Tillæg 1, VVM - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

5.5 Fisk Tabel 5.5 Bundfaunaens systematiske sammensætning og gennemsnitlige individrigdom og biomasse indenfor det planlagte havbrugsområde i maj 2001. Dyregruppe Arter Individantal Biomasse 16 stationer % Antal/m² % gTV/m² % Børsteorne 21 40 560 21 0,9 15 Muslinger 15 29 1430 52 4,1 73 Snegle 4 8 570 21 0,6 11 Krebsdyr 7 13 50 2 0,01
Tabel 5.6 Fiskearter, der normalt forekommer i Storebælt på biotoper svarende til det planlagte havbrugsområde. Dansk navn Navn på latin Forekomst på tilsvarende biotoper i Storebælt Bemærkninger Brisling Sprattus sprattus L. Periodisk Stimer vandrer ind fra Kattegat Fjæsing Trachinus draco L. Forekommer i visse år, men generelt sjælden Stimer vandrer ind fra Kattegat Havkarusse Ctenolabrus rupe- Almindelig i Storebælt Da bunden under havbruget kun stris L. har få sten med bevoksning, er den ikke alm. her. Havørred Salmo trutta L. Almindelig i Storebælt Passerer området under fouragering Hornfisk Belone belone L. Almindelig i forårsmånederne (især maj-juni) c:\data\afdelinger\90-ao\jba\51423-musholm\51423-musholmvvm..doc Stimer passerer området under vandring mod indre farvande, samt gydning. Passerer om efteråret un- Hvilling Merlangius merlan- Periodisk der udvandring fra indre farvande Stimer passerer området under fougus L. ragering og vandring Ising Limanda limanda L. Almindelig i Storebælt Området er naturlig biotop for ising Laks Salmo salar L. Ikke almindelig i Store- Passerer området under fouragering bælt og vandring Makrel Scomber scombrus Periodisk – sensommer Stimer passerer området under fou- L. ragering og vandring Pighvarre Psetta maxima L. Almindelig i Storebælt Området typisk biotop Rødspætte Pleuronectes platessa L. Almindelig i Storebælt Området typisk biotop Sild Clupea harengus L. Meget almindelig især Stimer passerer området under fou- efterår og vinter ragering og vandring. Området er potentiel gydeplads for forårsgydende sild. Skrubbe Platichthys flesus L. Almindelig i Storebælt Området typisk biotop Slethvarre Scophthalmus rhombus L. Spredt Området typisk biotop Stenbider Cyclopterus lumpus Almindelig sen- Området ikke typisk stenbider loka- L. vinter/forårlitet Kysttobis Ammodytes tobia- Almindelig i Storebælt Stimer passerer området under founus L. ragering Torsk Gadus morhua L. Almindelig i Storebælt Passerer området under fouragering Trepigget hunde- Gasterosteus acu- Almindelig i Storebælt Lever hele livscyclus i Storebælt stejleleatus L. Tyklæbet multe Chelon labrosus Periodevis om somme- Strejfer rundt i lavvandede områder i Risso ren sommerperioden Ål Anguilla anguilla L. Almindelig i Storebælt Området ikke typisk ålebiotop Der forekommer i øvrigt flere mindre arter i området, som ikke fanges med de anvendte fiskerimetoder, men som for nogle arters vedkommende er vigtige fødeemner for andre fisk. Dette gælder især for kutlinger bl.a. sandkutling (Pomatoschistus minutus), sort kutling (Gobius niger) og andre. Der findes ingen opgørelser af bestandstætheder eller biomasse for nogle af fiskearterne i nærområdet, idet dataindsamling foretages for større forvaltningsmæssige enheder. Storebælt hører til ICES område 22. 5-11 DHI - Institut for Vand og Miljø
Page 1 and 2: Musholm Lax VVM-redegørelse for et
Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING ..
Page 5 and 6: 1 INDLEDNING 1.1 Baggrund Musholm L
Page 7 and 8: 2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Musholm Lax
Page 9 and 10: 3 BESKRIVELSE AF DET PLANLAGTE HAVB
Page 11 and 12: Landanlæg Drift og administration
Page 13 and 14: Medicinforbruget i havbruget er hel
Page 15 and 16: Tabel 3.2 Skøn over forventet fode
Page 17 and 18: Tabel 3.6 Skøn over den maksimalt
Page 19 and 20: En opdeling af det planlagte havbru
Page 21 and 22: 5 BESKRIVELSE AF OMGIVELSERNE 5.1 V
Page 23 and 24: Endelig kan reduktionen i fosforbel
Page 25 and 26: ning til en høj stoftransport, hø
Page 27 and 28: 5.3 Bundvegetation I maj 2001 blev
Page 29: d16 g16 Gruppe I Gruppe IIA Gruppe
Page 33 and 34: Sild Tidligere forekom både forår
Page 35 and 36: Sprogø under og efter anlægsarbej
Page 37 and 38: Figur 5.4 Interesseområder i Musho
Page 39 and 40: Tabel 5.10 Den samlede trafik i dø
Page 41 and 42: Ved et havbrug vest for Musholm vil
Page 43 and 44: Figur 6.2 Den relative ændring i p
Page 45 and 46: Figur 6.4 Gennemsnitskoncentration
Page 47 and 48: 6.2 Påvirkning af sedimentforholde
Page 49 and 50: Figur 6.5 Den maksimale påvirkning
Page 51 and 52: Tabel 6.3 Påvirkning af bunden i k
Page 53 and 54: Figur 6.6 Den maksimale påvirkning
Page 55 and 56: undplanter. Samtidig kan planterne
Page 57 and 58: Udledningen vest for Musholm kan fo
Page 59 and 60: I de områder, hvor der som følge
Page 61 and 62: get vil sedimentationen af organisk
Page 63 and 64: 6.7 Påvirkning af marsvin Sejlads
Page 65 and 66: Tabel 6.8 Vækstrater (d- 1 ) baser
Page 67 and 68: Tabel 6.9 Trafik gennem Reersø i m
Page 69 and 70: Forslag til et overvågningsprogram
Page 71 and 72: Placering af planlagt havbrugsområ
Page 73 and 74: Storebælt er overvintringsområde
Page 75 and 76: mellem overflade- og bundvand ligge
Page 77 and 78: opstå dårlige iltforhold i sedime
Page 79 and 80: Påvirkning af trafik på Reersø D
Page 81 and 82:
9 REFERENCER /1/ Vestsjællands Amt
Page 83 and 84:
29/ DHI Institut for Vand og Miljø
Page 85 and 86:
c:\data\afdelinger\90-ao\jba\51423-
Page 87 and 88:
c:\data\afdelinger\90-ao\jba\51423-
Page 89:
Pilotanlæg Søsalat stationer 100
show all

Tillæg 1, VVM - Naturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?