Tillæg 1, VVM - Naturstyrelsen

Musholm Lax 

VVM-redegørelse for et planlagt havbrug 

i Storebælt vest for Musholm Ø 

Rapport 

September 2001



September 2001 

Klient 

Projekt 

Forfattere 

Musholm Lax 



Jørgen Birklund 

Klientens repræsentant 

Agern Allé 11 

2970 Hørsholm 

Tlf: 4516 9200 

Fax: 4516 9292 

Initialer: jba/msl 

E-mail: dhi@dhi.dk 

Web: www.dhi.dk 

Kurt Malmbak-Kjeldsen 

Projekt nr. 

51423 

Dato 

24. september 2001 

Godkendt af 

Karl Iver Dahl-Madsen 

1 Rapport JBA KDM KDM 

Revision Beskrivelse Udført Kontrolleret Godkendt Dato 

Nøgleord 

Distribution 

Havbrug 

VVM- redegørelse 

Påvirkning af næringssalte 

Påvirkning af organisk belastning 

Musholm Lax 

Vestsjællands Amt, CD-rom 

DHI: 

Klassifikation 

Kurt Malmbak-Kjeldsen 

Åben 

Intern 

JBA, KDM, SOP, PSR, Bibl. 

Tilhører klienten 

SEP 

2001/ 

MSL 

Antal kopier 

3 

5

INDHOLDSFORTEGNELSE 

1 INDLEDNING ................................................................................................................................................ 1-1 

1.1 BAGGRUND ................................................................................................................................................... 1-1 

1.2 VVM-REDEGØRELSEN .................................................................................................................................. 1-2 

2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ .......................................................................................................................... 2-1 

3 BESKRIVELSE AF DET PLANLAGTE HAVBRUG................................................................................ 3-1 

3.1 PRODUKTIONSANLÆG ................................................................................................................................... 3-1 

3.2 DRIFTSMÆSSIGE FORHOLD............................................................................................................................ 3-3 

3.3 EMISSIONER TIL VAND OG LUFT .................................................................................................................... 3-6 

3.4 TRANSPORT................................................................................................................................................... 3-8 

4 PLANLAGT PLACERING AF HAVBRUGSOMRÅDE OG ALTERNATIVER ................................... 4-1 

4.1 PLANLAGT PLACERING.................................................................................................................................. 4-1 

4.2 ANDRE ALTERNATIVER ................................................................................................................................. 4-2 

5 BESKRIVELSE AF OMGIVELSERNE...................................................................................................... 5-1 

5.1 VANDKVALITET ............................................................................................................................................ 5-1 

5.2 BUND- OG SEDIMENTFORHOLD .................................................................................................................... 5-5 

5.3 BUNDVEGETATION........................................................................................................................................ 5-7 

5.4 BUNDFAUNA ................................................................................................................................................. 5-7 

5.5 FISK ............................................................................................................................................................ 5-10 

5.6 FISKERI ....................................................................................................................................................... 5-13 

5.7 FUGLE ......................................................................................................................................................... 5-13 

5.8 MARSVIN .................................................................................................................................................... 5-15 

5.9 FREDNINGS- OG NATURBESKYTTELSESOMRÅDER ....................................................................................... 5-16 

5.10 MARINARKÆOLOGISKE INTERERESSER................................................................................................... 5-16 

5.11 SEJLADS.................................................................................................................................................. 5-16 

5.12 BADNING OG REKREATIVE INTERESSER .................................................................................................. 5-16 

5.13 ANDRE INTERESSER PÅ SØTERRITORIET.................................................................................................. 5-17 

5.14 TRAFIKBELASTNING PÅ REERSØ ............................................................................................................. 5-18 

6 VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET....................................................................................... 6-1 

6.1 PÅVIRKNING AF VANDKVALITET................................................................................................................... 6-1 

6.2 PÅVIRKNING AF SEDIMENTFORHOLDENE....................................................................................................... 6-8 

6.3 PÅVIRKNING AF BUNDVEGETATION............................................................................................................. 6-15 

6.4 PÅVIRKNING AF BUNDFAUNA...................................................................................................................... 6-18 

6.5 PÅVIRKNING AF FISK OG FISKERI................................................................................................................. 6-21 

6.6 PÅVIRKNING AF FUGLE................................................................................................................................6-23 

6.7 PÅVIRKNING AF MARSVIN ........................................................................................................................... 6-24 

6.8 FREDNINGS- OG NATURBESKYTTELSESOMRÅDER ....................................................................................... 6-25 

6.9 MARINÆRKÆOLOGI..................................................................................................................................... 6-26 

6.10 SEJLADS.................................................................................................................................................. 6-26 

6.11 BADNING OG REKREATIVE INTERESSER .................................................................................................. 6-27 

6.12 ANDRE INTERESSER PÅ SØTERRITORIET.................................................................................................. 6-27 

6.13 PÅVIRKNING AF TRAFIK PÅ REERSØ........................................................................................................ 6-27 

7 FORANSTALTNINGER SOM KAN REDUCERE MILJØPÅVIRKNINGER SAMT FORSLAG TIL 

ET OVERVÅGNINGSPROGRAM....................................................................................................................... 7-1 

7.1 REDUKTION AF MILJØPÅVIRKNINGER............................................................................................................ 7-1 

8 SAMMENFATNING OG KONLUSIONER................................................................................................ 8-1 

c:\data\afdelinger\90-ao\jba\51423-musholm\51423-musholmvvm..doc 

i DHI - Institut for Vand og Miljø

8.1 BESKRIVELSE AF DET PLANLAGTE HAVBRUG OG BEGRUNDELSE FOR PLACERING.......................................... 8-1 

8.2 BESKRIVELSE AF OMGIVELSERNE.................................................................................................................. 8-2 

8.3 MILJØPÅVIRKNINGER AF DET PLANLAGTE HAVBRUG.................................................................................... 8-4 

8.4 FORANSTALTNINGER TIL AT REDUCERE MILJØPÅVIRKNINGER OG FORSLAG TIL OVERVÅGNINGSPROGRAM 8-10 

9 REFERENCER............................................................................................................................................... 9-1 

BILAG 

1 Skitse, som viser pilotanlæg samt fortøjningssystem 

2 Pilotanlæg samt søsalatstationer 


ii DHI - Institut for Vand og Miljø

1 INDLEDNING 

1.1 Baggrund 

Musholm Lax A/S har ansøgt Vestsjællands Amt om tilladelse til at etablere et nyt havbrug 

i Storebælt vest for Musholm. Musholm Lax har i en lang årrække drevet et havbrug 

øst for Musholm i Musholm Bugt. Siden 1998 har Musholm Lax haft en midlertidig 

tilladelse til en foderkvote på 1000 t og en maksimal udledning af kvælstof på 50 t. 

Tilladelsen er gældende indtil udgangen af 2002, hvorefter kvælstofudledningen fra det 

nuværende havbrug øst for Musholm skal reduceres til 25 t. 

Musholm Lax har derfor søgt om tilladelse til et nyt havbrug indenfor et område på ca. 

500 x 500 m beliggende vest for Musholm (Figur 1.1). 

Figur 1.1 Afgrænsning af planlagt havbrugsområde vest for Musholm 

Det planlagte havbrugsområde vest for Musholm afgrænses af følgende hjørne-koordinater 

i WGS84: 

55º 29,00’N 11º 03,00’Ø 

55º 29,00’N 11º 03,50’Ø 

55º 28,70’N 11º 03,00’Ø 

55º 28,70’N 11º 03,50’Ø 


1-1 DHI - Institut for Vand og Miljø

Der søges om en produktion med en kvælstofudledning på 200 t vest for Musholm. Efter 

2002 vil der på det nuværende havbrug øst for Musholm være en produktion med en 

kvælstofudledning på 25 t.. 

Produktionen vest for Musholm opbygges over nogle år. I 2002 foreslås en produktion 

svarende til en kvælstofudledning på 25 t, og derefter forventes en fordobling af produktionen 

pr. år, indtil der opnås en produktion med en kvælstofudledning på 200 t. 

Vestsjællands Amt har givet tilladelse til, at der i 2001 gennemføres en forsøgsproduktion 

i et pilotanlæg placeret i det planlagte havbrugsområde. Formålet med pilotanlægget 

er at tilvejebringe anlægstekniske, driftsmæssige og miljømæssige erfaringer, som 

på et realistisk grundlag kan belyse mulighederne for og konsekvenserne af en produktion 

i det planlagte havbrugsområde. Pilotproduktionen er baseret på et foderforbrug på 

200 t og en kvælstofudledning på 7 t. 

1.2 VVM-redegørelsen 

Vestsjællands Amt har i forslag til Regionplan 2001-2012 medtaget placeringen af det 

planlagte havbrugsområde, men amtsrådet kan først give tilladelse til produktionen på 

basis af en vurdering af konsekvenserne for det omgivende miljø (VVM- redegørelse) 

/16/. 

Den foreliggende VVM- redegørelse er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 428 

af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af planloven /26/. 

Udover VVM- redegørelsen er der udarbejdet to tekniske rapporter, hvortil der henvises 

for yderligere dokumentation. De tekniske rapporter omhandler bundforhold, bundvegetation 

og bundfauna vest for Musholm undersøgt i maj 2001, samt modelberegninger 

og effekter af havbrugsdrift på vandkvalitet og bundforhold i Storebælt og i Musholm 

Bugt /5,21/. Modelberegningerne er baseret på et scenarie svarende til den planlagte 

produktion med en kvælstofudledning på 200 t vest for Musholm og en produktion med 

en kvælstofudledning på 25 t på det nuværende havbrug øst for Musholm. 

Med henblik på at belyse Storebælts egnethed til fiskeopdræt er der efter aftale med 

Vestsjællands Amt desuden gennemført modelberegninger for to alternative scenarier, 

svarende til en produktion med en kvælstofudledning på henholdsvis 100 t og 300 t. 



2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ 

Musholm Lax A/S søger Vestsjællands Amt om tilladelse til et nyt havbrug med en udledning 

på 200 t kvælstof. Produktionen vil foregå i netbure indenfor et område på ca. 

500 x 500 m beliggende mellem 1-1,5 km vest for Musholm i Storebælt. 

Musholm Lax har i en årrække drevet et havbrug øst for Musholm, og efter 2002 vil der 

foregå en produktion på det nuværende havbrug med en kvælstofudledning på 25 t. 

Det er tilstræbt at forene driftshensyn og miljømæssige hensyn ved placering af det nye 

havbrug. Havbruget er placeret således, at driften af det nye og det nuværende havbrug 

fortsat kan foregå fra Reersø Havn. Efter ønske fra trawlfiskere er det planlagte havbrugsområde 

rykket lidt nordligere. Ved at placere det nye havbrug i Storebælt forudses 

en begrænsning af de lokale miljøpåvirkninger som følge af den kraftige strøm. 

De forventede miljøpåvirkninger af det planlagte havbrug vest for Musholm er vurderet 

i en VVM- redegørelse, som bl.a. bygger på to tekniske rapporter. De tekniske rapporter 

omfatter en kortlægning af de biologiske forhold vest for Musholm og modelberegninger, 

som belyser påvirkning af vandkvalitet og biologiske forhold ved driften af et havbrug 

vest for Musholm. 

Mellem Musholm og det planlagte havbrugsområde er der en hård sandbund med sten, 

som er bevokset med flerårige rødalger og brunalger. Tilsvarende forhold findes nord 

og nordvest for havbrugsområdet, hvorimod der er få sten og alger indenfor det planlagte 

havbrugsområde. Der er ikke observeret ålegræs vest for Musholm, hvilket tilskrives 

en kraftig strøm- og bølgepåvirkning af bunden. 

Indenfor det planlagte havbrugsområde, hvor dybden øges fra ca. 10 m i den østlige del 

til ca. 15 m i den sydvestlige del, består bunden overvejende af sand. Bundens indhold 

af fint materiale øges med vanddybden, og fra ca. 15 m dybde findes en blød bund af 

fint materiale. Sammensætningen af bunddyr er i overensstemmelse med det forventede 

i forhold til dybde- og bundforhold i Storebælt. 

Udover den fysiske tilstedeværelse kan et havbrug primært forventes at påvirke omgivelserne 

som følge af en sedimentation af fiskenes fækalier og en udskillelse af opløste 

næringssalte,- primært kvælstof. 

Under normale forhold vil det vand, som strømmer gennem Storebælt og passerer havbruget, 

være mættet med ilt, og aflejringen af det organiske materiale fra havbruget vil 

ikke medføre dårlige iltforhold. 

I perioder, hvor der i øvrigt er et kraftigt iltsvind i bundvandet i Storebælt, og hvor 

bundvandet dækker områder med 10 - 15 m dybde, kan nedbrydningen af det organiske 

materiale fra havbruget medføre et yderligere iltsvind. Det kan forventes at skade bunddyr 

indenfor et areal, som under de mest kritiske forhold i september er beregnet til 0,07 

km², d.v.s. omkring det dobbelte af netburenes areal. Denne kombination af højtliggende 

bundvand og kraftigt iltsvind i Storebælt er ikke hyppigt forekommende. Bortset fra 

disse korte perioder, hvor der er kraftigt iltsvind i bundvandet i Storebælt, forventes den 



organiske belastning fra en sedimentation af fiskenes fækalier ikke at skade bunddyrene 

og ændre fiskenes fødegrundlag i negativ retning. 

Udledningen af næringssalte vil ikke påvirke mængden af planktonalger og dermed 

vandets gennemsigtighed omkring havbruget, idet næringssaltene ikke når at omsættes i 

planktonalger. Ifølge modelberegninger forøges mængden af hurtigvoksende alger i en 

smal zone nord og syd for det planlagte havbrug, men påvirkningen er lille i forhold til 

den naturlige variation. Udledningen af næringssalte fra det planlagte havbrug vil således 

ikke medføre en væsentlig ændring af vegetationen på bunden i området vest for 

Musholm. 

Havbrugets fysiske tilstedeværelse og sejlads i forbindelse med driften forventes at være 

af begrænset betydning for fiskeri og kystnær trafik og af underordnet betydning for 

forekomsten af havfugle og marsvin omkring Musholm. 

Havbrugsfisk vaccineres, og sygdomsspredning fra havbrug til vildfisk er ikke dokumenteret 

i danske farvande. Konkurrence om gydepladser fra undslupne havbrugsfisk 

kan tænkes, men er ikke videnskabeligt undersøgt og dokumenteret. 

Det planlagte havbrug vest for Musholm vil øge trafikken på vejnettet til fabrikker på 

Fyn og Sjælland. Trafikken på Reersø vil blive mindre, og sejladsen af foder fra Reersø 

Havn vil ophøre. Det skyldes, at foder til det planlagte og det nuværende havbrug vil 

blive sejlet direkte fra fabrik til havbrugene. 

Som følge af de begrænsede påvirkninger af de biologiske forhold omkring havbruget 

forventes driften af det planlagte havbrug ikke at være i konflikt med området med 

skærpet målsætning omkring Musholm. 



3 BESKRIVELSE AF DET PLANLAGTE HAVBRUG 

3.1 Produktionsanlæg 

Havanlæg 

Produktionen vest for Musholm vil foregå i forankrede cirkulære netbure med en diameter 

på ca. 20 m og et areal på ca. 300 m². Dybden af nettene er 6 m i periferien og 8 

m i centrum. Vanddybden varierer mellem 10 m i den østlige del og 15 m i den sydvestlige 

del af havbrugsområdet /5/. Afstanden mellem bunden af netburene og havbunden 

vil variere mellem 2-7 m. 

Skematiserede tegninger af burene og forankringssystemet er vist i bilag 1. Fotos af pilotanlægget 

er vist på figur 3.1. 

Det planlagte havbrugsområde har et areal på ca. 250000 m², jf. figur 1.1. Indenfor dette 

område placeres i alt 100 netbure med et samlet areal på 30000 m², hvilket svarer til 

godt 10% af havbrugsområdets areal. 

Netburene vil under de nuværende produktionsforhold blive udlagt i løbet af marts og 

april og inddraget fra oktober til december, i takt med at fiskene slagtes, og burene 

tømmes. Forankringssystemet vil forblive på bunden hele året. 

Det planlagte havbrugsområde vil være afmærket hele året efter Farvandsvæsenets anvisninger. 



Figur 3.1 Pilotanlæg I det planlagte havbrugsområde vest for Musholm, juli 2001. 



Landanlæg 

Drift og administration af det nuværende havbrug øst for Musholm foregår fra Reersø 

Havn, hvor også fabrikken til bearbejdning af den nuværende fiskeproduktion er beliggende. 

I det følgende beskrives den nuværende fabrikskapacitet og mulighederne for en 

fremtidig udvidelse af denne. 

Ved maksimal udnyttelse af fabrikken kan der slagtes og indfryses 30 tons fisk i døgnet. 

Flaskehalsen er hér indfrysningskapaciteten. Hvis fiskene blot slagtes og køres væk til 

indfrysning, kan der i 2-holdsskift slagtes 60-70 tons i døgnet. Med en slagtesæson på 

60 dage rækker dette til en produktion på 3600 tons, hvilket kan forventes at ske i 2004. 

På grund af det tidsmæssige forløb mellem slagtning og indfrysning er denne løsning 

ikke kvalitetsmæssigt god. 

Herefter vil yderligere produktionsstigning forudsætte øget kapacitet i fabrikken, slagtning 

andet sted, - eller en omlægning af selve den biologiske produktion. 

At øge fabrikkens kapacitet vil være vanskeligt, og under de nuværende forhold vil resultatet 

under alle omstændigheder blive marginalt i forhold til den ansøgte 6-dobling af 

produktionen af fisk. 

En vis udbygning af den eksisterende fabrik kunne tænkes – tilladelse hertil er tidligere 

givet – men pladsforholdene omkring bygningerne og på Reersø Havn levner ikke mulighed 

for en fuldstændig løsning. 

Slagtning andet sted er den mest realistiske mulighed. Både på Sjælland og Fyn findes 

en hel del havne med egnede bygninger og faciliteter. Med søtransport af levende fisk 

direkte fra anlægget er afstanden til de påtænkte havne ikke afgørende. Både i Fyns og 

Storstrøms amter findes en del ledig kapacitet. 

3.2 Driftsmæssige forhold 

Produktionscyklus 

Dansk havbrug er i øjeblikket baseret på udsætning af 6-900 grams 2-års fisk i april måned. 

Fiskene fodres op til en 3-4 kilo og høstes alle i oktober-november. I vinterperioden 

er der på grund af isfaren i de indre danske farvande ikke fisk i havet, og anlæggene 

er slæbt på land. Dette giver en meget sæsonpræget produktion med store og belastende 

udsving i alle aktiviteter: - fiskene udsættes på 30-40 dage, fodres i 180 dage og høstes i 

løbet af blot 50-60 dage. 

I det følgende gennemgås den nuværende produktionscyklus: 

I februar/marts klargøres nettene. Der bødes huller, og slidte rebdele udskiftes. 

I løbet af marts flådes netrammerne ud og fæstes til ankersystemet fra sidste sæson. 

I marts/april imprægneres nettene med ”Ren Not” fra Hempel’s eller et lignende norsk 

produkt. Imprægneringen foregår på vor arbejdspram, opankret ved Musholm. Efter afdrypning 

og tørring udsættes nettene i samme arbejdsgang. 



Med de nuværende nettyper skal der til den ansøgte produktion (5600 tons foder og 100 

netbure) bruges omkring 4000 kg Ren Not om året. Dette er pr. tons foder en betydelig 

reduktion i forhold til det nuværende anlæg, hvor der bruges 3000 kg Ren Not til en fodertilladelse 

på 1000 tons. Forskellen i forbrug skyldes netburenes form og overfladeareal 

ved det planlagte og det nuværende havbrug. 

I det igangværende pilotprojekt vest for Musholm eksperimenteres med en ny nettype – 

Dyneema – med det formål yderligere at reducere brugen af kobberholdig imprægneringsvæske 

med 30-50%. Ved det nuværende havbrug tyder forsøg på, at det muligvis 

er tilstrækkeligt at imprægnere nettene hvert andet år. 

Primo april udsættes fiskene, omkring 1500 tons i løbet af 30-40 dage. Udsætningen vil 

foregå fra både Reersø, Mullerup og Kerteminde havne. 

Produktionen af 1500 tons udsætningsfisk vil betyde en væsentlig omlægning af biomasse-forløbet 

i de jyske dambrug, hvor fiskene kommer fra. De 20-30 involverede 

dambrugs sommerproduktion vil blive markant mindre til fordel for en større biomasse 

om vinteren. Dette vil medføre en signifikant reduktion af belastningen i de relevante 

jyske vandløb i den følsomme sommerperiode. 

Fodring 

Fiskene fodres ved fortøjring til hvert bur to gange om dagen. Der anvendes et miljøfoder 

Aller Aqua MEP 596, som via skumvand, dvs. luftfyldt havvand, føres direkte ind i 

midten af burene med 10-12 kg foder/minut. Mængden af foder tilpasses mængden af 

fisk og fiskenes ædelyst. Den såkaldte foderprocent angiver det daglige foders procentdel 

af den aktuelle fiskebestand. Havfisk i god vækst under optimale forhold vil kunne 

æde 1,5% eller mere. Fodring af 100 tons fisk vil derfor normalt give en daglig udfodring 

på 1,5 tons foder. Desuden justeres foderprocenten efter fiskenes tilstand og ædelyst, 

som bl.a. påvirkes af vandets temperatur og iltindhold. 

Vaccination og sygdomsbehandling 

Udsætningsfiskene er alle vaccineret mod de mest betydende bakterielle fersk- og saltvandssygdomme. 

Især efter overgangen fra vand- til oliebaseret vaccine i 1999 har dette 

betydet en markant reduktion af dødeligheden blandt fiskene. I 2000 og 2001 køres 

yderligere et storskala forsøg med Glucan - et ølgær-baseret naturprodukt, der skulle 

styrke fiskenes immunforsvar. De foreløbige resultater heraf tegner lovende. 

