okTober 2006

hørelsen 8•06 

Læs om Tinnitus og terapi 

Nyfødt med høreproblemer 

Fik arbejdsglæden tilbage med fleksjob 

Mariann hjælper patienterne 

Nr. 8•okTober 2006 • udgiveT aF LaNdsForeNiNgeN For bedre høreLse

9 504 0249 010 HØRELSEN 

Inteo 

En spændende ny verden 

af lyde — skræddersyet til dig 

• Få et mere diskret høreapparat 

- uden at gå på kompromis 

• Forstå alt omkring dig 

• Oplev uovertruffen 

taleforståelighed i støj 

• Genopdag lyde, du ikke har 

hørt i årevis 

Udviklet af Widex – teknologisk førende inden for høreapparat- 

industrien. Inteo er en helt ny måde at bringe verdens lyde til 

dig. Det er det første høreapparat, som hele tiden skræddersyr 

din verdens lyde efter dine personlige behov og ønsker. Hver 

dag. Hver time. Hvert sekund. 

Hvis du vil have det bedste, skal du have Inteo. 

For yderligere information kontakt os på tlf. 44 35 56 00

L e d e r 

Søren Dalmark, 

landsformand 

Fortsat fokus på 

ventetider 

De fleste er nok blevet trætte af at høre om de 

lange ventetider på udlevering af høreapparater 

fra de offentlige høreklinikker. 

Det er dog nødvendigt at fortsætte fokus på 

området, indtil vi kan se en positiv udvikling med 

kortere ventetider. 

I Danmark har vi flere end 500.000 mennesker 

med høretab, og ca. 300.000 er afhængige af høreapparat 

for at kunne fungere såvel privat som på 

arbejde. Uden hørelse opstår der store problemer, 

og resultatet kan hurtigt blive isolation og tab af 

erhvervsevne. 

Det er dette scenario der bliver til virkelighed, 

når mennesker med høretab ikke bliver afhjulpet 

så godt som muligt og så hurtigt som muligt. 

Folketinget har tidligere behandlet problemet, 

og med gode intentioner blev der vedtaget en lov 

om økonomisk støtte til at købe sit høreapparat 

hos privat forhandler. 

Det har bare ikke nedbragt ventetiderne på de 

offentlige klinikker, som udleverer lige så mange 

høreapparater som tidligere, nu blot med øgede 

ventetider. 

LBH synes, det er positivt med valgmuligheder. 

Virkeligheden er dog, at der mange steder i landet 

ikke er et reelt valg mellem offentlig og privat behandling. 

Med de lange ventetider er mennesker 

tvunget til at købe deres eget høreapparat, og selv 

med tilskud på mere end 5.000 kr. må de ofte betale 

lige så meget selv. At vente på den offentlige 

klinik vil for langt de fleste betyde store sociale 

problemer og for erhvervsaktive en direkte trussel 

om fyring fra arbejdet på grund af manglende 

evne til at kunne kommunikere. 

LBH har nu bedt om foretræde for folketingets 

sundhedsudvalg for at sætte fokus på ventetiderne 

og på samspillet mellem offentlige høreklinikker, 

privat leverandører og ørelæger. 

Trines kamp mod Tinnitus 4 

TrT-Tinnitus retraining Therapy 6 

Nyfødt med høreproblemer 8 

hun giver patienterne høreomsorg 10 

høresagen til debat i Århus 14 

TdC syltede telefonsag 16 

et bedre liv med fleksjob 20 

brug specialkonsulenterne 24 

Redaktion: 

Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre 

e-mail: hoerelsen@lbh.dk 

Tlf.: 3675 4200 · Fax: 3638 8580 

Teksttelefon: 3638 8573 

Ansv. redaktør: Irene Scharbau (DJ) 

Aktivitetsoversigt: Helle Simonsen 

Layout: Brandpunkt 

Tryk: Scanprint 

hvert nummer: 

Synespunkt 18 

Teknikken 26 

Aktiviteter og adresser 30 

hørelsen 8•06 

okTober 2006 • MedLeMsbLad For LaNdsForeNiNgeN For bedre høreLse 

4 

20 

14 

Annoncer: media-people 

Annoncetelefon: 39200855 

mail: info@media-people.dk 

Deadline for oktober-nummeret: 

Annoncer: 19.10.06 

Aktiviteter: 04.10.06 

Oplag: 12.500 • ISSN 0018-4934. 

Forsidefoto: Lars Aarø 

3 

hørelsen 08·06

hørelsen 08·06 

4 

Tinnitus 

Trines kamp mod tinnitus 

Flyt Fokus – fra dig selv 

I syv år har Trine Brandt hansen døjet med en konstant 

tinnitus. hun måtte slås for at bevare sit arbejde og 

samtidig overbevise en sagsbehandler, der ikke troede 

på hende. I dag stortrives Trine i et fleksjob på Bogø 

Af journalist Eva Helena Andersen 

F 

orestil dig du sidder en aften 

hjemme hos dig selv. Pludselig 

lyder der en skærende tone som 

fra prøvebilledet i fjernsynet, bare meget 

højere. Men fjernsynet er ikke tændt og 

med rædsel går op for dig, at den uudholdelige 

lyd er inde i dit eget hoved. 

Sådan kom Trines tinnitus pludselig 

fra den ene dag til den anden og har 

generet hende konstant lige siden. 

– Min reaktion var meget voldsom. 

De fleste har prøvet at sidde med en 

momentan tinnitus, men den her blev 

bare hængende, forklarer Trine, der 

måtte sygemelde sig fra arbejdet på 

passagerafdelingen i Københavns lufthavn. 

Ind til for nylig boede hun med 

mand og to børn på Amager. 

– Til at starte med kunne jeg slet 

ikke fungere. Jeg gik bare rundt derhjemme 

og holdt mig for ørerne eller 

sad og vuggede frem og tilbage. Min 

stakkels mand anede ikke, hvad han 

skulle gøre for at hjælpe mig, fortæller 

Trine, der via sin ørelæge blev henvist 

til en audiologisk afdeling. Her fik hun 

udleveret et par modlydsapparater, 

også kaldet maskere, som med lave 

brummetoner kan dæmpe den skærende 

lyd. Der var ikke noget galt med 

Trines hørelse ellers. Men hun opgav 

at bruge apparaterne, fordi den nye 

susen fra dem også generede. På grund 

af generne fra tinnitus var det en kamp 

at passe fuldtidsjobbet i passagerafdelingen, 

så Trine forsøgte i en periode at 

skifte til fly-rengøringen: 

– Foran i flykabinen var der en meget 

gennemtrængende brummelyd, 

som var dybt generende for de andre. 

Men for mig var det forløsende med 

flystøjen, som gik ind og modvirkede 

hyletonen i hovedet, forklarer Trine 

med et smil. Til sidst måtte hun dog 

opsige sit arbejde i lufthavnen gennem 

21 år og stoppede for to år siden. 

du smiler da og virker glad 

Da Trine i sin tid begyndte i passagerafdelingen, 

kørte bagagebåndet konstant. 

– Båndet er skiftet nu, så man kan 

ikke gå ind og måle støjen fra dengang. 

Men jeg er ikke tvivl om, at det var over 

det tilladte. Når båndet nogle gange 

gik i stå, blev vi helt overraskede over, 

hvor stille der pludselig blev, fortæller 

Trine. Hun klagede forgæves til Arbejdsskadestyrelsen, 

fordi hun er overbevist 

om, at støjen fremprovokerede 

tinnitusen. 

Det er meget almindeligt, at Trine 

skal argumentere ekstra meget for at 

overbevise andre om, at hun rent faktisk 

har en lidelse: 

– Selv om tinnitus er en anerkendt 

lidelse har mange svært ved at tro på, 

at den eksisterer. En diskusprolaps eller 

en brækket arm kan man bedre forholde 

sig til, mener Trine, som måtte 

kæmpe for at forklare sagsbehandleren 

problemets omfang: 

– Jeg kunne mærke, at sagsbehandleren 

syntes, at det var skaberi, og at hun 

ikke troede på mig. Det endte med, at 

jeg fik et regulært sammenbrud. Så 

blev hun forskrækket og lagde tonen 

helt om, fortæller Trine. 

– Du smiler da og virker glad, siger 

folk. Men de aner ikke, hvordan der 

er bag facaden. Det kan man kun selv 

vide, forklarer Trine der har været gennem 

det klassiske mønster med selvmedlidenhed 

og selvmordstanker. 

– Jeg tror, at det er en naturlig reaktion. 

Jeg har da somme tider ønsket at 

gøre en ende på det hele, for så er man 

da ude over dét. Men jeg er så heldig 

at have en dejlig familie, som jeg har 

ansvaret for, så det kunne aldrig falde 

mig ind at gøre alvor af det. Heldigvis 

har jeg en enorm opbakning fra min 

mand, som er enestående med at springe 

til. Han er en perle til at klare madlavning 

og tøjvask, når jeg ikke magter 

det, siger Trine

ikke helt alene 

Siden Trine fik udleveret sine modlydsapparater 

og blev erklæret færdigbehandlet 

har hun klaret sig uden nogen 

form for hjælp og har selv fundet 

frem til oplysninger om sygdommen 

tinnitus via nettet. 

– Sidste år var jeg til et møde arrangeret 

af Ménière og Tinnitus Foreningen. 

Da jeg sad og kiggede rundt 

i lokalet, tænke jeg på, at alle havde 

samme lidelse som mig. Den tanke 

varmede og gav mig mod, fortæller 

Trine. For nylig mødte hun tilfældigt 

endnu en lidelsesfælle: 

– Vi var til en fødselsdag og kom til 

at tale sammen. Det vidste sig, at hun 

også arbejdede i Check-in i lufthavnen. 

Vi bruger nu hinanden til at udveksle 

råd og erfaringer og bakker hinanden 

op, fortæller Trine. 

redningen blev bogø 

I sommer startede Trine i fleksjob på et 

kostskolekøkken på Bogø. Et job hun 

opdagede ved et tilfælde i ferien. 

– Min redning er blevet Bogø, det 

er simpelt hen et paradis. Jeg har en 

ugentlig fridag, og der er stor forståelse 

for, at jeg ikke kan være alene på lange 

vagter, fortæller en glad Trine og tilføjer 

at begge børn stortrives på Bogø. 

De har simpelthen rykket teltpælene 

op og er flyttet permanent. John arbejder 

stadig på Amager men følger efter. 

– Min mor er begejstret, for børnene 

er kommet væk fra støj og forurening 

og startet i den lokale skole. Fritidshjemmet 

ligger sammen med skolen, 

og børnene slipper for at gå halvanden 

kilometer fra skole til fritidshjem. Jeg 

kan slappe af nu og har ikke længere 

den stressfaktor, fortæller Trine. 

Tinnitus 

Trods en konstant tinnitus stortrives Trine Brandt 

Hansen med sit ny fleksjob i et køkken på Bogø. 

Og resten af familien, manden John og børnene 

Lise og Anders på 7 og 13 år er glade for at flytte 

på landet. 

TiPs 

Tines tips: 

• Tag en cykeltur 

• Find andre, der har det på samme måde 

• Fokuser på det positive i stedet for at have 

ondt af dig selv 

drop selvmedlidenheden 

Hvis Trine skal give et råd til andre med 

tinnitus, er det først og fremmest at 

droppe selvfokuseringen: 

– Det har hjulpet mig at tænke, at der 

andre end mig med samme problem. 

Væk med den der selvmedlidenhed! 

Tænk på andre, drag din familie og dine 

venner med i det og betragt problemet 

som en helhed og ikke bare "mig og mit 

univers". Ja, det er da synd for dig. Men 

det er da også synd for alle de andre, der 

har det samme problem. Det husker jeg 

på, når det går op for mig, at jeg bliver 

lidt for navlebe-skuende. 

5 

hørelsen 08·06

Verdensnyhed: MyLink er verdens mest universelle FM-modtager, som kan 

bruges til alle høreapparater med telespole, inklusive i-øret høreapparater. 

MyLink kan bruges sammen med alle Phonak’s FM-sendere, men fås til en 

speciél fordelagtig pris sammen med vores EasyLink FM-sender. 

FM fra Phonak – når du vil høre bedre i støj og over afstand! 

Phonak Danmark A/S 

Telefon: 6441 7887 

Fax: 3810 4686 

E-mail: info@phonak.dk 

Internet: www.phonak.dk 

 

© 2006 Phonak Hearing Systems Bibow Design

hvad oplever du under 

kommunalreformen? 

Mennesker med høreproblemer vil stå overfor nye 

udfordringer, når kommunerne fra årskiftet overtager 

alt ansvar på høreområdet, der ikke lige ligger på 

hospitalernes høreklinikker. 

LBH vil meget gerne høre fra dig, hvis du har 

oplevelser – både gode og dårlige – omkring kommunernes 

tilbud på høreområdet. Vi konstaterer, at 

mange politikere end ikke ved, at mennesker med høreproblemer 

fra nytår er deres ansvar. Det kan betyde, 

at nogle kommuner vil stille sig uforstående eller direkte 

afvisende overfor din anmodning om hjælp. 

