Valtra Team 1/2008

Valtra kundemagasin • 1/2008 

25 år i Danmark 

med den fælles 

Nordiske Traktor 

Side 4 

Komfort 

er mange ting Side 6 

Lokalt produce- 

rede fødevarer 

bliver stadigt 

mere populære 

Side 10 

Rally-verdensmesteren 

Marcus Grönholm 

Fra rallybilen 

tilbage til traktoren 

Side 12

Fyring med træ 

breder sig hurtigt 

i Europa 

Side 9 

Komfort er mange ting, side 6 

Lederen ......................................................................................... 3 

25 år i Danmark med den fælles Nordiske traktor ....................... 4 

Komfort er mange ting .................................................................. 6 

medarbejder som har været i Valtra i 25 år ................................. 8 

fyring med træ breder sig hurtigt i Europa .................................. 9 

Lokalt producerede fødevarer bliver stadigt mere populære .... 10 

rally-verdensmesteren marcus Grönholm 

– fra rallybilen tilbage til traktoren ............................................... 12 

Traktor og redskab 

skal arbejde 

bedre sammen 

Side 16 

26684 timer uden problemer ...................................................... 14 

fødevaresikkerheden begynder ude i marken ........................... 15 

traktor og redskab skal arbejde bedre sammen ........................ 16 

Vi skal være din bedste samarbejdspartner – hver gang! .......... 18 

Kendt ansigt til VALtrA salg & marketing .................................. 19 

A-serien – er populær blandt pløjemestre ................................. 20 

old-timer: Valmet 502 – verdens mest støjsvage traktor ........... 23 

A-serien 

– er populær blandt 

pløjemestre 

Side 20

Lederen 

Rekordstort traktorsalg i 2007 

Traktorsalget så længe ud til at blive lidt større end i 2006, men 

så skete der nærmest en eksplosion i december måned, så 

traktorsalget blev rekordstort med 3 524 enheder i hele 2007. 

Det vi også kunne konstatere er, at markedet for traktorer 

over 200 hk. øges, og bliver en stadig større del af det totale 

marked. Denne gruppe udgør nu mere end 25 % af det totale 

salg i den officielle traktorstatistik. Valtra klarer sig faktisk godt 

i sin gruppe, som er fra 75 til 200 hk., hvor vi har opnået et 

ganske flot resultat med 13,2 % af salget i gruppen for året 

2007. 

Efter 3. måned her i 2008 ligger Valtra på en klar 

første plads i sin gruppe fra 75 til 200 hk. med 16,2 % 

af markedet! 

Ny generation af komfort på T-serien 

Valtra præsenterede på Agritechnica messen i Tyskland flere 

tiltag for at gøre førerkomforten endnu bedre. Kabineaffjedring 

på traktorerne er i stigende grad blevet populært, derfor har 

Valtra udviklet et semi-aktiv kabineaffjedringssystem, der automatisk 

justerer sig optimalt til de forskellige kørselsforhold. 

Til den nye Autocomfort semi-aktive kabineaffjedring sammen 

med Valtra’s nye Evolution sæde, har man anvendt den seneste 

og nyeste teknologi til at øge førerkomforten, der virkelig 

tager hensyn til førerens helbred. Sammen med Valtra’s nye 

multifunktionsarmlæn fastsættes der helt nye standarder for 

komfort. 

Nye N-serie modeller 

Valtra præsenterede 2 nye modeller under 100 hk klassen 

på Agritechnica i november 2007 – Valtra N82 og N92, der 

erstatter N91. 

De kraftfulde modeller Valtra N82 og N92 leveres i HiTech 

versionen, der som standard har hydraulisk vendegear, og 

Valtra kundemagasin 

Udgiver 

Valtra Inc., Finland, www.valtra.com 

Chefredaktør 

Hannele Kinnunen, Valtra Inc. 

hannele.kinnunen@valtra.com 

Redaktion 

Tommi Pitenius, Valtra Inc. 

tommi.pitenius@valtra.com 

Redaktører 

Truls Aasterud, Lantmännen Maskin AS 

truls.aasterud@lantmannen.com 

Gundel Boholm, Lantmännen Maskin AS 

gundel.boholm@lantmannen.com 

Sylvain Mislanghe, Agco SA 

sylvainmislanghe@fr.agcocorp.com 

Lucy Mitchell, AGco Ltd. 

lucymitchell@uk.agcocorp.com 

Kim Pedersen, LMB Danmark A/S 

kim.pedersen@lantmannen.com 

cinzia Peghin, Agco Italia SPA 

cinziapeghin@par.agcocorp.com 

Astrid Zollikofer, Valtra Vertriebs GmbH 

astrid.zollikofer@valtra.com 

tre-trins programmerbar powershift transmission. Disse 2 

modeller er med til at udfylde det spring, der var mellem 

A-serien og de øvrige N-serie modeller. 

Vi kan mærke god efterspørgsel og interesse for disse 

to modeller, og vi glæder os over, at Valtra nu kan tilbyde 

traktorer i en populær størrelse, til alsidige opgaver. 

25 år med Volvo BM Valmet i Danmark 

Det er nu 25 år siden de første Volvo BM Valmet traktorer 

blev leveret til kunder i Danmark, traktoren var resultatet af 

det fælles nordiske traktorprojekt fra Valmet i Finland og Volvo 

BM i Sverige. Det vil vi sætte fokus på og Valtra har lovet at vi 

får 50 enheder, 25 stk. N-serie og 25 stk. T-serie traktorer, som 

vi kan sælge og levere inden 1. august 2008. 

Er du interesseret i at erhverve dig en af de 50 traktorer, 

der sælges som jubilæumsmodeller, skal du kontakte din 

Valtra forhandler og forhøre nærmere om modeller, priser 

m.m. 

Sommerens dyrskuer 

Tiden for årets dyrskuer nærmer sig. Det er dog ikke sikkert, 

at du vil opleve Valtra på alle sommerens dyrskuer, da det er 

den enkelte forhandler der afgør om der udstilles. 

Hvis du ønsker mere information om de nye komfortmodeller 

i Valtra T-serien og om de to nye N-serie modeller 

samt øvrige Valtra modeller, så er det en god idé at aflægge 

et besøg hos din lokale Valtra forhandler. 

forhandleren er altid klar til at tage imod dit besøg og 

give dig en grundig information om de nye Valtra traktorer. 

Jeg ønsker alle en rigtig god sommer! 

John Arildsen 

Koordination Medita communication oy 

Lay-out Juha Puikkonen 

Tryk Acta Print oy 

Fotos Valtra arkiv og resp. artikkelforfattaere 

www.valtra.dk 

3

De første leverede Volvo BM Valmet 

Det er nu 25 år siden de første Volvo BM Valmet 

blev leveret til de første kunder i Danmark. Efter 

en fremvisning og mange demonstrationer i 

efteråret 1982, hvor der også blev solgt mange 

traktorer af den nye Nordiske traktor, blev de første 

leveret i foråret 1983 hvor de skulle sættes 

på prøve. 

Ved at læne sig op af Volvo BM fik den 

Nordiske traktor hurtigt fat i det Danske Marked, 

selv om det nye design ikke faldt i god jord i 

Danmark. ”Det var den græmme ælling som 

er vokset sig til en smuk svane”. Der var dog en 

gruppe af brugere som fandt ud af at den nye 

Nordiske traktor var velegnet til at køre i skoven, 

det nyder vi godt af i dag, da vi sammen med 

skoven har fået udviklet et produkt som lever 

op til de store krav som skoven har. I dag er 

Valtra næsten totalt dominerende i skoven, og 

vi fortsætter med at tilpasse vores produkter 

netop til denne sektor, hvor vi har rigtig mange 

kunder. 

Vi har gennem alle årene forsøgt at komme 

tæt på kunderne og derved fået en klar fornemmelse 

af hvilke krav brugerne har til traktorer 

som bruges i landbruget, som er vores primære 

gruppe af kunder. Vi har igennem årene fået en 

lang række faste og loyale kunder, som har købt 

mange af den Nordiske traktor, og stadig gør 

det. Vi ved at mange af vores kunder sætter stor 

pris på en driftsikker, brugervenlig, og økonomisk 

traktor som har teknologien og kvaliteten 

i højsædet. 

Udviklingen 

Da vi så de første Volvo BM Valmet 05 traktorer 

i 1983 var den konstrueret til at være en 4WD 

traktor, men det havde de tidligere Volvo BM 

kunder ikke erfaring med, så vi solgte faktisk 

mange 2WD traktorer, selv om konstruktionen 

som udgangspunkt var 4WD. I dag sælges der 

faktisk kun 4WD traktorer. og mange af serien 

kan kun leveres med 4WD. Det som kendetegnede 

den nye Nordiske traktor var enkel, 

4 

25 år i Danmark 

med den fælles Nordiske Traktor 

robust og meget servicevenlig. Det kan også ses 

i landskabet, der er stadig mange af dem der 

kører endnu og har rundet både 10.000 og 

endda 20.000 timer. 

Allerede i 1986 ændrede vi navn første gang 

og traktorerne kom til at hedde Valmet, og vi fik 

generation II af o5 serien. Med en lang række 

forbedringer, men stadig samme koncept som 

fortsatte frem til 1990, hvor man stoppede produktion 

af 05 serien. 

Efterfølgende kom Valmet med mange 

nyheder hvoraf flere var banebrydende for den 

kommende traktorudvikling. TwinTrac vendbar 

førerplads, HiTrol turbinekobling, colorLine valgfri 

farve på din traktor. 

I 1990 kom den første 6 cyl. Mega 8100 som 

blev den første i en lang række af 6 cyl. Mega 

og 4 cyl. Mezzo modeller helt frem til 2007, hvor 

de sidste Mezzo 6350 blev produceret. I den 

periode fik vi mange nyheder, som var med til 

at udvikle Valtra til en højteknologisk traktor, men 

stadig med kvaliteten i højsædet. 

Valmet små traktorer var ikke særlig populære 

i Danmark op gennem firserne, men ved et 

tilfælde blev vi involveret i en større sending af 

små Valmet traktorer, der kom til Danmark i 1993. 

Det betød at fra vi solgte nogle få stykker, solgte 

vi tæt på 150 enheder. Denne udvikling fortsatte 

mange år, hvor vi nu var med på marke det, når 

det gjaldt små traktorer, og det kan vi se i dag, 

hvor mange som har købt små Valmet traktorer, 

selv om markedet nu er gået meget tilbage for 

små traktorer til landbruget. 

De første T-serie modeller blev vist for pressen 

i 2002 i Ungarn, og året efter kom M-serien 

til Danmark. Den populære 6 cyl. T-serie leveres 

i effektklassen fra 139 til 211 hk. der er 14 varianter 

at vælge imellem. M-serien blev et rimeligt 

kort bekendtskab, da den blev afløst af den nye 

N-serie kompakt traktor i 2006, som vidste sig 

at være den helt rigtige traktor som afløser for 

M-serien. Sammen med de to nye N-modeller 

kan den leveres i 9 varianter. 

Når jeg ikke har omtalt S-serien, er det 

ikke fordi vi har glemt den, det var en fantastisk 

traktor på mange områder, dens førerkomfort og 

hydrauliksystem og et design helt i top, men vi 

havde ikke mulighed for at levere den med en 

trinløs transmission, og det blev afgørende for, at 

den ikke fik større udbredelse end den fik. 

Forhandlere i Danmark 

Valtra forhandlerorganisationen er i dag 100 % 

privatejet og har lang erfaring og rutine, da mange 

af forhandlerne har været med i mange år, 

og kender kundegruppen og produktet til fingerspidserne. 

Styrken er at mange Valtra forhandlere 

har Valtra som deres primære produkt og holder 

fokus hele tiden, på den udvikling som sker, 

og kan tilbyde kunderne de nye produkter, når 

det er det optimale tidspunkt for udskiftning. 

