S Posten juli 2007 - Socialdemokraterne Albertslund

Nr. 7. juli 2007 28. årgang 

Arrangementer i 

August 

14. Kommunalbestyrelsesmøde, kl. 18.00 

20. Bestyrelsesmøde, Birkelundgård, kl. 

19.30 

20. Deadline for S-Posten 

25. Foreningernes dag Albertslund 

centrum 10-16 

27. Børnepolitisk gruppe, UU-Vestegnen, 

Kongsholmcentret, Liljens kvt. 6, 

kl. 19.30 

28. S-posten udsendes, Foreningssekretariatet, 

kl. 18.00 

Kom og vær med i debatten 

- det angår os alle 

Alle vores medlemmer 

ønskes en rigtig 

Kom og vær med i partiforeningens 

arbejdsgrupper 

Læs Vibeke-Anne Eriksens opfordring til 

at deltage aktivt i partiforeningens arbejde 

s. 5 

Kommunalbestyrelsesmed- 

lemmer deltager i debatten 

i S-posten. 

Læs artikler skrevet af 

Susanne Storm Lind og 

Jens Mikkelsen 

_ i kalenderen d. 25. august 

Foreningernes dag i centeret

Side 2 

S-POSTEN 

Medlemsblad for 

Socialdemokraterne i Albertslund. 

Redaktion: 

Jette Kammer Jensen (ansvarshavende) 

Henrik Hess og Britta S. Jørgensen 

Indlæg sendes eller mailes til: 

Jette Kammer Jensen 

Tranehusene 96, 2620, Albertslund 

Tlf.: 43 64 54 94 

e-mail: kammerjensen@webspeed.dk 

Deadline - se kalenderen bagest i bladet 

S-posten tilgår medlemmerne, Folkebibliotekerne, 

ABA, Albertslund Posten 

m.fl. S-posten findes på hjemmesiden 

www.x-ved-a.dk. 

Leveringsproblemer - kontakt: 

Aage Jensen, tlf.. 43 62 24 74Trykt hos A- 

Kopi aps i Glostrup 

Miljøcertificering ISO 14001 

Layout: Henrik Hess og Britta S. 

Jørgensen 

e-mail Greve.Hess@webspeed.dk 

Britta.Schneider.Joergensen@skolekom.dk 

Korrektur: Henrik Hess 

Navn: 

Adresse: 

Postnr.: 

E-mail: 

Ønsker nedsat 

kontingent 

Indhold: 

S-posten 

Redaktion og bladets indhold ..... side 2 

Kan I høre valgtrommerne........... side 3 

Ekstra blus på børnenes fyrtårn ... side 5 

Svedt fra sidelinien ...................... side 7 

Inklusion eller eksklusion............ side 10 

Er ”Ny Alliance” partiet for de 

velhavende? ............................... side 13 

Indbydelse til kvindekonference.. side 14 

Genopretning ............................... side 15 

Arbejdsgrupper ............................ side 17 

Kalender ...................................... side 18 

A-gruppen.................................... side 19 

Partiforeningens bestyrelse.......... side 20 

Jeg vil gerne være medlem af Socialdemokratiet 

By: Tlf.: 

På grund af at være fyldt 60 år 

Dato: / 2007 Underskrift: 

Aase Elkot—næstformand i bestyrelsen 

og Flemming Jørgensen fra kommunalbestyrelsen 

til fællesmøde 

Sendes til: Socialdemokraterne i Albertslund, v/ Else Boel, Stjernens Kvt. 5 C, 2620 Albertslund

S-posten 

Kan I høre valgtrommerne? 

Kommentar af Mogens Lykketoft 

Det trækker op til valg før tiden. 

Vi skal ikke lade os overraske, hvis 

der kommer et folketingsvalg til 

september eller november. 

Ny Alliance har skabt røre i den politiske 

andedam. Bestemt ikke ved 

klarhed om et nyt program, men 

ved at spille op til de mange vælgere 

også på den borgerlige side, 

der er dødtrætte af Dansk Folkepartis 

indflydelse på regeringen. 

Der er dog grund til at tro, at gassen 

går af ballonen i Ny Alliance, 

efterhånden som partiet fastlægger 

en politik: Lige nu kan de fleste, 

der drømmer om en eller anden 

forandring, fortolke deres drøm ind 

på de ubeskrevne blade i Alliancens 

programbog. 

Det længe ventede lederskifte hos 

De Radikale kan også medvirke til 

at gassen siver hurtigere ud af Nasers 

ballon. 

Side 3 

Men omvendt må vi regne med, at 

Alliancen holder gas nok til at komme 

i Folketinget næste gang og 

dermed berøve VK og Dansk Folkeparti 

deres nuværende flertal. 

Det vil være en meget besværlig 

opgave for Statsministeren at fortsætte 

sin regering med så modsat 

rettede kræfter som NA og DF. 

Derfor kan han vælge at tage risikoen 

ved et hurtigt valg og håbe at 

erobre dagsordenen over for opposition 

og komme ud med et flertal 

af V, K ,Ny Alliance og ..De Radikale! 

Margrethe Vestager ville foretrække 

et flertal sammen med Socialdemokraterne 

… men hvis det ikke 

indtræder, vil hun gå efter indflydelse 

til sig selv og ingen til Pia 

Kjærsgaard. 

En midterkoalition af VKR+ Naser 

ville være det værst mulige resultat 

for Socialdemokratiet, fordi det 

ville henvise os til fortsat opposition 

sammen med Dansk Folkeparti, 

SF og Enhedslisten 

Vi skal gøre alt for at forhindre, at 

det kommer dertil – ved en bred, 

offensiv dagsorden, der ikke 

mindst – men langt fra udelukkende 

– handler om velfærd i stedet 

for skattelettelser. Vi må trække 

op for vælgerne, at de konservatives, 

Ny Alliances - og til dels de

Side 4 

Radikales - krav om skattelettelser 

ikke i det virkelige liv kan realiseres 

uden at stjæle fra velfærden. 