Skriv på mail: kommunalreform@lbh.dk eller pr. 

brev til Landsforeningen for Bedre Hørelse, Kløverprisvej 

10B, 2650 Hvidovre, att.: hørelsen. 

børn screenes i andre lande 

Sverige og Norge følger nu med, når det gælder screening 

af nyfødte. Der har bl.a. skabt glæde i det norske 

hørselsforbund, at man nu på samme måde som i 

Danmark screener de små. 

I det afrikanske land Nigeria har man indset nødvendigheden 

af at høreteste landets børn. Det vurderes 

at op mod 8 millioner børn har høreproblemer, 

derfor har landets sundhedsministerium taget de første 

skridt til at teste børn under 18 år. Kilde: Hear-it. 

sæt høresagen i fokus 

1. januar får Danmark 98 kommuner og fem regioner. 

Medierne er i øjeblikket fyldt med historier om 

kommuner, der fattes penge og områder, der kan forvente 

nedskæringer. 

LBH arbejder i øjeblikket på, at kommunerne ikke 

overser de mange mennesker med høreproblemer, vi 

har i Danmark, hvilket er mere end 500.000. Men det 

vil være dejligt, hvis du vil være med til at sætte høresagen 

i fokus. 

Skriv et læserbrev til din lokale avis, og spørg 

politikerne, hvilke tilbud de står klar med på høreområdet 

efter nytår. Eller tal om høresagen, når du 

mødes med andre. Så kan vi i fællesskab sætte fokus 

på høresagen. 

kort nyt 

stop for social tolkning 

Pr. 1. oktober er det ikke længere mulighed for at 

bestille en tolk via Det Sociale Tolkeprojekt. Her har 

man kunnet få tolk med til f.eks. møder og fester. 

Projektet er ramt af succes i form af mange bestillinger, 

samtidigt med at priserne på tolke er steget. 

Hvis man allerede har en bestilling liggende hos 

tolkeformidlingen, skulle der ikke være problemer 

med at få tolk til arrangementet efter 1. oktober. Til 

nytår er der igen åbent for sociale tolkebestillinger. 

LBH har stemt om ny struktur 

Lørdag den 30. september afholdt LBH ekstraordinært 

repræsentantskabsmøde. Eneste punkt på 

dagsordenen var foreningens nye struktur. Mødet lå 

desværre for sent i forhold til bladets deadline. Så du 

må vente med at læse mere om den 

nye struktur, til novemberbladet 

udkommer. Hvis du har mulighed 

for at gå på internettet, kan du dog 

allerede nu se mere på www.lbh.dk 

Skotter siger nej tak 

til høreapparater 

En undersøgelse af skotternes høretab viser, at hele 

29% ikke vil bruge høreapparat, selv om de behøver 

det. Skotterne, der formentligt ikke er meget anderledes 

end resten af europæerne, føler høreapparater vil 

få dem til at se gamle og handicappede ud. 

Tallene viser med al tydelighed de fordomme, der 

omgiver høretab og –apparater. I Storbritannien har 

man netop sat en kampagne i gang, der skal få folk 

til at forstå fordelene ved at erkende sit høretab. 

Kilde: Hear-it. 

Få Lbh’s nyhedsbrev 

Tilmeld dig LBH’s nyhedsbrev og få løbende nyheder 

om høreområdet via email. Se mere på www.lbh.dk 

7 

hørelsen 08·06


8 

scrrening af nyfødte 

Af Benny Lauridsen 

Foto: Lars Aarø 

Forældrene fik et chock, da babyen havde høreproblemer. 

Men en århusiansk forældregruppe har givet dem forståelse 

for, hvad et hørehæmmet barn har brug for 

Nyfødt – med høreproblemer 

M 

ads Tue Nedergaard blev 

født den 2. august, 2005. 

Han skulle have været gennem 

den neonatale screening af hørelsen, 

som alle nyfødte længe har skullet som 

en del af en landsdækkende ordning, 

men sov fra det hele. I stedet blev han 

henvist til audiologisk afdeling i Århus. 

To gange hjernestammeaudiometri 

slog det fast med syvtommersøm 

– Mads Tue har et høretab på 50-60 db 

på det venstre øre og 70 db på det andet. 

– Først fandt de frem til, at han var 

døv på det ene øre. Det var som at få en 

hammer i hovedet, og jeg begyndte at 

tude. Bagefter ringede jeg til Martin – 

og gik fuldstændig i krise. Jeg var parat 

til at forlade Martin, og rejse hjem til 

mor med Mads Tue. Jeg valgte alligevel 

at tage hjem til Martin, som heller ikke 

havde det ret godt med nyheden. Martin 

piftede og fløjtede ind i det øre, vi 

havde fået fortalt var det døve – for vi 

var jo begge to sikre på, at han kunne 

høre på begge ører, fortæller Lotte Nedergaard, 

der her mere end et år efter 

fødslen fortsat bor sammen med Martin 

Andersen i en forstad til Århus. 

Fjorten dage efter den første hammer 

i hovedet, skulle Mads Tue gennem 

endnu en hjernestammeaudiometri, 

som altså viste den førnævnte 

dobbeltsidige hørenedsættelse. 

– Dagene efter den første test var 

hårde for os begge, men vi vænnede os 

til situationen. Blot så for at få endnu 

en hammer i hovedet, fortæller Lotte 

og suppleres af Martin: 

– Men vi vænnede os igen til tanken 

om, at han har nedsat hørelse på begge 

ører. Og vi kan jo i dag kun glæde os 

over, at der ikke var noget galt med 

hans indre organer, eller at han manglede 

en arm... 

Forældregruppe 

Efter test to snakkede Lotte Nedergaard 

igen med Else Høst, en af initiativtagerne 

til forældregruppen, der jævnligt 

– sundhedsplejersken sagde, 

at hun aldrig ville have fundet 

høretabet, sådan som Mads Tue 

pludrede løs. så det er godt, at de 

høretest bliver lavet, og jeg synes, 

det skulle gøres til en fast 

undersøgelse – i stedet for som nu 

hvor det fungerer som en forsøgs- 

ordning, mener Martin Andersen. 

holder møder for nyslåede forældre med 

hørehæmmede børn. Else Høst forklarede 

hende, hvor Mads Tue befandt sig i 

forhold til hans sproglige udvikling, og 

hvor vigtig for hans udvikling, det var 

og er at han kan opfatte lyde. 

– Aftenen efter kom Else hjem til os 

og forklarede både Martin og min søster, 

hvad der skulle ske med Mads Tue 

fremover. Senere gjorde hun det også i 

forhold til vore forældre. Hun fortalte 

også om at deltage i forældregruppen. 

Det var godt, hun kunne komme hjem 

til os, for jeg havde selv svært ved at 

overskue ikke blot hele situationen, 

men også alle de informationer om høretab, 

apparater, sproglig udvikling osv. 

osv., jeg havde fået undervejs, fortæller 

Lotte, der er glad for, at de valgte deltage 

i forældregruppen. Hun siger: 

– Vi kendte jo ikke andre med høreapparater, 

og vi stod helt på bar bund 

om den verden, som vi fik indblik i 

til møderne i forældregruppen. De 

kunne fortælle om, hvad de har gjort 

for at gøre det nemmere for deres barn 

– f.eks. at fjerne musikanlæg fra stuen 

og lave kontaktbog mellem institution 

og forældre, så alle kan følge med i 

hvad der sker, og være med til at udvikle 

ham sprogligt. 

Mads Tue startede den første august 

i en vuggestue, der er gearet til også at 

tage sig af de hørehæmmede børn, der 

er blandt de normalthørende børn – og 

Martin og Lotte føler i dag ikke det 

store behov for at deltage i møderne i 

forældregruppen, men håber dog alligevel 

tilbuddet fortsætter fremover. 

Lotte Nedergaard siger: 

– Det var fint, at vi fik informationer 

allerede ved høretestene på audiologisk 

afdeling, men der skal også være 

nogen, der følger op, forklarer og breder 

det forståeligt ud, og det skal ske 

hurtigt efter høretestene, som det skete 

for os. Og der har gruppen, og især initiativtagerne 

bag, været til meget hjælp.

T 

o hverdagsformiddage og en 

enkelt om måneden har nyslåede 

forrældre med tilknytning til 

Audiologisk Afdeling i Århus mulighed 

for at deltage i forældregruppemøder. 

Det har stået på godt et år, og giver 

dem mulighed for ikke blot at trække 

på hinandens erfaringer men også at få 

råd og vejledning af pædagogisk, psykologisk 

og sproglig karakter. 

Alt sammen med det mål for øje, at 

jo tidligere man sætter ind med relevant 

viden, jo bedre stimulerer man det hørehæmmede 

barns sproglige evner, og jo 

bedre chancer får barnet senere i livet. 

– Pædagogisk, psykologisk rådgivning 

er ifølge loven en primær kommunal 

opgave. Men i mange kommuner har 

man altså ikke så megen erfaring med 

hørehæmmede – og da slet ikke i deres 

første leveår, hvor nogle kommuner sågar 

mener, de ikke er forpligtede til at give 

rådgivning overhovedet. I stedet kunne 

man visitere barnet til amtets tilbud til 

børn med vidtgående behov, men det 

er lidt drastisk at gøre med et barn på 

et par måneder Derfor har vi lavet et 

samarbejde på tværs af kommune- og 

amtsgrænser, som man ikke skal visiteres 

til, siger Anne Haven, der i Århus Amt er 

screening af nyfødte 

god start 

– for 0-1-årige og deres forældre 

Tidlig hørescreening kræver tidlig indsats, når 

nyslåede forældre pludselig står med et høretab 

i deres midte. Projekt God start i Århus gavner 

både forældre og barn 

tale-hørekonsulent for småbørn og en af 

drivkræfterne bag forældregruppen. 

Projektet, der ind til videre løber 

endnu et år og har fået økonomisk 

støtte fra Undervisningsministeriet. 

– Som regel er vi to fra teamet sammen 

med de otte-ti forældre med børn, 

der dukker op til møderne. Vi starter 

med udviklingen siden sidst, for der sker 

jo meget hele tiden med så små børn 

– tænder komme til, nogle er begyndt at 

kravle, hvordan med høreapparaterne 

– hvordan holder man dem fast, og hvad 

nu hvis barnet piller høreapparaterne i 

stykker. Og skal man vælge dagpleje eller 

vuggestue? Og er hørelsen og den sproglige 

udvikling blevet bedre siden sidst? 

Anne Haven fortæller at de i teamet 

alle oplever, forældrene er utrolig glade 

for møderne. Projektet har inspireret 

til noget lignende på Sjælland og i 

Nordjylland har man bedt om at se 

projektbeskrivelsen, og altså overvejer 

et lignende tilbud. 

hørelsen 08·06


10 

høreomsorg 

hjælp til hørelsen 

på hospitalet 

Utroligt mange patien- 

ter har høreproblemer, 

siger Mariann Pedersen, 

der alene er ansat til at 

hjælpe patienterne med 

hørelsen 

Billedtekst: 99-årige Lola Schneider får 

hjælp med sit høreapparat af Mariann 

Pedersen, fast høreomsorgsassistent på 

Frederiksberg Hospital. 

Af Irene Scharbau 

Foto: Tinie W. Rasmussen 

h 

ar en patient problemer med 

hørelsen, så ringer man på 

Frederiksberg Hospital efter 

Mariann Pedersen. Alle ved, at det er 

hende, der kan hjælpe. Hun er høreomsorgsassistent. 

Sådan en, der helt af 

sig selv opsøger mennesker, der hører 

dårligt og foreslår dem, at de får hjælp. 

Eller tager sig af de mange problemer, 

ældre kan have med høreapparater, 

slanger og hjælpemidler. 

– I dag er der f.eks. en, der har kvast 

et høreapparat. Så finder jeg ud af, 

hvor gammelt, det er, og hjælper patienten 

med at få taget aftryk og nye 

høreapparater. 

På et hospital er der mange ældre 

patienter, og derfor også mange, der 

hører dårligt. 

– Det er et kæmpe problem, at så 

mange ældre mennesker har problemer

med deres høreapparater. Min oplevelse 

er, at mange lader deres apparater 

ligge i skuffen. Mange hjemmehjælpere 

kan ikke finde ud af at sætte batterier i 

apparaterne, og de gamle kan ikke selv, 

med deres krogede fingre. En ældre 

dame, som ikke selv kunne magte det, 

havde fået at vide af hjemmehjælperen, 

at hun kun kunne få skiftet batterier 

en gang om ugen. Det er synd, siger 

Mariann Pedersen. 

Hun er uddannet social og sundhedsassistent. 

En arbejdsskade sendte 

hende på fleksjob og ind i høreverdenen 

på Frederiksberg hospital. Her har 

man prioriteret at have tilbuddet til 

patienter med høreproblemer. 

– Vi har mange ældre medborgere 

indlagt. Fordelen er, at vi ved, vi kan 

ringe efter Mariann Pedersen. Hun vejleder 

både patienter og personale. Og 

så er hun på Øre-næse-halsklinikken, 

når øre-næse-halslæger fra Rigshospitalet 

arbejder ude hos os, siger afdelingssygeplejerske 

Nellie Beyer. 

