Socialt udsatte grønlændere - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

foto: Mogens holm Sørensen grønlands mange sprog InteRvIew: Det betyder alt for grønlands fremtid, at de unge får en uddannelse og ordentlige sprogkundskaber. Men det kræver sidestilling af grønlandsk, dansk og engelsk, mener tine Bryld SoCIAlrÅDgIVeren og forfAtteren tIne BrylD, landskendt som studievært i radioprogrammet ”tværs”. Blandt hendes mange engagementer har været Mødrehjælpen, Christiania og ikke mindst grønland, som hun har skrevet flere bøger om, senest ”hjemmestyrets børn – årgang ’79”, Aschehoug 2002. Citaterne er alle fra denne bog. Af reDAKtør SAnne BertrAM, VfC SoCIAlt UDSAtte Hvis du ikke får en uddannelse, er risikoen for social udstødning markant større. Det gælder alle vegne. Det særlige for Grønland er den rolle, sproget – eller rettere sprogene – spiller, for dine muligheder for tage en uddannelse. Spørgsmål om sprog og uddannelse fylder derfor et stort, selvstændigt afsnit i Tine Brylds interviewbog med grønlandske unge, Hjemmestyrets børn, og går også som en rød tråd gennem mange af bogens samtaler. Schandorff, lærling). flere sprogkulturer – Grønlandsk er modersmålet, og sådan skal det være, men situationen i dag er, at der går unge ud af folkeskolen uden at kunne tilstrækkeligt dansk og engelsk. Det er flere gange blevet præciseret blandt andet af ”Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi” (2004, red.), at det er ”helt afgørende for de fremtidige muligheder, at kvaliteten og resultaterne på skole- og ungdomsuddannelsesområdet markant øges, så blandt andet det alt for store frafald efter folkeskolen kan reduceres”, citerer Tine Bryld og fortsætter: – Så mange af de unge i dag kan ikke dansk nok til at kunne tage en uddannelse. Meget af undervisningen foregår på dansk, og de fleste bøger er på dansk, også på de kortere uddannelser. En del grønlandske unge må tage til Danmark for at få en videregående uddannelse. Tine Bryld forklarer, at de typisk er dansktalende, men at de oplever den danske kultur og indforståethed meget anderledes og derfor kan føle sig meget uden for. Mange starter også med dårligere faglige forudsætninger end de danske studerende, og frafaldet på uddannelserne er højt. – Oven i købet er det sådan, at en grønlandsk studerende kan komme ind på en hvilken som helst uddannelse i Danmark med et 8-tal, selv om der kræves et højere snit for danske studerende. Denne positive særbehandling mener jeg er diskriminerende – og også skadelig, da en grønlandsk studentereksamen ikke er på samme niveau som en dansk. På den måde udsætter du de grønlandske studerende for yderligere et fagligt nederlag, siger Tine Bryld. Babygrønlandsk Den ændrede prioritering mellem undervisningen i dansk og grønlandsk er en af de vigtigste årsager til, at Grønland i dag har adskillige sprogkulturer. Nogle taler begge sprog flydende, nogle mestrer det ene og kan klare sig på det andet, og andre kan enten kun grønlandsk eller kun dansk. Og så er der endelig dem, der taler lidt af hvert, men uden at kunne nogle ”Vi startede 24 elektrikerlærlinge, og vi af sprogene fuldt ud. er nu 12 tilbage, som jeg regner med alle Umiddelbart kan det være svært fuldfører. Sådan er det på de fleste uddan- at forstå, at der er <strong>grønlændere</strong>, nelser. Mere end halvdelen falder fra, men som slet ikke taler grønlandsk; ofte unge fra Nuuk. Men inden de unge ønsker en uddannelse”. (Flemming det grønlandske sprog blev opprioriteret i skolen, var der grønlandske familier – tit de veluddannede – der valgte kun at tale dansk med børnene. – Der er en klar klassedeling i det med sproget. De, der kun taler grønlandsk, kan der være en vis respekt om, for i dag giver det status at tale grønlandsk. Men socialt set er dine muligheder større, hvis du behersker dansk, og du er absolut bedst stillet, hvis du kan begge sprog perfekt. Derfor er der også mange af de dansksprogede, der ønsker at lære grønlandsk. Men det er svært! Der er kurser i det nu, men mange giver op undervejs, fordi de