Ejerforhold 

Valtra i Danmark har haft noget omskiftelige ejer - 

forhold, og det har bevirket at firma og produkt 

har skiftet navn flere gange, men produktet er 

stadig det samme og bliver produceret i Finland 

på en topmoderne fabrik i Jyväskylä. 

Importøren Valtra Danmark A/S var belig- 

gende i Kolding fra 1. august 1982 til 1. oktober 

2005, hvor ansvaret for Valtra blev overtaget af 

Lantmännen, som er ansvarlig for Valtra i Sverige, 

Norge og Danmark. 

Konkurrence 

I forbindelse med vores 25 år jubilæum vil 

vi gerne have nogle gode historier, som vi 

kan bruge i vores Valtra Team-blad fremover, 

derfor vil vi være meget glade for, at modtage 

jeres sjove og gode oplevelser med Volvo BM 

Valmet, Valmet og Valtra igennem de sidste 

25 år. I behøver ikke skrive en historie, men 

ved at sende et foto eller to samt jeres oplevelse, 

så må vi se om det også bliver til en 

historie. 

Der vil blive trukket lod mellem de indkomne 

historier/oplevelser om tre rejser til 

Valtra fabrikken i Finland. Vi skal have din 

historie inden den 11. juli, hvis du vil være 

med i lodtrækningen. 

Send din historie/oplevelse til 

LMB Danmark A/S, 

Midtager 2, 

2605 Brøndby 

– mærket ”Valtra konkurrence” 

Eller send den på mail til 

kim.pedersen@lmb.dk

Power Partner 

{ Kraftfuld 

{ Større liftkapacitet 

{ HD 3-punkt 

liftkomponenter 

{ Optimal komfort 

{ Ergonomisk 

førerplads 

{ En sikker prisvinder 

Next generation comfort 

T-serie 

Tænk 

på dig selv 

Til Valtra´s populære T-serie tilbydes 

nu en prisvindende komfortpakke med 

et højteknologisk affjedringssystem, 

som sikrer førerens komfort og velvære 

automatisk under varieret kørsel, 

– også til førere som er underlagt 

EU´s direktiver om vibrationskontrol. 

BALLING Flemming Refsgaards Traktorservice, 97 56 45 44 BRABRAND Helms TMT-Centret A/S, 86 10 91 08 BALLUM Beck-Ballum I/S, 74716347BEDSTED Jakob´s Smedie, 97945737 BRØN- 

DERSLEV ALMAS Brønderslev, 96 45 03 00 DALBYNEDER Dalbyneder Maskinværksted, 86473355 GRINDSTED Grindsted Maskincenter A/S, 75 32 25 00 GRUNDVAD Grundvad Maskinhandel 

A/S, 86 66 76 33 GUDBJERG J.Dyhr A/S, 62 25 11 10 GØRDING Gørding Smede- & Maskinforretning ApS, 75 17 82 11 HADSTEN Helms TMT-Centret A/S - Østjylland, 86 10 81 07 HERNING Helms 

TMT-Centret A/S, 99 28 29 30 HOBRO Agrotek A/S, 96 57 47 00 HORSENS Trolleskov Smede & Maskincenter ApS, 75616268 KOLDING Kolding Maskinforretning A/S, 75 52 04 66 LINDE 

Flemming Refsgaards Traktorservice, 97 48 72 00 LØVE Rasmus Degn A/S, 58 86 93 09 NEXØ Nexø Smede & Maskinforretning ApS, 56 49 20 45 NIMTOFTE Midtdjurs Traktorlager A/S, 86 39 

84 88 NR. HØJRUP O. Søndergaard & Sønner A/S, 64 85 11 02 RINGKØBING Holmsland Maskinforretning A/S, 97 33 72 11 ROSKILDE Roskilde Traktorlager A/S, 46 36 72 02 RØNNEDE Møller 

Andersen ApS, 56 71 24 22 SAKSKØBING Møller Andersen ApS, 54 70 51 11 SANDVED Sandved Smede- & Maskinforretning, 55 45 63 79 SØRVAD Sørvad Auto og Traktorværksted. 97438333 

TINGLEV Hans Holm Maskinforretning A/S, 74 64 40 94 TÅSTRUP OG Maskiner A/S, 43 99 79 99 VARDE Varde Traktorlager, 75221488 ÆRØ Skovby Smede- & Maskinforretning, 62581210 

LMB Danmark A/S . Midtager 2 . 2605 Brøndby . Tlf. 43430100 . www.lmb.dk 

KOMFORTPAKKE: 

{ Semi kabineaffjedring 

{ Luftaffjedret foraksel 

{ Klimaanlæg 

{ Evolution førersæde 

{ El-opvarmet sidespejle 

{ El-justerbare sidespejle 

{ Eco Speed 

- mindre vibrationer, 

mindre støj og brændstofbesparende. 

www.valtra.dk 

SPAR OP TIL 

35.000,-

Der er en direkte sammenhæng mellem førerkomforten og produktiviteten og sikkerheden. 

En velindrettet og veludstyret førerkabine betyder, at der arbejdes hurtigere, længere og mere præcist. 

Komfort er mange ting 

Ergonomi, komfort og sikkerhed er karak- 

teristiske egenskaber ved Valtra-trakto- 

rerne. Begrebet komfort dækker over man- 

ge ting, men arbejde med traktorer er ikke 

som at ligge på sofaen. Nej, her forbindes 

begrebet komfort med egenskaber, som 

sætter traktorføreren i stand til at fokusere 

på arbejdet, bruge traktoren på en 

produktiv måde og så i øvrigt holde sig så 

frisk som muligt arbejdsdagen igennem. 

Her kunne man men rette tale om ”aktiv komfort”, 

i øvrigt på samme måde, som bilindustrien 

opererer med begreberne aktiv og passiv sikkerhed. 

En god komfort starter med, at det er let at 

stige op i kabinen, hvor sædets indretning gør 

det muligt at finde en bekvem arbejdsstilling, og 

markedets bedste rat ligger godt i hånden. 

Valtra’s design-filosofi går ud på at gøre 

kørslen så let som muligt, og at betjeningsorga- 

6 

nerne skal fungere på en logisk måde. Udsynet 

er fint, og den skrånende motorhjelm sikrer, at 

man også har et godt overblik over området 

tæt på traktoren. Der er ikke noget, der forstyrrer 

udsynet til forhjulene. og så er det rene 

kabinedesign et godt eksempel på praktisk nordisk 

design. 

At køre med en Valtra-traktor er næsten 

som at køre med en bil. Blinklysene afbrydes 

automatisk efter svingning. Støjniveauet er lavt, 

og SisuDiesel’s common Rail-motorer har en 

behagelig lyd. På HiTech og Advance modelvarianterne 

sænkes motorens tomgangshastighed, 

når håndbremsen aktiveres. 

Forskellige muligheder for affjedring 

Hidtil har de eneste komponenter på traktorer, 

der har kunnet fjedre, været dækkene og 

sædet. Nu kan komforten imidlertid forbedres 

ved hjælp af affjedringsfunktioner andre steder 

på traktoren. 

På N-serien fra model N101 og opad fås 

hydropneumatisk forakselaffjedring og kabineaffjedring 

som ekstraudstyr. Disse affjedringer 

består af spiralfjedre og støddæmpere. T-seriens 

forakselaffjedring, Aires, er en 100 procent luftaffjedring, 

mens kabineaffjedringen er af samme 

type som på N-serien. 

Udviklingen går hurtigt. Valtra tilbyder nu 

semi-aktiv affjedring, som giver en yderligere 

forbedring af førerkomforten under alle forhold. 

Man taler om passiv affjedring, når systemet er 

opbygget med fjedre kombineret med støddæmpere, 

som er indjusteret efter de forventede gennemsnitlige 

forhold. 

Systemer med semi-aktiv affjedring omfatter 

også sensorer, som sørger for konstant justering 

af systemet efter de aktuelle forhold. 

Ved aktiv affjedring tilføres systemet energi 

udefra, som bruges til at justere affjedringen i forhold 

til bevægelserne. Denne teknologi udvikles 

der på i øjeblikket, men er på nuværende tids-

Valtra’s unikke, semi-aktive AutoComfort kabineaffjedring 

blev belønnet med en sølvmedalje på 

Agritechnica. 

punkt for dyr til traktorer. Derimod er det semi- 

aktive affjedringssystem nu så udviklet, at det 

kan tilbydes som ekstraudstyr på traktorer. 

Vil man forbedre førerkomforten, kræver 

det, at man kan regulere støddæmpningen til 

forskellige kørselsforhold. Ved landevejskørsel 

skal støddæmpningen for eksempel være ”blød”, 

og ved kørsel i marken skal den være ”hård”, da 

en blødere affjedring her ville betyde, at kabinen 

ville bevæge sig mere. 

På Agritechnica blev Valtra belønnet med 

en sølvmedalje for sin semi-aktive Autocomfort 

kabineaffjedring, som automatisk tilpasser 

sig forskellige kørselsforhold. Dette system har 

elektronisk styrede støddæmpere, en positionssensor 

og en overvågningsenhed, som er koblet 

på traktorens cAN-bus system. Autocomfort tilpasser 

automatisk støddæmpningen ved hjælp 

af en proportionalventil, som regulerer væskeflowet 

forbi støddæmperens stempel. 

Valtra har i samarbejde med ZF Sachs udviklet 

cDc- systemet (continuous Damping control), 

som regulerer støddæmpningen for hver to 

millisekunder på basis af data fra positionssensoren 

kombineret med informationer fra cANbus 

systemet om kørselssituationen. cAN-bus 

leverer for eksempel informationer til systemet 

om vendegearspositionen og opbremsninger, så 

kabinen forhindres i at bevæge sig for meget i 

forhold til traktorkroppen. 

Når den semi-aktive kabineaffjedring kombineres 

med Aires forakselaffjedringen, bringer 

sensorerne ved forakslen informationer til 

baghjulene om bump på vejen. På denne måde 

er systemet i stand til langt bedre at reagere på 

ændringer i terrænet. Her er der tale om luftaf- 

fjedring, som sørger for, at kabinen holdes i en 

konstant højde, uafhængigt af belastningen. 

Semi-aktiv affjedring har kunnet fås som 

ekstraudstyr til Advance og HiTech modelvarianterne 

i Valtra’s T-serie fra begyndelsen af 

indeværende år. 

Siddekomfort 

Det rigtige førersæde kan bidrage til at forbedre 

traktorens affjedring set under ét. N- og T-serierne 

fås nu med Valtra Evolution-førersæde, der 

har mange egenskaber, som forbedrer førerkomforten. 

Sædet tilpasser sig automatisk førerens 

vægt, så affjedringen altid fungerer optimalt, 

selv om der skiftes fører. Sædehøjden indstilles 

med et reguleringshåndtag, og sædets 

støddæmpning kan også justeres. 

Som en ny, længe ønsket detalje har sædet 

nu også sideværts affjedring, hvilket skåner 

førerens ryg. Den sideværts affjedring kan låses 

fast – på lige fod med den øvrige affjedring af 

sædet. 

Evolution førersædet er betrukket med et 

materiale, som huden kan ånde igennem. Det 

indeholder blandt andet aktivt trækul. Under 

sædebetrækket ligger der nogle kanaler, hvor 

der strømmer tør, kølig luft, så sved fra føreren 

holdes væk uden trækgener, samtidig med at 

sædet holdes behageligt køligt. Der er også 

sædevarme til vintermånederne, så sædet har 

en passende temperatur, uanset arbejdsforholdene. 

Det er alt i alt en fornøjelse at sidde i 

dette sæde. 

Sædet har masser af indstillingsmuligheder, 

og det er bredere end standard sæder. Siddepudens 

længde kan justeres indenfor 60 mil- 

Elektrisk justerbare og opvarmede sidespejle 

forbedrer udsyn og sikkerhed. 