På trods af disse bestræbelser kan fiskene ved høje vandtemperaturer og/eller lav iltmætning 

blive syge. Den umiddelbare reaktion herpå vil være reduktion af foderprocenten, 

typisk til under 1%. 

Hvis nedsættelse af fodermængden ikke hjælper, vil der blive indsendt bakterieprøver til 

Fiskepatologisk Laboratorium, KVL. Efter type- og resistensbestemmelse af de sygdomsfremkaldende 

bakterier vil en dyrlæge blive konsulteret for udskrivelse af recept 

på en behandling med medicinfoder. 

Medicinfoderet bliver på baggrund af recepten produceret på BioMar A/S i Brande, og 

havbruget kan herefter gennemføre en behandling af de syge fisk. Ved medicinbehandling 

nedsættes foderprocenten yderligere til 0,5% for at sikre, at alt medicinfoderet bliver 

spist. 



Medicinforbruget i havbruget er helt afhængigt af sommerens forløb. I 1999, hvor der 

var en rekordvarm sommer helt hen til september, var der et relativt højt medicinforbrug 

på det nuværende havbrug øst for Musholm. I 2000 blev der på grund af den kølige 

sommer ikke brugt medicin overhovedet. Indtil august 2001 er der,- på trods af vandtemperaturer 

over 21ºC – endnu ikke brugt medicin. Alligevel er den totale dødelighed 

under 3%, hvoraf mere end 1% skyldes udsætningsdødelighed i forbindelse med transport, 

tilvænning til saltvand m.v. Det formodes, at den lave dødelighed kan tilskrives en 

effektiv vaccinering og Glucan-tilsætning i foderet. 

Ved den ansøgte produktion vil der i sommerperioden være 3-4000 tons fisk i anlægget. 

I tilfælde af sygdom vil en korrekt medicinering af disse fisk koste godt 1 million kroner. 

Det er derfor af afgørende betydning at begrænse medicinforbruget mest muligt. 

Behandling af døde fisk 

Selv under optimale driftsforhold vil der i en population på omkring 2 millioner fisk 

være et ”naturligt” dødsfald. Døde fisk indsamles dagligt og bringes i lukkede containere 

til Reersø Havn, hvorfra de køres de til Dalmose Biogasanlæg. 

Trods omhu i håndteringen har denne proces lejlighedsvis givet anledning til lugtgener i 

den varme sommerperiode i Reersø Havn. Der vil blive iværksat et projekt til endelig 

løsning af dette problem. Da resultatet heraf vil være af interesse for andre havbrug og 

havne, vil der blive ansøgt om EU-midler til dette projekt. 

Slagtning og bearbejdning af fiskene 

Når fiskene skal slagtes bliver de - efter bedøvelse med kuldioxid - gælle- eller strubeskårne, 

så blodet kan løbe fra kødet. Denne proces kaldes ”bløgning” og er ens over 

hele verden. Bløgningen sker primært for at sikre fiskene en hurtig og skånsom død, sekundært 

fordi metoden er anerkendt af alle trosretninger som den ”rigtige”, hvilket er 

afgørende for eksporten. 

I forbindelse med det igangværende pilotprojekt vest for Musholm er der etableret et 

samarbejde med et dansk firma, som vil forædle bestanddele i fiskeblodet til human 

brug. Går dette forsøg som forventet, vil en væsentlig del af fiskeblodet blive opsamlet i 

bløgningsprocessen og solgt. Det involverede firma vil i takt hermed erstatte en eksisterende 

import med brugen af dansk råstof. 

Ved den nuværende produktion transporteres fiskene herefter i isvand til fabrikken på 

Reersø Havn, hvor de med det samme renses, sorteres, pakkes og enten indfryses eller 

afsendes fersk. 

Ved den planlagte produktion kan slagtningen af kapacitetsmæssige grunde ikke kun 

foregå i Reersø. Stort set hele produktionen (over 90%) af fiskene fra det planlagte havbrug 

vest for Musholm vil med brøndbåde blive fragtet levende til andre havne, hvor 

bløgningen vil foregå ved landingen i store vandkar. Blodvandet herfra vil blive bortskaffet 

ifølge gældende bestemmelser. 

Bløgningen af fisk ved det planlagte havbrug vest for Musholm medfører en udledning 

af kvælstof, fosfor og organisk stof. De udledte mængder i løbet af slagteperioden er 

ubetydelige i forhold til udledningerne af disse stoffer fra den daglige drift, og 

bløggningen vil ikke udgøre et miljøproblem /21/. 



Behandling af affald og spildevand 

Indvolde og rygblod suges via et vacuum-system direkte ud i en silo, hvor affaldet stabiliseres 

med syre. Den resulterende ensilage sælges til en lokal fodercentral og bruges 

til minkfoder. 

Hoveder og afskær fra filetproduktionen behandles på samme måde, eller afhentes fersk 

af minkavlere, der selv blander foderet. 

Skyllevandet indeholder mindre mængder fedt og slim fra fiskene. Fabrikken er bygget 

med et to-strenget kloaksystem, så fabrikkens spildevand holdes adskilt fra personalets. 

Fabrikkens rørsystem afsluttes med en fedtudskiller, som i slagtesæsonen tømmes 

ugentligt. Fedtet bruges i biogasproduktion. Efter fedtudskilleren løber de to strenge 

sammen og ender i Reersø Renseanlæg. 

Sammenfattende kan siges, at alt fra fiskene i varierende grad bruges. Lige fra biogasproduktion 

til menneskeføde. Bortset fra blodet, hvor der dog er et lovende samarbejde i 

gang. 

3.3 Emissioner til vand og luft 

Udledning til havet 

Udledningen fra et havbrug omfatter primært næringssaltene kvælstof og fosfor samt 

organisk materiale, som tilføres med foderet og udledes til havet via fiskenes ekskretionsprodukter. 

Desuden imprægneres netburene for at forhindre begroning. Det vil give 

anledning til en gradvis frigivelse af kobber i produktionsperioden. 

Den samlede udledning af næringssalte fra det planlagte havbrug vest for Musholm og 

det nuværende havbrug øst for Musholm er sammenfattet i tabel 3.1. 

Tabel 3.1 Forventet udledning af kvælstof og fosfor fra et planlagt havbrug vest for Musholm og fra det 

nuværende havbrug øst for Musholm efter 2002 beregnet udfra en udledning af total kvælstof 

på henholdsvis 200 t og 25 t og driftsforhold svarende til havbruget øst for Musholm i 

1999 med hensyn til fodertype og foderkvotient //23/. Afrundede værdier i tons/år. 

Variable Vest for Musholm Øst for Musholm 

Total kvælstof 200 25 

Opløst (uorganisk) kvælstof 180 23 

Partikulært kvælstof 20 2 

Total fosfor 21 3 

Opløst (uorganisk) fosfor 8 1 

Partikulært fosfor 13 2 

Fodermængde 5600 700 

Produktionsperioden strækker sig over 8 måneder fra midten af april til midten af december. 

Et skøn over det forventede foderforbrug og udledningen af opløst (uorganisk) 

kvælstof og forfor er vist i tabel 3.2. 



Tabel 3.2 Skøn over forventet foderforbrug og udledning af uorganisk kvælstof og uorganisk fosfor i 

produktionsperioden fra 15/4 til 15/12 ved det planlagte havbrug vest for Musholm og det 

nuværende havbrug øst for Musholm efter 2002. Afrundede værdier i tons. 

Måned 

Vest for Musholm Øst for Musholm 

Foder Uorg.-N Uorg.-P Foder Uorg.-N Uorg.-P 

15. Apr.-30.Apr. 200 6,4 0,29 25 0,82 0,036 

Maj 600 19,3 0,86 75 2,46 0,107 

Juni 700 22,5 1,00 88 2,89 0,126 

Juli 700 22,5 1,00 88 2,89 0,126 

August 700 22,5 1,00 88 2,89 0,126 

September 1200 38,6 1,71 150 4,93 0,214 

Oktober 800 25,7 1,14 100 3,29 0,143 

November 600 19,3 0,86 75 2,46 0,107 

1. Dec-15.dec 100 3,2 0,14 11 0,36 0,016 

I alt 5600 180 8 700 23 1 

For at forhindre begroning på nettene anvendes 4000 kg kobberholdig imprægneringsvæske 

om året. Den forventede overkoncentration af kobber i løbet af produktionsperioden 

er på 0,07 µg/l, hvilket er væsentligt under udledningskravet på 12 µg/l i Miljøstyrelsens 

bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav til vandområder og 

krav til udledning af farlige stoffer til vandløb, søer eller havet /21/. 

Brændstofforbrug og luftemission ved søtransport 

Det samlede brændstofforbrug til søtransport og fordelingen på aktiviteter er vist i tabel 

3.3. 

Tabel 3.3 Brændstofforbrug til søtransport ved et planlagt havbrug vest for Musholm. 

Transportaktivitet Tons 

dieselolie 

Primær aktivitetsperiode 

Udsætningsfisk 9 April-maj 

Foder 11 April-december 

Slagtefisk 20 Oktober-december 

Til- og afrigning af anlæg 4 Marts-april og oktober-december 

Transport af mandskab 8 Marts-december 

I alt 52 Marts-december 

Over en driftsperiode fra marts til december forventes et olieforbrug til søtransport på 

ca. 52 tons. De to største aktiviteter er transport af slagtefisk og transport af foder. 

Transporten af slagtefisk foregår i perioden fra oktober til december, hvorimod transporten 

af foder foregår i hele produktionsperioden, men med størst intensitet i september, 

se tabel 3.2. 

På basis af brændstofforbruget er der foretaget en beregning over af emissionen af gasser 

ved søtransporten (tabel 3.4). 



Tabel 3.4 Beregnet emission af gasser ved søtransport i en driftsperiode på 10 måneder ved et planlagt 

havbrug vest for Musholm. 

Gas 

Emission /37/ Emission ved søtransport 

Kg/m 3 dieselolie Tons 

Kvælstofilter (NOx) 118 6,1 

Svovldioxid (SO2) 21 1,1 

Kulilte (CO) 16 0,8 

Kuldioxid (CO2) 3200 166 

Luftformigt org. kulstof (VOC) 5,4 0,3 

Til sammenligning anvender et fiskefartøj på 20 tons ca. 0,6 tons dieselolie under et fiskeridøgn. 

Det forventede brændstofforbrug til søtransport ved det planlagte havbrug 

svarer til ca. 90 fiskeridøgn fordelt over en driftsperiode på 10 måneder. 

3.4 Transport 

Landtransport 

Driften af det planlagte havbrug vest for Musholm indebærer landtransport af sættefisk 

fra dambrug i Jylland til udskibshavne på Fyn og Sjælland. Udsætningen af fisk foregår 

over en kort periode og bevirker en trafikintensitet på 7-10 lastvogne pr. dag (Tabel 

3.5). 

Tabel 3.5 Skøn over de samlede godsmængder i hele landet og tilhørende trafikbelastning ved et 

planlagt havbrug vest for Musholm. 

TransMæng- Vogntype Antal Varighed og periode FreportdekvensSættefisk 

1500 t Lastvogn m. anhænger á 5 t 300 30-40 dage (april-maj) 7-10/dag 

Foder 6300 t* Søtransport 

Fødevarer 

5400 t Sættevogn á 20 t 270 60 dage (okt.-dec.) 4-5/dag 

Affald 600 t Lastbil 50 60 dage (okt.-dec.) 1/dag 

Døde 

fisk 

75 t Lastbil med 6 kar i alt 6 t 15 Især juni, juli ,august 1/uge 

Emballage 

500 t Lastbil med anhænger á 15 t 30 60 dage (okt.-dec.) 1/ 2 dag 

* til det planlagte anlæg vest for Musholm (5600 t) og det nuværende anlæg øst for Musholm (700 t efter 

2002). 

Transporten af alt foder - både til det planlagte anlæg vest for Musholm, samt til det nuværende 

anlæg øst for Musholm - vil overgå til søtransport. 

Slagtning, rensning og pakning af fisk kræver kørsel af færdigvarer, emballage og affald 

til og fra fabrikkerne i perioden fra oktober til december. Døde fisk opsamles dagligt i 

lukkede containere og køres hver uge til biogasanlæg for at undgå luftgener. 

Den nuværende kapacitet på fabrikken i Reersø Havn begrænser de mængder gods, som 

skal transporteres gennem Reersø. I tabel 3.6 er der foretaget et skøn over den maksimale 

godsmængde og trafikbelastning, som kan forventes gennem Reersø i forbindelse 

med det planlagte havbrug. 



Tabel 3.6 Skøn over den maksimalt forventede godsmængde og tilhørende trafik gennem Reersø ved 

et planlagt havbrug vest for Musholm. 

Transport Mængde Vogntype Antal Varighed og periode Frekvens 

Sættefisk 50 t Lastvogn m. anhænger à 5 t 10 30-40 dage (apr.-maj) 1/ 3-4 dag 

Fødevarer 450 t Sættevogn à 20 t 23 60 dage (okt.-dec.) 1/ 2-3 dage 

Affald 50 t Lastbil 5 60 dage (okt.-dec.) 1/ uge 

Døde fisk 75 t Lastbil med 6 kar- i alt 6 t 15 Især juni, juli, august 1/uge 

Emballage 40 t Lastbil 3 60 dage (Okt.-dec.) 1/ 4 uger 

Den nuværende slagte- og indfrysningskapacitet på fabrikken på Reersø Havn er 1200 t. 

Denne kapacitet forudses uændret. Produktion på det nuværende havbrug øst for Musholm 

vil beslaglægge ca. 700 t af den eksisterende kapacitet efter 2002. Den resterende 

kapacitet på 500 t på fabrikken i Reersø Havn udnyttes til at slagte og forarbejde fisk fra 

det planlagte anlæg vest Musholm. Mere end 90% af produktionen fra det planlagte 

anlæg vil blive sejlet levende til andre fabrikker og slagtes. 

Søtransport 

Søtransporten vil blive væsentligt forøget og i høj grad erstatte lastvognstransport. Foderet 

til det planlagte anlæg vest for Musholm og det nuværende anlæg øst for Musholm 

vil blive transporteret med skib direkte fra foderleverandøren i Fredericia. Et skib med 

en last på f.eks. 120 t vil ligge forankret ved anlægget som foderlager i 3-4 dage og derefter 

hente en ny last. 

Det indebærer, at lastbiltransport med foder gennem Reersø og søtransport af foder fra 

Reersø Havn ophører. I perioden fra 1998-2002 har transport af 1000 t foder krævet 

kørsel af 50 læs gennem Reersø i produktionsperioden fra april til december. 

Omkring 60% af udsætningsfiskene, dvs. 900 t, forventes transporteres i brøndbåde fra 

Kerteminde Havn. Ved hver udskibning på ca. 20 t fra Kerteminde Havn spares omkring 

120 km landevejstransport, dvs. i alt godt 5000 km. Der er omkring 2 timers sejltid 

til det planlagte havbrug. 

Slagtefiskene udgør ca. 6000 t. Heraf sejles 500 t til fabrikken i Reersø. Resten af produktionen 

vest for Musholm sejles i levende tilstand til fabrikker på Fyn og Sjælland i 

perioden fra oktober til december. 



4 PLANLAGT PLACERING AF HAVBRUGSOMRÅDE OG 

ALTERNATIVER 

4.1 Planlagt placering 

Det planlagte havbrugsområde er placeret 1-1,5 km vest for Musholm på 10-15 m 

vanddybde (Figur 1.1). 

Ved placeringen er det tilstræbt at kombinere driftsmæssige og miljømæssige hensyn. 

De driftsmæssige hensyn omfatter en placering i nærheden af det nuværende havbrug 

øst for Musholm, således at sejltiden begrænses, hvilket muliggør en samdrift af havbrugene 

fra Reersø Havn. 

De miljømæssige hensyn tilgodeses ved en placering i Storebælt, hvor den kraftige 

strøm medfører en større spredning af udledte næringssalte og fiskenes fækalier, hvilket 

begrænser de lokale effekter omkring havbruget. Dette hensyn kunne også tilgodeses 

ved en placering længere ude i Storebælt. Det ville medføre en længere transportafstand, 

og større dybder ville vanskeliggøre undervandsarbejde med dykkere i forbindelse med 

fortøjning af anlæg. En placering længere ud i Storebælt ville sandsynligvis også indebære 

en større gene og risiko for trafikken i Storebælt. 

Området omkring Musholm er udlagt med skærpet målsætning ud til ca. 6 m dybdekurven 

(Figur 5.4). Placeringen af det planlagte havbrugsområde vest for Musholm i nærheden 

af et område med skærpet målsætning kunne betragtes som potentielt problematisk. 

I 2000 blev der imidlertid foretaget en foreløbig miljøvurdering af et havbrugsområde, 

som lå lidt sydligere og nærmere Musholm end det planlagte havbrugsområde. Modelberegningerne 

indikerede, at fortyndingen af uorganisk kvælstof var meget stor i Storebælt, 

og at spredningen ind mod Musholm var begrænset /30/. En afgrænsning af det 

planlagte havbrugsområde ved 10 m dybdekurven forventes at være miljømæssigt forenelig 

med området med skærpet målsætning omkring Musholm. Modelberegningerne i 

VVM- redegørelsen og de gennemførte vækstforsøg med søsalat omkring pilotprojektet 

støtter denne forventning, som vil blive yderligere dokumenteret gennem et overvågningsprogram. 

Placeringen af et havbrug vil indebære indskrænkninger for sejlads og fiskeri, som ikke 

vil kunne foregå indenfor det afmærkede havbrugsområde. Det er begrundet i sikkerhedsmæssige 

hensyn for personalet og for at undgå kollisioner og beskadigelse af fartøjer 

og produktionsudstyr. 

Den kystnære sejlads vil kunne foregå relativt upåvirket af det planlagte havbrugsområde, 

idet der er rigeligt manøvrerum i området. Derimod vil det planlagte havbrugsområde 

udelukke fiskerimulighederne i et område på ca. 500 x 500 m vest for Musholm. 

Vurderet udfra bundforholdene og oplysninger fra fiskere er det planlagte havbrugsområde 

beliggende i et overgangsområde mellem hård bund og en blød, trawlbar bund. 

Lignende forhold for fiskeriet kan forventes at være gældende ved alternative placeringer 

i Storebælt med tilsvarende dybdeforhold. 



En opdeling af det planlagte havbrug i to produktionsenheder placeret i øst- vestlig retning 

vest for Musholm kan indebære mindre miljøfordele, men det vil formentlig være 

til større gene for sejlads og fiskeri fremfor ét samlet anlæg. 

4.2 Andre alternativer 

0-alternativet 

Denne mulighed beskriver konsekvenserne af, at det nye anlæg Vest for Musholm ikke 

kan etableres. I så fald bliver der naturligvis ikke nogen miljøpåvirkning af området vest 

for Musholm. Produktionen vil efter 2002 fortsætte på det tilladte niveau med en udfodring 

på ca. 700 t foder pr. år. Det indebærer en tilpasning af produktionsressourcerne, - 

herunder bemanding, da der hermed er tale om nedskæring fra det nuværende udfodringsniveau 

på 1000 tons pr. år. Musholm Lax A/S anfører, at i lyset af den forventede 

udvikling på havbrugsområdet, er denne produktionskapacitet på 700 tons pr. år for lille 

til at være langsigtet økonomisk bæredygtig. På sigt vil Musholm Lax derfor være nødt 

til at afvikle produktionen eller at søge den udvidet på anden vis. Neden for beskrives 

andre udvidelsesmuligheder. 

Status quo 

Musholm Lax har indvilliget i at neddrosle produktionen med 25% øst for Musholm i 

tillid til, at der bliver givet tilladelse til en udvidelse vest for Musholm. Hvis det ikke 

sker, vil Musholm Lax søge om, at den eksisterende produktion svarende til 1000 t udfodring 

kan opretholdes. Musholm Lax finder, at det vil være en miljømæssig forsvarlig 

løsning i lyset af de beskedne miljøpåvirkninger, der er konstateret øst for øen, men påpeger, 

at det vil være end noget dårligere løsning for miljøet end placeringen vest for 

øen. 

Placering andetsteds 

Langs alle Storebælts kyster er der på begge sider en ”stribe”, der er meget velegnet til 

havbrug, da de både ligger så langt fra land og har så godt vandskifte, at produktionsforhold 

er gunstige og miljøpåvirkninger marginale, og samtidig kan nås med en rimelig 

transporttid og ikke er for udsatte for påsejling etc. I den sydlige del af Øresund findes 

tilsvarende forhold. På disse lokaliteter kan produktionen ligeledes med et godt resultat 

gennemføres både miljø- og produktionsmæssigt. Men det er indlysende, at Musholm 

Lax vil foretrække at fortsætte tæt på den eksisterende base i Vestsjællands Amt, hvor 

man har investeret i den nødvendige infrastruktur og tekniske kapacitet, og samtidig efterhånden 

har opnået en stor del af lokalsamfundets forståelse og respekt for produktionen. 

Hvis ingen af disse lokaliteter kan anerkendes af det danske samfund, har Musholm Lax 

tilbud om at kunne flytte sin produktion til indtil flere af den sydlige Østersøs randstater, 

hvor der er et stort ønske om at få havbrug og god vilje til at støtte virksomheden, 

bl.a. fordi EU ønsker at fremme sektoren. Miljømæssigt vil det være en lidt ringere løsning, 

da udledningen ”vejer” mere jo længere den kommer ind i Østersøen. Da vandet 

fra Østersøen passerer nordpå, vil Storebælt under alle omstændigheder alligevel blive 

påvirket af i det mindste en del af belastningen. Med andre ord vil denne placering give 

nogen af ulemperne, men ingen af fordelene. 