Jeg hører dem sige hva’ 

På andre hospitaler bruger man personale 

fra audiologisk afdeling, eller 

ringer efter en hørepædagog, når patienterne 

har knas med hørelsen eller 

apparaterne. 

– Her går jeg rundt på hospitalet og 

hører dem sige “hva”. Vi kan få ting 

hurtigt igennem. Når jeg beder om, at 

folk skal have en henvisning, så går det 

hurtigt, fortæller Mariann Pedersen. 

Hendes oplevede er, at mange ældre 

mennesker ville have problemer med 

at forstå den behandling, de modtager, 

hvis de ikke havde fået hjælp til deres 

hørelse. 

– Er der en patient, der ikke kan 

høre, så bliver der ringet til mig. En 

læge fra afdelingen tilser dem. Så tager 

jeg over og drypper og skylder deres 

ører. Hvis intet andet er muligt, får 

de udleveret en kommunikator. Ofte 

skriver jeg for dem, og tolker de beskeder, 

de får fra personalet, siger høreomsorgsassistenten. 

Det går stærkt på Danmarks hospitaler, 

og Frederiksberg er ingen undtagelse. 

Høreproblemer kan godt være 

noget, man som plejepersonale skubber 

lidt væk. 

– Når man hører dårligt, er det svært 

at forstå lægens budskaber, og det er 

vigttigt, at plejepersonalet kommunikerer 

det. Jeg arbejder hårdt på, at alle 

afdelinger skal have en kommunikator. 

Hvis patienten kan høre mere, glider 

hverdagen lettere for alle, mener Mariann 

Pedersen. 

Mariann arbejdsdag går med at 

rense høreapparater, skifte batterier og 

slanger. En lille, sort taske følger hende 

rundt på den store hospitalsgrund. 

Hun oplyser om hjælpemidler, og sørger 

for at hjælpe patienterne, så de rent 

faktisk får deres hjælpemidler. 

– Jeg oplever ikke afslag, siger hun 

selvsikkert. 

– Folk får dørklokker og teleslynger. 

Det er måske fordi jeg hører til i systemet. 

Og så mener jeg, at det må være 

en ret man har som borger i samfundet, 

at når man er høreskadet, har man 

ret til hjælpemidler, smiler hun. 

Mariann Pedersen er glad for samarbejdet 

med Kommunikationscentret på 

Frederiksberg. Her har hun selv lært en 

masse. Og hun henviser mange ældre 

dertil. 

– De fleste har ikke hørt om mulighederne, 

konstaterer hun. 

også de belastede 

Hun har været på hospitalet i 14 år. 

Og hun har oplevet lidt af hvert. Hun 

følger f.eks. de psykiatriske patienter 

til høreundersøgelser. Mange er høreskadede. 

Også de socialt belastede får 

tilbud om hjælp. 

høreomsorg 11 

– Alle bliver hjulpet, hvis de har høreproblemer. 

Men kun hvis de selv vil, 

ellers er det ressourcespild, siger hun. 

Når personalet ringer efter Mariann, 

er det ofte en patient der hører dårligt 

fordi høreapparatet er indstillet forkert 

eller er for gammelt. 

– Det er få, der ikke har et høreapparat, 

som burde have. Frederiksbergborgerne 

køber dem selv . Jeg oplever så, at 

mange “bare” har fået et høreapparat. 

De får det ikke ordentligt indstillet. 

Derfor tager jeg tit tilbage til butikken 

med dem og får apparaterne indstillet 

igen. 

de meget gamle overses 

Men når det gælder de meget gamle 

patienter, oplever høreomsorgsassistenten 

dog, at det kniber med høreapparaterne. 

– Hvis en borger er 92 år, får vedkommende 

høreapparat, hvis hun 

kommer i kontakt med mig, ellers ikke. 

Jeg synes, de skal have det. Og jeg kommer 

tilbage og hjælper dem, indtil de 

har lært at bruge det. 

Mariann Pedersens yngste patienter 

er 16-17 år. Den ældste var 102. Hun 

nåede dersværre ikke at få de nye ørepropper, 

som Mariann havde været 

med ude at tage aftryk til, før hun 

døde. Men at hun skulle høre bedst 

muligt – det er da klart, mener Mariann 

Pedersen, der føler hun gør en 

forskel. 

“Alle er glade, når Mariann kommer”. 

Patienterne er glade for at blive 

hjulpet, og hun oplever forståelse for 

den særlige kompetence, hun har omkring 

høreproblemer. 

– Jeg læser i medierne, at de hørehæmmede 

ikke får hjælp. Det gør de 

altså her. Det kunne også fungere på 

andre hospitaler, hvis man valgte at 

prioritere ressourcerne, lyder det fra 

Frederikberg. 

hørelsen 08·06


12 

kort nyt 

Børnehaver udsat for trafikstøj 

I mange børnehaver er hverdagen fyldt 

med trafikstøj fra lastbiler, der kører tæt 

fordi børnehavens vinduer og legeplads. 

Politikere ønsker nu at kortlægge, hvilke 

institutioner der er hårdest ramt og derefter 

sørge for at afskærme støjen ved 

hjælp af isolering og støjskærme, skriver 

Jyllands-Posten København. 

Ture Andersen, overlæge på audiologisk 

afdeling på Odense Universitetshospital 

udtaler til avisen, at støj skal tages 

alvorligt, og at det stresser børn. Derudover 

advarer overlægen mod, at børn 

kan vænne sig til de mest utrolige ting, 

og vænner børn sig til støjen kan det 

forsinke deres talesproglige udvikling. 

LBH’s sekretariat får mange henvendelser 

fra mennesker. der har fået afslag 

på ansøgninger til hjælpemidler, 

merudgifter eller f.eks. revalidering. 

– Det er tydeligt, at mange mennesker 

ikke ved, hvordan det sociale 

system fungerer, siger sekretariatschef 

Pia Mikkelsen. 

– Hvis man søger om for eksempel 

et hjælpemiddel er det, fordi man har 

et behov. Hvis en hørepædagog tilmed 

har taget stilling til ansøgningen og 

har anlagt en faglig vurdering, så er 

der klart tale om et behov. Hvis man så 

får afslag, kan det være, fordi folk i det 

– Fordi deres forståelsesevne endnu 

ikke er fuldt udviklet, har deres hjerne 

sværere ved at forstå, hvad andre mennesker 

siger, når der er meget larm. 

Hvis de lever i det hver dag, er der risiko 

for, at det forsinker deres sprogudvikling, 

udtaler Ture Andersen. 

Planen er, at de københavnske børnehaver 

afskærmes mod støj, så der på 

legepladsen max er 55 dB støj fra trafikken, 

som svarer til støjniveauet i et 

kontorlandskab. 

Bare i København formodes det, at 

det handler om flere hundrede børneinstitutioner 

/Betina 

klag din sag §§§§§ 

Du skal ikke opgive, men klage din sag, hvis du 

som hørehæmmet eller døvbleven føler dig afvist 

af det offentlige system 

kommunale system ikke ved noget om 

høreproblemer, siger Pia Mikkelsen. 

Mange afslag skyldes manglende 

viden i kommunerne. Og desværre oplever 

LBH, at afslagene også er begrundet 

i ren økonomi. 

– Man skal derfor klage sin sag. Det 

er vores opfordring, siger Pia Mikkelsen. 

godt at vide 

Når man har sendt en ansøgning, har 

man krav på et skriftligt svar fra kommunen. 

Og et afslag skal være begrundet 

og indeholde oplysninger om klagemuligheder. 

Man skal klage inden 4 uger. 

lyddæmpere for 

hørelsens skyld 

Svenske elgjægere må fremover benytte 

lyddæmpere på jagtriflen. Det er et 

længe næret ønske, der 1. oktober går 

i opfyldelse. I årevis har den svenske 

jagtlobby arbejdet på at gøre lyddæmpere 

tilladte, for at begrænse de høreskader, 

der kan være konsekvensen af 

riffeljagten. Tidligere kunne kun jægere 

med nedsat hørelse få tilladelse til at 

bruge lyddæmper på jagten. Når jagten 

nu går ind, kan alle søge med begrundelse 

i ønsket om at begrænse høretab, 

og forvente at få licens til lyddæmper, 

skriver Hunters Magazine. 

I praksis bliver ansøgningen så 

revurderet i kommunen. Hvis kommunen 

fastholder et afslag, sender den 

selv sagen videre til det sociale nævn i 

amtet. 

– Vi ser desvære eksempler, hvor 

det virker som om, kommunerne først 

tager stilling til sagen, når den revurderes, 

siger Pia Mikkelsen. 

Kommunens sagsbehandler er i øvrigt 

forpligtet til at hjælpe dig med at 

anke sagen. 

Har du brug for hjælpi forbindelse 

med en klagesag, kan du henvende dig 

på høreinstituttet/kommunikationscentret 

eller hos amtets specialkonsulent. 

LBH kan også vejlede dig, men har 

for tiden ikke kapacitet til at føre klagesager. 

is 

Se også www.lbh.dk


14 

Fremtidens høreomsorg 


Fotos. Lars Aarø 

strukturreformen træder i kraft til nytår. 

hvordan tilbuddene til hørehæmmede 

konkret kommer til at fungere, ved ingen 

debatmøde i Århus: 

Fagre nye strukturreform 

s 

trukturreformens indflydelse på 

høreområdet var sat til debat, 

da LBH Århus Amt inviterede 

til møde den 12. september i hjertet af 

Århus. 

Op mod 70 var med til at skabe 

en aften med god stemning, da LBHs 

landsformand Søren Dalmark debatterede 

med Margrethe Bogner, S, formand 

for Sundheds- og Omsorgsudvalget i 

Århus Kommune, Niels Vestergaard, viceforstander 

på Høreinstituttet i Århus 

Amt og Susan Arac, S, formand for Socialudvalget 

i Århus Kommune. 

Alle var enige om, at strukturreformen 

får stor indvirkning på organiseringen 

af høreomsorgen. En indvirkning, 

der tager afsæt i, at kommunerne 

skal have mindst 20.000 indbyggere, 

amterne skal væk og i stedet indføres 

fem regioner. En proces, der skal gennemføres 

uden, at det medfører forringelser 

for nogen. 

Tre ændringer på høreområdet 

På høreområdet vil reformen medføre 

tre væsentlige ændringer: 

• Hospitalernes høreklinikker hører i 

dag under amterne, der forsvinder ef- 

med sikkerhed i Århus 

ter nytår, hvor de fem regioner tager 

over. Så høreklinikkerne går altså fra 

amtsligt regi til regionalt regi. 

• Høreinstitutterne er i dag placeret 

i amterne, og er tæt knyttet til 

høreklinikkerne. Langt de fleste 

høreinstitutter bliver overtaget af 

kommunerne. Fem steder er det dog 

regionerne der overtager høreklinikkerne: 

Århus, Aalborg, Vejle, Odense 

og Københavns Amt (Ballerup). 

• Specialkonsulenterne træder til, 

når der er behov for mere hjælp end 

den, der kan leveres af høreklinikker 

og -institutter. Konsulenterne 

er nu placeret i amtsligt regi. Men 

amterne forsvinder, og hvad det får 

af konsekvens for specialkonsulenterne, 

er svært at se nu. Lovgivningen 

siger dog, at kommunerne skal yde 

specialbistand, og hvis det er bliver 

for svært for kommunes folk kan de 

trække på statens VISO - Videns- og 

Specialrådgivnings-organisation, der 

skal yde hjælp gennem tilknyttede 

fagpersoner og specialister. 

– LBH har indimellem været bekymret 

for, om reformen bliver en succes 

på høreområdet, hvor vi mener, at 

faglighed, visitering og økonomi er tre 

væsentlige ting, Vi ved, der i dag sidder 

ekspertise på det tekniske område, på 

lægeområdet og på pædagogområdet 

i amterne. Men hvordan flytter man 

den ekspertise ud i de 98 kommuner 

uden, nogen bliver ringere stillet end i 

dag? Og hvordan kommer det til at gå 

med visiteringen? Alle har jo ret til at 

komme ind på audiologisk afdeling eller 

gå til en ørelæge og få en henvisning, 

vil det fortsat være sådan efter nytår, 

spurgte LBH's landsformand Søren 

Dalmark på debatmødet og fortsatte 

– Fra 1. januar har vi ikke amterne 

til at betale. Det skal kommunerne 

– men de skal spare. Hidtil er det gået 

ud over børne- og ældreområdet. Men 

når de nye kommuner også får nye 

opgaver i forbindelse med strukturreformen, 

må det stille borgerne ringere 

end hidtil, sagde formanden. 