Valtra’s air-conditionerede Evolution førersæde 

har også sideværts affjedring og justerbar 

lændestøtte. Sædet indjusterer sig automatisk 

efter førerens vægt. 

limeter. Ryglænets hældning kan reguleres 3–11 

grader, og lændestøttens højde og fylde kan indstilles 

efter førerens ønske. Det venstre armlæn 

er justerbart, mens højre armlæn enten også 

kan være justerbart eller af samme type som i 

HiTech eller Advance modelvarianterne. 

Justeringshåndtagene på sædet er placeret 

ergonomisk korrekt, så de er lette at skelne fra 

hinanden og bruge. Valtra Evolution førersædet 

byder på siddekomfort af høj standard. 

Komfort à la Carte 

I Valtra’s basiskonstruktioner er er der lagt stor 

vægt på komfort og sikkerhed. Der tilbydes 

desuden et bredt udvalgt i ekstraudstyr, så den 

enkelte traktor kan udstyres optimalt til de opgaver, 

den skal bruges til. 

De elektrisk justerbare og opvarmede sidespejle 

er større end almindelige standardspejle 

og forbedrer udsynet bagud. Det automatiske 

air-conditioning anlæg opretholder konstant 

den ideelle arbejdstemperatur i kabinen. Bag på 

traktorerne kan der monteres Xenon arbejdslygter, 

og med Infolight-udstyret får man en mere 

effektiv sidebelysning. 

EcoSpeed, der er ekstraudstyr, reducerer 

motorstøjen og brændstofforbruget, så traktoren 

kan køre 40 kilometer i timen ved blot 1.800 

motoromdrejninger pr. minut. Kig derfor nærmere 

på EcoPower-modellerne N111e og T151e, 

som giver en mere stressfri arbejdsplads. 

Med Valtra’s à la carte-udstyr kan man 

”skræddersy” sin traktor, så den bliver så komfortabel 

som muligt. 

n Hannu Niskanen 

7

Medarbejdere som har været med Valtra i 25 år 

Medarbejdere som har været med Valtra de seneste 25 år. Alle herunder skal have en stor tak for jeres indsat gennem 25 år med 

Valtra, vi håber at der stadig er kræfter til at fortsætte det gode arbejde. 

Ove Andersen som i dag er indehaver af Varde 

Traktorlager, der drives som en mindre lokal 

maskinhandel med 4 ansatte, og har godt fat 

i sine kunder i lokalområde. Først arbejdede 

Ove som montør hos Varde Traktorlager A/S, 

for derefter at starte sin egen forretning den 

1. februar 1992. Ove er med sin 52 år en meget 

erfaren person inden for Valtra, som kunderne 

nyder godt af. 

Niels Degn, indehaver af firmaet Rasmus Degn 

A/S i Løve. Forretningen kunne fejre 60 års jubilæum 

i 2007 og 30 år med Volvo BM, Valmet og 

Valtra. Nils overtog forretningen i 1983 efter sin 

far og startede samtidig med at sælge traktorer, 

og fortsatte med til jan 2005. I dag er Niels 

deltidsansat i sin egen virksomhed, efter han 

delvis blev sat ud af spillet i 2005 i forbindelse 

med sygdomstilfælde. 

Mogens Thomsen begyndte hos Holmsland 

Maskin forretning 16. august 1979, og har været 

ansat der lige siden. Arne Nielsen der ejede 

Holmsland Maskinforretning A/S til 1999, hvor 

han solgte forretningen til den nye ejer, der også 

hedder Arne Nielsen. Mogens Thomsens ansættelse 

fulgte med. Mogens startede med at servicere 

Volvo BM traktorerne senere var det Volvo BM 

Valmet, Valmet og nu Valtra. Mogens har gennem 

årene opbygget stort kendskab til både Volvo og 

Valmet familierne. 

8 

Niels O. Jensen som er ansat på kontoret hos 

Sørvad Auto og Traktorværksted, og har været 

med helt tilbage fra Volvo BM tiden. Niels har 

været ansat siden 1970 hos Poul Østergaard, 

som overdrog forretningen til sønnen Søren 

Østergaard i 2005. Niels er med sine 58 år en 

erfaren person, som klarer den daglige administration 

og har derudover mange forskellige 

opgaver, så han er en vigtigt brik i virksomheden. 

Jørgen Hansen som er ansat hos Rasmus Degn 

A/S i Løve, rundede de 60 år den 1. april 2008. 

Jørgen startede hos Rasmus Degn i 1964 og har 

arbejdet som montør gennem en lang årrække. 

Jørgen har senere fået hvervet som værkfører, 

og sætter stor pris på at kunderne bliver betjent 

som var det en stor familie. Jørgen er utrolig vellidt 

blandt kunder, da Jørgen virkelig har dem i 

centrum. 

Jeg slutter denne 

lille kavalkade 

med at nævne 

mig selv, som 

også har været 

med i rigtig lang 

tid. Den 1. marts 

2008 havde jeg 25 

års jubilæum. 

Det har været 25 spændende år med 

mange gode oplevelser med Volvo BM 

Valmet og Valtra. Det har været utrolig 

positivt at arbejde sammen med vores 

forhandlere og kollegaer og virkeligt følt, 

at vi har været en stor familie. I 1983 

Egon Bæk som er ansat som montør hos Flemming 

Refsgaards Traktorservice i Linde, tidligere 

Linde Auto og Traktorværksted, der var Volvo BM 

forhandler. I dag er Egon ansvarlig for Flemming 

Refsgaards Traktorservice afdeling i Linde, hvor 

han med sin utrolige erfaring tager sig af kundekontakt, 

reservedele og værkstedet. Med sine 58 

år og mere end 40 års erfaring, har Egon fod på 

alt inden for Volvo BM, Valmet og Valtra traktorer. 

Mogens Christensen som er ansat hos Roskilde 

Traktorlager, og har været det siden 2005. Han 

har arbejdet som montør med Volvo BM siden 

1971, og har fulgt Valtra op gennem deres forskellige 

navneskift. Mogens har gennem tiden 

oparbejdet en stor viden om skovtraktorer og 

har en meget stor kundekontakt, hvor kunderne 

tit efterspørger hans store servicegrad. Mogens 

er meget vellidt og kendt i branchen. 

startede jeg som eftermarkedschef, det 

gav mange nye udfordringer, da jeg kom 

fra tidligere job som reservedelschef. I 1992 

blev jeg direktør for Valtra i Danmark og var 

det frem til 1. oktober 2005, hvor jeg kom 

til LMB, som i dag er ansvarlig for Valtra. 

Har haft kendskab til Volvo BM gennem 

min tid hos Volvo Danmark og har med de 

seneste 25 år med Valtra, fået et utroligt 

kendskab til den Nordiske Traktorhistorie. 

En tak til alle Valtra’s loyale kunder, 

uden dem var det ikke blevet den succes 

som det er. 

n John Arildsen

fyring med træ 

breder sig hurtigt 

i Europa 

Træenergi giver 

besparelser for 

landmændene og 

ekstra indtægter til 

entreprenørerne 

I starten af indeværende år rundede pri- 

sen på råolie for første gang nogensinde 

100 dollars pr, tønde (en tønde er lig 159 

ltr.). Afhængigt af, hvilket land der er tale 

om, samt skatte- og afgiftsmønstret lig- 

ger dieselprisen i Europa på omkring en 

euro pr. liter. Og da verdens olieressourcer 

i hvert fald ikke øges, tyder alt på, at olie- 

prisen vil fortsætte med at stige fremover. 

Hertil kommer, at prisen på mange andre 

energiformer vil følge med op. 

– Lige nu efterspørges træbaseret brændsel 

overalt i Europa, fortæller administrerende 

direktør for Säätötuli oy, Petri Piipari. 

Det finske firma fremstiller opvarmningssystemer 

til biobrændsler og har været på 

markedet i 23 år. Produktionen er på omkring 

400 anlæg om året, hvoraf de fleste sælges til 

landmænd. Men Säätötuli oy’s anlæg bliver 

også anvendt i boligblokke, på dambrug, i drivhuse, 

på fabrikker og i almindelige parcelhuse. 

I det kolde Finland bliver der fyret med en eller 

anden form for bioenergi på cirka hver tredje 

gård. 

I takt med de stigende energipriser har 

Säätötuli oy oplevet en stigende efterspørgsel 

efter sine anlæg, også udenfor Norden, og firmaet 

eksporterer nu til 11 lande. 

Risto Piipari har været daglig leder af Säätötuli Oy, som fremstiller fyringsanlæg til bioenergi, 

i 15 år. Og han har endnu flere års erfaring med skovning af energitræ og fyring med træ. 

– I dag har vore anlæg en gennemsnitskapacitet 

på 150 til 250 kilo Watt. Et typisk anlæg 

klarer opvarmningen af stuehus, værksted, svinestald 

og korntørreri, fortæller Petri Piiparis far, 

risto Piipari. 

Med biobrændselsanlæggene fra Säätötuli 

oy kan man fyre med både træflis, træpiller, 

tørv, korn og halm. I øvrigt kan de også bruges 

til at destruere døde produktionsdyr. Som supplement 

til disse forskellige typer brændsel kan 

kedlerne udstyres med oliebrændere eller elektriske 

varmelegemer. 

Fra træ til aske – ved hjælp af en traktor 

I de nordiske lande er det mest almindelige træbaserede 

biobrændsel flis. I Mellemeuropa er 

det derimod noget mere almindeligt med træpiller 

bestående af sammenpresset træ uden 

bindemiddel. Træpiller er cirka fire gange så koncentreret 

et brændsel som træflis. 

– Træpiller af ensartet kvalitet er det bedste 

biobrændsel. Træflis har en lavere varmeværdi 

og indeholder vand, men flisen er samtidig 

betydeligt billigere og nemmere for landmænd 

og entreprenører selv at producere af spildtræ, 

forklarer Risto Piipari. 

Det ideelle vandindhold i træflis er 20–25 

procent, og det må højest være 40 procent. 

Meget fugtig træflis giver betydeligt mindre varme 

og kan fryse fast i indmadningssystemet, når det 

er rigtig koldt. Halm og korn er lidt mere krævende 

at håndtere, blandt andet med hensyn til den 

automatiske indfyring og udtagningen af aske. 

Fyringsanlæg til biobrændsler kan automatiseres 

helt og overvåges via mobiltelefon. Automatikken 

styrer indmadningen af brændsel og udtagningen 

af aske og sikrer, at ilden ikke spredes fra 

selve kedlen til indmadningssystemet. 

– Naturligvis kan fyring med biobrændsel 

aldrig blive så nemt som eksempelvis elopvarmning, 

påpeger Petri Piipari. 

For Risto Piipari er det en hjertesag at udnytte 

energien fra træ. Han har netop anskaffet sig en 

Valtra N121 med fuld skovinddækning og udstyr 

til fældning af energitræ. Traktoren bruger han til 

at indsamle energitræet, køre det væk, forarbejde 

det til flis og lægge det på lager. Han har også 

planer om at bringe aksen tilbage til skoven og 

sprede den ud igen som gødning. Hvis forbrændingen 

af træflisen er effektiv, fylder asken kun 

0,3 procent af det volumen, som træet oprindeligt 

fyldte. 

n Tommi Pitenius 

Træenergi er et godt alternativ til opvarmningsformål 

ude på gårdene, hvor der sædvanligvis er 

rigeligt med spildtræ, der kan udnyttes på denne 

måde. Flisning af spildtræ er en let sag. Træflis 

er et billigt brændsel, og landmændene kan til 

enhver tid fremstille mere af den, når der er 

behov for det. Fyring med træbaseret brændsel 

er også miljøvenlig. Når træer vokser, binder de 

nemlig lige så meget kuldioxid, som der frigives, 

når træet brændes. 

9

Rudolf Karg og hans familie fremstiller pølser og andre kød kødprodukter, 

udelukkende af de grise som opdrættes på familien gård. 