Større produktion 

Hvis det faktisk lykkes at få anlæggene til at holde i det åbne og strømfyldte farvand, og 

de miljømæssige påvirkninger kan holdes under fast kontrol, - måske ligefrem afkobles 

fra produktionen ved ny teknologi,- vil der være et ønske om at opbygge en yderligere 

produktionskapacitet på mange gange mere end det, der nu søges om. Det er endnu for 

tidligt at vurdere, hvordan dette kan gøres, men et oplagt bud er enten flere fisk på 

samme lokalitet, men spredt i øst/vest retningen for at minimere miljøpåvirkningen, eller 

længere mod nord eller syd i den før omtalte ”stribe”. I dette scenario vil Vestsjællands 

Amt fastholde og udbygge sin position som Danmarks førende havbrugsamt både 

med hensyn til produktion og miljøeffektivitet. 



5 BESKRIVELSE AF OMGIVELSERNE 

5.1 Vandkvalitet 

Det planlagte havbrugsområde er beliggende i Storebælt på 10-15 m dybde ca. 1000 – 

1500 m vest for Musholm. 

Vandkvaliteten i Storebælt er blevet undersøgt regelmæssigt af Vestsjællands Amt og 

Fyns Amt i forbindelse med gennemførelse af Vandmiljøplanen i 1989-97 /1,2/. Undersøgelserne 

af vandmiljøet er fortsat under det nationale overvågningsprogram NOVA 

2003 på færre stationer, men med en større undersøgelsesfrekvens siden 1998 /2,3/. 

I forbindelse med Vandmiljøplanen har Vestsjællands Amt i 1993-97 gennemført overvågning 

på tre stationer i Storebæltsregionen beliggende i henholdsvis Jammerland 

Bugt, Musholm Bugt og Korsør Syd. Vanddybden på de tre stationer ligger mellem 15 

m og 25 m og undersøgelserne er gennemført 13 gange pr. år /1/. 

I forbindelse med NOVA 2003 har Fyns Amt en intensiv station i Storebælt (STB 53) 

beliggende mellem Reersø og Fynshoved. Vanddybden er 35 m, og undersøgelserne er 

gennemført med en frekvens på 52 gange pr. år /2/. Vestsjællands Amt har ingen overvågningsstationer 

i Storebælt under NOVA 2003 /3/. 

I det følgende beskrives vandkvaliteten i Storebælt på basis af station STB 53 og station 

43010 i Musholm Bugt. De to stationer karakteriserer forholdene i den åbne og dybere 

del af Storebælt (STB 53) og den mere kystnære del af Storebælt på overgangen til 

Musholm Bugt (Tabel 5.1). 

Tabel 5.1 Karakterisering af den fysisk- kemiske og biologiske vandkvalitet i Storebælt baseret på måneds 

middelværdier på station STB 53 i 1989-99 /2/ og middel vinterkoncentrationer (januarfebruar) 

ved Musholm i perioden 1989-97 /1/. 

Variabel (midlingsperiode) og 

måleenhed 

STB 53 

(Dybde: 35 m) 

Musholm (43010) 

55º24,80’N, 11º07,47’Ø (Dybde:24 m) 

Overflade (1 m) Bund Overflade Bund 

Saltholdighed (måned): psu 13-20 27-33 

Temperatur (måned): ºC 3-17 5-13 

Total-N (måned): mg/l 0,30-0,37 0,30-0,84 0,28-0,76 

Uorganisk N (måned): mg/l 0,03-0,15 0,07-0,66 0,11-0,47 

Total-P (måned): mg/l 0,023-0,038 0,015-0,048 0,035-0,050 

Uorganisk-P (måned): mg/l 0,006-0,027 0,012-0,038 0,020-0,043 

Silikat (måned): mg/l 0,10-0,38 

Klorofyl (måned): µg/l 1-6 

Primærproduktion (maj-sept): g C/m² 75-150 

Sigtdybde (måned): m 5-6 

Iltminimum (apr-juni): mg/l 3-8 4,5-8,5 

Iltminimum (juli-okt): mg/l 2-5 3-8 



Belastning 

Storebælt er et gennemstrømningsfarvand, hvor der foregår en udstrømning af overfladevand 

med lav saltholdighed fra Østersøen og en indstrømning af salt bundvand fra 

Nordsøen via Skagerrak og Kattegat. Skillefladens beliggenhed og blandingsforholdet 

mellem de to vandmasser er meget dynamiske og afhængige af afstrømningsforhold og 

meteorologiske forhold i de tilstødende farvande. 

Vandkvaliteten i Storebælt afhænger af et samspil af den lokale belastning fra Sjælland 

og Fyn og de regionalt betingede transport- og opblandingsforhold af vandet fra Østersøen 

og Nordsøen. Med stigende afstand fra kysten mindskes betydningen af de lokale 

kilder i forhold til vandkvaliteten i de tilstødende farvande.. 

Den landbaserede belastning varierer betydeligt fra år til år afhængig af nedbøren og afstrømningen. 

Det er i særlig grad tilfældet med kvælstofbelastningen, hvoraf størstedelen 

stammer fra diffuse kilder, dvs. fra jordbruget. I 1996 og 1997, som var nedbørsfattige, 

var belastningen fra diffuse kilder mellem 25% og 50% af belastningen i de åbne 

farvande i Vestsjællands Amt i perioden fra 1989-97 /1/. I samme periode er der konstateret 

et signifikant fald i både den diffuse belastning og den samlede belastning af 

kvælstof til Storebælt. Dette gælder også andre åbne indre farvande /4/. 

I modsætning til kvælstof kommer fosforbelastningen især fra punktkilder, dvs. spildevandsudløb. 

I takt med gennemførelse af spildevandsrensningen er der sket et kraftig 

fald i fosforbelastningen. Samtidig er betydningen af den diffuse fosforbelastning øget. 

I 1999 udgjorde den diffuse fosforbelastning således 75% af den samlede fosforbelastning 

til Storebælt fra Fyns Amt /2/. 

Næringssalte og planteplankton 

Trods den faldende kvælstofbelastning til Storebælt kan der ikke påvises nogen udviklingstendenser 

i kvælstofkoncentrationerne ved Musholm i 1989-97. Det samme er tilfældet 

ved STB 53 i perioden fra 1989-99, - bortset fra et signifikant fald i koncentrationen 

af ammonium om vinteren i overfladevand og bundvand /2/. 

Derimod har den faldende fosforbelastning givet anledning til et signifikant fald i vandets 

indhold af total-fosfor og uorganisk fosfor i overfladevandet både sommer og vinter. 

I bundvandet er der et fald i indholdet af uorganisk fosfor sommer og vinter. 

Klorofylkoncentrationen, som anvendes til at estimere mængden af planktonalger, varierer 

typisk mellem 1-6 µg/l ved station STB 53. I perioden fra 1988-1999 har middelkoncentrationen 

om sommeren varieret mellem ca. 2-4 µg/l, og der har været en tendens 

til faldende koncentrationer, men tendensen er ikke signifikant /2/. 

Klorofylkoncentrationerne i Storebælt kan være stærkt tidsvarierende og afhængige af 

algekoncentionerne i de tilstødende farvande. Desuden kan opblomstringen af alger være 

betinget af de dynamiske lagdelings- og opblandingsforhold i Storebælt. En indstrømningsperiode, 

som giver anledning til en hævning af skillefladen, kan medføre en 

algeopblomstring, idet næringsrigt dybvand bringes op i den belyste (fotiske) zone, hvor 

der kan foregå en vækst. 



Endelig kan reduktionen i fosforbelastningen og ændringen af forholdet mellem kvælstof 

og fosfor betyde, at begrænsningsforholdene for planteproduktionen ændres, hvilket 

kan påvirke opblomstringen af alger både kvantitativt og kvalitativt. 

Sammensætning af planteplankton 

Der foreligger ikke undersøgelser af sammensætningen af planteplanktonet ved Musholm, 

men forholdene i Jammerland Bugt og Sejerø Bugt kan forventes tilnærmelsesvis 

sammenlignelige. Biomassen af planteplankton domineres hele året af kiselalger og furealger. 

Der er typisk en tretoppet fordeling med kiselalger om foråret og kiselalger og 

/eller furealger sommer og efterår. Biomassen af algeopblomstringer kan variere med en 

faktor 5-10 fra år til år /1/. 

I perioden 1989-1993 er der hvert år observeret masseopblomstring af planktonalger, 

men i 1994, 1996 og 1997 er der ikke observeret opblomstring af enkeltarter. Enkeltarter, 

som har givet anledning til masseopblomstring i Sejerø Bugt og i Jammerland Bugt 

i 1989-1994 er vist i tabel 5.2. 

Tabel 5.2 Masseforekomst af planktonalger i Sejerø Bugt og i Jammerland Bugt i 1989-1994. Masseforekomst 

defineres som en algebiomasse >200 µg C/l og/eller en klorofyl- a koncentration 

>8 µg/l /1/. 

Område Måned,år Art 

Sejerø Bugt 

Jammerland 

Bugt 

Sept. 91 

Marts 93 

Aug. 93 

Sept. 93 

Nov. 93 

Marts 91 

Okt. 92 

Marts 94 


Ceratium tripos 

Skeletonema costatum 

Guinardia flaccida 



Skeletonema costatum 

Ceratium tripos 

? 

Biomasse 

µg C/l 

Art Total 

326 

75 

105 

154 

387 

38 

12 

377 

198 

230 

285 

567 

58 

35 

Klorofyl-a 

µg/l 

Masseforekomster optræder hyppigst om foråret og i sensommeren i forbindelse med 

opblomstring af kiselalger og furealger. 

I de åbne farvande i Vestsjællands Amt er der observeret arter af potentielt giftige alger 

siden 1989, men der er ikke observeret skadelige effekter i forbindelse med opblomstring 

af potentielt giftige arter. 

De potentielt giftige arter, som er registreret siden 1989, er sammenfattet i tabel 5.3. 

2 

10 

2 

2 

3 

10 

18 

16 


Tabel 5.3 Antallet af arter af potentielt giftige alger registreret i åbne farvande i Vestsjællands Amt 

samt arter med forekomster over de af Fiskeriministeriets Industritilsyns anbefalede grænseværdier 

/1/. 

Algegruppe Antal arter registreret Arter med forekomst over grænseværdi 

Blågrønalger 3 Anabaena spp. 

Furealger 8 Prorocentrum minimum 

Dinophysis spp. 

Gyrodinium aureolum 

Prymnesiophyseer 1 Chrysochromulina spp. 

Kiselalger 1-arts kompleks Nitzschia ’spp’ 

Choano flagellat 1 Dictyocha speculum (-skelet) 

Sigtdybde og iltforhold 

Sigtdybden er et mål for vandets klarhed og afhænger af indholdet af partikler i vandet 

herunder planktonalger og opløste farvede forbindelser. På dybt vand, hvor ophvirvling 

af fint bundmateriale er af mindre betydning, kan det forventes, at koncentrationen af 

planteplankton har en større indflydelse på sigtdybden. På station STB 53 har sigtdybden 

om sommeren været signifikant stigende i perioden fra 1989-1999. Der kan ikke registreres 

et signifikant fald i vandets indhold af klorofyl- a (alger), men der er en tendens 

til lavere klorofylindhold, hvilket kan have bidraget til den forbedrede sigtdybde. 

Iltforholdet i vandet afhænger af iltforbruget ved bunden, geniltningen fra atmosfæren 

og planternes fotosyntese. I Storebælt er skillefladens beliggenhed i forhold til vanddybden 

og indholdet af ilt i det indstrømmende bundvand af stor betydning for udviklingen 

af iltsvind. Normalt udvikles iltsvind sensommer og efterår, men en sedimentation 

af en stor produktion af alger om foråret kan også give anledning til en reduktion af 

bundvandets iltindhold /2/. Iltkoncentrationer under 4 mg/l kan få fisk til at forlade området, 

og koncentrationer under 2 mg/l kan skade bunddyr. 

På station STB 53 har iltindholdet i bundvandet om foråret været signifikant stigende i 

perioden fra 1989-1999, men der har ikke i samme periode været sikre udviklingstendenser 

i bundvandets iltindhold om efteråret /2/. 

I de åbne farvande i Vestsjællands Amt observeres en tendens til stigende iltkoncentrationer 

i bundvandet om foråret, og stigningen er signifikant i Sejerø Bugt. Om efteråret 

er der en tendens til stigende iltindhold i bundvandet ved bl.a. Musholm, men kun ved 

Kattegat Syd er stigningen signifikant /1/. 

Miljøtilstand i forhold til målsætning 

Målsætningen for Storebælt er en basistilstand eller en generel tilstand, som er karakteriseret 

ved tilstedeværelse af et upåvirket eller kun svagt påvirket plante- og dyreliv. 

Med henvisning til de tilbagevendende iltsvind og de afledte effekter på især bunddyr 

vurderer Fyns Amt, at målsætningen for Storebælt ikke er opfyldt. I Vestsjællands Amt 

angives målsætningen at være truet, bortset fra en kystnær zone i Jammerland Bugt, 

hvor den ikke er opfyldt. Det samme er tilfældet lokalt omkring havbruget øst for Musholm 

samt Agersø Sund og et delområde af Sejerø Bugt /1/. Målsætningen angives at 

være truet af en række lokale, regionale og nationale årsager, som samlet giver anled- 



ning til en høj stoftransport, høje koncentrationer af næringssalte, som påvirker sedimentet 

ved en tilslamning, bunddyr, vegetation og iltforhold /1/. 

5.2 Bund- og sedimentforhold 

Bundforholdene og udbredelsen af bundsamfund i det planlagte havbrugsområde er karakteriseret 

på basis af foto- og videoptagelser suppleret med analyser af sediment- og 

bundfaunaprøver. Undersøgelserne er gennemført i maj 2001, og resultaterne er præsenteret 

i en teknisk rapport, hvortil der henvises for yderligere dokumentation /5/. 

Bunden i det planlagte havbrugsområde består overvejende af sand med relativt få sten. 

Øst og nord for havbrugsområdet er der hård bund af groft sand med bølgeribber og en 

betydelig forekomst af større og mindre sten (Figur 5.1). 

Sammensætningen af overfladesedimentet indenfor havbrugsområdet er karakteriseret i 

tabel 5.4. 

Tabel 5.4 Dybde- og sedimentforhold i det planlagte havbrugsområde med angivelse af det antal stationer 

i % af 16 stationer, hvor værdierne ligger indenfor de angivne intervaller. 

Dybde Kornstørrelse 

(D50) 


Silt/ler Tørstof Glødetab 

m % mm % %TS % % VV % %TS % 

10-10,9 6

Sand (75-100% dækning) 

Sten med alger (>25% dækning) 

Blåmuslinger (>50% dækning) 

d17 d16 d15 d14 d13 d12 

g17 g16 g15 g14 g13 g12 

 

1000 m 


a1 a2 a3 a4 a5 a6 a7 a8 a9 a10 a11 a12 a13 a14 a15 a16 a17 a18 a19 a20 a21 a22 a23 a24 a25 a26 a27 a28 a29 a30 a31 a32 a33 

b1 b2 b3 b4 b5 b6 b7 b8 b9 b10 b11 b12 b13 b14 b15 b16 b17 b18 b19 b20 b21 b22 b23 b24 b25 b26 

c1 c2 c3 c4 c5 c6 c7 c8 c9 c10 c11 

d1 d2 d3 d4 d5 d6 d7 d8 d9 d10 d11 

e1 e2 e3 e4 e5 e6 e7 e8 e9 e10 e11 e12 e13 e14 e15 e16 e17 e18 e19 e20 e21 

f1 f2 f3 f4 f5 f6 f7 f8 f9 f10 f11 

g1 g2 g3 g4 g5 g6 g7 g8 g9 g10 g11 

h1 h2 h3 h4 h5 h6 h7 h8 h9 h10 h11 

i1 i2 i3 i4 i5 i6 i7 i8 i9 i10 i11 i12 i13 i14 i15 i16 i17 i18 i19 

j1 j2 j3 j4 j5 j6 j7 j8 j9 j10 j11 j12 j13 j14 j15 j16 j17 j18 

Figur 5.1 Bundforhold og udbredelsen af bundsamfund indenfor og udenfor det planlagte havbrugsområde, som er afgrænset med stiplet linie. 

5-6 DHI - Institut for Vand og Miljø 

FOTOSAMPLING 

Bundsamfund

5.3 Bundvegetation 

I maj 2001 blev der ikke observeret ålegræs (Zostera marina) i det undersøgte område 

vest og nord for Musholm, hvilket tilskrives en kraftig strøm- og bølgepåvirkning af 

bunden. 

Indenfor det planlagte havbrugsområde er der fastsiddende samfund af flerårige alger 

især i den østlige del af området. Algerne dækker i de fleste tilfælde mindre end 5% af 

bunden, men i mindre områder dækker algerne 5-25% af bunden og lokalt 25-50% (Figur 

5.2). 

På den hårde bund udenfor havbrugsområdet er der udviklet fastsiddende algesamfund 

domineret af flerårige arter af rødalger og brunalger, bl.a. sukkertang (Laminaria saccharina) 

på dybere vand og blæretang (Fucus spp.) på lavt vand. I store områder er 25- 

50% af bunden dækket af alger, og lokalt er algedækningen endnu større og helt op til 

100%. Der er også udviklet fastsiddende algesamfund på 10-14 m dybde nord og vest 

for det planlagte havbrugsområde. 

På dybder mindre end ca. 10 m findes brune trådalger, men der er ikke observeret større 

ansamlinger af løstliggende alger. Det tilskrives, at området er bølge- og strømpåvirket, 

hvilket forhindrer en aflejring af løstliggende alger på lavt vand. 

5.4 Bundfauna 

Bundfaunaen indenfor det planlagte havbrugsområde kan karakteriseres som et Macoma-samfund 

i den nordøstlige del af området og et overgangssamfund mellem et Macoma- 

samfund og et Abra- samfund i den sydvestlige del af området (Figur 5.3). Udbredelsen 

af bundfaunasamfundene afhænger af gradienten i dybde- og sedimentforhold 

indenfor havbrugsområdet /5/. 

Artsrigdommen af bundfaunasamfundene indenfor havbrugsområdet er lidt lavere end i 

Abra- samfundet på dybere vand sydvest for havbrugsområdet. Derimod er individrigdommen 

og biomassen af bunddyr gennemgående højere indenfor havbrugsområdet end 

på dybere vand vest- og sydvest for området. 

Bundfaunaens sammensætning indenfor havbrugsområdet er sammenfattet i tabel 5.5. 



1000 m 

Figur 5.2 Dækningsgraden af alger vurderet på basis af foto- og videooptagelser i maj 2001 /5/. 


75-100 50-75 25-50 5-25 0-5 0 

Dækningsgrad i % 

FOTOSAMPLING 

Alger 


d16 

g16 

Gruppe I 

Gruppe IIA 

Gruppe IIB 

d13 

g13 

 

1000 m 


a6 

b1 b7 b8 b9 

d1 d4 d5 d6 d7 d8 d9 d10 

e1 e3 e6 e8 e9 

f1 f3 f6 f8 

g1 g2 g4 g5 g6 g7 g8 g9 

i3 i5 i7 

j3 j5 j8 

Figur 5.3 Udbredelsen af Macoma-samfund (gruppe I), Abra-samfund (gruppe IIA) og overgangssamfund mellem Macoma- og Abra-samfund (gruppe IIB) i forhold 

til det planlagte havbrugsområde, som er afgrænset med stiplet linie. 

BUNDFAUNA og SEDIMENT 

Faunagrupper 


5.5 Fisk 

Tabel 5.5 Bundfaunaens systematiske sammensætning og gennemsnitlige individrigdom og biomasse 

indenfor det planlagte havbrugsområde i maj 2001. 

Dyregruppe 

Arter Individantal Biomasse 

16 stationer % Antal/m² % gTV/m² % 

Børsteorne 21 40 560 21 0,9 15 

Muslinger 15 29 1430 52 4,1 73 

Snegle 4 8 570 21 0,6 11 

Krebsdyr 7 13 50 2 0,01

Tabel 5.6 Fiskearter, der normalt forekommer i Storebælt på biotoper svarende til det planlagte havbrugsområde. 

Dansk navn Navn på latin Forekomst på tilsvarende 

biotoper i Storebælt 

Bemærkninger 

Brisling Sprattus sprattus L. Periodisk Stimer vandrer ind fra Kattegat 

Fjæsing Trachinus draco L. Forekommer i visse år, 

men generelt sjælden 

Stimer vandrer ind fra Kattegat 

Havkarusse Ctenolabrus rupe- Almindelig i Storebælt Da bunden under havbruget kun 

stris L. 

har få sten med bevoksning, er den 

ikke alm. her. 

Havørred Salmo trutta L. Almindelig i Storebælt Passerer området under fouragering 

Hornfisk Belone belone L. Almindelig i forårsmånederne 

(især maj-juni) 


Stimer passerer området under 

vandring mod indre farvande, samt 

gydning. Passerer om efteråret un- 

Hvilling Merlangius merlan- Periodisk 

der udvandring fra indre farvande 

Stimer passerer området under fougus 

L. 

ragering og vandring 

Ising Limanda limanda L. Almindelig i Storebælt Området er naturlig biotop for ising 

Laks Salmo salar L. Ikke almindelig i Store- Passerer området under fouragering 

bælt 

og vandring 

Makrel Scomber scombrus Periodisk – sensommer Stimer passerer området under fou- 

L. 

ragering og vandring 

Pighvarre Psetta maxima L. Almindelig i Storebælt Området typisk biotop 

Rødspætte Pleuronectes platessa 

L. 

Almindelig i Storebælt Området typisk biotop 

Sild Clupea harengus L. Meget almindelig især Stimer passerer området under fou- 

efterår og vinter ragering og vandring. Området er 

potentiel gydeplads for forårsgydende 

sild. 

Skrubbe Platichthys flesus L. Almindelig i Storebælt Området typisk biotop 

Slethvarre Scophthalmus 

rhombus L. 

Spredt Området typisk biotop 

Stenbider Cyclopterus lumpus Almindelig sen- Området ikke typisk stenbider loka- 

L. 

vinter/forårlitet 

Kysttobis Ammodytes tobia- Almindelig i Storebælt Stimer passerer området under founus 

L. 

ragering 

Torsk Gadus morhua L. Almindelig i Storebælt Passerer området under fouragering 

Trepigget hunde- Gasterosteus acu- Almindelig i Storebælt Lever hele livscyclus i Storebælt 

stejleleatus 

L. 

