Tillæg 1, VVM - Naturstyrelsen

Klorofyl
Klorofylkoncentrationerne i Storebælt er lave og varierer typisk mellem 1-6 µg/l (Tabel
5.1). Middelkoncentrationen om sommeren har i 1988-1999 varieret mellem 2-4 µg/l,
og tendensen har været en faldende koncentration i perioden /2/.
Ifølge modelberegningerne medfører en udledning af 200 t næringssalte fra et havbrug
vest for Musholm ikke en forøgelse af klorofylkoncentrationerne i Storebælt i løbet af
produktionsperioden, hvilket må tilskrives, at næringsaltene ikke når at omsættes i alger
som følge af den hurtige transport og fortynding indenfor modelområdet.
Derimod medfører udledningen af næringssalte i den første halvdel af september en forøgelse
af klorofylkoncentrationen på 0,1-0,5% i et lille område omkring det nuværende
havbrug øst for Musholm og i et større område i den nordlige del af Musholm Bugt /21/.
En tidsbegrænset forøgelse af klorofylkoncentrationen på op til 0,5% er en marginal effekt
og ikke registerbar i forhold til baggrundsvariationen.
Sigtdybde
Sigtdybden varierer afhængigt af vandets indhold af partikler herunder plankton og ophvirvlet
bundmateriale. I Storebælt varierer sigtdybden typisk mellem 5 - 6 m i middel
på månedsbasis (Tabel 5.1). Et forøget indhold af klorofyl kan forventes at reducere
sigtdybden, men sammenhængen er ikke simpel. Således er der påvist en signifikant
stigning i sigtdybden i Storebælt i 1989-1999, men der kan ikke registreres et signifikant
fald i mængden af klorofyl i samme periode /2/.
Et scenarie med udledning af 200 t kvælstof vest for Musholm giver ikke anledning til
en påvirkning af klorofylkoncentrationerne, og sigtdybden vil derfor være uændret indenfor
modelområdet.
Ved et scenarie med udledning af 300 t kvælstof kan der i små områder i Storebælt og i
begrænsende områder i Musholm Bugt beregnes en reduktion i sigtdybde mellem 0,05-
0,1% og helt lokalt en reduktion mellem 0,1-0,2%. Ved en sigtdybde på 5 m svarer det
til en reduktion på maksimalt 1 cm.
Iltforhold
En udledning af næringssalte, som giver anledning til en øget biomasse af planktonalger
(klorofyl) kan medføre et iltforbrug, når algerne sedimenterer og nedbrydes.
Ved et scenarie på udledning af 200 t kvælstof beregnes ingen ændring i klorofylkoncentrationen
vest for Musholm, og øst for Musholm er forøgelsen i klorofylkoncentrationen
lokal og tidsbegrænset. En marginal forøgelse af algemængden og en efterfølgende
sedimentation og nedbrydning af algerne er af underordnet betydning i forhold til
aflejringen af fiskenes fækalier og iltforbruget til nedbrydning af det organiske materiale.
Der er derfor ikke foretaget beregning af iltforbruget til nedbrydning af de producerede
alger, som kan forventes at være uden betydning.
c:\data\afdelinger\90-ao\jba\51423-musholm\51423-musholmvvm..doc
6-7 DHI - Institut for Vand og Miljø