Så bliver der ikke råd til så mange 

ansatte i uddannelse, sundhed, 

børnepasning og ældreomsorg. Ellers 

også skal der skæres i dagpenge, 

børnetilskud, boligstøtte osv. 

Over for det vil stå et Venstre, der 

kommer med ny løfter om velfærdsforbedringer, 

samtidig med at 

de holder døren åben også for 

skattelettelser efter valget. 

Lige siden sammenstødet med protesterende 

forældre sidste efterår 

har Statsministeren søgt at lukke 

flankerne af for angreb mod regeringen 

på velfærdsområdet. Senest 

har Finansministeren fået besked 

om at linde på kassen til kommuner 

og regioner, og der er givet 

indrømmelser til fagbevægelsen for 

at få en trepartsaftale i hus. Og 

efter sommeren kommer der et 

stort opsat kvalitetsoplæg for den 

offentlige sektor, en ny økonomisk 

plan for Danmark 2015 og en finanslov, 

der tager let på regeringens 

egne stramme udgiftsmål. 

Indtil valget skal der både blæses 

og haves mel i munden! 

Socialdemokratiet får en svær, 

men nødvendig opgave med at 

præsentere realistiske forslag til 

bedre velfærd: Der ikke er mulighed 

for både at skrue op for udgifterne 

og nedsætte skatterne. Men 

selvfølgelig kan der lettes på skatten 

af almindelige lønmodtageres 

arbejde, hvis man sætter ind mod 

S-posten 

fiduser, der gør det muligt for rige 

mennesker og store virksomheder 

at smyge sig uden om bidraget til 

fællesskabet. 

Vi må påpege, at regeringen ikke 

siden sidste valg har givet kommuner 

og regioner midler til at leve op 

til de forventninger, regeringen 

selv har skabt. 

Men valgkampen skal ikke kun 

være en kamp om kroner. Det 

skal i høj grad være en kamp 

mellem holdninger. 

Socialdemokraterne siger klart ja 

til hurtigere behandling af mennesker 

med livstruende sygdomme i 

det offentlige sygehusvæsen. Men 

vi siger nej til en udvikling, der driver 

flere og flere over i private sygehuse, 

fordi de fælles hospitaler 

ikke gives midler og mandskab til 

at konkurrere om at opfylde regeringens 

udvidede ventetidsgaranti. 

Vi må tage et opgør med alt det, 

der under velklingende slagord om 

frit valg undergraver mulighederne 

for at opretholde et godt, fælles 

sundhedsvæsen for hele befolkningen. 

Ny Alliance 

medspiller eller modspiller ?????

S-posten 

Af Vibeke-Anne W. Eriksen bestyrelsesmedlem 

Ved et møde mellem kommunalbestyrelsesmedlemmerne 

og partibestyrelsen 

blev blandt andet byens 

udvikling diskuteret. Spørgsmålet 

om, hvordan Albertslund ser ud om 

30 år kom på banen. Det fik sat 

mange tanker i gang hos undertegnede. 

Det handler både om, hvordan 

her ser ud, men også om, 

hvordan det opleves at bo i kommunen. 

Mange ikke herboende borgere mener, 

at Albertslund er en by, hvor 

der sker lidt af hvert, og det er ikke 

positivt. Hærværk, ballade, 

mange indvandrere og socialt dårligt 

fungerende familier er det stereotype 

billede, der mange gange 

bliver tegnet af vores kommune. 

Det er unuanceret, ved vi, der bor 

her, men det er det, der eksempelvis 

får venner og bekendte til min 

lille familie til at spørge, om vi ikke 

skal bo eksempelvis i Vallensbæk. 

Vi har i vores kommune et utroligt 

stort behov for at profilere eller 

brande - som det jo hedder nu til 

dags - vores kommune som en 

tryg, god og servicemindet kommune, 

hvor man kan bo og færdes 

med tilfredshed. 

Er der ukrudt i haven må vi se 

at få luget ud!!!! 

Side 5 

Ekstra blus på børnenes fyrtårn 

Og det får mig til at tænke på vores 

enorme indsats på miljøområdet. 

Det er bestemt noget vi skal 

profilere os med, men jeg synes 

efterhånden det er det eneste, der 

virkelig får opmærksomhed. Det 

ville være ønskeligt, om vi ville rette 

blikket på vores daginstitutioner 

og skoler, og få gjort dem til nogle 

af de bedste i landet til at kunne 

rumme alle elever. Der vil være en 

signalværdi i, at man ikke behøver 

at tage sine børn ud af en kommunal 

skole eller daginstitution i vores 

kommune blot fordi den arbejder 

på at løfte de svage børn/ elever. 

Hvad med skoler og daginstitutioner? 

Jeg mener det er vigtigt, at vi får 

gjort skoler og daginstitutioner klar 

til at differentiere undervisningen 

så meget som muligt, og samtidig 

arbejde på at samle eleverne socialt. 

Jeg kunne ønske mig, at vi ek-

Side 6 

sempelvis fik undersøgt mulighederne 

for at implementere metoderne 

fra plan B (programmet på 

TV2) på vores skoler, stadigvæk 

med det mål at de stærke elever 

også får dækket deres behov for 

undervisning tilfredsstillende. 

Lad os også kigge på, hvordan det 

står til i daginstitutionerne. Når institutionerne 

de mål, de har sat 

sig ? og er forældrene tilfredse 

med det pædagogiske niveau ?, og 

kan vi styrke forældresamarbejdet 

yderligere, der hvor der er ekstra 

behov herfor ?. 