Tyklæbet multe Chelon labrosus Periodevis om somme- Strejfer rundt i lavvandede områder i 

Risso 

ren 

sommerperioden 

Ål Anguilla anguilla L. Almindelig i Storebælt Området ikke typisk ålebiotop 

Der forekommer i øvrigt flere mindre arter i området, som ikke fanges med de anvendte 

fiskerimetoder, men som for nogle arters vedkommende er vigtige fødeemner for andre 

fisk. Dette gælder især for kutlinger bl.a. sandkutling (Pomatoschistus minutus), sort 

kutling (Gobius niger) og andre. 

Der findes ingen opgørelser af bestandstætheder eller biomasse for nogle af fiskearterne 

i nærområdet, idet dataindsamling foretages for større forvaltningsmæssige enheder. 

Storebælt hører til ICES område 22. 


Fødevalg for de vigtigste fiskearter i nærområdet 

Fladfisk 

Pighvar lever hovedsageligt af mindre fisk som tobiser, småsild, brisling, kutlinger osv., 

men æder også orme, krebsdyr og muslinger. Det samme gælder for slethvar, for hvilken 

bløddyrkomponenten dog er højere. 

Rødspætte træffes året rundt. På de relevante dybder lever rødspætterne især af tyndskallede 

muslinger (Spisula subtruncata, Abra alba, Cultellus pellucidus), børsteorme 

(Nephtys sp., Pectinaria sp.) og krebsdyr. 

Ising er fødekonkurrent til rødspætte, da den lever af samme fødedyr. Ising æder imidlertid 

også slangestjerner i områder, hvor disse forekommer. 

Torsk 

Torsk er nærmest altædende, og tager alle tilgængelige krebsdyr, orme og muslinger. 

Større torsk æder mere fisk, især sild, brisling og tobis. 

Sild 

Sild lever helt overvejende af dyreplankton, dvs. vandlopper, krebsdyrlarver, vingesnegle, 

m.m. Store sild kan dog også tage mindre fisk, typisk små brisling og sild. 

Gyde- og opvækstområder for fisk 

Fladfisk 

Den lokalitet, hvor det planlagte havbrug er placeret, er ikke en typisk gydelokalitet for 

rødspætte, skubbe eller ising, som alle normalt gyder på noget dybere vand, 20-40/50 m. 

Yngel og unger af disse arter lever om sommeren på lavere vand, 1-5 m, men trækker 

om efteråret, når vandtemperaturen falder, ud på dybere vand. Kan i vinterperioden 

træffes på alle dybder i Storebælt større end 10-15 m. 

Pighvar og slethvar gyder på 10-40 m vand, og derfor også på lokaliteter som den, hvor 

havbruget er placeret. Alle fladfisk har imidlertid æg, der flyder frit i vandmasserne, og 

har pelagiske larver. Først når yngelen har nået en vis størrelse på 2-4 cm søger den til 

bunden på lavt vand. 

Det planlagte havbrug skønnes således ikke at have nogen væsentlig betydning for gydning 

hos de relevante arter af fladfisk. 

Torsk 

Torsk gyder vinter/tidligt forår, når vandtemperaturen er 4-6°. Den gyder i de frie 

vandmasser og æggene er pelagiske. Når yngelen når 3-6 cm søger den mod bunden på 

lavere vand, hovedsagelig i områder med sten og alger. Det planlagte havbrugspområde 

skønnes ikke at have nogen betydning for torskegydning. 



Sild 

Tidligere forekom både forårs- og efterårsgydende sild i Storebælt. I mange år har man 

imidlertid kun kunnet påvise efterårsgydende sild fra ganske få lokaliteter. De forårsgydende 

sild gyder frit i vandet, men de befrugtede æg synker til bunden og klæbes til fast 

substrat (ral, småsten, hårdt sand, sten) og større alger på 7-8 m til ca. 20 m dybde i 

marts-april. Sildelarverne lever i de øvre vandlag. Området, hvor havbruget er placeret, 

er således et potentielt sildegydningsområde, og kan påvirke lokal sildegydning. 

Under opvækst og for kønsmodne fisk af de ovenfor beskrevne arter, kan havbruget have 

en betydning i kraft af sin fysiske tilstedeværelse. Erfaringsmæssigt kan begroning 

på havbrug tiltrække fiskeyngel og voksne fisk, bl.a. multer. 

5.6 Fiskeri 

5.7 Fugle 

Fiskerihavne i nærområdet 

Fiskeriet i de indre farvande, herunder Storebælt, er aftaget væsentligt i løbet af de senere 

år. I Storebælt er der stadig et større fiskeri fra Kerteminde, hvor ca. 30 både er 

hjemmehørende. Omkring halvdelen af disse fisker med garn og de øvrige fisker med 

trawl. Endvidere er der garnbåde og trawlere hjemmehørende i Korsør og Skælskør 

samt i Reersø. 

Det er ikke muligt at sige præcis hvor mange både, der bruger nærområdet som deres 

faste fiskeplads. Dog angiver formanden for Kerteminde Fiskeriforening, at mange af 

foreningens medlemmer jævnligt fisker her. Det samme er gældende for Korsør, mens 

fiskerne fra Reersø udelukkende fisker i nærområdet. 

Det er hovedsageligt mindre fartøjer (20 tons og mindre), der fisker i nærområdet. 

Garnbådene er typisk de mindste og oftest kun énmandsbetjente. 

Der fiskes hovedsageligt efter torsk, rødspætte, ising og skrubbe, ligesom der i sæsonen 

(september/oktober frem til februar/marts) tillige fiskes efter sild. 

Storebælt er af international betydning for overvintrende ederfugle og området rangerer 

som nr. 35 blandt i alt 39 områder af international betydning for overvintrende vandfugle 

i Østersøen og Kattegat i 1988-93 /6/. De vigtigste overvintrende fuglearter i Storebælt 

i 1998-1993 er vist i tabel 5.7. 



Tabel 5.7 Den gennemsnitlige koncentration af overvintrende fugle i Storebælt i 1988-93. Sammenstilling 

baseret på /6/. 

Art Gns. 

antal 

pr. km² 

Foretrukne 

dybder 


Fødeemner Andel af bestand i 

Østersøen og Kattegat 

Ederfugl 28 1 0-10 m Fisk 4,6% 

Sortand

Sprogø under og efter anlægsarbejdet. Reduktionen skyldes, at muslingerne forsvandt 

som følge af anlægsarbejdet. Efter muslingernes genetablering fra 1991 er støj og forstyrrelse 

den væsentligste årsag til den lokale reduktion i antallet af fugle omkring 

Sprogø /8/. 

I Storebælt som helhed er der i samme periode registreret en reduktion i antallet af 

overvintrende ederfugle, som ikke er relateret til anlægsarbejdet. Bortset fra de kolde 

vintre 1995/96 og 1996/97 har antallet af ederfugle i Storebælt været lavere i 90’erne i 

forhold til tidligere år /8/. 

Ved den sidste landdækkende optælling af overvintrende vandfugle i 1999/2000 var 

antallet af edderfugle i danske farvande halveret i forhold til tidligere tællinger i 1989, 

1991 og 1992. Nedgangen var størst i det nordlige Kattegat og i Storebælt, hvor der var 

en reduktion i antallet på henholdsvis 91% og 71% af gennemsnittet for 1989-92 /9/. 

Bestanden i yngleområderne i Kattegat blev kraftig reduceret af fuglekolera i 1996. 

Storebælt er overvintringsområde for østersøbestanden. Årsagen til nedgangen af ederfugle 

kan dels skyldes en svigtende ynglesucces i finske yngleområder som følge af sult 

og dels en nedgang i bestanden af overvintrende ederfugle i Vadehavsregionen som følge 

af sult /8/. De regionale ændringer i bestanden af ederfugle bidrager til den registrerede 

nedgang af overvintrende og rastende ederfugle i Storebælt. 

5.8 Marsvin 

Marsvin (Phocaena phocaena) er almindelig forekommende i danske farvande, hvor der 

er en bestand på omkring 100.000 individer. Voksne dyr opnår en længde på 130 - 180 

cm og en vægt mellem 50-90 kg. Hannerne bliver kønsmodne efter 2-3 år og hunnerne 

efter 3-4 år. Marsvin kan blive 15 år gamle og en voksen hun kan føde en unge hvert år. 

Marsvin færdes ofte parvis, typisk en mor og en unge. Føden består af fisk (sild, torsk 

og fladfisk), som lokaliseres ved hjælp af et højfrekvent sonarsystem. 

Storebælt er et af de områder i indre danske farvande, hvor der er den største tæthed af 

marsvin, hvilket er konstateret ved skibsobservationer i 1984-89 og ved flyobservationer 

i 1994 /10,11,12/. I de senere år er der foretaget en løbende registrering af marsvineobservationer. 

Hos individer mærkede med satellitsendere er vandringsmønsteret 

kortlagt i flere måneder, og undersøgelserne viser, at der foregår vandringer i Kattegat, 

Bælthavet og vestlige Østersø. 

I Storebælt og i den nordlige del af Øresund mellem Gilleleje og Helsingør, hvor der er 

en stor tæthed af marsvin, er der dybe lagdelte render nær kysten og dermed et fødegrundlag 

hele året. 

Marsvin anses for at være sky dyr, men de største tætheder findes i områder, hvor der er 

den tætteste skibsfart i danske farvande. Der er desuden eksempler på, at marsvin tiltrækkes 

af sejlbåde og langsomme motorbåde og kan foretage bov- og hækridning. 

Marsvin er på den gule liste over opmærksomhedskrævende dyrearter i Danmark /13/. 

Den største trussel mod marsvin er utilsigtet bifangst, hvor mellem 5-10.000 dyr drukner 

årligt i fiskeres garn. Det udgør mellem 5-10% af bestanden, og der foregår derfor et 

udviklingsarbejde for at sikre redskaber og nedsætte bifangster. 



5.9 Frednings- og naturbeskyttelsesområder 

Der er ikke internationale naturbeskyttelsesområder, EU-habitatområder, EU-fuglebeskyttelsesområder 

eller Ramsarområder i nærheden af det planlagte havbrugsområde 

/14/. De nærmeste beskyttelsesområder ligger omkring Sprogø og Halsskov Rev, 15-18 

km syd for det planlagte havbrugsområde, samt omkring Romsø ca. 16 km vest for havbrugsområdet. 

I regionplanen for Vestsjællands Amt er området ud til 6 m dybdekurven omkring Musholm 

udlagt med skærpet målsætning (Figur 5.4). Begrundelsen for den skærpede målsætning 

er hensyn til stenrev omkring Musholm, betydningen som opvækstområde for 

fladfisk og et vigtigt fouragerings- og rasteområde for vandfugle. 

I Fyns Amts Regionplan 1997-2009 er Romsø og området øst og nord for Fyns Hoved 

udlagt til referenceområde for naturvidenskabelige studier, samt andre beskyttelsesinteresser 

/2/. 

5.10 Marinarkæologiske intereresser 

Der er gjort flere enkeltfund af oldtidsminder på Musholm, bl.a. en kærneøkse fundet i 

vandkanten på nordsiden af draget /15/. Der er ikke kendskab til stenalderbopladser 

omkring Musholm, ligesom området ikke er et interesseområde for fortidsminder /15/. 

Der er ikke kendte vrag i området vest for Musholm, hvor havbruget planlægges placeret. 

5.11 Sejlads 

Storebælt er et stærkt trafikeret farvand for erhvervstrafik og lystfartøjer. Rute T, som 

benyttes af større skibe, er beliggende midt i Storebælt i en afstand af ca. 8,5 km vest 

for det planlagte havbrugsområde. 

Sejlads med mindre erhvervsfartøjer, fiskefartøjer og lystbåde foregår mere kystnært 

langs kysten af Sjælland. I Reersø Havn og i Mullerup havn er der lystbådehavne med 

henholdsvis 45 og 60 bådpladser /16/. 

5.12 Badning og rekreative interesser 

I forhold til Musholm og det planlagte havbrugsområde ligger de nærmeste badestrande 

langs kysten af Musholm Bugt. Bugten (”lagunen”) øst for Musholm er et yndet udflugtmål 

for lystsejlere, og området fungerer som en naturhavn med ret dybt vand tæt på 

kysten. Der er tilladelse til at gøre landgang og tage midlertidigt ophold på den nordlige 

del af Musholm via en bådbro. Sejladsen til og fra dette område foregår umiddelbart syd 

for de markeringer, som afgrænser det nuværende havbrug øst for Musholm. 

Stranden langs vestsiden af Musholm og langs syd- og vestsiden af Reersø er stenet, og 

der foregår ikke badning i disse områder. 



Figur 5.4 Interesseområder i Musholm Bugt i forhold til det planlagte havbrugsområde /17/. 

5.13 Andre interesser på søterritoriet 

Råstofindvinding 

I Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr 1078 er der udlagt tre overgangsområder 

for indvinding af sand, grus og ral syd for Musholm. Områderne er placeret dels i 

Storebælt (544-T og 544-O) og dels i Musholm Bugt (544-J) /18/. Områdernes placering 

er vist på Figur 5.4. 



Afstanden fra den sydlige afgrænsning af det planlagte havbrugsområde og den nordlige 

afgræsning af indvindingsområde 544-T er 1,4 km. 

Der er ikke udlagt overgangsområder for stenfiskeri i nærheden af det planlagte havbrugsområde 

/19/. 

Klapområder og klapning 

Vestsjællands Amt har oplyst at der i området nær Musholm er foregået klapning siden 

1991 /20/. Mængden af klapmateriale og klappladserne fremgår af tabel 5.9. 

Klappladsernes placering er vist på figur 5.4. 

Tabel 5.9 Oversigt over klapninger foretaget ved Musholm baseret på /20/. 

År Lokalitet Mængde i m 3 

Bemærkninger 

1991 1 18.000 Uddybningsmateriale fra Korsør Nor/Inderhavn 

1992 2+3 270.000 Moræneler fra Kalundborg Havn klappet i 2 

sandsugehuller 

1992 4+5 12.500 Moræneler fra Korsør Flådehavn klappet i 2 

sandsugehuller 

1992 6 40.000 Oprensningsmateriale fra Halsskov Færgehavn 

1993 7+8+9 110.000 Materiale fra indsejlingen til Halsskov Færgehavn 

klappet i 3 sandsugehuller 

1997 10 7.500 Materiale fra Halsskov Færgehavn og indsejling 

1998+ 

2000 

11 3.000 Oprensningsmateriale fra Mullerup Havn 

Desuden er der siden 1993 udført enkelte klapninger af rent sand og grus fra indsejlingen 

til Reersø Havn, som ikke har overskredet 2.000 m 3 . 

5.14 Trafikbelastning på Reersø 

I 1995 har Gørlev kommune gennemført en analyse af trafikken på Reersø. Undersøgelsen 

har omfattet en optælling af trafikken fordelt over ugen og over døgnet både for den 

samlede trafik og fordelt på køretøjer. Desuden er der foretaget en analyse over trafikkens 

hastighed i forhold til hastighedsbegrænsninger. Optællingen af trafikken er foretaget 

på Strandvejen mellem Reersø Kro og Reersø Havn. Kopi af materialet er velvilligst 

stillet til rådighed af Gørlev kommune. DHI er alene ansvarlig for anvendelsen af 

materialet. 

Den samlede trafik på Strandvejen er vist i tabel 5.10. 



Tabel 5.10 Den samlede trafik i døgnet på strandvejen og trafikken fra Reersø Havn i perioden fra 19/5- 

25/5 1995. 

Retning Fredag Lørdag Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag 

19/5 20/5 21/5 22/5 23/5 24/5 25/5 

Begge retninger 1025 1189 1254 902 915 1055 1641 

Fra havn 518 601 630 457 457 527 818 

Fra havn I % 51 51 50 51 50 50 50 

I perioden fra 19/5-25/5 1995 lå trafikken på Strandvejen på hverdage i gennemsnit på 

ca. 1100 køretøjer og på godt 1200 køretøjer lørdag og søndag. Kørslen fra havnen udgjorde 

halvdelen af den samlede trafik på Strandvejen. 

Trafikkens sammensætning i løbet af ugen er sammenfattet i tabel 5.11. 

Tabel 5.11 Trafikkens sammensætning på Strandvejen i begge retninger på hverdage (gennemsnit), 

lørdage og søndage i periode fra 19/5-28/5 1995. 

Kategori Hverdage Lørdag Søndag Hverdage Lørdag Søndag 

19/5-26/5 20/5 21/5 22/5-29/5 27/5 28/5 

Person/varebil 985 1104 1170 1066 1434 1263 

Lastbil/bus 75 52 52 78 66 44 

Bil m. anhænger 3 0 1 2 2 3 

Sættevogn 23 6 13 26 17 27 

I alt 1087 1162 1236 1172 1519 1337 

Personbiler og varebiler udgør i gennemsnit 91% af den samlede trafik på hverdage og 

95% af trafikken på lørdage og søndage. Omkring 1/3 af den samlede trafik foregår 

indtil kl. 12 og næsten halvdelen af trafikken foregår mellem kl. 12 og 18 (Tabel 5.12). 

Tabel 5.12 Den samlede trafik på Strandvejen i løbet af døgnet fordelt på trafikkategorier i perioden fra 

19/5-28/5 1995. 

Kategori 

Periode: 19/5-25/5-1995 Periode: 22/5-28/5-1995 

0-6 6-12 12-18 18-24 0-6 6-12 12-18 18-24 

Person/varebil 92 2354 3308 1445 89 2791 3631 1514 

Lastbil/bus 3 203 206 69 3 199 217 83 

Bil m. anhænger 1 9 8 0 0 6 10 1 

Sættevogn 9 35 59 31 9 45 83 35 

Total 105 2601 3581 1545 101 3041 3941 1633 

% af total 1% 33% 46% 20% 1% 35% 45% 19% 



6 VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET 

6.1 Påvirkning af vandkvalitet 

Generelt 

Påvirkningen af vandkvaliteten af et planlagt havbrug vest for Musholm og det eksisterende 

havbrug øst for Musholm afhænger af udledningen af næringssalte og den fortynding 

og omsætning af næringssaltene, der foregår i henholdsvis Storebælt og Musholm 

Bugt. Udledningen vil umiddelbart medføre forøgede koncentrationer af næringssalte 

omkring havbrugene og afhængigt af strømforholdene, vil koncentrationerne aftage med 

stigende afstand fra havbrugene som følge af transport, fortynding og optagelse i planter. 

Opløste uorganiske næringssalte kan optages af planktonalger og give anledning til 

en forøget vækst og biomasse af alger i vandet. Biomassen af planteplankton kan estimeres 

ved måling af klorofyl- a. 

En forøget koncentration af alger (klorofyl) i vandet nedsætter sigtdybden, hvilket kan 

reducere dybdeudbredelsen af bundplanter som følge af en skyggevirkning. 

Belastningen fra havbrug består primært af kvælstof og fosfor fra fiskenes ekskretion, 

hvorimod foderspild er af mindre betydning. Udledningen af uorganisk kvælstof er den 

mest betydningsfulde faktor for vandkvaliteten, idet planktonalger i danske farvande 

overvejende er kvælstofbegrænsede i vækstsæsonen, men uorganisk fosfor (og silikat) 

kan også i perioder være medvirkende begrænsende faktorer. 

Der er foretaget modelberegninger, som viser spredningen af uorganiske næringssalte 

omkring havbrugene samt effekter af de udledte næringssalte på koncentrationen af klorofyl 

(alger) og sigtdybde. Der er foretaget modelberegninger for tre scenarier svarende 

til en samlet kvælstofudledning på henholdsvis 100 t, 200 t og 300 t /21/. 

Resultaterne af beregningerne er præsenteret som relative ændringer i procent, dvs. en 

forøgelse eller en reduktion af de simulerede variable i forhold til en situation uden havbrug. 

Beregningsresultaterne er præsenterede på plot, som er baserede på gennemsnit af 

14 dages beregningsperioder i løbet af produktionssæsonen fra midten af april til midten 

af december /21/. 

Desuden er der foretaget beregninger af de gennemsnitlige koncentrationer af uorganisk 

kvælstof og uorganisk fosfor for hele produktionsperioden. 

Uorganisk kvælstof og fosfor 

Koncentrationen af uorganisk kvælstof i vandet omkring havbrugene øges i løbet af 

produktionssæsonen i takt med, at fodermængden øges, se tabel 3.2. Udover sæsonvariationen 

i belastningen afhænger overkoncentrationerne også af strømforholdene i den 

beregningsperiode på 14 dage, som resultaterne repræsenterer, jf. plot i /21/. 

Som følge af den kraftige strøm i Storebælt vil kvælstof udledt fra et havbrug vest for 

Musholm udbrede sig i nord- og sydgående faner af varierende længde. 



Ved et havbrug vest for Musholm vil faner med en relativ forøgelse af den uorganiske 

kvælstofkoncentration på mere end 20% kunne strække sig henholdsvis 3 km nord og 4 

km syd for havbruget ved en kvælstofudledning på 200 t. Spredningen af næringssalte 

på tværs af den nord- og sydgående hovedstrømretning i Storebælt er begrænset. I 

august og i den første halvdel af september er der ifølge modelberegningerne en forøgelse 

af kvælstofkoncentrationen langs vestsiden af Musholm på 5-10% ved et scenarie 

på 200 t, hvilket er en marginal koncentrationsforøgelse (Figur 6.1). 

Udledningen af uorganisk fosfor er væsentlig mindre end udledningen af uorganisk 

kvælstof. Udledningen af fosfor giver anledning til forhøjede koncentrationer omkring 

havbrugene, men påvirkningsområderne er mindre end for kvælstof /21/. Ved en udledning 

fra et havbrug vest for Musholm vil påvirkningsområdet ifølge modelberegningerne 

være størst ved udledning af fosfor i anden halvdel af juni, hvor koncentrationen 

af uorganisk fosfor er forøget med mere end 20% i en fane, som strækker sig 2 km nord 

for havbruget og 1,7 km syd for havbruget (Figur 6.2). 