Forskelle kommunerne imellem 

Niels Vestergaard, viceforstander på 

Høreinstituttet i Århus Amt, beskrev 

de mange tilbud, instituttet i dag har 

og sagde: 

– Efter nytår gøres hjemkommunen 

økonomisk ansvarlig for den 

behandling, borgeren får. Det bringer 

instituttet i en situation, hvor vi år for 

år får svært ved at sige, hvordan vores 

personalesammensætning er, når vores 

område nu gøres til et vare-marked,

hvor vi først får kommunernes årlige 

indkøbslister engang i oktober. Men 

vi kan nok godt regne med, at der vil 

være forskel på, hvad den enkelte kommune 

vil tilbyde borgerne. Så vi skal 

til, når en borger ringer til os efter 

f.eks. telefonrådgivning, som det første 

at spørge efter, hvilken kommune de 

kommer fra, så vi ved, hvor regningen 

skal sendes hen. Vi har cirka 25.000 

kontakter om året, og vi er blevet lovet 

et nemt edb-system til at håndtere de 

kontakter, registrere dem og sende regninger 

ud til hjemkommunerne. Det 

har de lovet os, at vi får før 1. januar. 

Og det tror vi så på. 

slutresultat endnu ukendt 

Baggrunden for, at høreinstituttet 

overgår til regionen og ikke Århus 

kommune, forklarede byrådspolitiker 

Susan Arac sådan: 

– Vi vurderede, at døve og hørehæmmede 

har brug for kvalitetstilbud på 

et højt niveau, og at hvis vi overtog 

Høreinstituttet, ville kvaliteten måske 

falde, så derfor lod vi regionen tage 

Høreinstituttet. 

Socialdemokratiske Margrethe Bogner, 

der sidder med i den arbejdsgruppe 

på regionalt plan, hvor høreområdet 

hører under, er også glad for, at man 

overlod høreområdet til regionen. 

– Men hvordan slutresultatet bliver, 

er det umuligt at sige noget konkret 

om endnu, for forhandlingerne om det 

er stadig i gang. 

Hun kunne dog oplyse, at de indkøbsaftaler 

som Amtsrådsforeningen 

har på høreområdet har Kommunernes 

Landsforening overtaget, så indkøbsaftalerne 

også gælder for næste år. 

– Så 2007 bliver det år, hvor vi for 

alvor skal til at finde ud af tingene. 

Nogle områder vil få dårligere service 

end i dag. I de situationer er specialforeningerne 

vigtige – de skal bide 

os i haserne og sige til, hvis udviklingen 

begynder at gå i den gale retning, 

sagde hun. 

Fremtidens høreomsorg 

hvordan gør vi 

I det hele taget var mange af spørgsmålene 

fra salen centreret på, hvordan 

man rent praktisk kommer til at gøre 

tingene efter nytår. Der var der ikke 

rigtig nogen, der kunne svare helt 

konkret på, fordi man er på vej ind i 

den sidste fase af de forhandlinger, 

der kommer til at sætte rammerne for, 

hvordan reformen udmøntes i praksis. 

– Spørg os igen om et halvt år, så ved 

vi meget mere om det, var essensen i 

flere af de svar, panelet gav. 

FakTa 

LBH vil indsamle erfaringer 

Nogen frygter det værste, alle håber det bedste, 

men ingen kan konkret sige, hvordan 

strukturreformen, der træder i kraft 1. januar 

2007, vil påvirke indholdet i behandlingstilbuddene 

til hørehæmmede. 

Derfor vil LBH gerne høre fra folk, der 

oplever ændringer i det offentliges tilbud til 

hørehæmmede. 

Det fremgik på et debatmøde d. 12. september, 

arrangeret af LBH's amtsafdeling i 

Århus, hvor landsformand Søren Dalmark 

sagde: 

– Vi er nødt til at gøre foreningen til et samlingspunkt 

for den slags erfaringer. Hvis jeg om 

et år, siger til ministeren, at det går værre end 

før reformen trådte i kraft, siger han sikkert, 

at det blot handler om indkøringsbesvær. Står 

jeg i den samme situation et år senere igen, er 

antallet af klager nok faldet, og ministeren mener, 

det nu gå bedre. Men det kan altså også 

skyldes, at de tidligere klagere ikke orker at 

klage længere. Og de nye brugere af systemet 

ved ikke, hvad der var tidligere - og ved altså 

ikke hvad de skal klage i forhold til. Hele den 

udvikling vil vi gerne have den bedst mulige føling 

med, men det kræver, at folk melder deres 

erfaringer ind til foreningen, hvis de efter nytår 

får et dårligere tilbud end tidligere. 

bela 

15 

hørelsen 08·06


16 

kommunikation 

TdC isolerede hanne 


g 

ennem næsten et halvt år 

måtte hørehæmmede Hanne 

Killemose leve med en fastnettelefon, 

der virkede som vinden 

blæser – trods et utal af henvendelser 

til TDC, som først fik skaden udbedret 

ordentlig, da pressen blandede sig. 

– Jeg har et høretab på 70 procent 

på venstre øre og 30 procent på venstre. 

– Høreapparater eller ej, så bryder jeg mig 

ganske enkelt ikke om at bruge en mobiltelefon, 

og det gør mig så ret afhængig af min 

fastnettelefon, siger hørehæmmede Hanne 

Killemose, der måtte vente mere end fire 

måneder på, at TDC fik lavet en ordentlig 

reperation af hendes fastnetlinie. 

Og da jeg bruger analoge høreapparater, 

må jeg have en telefon med 

teleslyngefunktion, fortæller socialpædagog 

Hanne Killemose, mangeårigt 

medlem af LBH. 

– Telefonen gik itu før jul, og fra 

januar ringede vi til TDC hver uge, 

men først da min svoger sidst i april 

kontakter pressen, blev problemet løst 

ordentligt. Før virkede den kun i korte 

perioder – også selv om TDC vidste, at 

jeg er meget afhængig af min fastnettelefon. 

Men hver gang vi klagede, fik vi 

at vide, at byggeri i området, medførte 

mange overrevne telefonkabler. Da jeg 

på internettet ledte efter – og fandt 

– lignende tilfælde, var de mit op ad 

dage, også hvad angår forklaringer fra 

TDC, der åbenbart altid undskylder 

sig med søgte generaliteter... Personligt 

tror jeg, TDC har nedprioriteret fastnettelefoni 

til fordel for mobiler og internet. 

Så må hørehæmmede hænge og 

vente, ind til de lige passer TDC at lave 

nogle ordentlige reparationer på vores 

fastnetlinier. 

i anden række 

Hanne Killemose beskriver konsekvenserne 

af telefonproblemerne sådan: 

– Jeg følte mig sat i anden række. 

For privat kommunikation gennem telefon 

måtte altid ske gennem andre, og 

det var jeg meget utryg ved – hvis jeg 

f.eks. skulle i kontakt med min læge. 

Jeg har også misset nogle arbejdsmøder, 

efter jeg var sygemeldt i fire uger, 

fordi jeg ikke kunne orienteres telefonisk 

om dem. Dér følte jeg mig godt 

nok strandet på en øde ø – uden mulighed 

for kontakt med andre. Skulle der 

formidles kontakt via telefon, måtte 

det ske gennem min mand, der da også 

har fungeret meget som beskedcentral 

imens, fortæller Hanne Killemose. 

Først da TV2 Østjylland bragte et 

indslag om Hanne Killemoses problemer 

skete der noget. Samme dag løste 

TDC hendes problemet – og en uge 

senere havde de andre lejligheder i den 

århusianske opgang heller ikke længere 

problemer med fastnettelefonen. 

Hanne Killemose har fået 300 kr. i 

godtgørelse for ulemperne af TDC. 

TDC beklager meget 

Hørelsen har talt med TDC om Hanne 

Killemoses problemer med fastnettelefonen. 

Chefen for TDC's privatkundeservice, 

Tomas Lykke Nielsen siger: 

– Det er et meget uheldigt og meget 

beklageligt forløb, hun har været 

igennem. Det er ikke OK, det hun har 

oplevet med de mange fejlmeldinger og 

rettelser, der ikke har holdt ret længe, 

og som har givet et meget kompliceret 

forløb. Den slags kan vi kun bestræbe 

os på at gøre bedre, og heldigvis kan 

jeg da sige, at vi i hendes område i Århus 

nu er nede på, at der kun går tre 

dage fra fejlen meldes til den rettes af 

os, hvor den tidligere har været noget 

længere pga. kabelovergravninger, feriemeldinger 

o.l. Heldigvis har vi ikke 

så mange af den slags sager, hvor vi må 

kompensere økonomisk. 

Tomas Lykke Nielsen oplyser, at selskabet 

ikke er forpligtet til at tage særlige 

hensyn til specielle kundegrupper 

som f.eks. hørehæmmede, men fortæller 

at man i dag kan købe sig til en serviceaftale, 

hvor den hurtigste medfører, 

at inden for en time efter fejlmeldingen 

skal fejlretningen være påbegyndt.

nyt produkt, der kan levere kunstig stilhed, er 

måske snart på vej. Danske forskere er dog skeptiske 

sluk for naboens larm 

N 

aboens hylende unger, musik 

fra overboen, trafikstøj eller 

larm fra vejarbejde på gaden. 

Er der noget mere irriterende? Men det 

kan en lille fjernbetjening på størrelse 

med en mobiltelefon måske snart gøre 

noget ved, så vi alle med tiden kan få adgang 

til kunstig skabt stilhed i en verden, 

der bliver stadig mere og mere støjende. 

Fjernbetjeningen benytter sig af teknologi 

fra høreapparaternes verden, og alt 

hvad man behøver at gøre, er at rette 

fjernbetjeningens fintfølende retningsmikrofon 

mod støjkilden, som optages, 

så lydbølgens form, lydkurven, kan 

fastlægge. 

– Når støjens frekvens og bølgeform er 

blevet analyseret i apparatet, afspilles 

det modsatte lydbillede oven i larmen 

fra støjkilden, og det sendes trådløst 

til ørepropperne, så man får stilhed 

i ørerne, forklarer Neil Thomas fra 

RNID, Royal National Institute for 

Deaf People, en hjælpeorganisation for 

døve og hørehæmmede englændere. 

Ideen til fjernbetjeningen, som stadig 

er under udvikling, er kommet til verden 

på opfordring af RNID i samarbejde 

med designgruppen Human Beans, 

som bl.a. fik til opgave at gentænke, 

hvad høreapparatteknologien kan bruges 

til, og hvordan den kan se ud. 

Dit barn får mange nye venner i 

skolen. Amigo kan blive en af dem. 

Børn med nedsat hørelse har 

nemlig brug for FM-løsninger i 

klassen, men det har ikke altid 

været problemfrit. Hvordan kan 

man være sikker på, at læreren 

taler på den rette kanal? Og at 

barnet kan høre hans stemme 

rent og tydeligt? 

Med Amigo præsenterer Oticon 

nu en helt ny generation af FMløsninger, 

som byder på højere 

sikkerhed, større holdbarhed og 

frem for alt renere lyd end alle 

hidtil kendte systemer. 

Bestil en gratis Amigo DVD på www.amigo.oticon.dk 

støj 

dansk skepsis 

Der findes allerede produkter, som 

indeholder varianter af den form for 

aktiv støjundertrykkelse: Hovedtelefoner 

til brug i fly, hvor flystøjen 

undertrykkes, systemer til dæmpning 

af støj i biler, og høreværn med aktiv 

støjundertrykkelse, som tillader tale at 

komme til brugerens ører, 

Men på akustisk afdeling, Aalborg Universitet, 

hvor man arbejder med lyd, 

også i forhold til høreapparater o.l., er 

man skeptisk over for dette nye mulige 

produkt. Lektor Flemming Christensen 

siger: 

– Selv små bevægelser af brugerens hoved 

i forhold til fjernbetjeningen kan 

ændre de fysiske betingelser omkring 

lyden drastisk. I værste fald kan det resultere 

i at lyden i stedet bliver kraftigt 

forstærket. 

• Amigo har en lille, indbygget 

LED-lampe i modtageren på dit 

barns høreapparat. Den giver 

sikkerhed for, at dit barn kan 

høre, hvad læreren siger. 

• Amigo giver dig en robust, 

formstøbt sender-enhed med 

vandafvisende silikoneforseglinger 

i et sejt og gennemtestet 

design. Det betyder holdbarhed, 

der lever op til klasseværelsets 

mange udfordringer. 

Amigo-senderen 

kommunikerer let og 

ubesværet med modtageren 

takket være 

automatisk, trådløs 

programmering 

af FM-kanalerne. 

• Amigo bygger på den unikke, 

digitale teknologi fra Oticons 

videnbank. Derved mulig-gøres 

stemmeprioritering uden støj, 

som sikrer, at dit barn modtager 

det renest mulige lydsignal. 

Alle disse fordele gør Amigo til 

ægte børnevenlig FM med en 

lettere og tryggere hverdag. 

Vil du vide mere, så gå ind på 

www.amigo.oticon.dk. 

Amigo 

Ren lyd i klasseværelset 

17 

hørelsen 08·06


18 

s 

sYN PuNkT 

Netværk 

e fter 

Af Ann Woodall, 

Debatør og engelsk korrespondent 

mere end 30 år på arbejds- 

markedet er jeg nu arbejdsløs 

eller ”ledig”, som det politisk 

korrekt hedder. Min tidligere arbejdsgiver 

kunne ikke overskue at have en 

hørehæmmet tolkebruger ansat. En 

ting er love og regler, noget andet er 

den skinbarlige virkelighed. 

Men…intet er så galt, at det ikke er 

godt for noget. 