Det kan være, at nogen vil være 

uenige med mig, men jeg synes, at 

dette område ligger upåagtet hen. 

Debatten har de senere år gået 

meget på skolesammenlægninger, 

men vi må løbende og åbent have 

fokus på kvaliteten på områderne. 

Det vil i den forbindelse være nødvendigt 

at prioritere udgifterne, så 

der bliver råd til en ekstra indsats. 

I kraft af det, vil man kunne se, at 

vi går et skridt videre i den rigtige 

retning og får sat ekstra blus på 

det fyrtårn. 

S-posten 

Samtidig må vi begynde at tænke 

på nybyggeri ovenpå eksisterende 

boliger, især lejede, så vi kan få 

kommunen til at bugne af børn 

igen. Albertslund skal leve videre, 

og det gøres i kraft af kommende 

generationer, så de skal gødes og 

plejes. 

Kom og vær med i partiforeningens 

arbejdsgrupper 

Vi har i partiforeningen en række 

arbejdsgrupper, som hver især arbejder 

med at tænke i nye baner, 

og sørge for, at politikerne får vores 

kommunalpolitiske program sat 

på dagsordenen og tilegne sig og 

udveksle viden på relevante områder. 

Kom og vær med til at skabe og 

udvikle ideér og synspunkter, så vi 

har et godt afsæt til kommende 

valg og opgaver. Den debat, jeg 

lægger op til her, spreder sig over 

flere arbejdsområder, og det vil 

være ønskværdigt at så mange 

som muligt deltager ikke kun i børnepolitisk 

gruppe men også i socialpolitisk 

gruppe og byudviklingsgruppen. 

KOM OG VÆR MED !!! 

Sidst på måneden møde 

med Mogens Lykketoft

S-posten 

Af Jette Kammer Jensen 

Der var ulideligt varmt i kommunalbestyrelsessalen 

og 38 punkter på 

den åbne dagsorden. Jeg indrømmer 

blankt, at jeg ikke holdt til alle 

de 38 punkter. 

Fusionernes tid 

Sprogcentret 

Sprogcentrene i Albertslund og 

Brøndby er på vej til at fusionere. 

Baggrunden er en benchmarkedsanalyse 

af danskundervisningen af 

de etniske minoriteter, og den viser 

at de to kommuner dels har relative 

høje udgifter til deres sprogcentre, 

dels igennem flere år har 

haft et vigende antal kursister. 

Derfor har der været nedsat en arbejdsgruppe 

til at vurdere, hvad en 

fusion vil betyde. En fusion til sikre 

et bedre fagligt miljø, bedre mulighed 

for at sammensætte hold og 

relativt store besparelser på grund 

af stordriftsfordele. 

Svedt fra sidelinien 

Side 7 

Indstillingen indebærer også, at 

finansieringen af undervisningen 

skal ske efter det modultakstsystem, 

som anvendes i resten af 

landet. 

Indstillingen var, at der nu indledes 

realitetsforhandlinger om fusionen 

med afsæt i arbejdsgruppens notat. 

Det lyder jo som sund fornuft, og 

den sunde fornuft tilsluttede alle 

sig, dog ikke Enhedslisten 

Helt forudsigeligt var Enhedslistens 

budskab, at der er fornuft i fusionen, 

der er stordriftsfordele, men 

at de sparede udgifter for alt i verden 

ikke må havne i kommunekassen, 

men skal bruges på undervisninge 

Mindre forudsigeligt var det, at SF 

heller ikke kunne tilslutte sig. Selve 

fusionen synes de var en god idé, 

men det må være anvendelsen af 

modultakstsystemet, de ikke kunne 

tiltræde. Det skal angiveligt være 

mere udgiftskrævende i Albertslund 

at undervise i dansk, end det 

skal i resten af landet. 

Den formelle fusion behandles på 

kommunalbestyrelsesmødet i oktober.

Side 8 

Tvillingeskolerne 

Birkelund- og Holsbjergskolerne og 

Roholm- og Teglmoseskolerne er på 

vej til at blive sammenlagt, og forslagene 

herom sendes nu i høring. 

Baggrunden for forslaget er – som 

Jens Mikkelsen sagde – at der i 

2020 vil være 700 færre børn på 

vores skoler end i år 2000, og det 

skyldes ikke mindst, at de store 

årgange er på vej ud af skolerne, 

og mindre årgange på vej ind. Derfor 

skal der handles nu og træffes 

beslutninger om, hvordan skolesektoren 

skal se ud fremover. 

Foretager man sig intet, så vil der 

automatisk dannes 1-sporsskoler 

og det skaber en for ringe kvalitet 

af undervisningen, fordi man blandt 

andet ikke kan have lærere med 

kvalifikationer i alle fag. Ønsket er 

derfor at fastholde 5 undervisningssteder 

i kommunen, så der bliver 

tre 2-sporsskoler og 2 3-4sporsskoler. 

Der vil blive afsat midler 

til såvel bygningsændringer som 

til at fremme fusionsprocessen og 

skabelse af en ny identitet på de 

sammenlagte skoler. 

S-posten 

Naturligvis var Enhedslisten imod. 

Deres angreb var især rettet mod, 

at det fremgår af indstillingen, at 

plangrundlaget fremover siger, at 

der skal være ca. 25 elever i børnehaveklasserne. 

Det er i øvrigt 

ikke er nogen nyhed, men har været 

plangrundlaget gennem flere 

år. Men et er plangrundlaget, noget 

andet er virkeligheden, og i år er 

snittet 23. Men selv den faktuelle 

oplysning fik ikke Enhedslisten til 

at ændre holdning: De vil have 

lavere klassekvotienter 

. 