De gennemsnitlige koncentrationer i produktionsperioden af uorganisk kvælstof og fosfor 

er forøgede i et lille område omkring havbruget vest for Musholm og i et noget større 

område omkring havbruget øst for Musholm (Figur 6.3 og Figur 6.4). Udledningen af 

næringssalte fra Halleby Å påvirker en væsentlig del af Musholm Bugt. 



Figur 6.1 Den relative ændring i procent af koncentrationen af uorganisk kvælstof i den første halvdel 

af september fra et planlagt havbrug vest for Musholm og det nuværende havbrug øst for 

Musholm. Scenarie: 200 t. 



Figur 6.2 Den relative ændring i procent af koncentrationen af uorganisk fosfor i den anden halvdel af 

juni fra et planlagt havbrug vest for Musholm og det nuværende havbrug øst for Musholm. 

Scenarie: 200 t. 



Figur 6.3 Gennemsnitskoncentration af uorganisk kvælstof (mg/l) i Musholm Bugt og Storebælt i produktionsperioden 

fra april til november. 



Figur 6.4 Gennemsnitskoncentration af uorganisk fosfor (mg/l) i Musholm Bugt og Storebælt i produktionsperioden 

fra april til november 



Klorofyl 

Klorofylkoncentrationerne i Storebælt er lave og varierer typisk mellem 1-6 µg/l (Tabel 

5.1). Middelkoncentrationen om sommeren har i 1988-1999 varieret mellem 2-4 µg/l, 

og tendensen har været en faldende koncentration i perioden /2/. 

Ifølge modelberegningerne medfører en udledning af 200 t næringssalte fra et havbrug 

vest for Musholm ikke en forøgelse af klorofylkoncentrationerne i Storebælt i løbet af 

produktionsperioden, hvilket må tilskrives, at næringsaltene ikke når at omsættes i alger 

som følge af den hurtige transport og fortynding indenfor modelområdet. 

Derimod medfører udledningen af næringssalte i den første halvdel af september en forøgelse 

af klorofylkoncentrationen på 0,1-0,5% i et lille område omkring det nuværende 

havbrug øst for Musholm og i et større område i den nordlige del af Musholm Bugt /21/. 

En tidsbegrænset forøgelse af klorofylkoncentrationen på op til 0,5% er en marginal effekt 

og ikke registerbar i forhold til baggrundsvariationen. 

Sigtdybde 

Sigtdybden varierer afhængigt af vandets indhold af partikler herunder plankton og ophvirvlet 

bundmateriale. I Storebælt varierer sigtdybden typisk mellem 5 - 6 m i middel 

på månedsbasis (Tabel 5.1). Et forøget indhold af klorofyl kan forventes at reducere 

sigtdybden, men sammenhængen er ikke simpel. Således er der påvist en signifikant 

stigning i sigtdybden i Storebælt i 1989-1999, men der kan ikke registreres et signifikant 

fald i mængden af klorofyl i samme periode /2/. 

Et scenarie med udledning af 200 t kvælstof vest for Musholm giver ikke anledning til 

en påvirkning af klorofylkoncentrationerne, og sigtdybden vil derfor være uændret indenfor 

modelområdet. 

Ved et scenarie med udledning af 300 t kvælstof kan der i små områder i Storebælt og i 

begrænsende områder i Musholm Bugt beregnes en reduktion i sigtdybde mellem 0,05- 

0,1% og helt lokalt en reduktion mellem 0,1-0,2%. Ved en sigtdybde på 5 m svarer det 

til en reduktion på maksimalt 1 cm. 

Iltforhold 

En udledning af næringssalte, som giver anledning til en øget biomasse af planktonalger 

(klorofyl) kan medføre et iltforbrug, når algerne sedimenterer og nedbrydes. 

Ved et scenarie på udledning af 200 t kvælstof beregnes ingen ændring i klorofylkoncentrationen 

vest for Musholm, og øst for Musholm er forøgelsen i klorofylkoncentrationen 

lokal og tidsbegrænset. En marginal forøgelse af algemængden og en efterfølgende 

sedimentation og nedbrydning af algerne er af underordnet betydning i forhold til 

aflejringen af fiskenes fækalier og iltforbruget til nedbrydning af det organiske materiale. 

Der er derfor ikke foretaget beregning af iltforbruget til nedbrydning af de producerede 

alger, som kan forventes at være uden betydning. 



6.2 Påvirkning af sedimentforholdene 

Sedimentation af fiskenes fækalier og foder, som eventuelt ikke bliver spist af fiskene, 

vil medføre en øget tilførsel af organisk stof til bunden og et øget iltforbrug til nedbrydning 

af det organiske materiale. Effekten på sediment og bunddyr afhænger af forholdet 

mellem tilførslen af ilt til bunden og forbruget af ilt til nedbrydningen af det organiske 

materiale. 

Som beskrevet i /21/, er der foretaget beregning af sedimentationen af fækalier og uspiste 

foderpiller med en partikelmodel. For at kunne beskrive effekten af det sedimenterede 

organiske materiale på bunddyr, er der opstillet en iltbalance over tilførslen af ilt til 

sedimentet og sedimentets iltforbrug. 

Ilttilførslen til sedimentet afhænger af forskellen mellem iltindholdet i vandet og i sedimentet 

samt af strømhastigheden over bunden. Iltforbruget i sedimentet er beregnet udfra 

en empirisk relation baseret på undersøgelser af tilførslen af organisk materiale (udtrykt 

som kulstof) og iltforbruget omkring havbrug i USA /21/. På grundlag af 

sedimentationen af organisk materiale (kulstof) og de empiriske formler, er der beregnet 

et iltindeks /22/: I = O2 tilførsel/O2 forbrug. 

Den naturlige sedimentation i Storebælt svarer til et iltindeks på ca. 25 /21/. Hvis sedimentationen 

af organisk materiale fra havbruget er mindre end den naturlige baggrundssedimentation, 

er det ikke sandsynligt, at der vil være en effekt på bunddyrene. Den 

biologiske fortolkning af iltindekset er vist i tabel 6.1. 

Tabel 6.1 Biologisk fortolkning af iltindeks /21/. 

Iltindeks Biologisk fortolkning 

24 Sedimentationen fra havbruget er mindre end den naturlige baggrundssedimentation, 

hvorfor effekter på bundfaunaen forekommer usandsynlige 

Havbrug øst for Musholm 

Siden 1998 har det nuværende havbrug øst for Musholm haft en midlertidig tilladelse til 

anvendelse af 1000 t foder og en maksimal kvælstofudledning på 50 t. Fra 2003 skal 

udledningen af kvælstof reduceres til maksimalt 25 t, og med den nuværende foderkvotient 

vil det svare til et foderforbrug på ca. 700 t. Den forventede påvirkning af bunden 

er præsenteret i plot i perioder á 14 dage /21/. Resultaterne af beregningerne er sammenfattet 

i tabel 6.2. 



Tabel 6.2 Påvirkning af bunden i km² som følge af sedimentation af organisk materiale ved det nuværende 

havbrug øst for Musholm udtrykt ved et iltsindeks. 

Periode Fodermængde 

Iltindeks: I = 02 tilførsel/02 forbrug 

tons

Figur 6.5 Den maksimale påvirkning af bunden i begyndelsen af september omkring det nuværende 

havbrug øst for Musholm. 



Under de produktionsforhold, som har været gældende siden 1998, er der observeret 

aflejringer dækket af hvide bakteriebelægninger under netburene. Med stigende afstand 

fra netburene reduceres aflejringerne hurtigt. Ifølge dykkerobservationer og videooptagelser 

er der ikke synlige sedimentaflejringer i en afstand større end ca. 25 m fra netburene 

/23/. I 1999 dækkede produktionsanlægget et bundareal på ca. 14000 m² og i 2000 

et areal på ca. 20000 m². 

Under netburene var der aflejringer dækket af hvide svovlbakterier. 

Påvirkningsområderne i 1999 og 2000 svarer til et foderforbrug på 1000 t, hvorimod beregningerne 

af de fremtidige påvirkningsområder er baseret på et foderforbrug på 700 t. 

Beregningerne viser, at der under netburene kan forventes aflejringer af organisk materiale, 

som vil give anledning til dårlige iltforhold. Dette resultat er i overensstemmelse 

med observationer af aflejringer under netburene ved det nuværende havbrug. Uanset 

forskellen i fodermængde kan arealet af det beregnede påvirkningsområde ikke umiddelbart 

sammenlignes med arealet af aflejringerne under det nuværende buranlæg. Det 

skyldes, at beregningerne er foretaget i et beregningsnet på 33 m, hvilket ikke kan beskrive 

dimensionerne i det nuværende buranlæg. Endvidere er modelberegningerne baseret 

på den antagelse, at den organiske belastning sker i 4 sammenhængende netpunkter 

á 33 m, dvs. indenfor et samlet areal på ca. 4400 m 2 . Samtidig er det antaget, at 

udledningen af det organiske materiale sker i bunden af netburene. Tilsammen vil de to 

faktorer betyde, at der vil ske en koncentreret aflejring under og i nærheden af netburene 

svarende til det observerede. 

Planlagt havbrug vest for Musholm 

Det planlagte havbrug vest for Musholm har en kvælstofudledning på 200 t, dvs. en 

udledning, som er 8 gange større end den tilladte produktion øst for Musholm efter 

2002. Det samlede foderforbrug er anslået til 5600 t. For at belyse Storebælts egnethed 

til havbrugsproduktion er der udover det ansøgte projekt tillige foretaget modelberegninger 

for scenarier med kvælstofudledninger på henholdsvis 300 t og 100 t. 

Resultaterne af modelberegningerne er præsenteret som plot, der viser, hvordan sedimentationen 

af organisk materiale påvirker bundforholdene /21/. Resultaterne af beregningerne 

er sammenfattet i tabellerne 6.3, 6.4 og 6.5. 



Tabel 6.3 Påvirkning af bunden i km² som følge af sedimentation af organisk materiale ved det planlagte 

havbrug vest for Musholm udtrykt ved et iltindeks. Scenarie: 200 t. 



Tons 1,09 >1,13 

15/9-1/10 600 0 0 0 0,09 0,09 

1/10-15/10 400 0 0 0 0,26 0,26 

15/10-1/11 400 0 0 0,021 0,34 0,36 

1/11-15/11 300 0 0 0,036 0,29 0,33 

15/11-1/12 300 0 0 0,021 0,29 0,31 

1/12-15/12 100 0 0 0 0,09 0,09 

I alt 5600 





Tons 2,1 >2,2 

15/9-1/10 900 0 0 0 0,70 0,70 

1/10-15/10 600 0 0 0,016 0,35 0,37 

15/10-1/11 600 0 0,031 0,031 0,41 0,47 

1/11-15/11 450 0 0,026 0,031 0,35 0,41 

15/11-1/12 450 0 0 0,021 0,29 0,31 

1/12-15/12 150 0 0 0 0,19 0,19 

I alt 8400 







Tons

Figur 6.6 Den maksimale påvirkning af bunden i begyndelsen af september omkring det planlagte 

havbrug vest for Musholm ved et scenarie på 200 t. 



Resultaterne af modelberegningerne kan forventes at repræsentere forhold, hvor vandsøjlen 

i det planlagte havbrugsområde er mættet med ilt. I perioder, hvor skillefladen 

mellem overflade- og bundvand ligger på en vanddybde, som er mindre end 15 m, og 

hvor iltindholdet i bundvandet er reduceret, kan sedimentation fra havbruget forventes 

at forværre iltindholdet i sedimentet. I en periode med et højtliggende springlag og et 

iltindhold i bundvandet under 2,4 mg/l, kan det beregnes, at der i områder med et iltindeks 

mellem 1 - 4 kan opstå dårlige iltforhold og skadevirkning på bunddyr, jf. tabel 

6.1. 

Kritiske forhold i bundvandet kan primært forventes sensommer og efterår, dvs. i perioder, 

hvor fiskebiomassen og fodringsintensiteten er maksimal. I sådanne situationer kan 

det forventes, at en produktion med et kvælstoftab på 200 t vil kunne medføre dårlige 

iltforhold på et bundareal på ca. 73000 m² (Tabel 6.6). Ved en produktion med et kvælstoftab 

på 100 t og 300 t kan der i det værst tænkelige tilfælde forventes påvirkningsområder 

på henholdsvis 21000 m² og 110000 m². Til sammenligning er det beregnede påvirkningsområde 

7000 m² ved en produktion øst for Musholm med en kvælstofudledning 

på 25 t. 

Tabel 6.6 Maksimale påvirkningsområder i km² ved havbrugsdrift øst og vest for Musholm 

Havbrug Kvælstoftab Iltindeks: I = 02 tilførsel/02 forbrug 

Tons 1,1 >1,1 

Vest for Musholm 300 t 0,008 0,055* 0,048* >2,1 >2,2 

* Påvirkningsområder i kritiske perioder med lagdeling og iltsvind i bundvand 

Det planlagte havbrugsområde vest for Musholm er ca. 250000 m². Kritiske forhold ved 

havbruget, i forbindelse med lagdeling og iltsvind i bundvandet i Storebælt, forventes i 

væsentligt omfang at koncentreres indenfor havbrugsområdet og i en smal zone henholdsvis 

nord og syd for havbrugsområdet. 

6.3 Påvirkning af bundvegetation 

Hård bund bevokset med flerårige alger har en begrænset udstrækning indenfor det 

planlagte havbrugsområde vest for Musholm, hvorimod flerårige algesamfund har en 

betydelig udstrækning især nord og øst for havbrugsområdet (Figur 5.2). Der er ikke 

påvist ålegræs vest for Musholm. 

I lagunen øst for Musholm findes tæt bevoksning af ålegræs. På revet mellem Musholm 

og Nordholm findes en tæt vegetation af flerårige alger /27/. Der er registreret ålegræs 

nord for revet, men udstrækningen må være begrænset, idet der ved kortlægningen i 

2001 ikke blev registreret ålegræs langs det undersøgte snit nord for Musholm /5/. Syd 

for revet mellem Musholm og Nordholm er der en akkumulering af løstliggende alger. 

Det kan dels være alger, som er skyllet ind fra revet og dels enårige trådalger, som er 

vokset op i området øst for Musholm (”lagunen”). 

Udledningen af næringssalte fra havbrugene kan teoretisk have to modsatrettede effekter 

på bundvegetationen. Næringssaltene kan stimulere væksten og øge biomassen af 



undplanter. Samtidig kan planterne blive hæmmede af en skyggeeffekt, hvis mængden 

af planteplankton og/eller mængden af epifyter og trådalger øges. 

Ålegræs og flerårige alger kan opmagasinere næringssalte, og disse plantegrupper kan 

ikke primært forventes at blive stimuleret af en næringssaltudledning. Omvendt er ålegræs 

og flerårige alger følsomme overfor en skyggevirkning forårsaget af plankton og 

enårige trådalger, som kan forventes øget ved udledning af næringssalte. 

Ifølge modelberegningerne har udledningen af næringssalte fra havbrugene en marginal 

effekt på alger (klorofyl) og sigtdybde, dvs. på lysforhold og dermed skygning. Der er 

desuden gennemført modelberegninger af den samlede effekt af næringssaltudledningen 

på opportunistiske alger, som kan favoriseres af udledningen og samtidig skade ålegræs 

og flerårige alger samt bunddyr /21/. 

Beregningerne viser, at biomassen af bundvegetation øges i løbet vækstsæsonen i takt 

med, at udledningen af næringssalte forøges. En forøget biomasse er begrænset til en 

smal zone, som strækker sig op til 1,3 km nord for det planlagte havbrug vest for Musholm. 

Indenfor størstedelen af denne zone, er forøgelsen af biomassen mellem 1-2% og 

kun i et lille delområde kan der forventes en større forøgelse af biomasse. Den beregnede 

forøgelse af biomassen af bundvegetation er størst i den sidste halvdel af september 

(Figur 6.7). 



Figur 6.7 Relativ forøgelse af biomassen af bundvegetation i den sidste halvdel af september, hvor 

effekten er størst, i relation til en udledning af næringssalte af et planlagt havbrug vest for 

Musholm (200 t) og det nuværende havbrug øst for Musholm (25 t). 



Udledningen vest for Musholm kan forventes at øge biomassen af trådalger i en smal 

zone nord for havbruget. Dybden i dette område er ca. 10 m, hvilket er suboptimalt for 

brune enårige trådalger (”fedtmøg”). Trådalgernes vækstsæson ligger i maj, juni og juli, 

hvorfor påvirkningsområdet er mindre end vist i Figur 6.7 /21/. 

Den beregnede effekt er lille og påvirkningsområdet har en begrænset udstrækning ved 

en udledning vest for Musholm. Desuden er det ikke sandsynligt, at der er bundvegetation 

i hele påvirkningsområdet. Det forventes derfor ikke, at udledningen af næringssalte 

fra det planlagte havbrug vil ændre bundvegetationen væsentligt i området vest for 

Musholm. 

Øst for Musholm, er det beregnet, at udledningen af næringssalte i den sidste halvdel af 

september vil øge biomassen af bundvegetation med mere end 5% i et område med en 

længde på 0,9 km og en bredde på 0,4 km, dvs. indenfor et område på ca. 0,36 km². Indenfor 

et større område nord, syd og øst, men ikke vest for Musholm, er der beregnet en 

forøgelse af biomassen af bundvegetation mellem 1-5% (Figur 6.7). 

I 1999-2000 har der været udsat søsalat omkring havbruget /23,24/. I varierende afstand 

fra havbruget blev der påvist en forøget vækst af søsalat. I 2000 blev der påvist en effekt 

i en afstand af 1,2-1,5 km fra havbruget i de fremherskende strømretninger /24/. Der er 

ikke etableret en kobling mellem forøget vækst af søsalat og mulige effekter på bundvegetation 

omkring havbruget. 

Videooptagelser gennemført i forbindelse med tilsyn af havbruget har vist en opblomstring 

af enårige trådalger om foråret under netburene og i nærheden af netburene som 

tegn på en næringssaltpåvirkning. 

Derimod tyder en besigtigelse i september 2000 på, at påvirkningen på bundvegetationen 

nord for havbruget er begrænset. På revet mellem Musholm og Nordholm var der et 

veludviklet og rent algesamfund omkring Nordholm. Der var lidt flere epifyter på algerne 

på nordsiden af revet mellem Musholm og Nordholm, men som helhed bar algesamfundet 

ikke præg af en påvirkning fra havbruget /27/. 

6.4 Påvirkning af bundfauna 

Driften af det planlagte havbrug vest for Musholm kan påvirke bunddyrsamfundet som 

følge af: 

• Sedimenteret materiale og ændrede sedimentforhold 

• Øget biomasse af planteplankton og bundvegetation 

Sedimenteret materiale og ændrede sedimentforhold 

Bunddyr kan efter ernæringstype inddeles i filtratorer, bundædere og rovdyr. Arter, som 

filtrerer planktonalger fra vandet, er især almindelige på sandbund og på hård bund. En 

række almindelige arter som hjertemuslinger, sandmuslinger og blåmuslinger fra Macoma- 

samfundet er filtratorer. Bundædere lever af organisk materiale i sedimentet eller 

på sedimentoverfladen. Hertil hører en række børsteorme, snegle og muslinger, bl.a. 



østersømusling. En række ikke rørboende børsteorme er rovdyr (bl.a. Nephtys), som lever 

af andre børsteorme og krebsdyr. 

Driften af et havbrug belaster bunden med organisk materiale. Effekten på bunddyrsamfundet 

afhænger af sedimentationens omfang og iltforholdene i sedimentet. Den generelle 

succession af bunddyr ved forskellige grader af organisk forurening er beskrevet på 

basis af en række studier /28/. 

En moderat sedimentation af organisk materiale, som ikke skaber dårlige iltforhold, forøger 

fødemængden og skaber basis for en større arts- og individrigdom og biomasse af 

især sedimentædende bunddyr. 

En fremadskridende og forøget aflejringshastighed, som forringer iltforholdene, vil udrydde 

følsomme arter. Samtidig favoriseres opportunistiske arter af især børsteorme, 

som enten er tolerante overfor iltsvind, eller som i kraft af en fleksibel formeringsstrategi 

kan rekolonisere området i gunstige perioder. I dette stadium kan individantallet forventes 

at være svingende og biomassen lav, idet arter med lang livscyklus, herunder 

muslinger, vil være forsvundet eller fåtallige. 

Hvis iltforbruget til nedbrydning af det sedimenterede organiske materiale overskrider 

ilttilførslen i en lang periode, vil der udvikles et iltfrit sediment uden makroskopiske 

bunddyr. 

Havbrug øst for Musholm 

Ved det eksisterende havbrug øst for Musholm kan der forventes en koncentreret aflejring 

og udvikling af et iltfrit, bakteriedækket sediment under netburene. I dette område 

kan der ikke forventes at leve bunddyr. Indenfor en afstand af ca. 5 m fra netburene forventes 

en aftagende organisk belastning af sedimentet og en favorisering af opportunistiske 

arter af især børsteorme i produktionsperioden. 

I større afstand fra netburene kan der ifølge modelberegningerne forventes en mindre 

sedimentation af organisk materiale omkring havbruget (Tabel 6.2). Sedimentationen vil 

ikke skabe dårlige iltforhold og der kan forventes en forøgelse af bunddyr. 

Ved det nuværende produktionsanlæg har det imidlertid ikke være muligt at påvise en 

ændring i sedimentets indhold af organisk stof udenfor netburene /23,25/. Der er ikke i 

forbindelse med myndighedernes tilsyn med havbruget gennemført undersøgelser, som 

kan belyse kvalitative og kvantitative effekter på bunddyr i stigende afstand fra havbruget. 

