Socialt udsatte grønlændere - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

leder foto: rune Backs Anne WornIng CenterChef en uset gruppe For nogle år siden deltog jeg sammen med nordiske kolleger i en studietur i Australien. De australske socialarbejdere fortalte om, hvordan de igennem mange år havde deltaget i det nationale forsoningsarbejde over for den oprindelige, aboriginale befolkning. Blandt andet havde socialarbejderne påtaget sig det historiske, kollektive og faglige ansvar for tvangsanbringelsen af aboriginale børn og beklaget det skete. Derefter spurgte de os, gæsterne, om hvordan vi arbejdede med som socialarbejdere at vedkende os vores ansvar for overgreb på vores nationale etniske mindretal, i dette tilfælde samerne og grønlænderne. Vores svar var slående – tavshed. Også her i landet kender vil til tvangsanbringelse og -forflytning af grønlandske børn og unge. Også her kender vi til kolonialismens uskønne eftervirkninger i forhold til kultur, sprog og adfærd. Uden at det nogensinde har givet anledning til kollektiv erkendelse af ansvar. Der har heller ikke været megen faglig opmærksomhed på de ganske særlige problemer, en gruppe danskere med statsborgerskab, nemlig grønlænderne, er udsat for. Ikke alle grønlændere, naturligvis. Men uforholdsmæssigt mange. Mange syddanskere kender kun til grønlændere som sociale problemer. Synlige i de syddanske byer som hjemløse og berusede. Som ”grænseløse” familier, der sanseløse begår seksuelle overgreb og vold mod hinanden i grønlandske bygder. Det billede er der ingen, der kan afvise. Men der er også et andet billede, som må fastholdes. Et billede, der via de historiske forklaringer kan medvirke til at skabe forståelse for, hvordan der i det sociale arbejde skal ageres for at forebygge og afhjælpe eftervirkningerne af et kultursammenstød, der udsætter grønlænderne for massivt flere sociale problemer, end resten af vi syddanskere risikerer at blive udsat for. I Syddanmark og i Grønland. Retfærdighed er at behandle forskellige mennesker forskelligt. At tage særlige hensyn til de særlige forhold, grønlænderne lever under som etnisk minoritet i deres eget land. Jeg håber, at vi med dette nummer af Udsat kan medvirke til at skabe opmærksomhed på en uset gruppe, der behøver en særlig indsats. 3 5 6 8 8 10 12 13 14 16 18 19 bagsiden Indhold Udsatte grønlændere i Danmark grønlændere i Danmark er kulturelt fremmede i et omfang, det er svært at begribe Som en anden posedame ”De vidste ikke, det var mor”. romanuddrag grønlands mange sprog grønlands fremtid afhænger af sprogkundskaber og uddannelse. Interview Sort i sort? Dyster bog om eksklusion. Anmeldelse Det antiracistiske dilemma Socialt arbejde i krydsfeltet mellem ligebehandling og anerkendelse Mere tid, færre kajakker Behov for tid, tolke og lydhørhed i indsatsen over for udsatte grønlændere. Interview Vinterdage i Miteq ”Jeg vil gerne af med alt det indeni”. Dagbogsnoter Minnesota på grønlandsk Misbrugsbehandling med løsningsorienteret tilgang hurdler for hjemsendelse herstedvesters grønlandsafdeling har flere anbragte i dag end for ti år siden Socialrådgiver i grønland når din næste er din klient Socialt projekt for enspændere? Debat om konceptet bag hjemløseavisen hus forbi Så åbnede Kompetencecenter Prostitution fotocollage Bomben under grønlands velfærd De sociale problemer er en tikkende bombe under grønlands udvikling og velfærd. Kommentar Udsat I 3. årgang, nr. 7, marts 2006. I Udsat udgives af Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte. Bladet bringer nyheds- og baggrundsstof om socialt arbejde med udsatte grupper. I Teksterne kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. I Redaktionen modtager gerne forslag til indlæg til bladet, men forbeholder sig ret til at vurdere deres relevans. I Synspunkter, der fremsættes i eksterne bidrag eller i interview o.l., er ikke nødvendigvis dækkende for centrets holdning. I Bladet er gratis og udsendes til bl.a. amter og kommuner samt institutioner inden for centrets fagområder. I Der kan tegnes abonnement ved henvendelse til centret. I Bladet kan downloades fra centrets hjemmeside www.vfcudsatte.dk I Redaktionsgruppe: Centerchef Anne Worning (ansvarshavende), Sanne Bertram (redaktør), Henriette Zeeberg og Annelise Pawlik. I VFC Socialt Udsatte, Suhmsgade 3, 1125 København K, tlf. 33 17 09 00, fax: 33 17 09 01, www.vfcudsatte.dk I Design: Aakjærs a/s, Vejle. I Tryk: Datagraf Auning AS. I Oplag: 8.500. I ISSN-nr.: 1603-8606. I Redaktionen af dette nummer er afsluttet primo marts 2006. I Forsideillustration: Aakjærs.