Det, der er så svært at forklare 

Enhedslisten er, at hvis man sænker 

klassekvotienterne, så er det 

ikke det samme, som at den reelt 

bliver sænket overalt. Folkeskoleloven 

er nemlig indrettet sådan, at 

der er lovfæstede liberale flytteregler 

for forældrene. Dvs. at forældrene 

har krav på at få flyttet deres 

barn til en anden klasse, medmindre 

der er 28 i klassen. Så Enhedslistens 

forslag kan føre til klasser 

med langt flere elever og samtidigt 

til klasser med ganske få elever. 

Det er både dyrt og dårligt. Så 

de klapsalver, som Enhedslistens 

tale udløste fra tilhørerpladserne, 

burde være faldet til Jens Mikkelsens 

tale. 

Flere dansk- og historietimer 

Folketinget har besluttet, at eleverne 

i folkeskolen skal have flere 

dansk- og historietimer, og har 

også sendt midlerne hertil, og derfor 

får eleverne i Albertslund flere 

dansk- og historietimer. 

Alle kommunalbestyrelsesmedlemmerne 

var glade for forslaget, og

S-posten 

jeg kunne konstatere, at der er 

flere historieuddannede blandt 

medlemmerne. 

Midt i det hele kom Enhedslisten så 

med en idé om at spare på kristendomsundervisningen, 

og bruge besparelsen 

som en del af finansieringen 

for dansk- og historieundervisning 

- for faget kristendom hører 

ikke hjemme i folkeskolen. Men 

det siger loven – og Enhedslisten 

vil altså også følge loven. Det udløste 

en helt forventelig debat: 

Asmah kom selvfølgelig ind i debatten, 

men også, at det selvfølgelig 

ikke er religionsudøvelse, der 

Side 9 

undervises i, og et faktum er jo, at 

Danmark har været et kristent land 

siden omkring år 1.000 – selvom vi 

nu ikke overrender kirkerne. 

Enhedslistens forslag om kristendomsundervisning 

blev nedstemt – 

og derefter var der enighed om 

indstillingen. 

Skolesagerne blev de sager, der 

tog mest tid, og så i den varme !! 

–jeg smuttede derfor hjem til køligheden 

på terrassen. 

Foreningernes dag 

d. 25. august 

i 

Albertslund Centrum 

Kl. 10-16 

Kom og deltag 

Partiforeningen sørger for en bod og informationsmaterialer, men 

personlig kontakt med byens borgere er vigtigere end foldere

Side 10 

Inklusion eller eksklusion? 

Af Jens Mikkelsen, formand for børneudvalget. 

I Albertslund 

kommunes 

Vision og plans 

Trategi står, 

at vi vil være 

kendt for, at 

Være førende 

med inklusion 

af sårbare børn, 

som har brug 

for særlig op- 

mærksomhed, 

og gør vi i det hele taget noget ved 

denne problematik? Svaret hertil er 

ja, men løsningerne er mange og 

udfordringerne på netop specialområdet 

er store. Det er et område, 

hvor der er brug for at afprøve 

nye modeller for inkluderende tiltag. 

Allerede tilbage i 2002 vedtog 

kommunalbestyrelsen 4 indsatsområder, 

og det sidste af disse er Inklusion 

i skoler og institutioner. 

Indsatsområdet strækker sig over 

4 år fra 2006 til 2009. 

Baggrunden er en stigning fra år 

2000-2007 på den vidtgående specialundervisning, 

samtidig med et 

faldende børnetal. Endvidere ses 

også en stigning i antallet af børn 

med psykosociale problemer. 

Pædagogisk indsats over for 

svage børn 

Formålet med indsatområdet er, at 

give børn mulighed for, at der kan 

S-posten 

skabes differentierede fællesskaber. 

D.v.s. at der ikke kun eksiste- 

rer et fællesskab, men en række 

sidestillede fællesskaber, der giver 

alle børn mulighed for at deltage i 

et eller flere af disse. At børn og 

unge mødes med de pædagogiske 

og faglige redskaber, der er nødvendige 

for at sikre deres udvikling, 

og at ressourcerne i hovedreglen 

kommer til børnene og ikke 

omvendt. Endvidere tages der udgangspunkt 

i børnenes eksisterende 

kompetencer. 

For at dette skal lykkes er det nødvendig 

med et inkluderende miljø, 

hvor der skabes en organisation/ 

struktur, der understøtter inklusion, 

f.eks. at børn i mindre udstrækning 

udskilles til specialgrupper. 

Samtidig er det helt nødvendig 

at få skabt inkluderende praksisser, 

der understøtter inklusion, 

f.eks. den måde hvorpå lærere, 

pædagoger mv. taler til og møder 

børn. 

Bred faglig accept og forståelse 

– ikke kun hos lærere og pædagoger, 

men også hos forældre 

er det vigtig, at se det værdifulde 

i den sociale inklusion. 

Når disse flotte ord er sagt, så ved 

vi alle også godt, at det er lettere 

sagt en gjort, men det må ikke få 

os til at opgive. 

Selvom indsatsområdet først er 

startet i 2006, har vi ikke ladet stå

S-posten 

til. En række indsatser er allerede 

iværksat, blandt andet etablering 

af en Børne- og familieafdeling i 

2003, hvor Familieafsnittet, Sundhedsplejen 

og Familiehuset blev 

flyttet over under Børne- og Undervisningsforvaltningen 

– og organiseret 

i afdeling med Pædagogisk 

Psykologisk Rådgivning og Støttekorpset. 

Tidligere var indsatsen spredt 

på for mange hænder, og det 

har vist sig meget fordelagtigt 

at få samlet indsatsen under et 

tag. 