Når jeg kom hjem fra arbejde, havde 

jeg ondt i øjnene af at stirre ind i computeren 

hele dagen; den var jo næsten 

min eneste kontakt med omverdenen, 

fordi jeg ellers skal bruge så mange ressourcer 

på at kommunikere. Jeg var ved 

at besvime af træthed i køen i Netto og 

over kødgryderne og afvisende over for 

mine børn med hensyn til lektiehjælp, 

fordi jeg slet ikke kunne overskue det. 

Tinnitussen hamrede ubarmhjertigt løs. 

Så kunne man godt ønske sig sådan 

en orlovsperiode, hvor man kunne gå 

derhjemme og nusse, altid kunne se 

bunden i snavsetøjskurven, småsludre 

medundulaterne og potteplanterne og 

fixe en sandwich til børnene, når de 

kom sultne hjem fra skole. 

Når man så får muligheden, er virkeligheden 

jo knapså lyserød, men græsset 

er som bekendt altid grønnere på 

den anden side. 

Der står 1953 på fødselsattesten, 

og hørekurven dykker ned under de 

100dB, så jobbene hænger ikke ligefrem 

på træerne. Heller ikke, selv om 

jeg for længst er begyndt at søge uden 

for mit eget fagområde. Ansøgningerne 

ryger ud i en lind strøm, og afslagene 

kommer tilbage i samme tempo. Nogle 

arbejdsgivere har været interesserede og 

ringer til mig, selv om jeg skriver i ansøgningen, 

at jeg hører dårligt og gerne 

vil kommunikere med dem på mail eller 

SMS. Når de så opdager, at jeg faktisk 

hører dårligt, mister de interessen. 

Nu ville det være nemt at synke tilbage 

i selvmedlidenhed og følelsen af 

at være ubrugelig, hvis ikke jeg havde 

mit netværk. 

Gennem de sidste 10-15 århar jeg 

været så heldig at kunne opbygge et 

netværk bestående af andrehørehæmmede 

og døvblevne i Landsforeningen 

for Bedre Hørelse. Her kan jeg få 

afreageret for mine følelser af vrede 

og afmagt, få svar på spørgsmål samt 

sparring og idéer til, hvordan jeg kommer 

videre. Mit netværk består bl.a. af 

fire dejlige tøser i deres bedste alder. Vi 

er en skøn blanding af hørehæmmede, 

døvblevne, CI-opererede og tegnbrugere. 

Vi mødes en gang om måneden og 

udveksler oplevelser siden sidst, krydret 

med meninger og kommentarer, og 

der bliver ikke lagt fingre imellem! Det 

er godt bare at få luft sammen med 

nogen, som ved, hvad man taler om, 

og ofte har jeg også fået en rigtig god 

idé eller et godt råd i dette forum. Det 

behøver ikke kun handle om hørelse, 

vi taler skam også om tøj og madopskrifter. 

Her får vi dækket et socialt 

behov, fordi vi kan kommunikere med 

hinanden. 

Mit netværk består også af tillidsfolk 

fra forskellige dele af LBH, bl.a. min 

lokale kreds og Døvblevneafdelingen. 

Flere har jeg i sin tid mødt på kurser 

for hørehæmmede på Castberggaard, 

og så er vores veje senere krydsedes i 

forbindelse med forskellige aktiviteter. 

At deltage i disse kurser er nok den 

største tjeneste, jeg nogensinde har 

gjort mig selv. Mit LBH netværk har 

været uvurderligt! 

Spørgsmål, fiduser og idéer om 

sagsbehandling, høreapparater, hjælpemidler, 

undervisning i tegn, tolkning, 

Cochlear Implant, jobsøgning, rettigheder, 

muligheder, konsulenter, institutter 

og klinikker, psykologisk hjælp, 

ja alt, hvad man som hørehæmmet kan 

have brug for at vide noget om, har jeg 

fået mulighed for at vende med en eller 

flere i netværket. 

Gennem netværket har jeg også fået 

adgang til nogle frivillige jobs, som er 

med til at gøre min lediggang meningsfuld. 

Som sagt: Intet er så galt, at det 

ikke er godt for noget. Nu, hvor jeg er 

ledig, har jeg overskud til at pleje mit 

LBH netværk, hjælpe mine børn med 

lektierne om eftermiddagen, spille kort 

med dem om aftenen, hvor jeg før var 

ved at segne af træthed, bage en kage i 

utide eller bare sidde på altanen med 

mit sytøj og filosofere over, hvor godt 

jeg har det. Der kan gå dage imellem, 

at jeg hører min tinnitus! 

Hvorfor så ikke bare slappe af? 

Tjah, dels så siger Arbejdsformidlingen 

og A-kassen jo, at jeg SKAL søge, 

og dels er det svært ikke at blive rastløs, 

når man har været erhvervsaktiv i så 

mange år. Computeren og mobilen er 

da også tændt i alle mine vågne timer, 

så en eventuel arbejdsgiver kan komme 

i forbindelse med mig her og nu. Det 

betyder så også, at min søn kan sende 

mig en SMS i skoletiden og spørge, om 

jeg ”lige” vil komme ned på skolen med 

hans gymnastiktøj, som han har glemt. 

Selvfølgelig. Dér er meningen! 

Jeg cykler ned til skolen med gymnastiktøjet, 

og så slentrer jeg hjemad igen 

i den lune septembersol med en softice 

i hånden… 

Hjem til mit netværk.


18 

s 

sYN PuNkT 

Netværk 

e fter 

Af Ann Woodall, 

Debatør og engelsk korrespondent 

mere end 30 år på arbejds- 

markedet er jeg nu arbejdsløs 

eller ”ledig”, som det politisk 

korrekt hedder. Min tidligere arbejdsgiver 

kunne ikke overskue at have en 

hørehæmmet tolkebruger ansat. En 

ting er love og regler, noget andet er 

den skinbarlige virkelighed. 

Men…intet er så galt, at det ikke er 

godt for noget. 

Når jeg kom hjem fra arbejde, havde 

jeg ondt i øjnene af at stirre ind i computeren 

hele dagen; den var jo næsten 

min eneste kontakt med omverdenen, 

fordi jeg ellers skal bruge så mange ressourcer 

på at kommunikere. Jeg var ved 

at besvime af træthed i køen i Netto og 

over kødgryderne og afvisende over for 

mine børn med hensyn til lektiehjælp, 

fordi jeg slet ikke kunne overskue det. 

Tinnitussen hamrede ubarmhjertigt løs. 

Så kunne man godt ønske sig sådan 

en orlovsperiode, hvor man kunne gå 

derhjemme og nusse, altid kunne se 

bunden i snavsetøjskurven, småsludre 

medundulaterne og potteplanterne og 

fixe en sandwich til børnene, når de 

kom sultne hjem fra skole. 

Når man så får muligheden, er virkeligheden 

jo knapså lyserød, men græsset 

er som bekendt altid grønnere på 

den anden side. 

Der står 1953 på fødselsattesten, 

og hørekurven dykker ned under de 

100dB, så jobbene hænger ikke ligefrem 

på træerne. Heller ikke, selv om 

jeg for længst er begyndt at søge uden 

for mit eget fagområde. Ansøgningerne 

ryger ud i en lind strøm, og afslagene 

kommer tilbage i samme tempo. Nogle 

arbejdsgivere har været interesserede og 

ringer til mig, selv om jeg skriver i ansøgningen, 

at jeg hører dårligt og gerne 

vil kommunikere med dem på mail eller 

SMS. Når de så opdager, at jeg faktisk 

hører dårligt, mister de interessen. 

Nu ville det være nemt at synke tilbage 

i selvmedlidenhed og følelsen af 

at være ubrugelig, hvis ikke jeg havde 

mit netværk. 

Gennem de sidste 10-15 århar jeg 

været så heldig at kunne opbygge et 

netværk bestående af andrehørehæmmede 

og døvblevne i Landsforeningen 

for Bedre Hørelse. Her kan jeg få 

afreageret for mine følelser af vrede 

og afmagt, få svar på spørgsmål samt 

sparring og idéer til, hvordan jeg kommer 

videre. Mit netværk består bl.a. af 

fire dejlige tøser i deres bedste alder. Vi 

er en skøn blanding af hørehæmmede, 

døvblevne, CI-opererede og tegnbrugere. 

Vi mødes en gang om måneden og 

udveksler oplevelser siden sidst, krydret 

med meninger og kommentarer, og 

der bliver ikke lagt fingre imellem! Det 

er godt bare at få luft sammen med 

nogen, som ved, hvad man taler om, 

og ofte har jeg også fået en rigtig god 

idé eller et godt råd i dette forum. Det 

behøver ikke kun handle om hørelse, 

vi taler skam også om tøj og madopskrifter. 

Her får vi dækket et socialt 

behov, fordi vi kan kommunikere med 

hinanden. 

Mit netværk består også af tillidsfolk 

fra forskellige dele af LBH, bl.a. min 

lokale kreds og Døvblevneafdelingen. 

Flere har jeg i sin tid mødt på kurser 

for hørehæmmede på Castberggaard, 

og så er vores veje senere krydsedes i 

forbindelse med forskellige aktiviteter. 

At deltage i disse kurser er nok den 

største tjeneste, jeg nogensinde har 

gjort mig selv. Mit LBH netværk har 

været uvurderligt! 

Spørgsmål, fiduser og idéer om 

sagsbehandling, høreapparater, hjælpemidler, 

undervisning i tegn, tolkning, 

Cochlear Implant, jobsøgning, rettigheder, 

muligheder, konsulenter, institutter 

og klinikker, psykologisk hjælp, 

ja alt, hvad man som hørehæmmet kan 

have brug for at vide noget om, har jeg 

fået mulighed for at vende med en eller 

flere i netværket. 

Gennem netværket har jeg også fået 

adgang til nogle frivillige jobs, som er 

med til at gøre min lediggang meningsfuld. 

Som sagt: Intet er så galt, at det 

ikke er godt for noget. Nu, hvor jeg er 

ledig, har jeg overskud til at pleje mit 

LBH netværk, hjælpe mine børn med 

lektierne om eftermiddagen, spille kort 

med dem om aftenen, hvor jeg før var 

ved at segne af træthed, bage en kage i 

utide eller bare sidde på altanen med 

mit sytøj og filosofere over, hvor godt 

jeg har det. Der kan gå dage imellem, 

at jeg hører min tinnitus! 

Hvorfor så ikke bare slappe af? 

Tjah, dels så siger Arbejdsformidlingen 

og A-kassen jo, at jeg SKAL søge, 

og dels er det svært ikke at blive rastløs, 

når man har været erhvervsaktiv i så 

mange år. Computeren og mobilen er 

da også tændt i alle mine vågne timer, 

så en eventuel arbejdsgiver kan komme 

i forbindelse med mig her og nu. Det 

betyder så også, at min søn kan sende 

mig en SMS i skoletiden og spørge, om 

jeg ”lige” vil komme ned på skolen med 

hans gymnastiktøj, som han har glemt. 

Selvfølgelig. Dér er meningen! 

Jeg cykler ned til skolen med gymnastiktøjet, 

og så slentrer jeg hjemad igen 

i den lune septembersol med en softice 

i hånden… 

Hjem til mit netværk.


20 

arbejdsmarked 

– Jeg tror, der går mange rundt med høreproblemer 

som ikke ved, hvad de skal gøre 

i forhold til deres arbejde. Sådan havde jeg 

det selv, siger Hanne Elbæk Hedegaard 


47-årige Hanne Elbæk Hedegaard fra 

Århus gik næsten helt ned med flaget 

for tre år siden. Tinnitus gennem 18 

år, høreapparater i snart ti år, samt 

støjoverfølsomhed stjal flere og flere 

af hendes kræfter, så hun til sidst ikke 

havde det ønskede overskud til hverk 

en arbejde, familie eller sig selv. 

livsglæden 

Fleksjob bragte livsglæden tilbage 

Arbejdsgiveren accepterede, 

hun gik på fleksjob. Det gav 

hende arbejdsglæden, livsglæ- 

den og overskuddet til familien 

tilbage – trods tinnitus, høre- 

tab og støjoverfølsomhed 

Det hjalp heller ikke, at hun gik ned 

i arbejdstid som IT-udvikler hos Danske 

Bank, hvor hun havde været ansat 

i 20 år. Det endte med sygemelding 

på grund af stress, udbrændthed og 

depression, og først da hun blev fleksjobber 

den 1. november 2004, fik hun 

vendt nedturen. 

I dag føler hun sig igen i kontrol 

over sit liv og har fået energien tilbage 

til at gøre det hun ønsker og vil – såvel 

på arbejde som i privatlivet. 

– Før jeg fik mit fleksjob, var al 

energien brugt, når jeg fik fri, og selv 

om jeg sov, når jeg kom hjem, var jeg 

alligevel træt om aftenen. Jeg oplevede 

det som om, at mere og mere af mit 

personlige liv var indrettet efter mit 

arbejdsliv, der flød ud over alt andet. 