Salg af kød fra egen gård og 

på landevejen 

rudolf Karg, som er uddannet slagter, nyder 

sin pensionisttilværelse i Baar-Ebenhausen 

i Pfaffenhofen-distriktet 12 kilometer syd for 

Ingolstadt i Tyskland. Han driver en gård på 30 

hektar med 150 svin sammen med hustruen 

Paula, tre sønner og datteren Silvia. 

Lige siden Rudolf og Paula blev gift i 1965, 

har han tjent lidt ekstra ved siden af ved at 

slagte til eget behov. I 1989 måtte han stoppe 

med kartoffeldyrkning på grund af alvorlig 

sygdom, så parret måtte finde en alternativ 

produktion til den videre drift af gården. 

Da en af sønnerne også uddannede sig til 

slagter, besluttede rudolf sig for at prøve med 

gårdsalg af kød. I 1990 lånte familien Karg en 

varebil, som de indrettede forsigtigt til kødsalg 

og kørte hen og solgte varerne på et ugemar- 

ked i området. 

Klokken 17 havde de praktisk talt udsolgt. 

Kun et lille stykke røget kød var tilbage, og 

det gav de til lederen af markedet, som lige 

siden har været en trofast kunde. Det gik altså 

godt lige fra starten, og det fik familien til at 

anskaffe deres egen varebil og indrette den til 

markedssalg. 

Rudolf Karg overdrog gården til sønnen, 

der også hedder Rudolf, i 2005. Han besøger 

fast ugemarkeder indenfor en radius på 100 

kilometer, hvor gårdens produkter sælges. For 

10 

det meste har han sønnen richard med sig. 

Imellem markederne kører han forskellige 

steder hen og sælger privat. 

I 1991 blev der bygget en lille butik på 

gården. I øjeblikket bliver der slagtet seks 

af gårdens svin om ugen på slagteriet i 

Ingolstadt ved en vægt på 140–150 kilo pr. 

dyr. Slagtekroppene bliver taget hjem på 

gården, hvor de laves i pølser, der sælges 

direkte. Rudolf Karg køber i øvrigt de dyr, 

der skal fedes op til slagtning, hos en lokal 

opdrætter. 

I år skal der bygges en større butik og 

nye faciliteter til fremstillingen af pølser. Der 

er ingen planer om at gøre bedriften større, 

for så ville Rudolf Karg ikke mere kunne klare 

bedriften uden ansatte medarbejdere. 

Den ældste søn max, som er automekaniker, 

arbejder på en bilfabrik, men 

hjælper også sin bror på gården. Her har 

de en Valtra A95 fra 2005, som allerede har 

kørt over 1.000 timer, da den bruges til alle 

mulige opgaver. 

n Josef Wiedemann 

LoKALT PRoDUCE 

BLiVER STADiGT 

I mange tilfælde giver loka 

producenterne mere arbej 

Hvad ligger der i begrebet lokalt producerede fødevarer? 

For nogen er det fødevarer, som er produceret 

i den lokale landsby, på egnen eller blot indenfor 

landets grænser. For andre er det de retter, man 

spiste derhjemme som barn – for eksempel i julen 

eller til andre højtider. 

For landmanden betyder begrebet lokalt producerede 

fødevarer, at der er tale om fødevarer, som 

sælges til forbrugerne via så få mellemled som 

muligt. I bedste fald køber forbrugerne de pågældende 

fødevarer direkte på gården. 

En stor fordel ved lokalt producerede fødevarer 

er, at man ved nøjagtigt, hvor de er produceret. De 

Ostemejeri 

i Fidenza 

Brødrene Luigi, Giorgio og Nadio Bertinellis 

gård ligger i landsbyen Fidenza – lige i hjertet af 

den region i Italien, hvor den mest kendte italienske 

ost Parmigiano-Reggiano bliver fremstillet. 

Parmigiano-Reggiano parmesan osten er tæt 

forbundet med det område i Italien, hvor den 

fremstilles. Både mælken, som osten fremstilles 

af, og selve osten produceres i Parma, Reggio 

Emilia og Modena samt i området mellem floden 

Reno i Bologna og floden Po i Mantova. 

Bertinelli-brødrene dyrker hvede og 

frems tiller hø på deres 85 hektar store gård. De 

har også 80 køer, hvoraf de 50 producerer mælk. 

Mælken fra gården er altid blevet leveret til parmesan-producenter. 

Da indtjeningen begyndte 

Bertinelli brødrene bruger mælk fra deres 

egen mælkeproduktion til at fremstille 

den berømte Parmigiano-Reggiano ost.

REDE FøDEVARER 

MERE PoPULæRE 

lt producerede fødevarer 

de og en bedre indtjening 

er friskere end produkter, som er transporteret over 

store afstande, og indeholder færre konserveringsmidler. 

Friskheden betyder også, at smagen er bedre. 

Transportafstandene er kortere, og varerne skal ikke 

pakkes så meget ind, som de varer, der kommer langt 

borte fra. 

Producenterne af lokalt producerede fødevarer får 

ofte en bedre pris for deres produkter, end når afsætningen 

foregår via forædlingsindustrien og daglig varekæderne. 

På den anden side kan markedsføringen 

og salget af varerne være meget arbejdskrævende. 

Desuden må landmænd, der satser på direkte salg, 

investere i forarbejdningsudstyr og lagerfaciliteter. 

af gå nedad for omkring fem år siden, besluttede 

brødrene i stedet at starte deres egen 

produktion af Parmigiano-Reggiano ost. 

Luigi, Giorgio og Nadio byggede et lille 

ostemejeri, hvor de forarbejder de 1.000– 

1.200 liter mælk, som deres køer giver dagligt. 

Hver dag bliver to oste på cirka 40 kilo færdige. 

De tre brødre lægger ikke skjul på, at 

beslutningen om selv at producere ost naturligvis 

har givet mere arbejde. Men nu er krisen 

overvundet, og gården kan køre videre. 

For fire år siden investerede de tre brødre 

i en ny Valtra 6750 EcoPower, som de købte 

hos den lokale Valtra-forhandler i Parma, 

Ditta Bettati Andrea. Traktoren har allerede 

kørt 1.500 timer. Den bliver fortrins vis 

anvendt til de forskellige opgaver i forbindelse 

med høfremstilling samt 

til transportkørsel. 

Brødrene Bertinelli synes, 

den er nem at betjene, bekvem at 

køre og handy. Den er veleg net til 

transportkørsel. Takket være den 

langsomtgående motor har Valtra 

6750 EcoPower et lavt brændstofforbrug, 

hvilket har bidraget til et 

generelt fald i omkostningerne på 

bedriften. 

n Franco Scorsi 

Gårdbutik ud til landevejen 

Mead-slægten har drevet landbrug på Wilstone i 

omkring 300 år. Fætrene Simon og Christopher 

mead driver gårdens 300 hektar i selskabet P E 

Mead and Sons. 

Det direkte salg af produkter startede i 

1960’erne. Varerne blev lagt ud på et bord, hvor 

kunderne betjente sig selv og lagde pengene i 

en æske. 

Christopher (til venstre) og Simon (til højre) ved lageret for Aberdeen Angus kød til 

gårdbutikken og Waitrose Supermarkederne. 

– Dette system fungerede fint i starten, men 

efterhånden kunne kunderne opdeles i tre grup- 

per, nemlig de, der betalte, de, der ikke betalte, 

og så de, der løb med både varerne og kassebe- 

holdningen., lyder det ironisk fra christopher. 

Ikke desto mindre lå det klart, at systemet 

indebar nogle muligheder. Nu tog man et overvå- 

get salgsbord i brug, og siden hen blev der bygget 

en butik ind mod den gamle stald langs vejen. 

– Der er ikke noget større beboet område i 

nærheden, men der er adskillige småbyer indenfor 

pendler-afstand, nemlig Aylesbury, Tring og 

Hemel Hempstead, fortæller Simon. 

– Det er vigtigt at have et bredt udvalg af 

produkter i butikken. 

I 2003 blev butikken udvidet ved, at stalden 

blev bygget om til butikslokaler. Her sælges der 

nu kød fra gårdens egen Aberdeen Angus kødkvægbesætning. 

Der sælges også lammekød af 

lammene fra bedriftens 60 får. 

– Slagtningen af dyrene og pakningen af 

kødet sker et andet sted. Svinekød, svinekødsprodukter 

og andet kød får vi fra andre lokale 

leverandører, forklarer Simon. 

– Vi begyndte af sælge tømmer fra træer fældet 

her på gården. Efterspørgslen var betydeligt 

større, end den mængde vi kunne levere, fortæller 

de to fætre. 

De begyndte derfor at opkøbe træ, som blev 

savet i brænde og solgt pr. kubikmeter eller i netpakninger. 

Som en naturlig følge af brændesalget 

begyndte de også at sælge andre former for fast 

brændsel, flaskegas og hjemmefremstillet trækul. 

Da der blev solgt lokalt fremstillet æblesaft, 

begyndte man også at tilbyde kunderne at presse 

og konservere frugtsaft. På bestemte dage 

kan kunderne komme med deres egen frugt, 

som presses i saft, der pasteuriseres og tappes 

på flasker. 

Det venlige personale har utvivlsomt bidraget 

til butikkens stigende popularitet. En udvidelse 

af butikken er nu på tegnebrættet. 

Varesortimentet omfatter nu også mange 

slags dyrefoder. Der ligger nemlig mange småejendomme 

i området, hvoraf man nogen steder 

har heste. Dét er i øvrigt et forretningsområde, 

som kan udvikles yderligere. Samtidig gøres 

plads til en yderligere udbygning af butikken i 

selve staldbygningen. 

– Vi oplever stadig oftere, at kunderne vil vide, 

hvor fødevarerne kommer fra. Derfor etableres 

der stadigt flere kontakter mellem landmænd 

og potentielle vareleverandører på udkig efter 

afsætningssteder, forklarer Simon. 

Det er ikke nogen let opgave at åbne en 

butik med lokalt fremstillede produkter, men det 

er umagen værd. I Simons og christophers tilfælde 

har det givet mulighed for en bedre indtjening. 

n Roger Thomas 

11

ally-verdensmesteren marcus Grönholm 

Fra rallybilen tilbage til traktoren 

I den lille havneby Inkoo ved den finske 

sydkyst, mindre end 100 meter fra kysten, 

ligger det smarte indkøbscenter Strand, 

som på en harmonisk måde smelter sam- 

men med landskabet blandt træhuse og 

en middelalder-stenkirke. I indkøbscen- 

tret møder vi en travl mand, som virker 

bekendt. 

– Efterhånden opholder jeg mig meget her. 

Jeg er både bydreng og altmuligmand, siger 

marcus Grönholm beskedent. 

Efter en lidt mere indgående snak kommer 

det frem, at den dobbelte rally-verdensme- 

sters nuværende arbejde ikke er begrænset 

til bydrengsjob, men at han har vidt forskellige 

jern i ilden. 

– Da jeg stoppede med at køre rally, troede 

jeg, at jeg skulle til at tage den mere med ro. 

Men kalenderen er forbavsende fuld. Størstedelen 

af min tid går med at drive indkøbscentret 

sammen med Tessa. Desuden har jeg landbruget, 

og jeg har løbende pr-opgaver for Ford 

12 

og flere interviews som det, vi nu er i gang 

med, hver uge, fortæller Marcus Grönholm. 

Han indledte sin karriere indenfor motorsporten 

i 1981 med motocross – samme år 

som hans far, Ulf, der var rallykører, døde under 

en træningskørsel. 

Marcus Grönholm startede med rallykørsel 

i 1987, da en knæskade satte en stopper for 

motocross-kørslen. Samme år blev han landmand 

på fuld tid. 

– På det tidspunkt drev jeg cirka 65 hektar, 

og i starten var rallykørslen bare en hobby. 

Men lidt efter lidt begyndte rallykørslen at tage 

mere tid, og det kneb for mig at koncentrere 

mig om både landbruget og rallykørslen. Jeg 

husker en høst, hvor jeg høstede om dagen, 

tørrede de høstede afgrøder ned om natten og 

trænede til De Tusinde Søers Rally i Jyväskylä i 

de tidlige morgentimer. Som det kunne forventes, 

opnåede jeg ikke nævneværdige resultater 

i rallyet det år, fortæller han. 

