Socialt udsatte grønlændere - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

1 Socialrådgiver i grønland Du skal udføre dit arbejde, du skal holde dit tavshedsløfte selvfølgelig, men du skal også have et privatliv, og du skal kunne danse om juletræet med ham, der er din klient. Mangt og meget er på retur i grønland, men samfundene er stadig små. Af lIS MonA JenSen, KonStItUeret reKtor PÅ SoCIAlrÅDgIVerUDDAnnelSen I grønlAnD Vi drager af sted mod den allernordligste del af halvkuglen, op mod en storslået natur, mod den klare luft, og mod et sted hvor der er højt til loftet. Sådan er naturen i Grønland jo, men anderledes ser det ud i byerne, hvor der billedligt talt kan være lavt til loftet. I generationer har grønlænderne levet og overlevet sammen i små samfund. Samfund, hvor kendskab til fjeldet og havet influerede direkte på liv og død. Det var et liv, hvor man var afhængige af hinanden, hvor man behøvede hinanden, og hvor man kom hinanden ved, sådan som man nu gør det i små samfund. I dag er mangt og meget af den gamle fangerkultur på retur, men samfundene er stadig små. Din klient er din næste Jeg vil invitere læseren på en rejse til et sted, hvor socialrådgiveren må kæmpe om retten til et privatliv, og hvor det er livsnødvendigt for hende eller ham at kunne sætte SMÅ SAMfUnD Modsat de fleste andre steder i verden bor størstedelen af borgerne i grønland i bygder og små byer. grønland tæller en befolkning på små 60.000 indbyggere, disse er fordelt på 18 byer (kommunale centre) og 59 bygder. Den langt overvejende del af befolkningen bor i byer på mellem 1.100 og 3.200 indbyggere, resten bor enten i bygderne, som normalt tæller mellem 30 og 270 indbyggere, eller i nuuk. grænser. De fleste af Grønlands byer er så små, at du ikke kan undgå at møde historier om dig selv, og handler de ikke om dig, så handler de i hvert fald om en, du kender. Det kræver noget særligt, når du efter et møde med en klient kan være ganske sikker på, at du i løbet af dagen eller efter fyraften igen vil møde din klient eller hans kone eller hendes samlever. Måske på posthuset, i byens eneste kolonialforretning, til kaffemikken hos veninden, i forsamlingshuset eller til skolebestyrelsesmødet. Ups, jeg glemte, at jeres børn leger sammen, og at jeres familier kender hinanden og det måske flere generationer tilbage. Således er frirummet et ikke-eksisterende fænomen heroppe. Og således forandres også billedet af den udsatte. For den udsatte kan nemt være ens nabo, eller ens søsters bedste veninde, eller ens fætter eller grandnevø, og måske er du den eneste sagsbehandler i afdelingen. Du skal udføre dit arbejde, du skal holde dit tavshedsløfte selvfølgelig, men du skal også have et privatliv, og du skal kunne danse om juletræet med ham, der er din klient. Sådanne arbejdsbetingelser stiller bestemte krav til socialrådgiveren. Dels krav om psykisk robusthed og stabilitet, dels krav om ustandseligt at kunne sætte grænser uden at bryde med stedets almindelige normer for samvær. Den grønlandske socialrådgiver må hele tiden mærke efter sine egne personlige og faglige grænser og holde kortene tæt til kroppen, for man bærer på betydningsfuld og tabubelagt viden om sine naboer, veninder, tidligere skolekammerater og gamle kærester. Er der noget at sige til, at det kan opleves som truende? Derfor – og nok så nødvendigt – søger mine kolleger langs kysten konstant den supervision, de kan få. foto: getty Images
SoCIAloMrÅDet I grønlAnD grønlands hjemmestyre overtog i 1980 det formelle ansvar for det sociale område. I loven om Arbejds og socialvæsen er opgaverne beskrevet således: • At gennemføre foranstaltninger for i rimeligt omfang at forebygge sociale vanskeligheder • At afhjælpe opståede sociale vanskeligheder • At gennemføre en særlig bistandsvirksomhed for grønlændere i Danmark Dansk social lovgivning gælder derfor ikke i grønland, idet grønlands landsting selv beslutter indholdet og omfanget af den socialpolitiske indsats i landet. (Se evt. hjemmestyrets hjemmeside: www.nanoq.gl). Ansvaret for sociallovgivningen i grønland er henlagt til At sætte grænser Der er i Grønland en lang tradition for at deles om ting, dette gælder ikke mindst i de mindre byer; man deles om fangsten, båden, kagen, arbejdsbilen, så hvorfor ikke dele viden? Selvom socialrådgiveren beskytter sine grænser og hæger om sin viden om klienter, så er det ikke sikkert, at omgivelserne forstår et sådant ’ejerskab’ til en bestemt viden, og slet ikke at de vil respektere dette forhold. I en lille by er det svært at skabe og bevare en grænse mellem jeget som socialrådgiver og jeget som privat person, når andre mennesker ikke vil respektere eller forstå denne markering. Og selvom man synes, man har ”fri” uden for arbejdstiden, så er det vanskeligt, når man møder sine klienter på gaden, eller når de ser på en, og henvender sig til en som ’rådgiveren på kommunen’ eller bare ’N.N. fra kommunen’. Der kan let opstå situationer, hvor en klient, eller klientens modpart, pludselig vil diskutere en sag med dig på posthuset eller i butikken, uden at du har mulighed for at tage til genmæle, fordi du selv tager din tavshedspligt alvorligt. Grænsesætning er vanskeligt, og det er endnu vanskeligere, når ens klient ikke ser dig som socialrådgiver, men som sin gamle veninde, der ligesom andre rejste bort for at uddanne sig og nu er kommet fin tilbage. Og nu siger du, at kommunen har besluttet at tvangsfjerne hendes barn. Men hvordan kan du, som gammel veninde, bare bestemme det, vil din klient tænke – og måske også sige. Og her kommer den anden pointe: At man skal være fagligt skarp og have modet til at kunne leve med sine beslutninger og vurderinger. Man skal kunne stå ved dem og rumme dem. Man skal være så sikker på sin beslutning, at man fundamentalt tror på, at det var det fuldkomment rigtige, man gjorde, for du kommer til at stå til regnskab for den, når du efter fyraften er på vej hjem og møder din nabo. Og du skal kunne se både ham og dig selv i øjnene. landsstyreområdet for familier og Justitsvæsen. Den daglige admini stration varetages af familiedirektoratet i nuuk og enkelte decentrale enheder, bl.a. direktoratets afdeling i grønlands repræsentation i København. Det sociale sikkerhedsnet består af en række økonomiske og ikkeøkonomiske ydelser. nogle ydelser gives skønsmæssigt ud fra individuelle behov, medens andre udbetales efter objektive kriterier og kaldes sikringsydelser. Det lokale ansvar for den sociale indsats er henlagt til kommunerne, og kommunalbestyrelserne træffer afgørelser i alle forhold, som ikke ved anden lovgivning er henlagt til andre myndigheder. Kilde: socialrådgiver Dorte Demant, grønlands repræsentation i København. At gøre en forskel Et andet markant træk ved socialrådgiverens arbejde i de grønlandske kommuner er det høje arbejdspres. Mange kollegers stillinger står ubesatte, og socialrådgiveren står selv med vurdering og beslutning og render fra Herodes til Pilatus med sagen. Således kan en socialrådgiver i en større kommunes børn- og ungeafdeling stå med ansvaret for 80 og nogle gange flere sager fra første dag på arbejdet. Det er umenneskeligt at tænke på, hvor lidt tid man har til at udfærdige handleplaner, selv hvis man fast overskrider den formelle arbejdstid på 40 timer om ugen, som mange gør. Socialrådgiveren står mange gange alene på et område og med mange forskellige opgaver, og således er evne til at prioritere og bevare overblikket absolut nødvendige forudsætninger for, at tingene fungerer. Arbejdsforhold som disse fordrer helt bestemte formelle kvalifikationer og personlige evner. De formelle kvalifikationer – fra læring om grænser til forståelse af sociale problemer – får man som del af sin uddannelse på Socialrådgiveruddannelsen i Grønland. Men til jobbet hører andre kvalifikationer, som vanskeligt lader sig lære på en uddannelsesinstitution, og det er personlige evner som viljefasthed, tålmodighed, stabilitet, stædighed og det at ville og tro, man kan gøre en positiv forskel. lIS MonA JenSen er uddannet på S ocialrådgiveruddannelsen i grønland i 1990 og diplomuddannet som familieterapeut i 2001 på Den Sociale højskole i København. hun har arbejdet i forskellige kommuner i grønland og Danmark og blev i 2005 konstitueret som rektor på Socialrådgiveruddannelsen i grønland. udsat I nummer 7 I 3. årgang I marts 2006 1
Page 1 and 2: teMA: 8 10 16 Socialt udsatte grøn
Page 3 and 4: Af SenIorKonSUlent ole thoMSen, VfC
Page 5 and 6: et. Om det er fordi, der endelig sk
Page 7 and 8: liver drillet med, at de taler ”b
Page 9 and 10: Grønlænderens sociale problemer f
Page 11 and 12: er grønlænder. Altså, hvor mange
Page 13 and 14: , ; Minnesota på grønlandsk grøn
Page 15: midler. Blandingsmisbrug af hash og
Page 19 and 20: SÅ ÅBneDe KoMPetenCeCenter ProStI

Socialt udsatte grønlændere - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?