Havbrug vest for Musholm 

Ifølge modelberegningerne vil driften af et havbrug vest for Musholm ikke medføre en 

koncentreret sedimentation under netburene. I perioder med opblanding og iltmætning i 

vandsøjlen kan det forventes, at sedimentation af organisk materiale vil forøge mængden 

af bunddyr. Effekten vil være størst indenfor det planlagte havbrugsområde og aftage 

med stigende afstand nord og syd for havbruget. Det samlede påvirkningsområde, 

hvor der kan forventes en forøgelse og en ændring af bundfaunaen kan være af en størrelsesorden 

på godt 2 km² ved en produktion med en kvælstofudledning på 200 t (Tabel 

6.3). 



I de områder, hvor der som følge af dybden kan opstå lagdeling og iltsvind i bundvandet, 

kan der forventes en reduktion af bunddyr og i perioder vil bundfaunaen forsvinde. 

I forhold til biomassen af bunddyr i det planlagte havbrugsområde i maj 2001 er det 

maksimale tab af bunddyr beregnet til ca. 0,4 t tørstof ved en produktion med et kvælstofudledning 

på 200 t. Ved et scenarie på 100 t og 300 t er det samlede tab af bunddyr 

beregnet til henholdsvis 0,12 t og 0,6 t (Tabel 6.7). 

Tabel 6.7 Den maksimale biomasse af bunddyr, som kan blive udryddet ved iltsvind i aflejringsområder 

under og ved et planlagt havbrug vest for Musholm. Alle værdier i kg tørstof. 

Dyregruppe Scenarie: 100 t Scenarie: 200 t Scenarie: 300 t 

Påvirket: 21000 m² Påvirket: 73000 m² Påvirket: 110000 m² 

Børsteorme 19 69 99 

Muslinger 86 316 451 

Snegle 13 46 66 

Krebsdyr

af trådalger. Der forventes ikke en væsentlig påvirkning i udbredelsen af flerårige algesamfund 

og de arter af krebsdyr, snegle og søstjerner, som er knyttet til bundvegetation. 

Sammendrevne måtter af trådalger kan kvæle bunddyr. I maj 2001 blev der ikke registreret 

en akkumulering af trådalger, og det forventes ikke at, driften af et havbrug vest 

for Musholm vil ændre på dette forhold. 

6.5 Påvirkning af fisk og fiskeri 

Det planlagte havbrug kan påvirke fisk og fiskeri som følge af: 

• Havbrugets fysiske tilstedeværelse 

• Udledningen af næringssalte og påvirkning af fiskenes levesteder 

• Sygdomsoverførsel 

• Konkurrence om gydepladser 

Havbrugets fysiske tilstedeværelse 

Indenfor det planlagte havbrugsområde kan der af sikkerhedsmæssige grunde ikke foregå 

fiskeri, hverken med garn eller trawl. Den placering af havbruget, som blev vurderet 

i 2000 /35/, var noget sydligere, men blev efter indvending fra især trawlfiskere flyttet 

lidt nordligere for ikke at genere fiskernes ”slæbestreger”, dvs. blokere de steder, hvor 

det er muligt at fiske med trawl. 

Garnfiskere har tidligere kunnet anvende det område, hvor havbruget planlægges placeret, 

til at sætte garn, og dette fiskeri har således ”mistet” et område, der svarer til arealet 

af anlægget (500x500 m) plus muligvis en fiskerifri zone på 75 m til alle sider, dvs. i alt 

ca. 420000m 2 = 0,42 km 2 . 

Arealbeslaglæggelsen og den fysiske tilstedeværelse af det planlagte havbrug vurderes 

kun at have ringe betydning for fiskeriudøvelsen i nærområdet. 

Udledningen af næringssalte og påvirkning af fiskenes levesteder 

Af samtaler med fiskere fra Kerteminde og Korsør fremgår det meget klart, at disse – 

det gælder både garn- og trawlfiskere - er særdeles betænkelige ved havbrugets mulige 

forureningseffekt. Det frygtes, at næringssalte fra uspist foder og fiskenes ekskretionsprodukter 

vil give anledning til stærkt forøget algevækst i et større område med deraf 

afledte effekter som iltsvind, når disse alger dør og rådner. Man frygter, at større nuværende 

fiskeriområder derved vil blive ødelagt. 

Det planlagte havbrug påvirker bunden under burene som følge af en sedimentation af 

fiskenes fækalier. I perioder med lagdeling og iltsvind i bundvandet i Storebælt vil der 

opstå dårlige iltforhold i sedimentet og en reduktion af bunddyr. Dermed forringes fødegrundlaget 

for især fladfisk. Påvirkningsområdet er beregnet til maksimalt 0,07 km² 

og vil hovedsageligt være beliggende indenfor havbrugsområdet og i en smal zone nord 

og syd for området (se tabel 6.3 og figur 6.6). I større områder nord og syd for havbru- 



get vil sedimentationen af organisk stof være moderat og forventes at øge biomassen af 

bunddyr og dermed forbedre fiskenes fødegrundlag. 

De tilbagevendende iltsvind i bundvandet i Storebælt, som får bundfiskene til at fortrække, 

er et regionalt problem. Sedimentationen fra det planlagte havbrug kan i perioder 

med et regionalt betinget iltsvind, forventes at forstærke iltsvindet ved bunden i begrænsede 

områder, - primært under netburene. 

Udledningen af næringssalte vil forøge biomassen af planktonalger og bundvegetation 

og dermed iltforbruget til nedbrydning af algerne. Modelberegninger har vist, at effekten 

på planktonalger er helt marginal, hvilket tilskrives den hurtige fortynding og transport 

af næringssalte i Storebælt. 

Beregninger viser, at udledningen fra det planlagte havbrug vest for Musholm vil medføre 

en forøgelse af biomassen af bundvegetation på 0,5%-1% i et område på maksimalt 

2,5 km x 0,5 km, se figur 6.7. I forhold til den naturlige variation er den beregnede effekt 

lille, ligesom påvirkningsområdet har en begrænset udstrækning. Det kan derfor ikke 

forventes, at udledningen fra det planlagte havbrug i væsentlig grad vil ændre bundvegetation 

og iltforhold, og dermed forringe fiskenes livsbetingelser i området vest for 

Musholm. 

Sygdomsoverførsel 

Det er i debatten vedrørende det planlagte havbrug blevet anført, at havbrugsørrederne 

vil kunne overføre fiskesygdomme til de vilde fiskepopulationer i området. I følge fiskepatologiske 

undersøgelser er det reelle forhold snarere omvendt. Vilde fiskepopulationer 

har en lang række sygdomme. Disse kommer i udbrud, når de omgivende miljøforhold 

bliver dårlige, bl.a. ved for høje vandtemperaturer, iltsvind, etc., hvorved 

fiskenes immunforsvar svækkes. Ørredpopulationen i havbruget vil i sådanne situationer 

være udsat for smitte fra de vilde fisk. Dette må betegnes som et produktionsproblem 

snarere end et decideret miljøproblem. Ørreder, der udsættes i havbrug er endvidere 

vaccinerede mod visse sygdomme netop for at undgå, at foder tilsat antibiotika skal 

kunne spredes til omgivende fiskepopulationer /37/. 

Konkurrence om gydepladser 

Danske sportsfiskere har i mange år hævdet, at regnbueørreder, enten udsatte eller undslupne 

fra dambrug, har en skadelig virkning på gydeforholdene for danske ørreder 

(havørreder, sø-ørreder og bæk-ørreder, alle Salmo trutta L.). Dette forhold er ikke dokumenteret 

ved videnskabelige undersøgelser. Imidlertid kan det tænkes, at der er en effekt. 

Hav-, sø- og bækørreder gyder i perioden oktober – marts afhængigt af vandføring, 

temperatur, etc., mens regnbueørreder (Oncorhyncus mykiss Walbaum) gyder senere. 

Der er således ingen direkte konkurrence på gydebankerne om disse. Endvidere er hav-, 

sø- og bækørreder væsentlig mere aggressive i gydetiden, og vil normalt jage regnbueørreder 

bort. Såfremt der i et vandløb skulle opvandre regnbueørreder for gydning vil 

disse imidlertid benytte de samme gydebanker og vil ved deres gydeaktivitet kunne 

blotlægge allerede lagte æg. 



6.6 Påvirkning af fugle 

I relation til vandfuglene kan det planlagte havbrug medføre: 

• Forstyrrelse og indskrænkning af fourageringsområde 

• En ændring af fødegrundlag 

Forstyrrelse og indskrænkning af fourageringsområde 

Aktiviteterne i forbindelse med en driftssæson på et havbrug vest for Musholm forventes 

at strække sig over 10 måneder fra marts til december. Aktiviteten vil være størst i 

april og maj i forbindelse med udlægning af netbure og udsætning af fisk og igen fra 

oktober, når slagtningen indledes, og netburene inddrages. 

I perioden fra april til oktober er der ret få vandfugle i området omkring Musholm, og 

forstyrrelseseffekten vil være meget begrænset. 

Fra begyndelsen af oktober og til udgangen af november kan der forventes et stigende 

antal overvintrende ederfugle, især syd for Musholm, hvor der må forventes at være 

forekomster af blåmuslinger. Bortset fra lokale blåmuslingebanker nord for Musholm er 

der tilsyneladende ikke blåmuslinger og fourageringsmuligheder for ederfugle i det 

planlagte havbrugsområde vest for Musholm. Det udelukker ikke, at ederfugle og andre 

vandfugle kan raste i området vest for Musholm afhængigt af vejrforholdene eller 

eventuelt fordrevet af jagt. 

Vurderet ud fra nyere fugletællinger, er det planlagte havbrug ikke placeret i et kerneområde 

for overvintrende og rastende ederfugle og andre vandfugle. I perioder med intensiv 

sejlads vil fugle blive forstyrret langs sejlruten mellem Reersø og havbruget og 

lokalt omkring havbrugsområdet. Det kan medføre, at fuglene i perioder undgår disse 

områder, men det forventes ikke, at forstyrrelse i relation til havbruget i væsentlig grad 

forringer vandfuglenes fouragerings- og rastemuligheder i området omkring Musholm. 

Ændring af fødegrundlag 

Der er ikke blåmuslinger af betydning indenfor eller i nærheden af det planlagte havbrug. 

Det kan forventes, at der på ankerklodser og netburenes fortøjninger vil udvikles 

en tæt begroning af blåmuslinger, som i løbet af efteråret kan opnå en længde på 2-3 

cm. Selvom muslingerne vil være kødfulde og attraktive som føde, forventes ingen væsentlig 

fouragering. På ankerklodserne vil dybden være suboptimal for ederfugle, og det 

samme vil være tilfældet med muslinger, som falder på bunden når fortøjningerne inddrages. 

Det kan dog ikke udelukkes, at udviklingen af begroningssamfund på ankre og tovværk 

kan tiltrække fisk, som lokalt vil øge fourageringsmulighederne og tilstedeværelsen af 

skarv. 



6.7 Påvirkning af marsvin 

Sejlads til og fra havbruget og omkring havbruget kan virke forstyrrende på marsvin, ligesom 

dyrenes fourageringsmuligheder kan påvirkes af havbrugets fysiske tilstedeværelse. 

Marsvin færdes enkeltvis eller i små flokke. Føden afhænger af fødemulighederne og 

består overvejende af torsk, sild, makrel og fladfisk. 

Marsvin har et sonarsystem, som anvendes til fødesøgning og kommunikation. Der anvendes 

en række signaler i et bredt frekvensområde fra 47 Hz til over 130 kHz /31/. 

Marsvinets hørelse er bedst mellem 8 og 30 kHz, men er også god mellem 1 og 150 kHz 

/31/. Der er ikke foretaget målinger af marsvins hørelse under 1 kHz, men i betragtning 

af, at marsvin udsender lyde med en lavere frekvens, er det sandsynligt, at de også kan 

opfange lavfrekvente lyde /31/. 

Betydningen af støj fra et fartøj afhænger af støjkildens styrke og af støjens forplantning 

i vandet. Støjdæmpningen er væsentlige større på lavere vand end på dybere vand. Desuden 

har baggrundsstøjen stor indflydelse på den afstand, hvor et marsvin kan registrere 

støjkilden. Endelig må det forventes, at dyrenes reaktionstærskel ligger et niveau over 

høretærsklen og baggrundsstøjen. En skematisk afbildning af de faktorer, som påvirker 

marine pattedyrs opfattelse og reaktion på en lydkilde er vist på Figur 6.8. 

Figur 6.8 Skematisk afbildning af de afstande fra en lydkilde, hvor marine pattedyr kan forventes at 

høre og at reagere samt ændringen i disse afstande ved en ændring i baggrundsstøjen på 

15 dB /32/. 

Baggrundsstøjen stammer fra naturlige og menneskeskabte kilder - især skibsfart. Almindelig 

skibstrafik på lavt vand giver en baggrundsstøj på omkring 80 dB ved en frekvens 

omkring 30 Hz /32/. 

Ved at kombinere et kendskab til spredningen af støj fra eksempelvis en foderbåd med 

et audiogram for et marsvin, ville det være muligt at forudsige den afstand, et marsvin 

er i stand til at høre støjen fra fartøjet under hensyntagen til baggrundsstøjen. Derimod 

ville det ikke være muligt at forudsige, i hvilken afstand dyrene ville reagere på støjkilden. 

Reaktionen ville sandsynligvis bestå I, at dyrene ændrede kurs, således at støjkilden 

passeres i større afstand. Dyrenes reaktion kan være individuel og i høj grad betin- 



get af dyrenes alder og tilvænning. Marsvin er mest følsomme overfor forstyrrelser i 

maj-juni, hvor de kælver, og i parringsperioden i juli-august /33/. 

Det angives, at marsvin kan ændre kurs i en afstand af 1500 m fra en støjkilde /32/. 

Samtidig må der være en betydelig tilvænning/indifference overfor normal skibsfart, 

idet de højeste koncentrationer af marsvin findes i Storebælt, hvor der er intensiv skibstrafik. 

Selvom støjen fra en foderbåd kan høres i lang afstand af et marsvin, er der tale om en 

støjkilde, som bevæger sig langsomt under transport og fodring. Dyrene har derfor mulighed 

for i god tid at foretage en gradvis kurskorrektion og fortsætte vandring eller fødesøgning 

relativt upåvirket af fartøjet. 

Det forventes derfor ikke, at støj og forstyrrelse ved sejlads til og fra havbruget og indenfor 

havbrugsområdet vil have nogen væsentlig effekt på tilstedeværelsen eller adfærden 

af marsvin omkring det planlagte havbrug. Erfaringer fra det nuværende havbrug 

øst for Musholm viser, at marsvin tiltrækkes af havbruget uanset sejladsen. 

6.8 Frednings- og naturbeskyttelsesområder 

Det planlagte havbrug er beliggende på 10-15 m vanddybde. Den østlige afgrænsning af 

havbruget ligger ca. 500 vest for 6 m dybdekurven, som afgrænser området med skærpet 

miljømålsætning omkring Musholm (Figur 5.4). 

Udover modelberegningerne /21/ er der gennemført udsætning af søsalat omkring pilotprojektet 

med henblik på at belyse, om driften af havbruget kan påvirke området med 

skærpet målsætning omkring Musholm. 

Modelberegninger 

For et planlagt havbrug vest for Musholm med en udledning af 200 t kvælstof er det beregnet, 

at der i en periode med maksimal udledning kan forventes en forøgelse af koncentrationen 

af uorganisk kvælstof på 5-10% i området med skærpet målsætning vest 

for Musholm (Figur 6.1). Derimod kan det ifølge beregningerne ikke forventes, at udledningen 

af næringssalte fra havbruget vil give anledning til biologiske effekter i form 

af øgede klorofylkoncentrationer og nedsat sigtdybde i området med skærpet målsætning. 

Udledningen af næringssalte forventes at medføre en mindre forøgelse af biomassen 

af bundvegetationen nord og syd for havbruget, hvorimod den beregnede påvirkning 

ikke er i konflikt med området med skærpet målsætning vest for Musholm (Figur 6.7). 

Sedimentationen af organisk materiale forventes ikke at medføre en påvirkning af 

bundforhold og bundfauna indenfor området med skærpet målsætning vest for Musholm 

(Figur 6.6). 

Udsætning af søsalat 

Med henblik på at belyse spredningen af næringssalte har der været udsat søsalat henholdsvis 

nord, øst og syd for pilotanlægget. Resultatet af målinger fra 5/7 til 30/8 er 

sammenfattet i tabel 6.8. Stationernes placering i forhold til pilotanlæggene og det 

planlagte havbrugsområde er vist i bilag 2. 



Tabel 6.8 Vækstrater (d- 1 ) baseret på arealtilvækst af søsalat udsat omkring pilotanlæg i det planlagte 

havbrugsområde i perioden fra 5/7-30/8 2001. 

Station Afstand fra 

pilotanlæg 

Periode: 

5/7-18/7 


Periode: 

18/7-1/8 

Periode: 

1/8-15/8 

Periode: 

15/8-30/8 

Vækstrate Vækstrate Vækstrate Vækstrate 

1 50 m nord 0,048 0,112 0,081 0,084 

2 200 m nord - 0,098 0,088 0,079 

3 500 m nord 0,049 0,094 0,092 0,082 

4 50 m øst 0,040 0,094 0,089 0,086 

5 200 m øst 0,058 0,090 0,083 0,088 

6 500 m øst 0,057 0,096 0,094 0,076 

7 50 m syd 0,057 0,115 0,089 - 

8 200 m syd 0,058 0,087 0,087 0,091 

9 500 m syd 0,030 0,090 0,082 - 

10 (Ref.) 1,5 km syd 0,058 0,095 - 0,086 

- forsvundet s.f.a. nedsejling 

I perioden fra 5/7-18/7 er væksten af søsalat meget lille i hele undersøgelsesområdet, 

og der er ikke en forøget vækst og næringssaltpåvirkning på stationer tæt ved havbruget. 

Planternes indhold af klorofyl er lavt, og det tyder på en kraftig næringssaltsbegrænsning. 

Væksten er baseret på de interne puljer i de udsatte planter. 

I den følgende periode fra 18/7-1/8 er der en hurtigere vækst på alle stationer. I forhold 

til referencestation 10 er der en forøget væksthastighed hos søsalat udsat henholdsvis 50 

m nord og 50 m syd for pilotanlægget, dvs. i hovedstrømretningen. Derimod kan der ikke 

påvises en vækststimulering på station 4, 50 m øst for pilotanlægget. 

I august (1/8-30/8) er væksten af søsalat ensartet i de to forsøgsperioder og generelt lidt 

lavere end i anden halvdel af juli, men højere end i den første halvdel af juli. Vækstforskellene 

mellem stationerne er små, og i forhold til stationernes placering og afstand fra 

pilotanlægget kan der ikke påvises en effekt af udledningen af næringssalte. 

På basis af søsalatforsøg i perioden fra 5/7-30/8 har der ikke kunnet påvises en spredning 

af næringssalte øst for pilotanlægget, dvs. ind mod området med skærpet målsætning 

vest for Musholm. 

6.9 Marinærkæologi 

Det planlagte havbrug er ikke beliggende i et interesseområde for fortidsminder. Der er 

ikke kendskab til forekomsten af vrag i det planlagte havbrugsområde vest for Musholm. 

Det er derfor ikke sandsynligt, at forankringen af buranlæggene er til skade for 

marinarkæologiske interesser. 

6.10 Sejlads 

Havbrugsområdet vil blive afmærket efter Farvandsvæsenets anvisninger. Sejlads indenfor 

det afmærkede område frarådes af sikkerhedsmæssige grunde og for at beskytte 

produktionsanlægget. 


Indskrænkningen i sejlads indenfor det afmærkede område vil primært berøre fiskefartøjer 

og lystfartøjer. Det forventes ikke at give anledning til navigationsmæssige problemer, 

idet der er gode oversigtsforhold og rigeligt manøvrerum vest om Musholm. 

6.11 Badning og rekreative interesser 

Det planlagte havbrug vil ikke påvirke badevandskvaliteten eller andre rekreative aktiviteter 

langs strandene af Musholm Bugt. Effekten af næringssaltudledningen fra havbruget 

er marginal og vil ikke påvirke sigtdybden og den æstetiske vandkvalitet langs 

kysterne. 

6.12 Andre interesser på søterritoriet 

Råstofindvinding 

Den mindste afstand mellem havbrugsområdet og indvindingsområde 544-T er 1,5 km. 

Det planlagte havbrug er derfor ikke til gene for eventuelle indvindingsfartøjer i dette 

område. 

Indvinding af sand, grus og ral kan give anledning til et mindre spild af fint materiale, 

som under nordgående strøm kan spredes i en smal fane i havbrugsområdet. I fanen vil 

der være et forøget indhold af partikulært materiale og en nedsat sigtdybde. Påvirkningen 

vil være tidsbegrænset og afbrudt af perioder, hvor der ikke foregår indvinding og 

spild. Det partikulære materiale kan i et vist omfang sedimentere på netmaskerne, men 

det forventes ikke, at indvinding af sand, grus og ral med et normalt sedimentspild på 

maksimalt 5% vil indebære driftsmæssige problemer for havbruget. 

Klapning 

Klapning af mindre mængder rent sand fra havneindløb etc. vil ikke medføre sedimentspild, 

som kan give anledning til problemer for havbrugets drift. Forud for en eventuel 

klapning af forurenet oprensningsmateriale eller større mængder moræneler syd for 

Musholm anbefales det at gennemføre en konsekvensanalyse over stofspredningen, som 

inkluderer eventuelle påvirkninger af området med skærpet målsætning omkring Musholm 

og det planlagte og nuværende havbrug henholdsvis vest og øst for Musholm. 

6.13 Påvirkning af trafik på Reersø 

Det planlagte havbrug vil samlet give anledning til en øget trafik på det danske vejnet i 

produktionsperioden fra april til december (Tabel 3.5). Trafik i forbindelse med transport 

af sættefisk vil blive fordelt på vejnettet til de forventede udskibningshavne, dvs. 