Det var ikke godt, når der også skulle 

være plads til andre ting som familieliv 

med min mand og to børn på 17 og 13 

år, socialt liv osv. I mit familieliv kunne 

jeg være lige så meget og helhjertet til 

stede som jeg ønskede, men jeg var 

altid meget træt og manglede energi. 

Jeg meldte mig derfor ud af forskellige 

sammenhænge, f.eks. strikkeklubben 

med veninderne og gospelkoret, fortæller 

Hanne Elbæk Hedegaard. 

store krav til planlægning 

Hanne arbejder med udvikling af bankens 

edb-systemer – det lige fra foranalyse 

til igangsætning og den efterfølgende 

support af et kørende system 

– Da fleksjobbet blev oprettet, var 

det vigtig for mig, at jeg fortsat kunne 

være beskæftiget med samme type 

arbejde og med den samme kompleksitet 

i arbejdsopgaverne som tidligere. 

Det har langt hen ad vejen kunne lade 

sig gøre, men det har stillet krav til 

planlægning af mine arbejdsopgaver i 

forhold til, at jeg nu blot arbejder fire 

timer dagligt. Og jeg har da også været

med til stort set de samme arbejdsopgaver 

som tidligere, men selvfølgelig 

er der for mig ikke længere tale om at 

være med i daglange møder i f.eks. København, 

fortæller Hanne Elbæk Hedegaard, 

der er sikker på, at fleksjobbet 

på mange måder var med til at vende 

hendes liv til noget, som hun igen føler 

er godt og sammenhængende. 

Tinnitussen larmede mere 

Selv om Hanne Elbæk Hedegaard i en 

periode, før hun blev fleksjobber, gik 

ned i tid, følte hun sig alligevel altid 

stresset og udbrændt, og i 2003 måtte 

hun betale prisen, da hun ikke længere 

kunne få tingene til at hænge sammen. 

Hun gik ned med en depression og 

var sygemeldt i seks uger, inden hun 

med hjælp fra en psykolog, betalt gennem 

sundhedsforsikringen på hendes 

arbejdsplads, igen blev i stand til gå på 

arbejde. 

– Selv om jeg startede op på lavt 

blus i et par uger, var det stadig ikke 

optimalt. Jeg følte hurtigt, jeg var på 

vej tilbage i det gamle mønster. Jeg 

vidste jo, at tinnitussen var mit stressbarometer 

– jo højere hylen, jo mere 

stress – og den begyndte at larme mere 

og mere igen. Heldigvis var en kollega 

i fleksjob i en anden afdeling opmærksom 

på min situation, og vi fik os en 

god lang snak om fleksjob, og bankes 

syn på det, fortæller hun, der dengang 

intet kendte til fleksjob. 

balancen blev fundet 

– Jeg begyndte at undersøge det nærmere. 

Bl.a. talte jeg med min læge og 

en specialkonsulent fra Høreinstituttet 

om det, og de syntes begge, at det var 

en god ide. Også min afdelingchef var 

positiv, for mine mange års erfaring ville 

afdelingen jo gerne bevare. Vi måtte 

finde den nødvendige balance mellem, 

hvad arbejdspladsen ønskede af mig, 

og hvad jeg kunne give tilbage, samti- 

dig med at jeg kunne passe på mig selv, 

siger Hanne Elbæk Hedegaard. 

Hun oplevede, at processen omkring 

at blive fleksjobber gik forholdsvist 

hurtig og nemt, både fra kommunens 

og bankens side. 

– Jeg skulle ansøge om at blive 

fleksjobber, og ved siden af selve 

ansøgningen havde jeg selv lavet en 

skriftlig fremstilling af, hvordan jeg 

havde oplevet hele det forudgående 

forløb, der ledte frem til ansøgningen. 

De papirer blev sendt til kommunen. 

Et par måneder senere blev jeg kontaktet 

af en jobkonsulent fra et jobcenter, 

Arbejdsmarkedsnetværk, i Århus Kommune, 

som gerne ville have et møde 

med mig, min afdelingschef og min tillidsmand. 

På det møde talte vi om min 

situation og om et fleksjob som en god 

løsning for alle parter. Jobkonsulenten 

anbefalede det bagefter til min sagsbehandler 

i kommunen. Fleksjobbet blev 

godkendt, og på et efterfølgende møde 

med kommunens jobkonsulent, min 

afdelingschef og en personalekonsulent 

fra banken samt en repræsentant 

for fagforeningen, blev de sidste ting 

fastlagt – løntilskud, at arbejdstiden 

ikke måtte være mere end fire timer 

dagligt, ingen overarbejde osv. osv. Det 

gik nemt og gnidningsfrit, så fra 1. november 

2004 var jeg fleksjobber, forklarer 

hun, der i dag har fået meget mere 

ro på ikke blot arbejdslivet. 

– Jeg har overskud til at være sammen 

med familien, og at lave til– og 

fravalg omkring hvad jeg gerne vil. Jeg 

mærker hele tiden efter, om jeg er i 

balance med mig selv. Og jeg er blevet 

bedre til at forudse situationer, der kan 

stresse mig, selv om det da stadig kan 

glippe en gang i mellem. Var jeg førhen 

i gang med et stykke arbejde, blev jeg 

indtil det var færdigt. Nu går jeg, når 

arbejdsdagen er forbi, og glemmer jeg 

det, er mine kolleger gode til lige at 

prikke til mig. 

arbejdsmarked 

Kompetencerne skal 

være i orden 

Hos Danske Bank skal kompetencerne 

være i orden hos alle medarbejdere – også 

hos medarbejdere med handicaps. Det bliver 

der ikke gået på kompromis omkring. 

Men er de så i orden, kan der også skabes 

plads i medarbejderstaben. Arne Mogensen, 

udvikiklingschef i Danske Banks afdeling 

Forex, siger: 

– Forløbet omkring Hannes fleksjob gik 

overraskende hurtigt, og de kompetente 

medarbejdere fra kommunen sørgede for, 

at sagen fik en hurtig behandling hos dem. 

Det afgørende møde, hvor vi fik skruet 

ordningens konkrete indhold for Hanne 

sammen, tog blot en halv time. Så var alle 

tilfredse – også Hanne, som har været meget 

aktiv i hele processen. Det er minimalt, 

hvad vi skal vise af ekstra hensyn, som f.eks. 

sørge for at få møder lagt i hendes arbejdstid, 

og sikre sammen med Hanne, at hendes 

mikrofon til høreapparaterne er placeret 

rigtig, når vi har større eller mindre møder. 

Søren Rahbek, afdelingsdirektør med 

ansvar for bankens personalepolitik, oplyser 

til Hørelsen, at man for nylig har defineret 

en social ansvarlighedspolitik: og siger: 

– Handicap skal ikke være en hindring 

for at arbejde hos os, hvis vi kan kompensere 

for det på fornuftig vis. Det gælder 

uanset om man har været her længe eller 

er ansøger til et job. 

Det fremgår også af den sociale ansvarlighedspolitik, 

afdelingsdirektøren refererer 

til, og som man kan finde på bankens 

hjemmeside. Bela 

Læs mere på næste side 

21 

hørelsen 08·06


22 

arbejdsmarked 

Manglende kendskab et problem 


"Langt flere handicappede kan komme 

i arbejde. Den lovgivning der skal til for 

at løse handicapproblemer på arbejdspladsen 

er i det store og hele på plads, 

men det manglende kendskab til ordningerne 

er et problem, når det handler 

om at få handicappede i arbejde." 

Sådan konkluderer Socialforskningsinstituttet 

(SFI) på basis af en 

rapport – Handicap og beskæftigelse 

– et forhindringsløb? – bestilt af Arbejdsmarkedsstyrelsen, 

der udkom 

tidligere i år. 

Af rapporten fremgår at 680.000 

personer er handicappede eller ramt af 

længerevarende sygdom. Af disse er 53 

procent ansat i ordinær beskæftigelse, 

mens blot fem procent er ansat på særlige 

vilkår, så der er altså et stort potentiale 

tilbage til at øge beskæftigelsen. 

Allerede nu er mange virksomheder 

dygtige til at integrere handicappede, 

blandt andet ved at indrette eller tilrette 

arbejdspladser, så man tager hensyn 

til den ansattes handicap. Men rapporten 

viser en mangel på koordinering og 

gensidigt kendskab i det tostrengede 

system for jobformidling; kommunernes 

sagsbehandling og den statslige 

arbejdsformidling i AF. 

Det kan være en årsag til, at mange 

virksomheder ikke kender mulighederne 

for støtte til at indrette handicapvenlige 

arbejdspladser eller afhjælpe handicaprelaterede 

problemer på arbejdspladsen. 

Det problem håber Beskæftigelsesministeriet, 

det nye system med jobcentre 

kan afhjælpe. Planen er, at fra 1. 

januar 2007 skal der være etableret 91 

jobcentre, der knytter kommunernes 

og AF's indsats sammen. 

en indgang for alle 

Om intentionerne med disse jobcentre 

siger beskæftigelsesminister Claus 

Hjort Frederiksen: 

– Alle ledige skal fremover kun 

henvende sig ét sted, nemlig i det lokale 

jobcenter. Det er slut med at løbe 

spidsrod mellem kommunen og Arbejdsformidlingen. 

I jobcentret kan alle 

ledige få hjælp til at komme i arbejde, 

uanset om de modtager dagpenge, 

kontanthjælp eller noget helt tredje. 

Det samme gælder virksomheder, der 

fx mangler medarbejdere eller gerne vil 

ansætte en person i jobtræning, eller 

fastholde en medarbejder, der ikke længere 

kan klare en hel arbejdsdag. De 

skal fremover også kun henvende sig i 

det lokale jobcenter. Med alt under ét 

tag kan virksomhederne få den hjælp 

og service, de har brug for, uden at 

skulle henvende sig flere steder. 

vigtigt med vejledning 

Søren Dalmark, formand for LBH og 

med i foreningens arbejdsmarkedsudvalg, 

der kom til verden i 2005, nikker 

genkendende til det manglende kendskab 

til de forskellige ordninger. 

Jobcentrene, som jo er en del af den 

kommende kommunalreform, ser han 

frem til, da det medfører een dør ind til 

to systemer. Søren Dalmark siger: 

– Det bliver spændende at se, hvordan 

det udvikler sig, og om den ekspertise, 

der i dag er i AF-systemet, også er 

med i de nye jobcentre. Og det er også 

vigtigt, at den ekspertise, som de amtslige 

specialkonsulenter ind til nu har 

stået for omkring råd og vejledning til 

hørehandicappede, især omkring hjælpemidler, 

fortsat er i det nye system. Vi 

må også håbe, at samspillet mellem de 

to systemer i jobcentrene – arbejdsformidlingssystemet 

og kontanthjælpssystemet 

– komme i godt samspil med akasserne, 

også. Men det er svært nu at 

vurdere, hvad det kommer til at betyde 

for ordningerne omkring støttet beskæftigelse, 

og hvordan det konkret vil 

påvirke og udbygge mulighederne for 

at hjælpe flere hørehæmmede i arbejde. 

Måske den kommende SFI-rapport, der 

ser nærmere på hørehæmmedes situation, 

kan være med til at anvise nogle 

nye indsatsområder. 

Den rapport, Søren Dalmark omtaler, 

udkommer ultimo oktober, og vil 

blive omtalt i Hørelsen til den tid.

større 

rummelighed tak 

– Alle undersøgelser viser, at det ser 

bedre og bedre ud. Trenden er klart et 

større socialt engagement hos både store, 

mellemstore og små virksomheder 

i forhold til arbejdsmarkedets svagere 

grupperinger, også handicappede. Den 

trend vil blive yderligere forstærket jo 

mere vi kommer til at mangle arbejdskraft. 

Det siger Henning Gade, chefkonsulent 

hos Dansk Arbejdsgiverforening, 

til Hørelsen. Han medgiver dog, at 

mange virksomheder fortsat ikke ved, 

hvad det vil sige at have et handicappet 

menneske ansat, og hvilke støttemuligheder 

der er til stede. 

I et forsøg på at gøre noget ved det, 

har DA i samarbejde med DSI blandt 

andet udviklet en jobportal, hvor virksomheder, 

der gerne tager folk i fleksjob, 

skånejob o.l. ind, kan mødes med 

mennesker, der har behov for støttet 

beskæftigelse. Portalen hedder www. 

ijobnu.dk, og her kan man også læse 

mere om de forskellige støtteordninger 

og jobtyper. 

Jobcentre 

Et bedre samarbejde mellem kommunerne 

og Arbejdsformidlingen vil også 

kunne gavne trenden, vurderer han og 

nævner, at de nye jobcentre, der skal 

være på plads 1. januar 2007, kræver 

udvikling af nye metoder til at håndtere 

disse problemstillinger. 

– Vi skal finde ud af, hvad der skal 

til for at skabe et godt samarbejde mellem 

disse centre og virksomhederne, 

når vi taler om arbejdsmarkedets svagere 

grupper. 

kan ikke se tendensen 

Christian Sølyst, beskæftigelsespolitisk 

konsulent, kan ikke umiddelbart genkende, 

at tendensen til større socialt 

ansvar i virksomhederne er øget. 

