Forslag til Landsbyafgrænsning. Tematillæg (6-2011) - Horsens ...

landsbyers placering og influens på landskabet
være forskelligt fra landsby til landsby, hvorfor
landsbyplanlægningens miljømæssige betydning
for det lokale landskab behandles og beskrives
på de efterfølgende landsbysider – for
hver enkelt landsby.
Kulturhistorie
Kulturhistoriske spor i landskabet knytter sig
især til kirkerne som bygningsmæssige monumenter,
kirkeomgivelser med kirkegårde og bygninger
og hegn, fredede fortidsminder så som
gravhøje, beskyttede sten- og jorddiger samt de
visuelt mere skjulte overpløjede gravhøje og bopladser.
De synlige kulturspor er sårbare i det
omfang de påvirkes eller ødelægges af bebyggelse
eller anlæg. De ikke synlige kulturspor,
så som den underjordiske kulturarv, er sårbar i
det omfang der sker bebyggelse eller etableres
anlæg, der hindrer en fremtidig mulighed for at
undersøge disse kulturspor nærmere.
De ovennævnte kulturhistoriske parametre/
karaktertræk forhold anfægtes ikke af landsbyplanlægningen,
da det er et gennemgående
krav at disse forhold skal respekteres ved implementering
af landsbyplanen. Der vurderes
derfor ikke yderligere på disse forhold hverken
generelt eller for de enkelte landsbyer separat.
12 Miljøvurdering til Landsbyafgrænsning. Tematillæg (6-2011) til Kommuneplan 2009
Målt i forhold til 0-alternativet, hvor nærværende
plan ikke gennemføres, vil udgangspunktet
for en sammenligning være i forhold til den
hidtidige praksis, hvor myndigheden (kommunen)
behandler byggeønsker i landsbyerne ud
fra en konkret vurdering (landzonesag) efter
gældende regler. Denne praksis vurderes til at
indebære mindst samme risiko/sikkerhed som
Tematillæg (6-2011) til Kommuneplan 2009 for
landsbyerne med henblik på at beskytte kulturhistoriske/fredede
elementer mod en negativ/
forringende påvirkning ved forøget bebyggelse/
anlæg i landsbyerne.
Den kulturhistoriske fortælling
Hvad angår den del af landsbyernes kulturhistoriske
fortælling der kommer til udtryk gennem
den eksisterende bygningsmasse med gårdanlæg
og beboelser, erhverv, landboreformernes
udskiftningsmønstre bl.a. i form af bevarede diger
og levende hegn og de, for mange landsbyers
vedkommende, ofte højtbeliggende kirker
der opleves som tydeligt monument og orienteringspunkt
i landskabet mv. - forsøger planen at
skabe grundlag for at styrke landsbyernes kulturhistoriske
fortælling, skabe grundlag for en mere
harmonisk og æstetisk afstemt landsbyprofil
(bygningsmassen) via planens krav til fremtidig
bebyggelse i de i planen nævnte LT–områder
samt hvor det er muligt uden at skade landsby-
ernes historiske fortælling at skabe grundlag for
en vis nyskabelse i bygningsmassen i form af
eksperimenterende bebyggelser (planens LEområder).
Det er vigtigt at disse forhold vurderes
for hver enkelt landsby separat.
Natur
Natur er ofte knyttet sammen med landskabets
karakter i form af skov, lysåbne halvkulturarealer,
søer, vandløb, § 3 områder, særlige biotoper
i form af beskyttede flora, fauna arter etc. Disse
elementer er sårbare overfor bebyggelse og anlæg
der ændrer/forringer deres naturmæssige
tilstand samt forringer den visuelle oplevelse af
naturelementet eller arealet.
Landsbyplanlægningen beskriver imidlertid konsekvent,
at hvor der i forbindelse med landsbyplanlægningen
åbnes for boligbebyggelse eller
anden form for bebyggelse eller anlæg indenfor
den angivne landsbyafgrænsning eller på grænsen
til denne forekommer naturelementer som
nævnt ovenfor, så skal naturelementerne respekteres.
Hvor dette fravælges skal der etableres
erstatningsnatur således at naturindholdet
ikke ændres væsentligt eller forringes.
På den baggrund vurderes der derfor ikke yderligere
på disse forhold hverken generelt eller for
de enkelte landsbyer separat.