Der er i de senere år etableret 

særlige råd på skolerne, der i tide 

kan drøfte og få organiseret et 

godt tilbud til de børn, der viser sig 

ikke at fungere godt i vore skoler, 

og der er med succes oprettet en 

række specialundervisningstilbud 

som eksempelvis: Dysleksiklasserne 

på Egelundskolen, specialklasser 

på Roholmskolen og Ungdomsskolen, 

ændring af Søndergårdsskolens 

koncept og elevgrundlag, 

samt flere andre tiltag. 

I forbindelse indsatsområdet - inklusion 

- er konkret sat 32 projekter 

i værk. De er formuleret og forankret 

i kommunes skoler, institutioner 

og forvaltning. Projekterne 

afprøver forskellige metoder og 

praksisser, men alle med det fælles 

mål at skabe inkluderende miljøer. 

Delprojekterne gennemføres i 

2007, og i 2008 skal alle projekter 

evalueres. Herefter skal hele indsatsområdet 

evalueres i 2009 – og 

dette skulle gerne føre til imple- 

Side 11 

mentering af en række mere varige 

projekter, hvor vi har en dokumenteret 

virkning. 

Inspiration fra Italien 

Børneudvalget tog i november 

2006 på et 4 dages besøg i Firenze 

i Italien for at få ny viden, der kan 

bruges i forbindelse med arbejdet 

om inklusion. Baggrunden er, at 

man i 1978 i Italien, nærmest med 

et pennestrøg, afskaffede alle specialforanstaltninger, 

og lagde specialpædagogikken 

ind i normalsystemet. 

Dette krævede i sig selv en 

større opkvalificering af lærere og 

pædagoger. 

Tanken bag denne reform var inspireret 

af demokrati og borgerrettigheder 

– altså mere lighed 

mellem normale og afvigere. 

Man mente ikke at man løste problemet 

ved at sende børn et andet 

sted hen, men at løsningen lå i tildeling 

af støttelærere og organisering 

af undervisningen på en anden 

måde. 

Turen var på mange måder en 

øjenåbner og indblik i et andet 

menneske- og samfundssyn. En 

af de lærere vi mødte, spurgte til 

specialforanstaltninger i Albertslund, 

og vi gav eksemplet med 

Søndergårdsskolen, hvor der går 

børn med socio-emotionelle problemer. 

Læreren virkede ikke til at 

have forstået svaret, og uddybede 

sit spørgsmål ved at spørge, om 

det virkelig er sådan, at de 18 børn 

er i skole hele dagen, hver dag, 

uden at møde børn, der fungerer 

godt socialt og adfærdsmæssigt. 

Det var jo netop det, de skulle lære 

gennem rollemodeller.

Side 12 

S-posten 

Naturligvis kan den Italienske model ikke uden videre indføres i Albertslund, 

og jeg er ikke enig i, at alt ved modellen var lige godt. Men ingen 

tvivl om at menneske- og samfundssynet har en stor betydning for inklusionstanken. 

Sluttelig kan man sammenstille nedennævnte stikord, som den udfordring, 

vi i Socialdemokratiet skal debattere når vi ønsker at leve op til vision og 

planstrategiens ord om inklusion. 

• Spændfeltet mellem Firenzemodellen og den danske model 

• Samfundsideal og menneskesyn 

• Specialindsats 

• Hvilke børn drejer det sig om? 

• Grænser for inklusion 

• Lærere og pædagogers kompetencer 

• Besparelse 

• Omplacering af ressourcer 

• Forældres rolle 

Der er møde i Børnepolitisk gruppe 

Mandag den 27. august kl. 19.30 

Sted: UU-Vestegnen 

Kongsholmcentret 

Liljens Kvarter 6 

Dagsorden: 

1. Skole- og ungdomsvejledningen i Albertslund. Oplæg af centerleder Carsten Bøtker. 

Se mere http://www.uu-vestegnen.dk/ 

2. Hvor langt er vi kommet i forhold til det kommunalpolitiske program. Vi nåede kun til 

side 9 sidste gang. 

3. Sidste nyt fra børneudvalget. 

4. Emne og dato for næste møde. 

5. Eventuelt 

Alle er velkomne til at møde frem og deltage. 

Venlig hilsen 

Steen Poulsen, Rytterhusene 50 

tlf. 43 64 65 94 

E-mail: Sp@dcl.dk

S-posten 

Side 13 

Er ”Ny Alliance” - partiet for de velhavende? 

Susanne Storm Lind 

For mig at se snyder 

Khader & Co. 

vælgerne, når de 

kalder sig et 

”socialliberalt parti”. 

Målsætningen 

om en skatteprocent 

på 40 for alle, 

er det alvorligste 

angreb på velfærdssamfundet i 

mange år. 

Det dynamiske trekløver Khader, 

Seeberg og Samuelsen har taget 

Danmark med storm. I tiden efter 

de annoncerede bruddet med deres 

respektive eks-partier og dannelsen 

af det nye, red de på en bølge 

af succes – meningsmålingerne og 

medlemstallene nærmest eksploderede. 

Medlem af Folketinget og tidligere 

medlem af Venstre, Leif Mikkelsen, 

fik nok af Foghs egenrådighed og 

gik til Khader, mens Ny Alliances 

budskab om en skatteprocent for 

alle på 40, har skabt dyb splittelse 

mellem statsminister Fogh (V) og 

vicestatsminister Bendtsen (K). 

Ny Alliance har så at sige ”rystet 

posen”. 

Det fortjener de ros for. Ikke 

mindst er Ny Alliances tanke om et 

bredt samarbejde i Folketinget fornyende. 