liver drillet med, at de taler ”babygrønlandsk”, fortæller Tine Bryld. efterslæbet Tine Bryld understreger, at sammenlignet med tidligere, er uddannelsesniveauet i dag væsentligt bedre. Men det er langt fra tilstrækkeligt. Nok er der langt flere grønlandsk uddannede lærere, men der er fortsat en stor lærermangel. Og der er fortsat et vældigt uddannelsesefterslæb, fordi man alt for sent kom i gang med at uddanne <strong>grønlændere</strong>. – Da Grønlands kolonistatus blev ophævet i 1953, blev der lavet en lang række love og betænkninger om udviklingen af det grønlandske samfund fra et fisker- og fangersamfund til et moderne samfund på niveau med de europæiske. Men det var danske virksomheder og deres medarbejdere, der stod for opbygningen af det nye samfund. Grønlænderne stod og så på, at man satte strøm på landet via danske ingeniører osv. Efter min opfattelse burde man på et langt tidligere tidspunkt have satset på at uddanne og engagere grønlænderne, så de kunne være aktivt ”Jeg mistede min naturlige selvtil- lid, da jeg kom til Danmark. (...) Jeg tror, det har en del at gøre med det, vi tidligere har talt om: sproget og koden til det danske sprog. Angsten for at blive mis- forstået”. (Malik Hegelund Olsen, ingeniørstuderende). involveret i den voldsomme udvikling, der blev sat i gang omkring 1960, siger Tine Bryld. Tine Bryld forklarer, at der i de sidste år er brugt mange ressourcer på at opgradere fagene, især på handelsskolerne og de tekniske uddannelser. Det har betydet, at nogle ikke har kunnet optages, fordi deres sprogkundskaber ikke har været gode nok. – Efter min mening burde man i højere grad satse på ”barfodsuddannelser”, altså korte uddannelser, der også er tilgængelige i lokalområderne. Fordi landet er så stort, og befolkningen bor så spredt, er der i dag mange, der må rejse langt for at få et uddannelsestilbud. Det betyder også at mange opgiver på forhånd eller dropper ud undervejs, fordi hjemveen og længslen efter familie og kæreste – og nogle gange også børn – bliver for stor, fortæller hun. ”Vi blander sprogene. Der er så mange ord, der ikke findes på grønlandsk. Især er det svært at beskrive følelser på grønlandsk. Måske fordi vores forfædre ikke var til så meget snak.” (Alice Sørensen, journalistelev). foto: getty Images fremtiden Fattigdommen var tidligere meget stor, og der er fortsat mange fattige familier og enlige i Grønland. Arbejdsløsheden er i visse områder høj, og kontanthjælpen er lav – 300- 400 kr. om ugen. Her er husleje og andre faste udgifter dog betalt. – Der er simpelthen ingen vej udenom fortsat at satse på en bedre folkeskole og bedre muligheder for at indstille sig på omstilling. Men efter min vurdering kræver det, at man styrker dansk og engelsk. Måske skal man starte med grønlandsk sprogundervisning allerede i børnehaven, så de er bedre funderede, når de skal have dansk og engelsk i skolen, siger Tine Bryld. Under sin interviewrejse nåede Tine Byld at tale med 10% af den årgang, der er født i hjemmestyrets år, 1974. Og selv om der er mange svære og barske historier imellem, har hun stor tillid til de unges formåen. – Jeg var imponeret over de mange unge, der trodser barrierer og knokler for at klare sig, og jeg er sikker på, at de i stigende grad vil markere sig i den politiske debat om Grønlands fremtid, siger hun. udsat I nummer 7 I 3. årgang I marts 2006
Page 1 and 2: teMA: 8 10 16 Socialt udsatte grøn
Page 3 and 4: Af SenIorKonSUlent ole thoMSen, VfC
Page 5: et. Om det er fordi, der endelig sk
Page 9 and 10: Grønlænderens sociale problemer f
Page 11 and 12: er grønlænder. Altså, hvor mange
Page 13 and 14: , ; Minnesota på grønlandsk grøn
Page 15 and 16: midler. Blandingsmisbrug af hash og
Page 17 and 18: SoCIAloMrÅDet I grønlAnD grønlan
Page 19 and 20: SÅ ÅBneDe KoMPetenCeCenter ProStI

Socialt udsatte grønlændere - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?