Sidst i 1990’erne blev Marcus Grönholm 

og hans kone teresa enige om, at han skulle 

satse på rallykørsel i et par år. Hvis han ikke 

klarede sig godt, skulle han så droppe rallykørslen 

og koncentrere sig om landbruget igen. 

Nogle år tidligere var gårdens skovarealer blevet 

tyndet stærkt ud for at skaffe finansiering til 

rally-aktiviteterne. 

– Først hen mod slutningen af de par år, 

han havde besluttet at bruge til at give rallykørslen 

en chance, begyndte det at gå godt, og 

Peugeot ansatte mig som fabrikskører. Samtidig 

fandt jeg ud af, at der skulle tålmodighed til. 

Tidligere var jeg gået alt for meget op i at vinde 

hver eneste specialkørsel – med det resultat, 

at jeg ofte endte på taget ude i en jordvold, fortæller 

han. 

Rally-karrieren varede til 2007. over for 

offentligheden begrundede han sin beslutning 

om at stoppe med, at han ønskede mere tid til 

sin familie. 

– I de år, hvor jeg kørte rally, havde jeg lejet 

jorden ud til en fætter. Jeg har selvfølgelig hele 

tiden fulgt med i, hvilke afgrøder der er blevet 

dyrket, og indimellem har jeg hjulpet til, for

Den dobbelte rally-verdensmester 

Marcus Grönholm afsluttede sin 

rally-karriere sidste år og vendte 

tilbage til slægtsgården. Jorden er 

stadig lejet ud til en fætter, så han 

kører mest traktor i forbindelse 

med transportkørsel med vogn og 

vejvedligeholdelse. 

eksempel ved at tørre høsten ned. Når jeg er 

ude at køre traktor nu, er det mest i forbindelse 

med transportkørsel med vogne og vejvedligeholdelse, 

siger den tidligere rallykører. 

Han tror ikke, at han nogensinde 

bliver fuldtids landmand igen 

– Indkøbscentret, som er ét år gammelt, 

beskæf tiger os nu på fuld tid. Desuden kan jeg 

godt mærke, at jeg ikke rigtigt har fulgt med i 

landbrugets udvikling i de år, hvor jeg har kørt 

rally, for der er sket meget indenfor landbruget 

i disse år. Hvis min søn Nicklas vil drive jorden 

en dag, kan han overtage den i veldrevet stand, 

funderer Marcus Grönholm. 

Valtra har sponsoreret ham lige fra 1993, 

længe inden det begyndte at gå rigtig godt for 

ham. Mange andre landmænd, der kører med 

Valtra, har også været rallykørere på topniveau. 

Her kan nævnes tommi mäkinen, Juha Kankkunen, 

Ari Vatanen og Carlos Sainz. 

– Måske har landmændene bedre muligheder 

for at øve sig på deres egne marker eller 

Indkøbscentret Strand er hustruen Teresas projekt. Tessa ejer indkøbscentret, som er på 2.000 

kvadratmeter og omfatter motionscenter, restaurant, tøjbutik og gavebutik. Andre forretningsdrivende 

har lejet sig ind, blandt andet en vinhandler og en frisør. 

på privatveje. Desuden er landmænd vante til 

at arbejde med forskellige typer maskiner. Tommi 

Mäkinen og jeg benyttede altid lejligheden 

til at snakke om afgrøder, høst, traktorer og så 

videre i pauserne, når vi kørte træningskørsel, 

fortæller Marcus Grönholm. 

Han har stadig kontakt til rallykredse, kører 

i forbindelse med Ford’s demonstrationer og 

giver folk en tur i rally-verdensmesterskabsbilen. 

Han har også lovet at køre testkørsler i 

det omfang, der er behov for det. Han finder 

imidlertid tilbagegangen indenfor World Rally 

championship bedrøvelig. 

– Tilbage i 2002 var vi stadig syv eller otte 

kørere, som havde alle chancer for at vinde 

verdensmesterskabet. Nu er der langt færre 

topkørere og teams. omkostningerne til at 

drive et rally-team har vokset sig skyhøje. Mere 

enkle biler kunne være en løsning, men det 

bryder publikum og kørerne sig ikke om, konstaterer 

den tidligere finske rallykører. 


Marcus ”Bosse” Grönholm 

Født Den 5. februar 1968 

Familie Hustruen teresa og børnene 

Jessica, Johanna og Nicklas 

Uddannelse Landbrugsuddannelse 

ved Västankvarns landbrugsinstitut 

Rally-karriere Verdensmester i 2000 

og 2002, første finske mesterskab i 1994 

Landbrug Slægtsgården Skallas i 

rådkila ved Inkoo i Sydfinland. Der er 

106 hektar planteavl og et tilsvarende 

areal med skov 

Afgrøder Hvede, byg og raps 

Traktor Valtra N101 Hitech 

13

0 

22 66 66 

14 

8 4 

25 

30 

Bengt Johansson, der driver sin gård 

i Horred i Sverige, er en usædvanlig tro- 

fast Valtra kunde, som helt og holdent 

sætter sin lid til Valtra traktorerne. 

Bengts Valmet 615M har netop vundet 

en konkurrence om at have kørt flest 

timer med en traktor. Bag konkurrencen 

stod det svenske landbrugsmagasin ATL. 

26.684. Det er det imponerende tal, timetælle- 

ren på den 22 år gamle Valmet 615M fra 1986 

viser. og ikke mindre imponerende er det, at 

traktoren stadig kører for fuld kraft. 

– For mig er det en selvfølgelighed at køre 

med Valtra. Disse traktorer kan holde til at 

blive brugt meget, de kan arbejde under vidt 

forskellige forhold, de kører simpelt hen bare, 

forklarer Bengt Johansson. 

Han driver gården Skogsåkra i Horred i 

Sverige, hvor han også har værksted og savværk. 

Hertil kommer en besætning på 130 

ammekøer plus 150 kalve. Desuden er der et 

markbrug på 280 hektar marker og græsgange 

fordelt på 180 stykker. Dét giver en masse 

transportkørsel. 

Bengt Johansson har tre traktorer, alle 

Valtra’er. Udover Valmet 615M’eren, som han 

bruger i savværket, har han en knækstyret 

XM130 og en miljøvenlig EcoPower 8350. 

Det er blevet til mange timer i kabinen på den 

slidstærke og komfortable Valmet 615M. 

– Siden jeg startede her, har jeg i alt haft 

otte Valmet og Valtra traktorer. Jeg holder 

mig til dette mærke, da traktorerne har kørt 

utroligt godt og med ekstremt få tekniske fejl. 

Specielt når man tager de mange timer, traktorerne 

har kørt, i betragtning, siger han. 

615M’eren og XM130’eren blev købt hos 

Valtra center i Kungsbacka, mens 8350’eren 

kom fra Lantmännen Maskin i Halland. Den 

svenske Valtra bruger har sat stor pris på de 

personlige kontakter til både Valtra center og 

Lantmännen Maskin. Han har også en læssekran 

til skovbrug, som er designet specielt 

til Valtra traktorer og er købt hos Lantmännen 

Maskin. 

– Jeg har virkelig ikke haft brug for at kontakte 

forhandlerne efter leveringen af traktorerne, 

da jeg ikke har haft nævneværdige problemer 

med dem. Men når jeg har haft brug 

for noget, har servicen altid fungeret. 

Robuste, slidstærke og alsidige 

Da Bengt Johansson købte sin Valmet 615M 

i 2004, havde den allerede kørt 24.000 timer. 

Han betragtede ikke det høje timetal som 

noget problem, da traktoren var i meget fin 

stand. Siden har traktoren kørt yderligere 

2.684 timer og klarer stadig opgaverne på savværket 

flot. Traktoren kører mest med kran i 

timer uden 

problemer 

skoven, hvor den er perfekt til at læsse tømmer. 

– Traktoren kører fint, og den er ideel til at 

køre og arbejde i skoven, siger den svenske 

Valtra bruger. 

615M’eren bliver ikke kun brugt i skoven. 

Bengt Johansson bruger også den 22 år gamle 

Valmet traktor til transportkørsel, for eksempel 

ved fremstilling af hø. Traktoren er perfekt til 

opgaven, da den er meget alsidig. Den har en 

lille venderadius og har en jævn gang. Kranen 

er til stor hjælp i ujævnt terræn, da den kan 

hjælpe med at få traktoren på ret køl igen, hvis 

den truer med at vælte. 

Kunne ikke tænke sig andet end Valtra 

– Hvis jeg skulle købe en ny traktor, skulle det 

være en Valtra. Traktorerne er slidstærke, 

alsidige og nemme at køre med, lyder Bengt 

Johanssons beskrivelse. 

Sådanne historier om Valmet- og Valtra 

traktorernes holdbarhed kan høres rundt 

omkring i verden. I Tyskland har Xaver Bayerleins 

Valmet 6400 kørt 19.500 timer. Finnen 

Ilkka Korholas Valmet 8400 har været i gang 

i 27.500 timer, uden at der på noget tidspunkt 

har været åbnet op til motor og transmission. 

n Sandra Persson

fødevaresikkerheden begynder ude i marken 

Primærproducenterne må lidt efter lidt vænne sig til nye, omfattende regelsæt 

I den nye europæiske lovgivning ved- 

rørende fødevarehygiejne, som trådte i 

kraft for to år siden, lægges der betyde- 

lig vægt på producenternes ansvar for 

at sikre fødevaresikkerheden. Desuden 

gælder lovgivningen nu også primærpro- 

ducenterne, altså landmændene, så 

der kan tages bedre hånd om alt, hvad 

der truer fødevaresikkerheden hele 

vejen fra jord til bord. 

– Alt det her er stadig nyt for såvel primærproducenterne 

som tilsynsmyndighederne, siger 

maija Hatakka, direktør for Evira, den afdeling 

under de finske fødevaremyndighederne, der 

beskæftiger sig med fødevaresikkerhed. 

Alene i Finland har den nye lovgivning 

givet tilsynsmyndighederne 60.000 nye overvågningspunkter, 

hvoraf en fjerdedel, der 

handler om hygiejne på mejeriområdet, ganske 

vist var gældende i forvejen. Løbende 

tilsynsopgaver over hele landet er en hård 

belastning for myndighederne. Samtidig kommer 

producenternes – også primærproducenternes 

– eget ansvar og egenkontrol til at 

spille en stadigt vigtigere rolle. 

Primærproducenternes 

egenkontrol 

Ind under begrebet primærproduktion hører 

dyrkning og høst af blandt andet korn, grønsager, 

rodfrugter, frugter fra træer samt bær og 

svampe, der skal anvendes til menneskeføde. 

også animalsk produktion hører med, herunder 

mælkeproduktion. Desuden kan nævnes 

honningproduktion, fiskeri og fiskeopdræt, 

ægproduktion og jagt samt indsamling af vilde 

bær og planter. 

Siden marts sidste år har alle primærproducenter 

i EU-landene haft pligt til at lade sig 

registrere hos de lokale tilsynsmyndigheder, 

og der kræves en beskrivelse af bedrifternes 

egenkontrol. Dette gælder dog ikke i forbindelse 

med plukning af vilde bær og indsamling 

af svampe, men også her er det vigtigt at der 

praktiseres hygiejniske arbejdsmetoder. 

– For at sikre, at varerne kan spores, skal 

den, som aftager svampe og bær, registrere, 

hvem der har leveret varerne, forklarer Maija 

Hatakka. 

Landmændene har pligt til at have en 

beskrivelse af de vigtigste hygiejniske og sikkerhedsmæssige 

aspekter af arbejdsgangene 

på deres bedrifter. 