Han oplyser, at en ny analyse fra 

LO viser et andet billede. Nemlig at 

antallet af kontanthjælpsmodtagere 

og andre svage grupper, der har været 

offentligt forsørgede gennem længere 

tid, har været nogenlunde konstant 

gennem de seneste fire år. 

– Disse grupper kan godt arbejde, 

men vi har behov for større rummelighed 

på arbejdsmarkedet, hvis vi skal 

have dem i beskæftigelse. Det kræver 

en holdningsændring hos virksomhederne, 

men også hos kommunerne, 

som har med disse grupper at gøre 

– at man bliver bedre til at bruge de 

redskaber, f.eks. skånejob, fleksjob og 

mentorordninger, der allerede i dag er 

til rådighed. 

Fra 1. januar, skal de nye jobcentre 

varetage arbejdet på området. 

– Det er fint med en samlet model. 

Men måden den model skal udføres 

på, er ikke god nok. Beskæftigelsesrådene 

bør tilføres flere opgaver og mere 

indflydelse, end der er lagt op til, så de 

får mulighed for på lokalt plan at yde 

en bedre indsats over for arbejdsmarkedets 

svagere grupper. For det er ude 

på lokalt plan, at tingene ser forskellige 

ud fra sted til sted – og man har brug 

for forskellige måder at gøre tingene på 

afhængigt af de lokale forskelligheder. 

Mobiltelefoner


24 

De hørehæmmede og døvblevne 

skal fortsat bruge os. 

Ellers bliver vi for usynlige 

og kan måske på lang sigt 

spares væk, siger specialkonsulenterne 

Bithe 

Clement og Inger Riisager. 

Foto: Tinie W. Rasmussen 

specialkonsulenter 

brug os ellers 

forsvinder vi 

Bønnen kommer fra 

specialkonsulenterne på 

høreområdet. når den nye 

kommunestruktur træder 

i kraft den 1. Januar 2007, 

får de nye driftsherrer. 

Men brugerne skal stadig 

henvende sig på det 

nærmeste høreinstitut/ 

kommunikationscenter, 

og det er vigtigt, at de 

gør det 

Af Merete Rømer Engel 

s 

pecialkonsulenten er ofte den 

fagperson, der har fulgt den 

hørehæmmede gennem længst 

tid og kender "hele historien". Specialkonsulenten 

er almindeligvis uddannet 

socialrådgiver. Har derfor stor viden om 

love og ansøgningsprocedurer og ved så 

tilmed en masse om det at være hørehandicappet. 

Hendes kerneområder er uddannelses- 

og arbejdsmarkedsområdet. 

Der er i dag 11 specialkonsulenter 

i Danmark på høreområdet (ud over 

døvekonsulenterne). Specialkonsulenterne 

er placeret rundt på høreinstitutter 

og kommunikationscentre, og sådan 

bliver det ved med at være – i hvert 

fald i det kommende år. Kommunerne 

forventes nemlig at give høreinstitutterne 

håndslag på, at de vil bruge deres 

ydelser i det kommende år. 

– For brugerne vil der derfor ikke 

ske nogle særlige ændringer et år frem 

fra nu. Vi får andre driftsherrer fra 

januar 2007, så der kan være lidt ændringer 

omkring bevillingerne, men det 

er ikke noget brugerne skal gå i panik 

over. De skal bare henvende sig til os, 

som de plejer. Det er meget vigtigt. Ellers 

bliver vi for usynlige og kan måske 

på lang sigt spares væk. Det vil være en 

katastrofe for de hørehæmmede, som 

har brug for vores specialviden, siger 

specialkonsulent Inger Riisager. 

Til kommuner og regioner 

Hørelsens journalist har denne fredag i 

eftersommeren aftalt at mødes med to af 

de gamle garvede specialkonsulenter på 

høreområdet. Inger Riisager, som tager 

sig af Roskilde-området og for nylig også 

har fået få timer i København samt Birte 

Clement, der arbejder i Ringkøbing- og 

Viborg-områderne. De har begge snart 

25 års jubilæum som specialkonsulenter 

og frygter begge to, at viden og erfaring 

kan gå tabt, hvis brugerne og deres or

ganisationer (som LBH) ikke bliver ved 

med at stille krav og efterspørge specialkonsulenternes 

viden. 

– Med den ny kommunestruktur 

sker der en decentralisering af området. 

Det betyder, at den ensartethed vi 

har i opbygningen i dag, hvor vi alle 

sammen er under amterne forsvinder. 

Nogle kommer til at høre under de nye 

kommuner. Andre kommer til at høre 

under en region. Vi vil foreløbig sidde 

på de samme kontorer. Men den specialkonsulent, 

der før havde Frederiksborg 

Amt som arbejdsgiver vil efter 1. 

januar eksempelvis have Hillerød Kommune. 

Den, der havde Fyns Amt, vil 

få Region Syd. Og hvem der skal have 

Viborg Amt er endnu ikke afklaret, fortæller 

Birte Clement. 

Samtidig understreger begge specialkonsulenterne, 

at de nu nok skal finde 

ud af det. Brugerne skal ikke have ondt 

af specialkonsulenterne, men bare være 

bevidste om, at specialkonsulentordningen 

ikke vil være nogen selvfølge 

om få år. Der skal kæmpes for den. 

udbud og efterspørgsel 

Selv om det ikke er en privatisering, 

der sker med den ny kommunestruktur, 

så bliver der altså i højere grad end 

før tale om, at tilbuddene styres af udbud 

og efterspørgsel. 

– De nye kommuner skal jo lave rammeaftaler 

om de her ydelser. De skal 

simpelthen ind og beregne, hvor mange 

af deres borgere, der kan få brug for disse 

ydelser. Og nogle kommuner vil måske 

for at spare penge vælge at bruge deres 

egne socialrådgivere i stedet for os specialkonsulenter. 

Hvis et menneske med 

høreproblemer så ikke ved, at der findes 

en specialkonsulent med langt større 

viden om netop høreområdet, så tager 

vedkommende måske til takke med en 

socialrådgiver uden specialviden. Her har 

LBH et stort ansvar i forhold til at vejlede 

medlemmerne, siger Inger Riisager. 

Efter strukturreformen 1. Januar 2007: 

Specialkonsulenterne, der i dag hører 

under amterne (og indtil 1998 hørte 

under staten), fårefter nytår enten en af 

de nye kommuner eller en region som 

driftsherre. 

De 11 specialkonsulenter fortsætter, så 

der, hvor den af de nye kommuner er 

driftsherre, vil andre af de nye kommuner 

i den pågældende region skulle købe 

specialkonsulentbistand. Der vil blive 

tale om en form for rammeaftale, men 

hvordan det i praktisk skal foregå er 

endnu ikke besluttet. 

du kan finde kontaktoplysninger 

om specialkonsulenterne på 

www.lbh.dk under 

“For medlemmer”. 

høreinstitutter/kommunikations- 

centre kan også skabe kontakt 

til specialkonsulenten. 

FakTa 

specialkonsulenter 

Det kan specialkonsulenterne: 

Specialkonsulenterne inden for høreområdet 

har netop – specialviden. 

Ud over den generelle socialrådgiveruddannelse, 

som giver dem indblik 

i love og regler, har indgående 

kendskab til problematikkerne på 

høreområdet. 

Specialkonsulenterne kan som 

amtsansatte være din sparringspartner 

overfor arbejdsgiver, uddannelsesinstitution 

og kommunale 

sagsbehandlere. 

Specialkonsulenterne for hørehæmmede 

og døvblevne yder støtte til 

uddannelsessøgende og erhvervsaktive 

med specielle behov for bl.a. 

hjælpemidler, tolk og rådgivning om 

uddannelses- og erhvervsvalg. 

De kan desuden vejlede den hørehæmmede 

i en samlet livssituation. 

specialkonsulenternes nuværende og kommende driftsherrer: 

Driftsherre nu: Driftsherre efter 1.1 2007: 

Københavns Kommune Københavns Kommune 

Københavns Amt Region Hovedstaden 

Frederiksberg Kommune (ingen spes.kons.) Uafklaret 

Roskilde Amt Ny Roskilde Kommune 

Frederiksborg Amt Ny Hillerød Kommune 

Storstrøms Amt Ny Næstved Kommune 

Vestsjællands Amt Uafklaret, høreinstituttet til 

Ny Slagelse Kommune 

Fyns Amt Region Syddanmark 

Ribe Amt Uafklaret, høreinstituttet til 

Ny Esbjerg Kommune 

Ringkøbing Amt Ny Herning Kommune 

Vejle Amt Region Syddanmark 

Sønderjyllands Amt Ny Åbenrå Kommune 

Århus Amt Region Midtjylland 

Viborg Amt Uafklaret 

Nordjyllands Amt Region Nordjylland 

Bornholms Amt (ingen spec.kons.) Uafklaret 

25 

hørelsen 08·06


26 

k 

TekNik eN 

d 

et handler om en mand, der 

gradvist har mistet hørelsen, 

og om hans kamp for at bevare 

kontakten med omverdenen. 

– I firserne blev det værre med min 

hørelse, fortæller Poul Ivar Lange fra 

Viby ved Århus. 

På et tidspunkt, før planlagt, måtte 

han opgive sin gerning som sognepræst 

på grund af alvorlig hørenedsættelse. 

Hørenedsættelsen blev stadig 

mere alvorlig for at ende på et niveau, 

hvor det var nødvendigt, at hustruen 

skrev til ham for at klare den daglige 

kommunikation. 

Poul Ivar Lange (i det efterfølgende 

PL), har aldrig fået den præcise diagnose 

for sin hørenedsættelse. Han har 

været indstillet til cochlear implant 

operation, men fik oplyst, at det ikke 

var muligt på grund af, at hørenerven 

var beskadiget. 

Det var en skuffelse efter at have 

læst om de gode resultater med cochlear 

implant. Eneste mulighed var nu, 

selv om det tydede på, at mulighederne 

var opbrugt, at satse på den mere traditionelle 

høreteknik. 

Det var PL ikke ukendt med efter 

de mange år, hvor han har været helt 

Tekniksiden kan ikke tages som 

udtryk for LBH's officielle holdning. 

Skriv eller ring til Erik Bach. 

Spørgsmål er også velkommne. 

Adr.: Postboks 62, 7190 Billund. 

Tlf. 7533 1543 efter kl. 19. 

E-mail: ebb@post5.tele.dk 

afhængig af høreapparater. Han kender 

betydningen af gode høreapparater. 

I 1995 blev PL i tvivl, om han havde 

det bedste. Han tog kontakt til den 

private udbyder Arne Eike i Århus. 

De apparater, han fik her, var et stort 

fremskridt. PL måtte selv betale, men 

han siger, at det var pengene værd. 

Senere fik PL. et Microlink system fra 

PHONAK. Igen et fremskridt. Men på 

et tidspunkt var denne avancerede høreteknik 

heller ikke tilstrækkelig. 

har du et råd? 

For ca. trekvart år siden fik jeg en email 

fra PL. Han beskrev sin situation. 

Der var prøvet flere forskellige høreapparater, 

sidst PHONAK Power Maxx 

411. På Århus Sygehus’ audiologiske 

afdeling blev det oplyst, at det var det 

kraftigste høreapparat, de kunne tilbyde. 

Af freelanceskribent Erik Bach. 

Uanset høretab er det vigtigt, du selv gør noget 

for at udnytte teknikken bedst muligt 

Før måtte min kone skrive til mig 

Poul Ivar Lange i samtale med sin hustru Ellen Lange Læg mærke til pinden med mikrofonen 

"Disse apparater lader mig kun 

opfange støj, men hjælper slet ikke 

til at genkende menneskelig tale", 

skrev PL. Fra audiologisk afdeling 

var beskeden, at der ikke var mere, de 

kunne gøre. 

Men PL har hele tiden selv eksperimenteret. 

Han forsøgte sig med høreforstærkere 

og forskellige former for 

hovedtelefoner. 

"Det forbavser mig, at jeg kan skelne 

lyde fra en billig kommunikator, når 

jeg ikke er i stand til det ved hjælp af 

avancerede høreapparater", skrev PL. 

Han spurgte, om jeg kunne bidrage 

med råd. 

en plan 

Jeg lod spørgsmålet gå videre til en, jeg 

ved, der er ekspert på området, nemlig 

tidligere direktør for Bernafon i Danmark, 

John Raaschou.

Det satte gang i en hel masse, hvor 

også andre professionelle folk blev inddraget. 

I bedste Olsenbande stil blev der lavet 

en plan og oplistet de remedier, der 

skulle bruges. Bl.a. skulle der bruges 

en stetoclips. Jeg vidste ikke, hvad en 

stetoclips var, men det gør jeg nu. Den 

minder om det apparat, læger benytter, 

når de skal lytte til en patients lungefunktion. 

Altså en bøjle, der går op til 

begge ører. 

I centrum af stetoclips sidder der en 

lille højtaler, hvorfra lyden bliver ledet 

gennem slanger op til ørerne. Højtaleren 

i stetoclipsen er forbundet med en 

ledning til en høreforstærker. 