Dansk Folkeparti har kategorisk 

nægtet Fogh-regeringen at 

indgå brede aftaler på de vigtigste 

områder – og Fogh har lystret. For 

os socialdemokrater er det vigtigt, 

at der arbejdes bredt både i Folketinget 

og ude i kommunerne, - at 

man ikke lader partismålighed 

skygge for vigtige samfundsmæssige 

aftaler som kommunal- og velfærdsreform 

samt finansloven. Det 

ligger dybt i den socialdemokratiske 

tankegang at samarbejde bredt 

i Folketinget. Det gjorde vi, da vi 

selv sad i regering i 1990’erne og 

vi har gang på gang gjort Fogh opmærksom 

på, at det er uklogt med 

smalle forlig, fordi den splittelse, 

det skaber i Folketinget, følges af 

en splittelse i samfundet, hvor 

knap 50 procent af vælgerne ikke 

bliver repræsenteret i de politiske 

beslutninger. Ny Alliance har altså 

en pointe her. 

Men enigheden med Socialdemokraterne 

stopper, når det kommer 

til Ny Alliances skattepolitik. Partiet 

mangler nemlig at forklare os, 

hvordan de har tænkt sig at finansiere 

en skatteprocent på 40 procent. 

Ifølge beregninger fra AErådet, 

der tager udgangspunkt i en 

skattemodel, hvor alle betaler 40 

procent, vil Ny Alliances skattesænkning 

koste godt 50 milliarder! 

Ifølge AE-rådets udregninger vil 

en sådan skattereform stort set 

kun komme de rigeste til gode. De 

rigeste 10 procent af befolkningen 

vil således få en skattelettelse på

Side 14 

64.000 kroner om året. Til sammenligning 

vil den fattigste halvdel 

af befolkning få en lettelse på under 

4500 kroner om året. At kalde 

sig ”socialliberal” er altså noget af 

en tilsnigelse. Det er i hvert fald 

mere ”liberal” end ”social” og det 

betyder, at skellet mellem rig og 

fattig bliver endnu større, end vi 

hidtil har set under Fogh de seneste 

år. 

Mest interessant er dog, at Ny Alliance 

har fået uenigheden om skattepolitikken 

til at blusse op i regeringen. 

De Konservative – selv 

S-posten 

vicestatsminister Bendt Bendtsen - 

vil have skattesænkninger med det 

samme. Det samme vil flere af 

Venstres folketingsmedlemmer. 

Anders Fogh mener dog ikke, der 

er råd 

For Socialdemokraterne er valget 

ikke så svært. For hvis vi skal vælge 

mellem skattelettelser og velfærd, 

er politikken helt klar: 

Vi vælger velfærd. 

Med venlig hilsen og god sommer 


Medlem af Kommunalbestyrelsen 

"Kvinde tag magten!" 

Kvindekonferencen afholdes i år på LO - skolen i Helsingør 

fredag den 31.08 til søndag den 02.09 og er åben for alle kvinder. 

Konferencen tager temperaturen på ligestillingssituationen i Europa og stiller skarpt 

på Europa-Kommissionens handlingsplan for ligestilling for 2006-2010. 

Det bliver tre intense dage med mange kompetente oplægsholdere, men der er også 

plads til fællesskab, fest og frisk luft. 

Konferencen lægger op til en dialog med kvinder, der tør, hvad enten der er tale om 

en uuddannet kvinde fra en landsby i et tredje verdens land eller kvinder der stiller 

sig til rådighed for sit lands højeste poster. 

Formålet med konferencen er at vise, at magt og kvinder ikke er to uforenelige størrelser. 

Konferencen er bygget op med henblik på at give kvinder flere redskaber og 

mod på at sætte dagsordenen i politiske, fagpolitiske og arbejdsmæssig e sammen- 

hænge. "Kvinde tag magten!" er derfor overskriften for dette års kvindekonference. 

Program og tilmelding på www.Q2007.dk

S-posten 

af Ove Fich, fhv. 

folketings- og EUparlamentsmedlem 

Da jeg i firserne 

var medlem af 

E u r o p a - 

Parlamentet, havde 

jeg et utal af 

samtaler med kolleger 

fra andre lande. Jeg skulle forklare 

om vores samfund, som de beundrede 

uden præcist at kende det. 

Jeg fremhævede den decentrale struktur, 

hvor kommuner/amter opkrævede 

50 % af skatterne og selv rådede over 

dem. Jeg fortalte om ulandssolidaritet, 

støtte til ledige, grønne tiltag, åbenhed 

overfor flygtninge, tolerance overfor 

dem, der ville leve anderledes, f.eks. 

Christiania, vores støtte til og tro på FN 

og ikke mindst det samarbejdende folkestyre, 

som i virkeligheden var baseret 

på en vilje til at opnå kompromisser 

mellem flest mulige partier. 

Sigtet fra min side var, at EU og dets 

medlemslande i størst muligt omfang 

skulle forfølge de samme mål, og der 

var stor lydhørhed. Karakteristisk nok, 

så tror jeg ikke, at den daværende formand 

for EU-Kommissionen Jacques 

Delors holdt nogen væsentlig tale, uden 

at han fremhævede den skandinaviske 

model. Det vil jeg dog ikke tage æren 

for. Han havde selv sat sig ind i samfundsforholdene 

hos os. 

Genopretning 

Side 15 

Ville jeg kunne gøre det samme 

i dag? 

Det ville være umuligt, medmindre jeg 

var klar til at lyve massivt. Se blot på 

ovenstående. Er der et eneste punkt, 

hvor det er det samme, som det var? 

På alle felter er det gået tilbage – med 

undtagelse af overskuddet i Thor Pedersens 

pengekasse. Vi er ikke længere i 

en situation, hvor vi kan optræde som 

model for andre. Jeg skal ikke gennemgå 

det her, for så får artiklen ingen 

ende. 

Det betyder, at når vi kommer til magten 

igen, forestår der en kolossal genopretningsopgave. 