Eksempelvis skal der kunne gøres rede for, 

hvordan stalde og dyr holdes rene, hvordan 

kvaliteten af foder og vand overvåges, hvordan 

skadedyr bekæmpes, hvordan affald håndteres, 

og hvordan fodertilsætningsprodukter, medicin 

til husdyrene, plantebeskyttelsesmidler, kunstgødning 

og farlige kemikalier anvendes og 

opbevares. 

Hvad egenkontrollen konkret består i, varierer 

meget, alt efter hvilken type produktion, 

der er tale om. Mange brancheorganisationer 

har udarbejdet praktisk anvendelige retningslinier 

for de tilknyttede virksomheder. 

Primærproducenterne skal i øvrigt foretage 

registreringer, som gør det muligt at spore 

deres produkter, hvis der skulle opstå behov 

for det. Eksempelvis skal det registreres, hvordan 

kvaliteten på det vand og foder, som bruges 

til dyrene, er. Resultaterne af prøver, som er 

blevet taget fra produkter og dyr samt dyr, som 

er kommet til gården udefra, eller som er ført 

bort fra gården, skal registreres. 

Sunde dyr – sikre fødevarer 

Husdyrsundheden er vigtig for fødevaresikkerheden. 

Formålet med EU’s projekt husdyrsundhed 

2007–2013 er at skabe de bedst mulige 

rammer for overvågning af husdyrsygdomme 

indenfor EU. Det bygger på princippet om, at 

det er bedre at forebygge end at helbrede. 

Den største trussel mod fødevaresikkerheden 

er visse dyresygdomme, som kan overføres 

til mennesker. I denne sammenhæng retter 

opmærksomheden sig især mod sygdomssmitte, 

som kan spredes fra dyr til mennesker – via 

fødevarer. Blandt disse er salmonella, campylobakter, 

listeria og yersinia ofte årsag til madforgiftninger. 

Risikofaktorer ved håndtering 

af frugt og grønsager 

Det vand, der anvendes i primærproduktionen, 

har stor betydning for fødevaresikkerheden. 

– Det er vigtigt, at man er begyndt at 

fokusere på kvaliteten af det vand, der 

anvendes i primærproduktionen. I de seneste 

år har der været flere omfattende madforgiftningsepidemier 

på grund af norovirus i de 

nordiske lande. Årsagen har kunnet spores til 

forurenede, dybfrosne importerede hindbær. 

Der er mistanke om, at forureningen stammer 

fra det vand, der er blevet anvendt i primærproduktionen, 

fortæller Maija Hatakka. 

Bakterien Yersinia pseudotuberculosis, 

som trives ved lave temperaturer, har forårsaget 

omfattende epidemier i Finland i de 

seneste år. Årsagen har i de fleste tilfælde 

været indenlandsk dyrkede gulerødder, som 

her været oplagret for længe. 

Salmonellaen under kontrol 

Der er allerede en streng salmonella-overvågning 

i de nordiske lande. og den farlige bakterie 

bliver nu også taget mere alvorligt i det 

øvrige Europa. En kortlægning af salmonellaens 

udbredelse i EU har nemlig afsløret en 

høj forekomst på bedrifter med æglæggende 

høner i mange europæiske lande. 

I de nordiske lande er salmonella-situationen 

på husdyrbrugene imidlertid god, og 

forekomsten af salmonella i kød og æg er lav. 

Det er et resultat af mange års bekæmpelsesprogrammer. 

I mange andre lande er man 

først nu begyndt at bekæmpe salmonella i 

primærproduktionen. 

– Folk i primærproduktionen skal i øvrigt 

også tænke på deres eget helbred. En person, 

der er smittet med salmonella, spreder smitten 

og forårsager madforgiftning, også selv 

om der ikke er tale om synlige symptomer, 

advarer Maija Hatakka. 

n Tiinu Wuolio 

15

Traktor og redskab 

skal arbejde bedre sammen 

Græsdyrkning kræver mange maskiner 

– hvert år sælges der 100.000 enheder 

på verdensplan. Langt de fleste af disse 

maskiner er traktordrevne. Ifølge Thomas 

Reiter, der er leder af produktudviklingsafdelingen 

hos Pöttinger, rummer disse 

maskiner potentielt de største muligheder 

for forbedringer med hensyn til effektivitet 

og økonomi samt bæredygtighedsmæssigt. 

16 

Pöttinger er et af verdens førende mærker 

indenfor maskiner til græsbjærgning. tho- 

mas reiter er ansvarlig for den samlede pro- 

duktstrategi i firmaet. Han tror på, at der er 

store muligheder for forbedringer med hensyn 

til, hvordan maskiner og traktorer arbejder 

sammen. faktisk er opgaven med at gennemføre 

en gennemgribende integration af 

traktorer og redskaber først lige begyndt. 

– I den nærmeste fremtid vil vi se smarte 

løsninger og nyudviklinger med hensyn til 

en integration af traktor og redskab. Den 

svingbare LH frontlift, som Valtra tilbyder, er 

et godt eksempel på denne udvikling. Udviklingen 

indenfor traktorer går meget hurtigere 

end indenfor selvkørende maskiner på grund 

af de forholdsvis mange traktorer, der produceres, 

forklarer thomas reiter.

Traktorerne er stadig nummer 1 

i græsmarken 

I adskillige år har markedet for græsmaskiner 

til store landbrug og maskinstationer været delt 

imellem stadigt større selvkørende finsnittere 

og skårlæggere samt ligeledes stadigt større, 

traktordrevne snittevogne og skårlæggerkom- 

binationer. 

– Der er mange diskussioner om, hvilke 

plusser og minusser der er ved de forskellige 

maskinløsninger. Det meste græs skårlægges 

og høstes med traktordrevne maskiner, og jeg 

forventer ikke, at de traktordrevne græsmaski- 

ner vil miste deres førende position på marke- 

det, siger Thomas Reiter. 

Landmænd overalt i verden går efter større 

effektivitet og mere økonomiske maskinløs- 

ninger til deres bedrifter. Et vigtigt element i en 

forbedring af landbrugets økonomi generelt 

består i at maksimere anvendelsen af traktorer- 

ne. De dyreste selvkørende maskiner har nemlig 

begrænsede anvendelsesmuligheder, og som 

følge heraf har disse maskiner en begrænset 

fleksibilitet, og det påvirker deres rentabilitet 

negativt. 

– Ved at koncentrere sig om produktion af 

traktordrevne maskiner har Pöttinger tilpasset 

sig den dominerende trend på markedet. Vi 

udvikler og udstyrer vore maskiner ud fra en 

målsætning om at sikre så effektiv en anvendel- 

se af traktorerne som muligt, lyder det i Thomas 

Reiters beskrivelse af Pöttinger’s filosofi. 

ideel traktor til græsmarker 

Hvad kendetegner den ideelle traktor til græs- 

marksdrift? Han lister selv svarene op: En lav 

vægt, stor manøvredygtighed, høj PTo- og 

hydraulikeffekt samt stor alsidighed med mulighed 

for tilkobling og overvågning af mange forskellige 

maskiner og maskinkombinationer. 

– Et højt akseltryk er meget problematisk, 

fordi det øger jordpakningen og giver hjulspor 

i den våde jord. Det giver store problemer, når 

den næste slæt græs skal bjærges, forklarer 

Thomas Reiter. 

Han understreger, at når der sjældent er 

behov for tunge maskiner til bjærgning af græs, 

er det bedre at køre med lette traktorer og i stedet 

bruge ekstravægt, hvis der er behov for det. 

Derfor passer lette traktorer med stor PTo- og 

hydraulikeffekt meget fint til græsmarksdrift. De 

har en høj ydelse, samtidig med, at akseltrykket 

er minimeret. 

Thomas Reiter forudser, at redskabskombinationer 

vil blive mere populære i fremtiden, 

fordi de gør det muligt for landmændene at 

opnå større fleksibilitet og højere kapacitet 

med færre arbejdsgange. Hertil kommer, at der 

spares både arbejdstimer og brændstof. 

For at leve op til denne trend skal traktorerne 

være alsidige og altså være udstyret med 

højkapacitets lift og PTo både for og bag plus 

diverse hydrauliske og elektroniske tilkoblingsmuligheder. 

– På grund af den ekstra vægt fra redskaberne, 

er det vigtigt, at traktorerne har en lav 

egenvægt og god vægtfordeling. Det skulle 

give traktorer med påmonterede redskabskombinationer 

en god fordeling af vægten på forog 

bagakslen, påpeger Thomas Reiter. 

– Græsmarkskørsel kræver forsigtighed. 

Især det første års afgrøde skal bjærges på en 

skånsom måde for ikke at forårsage skader på 

det unge græs. Udover den lave vægt bidrager 

bløde gearskift og vendegear i kombination 

med 4-hjulstræk til at forhindre hjulspin, når 

der stoppes og sættes i gang, forklarer han. 

I fremtiden vil mere integrerede traktor- og 

maskinkombinationer blive mere populære 

og forbedre driftsøkonomien. Ifølge Thomas 

Reiter er det allerede nu meget vigtigt at have 

ISoBUS-udstyr på traktorer og maskiner, blandt 

andet til tests og indsamling af driftsdata til 

brug ved det videre udviklingsarbejde. Pöttinger 

har allerede solgt over 2.500 maskiner med 

ISoBUS-udstyr. 

Hvert skridt tæller 

Kapacitetsudnyttelsen af græsbjærgningsmaskiner 

afhænger dels af, hvor godt alle de enkelte 

maskiner kan arbejde under de konkrete 

forhold, dels af hvor effektivt de enkelte led i 

arbejdsprocessen forløber. 

– En stor læssekapacitet eller en høj kørselshastighed 

i forbindelse med skårlægningen 

nytter jo ikke noget, hvis det er besværligt og 

tidskrævende at vende i foragrene. Høje transporthastigheder 

og rigeligt med motorkraft er 

også grundlæggende. Skal der holdes en høj 

hastighed under hele transporten, skal traktorens 

chassis, kabine og sæde imidlertid også 

være udstyret med avancerede affjedringssystemer. 

Køres der med snittervogn, tæller hvert 

skridt, og fungerer tingene godt, er rentabiliteten 

også i orden, siger Thomas Reiter. 

Test- og udviklingssamarbejde 

Pöttinger og Valtra har arbejdet sammen på 

test- og udviklingssiden i adskillige år. De fleste 

af disse tests har foregået i Finland, blandt 

Alois Pöttinger GmbH 

• Familieejet østrigsk selskab 

• Producerer 22.000 maskiner årligt 

• Årsomsætning: 200 millioner euro 

(knap 1,5 milliarder kroner) 

• Eksport til 55 lande 

• Nøgleprodukt: Selvlæssende 

snittervogn til græsensilage 

(global markedsleder) 

• Andre produkter: En række traktor 

drevne maskiner til græshøst samt 

jordbearbejdningsredskaber og 

såudstyr 

andet vedrørende ISoBUS-kompatibilitet, 

Pöttin ger snittervogne og græsvendere til 

ekstra fortørring. Desuden er der gennemført 

sammenlignende tests med græsbjærgning 

med snittervogne, i rundballer og med selvkørende 

finsnittere. 

Pöttinger’s testafdeling råder over to 

Valtra-traktorer. Produktchef Stephan Ackermann, 

som har stået for adskillige maskintests 

forskellige steder i verden, har ansvaret for 

hovedparten af de fælles Pöttinger/Valtratestprojekter. 

– Disse tests har været til stor nytte for 

os. Vi har kunnet gøre brug af testresultaterne 

i vores salgs- og uddannelsesmateriale. 

Desuden har mange ideer kunnet bruges i 

produkt udviklingen til at forbedre vore produkter 

– og til at forbedre den måde, traktorer 

og maskiner arbejder sammen på, siger 

Stephan Ackermann. 

Ud fra de erfaringer, der er indhøstet i forbindelse 

med testene, har Pöttinger udviklet 

letvægtsmaskiner til såvel front- som bagmontering 

– alle udstyret med kraftigt PToudstyr, 

så både kapaciteten og fleksibiliteten 

har kunnet øges. For mange kunder er den 

ergonomisk ideelle løsning bagmonterede redskaber, 

hvor der køres baglæns med traktoren. 

