Forslag til Landsbyafgrænsning. Tematillæg (6-2011) - Horsens ...

Overordnede forhold
Miljøvurderingen er afgrænset til at behandle
ændringer i og udbygning af kommuneplanens
retningslinjer og rammebestemmelser for udbygning
og bebyggelse af de mindre landsbyer
i kommunen, hvilket vil sige landsbyer med et
indbyggertal mellem 75-100 og 500 indbyggere.
Landsbyer med mindre end 75-100 indbyggere
kaldes i planen for ”samlinger af gårde og huse”
og her påregnes ikke tilvækst af boliger, i nævneværdigt
omfanf, hvorfor disse små samfund
ikke behandles i nærværende miljørapport. Byer
med mere end 500 indbyggere, i planen kaldet
mellembyer, er typisk byer med skole, institutioner,
butikker og offentlig transport og dermed
beliggende i byzone med planlagt boligtilvækst
i væsentligt omfang. Disse byer indgår ligeledes
ikke i planen, hvorfor de ikke er behandlet i nærværende
miljørapport.
På kommuneplanniveau er det vigtigt at vurdere
de langsigtede konsekvenser af den foreslåede
planlægning for afgrænsning af og bebyggelse
i landsbyerne i kommunen. Væsentlige
vurderingskriterier i den sammenhæng er her
planlægningens konsekvenser for landskabet
og landsbyernes kulturhistoriske fortælling. Da
de øvrige parametre beskrevet ovenfor indledningsvis
ikke påvirkes negativt af planlægningen,
grundet planens særlige karakter, indgår
disse ikke yderligere i vurderingen af planens
langsigtede konsekvenser. Se endvidere nedenfor
hvor alle nævnte parametre belyses forud for
den konkrete beskrivelse og vurdering af planens
påvirkning af de enkelte landsbyer.
Landskab (Herunder kulturgeografi )
Landskabet i Horsens Kommune er overvejende
et karakteristisk landbrugslandskab, i middel
til stor skala, med intensivt dyrkede marker
og mere ekstensivt udnyttede halvkulturarealer
i ådalene. Især omkring de markante dalstrukturer
præges landskabet af større sammenhængende
skovområder, men også i det øvrige
landskab findes mindre skovområder. Undtaget
herfra er de nordvestligste områder i kommunen
der udgør store sammenhængende sø- og
skovområder. Flere steder afgrænses marker og
skovområder af bevarede diger og undertiden af
gravhøje.
De mindre landsbyer ligger spredt i landskabet
typisk placeret på mere højt beliggende arealer
(morænen) ofte i nærheden af ådale med let adgang
til engarealer. Landsbyernes lokalisering
rækker som hovedregel 1000-2000 år tilbage i
tiden dvs. tilbage til jernalderen. Landsbyernes
beliggenhed i landskabet udgør derfor en unik
fortælling om fortiden og udviklingen frem til
vore dage. Da udbygningen af de enkelte landsbyer
er foregået meget langsomt har mange af
de mindre landsbyer i hovedtræk fastholdt den
historiske landsbystruktur. Undtagelsen er de
landsbyer der på grund af samfundsudviklingen
har haft betydelig vækst i de seneste årtier. Her
er landsbyernes oprindelige bygningsstruktur
udvisket for at give plads til egentlig byvækst
med boligkvarterer (parcelhusområder), butiks
og serviceudbygning så som institutioner, skoler
mm. Disse store landsbyer er i dag servicebyer
for de mindre landsbyer og befolkningen bosat i
det åbne land. Sådanne ”service-landsbyer” er i
kommuneplanlægningen, byer i byzone, da de
er større end de små landsbysamfund og udbyder
lokale servicetilbud, så som dagligvarer butikker
etc. Samtidig er de ikke så store som de
egentlige byer Brædstrup og Horsens som har
betydelig vækst og et betydeligt serviceudbud,
udbud af arbejdspladser, uddannelsesmuligheder
etc.
Da de landskabelige variationer er store i Horsens
Kommune med moræne bakkeformationer
ved kysten og i landbrugslandskabet, store
markante ådale herunder Hansted Ådal og del
af Gudenådalsystemet, med store skovklædte
landskabsformationer med stærkt varierende
topografi, med nationale geologiske interesseområder
og fredede landskaber - vil de enkelte
Miljøvurdering til Landsbyafgrænsning. Tematillæg (6-2011) til Kommuneplan 2009 11