Kerteminde Havn, Mullerup Havn og Reersø Havn. Desuden vil der være trafik til og 

fra fabrikker på Fyn og Sjælland inklusive fabrikken på Reersø Havn. 

Den forventede trafik gennem Reersø ved et planlagt havbrug vest for Musholm er 

sammenlignet med resultatet af en trafiktælling i maj 1995 (Tabel 6.9). 



Tabel 6.9 Trafik gennem Reersø i maj 1995 (gennemsnitsværdier pr. døgn) i forhold til den maksimalt 

forventede trafik ved et planlagt havbrug vest for Musholm. 

Kategori 

Hverdage Lørdage og 

Søndage 


Maksimal 

forventet trafik 

Stigning på hverdage/lørdag 

og søndag 

19/5-26/5 20-28/5 Tabel 3.6* 

Person/varebil 985 1240 Ingen ændring** 0/0 

Lastbil/bus 75 54 1/ 2 dage

7 FORANSTALTNINGER SOM KAN REDUCERE 

MILJØPÅVIRKNINGER SAMT FORSLAG TIL ET 

OVERVÅGNINGSPROGRAM 

7.1 Reduktion af miljøpåvirkninger 

De væsentligste miljøpåvirkninger ved det planlagte havbrug er en følge af en sedimentation 

af organisk materiale hovedsagelig fra fiskenes fækalier. I perioder med lagdeling 

og iltsvind i bundvandet i Storebælt, kan den organiske belastning give anledning 

til dårlige iltforhold i sedimentet og tab af bunddyr under netburene og i begrænsede 

områder nord og syd for havbrugsområdet. 

Udledningen af næringssalte vil forøge koncentrationen omkring havbruget, men effekten 

på planteplankton og bundvegetation vil være begrænset som følge af den hurtige 

fortynding og transport i Storebælt. 

Sedimentation af organisk materiale 

Der er foretaget en karakterisering af materiale aflejret under netburene af det nuværende 

havbrug øst for Musholm med henblik på at vurdere de tekniske muligheder for at 

optage og behandle materialet /29/. Konklusionen er, at de tynde aflejringer ikke kan 

optages med konventionelle metoder uden store påvirkninger af bunden. 

Aflejringerne under det planlagte havbrug vest for Musholm forventes at blive små og 

en opsamling af materialet er urealistisk. I det beskyttede område øst for Musholm 

overvejes et pilotprojekt med et system, som opsamler det sedimenterede materiale, inden 

det når bunden. Hvorvidt det er teknisk og økonomisk muligt i forhold til den miljømæssige 

fordel er uvist. 

En optimering af fodringen, så den svarer til fiskenes behov, vurderes at være en mulighed 

for at reducere den organiske belastning. En optimering kan baseres på en kontinuerlig 

registrering af vandkvalitetsvariable, som påvirker fiskenes appetit, dvs. temperatur, 

ilt og saltholdighed. En on-line registrering af disse variable samt evt. fluorescens 

(”algekoncentration”) kan kombineres med farvandsmodellen således, at fodringen kan 

planlægges på basis at en forudsigelse af vandkvaliteten. 

Udledning af opløste næringssalte 

Selvom effekten af de udledte næringssalte har en begrænset lokal påvirkning omkring 

det planlagte havbrug, er der tale om en forøget udledning. Udover en optimeret fodring 

kan udledningen af næringssalte muligvis begrænses ved en fortsat foderudvikling, men 

der er snævre fysiologiske grænser for denne udvikling. En teoretisk mulighed for at 

modvirke en øget udledning af næringssalte er at udvikle en polykultur, hvor fiskeopdræt 

kombineres med dyrkning af makroalger og blåmuslinger, som henholdsvis optager 

næringssalte og filtrerer planktonalger. Det anbefales, at der indledes et udredningsarbejde 

og efterfølgende gennemføres et pilotprojekt, såfremt der skønnes at være et 

miljømæssigt potentiale. 



Forslag til et overvågningsprogram 

Det er Vestsjællands Amt, som i miljøgodkendelsen fastlægger et overvågningsprogram. 

I forbindelse med den midlertidige forøgelse af foderkvoten ved det nuværende havbrug 

øst for Musholm blev der stillet krav om en egenkontrol omfattende: 

• Modelberegninger til at belyse spredning af næringssalte og sediment 

• Indsamling og analyse af sedimentprøver 

• Udsætning af søsalat og bestemmelse af vækstrate og optagelse af næringssalte 

Undersøgelserne blev gennemført i 1998-99 /23, 36/. I 2000 omfattede egenkontrollen 

en undersøgelse af sedimentet på 10 stationer før og efter produktionsperioden, og søsalatundersøgelserne 

blev gentaget i et udvidet omfang /24,25/. I godkendelsen af et 

pilotanlæg vest for Musholm i 2001 har Vestsjællands Amt krævet undersøgelse af sedimentet 

under anlæggene inden udsætningen af fisk og i oktober, når fiskebiomassen er 

maksimal /34/. Desuden gennemføres vækstforsøg med søsalat /35/. 

Ved det planlagte havbrug vest for Musholm foreslås overvågningsprogrammet at omfatte: 

• Undersøgelse af sedimentprøver indsamlet indenfor og udenfor havbrugsområdet 

før udsætningen af fisk og i oktober inden slagtningen indledes. Sedimentprøverne 

analyseres for tørstof, glødetab, total-kvælstof og total-fosfor. På udvalgte stationer 

analyseres sedimentet for indhold af kobber, som indgår i det antibegroningsmiddel, 

der anvendes på netburene. 

• Undersøgelse af bundfaunaens sammensætning indenfor og udenfor havbrugsområdet 

med henblik på at beskrive effekter af den organiske belastning. Prøvetagningen 

gennemføres i oktober, hvor fiskebiomassen er maksimal, og hvor bundfaunaen vil 

afspejle eventuelle effekter af lagdeling og iltsvind sensommer og efterår. 

• Undersøgelse af spredningen af opløste næringssalte baseret på udsætning af søsalat 

i stigende afstand nord, syd og øst for havbruget. Som i 1999-2001 analyseres for 

væksthastighed og nettooptagelse af næringssalte /23,24,35/. Undersøgelserne gennemføres 

i perioder á 2 uger fra midten af juni til begyndelsen af oktober. 

• Registrering af bundforhold og bundvegetation på basis af videoptagelser eller fotografering. 

Miljøstyrelsen er ved at udarbejde en havbrugsbekendtgørelse, og det endelige overvågningsprogram 

forventes at blive fastlagt i henhold til de nye retningslinier. 



8 SAMMENFATNING OG KONLUSIONER 

8.1 Beskrivelse af det planlagte havbrug og begrundelse for placering 

Planlagt havbrug og miljøvurdering 

Musholm Lax A/S har ansøgt Vestsjællands Amt om tilladelse til at etablere et nyt havbrug 

i Storebælt vest for Musholm Ø. Der ansøges om en produktion med en kvælstofudledning 

på 200 t vest for Musholm. Med henblik på at belyse produktions- og miljømæssige 

forhold i det planlagte havbrugsområde har Vestsjællands Amt givet tilladelse 

til en forsøgsproduktion i et pilotanlæg i 2001. 

Miljøpåvirkninger af det planlagte havbrug er belyst i en VVM- redegørelse, som er 

baseret på to tekniske rapporter samt eksisterende viden. De tekniske rapporter omhandler 

bundforhold, bundvegetation og bundfauna vest for Musholm undersøgt i maj 

2001 samt modelberegninger, som belyser effekter af havbrugsdrift på vandkvalitet og 

bundforhold i Storebælt og i Musholm Bugt. 

Med henblik på at belyse Storebælts egnethed til fiskeopdræt er der efter aftale med 

Vestsjællands Amt gennemført modelberegninger for den planlagte produktion med en 

kvælstofudledning på 200 t vest for Musholm samt beregninger for to alternative scenarier 

med en kvælstofudledning på henholdsvis 100 t og 300 t. 

Produktions- og driftsforhold 

Fiskeproduktionen vil foregå indenfor et planlagt havbrugsområde på ca. 500 x 500 m 

placeret 1-1,5 km vest for Musholm på 10-15 m dybde. En produktion på ca. 6000 t fisk 

vil foregå i 100 cirkulære netbure med en diameter på 20 m og en netdybde på 6-8 m. 

Under de nuværende produktionsforhold forudses placering af netbure i marts, udsætning 

af 1500 t fisk i april-maj, fodring i 6 måneder og slagtning af fisk fra oktober til 

december. Fiskene er vaccinerede ved udsætning. I tilfælde af sygdom nedsættes fodringen, 

og om nødvendigt anvendes dyrlægeordineret medicinfoder fremstillet på basis 

af type- og resistensbestemmelse på KVL. Dødeligheden er normalt under 3%, hvoraf 

mindst 1% er udsætningsdødelighed forårsaget af transport og tilpasning til saltvand. 

Døde fisk fjernes dagligt og køres ugentlig i lukket container til biogasanlæg. Fodringen 

foregår to gange dagligt midt i netburene. Den samlede fodermængde til det planlagte 

havbrug og til det nuværende havbrug øst for Musholm vil blive sejlet direkte fra fabrik 

i Fredericia. Foderskibet opankres ved anlægget som foderlager. 

Slagtning foregår efter bedøvelse ved bløgning og 500 t sejles i isvand til fabrikken i 

Reersø. Mere end 90% af den planlagte produktion af fisk vil blive sejlet levende til andre 

fabrikker, hvor bløgningen vil foregå i kar, hvoraf en del af blodet kan blive opsamlet 

med henblik på en mulig industriel anvendelse eller blive behandlet efter gældende 

regler. 



Placering af planlagt havbrugsområde og alternativer 

Ved placeringen er det tilstræbt at kombinere driftsmæssige og miljømæssige hensyn. 

De driftsmæssige hensyn omfatter en placering i nærheden af det nuværende havbrug 

øst for Musholm, således at sejltiden begrænses, hvilket muliggør en samdrift af havbrugene 

fra Reersø Havn. 

De miljømæssige hensyn tilgodeses ved en placering i Storebælt, hvor den kraftige 

strøm medfører en større spredning af udledningerne, hvilket begrænser lokale effekter 

omkring havbruget. Vurderet udfra modelberegninger og igangværende undersøgelser 

ved pilotanlægget forventes placeringen af det planlagte havbrugsområde ikke at være i 

konflikt med området med skærpet målsætning omkring Musholm, som afgrænses af 6 

m dybdekurven. 

Den kystnære sejlads vil kunne foregå relativt upåvirket af det planlagte havbrugsområde, 

men fiskeri vil ikke kunne foregå indenfor i et område på ca. 500 x 500 m vest for 

Musholm. I forhold til en placering vurderet i 2000 er havbrugsområdet flyttet lidt 

nordligere for at imødekomme ønske fra trawlfiskere. 

Ved 0-alternativet, dvs. ingen produktion vest for Musholm, vil der ikke være miljøpåvirkninger 

i dette område. Musholm Lax anser ikke den tilladte produktion øst for Musholm 

efter 2002 for at være økonomisk bæredygtig og vil søge om tilladelse til at bevare 

den nuværende foderkvote i dette område. Andre alternativer er flytning af produktionen 

til andre områder inklusive randstater i Østersøen. 

8.2 Beskrivelse af omgivelserne 

Vandkvalitet og miljømålsætning 

Der er påvist et fald i kvælstof- og fosforbelastningen til Storebælt, men kun for fosfor 

kan der påvises lavere koncentrationer. Algekoncentrationerne kan være stærkt varierende. 

Middelkoncentrationerne af klorofyl varierer mellem 2-4 µg/l om sommeren med 

en faldende tendens i 1988-1999. Planteplanktonet domineres af kiselalger om foråret 

og kiselalger/furealger sommer og efterår. 

I de åbne farvande i Vestsjællands Amt er der observeret arter af potentielt giftige alger 

siden 1989, men der er ikke observeret skadelige effekter i forbindelse med opblomstring 

af potentielt giftige arter. 

Vandet er blevet mere klart i Storebælt i 1989-1999. I samme periode har der været en 

stigning i bundvandets iltindhold om foråret, men ingen sikre udviklingstendenser om 

efteråret. Som følge af tilbagevendende algeopblomstringer og iltsvind i bundvandet 

vurderes målsætningen for Storebælt ikke at være opfyldt eller at være truet af lokale, 

regionale og nationale årsager. 

Bundforhold og bundsamfund 

Vest for Musholm er der overvejende en hård bund domineret af sand og sten ud til ca. 

10 m dybde. Nord for havbrugsområdet er der hård bund ud til ca. 14 m dybde. Indenfor 



havbrugsområdet består bunden mest af sand, og fra ca. 15 m dybde findes en blød bund 

af finsand med et højt indhold af silt og ler. 

Der er ikke observeret ålegræs vest for Musholm. Der er en tæt bevoksning af flerårige 

rød- og brunalger på sten øst og nord for det planlagte havbrugsområde. Algesamfund 

har en begrænset udbredelse indenfor det planlagte havbrugsområde. 

Bunddyrsamfundet består af et Macoma- samfund i den nordøstlige del af havbrugsområdet 

og et Abra- samfund på større dybde vest for havbrugsområdet. Mellem de to samfund 

findes et overgangssamfund, som minder mest om Abra- samfundet. Sammensætningen 

af bunddyrsamfundet følger ændringerne i dybde- og sedimentforhold indenfor 

området. Bundfaunen domineres af børsteorme, snegle, muslinger og krebsdyr. Størstedelen 

af muslingerne er unge individer. 

Der er registreret lokale forekomster af blåmuslinger nord for Musholm, men det er ikke 

sandsynligt, at blåmuslingesamfund har en større udbredelse i området vest og nord for 

Musholm. 

Fisk og fiskeri 

Fiskefaunaen i det planlagte havbrugsområde kan forventes at omfatte arter, som er typisk 

forekommende i Storebælt hele året, bl.a. fladfisk og torsk samt arter, som optræder 

periodevis i forbindelse med fouragering og vandring gennem Storebælt. 

Fladfisk og torsk gyder pelagisk på større dybde, og det planlagte havbrugsområde 

skønnes ikke at have nogen væsentlig betydning som gydeområde. Derimod kan det 

planlagte havbrugsområde være et potentielt område for sildegydning vurderet udfra 

dybde- og bundforhold. Havbrugsområdet kan være af betydning som opvækstområde 

og som fourageringsområde for voksne fisk. 

Selvom fiskeriet har været i tilbagegang, foregår der et væsentlig fiskeri i Storebælt fra 

Kerteminde, Korsør, Skælskør og Reersø. Der fiskes jævnligt i nærområdet med garn og 

trawl hovedsageligt efter torsk, rødspætte, ising og skrubbe, samt efter sild i sæsonen fra 

september/oktober til februar/marts. 

Fugle 

Storebælt er af international betydning for overvintrende ederfugle. De store lavvandede 

områder syd for Musholm er et vigtigt fouragerings- og rasteområde for ederfugle med 

store og stabile forekomster i 1987-1991. Hovedparten af fuglene ankommer i oktober 

og november, og med udgangen af november ses det første maksimum i antallet af fugle. 

Efter et fald i antallet af fugle i december ses en stigning i februar eller marts, når 

fugle fra Vadehavet raster på vej til ynglepladserne langs kysterne af Østersøen. I forhold 

til antallet af overvintrende ederfugle omkring Musholm er antallet af ederfugle om 

foråret og sommeren mindre end 10%. 

Ved den sidste landdækkende optælling af overvintrende vandfugle i 1999/2000 var 

antallet af ederfugle i danske farvande halveret i forhold til tidligere tællinger i 1989, 

1991 og 1992. Nedgangen var størst i det nordlige Kattegat og i Storebælt, hvor der var 

en reduktion i antallet på henholdsvis 91% og 71% af gennemsnittet for 1989-92. Bestanden 

i yngleområderne i Kattegat blev kraftigt reduceret af fuglekolera i 1996. 



Storebælt er overvintringsområde for østersøbestanden. Årsagen til nedgangen af ederfugle 

kan dels skyldes en svigtende ynglesucces i finske yngleområder som følge af sult 

og dels en nedgang i bestanden af overvintrende ederfugle i Vadehavsregionen som følge 

af sult. De regionale ændringer i bestanden af ederfugle bidrager til den registrerede 

nedgang af overvintrende og rastende ederfugle i Storebælt. 

Marsvin 

Marsvin er almindeligt forekommende i danske farvande, hvor der er en bestand på omkring 

100000 dyr. Marsvin anses for at være sky dyr, men de største tætheder findes i 

områder, hvor der er den tætteste skibsfart i danske farvande, bl.a. i Storebælt. 

Marsvin er på den gule liste over opmærksomhedskrævende dyrearter i Danmark. Den 

største trussel mod marsvin er utilsigtet bifangst, idet mellem 5000 og 10000 dyr drukner 

årligt i fiskernes garn. 

Andre interesser på søterritoriet 

Omkring Musholm er der et område med skærpet målsætning afgrænset af 6 m dybdekurven. 

Afgrænsningen er begrundet i forekomsten af stenrev og områdets betydning 

som opvækst- og gydeområde samt vigtighed for overvintrende og rastende ederfugle. 

Området vest for Musholm er ikke et interesseområde for fortidsminder, ligesom der ikke 

er kendte vrag. 

I forhold til det planlagte havbrugsområde kan der kystnært forventes sejlads af mindre 

erhvervsfartøjer inklusive fiskefartøjer og lystsejlads bl.a. til lystbådehavne i Reersø og 

Mullerup samt området øst for Musholm. Badning foregår langs strande i Musholm 

Bugt langt fra havbrugsområdet. 

Der er udlagt overgangsområder til indvinding af sand, grus og ral syd for det planlagte 

havbrugsområde. Siden 1991 er der gennemført en række klapninger øst og syd for 

havbrugsområdet. 

Trafikbelastning i Reersø 

Ved en trafiktælling i maj 1995 var den samlede trafik gennem Reersø på 1100-1200 

biler i døgnet, hvoraf trafik fra havnen udgjorde omkring halvdelen. Personbiler og varevogne 

tegnede sig for mere end 90% af trafikken i forhold til lastbiler og busser. 

8.3 Miljøpåvirkninger af det planlagte havbrug 

Påvirkning af vandkvalitet 

Udledningen af kvælstof og fosfor medfører forhøjede koncentrationer omkring havbrugene. 

Ved en udledning vest for Musholm på 200 t, er det beregnet, at udledningen 

kan medføre en relativ forøgelse i koncentrationen af uorganisk kvælstof på mere end 

20% i en fane, som strækker sig 3 - 4 km henholdsvis nord og syd for havbruget. I en 

periode i august og september kan der ifølge beregningerne påvises en forøget kvælstofkoncentration 

på 5-10 % langs vestsiden af Musholm, hvilket er en marginal kon- 



centrationsforøgelse. En forøgelse af fosforkoncentrationen på mere end 20% kan forventes 

i en fane, som strækker sig henholdsvis 2 km nord og 1,7 km syd for havbruget. 

Ifølge modelberegningerne medfører en udledning af 200 t kvælstof fra et havbrug vest 

for Musholm ikke en forøgelse af klorofylkoncentrationerne i Storebælt i løbet af produktionsperioden, 

hvilket må tilskrives, at næringssaltene ikke når at omsættes i alger 

som følge af den hurtige transport og fortynding indenfor modelområdet. Påvirkningen 

af sigtdybden og iltforbrug til nedbrydning af planktonalger kan derfor forventes at være 

marginal ved en udledning vest for Musholm. 

Påvirkning af sedimentforhold 

Sedimentation af fækalier medfører et øget iltforbrug til nedbrydning af det organiske 

materiale. Effekten på iltforholdene ved bunden er belyst ved beregning af et iltindeks 

baseret på forholdet mellem tilførsel og forbrug af ilt ved bunden. Den biologiske fortolkning 

af iltindekset er baseret på en antagelse om, at følsomme arter af bunddyr kan 

blive påvirket, hvis iltforbruget kortvarigt (2 timer) er større end ilttilførslen, som følge 

af en frigivelse af svovlbrinte fra sedimentet. Ved blivende sedimentation og langvarigt 

iltsvind vil sedimentet blive dækket af hvide bakteriebelægninger. 

Modelberegninger viser, at påvirkningen af havbunden øges med fodermængden og den 

mængde fisk, der er i anlægget. Den maksimale effekt kan forventes i september og 

oktober. 

Ved det nuværende havbrug øst for Musholm er det beregnet, at sedimentationen af organisk 

materiale efter 2002 kan forventes at medføre iltmangel på bunden på et areal, 

som øges fra ca. 1000 m² i maj til omkring 7000 m² i september. Påvirkningsområderne 

i 1999 og 2000 svarer til et foderforbrug på 1000 t, hvorimod beregningerne af de fremtidige 

påvirkningsområder er baseret på et foderforbrug på 700 t. Beregningerne viser, 

at der under netburene kan forventes aflejringer af organisk materiale, som vil give anledning 

til dårlige iltforhold. Dette resultat er i overensstemmelse med observationer af 

aflejringer under netburene ved det nuværende havbrug. Uanset forskellen i fodermængde 

kan arealet af det beregnede påvirkningsområde ikke umiddelbart sammenlignes 

med arealet af aflejringerne under det nuværende buranlæg. Det skyldes, at beregningerne 

er foretaget i et beregningsnet på 33 m, hvilket ikke kan beskrive 

dimensionerne i det nuværende buranlæg. Endvidere er modelberegningerne baseret på 

den antagelse, at den organiske belastning sker i 4 sammenhængende netpunkter á 33 m, 

dvs. indenfor et samlet areal på ca. 4400 m 2 . Samtidig er det antaget, at udledningen af 

det organiske materiale sker i bunden af netburene. Tilsammen vil de to faktorer betyde, 

at der vil ske en koncentreret aflejring under og i nærheden af netburene svarende til det 

observerede. 