Pöttinger har også en skårlæggerkombination 

bestående af tre enheder til baglænskørsel 

med traktoren i sit program. 

n Tapio Riipinen 

17

Service & reservedele 

18 

Vi skal være din bedste 

samarbejdspartner – hver gang! 

En afgørende faktor 

Service og reservedele har en stor betydning ved 

valg af maskiner. Det har også en stor betydning 

i vores virksomhed. For os er det vigtigt at vore 

kunder føler sig trygge som traktorejere. Udviklin- 

gen af vores eftermarkedsservice har derfor høje- 

ste prioritet. For at have den bedste service hos 

vores lokale forhandlere kræves en meget kompe- 

tent og veludviklet central supportfunktion, dette 

er nerven i vores eftermarkedsservice. Tilsammen 

arbejder de for at give dig den bedste service. 

Lokalt netværk 

Vores værksteder og mobile serviceenheder står 

til din tjeneste til såvel forebyggende service som 

for akutte reparationer. Vi har et stort antal lokale 

forhandlere over hele landet. Vil du derfor hellere, 

at vi kommer til dig og udfører servicen, er det 

intet problem, mekanikeren udfører jobbet, hvor 

det passer dig bedst. Vores servicebiler er velforsynede 

med reservedele og specialværktøj. 

Specialuddannede serviceteknikere 

Vores serviceteknikere og reservedelspersonale 

uddannes løbende og er altid opdaterede på 

forandringer og nye modeller. I kombination med 

moderne fejlsøgningsudstyr og specialværktøj, tilpasset 

til hver enkelt mærke og model, står vi klar 

til at give dig professionel hjælp og service. Du kan 

altid være sikker på at få originale reservedele – 

en garanti for at din traktor fungerer bedst muligt 

og længst muligt. 

Stor kundekreds giver værdifuld erfaring 

Lantmännen Maskin repræsenterer og forhandler 

de førende varemærker indenfor landbrugsmaskiner 

i hele Skandinavien. Maskinernes kvalitet og 

tekniske egenskaber har selvfølgelig stor betydning 

for salgsfremgangen, men en stor bidragende 

faktor er også den gode service- og reservedelshåndtering 

som vi tilbyder. For at være den bedste 

partner og kunne håndtere en stor maskinvolumen 

kræves en god og nøje gennemtænkt serviceorganisation.

Eksperter på support 

Vores lokale service- og reservedelsspeciali- 

ster er vores vigtigste forbindelse til dig som 

kunde. Bag disse mænd og kvinder findes en 

supportfunktion, som takket være erfaring fra 

hele Skandinavien er eksperter på sine respek- 

tive varemærker. Tilsammen kan de altid give 

dig den bedst tænkelige hjælp og minimere 

risikoen for maskinnedbrud og unødvendig 

stilstand. originaldele er sjældent dyrere, men 

altid bedst! 

Vi bygger fremtidens høst 

Fordelene ved en landsdækkende virksomhed 

gælder også vores høstvagttjeneste i Danmark. 

Vi skaber en sammenhængende høstvagt for 

hele Danmark som fungerer så enkelt som 

muligt for dig. Du har altid adgang til vores 

ekspertise og får reservedele leveret hurtigt. 

Vores servicevagt i Danmark er under konstant 

udvikling og vores mål er at tilbyde en fleksibel 

sæsonbaseret høstvagttjeneste. Du kan altid 

kontakte din forhandler, når du har brug for 

hjælp i din høstsæson! 

Volumen skaber effektive fordele 

Vores skandinaviske reservedelslager ligger i 

Malmø, og er Skandinaviens største i maskinbranchen. 

I praksis forsyner lageret hver fjerde 

traktor i Danmark, Sverige og Norge med 

reservedele. Salget af maskiner i Skandinavien 

ligger til grund for lagerbeholdningen af reservedele. 

Synergieffekten ved at have et lager 

med salg af reservedele til hele Skandinavien 

er tre gange større sammenlignet med et lager 

kun for Danmark. Dette sikrer at du får de 

reservedele du behøver – når du behøver dem. 

Vores store erfaring borger også for en tryg og 

sikker fremtid for dig som kunde. Vi har opbygget 

en logistik som dækker hele landet og vi 

kan levere reservedele med ”over night” service. 

Takket være vores tætte geografiske dækning 

kan vi samordne indkøb, bygge systemer 

og skabe et servicekoncept som giver mere 

økonomiske og effektive løsninger for dig. 

n Peter ingeman Jørgensen 

Kendt ansigt 

til VALTRA 

salg & marketing 

LMB Danmark A/S har ændret i organisatio- 

nen ved at Kim Pedersen skifter jobfunktion 

fra Reservedele til Salg/Marketing. Kim 

Pedersen der er 41 år, kommer nu til at 

arbejde udelukkende med Valtra’s produkter, 

og således bliver der afsat flere ressourcer 

til at styrke Valtra i Danmark. 

Kim Pedersen har en landbrugsfaglig 

baggrund, og blev i 1990 uddannet som 

reservedelsmand i landbrugsmaskinbran- 

chen. I 1999 kom Kim til Valtra i Firmaet 

Hylleberg som reservedelschef og sluttede 

som forretningsfører. 

Kim begyndte hos LMB i 2005 i reserve- 

delsafdelingen og har nu ønsket nye udfordringer, 

derfor denne interne ændring. 

Kim starter den 2. april og ser meget 

frem til de opgaver, der venter i hans nye 

funktion med Valtra. 

19

A-serien 

20 

Er populær blandt pløjemestre 

Ikke mindre end hver fjerde traktor 

ved Vm i pløjning har været en Valtra 

Valtra’s A-serie er populær blandt konkurren- 

cepløjere overalt i verden. Traktorer til kon- 

kurrencepløjning skal nemlig være små og 

smidige samt have bekvemme ind og udstig- 

ningsforhold. Førerkabinen skal være lav og 

placeret langt tilbage, og så skal liften være 

meget præcis. A-serien lever op til alle disse 

krav. 

Valtra-kørere har klaret sig rigtig godt ved pløjekon- 

kurrencerne. I 2002 blev VM-guldet for vendeplove 

vundet af svenskeren Anders Göransson-frick. 

John tracey fra Irland blev sølvvinder i 2005 inden- 

for traditionelle liftplove, og Eamon tracey tilkæm- 

pede sig bronzemedaljen i 2006. 

Inden han blev 4-dobbelt verdensmester i rally, 

havde finnen tommi mäkinen også prøvet at ind- 

høste succes med en Valtra-traktor. Han begyndte 

at deltage i pløjekonkurrencer som 14-årig og 

vandt sit første finske pløjemesterskab som 19-årig. 

og den unge landmand nåede at vinde yderligere 

to finske pløjetitler, inden han et par år senere skiftede 

over til rallykørsel. 

Efter en karriere som rallykører driver Tommi 

Mäkinen nu sin fædrene gård, der ligger kun 20 

kilometer fra Valtra-fabrikken. 

Rautiainen jagter 

en medaljeplads 

matti rautiainen, som har vundet det finske pløjemesterskab 

for liftplove tre år i træk, drager til 

Østrig i august i år i den hensigt at få en medalje 

med hjem fra VM i pløjning. Det bliver fjerde gang, 

han deltager i VM i pløjning. 

– Første gang, jeg var med, var i Tjekkiet, hvor 

jeg skulle lære, hvordan det hele går til. Jeg havde 

glemt at stille mit ur frem til lokal tid, kom for sent 

og fik lagt tid til som straf. Var det ikke sket, var jeg 

blevet nummer 4. Inden pløjekonkurrencen i Irland, 

skulle mine plove renoveres. Det betød, at jeg fik 

for lidt tid til at træne, så jeg blev kun nummer 9. 

Sidste år i Litauen kom jeg ind på en femteplads. I 

år håber jeg på at kunne opnå en bedre placering, 

hvis alt går godt, funderer Matti Rautiainen. 

Han kører med en Valtra 900 og en Kverneland-plov. 

– Valtra har en forholdsvis lang akselafstand, 

det betyder, at traktorerne er gode til at trække 

lige. Desuden er Autocontrol liften meget præcis. 

Det gode udsyn er selvfølgelig også vigtigt, 

ligesom traktoren er nem at manøvrere, siger 

den finske konkurrencepløjer. 

I forbindelse med sidste års finske pløjemesterskaber 

havde man som et indslag en 

konkurrence mellem en almindelig traktor, der 

blev styret af en meget erfaren traktorfører, og 

en ubemandet traktor med GPS-styring. Den 

bemandede traktor kørte mest præcist, men 

den GPS-styrede traktor ville have udkonkurreret 

de fleste almindelige traktorførere. 

GPS-teknologien bliver hele tiden videreudviklet, 

så den dag kan snart komme, hvor en 

GPS-styret traktor vil udkonkurrere selv den 

dygtigste traktorfører i præcisionskørsel. 

Den danske pløjemester kører 

også Valtra/Valmet 

Søren Svenningsen fra Aalborg blev dansk 

pløjemester i oktober sidste år. Han tog sejren 

hjem med en Valmet 6800 og en 2-furet Kverneland-plov. 

Konkurrencen var tæt, så der var 

kun fem points mellem vinderen og nummer 3. 

Søren Svenningsen fik 233 points, kun et enkelt 

point mere en nummer 2, Søren Korsgaard. 

Danmarksmesterskabet i pløjning blev 

sidste år forlænget fra en til to dage. Det skulle 

give konkurrencepløjerne bedre muligheder for 

Søren Svenningsen 

Photo: Arne Gejl, Effektivt Landbrug

Matti Rautiainen Peter Alderslade 

at præstere deres allerbedste på grund af den 

ekstra tid. 

Søren Svenningsen har deltaget i pløjekonkurrencer 

i 17 år. Interessen for konkurrencepløjning 

fik han gennem sin bror, som er en 

dygtig pløjer. Svenningsen har deltaget i de 

danske pløjemesterskaber mindst seks gange 

og har også tidligere opnået fine resultater. Før 

danmarksmesterskabet i pløjning 2007 er han 

blevet nummer 3 to gange og nummer 2 en 

enkelt gang. 

Den Valmet 6800, som Søren Svenningsen 

kørte med ved danmarksmesterskabet sidste år, 

havde han lånt af landmand Keld W. Jensen, som 

han indimellem hjælper. Keld W. Jensen sætter 

pris på Valtra traktorerne. Han har både nyere og 

ældre traktorer i sin maskinpark, blandt andet 

en Valmet 6800 og en Valtra T190. 

Søren Svenningsen deltager ved VM i pløjning 

i Østrig til august. 

Britisk pløjemester 

har været med i 35 år 

Peter Alderslade driver sin fædrene gård sammen 

med forældrene og broderen Geoff. Han 

arvede interessen for konkurrencepløjning som 

ganske ung fra faderen Tom, som har vundet 

over 100 pløjemesterskaber. Peter Alderslade 

deltog første gang med en Ford 5000 og en traditionel 

4-furet Ransome-plov. Han husker, at 

han opnåede en andenplads, første gang han 

var med, og modtog ét britisk pund i præmie for 

titlen yngste deltager. 

Gennem sine 35 år som deltager i forskellige 

pløjekonkurrencer har Peter Alderslade kørt 

med mange kombinationer af traktor og plov. 

Nu har han en Valtra A95 og en 2-furet Kverneland-vendeplov, 

som han har kørt med i et par 

år og vandt det 57. britiske pløjemesterskab for 

vendeplove sidste år. I 2006 blev han nummer 2. 

– Vores mål var at finde en traktor, som 

både passede godt til opgaverne hjemme på 

gården og til konkurrencepløjning. 

– Vi havde aldrig før haft en Valtra, og vi 

kiggede på mange forskellige traktorer. 95’eren 

var udstyret med en frontlæsser, som vi har 

brug for på gården, og jeg sætter pris på, at 

førersædet er placeret i den bageste del af 

fører kabinen – så tæt på bagruden, at der er 

et fint udsyn bagud til det påmonterede redskab, 

forklarer Peter Alderslade. 