Det betyder ikke, at 

alt skal være som før den borgerlige 

regering. Meget kan sikkert gøres anderledes 

og bedre, for vi begik jo også 

fejl. 

Spørgsmålet er, om vi kan og vil 

foretage genopretningen. 

Vedrørende kan er det nyttigt at huske, 

hvad Karl Marx med rette fremhævede, 

nemlig at omgivelserne påvirker måden, 

du tænker på. De borgerlige kunne 

jo ikke have flertal, hvis ikke et utal 

af lønmodtagere stemte på dem. Mange 

har vænnet sig til, at sådan er samfundet 

nu, nærmest som om det var gudgivet. 

Og så stemmer man på den person, 

som man har mest tillid til. 

Et stort flertal af disse vælgere tror 

ikke, at der findes andre muligheder for 

vores samfund. Det er en særlig slags 

konservatisme eller apati. Og man ved 

jo, hvad man har – ikke hvad man får. 

Hvis det skal ændres, så skal der krasse 

midler til. Netop nu oplever vi, at Ny 

Alliance har et vist held med at rive 

mange ud af apatien, for en del mennesker 

opdager, at der sker noget nyt.

Side 16 

Europæisk er der også et par gode eksempler. 

Efter mange års borgerligt styre i 

Frankrig, kørte Socialistpartiets leder 

Francois Mitterand frem med et markant 

socialistisk program. Så vågnede 

franskmændene, og Mitterand blev 

præsident. 

Tilsvarende vandt Tony Blair sit første 

valg flot, fordi han var noget andet og 

ville noget andet end det hidtidige styre. 

Havde han været John Major minus 

10 %, var det ikke blevet til en sejr. 

Vedrørende vil er det derfor vigtigt, at 

vi stærkt markerer en anden vej. Det 

gøres ikke ved omfattende oplæg om 

forskellige emner. De læses kun af en 

lille inderkreds, men kan naturligvis 

have den udmærkede funktion at afklare 

internt, hvad vi egentlig mener. 

Vejen til sejr eller det modsatte 

handler derimod om to faktorer. 

Det personlige hos vore ledere, nemlig 

deres karisma, troværdighed, kommunikationsevner, 

integritet og påviselige 

evner og erfaringer. 

Den politiske ved at vi evner at udvælge 

nogle få emner, som er det politiske 

projekt. Al energi koncentreres herom. 

Alt andet må vente, til regeringsmagten 

er erobret. De få emner skal være enkle. 

Det går f.eks. ikke, at et af dem blot 

hedder velfærd. Det er alt for bredt, for 

det indeholder et utal af underpunkter. 

Det kan f.eks. i stedet være ældres 

leveforhold. Det skal altså konkretiseres. 

Til slut 

Vi bør slet ikke læse meningsmålinger. 

Der er en kraftig tendens til, at de styrer 

vores politik. Hvor tit har vi ikke 

hørt argumentet, at vi er nødt til at 

gøre dette eller hint, for det ønsker 

S-posten 

befolkningen. Nogle tror, at ved at følge 

folkestemninger bliver man stærk. Det 

svarer til den stærke konge på en asteroide 

i bogen Den lille prins. Når han 

siger: sol gå op – så gør den det, og 

når han siger: sol gå ned – så gør den 

det. Men det er udelukkende et spørgsmål 

om timing. Og vi skal ikke blot løbe 

efter folkestemninger, men argumentere 

for det, vi selv vil. 

Den tidligere tyske kansler Helmut 

Schmidt sagde engang – og jeg var 

selv tilstede ved begivenheden: Som 

politiker kan du kravle rundt langs panelerne, 

dvs. følge stemninger, og du 

bliver måske ligefrem populær, og du 

overlever længe i politik, eller du kan 

rejse dig og sige din mening, uanset 

hvad der er populært. Så bliver du aldrig 

populær, men du bliver respekteret. 

Socialdemokratiet skal rejse sig – uanset 

konsekvenserne. Glem taktik og 

meningsmålinger og lad os i stedet 

argumentere for det, som vi føler, er 

rigtigt. 

Deltagelse i Grundlovsmødet på Højerupgård

S-posten 

ARBEJDSGRUPPER 

Børnepolitisk gruppe: 

Steen Poulsen, Rytterhusene 50, 43 64 65 94 

E-mail: sp@dcl.dk 

Miljøpolitisk gruppe 

Per Scheye, Lodager 32, 43 62 70 06 

E-mail: prs@webspeed.dk 

IT-koordinator 

(Hjemmeside) 

Jan Kristensen, Elefantens Kvt. 5 D, 43 62 88 17 

E-mail: vang@image.dk 

Socialpolitisk gruppe 

Leif Neergaard, Galgebakken Over 7-1 B, 43 62 23 97 

E-mail: Leif.neergaard@gmail.com 

Sundhedspolitisk gruppe 

Stephen Seidelin, Fiskerhusene 65, Tlf.: 43 66 16 61 

E-mail: stephenseidelin@gmail.com 

Byudviklingsgruppen 

Jesper Andresen, Galgebakken Sten 6-13, 26 35 45 57 

E-mail: jesperandresen@comxnet.dk 

Vil du have nyhedsmail 

direkte til din E-mail-adresse? 

Så slå op på vores hjemmeside 

www.x-ved-a.dk 

og tilmeld dig til nyhedsmail. 

