Socialt udsatte grønlændere - Servicestyrelsen

midler. Blandingsmisbrug af hash
og alkohol har været ret udbredt
på grønlænderafdelingen, og så
længe de anbragte har et misbrug,
vil det ofte være vurderingen, at
de ikke er parate til hjemsendelse.
Derfor oprettede man i efteråret
2004 et tilbud om behandling af
alkohol- og hashmisbrug, målrettet
netop denne gruppe på
Herstedvester. Behandlingen forestås
af Frederiksberg Centeret, der i forvejen
har erfaring med behandling af
grønlandske misbrugere (se artiklen
s. 13, red.).
Et andet problemfelt er, at de grønlandske
myndigheder skal være gode
til at gøre en aktiv, opsøgende indsats
for at få de anbragte hjem igen. I forvejen
er det for mange grønlandske
anbragte svært at vende hjem og se
familie og venner i øjnene oven på
den kriminalitet, de har begået. Derfor
står mange i en underlig mellemposition.
De vil gerne hjem, men frygter
samtidig, at de, der skal tage imod
dem hjemme i Grønland, i virkeligheden
helst er fri. På den baggrund er
det let at miste håbet og motivationen
for at komme videre i sit liv.
nytter det?
Alligevel er personalet på afdelingen
ikke i tvivl:
– Det rykker jo, det vi gør hernede.
Vi gør det bare for langt væk fra
deres hjemland, siger afdelingsleder
Karsten Madsen. Psykolog Marianne
Fuglestved og socialrådgiver Juliane
Lange er enige. Indsatsen gør en
forskel.
– Flere anbragte fortæller, at da de
fik dommen til forvaring i Danmark,
var deres første tanke, at nu kunne
de lige så godt begrave sig i hash,
fordi det forekommer så udsigtsløst
på ubestemt tid at være anbragt så
langt væk fra familie, venner, samfund
og sprog. Men på grund af det
store forsorgsarbejde, der sker på
afdelingen, ser vi alligevel, at de finder
motivation til at komme videre,
fortæller Marianne Fuglestved.
retSVæSenet I grønlAnD
retsvæsenet i grønland og den tilhørende lovgivning er et af de få områder, der ikke er
overført til hjemmestyret. Det betyder, at lovgivningen for det grønlandske retsvæsen
sker i folketinget, og at lovgivningen administreres af Justitsministeriet.
Det grønlandske retsvæsen adskiller sig på flere måder markant fra det danske, bl.a. er
retsplejen i vid udstrækning baseret på lægfolk. Den grønlandske kriminallov taler ikke
om straf, men omhandler en række særlige foranstaltninger, som retten kan idømme den
kriminelle.
I 2004 afgav Den grønlandske retsvæsenskommission sin endelige betænkning, der gennemgår
og vurderer hele det grønlandske retsvæsen. Blandt forslagene er:
• en lukket forvaringsafdeling i anstalten i nuuk til farlige kriminelle, der hidtil har været
anbragt i Anstalten ved herstedvester
• en lukket disciplinærafdeling i nuuk for indsatte, som ikke overholder reglerne for
ophold i åbne og halvlukkede afdelinger
• Bedre muligheder for forskellige former for behandling under afsoningen/tilsynet
mod misbrug af alkohol og narkotika, sexologisk og adfærdskorrigerende behandling,
uddannelse mv.
Kriminalforsorgen oplyser, at kommissionens betænkning p.t. er sendt til høring i
grønlands landsting, hvorefter den skal tages op i folketinget.
Kilde: Kriminalforsorgen og www.kriminalforsorgen.dk
Som eksempel nævnes, at der i
dag er flere anbragte på afdelingen
– ud over dem, der deltager i
Frederiksberg Centerets misbrugs- og
efterbehandling – der aflægger rene
urinprøver, dvs. som ikke tager stoffer.
De rene urinprøver åbner for
flere muligheder for at få udgang
under afsoningen og, på længere sigt,
for at komme tilbage til Grønland og
afsone der. Ligeledes er oplevelsen,
at de anbragte åbner sig, reflekterer
over deres handlinger og deltager
aktivt i arbejdet med sig selv.
– ”Jeg brugte min gode hjerne
forkert”, er et udtryk, som eksempelvis
er sagt i en samtale, fortæller
Marianne Fuglestved. Hun mener,
at erfaringerne fra afdelingen
viser, at selv om grønlænderne på
Herstedvester er en endog stærkt
socialt og psykisk belastet gruppe,
kan de fungere godt, hvis bare de får
de rigtige rammer og vilkår.
tur/retur
Spørgsmålet er så, om disse rammer
og vilkår også er til stede i Grønland,
når de anbragte engang vender tilbage
hertil. Det er sket flere gange,
at en anbragt, der er overført til
Grønland, bliver sendt tilbage til
Herstedvester, fordi han ikke overholder
de vilkår om fx tilsyn eller
antabus, der er sat som betingelse for
hjemførslen.
– I Grønland kan myndighederne
godt have svært ved at tage deres
myndighedsrolle på sig og fastslå,
at ”sådan er rammerne, og det kan
der ikke pilles ved”, siger socialrådgiver
Juliane Lange, der selv er
fra Grønland. Den tøvende autoritet
mener hun bl.a. skyldes, at Grønland
er et lille samfund, hvor den person,
der skal sættes rammer for, let kan
være ens nabos søn eller en tidligere
kollega. Dertil kommer, at Grønland
ikke har tradition for de samme frihedsstraffe,
som vi ser i Danmark.
– Men sagen er, at den gruppe vi
arbejder med her, netop har brug for
sådanne rammer. Ellers går det galt.
Og derfor er det vigtigt, at de grønlandske
myndigheder tager den rolle
på sig, siger Juliane Lange.
udsat I nummer 7 I 3. årgang I marts 2006 1