Han synes, at hydrauliksystemet fungerer 

optimalt med konkurrenceploven – for eksempel 

når der skal sluttes af på et kileformet pløjefelt 

ved at løfte den bageste fure i forhold den 

forreste. 

– Desuden har arbejdshydraulikken tilstrækkeligt 

med udtag, så jeg kan bruge en hydraulisk 

topstang og stabilisator samt en cylinder til 

at regulere den forreste furebredde. Traktorens 

sporvidde kan stilles ind på 54 tommer, hvilket 

giver et pænere slutresultat. Det er også vigtigt, 

at traktoren er let, så jorden ikke sammenpakkes 

i sporet – med en ujævn pløjning som 

resultat. Endelig er det nemt at komme ind og 

ud af førerkabinen på begge sider, siger Peter 

Alderslade. 

Selv om der er en teleskoplæsser på gården, 

bruges A95’eren med frontlæsser til mange 

læsseopgaver, som den klarer effektivt. 

– Vi blev overraskede over, hvor stærk den 

er. Den kan sagtens trække en 24 meter bugseret 

marksprøjte og en stor kornvogn i høsten. 

Det lave brændstofforbrug er også en vigtig 

egenskab ved traktoren. Vores indtryk er, at 

A95’eren bruger mindre brændstof end sine 

forgængere, fortæller Peter Alderslade. 


Søren Bruun 

Roger Thomas 

Photo: Andy collings 

Hereford-avlere 

samles i København 

World Hereford council, som har næsten 20.000 

medlemmer i 22 lande over hele verden, holder 

i 2008 sin verdenskongres i Europa. Hereford- 

avlere samles hvert fjerde år et eller andet sted 

i verden for at udveksle informationer og nyhe- 

der om avlsarbejdet og det daglige arbejde med 

racen i øvrigt. 

Hereford-racen trives i dag under vidt for- 

skellige klimatiske forhold på stort set alle kon- 

tinenter – både i kulde og hede. opgaven med 

at holde racen ren anses i dag for vigtigere end 

nogensinde. På Hereford-kongressen har avlerne 

mulighed for at høre om de nyeste forskningsre- 

sultater og få informationer af teknisk og prak- 

tisk art. 

Som den eneste traktorproducent i norden 

bidrager Valtra til Hereford-racens udvikling ved 

at deltage i og støtte verdenskongressen, som 

holdes i København i dagene fra den 29. juni 

til den 1. juli. Deltagerne i kongressen, har en 

enestående mulighed for at træffe og besøge 

Hereford-avlere overalt i Norden før og efter 

kongressen. 

Yderligere informationer www.hereford.com. 

* * * 

Valtra’s hjemmesider 

har fået nyt layout 

Valtra opdaterer sine hjemmesider i løbet af 

indeværende forår. De nye hjemmesider har 

fået nyt layout samt en række nye funktioner, 

som skal sikre de besøgende bedre muligheder 

for at hente oplysninger. 

Udover de indholdsmæssige fornyelser vil 

hjemmesiderne stadig rumme gamle, populære 

funktioner, eksempelvis programmer til at 

”skræddersy” nye traktorer samt brugtmaskin- 

børsen. Desuden kan nævnes en funktion, hvor 

man kan kontrollere sin egen traktorordre samt 

muligheden for at finde lokale kontaktpersoner. 

Se Valtra’s hjemmesider på www.valtra.com. 

Vi ser frem til at høre dine kommentarer. 

21

Power Partner 

{ Stor liftkapacitet 

{ Lang akselafstand 

{ Stort hydraulikflow 

{ Stilfuldt design 

{ Ergonomisk armlæn 

{ 101-160 hk 

{ 4 cylindret 

Sisu diesel 

Kraftfuld 

N-serie 

Vælg mellem flere 

kampagne pakker. 

Spar op til 

43.000,- 

Den individuelle all-round traktor, som 

tilpasset netop dit behov, giver den optimale 

løsning til styrkekrævende og kraftfulde opgaver. 

BALLING Flemming Refsgaards Traktorservice, 97 56 45 44 BRABRAND Helms TMT-Centret A/S, 86 10 91 08 BALLUM Beck-Ballum I/S, 74716347BEDSTED Jakob´s Smedie, 

97945737 BRØNDERSLEV ALMAS Brønderslev, 96 45 03 00 DALBYNEDER Dalbyneder Maskinværksted, 86473355 GRINDSTED Grindsted Maskincenter A/S, 75 32 

25 00 GRUNDVAD Grundvad Maskinhandel A/S, 86 66 76 33 GUDBJERG J.Dyhr A/S, 62 25 11 10 GØRDING Gørding Smede- & Maskinforretning ApS, 75 17 82 11 HADSTEN 

Helms TMT-Centret A/S - Østjylland, 86 10 81 07 HERNING Helms TMT-Centret A/S, 99 28 29 30 HOBRO Agrotek A/S, 96 57 47 00 HORSENS Trolleskov Smede & Maskincenter 

ApS, 75616268 KOLDING Kolding Maskinforretning A/S, 75 52 04 66 LINDE Flemming Refsgaards Traktorservice, 97 48 72 00 LØVE Rasmus Degn A/S, 58 86 93 

09 NEXØ Nexø Smede & Maskinforretning ApS, 56 49 20 45 NIMTOFTE Midtdjurs Traktorlager A/S, 86 39 84 88 NR. HØJRUP O. Søndergaard & Sønner A/S, 64 85 11 02 

RINGKØBING Holmsland Maskinforretning A/S, 97 33 72 11 ROSKILDE Roskilde Traktorlager A/S, 46 36 72 02 RØNNEDE Møller Andersen ApS, 56 71 24 22 SAKSKØBING 

Møller Andersen ApS, 54 70 51 11 SANDVED Sandved Smede- & Maskinforretning, 55 45 63 79 SØRVAD Sørvad Auto og Traktorværksted. 97438333 TINGLEV Hans Holm 

Maskinforretning A/S, 74 64 40 94 TÅSTRUP OG Maskiner A/S, 43 99 79 99 VARDE Varde Traktorlager, 75221488 ÆRØ Skovby Smede- & Maskinforretning, 62581210 

LMB Danmark A/S . Midtager 2 . 2605 Brøndby . Tlf. 43430100 . www.lmb.dk 

www.valtra.dk

old-timer 

Valmet 502 – verdens mest støjsvage traktor 

Introduktionen af Valmet 502 i 1971 blev en 

overraskelse i traktor-verdenen. For første gang 

nogensinde var en efter datidens forhold mel- 

lemstor traktor på 54 hk udstyret med en tæt 

sikkerhedskabine som standard. Kabinen var 

designet som en integreret del af traktoren. 

Nøgleordet i hele konstruktionsfasen var 

ergonomi. Valmet’s ingeniører var blevet indført 

i ergonomiens grundregler under ledelse af pro- 

duktudviklingschef rauno Bergius. 

Allerede på modellerne 900 og 700 i hen- 

holdsvis 1967 og 1968 var der tænkt i ergono- 

miske baner. Men med introduktionen af Valmet 

502 var der tale om helt nye løsninger, som 

skulle vise sig at gøre 502’eren til en klassiker i 

traktor-verdenen. Traktorens ydre formgivning 

var stærkt påvirket af den industrielle designer 

Henrik Wahlforss, som også satte sig præg på 

bogie-traktoren Valmet 1502. 

Ifølge en officiel måling var støjniveauet i 

502’eren N85, som menneskeøret kan tåle at 

være udsat for i fem timer uden større risiko 

for høreskader. Med undtagelse af BM Volvo’s 

model T650 lå alle konkurrenterne på et støjniveau 

på omkring N90. Ingen af disse traktorer 

var udstyret med en sikkerhedskabine af egen 

produktion, men derimod med masseproducerede 

standardkabiner fra en underleverandør. 

Når man i dag kigger nærmere på den overordnede 

konstruktion af kabinen på Valmet 502, 

viser der sig at være endnu en egenskab, som 

adskilte den fra andre kabiner. Der var tale om 

et tæt modul, som blev placeret på traktorens 

chassis – hvilende på fire gummipuder. 

Med hensyn til udseende adskilte Valmet 502 sig fra andre traktorer fra denne periode. Traktorens 

3-cylindrede Valmet 310B-motor havde et slagvolumen på 2,7 liter. Effekten var 54 hk SAE 

ved 2.300 omdrejninger pr. minut. Den delvist synkroniserede gearkasse havde seks gear fremad 

og to bakgear. Traktorens egenvægt var 2.495 kilo. 

På denne måde forhindrede man, at vibrationer 

fra traktorens chassis forplantede sig 

som støj i kabinen. og takket være den tætte 

konstruktion kunne kabinen forsynes med en 

ordentlig friskluftanordning med varmeapparat. 

Det var nemt og sikkert at stige ind i kabinen, 

takket være de store døre og det plane 

gulv. Førerens arbejdsstilling var ideel på grund 

af den gennemtænkte placering af sæde og rat. 

Valmet 502 var verdens første mellemklassetraktor 

med hydrostatisk styring som standard. 

Dermed var det slut med vibrationer i rattet og 

slag mod fingrene. 

Alle de vigtigste betjeningsgreb var placeret 

til højre for føreren. Selv gearstængerne, 

som tidligere var placeret imellem førerens ben, 

var nu flyttet ud til siden. Sædet kunne drejes 

30 grader til højre og samtidig hældes otte 

grader bagud, hvorved føreren fik en bekvem 

arbejdsstilling i forbindelse med pløjning. 

Selve kabinen havde en funktionel udformning. 

Kileformen gjorde kabinen velegnet til 

skovarbejde, og samtidig gav de store vinduer 

et uforstyrret udsyn i alle retninger. Redskaber, 

der var koblet bag på traktoren, kunne nås ved 

at vippe passagersædet op eller ved at åbne 

den ene del af det todelte bagvindue. Bag i 

kabinen var der også et håndtag til indstilling 

af liftens position, hvilket gjorde det lettere at 

tilkoble redskaber. 

Med hensyn til udseende afveg Valmet 502 

radikalt fra andre traktorer fra denne tid. Den 

kileformede motorhjelm, som blev et kendetegn 

for Valmet traktorerne, går stadig igen på 

nutidens Valtra traktorer. En vigtig detalje var, at 

motorhjelmens bageste del var smal, hvilket 

gav det bedst mulige udsyn fremad. Motorhjelmens 

forenklede form gav også lettere adgang, 

når der skulle udføres service. 

I 1974 kom en forbedret version af Valmet 

502, nemlig den såkaldte E-model, som var 

udstyret med en dobbelt hydraulikpumpe, og 

modellen kunne nu fås med 14,9-30 bagdæk. 

502’eren blev yderligere opdateret i 1978. Nu 

blev det muligt at vælge imellem en række nye, 

lyse farver, og bagruden blev i ét stykke. 

De forskellige versioner af Valmet 502 blev 

produceret i et antal på over 20.000 i årene 

fra 1971 til 1982. Den blev afløst af den røde 

Valmet 504 og siden af model 305. De bedste 

egenskaber ved Valtra’s nuværende A-Serie 

stammer i princippet tilbage fra 502’eren. 

n Hannu Niskanen 

23

LMB Danmark A/S 

midtager 2, 2605 Brøndby 

tlf. 4343 0100 fax. 4343 9110 

www.valtra.dk 

Valtra Collection 2007–2008 

Stil og kvalitet 

Vælg stilfulde og funktionelle produkter til dig og din familie. Valtra-kollektionen indeholder produkter 

til både sommer og vinter til brug i både arbejds tiden og fritiden. Det drejer sig om beklædning, gaveartikler og legetøj. 

Besøg din lokale Valtra-forhandler eller www.valtra.com 

www.valtra.com

Valtra Team 1/2008

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?