I modsætning til driften af et havbrug øst for Musholm, viser modelberegningerne, at 

driften af et havbrug vest for Musholm ikke kan forventes at give anledning til en aflejring 

på bunden, som medfører dårlige iltforhold, når der er iltmætning i vandsøjlen. Det 

skyldes, at der sker en større spredning af det organiske materiale, som følge af en kraftigere 

strøm og en større afstand fra bunden af netburene til havbunden. Det medfører, 

at påvirkningen bliver mindre både i omfang og udstrækning. 

Resultaterne af modelberegningerne kan forventes at repræsentere forhold, hvor vandsøjlen 

i det planlagte havbrugsområde er mættet med ilt. I perioder, hvor skillefladen 



mellem overflade- og bundvand ligger på en vanddybde, som er mindre end 15 m, og 

hvor iltindholdet i bundvandet er reduceret i Storebælt, kan sedimentation fra havbruget 

forventes at forværre iltindholdet i sedimentet. I en periode med et sammenfald af et et 

højtliggende springlag og et iltindhold i bundvandet i Storebælt under 2,4 mg/l er det 

beregnet, at der i områder med et bundareal på ca. 73000 m² kan opstå dårlige iltforhold 

og skadevirkning på bunddyr. 

Det planlagte havbrugsområde vest for Musholm er ca. 250000 m². Kritiske forhold 

med periodevis iltmangel i sedimentet, som følge af lagdeling og iltsvind i bundvandet i 

Storebælt, forventes i væsentligt omfang at koncentreres indenfor havbrugsområdet og i 

en smal zone henholdsvis nord og syd for havbrugsområdet. 

Påvirkning af bundvegetation 

Udledningen af næringssalte fra havbrugene kan teoretisk have to modsatrettede effekter 

på bundvegetationen. Næringssaltene kan stimulere væksten og øge biomassen af 

bundplanter. Samtidig kan planterne blive hæmmede af en skyggeeffekt, hvis mængden 

af planteplankton og/eller mængden af epifyter og trådalger øges. 

Ifølge modelberegningerne har udledningen af næringssalte fra havbrugene en marginal 

effekt på alger (klorofyl) og sigtdybde, dvs. på lysforhold og dermed skygning. 

Modelberegninger af effekten af næringssaltudledningen på opportunistiske alger, som 

kan favoriseres af udledningen viser, at biomassen af bundvegetation øges i løbet af 

vækstsæsonen i takt med, at udledningen af næringssalte forøges. En forøget biomasse 

er begrænset til en smal zone, som strækker sig op til 1,3 km nord for det planlagte havbrug 

vest for Musholm. Indenfor størstedelen af denne zone er forøgelsen af biomassen 

mellem 1-2%, og kun i et lille delområde kan der forventes en større forøgelse af biomasse. 

Den beregnede effekt er lille, og påvirkningsområdet har en begrænset udstrækning ved 

en udledning vest for Musholm. Desuden er det ikke sandsynligt, at der er bundvegetation 

i hele påvirkningsområdet. Det forventes derfor ikke, at udledningen af næringssalte 

fra det planlagte havbrug vil ændre bundvegetationen væsentligt i området vest for 

Musholm. 

Påvirkning af bundfauna 

Bunddyr kan påvirkes direkte af sedimenteret organisk materiale fra havbrugene og indirekte 

af ændringer i biomassen af planteplankton og bundvegetation. 

En moderat sedimentation af organisk materiale kan øge antallet af bunddyr, hvorimod 

en tiltagende sedimentation og iltmangel i sedimentet først vil favorisere bl.a. børsteorme 

og til sidst udrydde alle bunddyr. 

Ved det nuværende havbrug øst for Musholm er der aflejringer dækket af hvide bakteriebelægninger 

under netburene. Under netburene kan der ikke forventes at leve bunddyr 

i produktionsperioden. Aflejringerne reduceres hurtigt omkring netburene, men effekten 

på bundfaunaen i stigende afstand fra havbruget er ikke undersøgt ved en 

systematisk kortlægning. 



Ifølge modelberegningerne vil driften af et havbrug vest for Musholm ikke medføre en 

koncentreret sedimentation under netburene. I perioder med opblanding og iltmætning i 

vandsøjlen kan det forventes, at sedimentation af organisk materiale vil forøge mængden 

af bunddyr. Effekten vil være størst indenfor det planlagte havbrugsområde og aftage 

med stigende afstand nord og syd for havbruget. Det samlede påvirkningsområde, 

hvor der kan forventes en forøgelse og en ændring af bundfaunaen kan være af en størrelsesorden 

på godt 2 km² ved en produktion med en kvælstofudledning på 200 t. 

I de sedimentationsområder, hvor der kan opstå lagdeling og iltsvind i bundvandet i Storebælt, 

kan der forventes en reduktion af bunddyr og i perioder vil bundfaunaen forsvinde. 

I forhold til biomassen af bunddyr i det planlagte havbrugsområde i maj 2001 er 

det maksimale tab af bunddyr beregnet til ca. 0,4 t tørstof ved en produktion med en 

kvælstofudledning på 200 t. 

I kritiske situationer med meget lavt iltindhold i bundvandet i Storebælt, dvs.

opstå dårlige iltforhold i sedimentet og en reduktion af bunddyr. Dermed forringes fødegrundlaget 

for især fladfisk. Påvirkningsområdet er beregnet til maksimalt 0,07 km² 

og vil hovedsageligt være beliggende indenfor havbrugsområdet og i en smal zone nord 

og syd for området. I større områder nord og syd for havbruget vil sedimentationen af 

organisk stof være moderat og fiskenes fødegrundlag forventes ikke at blive forringet. 

De tilbagevendende iltsvind i bundvandet i Storebælt, som får bundfiskene til at fortrække, 

er et regionalt problem. Sedimentationen fra det planlagte havbrug kan i perioder 

med et regionalt betinget iltsvind forventes at forstærke iltsvindet ved bunden i begrænsede 

områder, - primært under netburene. 

Udledningen af næringssalte vil forøge biomassen af planktonalger og bundvegetation 

og dermed iltforbruget til nedbrydning af algerne. Modelberegninger viser, at effekten 

på planktonalger er helt marginal, og forøgelsen af bundvegetation er meget lille i forhold 

til den naturlige variation. Det kan derfor ikke forventes, at udledningen fra det 

planlagte havbrug i væsentlig grad vil ændre bundvegetation og iltforhold og dermed 

forringe fiskenes livsbetingelser i området vest for Musholm. 

Eventuel sygdomsoverførsel til vildfisk vurderes at være et begrænset problem, idet fiskene 

i havbrugene er vaccinerede for at undgå, at medicinfoder skal kunne spredes til 

omgivende fiskepopulationer. 

Selvom det ikke dokumenteret videnskabeligt, kan det tænkes, at gydeforholdene for 

danske ørreder (havørreder, sø-ørreder og bæk-ørreder) kan påvirkes negativt af regnbueørreder, 

som gyder senere og kan benytte de samme gydebanker. 

Påvirkning af fugle 

Det planlagte havbrug kan påvirke forekomsten af vandfugle vest for Musholm som 

følge af forstyrrelse, indskrænkning af fourageringsområde og ændring af fødegrundlag. 

Aktiviteterne i forbindelse med en driftssæson vil være størst i marts- maj i forbindelse 

med udlægning af netbure og udsætning af fisk og igen fra oktober, når slagtningen 

indledes og nedburene inddrages. I perioden fra april til oktober er der ret få vandfugle i 

området omkring Musholm og forstyrrelseseffekten vil være meget begrænset. 

Vurderet udfra nyere fugletællinger er det planlagte havbrug ikke placeret i et kerneområde 

for overvintrende og rastende ederfugle og andre vandfugle. I perioder med intensiv 

sejlads vil fugle blive forstyrret langs sejlruten mellem Reersø og havbruget og lokalt 

omkring havbrugsområdet. Det kan medføre, at fuglene i perioder undgår disse 

områder, men det forventes ikke, at forstyrrelse i relation til havbruget i væsentlig grad 

forringer vandfuglenes fouragerings- og rastemuligheder i området omkring Musholm. 

Der er ikke blåmuslinger af betydning indenfor eller i nærheden af det planlagte havbrug. 

Det kan dog ikke udelukkes, at udviklingen af begroningssamfund på ankre og 

tovværk kan tiltrække fisk, hvilket vil øge fourageringsmulighederne og tilstedeværelsen 

af skarv. 



Påvirkning af marsvin 

Sejlads til og fra havbruget og omkring havbruget kan virke forstyrrende på marsvin, ligesom 

dyrenes fourageringsmuligheder kan påvirkes af havbrugets fysiske tilstedeværelse. 

Selvom støjen fra en foderbåd kan høres i lang afstand af et marsvin, er der tale om en 

støjkilde, som bevæger sig langsomt under transport og fodring. Dyrene har derfor mulighed 

for i god tid at foretage en gradvis kurskorrektion og fortsætte vandring eller fødesøgning 

relativt upåvirket af fartøjet. 

Det forventes derfor ikke, at støj og forstyrrelse ved sejlads til og fra havbruget og indenfor 

havbrugsområdet vil have nogen væsentlig effekt på tilstedeværelsen eller adfærden 

af marsvin omkring det planlagte havbrug. Erfaringen fra det nuværende havbrug 

er, at marsvin tiltrækkes uanset sejladsen. 

Frednings- og naturbeskyttelsesområder 

Den østlige afgrænsning af det planlagte havbrug ligger ca. 500 vest for 6 m dybdekurven, 

som afgrænser området med skærpet målsætning omkring Musholm. 

Modelberegninger for et havbrug med en kvælstofudledning på 200 t viser, at der i en 

periode med maksimal udledning kan forventes en forøgelse af koncentrationen af uorganisk 

kvælstof på 5-10% i området med skærpet målsætning vest for Musholm. Derimod 

kan det ifølge beregningerne ikke forventes, at udledningen af næringssalte fra 

havbruget vil give anledning til biologiske effekter i form af øgede klorofylkoncentrationer, 

nedsat sigtdybde eller forøget biomasse af bundvegetation i området 

med skærpet målsætning vest for Musholm. I overensstemmelse med modelberegningerne 

har der ved igangværende forsøg med søsalat omkring pilotanlægget ikke kunnet 

påvises en spredning af næringssalte ind mod området med skærpet målsætning vest for 

Musholm. 

Sedimentationen af organaisk materiale forventes ikke at medføre en påvirkning af 

bundforhold og bundfauna indenfor området med skærpet målsætning vest for Musholm. 

Andre interesser på søterritoriet 

Det planlagte havbrugsområde og driften af et havbrug vest for Musholm vil ikke have 

nogen væsentlig påvirkning på andre interesser på søterritoriet, herunder marinarkæologiske 

interesser, kystnær sejlads, råstofindvinding og badning og anden rekreativ aktivitet. 

Derimod kan sedimentspild ved råstofindvinding under nordgående strøm muligvis 

give anledning til en sedimentfane i havbrugsområdet, men det forventes ikke at 

give anledning til driftsmæssige problemer. 

Forud for en eventuel klapning af forurenet oprensningsmateriale eller større mængder 

moræneler på klappladser ved Musholm benyttet siden 1991 anbefales det at gennemføre 

en konsekvensanalyse over stofspredningen. 



Påvirkning af trafik på Reersø 

Det planlagte havbrug vil samlet give anledning til en øget trafik på det danske vejnet i 

produktionsperioden fra april til december. I forhold til 1995 vil det planlagte havbrug 

kun medføre en ubetydelig stigning i trafikken på Reersø med lastbil og sættevogn. I 

april-maj vil der være en mindre stigning i antallet af biler med anhænger i forbindelse 

med transport af udsætningsfisk. 

I forhold til perioden siden 1998 vil den samlede transport af udsætningsfisk til det nuværende 

og det planlagte havbrug være uændret. Det samme vil være tilfældet med til 

kørsel til og fra frabrikken på Reersø Havn, idet slagtekapaciteten forventes at forblive 

på det nuværende niveau. 

Derimod vil der være et fald i trafikken med foder gennem Reersø svarende til 50 

vognlæs i produktionsperioden siden 1998. I forbindelse med det planlagte havbrug vil 

alt foder til det nuværende og det planlagte havbrug overgå til søtransport direkte fra fabrik 

i Fredericia. Samtidig ophører sejlads med foder fra Reersø Havn. 

8.4 Foranstaltninger til at reducere miljøpåvirkninger og forslag til 

overvågningsprogram 

Reduktion af miljøpåvirkninger 

De væsentligste miljøpåvirkninger ved det planlagte havbrug er en følge af en sedimentation 

af organisk materiale, hovedsagelig fra fiskenes fækalier. Aflejringerne forventes 

at blive små, og en opsamling af materialet er urealistisk. 

En optimering af fodringen, så den svarer til fiskenes behov, vurderes at være en mulighed 

for at reducere den organiske belastning. En optimering kan baseres på en kontinuerlig 

registrering af vandkvalitetsvariable, som påvirker fiskenes appetit, dvs. temperatur, 

ilt og saltholdighed. Den nuværende on-line registrering af disse variable kan 

kombineres med farvandsmodellen således, at fodringen kan planlægges på basis af en 

forudsigelse af vandkvaliteten. 

Selvom effekten af de udledte næringssalte er begrænset og lokal omkring det planlagte 

havbrug, er der tale om en øget udledning. Udover en optimeret fodring kan udledningen 

af næringssalte muligvis begrænses ved en fortsat foderudvikling, men der er snævre 

fysiologiske grænser for denne udvikling. En teoretisk mulighed for at modvirke en 

stigende udledning af næringssalte er at udvikle en polykultur, hvor fiskeopdræt kombineres 

med dyrkning af makroalger og blåmuslinger, som henholdsvis optager næringssalte 

og filtrerer planktonalger. Det anbefales, at der foretages et udredningsarbejde og 

gennemføres et pilotprojekt, såfremt der skønnes at være et miljømæssigt potentiale. 

Forslag til et overvågningsprogram 

Et overvågningsprogram fastlægges af Vestsjællands Amt. På basis af resultater af en 

overvågning af det nuværende havbrug øst for Musholm foreslås undersøgelser af sedimentet 

før og efter produktionsperioden, undersøgelser af bundfaunaens sammensætning 

ved produktionsperiodens slutning samt undersøgelser af spredning og effekt af 

udledte næringssalte på basis af udsætning af søsalat i produktionsperioden. 



Miljøstyrelsen er ved at udarbejde en havbrugsbekendtgørelse, og det forventes, at 

overvågningsprogrammet vil blive fastlagt efter de nye retningslinier. 



9 REFERENCER 

/1/ Vestsjællands Amt. Vandmiljøovervågning. Overvågning af kystvande 1997. 

/2/ Fyns Amt (2000). Vandmiljøovervågning. Kystvande 1999. Næringsstoftilførsler, 

vandkvalitet og forureningstilstand. Årsager og udvikling 1976-1999. 

/3/ Vestsjællands Amt (2001). Vandmiljøovervågning. Fjorde, kystnære områder 

og åbne farvande 2000- NOVA 2003. 

/4/ DMU (1998). Vandmiljøplanens Overvågningsprogram 1997. Marine områder. 

Åbne farvande – status og miljøtilstand, årsagssammenhænge og udvikling. 

Faglig rapport fra DMU, nr. 254 1998. 

/5/ DHI - Institut for Vand og Miljø (2001). Bundforhold, bundvegetation og 

bundfauna i et planlagt havbrugsområde i Storebælt vest for Musholm. Teknisk 

rapport udarbejdet i forbindelse med en VVM-redegørelse. 

/6/ Durinck, J., H. Skov, F.P. Jensen & S. Pihl (1994). Important Marine Areas for 

Wintering Birds in the Baltic Sea. Report to the European Commission. 

Copenhagen 1994. 

/7/ Skov- og Naturstyrelsen (1993). Fuglene i de danske farvande. Resultaterne af 

landsdækkende undersøgelser 1987-91. 

/8/ COWI/DHI Joint Venture, Ornis Consult & Amphi Consult (2001). The Great 

Belt Link. The Biological Monitoring Programme 1987-2000. Project Report, 

June 2001. Storebælt. Sund og Bælt. 

/9/ DMU (2001). Landsdækkende optælling af vandfugle, vinteren 1999/2000. 

Faglig rapport fra DMU nr. 356. 

/10/ Kinze, Carl Chr. (1987). Hvad ved vi om marsvinet?. Økologisk status over 

Danmarks truede ynglehval. Kaskelot 75: 14-23. 

/11/ Hammond, P., H. Benke, P. Berggren, A. Collet, M.P. Heide-Jørgensen, S. 

Heimlich-Boran, M. Leopold & N. Øien (1995). The distribution and abundance 

of harbour porpoises and other small cetaceans in the North Sea and adjacent 

waters. ICES CM 1995/N:10. 

/12/ Stoltze, M. og Pihl, S. (Red.) (1998). Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark. 

Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov og 

Naturstyrelsen. 

/13/ Stoltze, M. og Pihl, S. (Red.) (1998). Gulliste 1997 over planter og dyr i Danmark. 

Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov og 

Naturstyrelsen. 

/14/ Miljø- og Energiministeriet (1998). Bekendtgørelse om afgrænsning og administration 

af internationale naturbeskyttelsesområder (EF-fuglebeskyttelses- 

c:\data\afdelinger\90-ao\jba\51423-musholm\51423musholm-vvm..doc 

9-1 

DHI - Institut for Vand og Miljø


områder, EF-habitatområder og Ramsarområder). Lovtidende A. Hæfte 159 nr. 

782-790. 13. november 1998. 

/15/ Skov- og Naturstyrelsen (1989). Havbundsundersøgelser. Råstoffer og fredningsinteresser. 

Storebælt. Oversigt. 

/16/ Vestsjællands Amt (2000). Forslag til Regionplan 2001-2012. Redegørelse og 

retningslinier (januar 2000). 

/17/ Vestsjællands Amt (1997). Regionplan 1997-2008. 

/18/ Miljø- og Energiministeriet (1996). Bekendtgørelse om udlæg af overgangsområder 

for indvinding af sand, grus og ral fra havbunden. Bekendtgørelse nr. 

1078 af 11. december 1996. 

/19/ Miljø- og Energiministeriet (1996). Bekendtgørelse om udlæg af overgangsområder 

for stenfiskeri fra havbunden. Bekendtgørelse nr. 1082 af 11. december 

1996. 

/20/ Vestsjællands Amt (2000). Forespørgsel om positioner for foretagne klapninger 

ved Musholm (J.nr.8-75-13-309-1001-1997). 

/21/ DHI Institut for Vand og Miljø.Simulering af iltsvind og eutrofiering som følge 

af Musholm Lax Havbrug. 

/22/ Findley,R.H. & L. Watling (1997). Prediction of benthic impact for salmon 

net-pens based on the balance of the benthic oxygen supply and demand. Mar. 

Ecol. Prog. Ser. 155:147-157. 

/23/ VKI (1999). Undersøgelse af sediment og søsalat omkring havbruget i Musholm 

Bugt. Rapport til Musholm Lax A/S, november 1999. 

/24/ DHI Institut for Vand og Miljø (2001). Undersøgelse af søsalat udsat omkring 

havbruget i Musholm Bugt i 2000. Rapportudkast til Musholm Lax A/S, marts 

2001. 

/25/ DHI Institut for Vand og Miljø (2001). Undersøgelse af sedimentet ved havbruget 

i Musholm Bugt i 2000. Rapport til Musholm Lax A/S, februar 2001. 

/26/ Bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov 

om planlægning. 

/27/ DHI Institut for Vand og Miljø, Skov og Naturstyrelsen og Vestsjællands Amt 

(2001). Bundforhold pg bundvegetation på lavt vand mellem Musholm og 

Nordholm. Notat til Musholm Lax A/S 

/28/ Pearson, T.H. & R. Rosenberg (1978). Macrobenthic succession in relation to 

organic enrichment and pollution of the marine environment. Oceanography 

and Marine Biology. Annual Review 16:229-311. 

9-2 


29/ DHI Institut for Vand og Miljø (2001). Miljøstyring af havbrug. Delprojekt: 

Slamfjernelse under burene. Status samt forslag til pilotafprøvninger. Statusrapport 

til Musholm Lax A/S, juli 2001. 

/30/ DHI Institut for Vand og Miljø (2000). Vurdering af miljøpåvirkninger af et 

planlagt havbrug vest for Musholm ø. Rapport til Musholm Lax A/S, september 

2000. 

/31/ Danish Institute of Fisheries Research (2000). Effects of marine windfarms on 

the distribution of fish, shellfish and marine mammals in the Horns Rev area. 

Report to Elsamprojekt A/S, May 2000. Baggrundsrapport nr. 24. 

/32/ Richardson, W.J. , C.R. Greene, Jr., C.I. Malme & D.H. Thomson (1995). Marine 

mammals and noise. Academic Press, 1995. 

/33/ Vestsjællands Amt (2001). Godkendelse af pilotanlæg vest for Musholm i 

2001. 

/34/ DHI Institut for vand og Miljø (2001). Undersøgelse af søsalat udsat omkring 

et pilotanlæg vest for Musholm i 2001. Igangværende undersøgelser for Musholm 

Lax A/S. 

/35/ DHI (1998). Spredningsberegninger. Rapport til Musholm Lax A/S. 

/36/ Øresundskonsortiet (1995). Sandindvinding på Kriegers Flak. Vurdering af 

virkning på miljøet (VVM). Februar 1995. 

/37/ Baseret på personlig kommunikation med Inger Dalsgaard, Fiskepatologisk 

Laboratorium, Danmarks Fiskeriundersøgelser. 


9-3 



BILAG 



BILAG 1 

Skitse, som viser pilotanlæg samt fortøjningssystem 







BILAG 2 

Pilotanlæg samt søsalatstationer 


Pilotanlæg 

Søsalat stationer 

 

1000 m 


P2 

P1 

P5 

P6 

S3 

S2 

S1 P3 

S4 

S7P4 

S8 

S9 

S10 

10m 

S5 S6 

10m 

6m 

6m 

4m 

2m 

2m 

PILOTANLÆG 

Søsalat stationer

Tillæg 1, VVM - Naturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?