Så vil du fremover modtage 

alle nyheder 

og meddelelser om arrangementer 

i partiforeningen 

Side 17

Side 18 

KALENDER: 

Juli 

F E R I E 

August: 


20. Bestyrelsesmøde, Birkelundgård, kl. 19.30 


25. Foreningernes dag Albertslund centrum 10-16 

27. Børnepolitisk gruppe, UU-Vestegnen, Kongsholmcentret, Liljens kvt. 6, kl. 19.30 

28. S-posten udsendes, Foreningssekretariatet, kl. 18.00 

September: 

1. Sildemøde, Musikteatret, Alrummet, kl. 11.00-13.00 

11 Kommunalbestyrelsesmøde, kl. 18.00 



24. Sidst på måneden møde, Birkelundgård kl. 19.30 


Oktober: 


6. Kampagne på Torvet med uddeling af roser kl. 11 




22. Generalforsamling 


November 



19 Bestyrelsesmøde, Birkelundgård, kl. 19.30 



S-posten

S-posten 

Kommunalbestyrelsesmedlemmer: 

Borgmester, 

Økonomiudvalg (F) 

Børne- ungeudvalg (F), 

Tekn. udvalg, 

Økonomiudvalg 

Miljø– og planudvalg 

Folkeoplysn.udvalg (F), 

Kulturudvalg 

Arbm.udvalg 

Børneudvalg (F), 

Tekn.udvalg 

Socialudvalg (F), 

Økonomiudvalg 

Kulturudvalg (F) . 

Børneudvalg 

Folkeoplysn.udvalg 

Miljø- og planudvalg (F), 

Arbm.udvalg, 

Tekn. udvalg 

Socialudvalg 

Arbm.udvalg 

Tekn. udvalg 

Socialudvalg 

Miljø– og planudvalg 

Børneudvalg 

Kulturudvalg 

Socialudvalg 

Miljø- og planudvalg 

Finn Aaberg 

Bymosevej 8 

Michelle Baadsgaard 

Kratager 1 


Randager 100 

Jens Mikkelsen 

Porsager 89 

Nils Jensen 

Rytterhusene 25 

Lars Toft Simonsen 

Pilehusene 110 

2600 Glostrup 

Steen Christiansen 

Præstehusene 59 

Erdil Selcuk 

Topperne 20 st. 

Flemming Jørgensen 

Snebærhaven 48 

Søren Jensen 

Galgebakken Neder 3-2B 

John Holm Andersen 

Vibens Kvt. 8 D 

”(F)” henviser til, at pågældende besætter formandsposten i udvalget. 

Amtsborgmester: 

Vibeke Storm Rasmussen, Randager 46, Tlf.: 43 64 25 21 

E-mail: amtsborgmester@kbhamt.dk 

Side 19 

Tlf.: 43 96 64 96 

E-mail: 

finn.aaberg@albertslund.dk 

Tlf.: 43 62 21 68 

E-mail: 

michelle@fam-baadsgaard.dk 

Tlf.: 43 62 14 79 

E-mail: 

susanne.lind@ft.dk 

Tlf.: 43 62 41 40 

E-mail: 

jensmik@post.tele.dk 

Tlf.: 43 62 18 49 

E-mail: 

nilsulla@yahoo.dk 

Tlf.: 43 62 72 15 

E-mail: 

lts@tele2adsl.dk 

Tlf.: 43 44 88 48 

E-mail: 

Steen.christiansen1@skolekom.dk 

Tlf.: 43 64 57 93 

E-mail: mr.es@webspeed.dk 

Tlf.: 43 42 01 64 

E-mail: fjalb@net.dialog.dk 

Tlf.: 61 79 43 64 

E-mail: soj@comxnet.dk 

Tlf.: 43 64 20 58 

E-mail: 

viben@x-ved-a.dk 

Folketingsmedlem: 

Mogens Lykketoft, Trepilevej 1 B, 2930 Klampenborg, Telefon i Folketinget: 33 37 40 34 

E-mail: smoly@ft.dk www.lykketoft.dk

Partiforeningens bestyrelse 

Formand Aage B. Jensen (f) 

Nyvej 69, 1. mf. 

Tlf.: 43 62 24 74 

Næstformand: Aase Elkott 


Tlf.. 43 96 54 36 

Kasserer: Else Boel (f) 

Stjernens Kvt. 5 C 

Tlf.: 43 62 60 09 

Sekretær: Elisabeth Bentzen (f) 

Fosgården 4,1 tv 

Tlf.: 43 64 52 20 

Bestyrelsesmedlemmer: 

(label) 

Elmer Jensen 

Kanalens Kvt. 176, 1.tv. 

Tlf.: 22 27 49 51 

Stephen Seidelin 

Fiskerhusene 65 

Tlf.: 43 66 16 61 

Steen Poulsen 

Rytterhusene 50 

Tlf..: 43 64 65 94 

Jesper Andresen 

Galgebakken Sten 6-13 

Tlf.: 26 35 45 57 

Vibeke-Anne W. Eriksen 

Svanens Kvt. 9 D 

Tlf.: 43 66 13 03 

Suppleanter: Susanne Winther-Nielsen 

Ørnens Kvt. 3 A 

Tlf.: 43 62 25 61 

Britta S. Jørgensen 


Tlf..: 43 42 01 64 

Flemming Holst Larsen 

Falkehusene 43 

Tlf.: 43 62 55 74 

E-mail: 

aage_bj@hotmail.com 

E-mail: 

aase@prime-asp.com 

E-mail: 

eboel@stofanet.dk 

E-mail: 

eb@fay.dk 

E-mail: 

elmer@comxnet.dk 

E-mail: 

stephenseidelin@gmail.com 

E-mail: 

sp@dcl.dk 

E-mail: 

jesperandresen@comxnet.dk 

E-mail: 

vawe@comxnet.dk 

E-mail: 

swn@eogs.dk 

E-mail: 

Britta.Schneider.Joergensen 

@skolekom.dk 

E-mail: 

fhl@post11.tele.dk 

"f" henviser til, at pågældende er 

medlem af forretningsudvalget. 

Se også partiforeningens hjemmeside: 

http:www.x-ved-a.dk

S Posten juli 2007 - Socialdemokraterne Albertslund

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?