Af SenIorKonSUlent ole thoMSen, VfC SoCIAlt UDSAtte De fleste ”almindelige mennesker”, der ikke direkte er født til rigdom eller armod, forestiller sig ind imellem, hvor galt det kan gå. Hvor let det er at miste fodfæstet og ryge ned ad samfundsstigen pga. personlige, helbredsmæssige, arbejdsmæssige eller sociale omstændigheder og dermed at havne som social udsat. Nogle oplever en reel trussel om social deroute, og nogle får faktisk en kortere eller længere tur i rutsjebanen. For dem, der nøjes med gyset, kan der, når det gælder forståelsen af udsatte grønlændere i Danmark, være grund til at tilføje vores værste forestillinger en ekstra dimension og forestille sig, at den sociale udstødning finder sted i et kulturelt fremmed samfund, fx i Afrika eller Sydøstasien. Det er reelt situationen for de dårligst fungerende grønlændere, der af organisationer og aktører på området skønnes at udgøre mellem 700 og 900 personer. De er ramt af de samme multisociale problemer som socialt udsatte danskere – typisk misbrug, hjemløshed, arbejdsløshed og psykiske lidelser – men er samtidig kulturelt fremmede i et omfang, det kan være vanskeligt at begribe, og som historisk set ikke er blevet taget særligt alvorligt. Grønlændere er imidlertid både kulturelt, historisk, demografisk og geografisk meget langt fra syddanskerne. Det understreges af simple fakta som, at der bor ca. 1 % af det danske befolkningstal i Grønland på et areal, der er ca. 50 gange så stort som Danmarks; at Grønland indtil for ikke så forfærdelig mange år siden var et fangersamfund, befolket af inuitter, og at Grønland har polarklima. Udsatte grønlændere i Danmark Socialt udsatte grønlændere er ramt af de samme multisociale problemer som socialt udsatte danskere – typisk misbrug, hjemløshed, arbejdsløshed og psykiske lidelser. Men de er samtidig kulturelt fremmede i et omfang, det kan være vanskeligt at begribe, og som historisk set ikke er blevet taget særligt alvorligt et omstillingsproblem? Man kan spørge, om problemet primært handler om at skulle omstille sig fra grønlandsk til dansk kultur. Men det er sjældent den eneste vanskelighed, problemerne har ofte rod i en personlig livshistorie. Et flertal af de udsatte grønlændere har, inden de kom til Danmark, oplevet en barndom med fx alkoholmisbrug, incest, vold og selvmord. Mange kommer fra små isolerede samfund. Der er store forskelle i kulturer inden for Grønlands egne grænser og modsætninger mellem forskellige befolkningsgrupper, der følger med og vanskeliggør deres situation, når de tager til Danmark med håb om at skabe et bedre liv. Der flytter færre grønlændere til Danmark end tidligere. fortsættes side 4... UnDerSøgelSen ”grønlænDere I DAnMArK” har bl.a. undersøgt, om der til grønlændernes formelle danske statsborgerskab svarer et faktisk medborgerskab i det danske samfund. Undersøgelsen omfatter ca. 9 % af de voksne grønlændere, der er født i grønland, men lever i Danmark. Der bor ca. 7.000 grønlændere i Danmark, hvoraf mange har en form for dobbelt identitet. De fleste befinder sig godt, men nogle føler sig diskrimineret. Den typiske herboende grønlænder findes ikke. Den største trussel mod grønlændernes fulde medborgerskab er måske, at den danske befolkning ikke opfatter dem som fuldgyldige medlemmer af det danske samfund. lise togeby, ”grønlændere i Danmark – en overset minoritet”, Århus Universitetsforlag, 2002. udsat I nummer 7 I 3. årgang I marts 2006 Illustration: Aakjærs
Page 1: teMA: 8 10 16 Socialt udsatte grøn
Page 5 and 6: et. Om det er fordi, der endelig sk
Page 7 and 8: liver drillet med, at de taler ”b
Page 9 and 10: Grønlænderens sociale problemer f
Page 11 and 12: er grønlænder. Altså, hvor mange
Page 13 and 14: , ; Minnesota på grønlandsk grøn
Page 15 and 16: midler. Blandingsmisbrug af hash og
Page 17 and 18: SoCIAloMrÅDet I grønlAnD grønlan
Page 19 and 20: SÅ ÅBneDe KoMPetenCeCenter ProStI

Socialt udsatte grønlændere - Servicestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?