Tillæg 1, VVM - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Figur 3.1 Pilotanlæg I det planlagte havbrugsområde vest for Musholm, juli 2001. c:\data\afdelinger\90-ao\jba\51423-musholm\51423-musholmvvm..doc 3-2 DHI - Institut for Vand og Miljø
Landanlæg Drift og administration af det nuværende havbrug øst for Musholm foregår fra Reersø Havn, hvor også fabrikken til bearbejdning af den nuværende fiskeproduktion er beliggende. I det følgende beskrives den nuværende fabrikskapacitet og mulighederne for en fremtidig udvidelse af denne. Ved maksimal udnyttelse af fabrikken kan der slagtes og indfryses 30 tons fisk i døgnet. Flaskehalsen er hér indfrysningskapaciteten. Hvis fiskene blot slagtes og køres væk til indfrysning, kan der i 2-holdsskift slagtes 60-70 tons i døgnet. Med en slagtesæson på 60 dage rækker dette til en produktion på 3600 tons, hvilket kan forventes at ske i 2004. På grund af det tidsmæssige forløb mellem slagtning og indfrysning er denne løsning ikke kvalitetsmæssigt god. Herefter vil yderligere produktionsstigning forudsætte øget kapacitet i fabrikken, slagtning andet sted, - eller en omlægning af selve den biologiske produktion. At øge fabrikkens kapacitet vil være vanskeligt, og under de nuværende forhold vil resultatet under alle omstændigheder blive marginalt i forhold til den ansøgte 6-dobling af produktionen af fisk. En vis udbygning af den eksisterende fabrik kunne tænkes – tilladelse hertil er tidligere givet – men pladsforholdene omkring bygningerne og på Reersø Havn levner ikke mulighed for en fuldstændig løsning. Slagtning andet sted er den mest realistiske mulighed. Både på Sjælland og Fyn findes en hel del havne med egnede bygninger og faciliteter. Med søtransport af levende fisk direkte fra anlægget er afstanden til de påtænkte havne ikke afgørende. Både i Fyns og Storstrøms amter findes en del ledig kapacitet. 3.2 Driftsmæssige forhold Produktionscyklus Dansk havbrug er i øjeblikket baseret på udsætning af 6-900 grams 2-års fisk i april måned. Fiskene fodres op til en 3-4 kilo og høstes alle i oktober-november. I vinterperioden er der på grund af isfaren i de indre danske farvande ikke fisk i havet, og anlæggene er slæbt på land. Dette giver en meget sæsonpræget produktion med store og belastende udsving i alle aktiviteter: - fiskene udsættes på 30-40 dage, fodres i 180 dage og høstes i løbet af blot 50-60 dage. I det følgende gennemgås den nuværende produktionscyklus: I februar/marts klargøres nettene. Der bødes huller, og slidte rebdele udskiftes. I løbet af marts flådes netrammerne ud og fæstes til ankersystemet fra sidste sæson. I marts/april imprægneres nettene med ”Ren Not” fra Hempel’s eller et lignende norsk produkt. Imprægneringen foregår på vor arbejdspram, opankret ved Musholm. Efter afdrypning og tørring udsættes nettene i samme arbejdsgang. c:\data\afdelinger\90-ao\jba\51423-musholm\51423-musholmvvm..doc 3-3 DHI - Institut for Vand og Miljø
Page 1 and 2: Musholm Lax VVM-redegørelse for et
Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING ..
Page 5 and 6: 1 INDLEDNING 1.1 Baggrund Musholm L
Page 7 and 8: 2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Musholm Lax
Page 9: 3 BESKRIVELSE AF DET PLANLAGTE HAVB
Page 13 and 14: Medicinforbruget i havbruget er hel
Page 15 and 16: Tabel 3.2 Skøn over forventet fode
Page 17 and 18: Tabel 3.6 Skøn over den maksimalt
Page 19 and 20: En opdeling af det planlagte havbru
Page 21 and 22: 5 BESKRIVELSE AF OMGIVELSERNE 5.1 V
Page 23 and 24: Endelig kan reduktionen i fosforbel
Page 25 and 26: ning til en høj stoftransport, hø
Page 27 and 28: 5.3 Bundvegetation I maj 2001 blev
Page 29 and 30: d16 g16 Gruppe I Gruppe IIA Gruppe
Page 31 and 32: Tabel 5.6 Fiskearter, der normalt f
Page 33 and 34: Sild Tidligere forekom både forår
Page 35 and 36: Sprogø under og efter anlægsarbej
Page 37 and 38: Figur 5.4 Interesseområder i Musho
Page 39 and 40: Tabel 5.10 Den samlede trafik i dø
Page 41 and 42: Ved et havbrug vest for Musholm vil
Page 43 and 44: Figur 6.2 Den relative ændring i p
Page 45 and 46: Figur 6.4 Gennemsnitskoncentration
Page 47 and 48: 6.2 Påvirkning af sedimentforholde
Page 49 and 50: Figur 6.5 Den maksimale påvirkning
Page 51 and 52: Tabel 6.3 Påvirkning af bunden i k
Page 53 and 54: Figur 6.6 Den maksimale påvirkning
Page 55 and 56: undplanter. Samtidig kan planterne
Page 57 and 58: Udledningen vest for Musholm kan fo
Page 59 and 60: I de områder, hvor der som følge
Page 61 and 62:
get vil sedimentationen af organisk
Page 63 and 64:
6.7 Påvirkning af marsvin Sejlads
Page 65 and 66:
Tabel 6.8 Vækstrater (d- 1 ) baser
Page 67 and 68:
Tabel 6.9 Trafik gennem Reersø i m
Page 69 and 70:
Forslag til et overvågningsprogram
Page 71 and 72:
Placering af planlagt havbrugsområ
Page 73 and 74:
Storebælt er overvintringsområde
Page 75 and 76:
mellem overflade- og bundvand ligge
Page 77 and 78:
opstå dårlige iltforhold i sedime
Page 79 and 80:
Påvirkning af trafik på Reersø D
Page 81 and 82:
9 REFERENCER /1/ Vestsjællands Amt
Page 83 and 84:
29/ DHI Institut for Vand og Miljø
Page 85 and 86:
c:\data\afdelinger\90-ao\jba\51423-
Page 87 and 88:
c:\data\afdelinger\90-ao\jba\51423-
Page 89:
Pilotanlæg Søsalat stationer 100
show all

Tillæg 1, VVM - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?