Derudover skulle der bruges en 

kraftig høreforstærker, mikrofoner og 

senere evt. specielle ørepropper med 

højtaler. Hvorvidt der ville blive behov 

for ørepropperne, skulle vurderes, når 

stetoclips var prøvet. 

PL var ikke i tvivl om, at høreforstærkeren 

og stetoclips var et fremskridt. 

John Raaschou mente, at det så 

kunne blive endnu bedre, hvis der 

blev støbt ørepropper med højtaler. 

Han kontaktede Leif Kjærulff Madsen 

på Høreinstituttet i Århus. Han var 

straks med på at få lavet de omtalte 

ørepropper. Fordelen ved ørepropperne 

i forhold til stetoclips er, at der er en 

højtaler til hvert øre. Med ørepropper i 

ørerne, som det kendes fra almindelige 

høreapparater, er der mindre risiko for 

tilbagekobling – hyl. 

Kort sagt mulighed for maksimal 

lyd ind i øret. Fremskaffelse af remedierne 

og afprøvning har stået på hele 

sommeren. 

opfinder 

Poul Ivar Langes historie er et af utallige 

eksempler på vigtigheden af selv at 

gøre noget. 

Ud over at tage sagen i egen hånd er 

PL også en rigtig opfinder. Det handler 

om at konstatere et problem og udtænke, 

hvordan det kan løses. 

PL har behov for, at han også kan 

høre sin egen stemme. Det medfører, at 

når han f.eks. taler med sin hustru, så 

skal han hele tiden flytte mikrofonen 

til den, der siger noget. 

En genial måde på at løse det problem 

var at sætte mikrofonen fast på 

enden af en pind, der var beregnet til 

at røre i en malerbøtte. Den vipper han 

bare over til den, der siger noget. John 

Raaschou har efterfølgende forklaret, 

at det problem også kunne løses ved at 

benytte to mikrofoner. 

– Der er altid flere muligheder. Kun 

fantasien sætter grænser. 

Et andet eksempel på opfindsomhed: 

Hvis der benyttes den mikrofon, 

der sidder i selve høreforstærkeren, 

kan det give støj, hvis der er noget, 

der "skrasler" mod høreforstærkeren. 

Dette problem løste PL meget enkelt 

ved at overskære et brilleetui og proppe 

høreforstærkeren i den overskårne brilleetui 

– sådan! 

ikke et mirakel 

De omtalte produkter har været en 

stor hjælp for PL. Men det er vigtigt at 

nævne, at det ikke er sådan, at PL nu 

kan føre samtale med hvem som helst 

og få det hele med. F.eks. er tonelejet 

hos den, han taler med, vigtig for, at 

han kan skelne, hvad der siges. Det er 

også af stor betydning, at mikrofonen 

holdes i den rette afstand. Der skal 

selvfølgelig tales tydeligt, og den, der 

taler, må ikke råbe ind i mikrofonen. 

Ressourcepersoner på denne artikel: 

Direktør for Phonic Ear, Karen Smidt. 

Salgskonsulent Ole Andresen fra 

GN ReSound Danmark A/S. 

Forstander for Høreinstituttet i Århus 

Amt, Leif Kjærulff Madsen. 

Og ikke at forglemme manden med 

planen, iværksætteren John Raaschou, 

der nu er indehaver af firmaet, MEDI- 

CO DEAL "Der Er Altid en Løsning". 

Tlf. 2070 2950 

Alle har været engageret i forsøget 

på at forbedre situationen for Poul Ivar 

Lange. Det har været en rigtig dejlig 

oplevelse. Tak alle sammen! 

Teknikken bag 

Teknikken, der er omtalt i denne artikel, 

består af: 

• Høreforstærkeren Transit Favorit fra GN 

ReSound Danmark A/S, salgskonsulent 

Ole Andresen tlf. 4575 2222 

• Stetoclips og mikrofoner fra Phonic Ear, 

direktør Karen Smidt, tlf. 3917 7101 

• Ørepropperne med påstøbte højtalere 

er lavet af Århus Sygehus’ audiologiske 

afdeling. 

• Det totale produkt er tilsvarende det, som 

brugere af høreapparat fik for ca. 45 år 

siden. 

Da var høreapparatet forsynet med mikrofon 

og beregnet til at have i brystlommen. 

Et par tynde snoede ledninger går fra høreapparatet 

op til højtaler, der sidder direkte 

på enden af ørepropperne. 

Høreforstærkeren 

– det glemte hjælpemiddel 

Hvis man hører til den gruppe, der har sans 

for at undres, så kan man finde næring i 

det besynderlige i, at høreforstærkeren ofte 

bliver overset, når det gælder om at tilbyde 

et billigt og måske effektivt hjælpemiddel 

til personer, der har et meget alvorligt høre- 

handicap. 

27 

hørelsen 08·06


28 

M 

MeLLe edLeMMer 

Foreninger er 

afhængige af arv 

Danskerne lader i stigende grad deres 

arv gå til velgørende foreninger 

I den senere tid har man i medierne 

omtalt, at velgørende organisationers 

indtægter fra arv igen er stigende. I 

1995 blev arveloven lavet om, så der 

skulle betales mindre afgift end tidligere, 

hvis man lod sin arv gå til andre end 

den helt nære familie. Det betød, at der 

i en periode derefter generelt blandt 

foreningerne var et fald i indtægterne 

fra arv. Men den tendens er glædeligt 

nok nu ved at vende, og især de store 

foreninger som Kræftens Bekæmpelse, 

Gigtforeningen og Diabetesforeningen 

arver betydelige beløb. 

Generelt gælder det, at foreningerne er 

dybt afhængige af indtægter fra arv, for 

at kunne udføre projekter, forskning, 

vejledning og støtte, som ellers ikke 

tilbydes andre steder. 

Også i LBH er vi helt afhængige af indtægter 

fra arv, for at kunne drive den 

forening vi gør, og vi er derfor meget 

taknemmelige for arv og gaver. 

LBHs indtægter fra arv de seneste 3 år: 

2005 1.249.563 kr 

2004 1.164.021 kr 

2003 2.595.356 kr 

Andre velgørende foreninger arvede 

i 2005: 

• Kræftens Bekæmpelse, 132 mio kr 

• Dansk Røde Kors, 22 mio kr 

• Gigtforeningen, 21,5 mio kr 

• Indre Mission, ca 9 mio kr 

• Diabetesforeningen, 10,5 mio kr 

/Betina 

høring om høreområdet 

Sammen med Herning Kreds og MTF 

har Amtsafdelingen i Ringkøbing Amt 

til hensigt at afholde en høring om høreomsorgen 

i den fremtidige Region. 

Høringen finder sted den 24. oktober 

2006 på Lundgårdskolen i Tjørring 

ved Herning. 

Temaet for høringen er "Høreomsorgen 

i den fremtidige Region Midtjylland". 

Mødet kommer til at omfatte følgende 

emner: 

Med udgangspunkt i den forventede 

fremtidige organisering af høreomsorgen, 

hvor opgaverne i stort omfang lægges 

ud i kommunerne og med baggrund 

i en forventning om en høj specialisering 

på en række specifikke problemområder, 

ønskes en diskussion af, hvorledes tilbud 

til brugeren kan forventes udviklet såvel 

lokalt som regionalt. 

Diskussionen kan endvidere f.eks. 

indeholde følgende elementer: 

• Visitering 

• Ørelægens funktion 

• Audiologisk behandling 

rådgivning på 

Vestegnen 

Hør lige her! 

Er du en af vore medborgere, der ikke 

mere kan høre radio og TV uden at 

det skal skrues helt op for lyden, for at 

kunne høre det! 

Så er det på tide, at du / I kommer 

over til os på ” Cafe- Biblioteket ” Nørrekær 

nr. 8 2610 Rødovre 

Vi er der hver tirsdag fra kl. 11.00 – 12.00. 

Vi glæder os til at hjælpe jer, med de 

problemer i skulle have for at komme 

videre. 

Knud Poulsen og Esther Nejstgaard 

LBH Vestegnen 

• Tildeling af høreapparater og øvrige 

høretekniske hjælpemidler 

• Pædagogisk vejledning og støtte 

• Vedligeholdelse mv. af HA og høretekniske 

hjælpemidler 

• Center for Kommunikation – funktionsområder 

• Specialundervisning. 

Panelet består på nuværende 

tidspunkt af følgende 

• afdelingsleder Ole Arndal 

• landsformand Søren Dalmark 

• borgmester Christian Dam Larsen 

• ørelæge Britt Tommerup og Jens Ulrik 

Felding og direktør Niels Aalund. 

Program 

kl. 19.15 – 19.20 Velkomst 

kl. 19.20 – 20.20 Paneldeltagernes 

indlæg – 10 min. til hver 

kl. 20.20 – 20.35 Pause 

kl. 20.35 – 21.05 Spørgsmål til panelet 

(indhentes forud) 

kl. 21.05 – 21.25. Paneldeltagernes 

afsluttende indlæg. 

kl. 21.25 – 21.30 Afslutning. 

Mindeord 

Den 18. august mistede vi pludselig 

Egon Olsen. egon har været 

medlem af LBH Nordvest’ bestyrelse, 

siden kredsens start for 15 år 

siden. De første 13 år som næstformand. 

Egon Olsen sad også i mange år 

i LBH’s Amtsafdeling Københavns 

Amt samt i HI’s bestyrelse og DSI. 

Vore tanker går til hans kone Sigrid, 

datter og børnebørn. 

Ære Være Egons minde 

Edy Leerbeck 

LBH Nordvest

Læserbrev 

Positive DVD-tekster 

Det var dejligt at læse lidt igen om undertekster 

som I skrev om i Kort Nyt 

på side 7, men jeg mener, at I skriver 

noget der helt forkert. 

Det kniber overhovedet ikke med 

undertekster på danske film. Det er 

meget få danske film, der ikke er lagt 

tekster på, mit gæt vil være under 5 

% på alt der bliver udgivet i dag på 

DVD. 

Til gengæld vil jeg tro, at over 90 

% af stand-up DVD'erne, er uden 

undertekster, og CMC som udgiver 

størstedelen af dem er fuldstændigt 

ligeglade med at det er ca. 500.000 

mennesker i Danmark, som har en 

hørenedsættelse i en eller anden grad 

og derfor har glæde af tekster, som 

jeg har skrevet til dem et par gange 

de sidste 2 år. 

Selskabsdans 

Jade 

En aften i operaen 

Bowling 

Men jeg har dog også oplevet 

flere positive ting, når jeg har gjort 

firmaer og kunstnere opmærksomme 

på problemerne. 

Thura film udgav Ørkenens Juvel, 

og jeg skrev til dem, at der manglede 

tekster og de sagde rent ud at det havde 

de ikke tænkt på, men ville huske 

det fremover og de kvitterede med en 

at sende mig filmen på VHS, med engelske 

undertekster. 

Amin Jensen udkom også med en 

DVD, hvor der ikke var undertekster, 

og han skrev tilbage til mig, at det var 

en stor fejl, for han ville have, at hans 

DVD'er skal have undertekster. 

Jeg har også prøvet at kontakte andre 

standuppere for at bede dem om 

at kræve af CMC, at der SKAL komme 

tekster på, men der er ikke sket så me- 

Må vi præsentere Delta – et splinternyt høreapparat 

specielt udviklet til mennesker, som har planer om at 

leve et langt og aktivt liv. 

Du er bevidst om både krop og sind, sætter selv 

tempoet og tilpasser dig nye ting. 

Men der er én ting, du endnu ikke har været ude for 

– et høreapparat, som vil styrke din kommunikationsevne 

og dermed forbedre kontakten med verdenen 

omkring dig. 

Kontakt din høreklinik, for at høre mere om dine 

muligheder for at bruge Delta. 

Lad Delta gøre dig til noget specielt 

www.delta.oticon.dk 

M 

MeLLe edLeMMer 

get på den front endnu. 

Anja og Viktor (2 eller 3) 

stod der på DVDen, at der var undertekster 

på, men der var sket en fejl i selve 

produktionen, så de ikke kom med på 

filmen. De fremsendte en ny DVD fra 

næste produktion til os ca. 3 mdr senere, 

hvor teksterne var kommet på. 

Problemstilling om at optage undertekster 

på film via TTV er et emne som 

jeg håber, at der vil blive taget mere uddybende 

fat i. 

Jeg har forelagt problemet for Philips, 

da vi jo har en VHS der kan optage 

tekster fra TTV, men de tror ikke på 

at det kommer i en DVD, optager som 

vil kunne det, selvom det burde være 

nemt at lave. 

Peter Louby 

Brønshøj 

2 

hørelsen 08·06


30 

aktiviteter & adresser 

Deadline for November 

nummeret 2006: 

Onsdag d. 4. oktober. 

Indlæg skal sendes på 

SKEMA til aktivitet@lbh.dk 

eller pr. post. 

NordJYLLaNds aMT 

Amtsformand: Jørgen S. 

Hansen, Skræddervej 19, 

Gærum, 9900 Frederikshavn, 

tlf. 98486475 

HB-medlem: Svend P. 

Kristensen, Klitgårdsvej 1, 

9240 Nibe, tlf. 98350325 

Lbh – kredse 

FREDERIKSHAVN 

Formand: Jørgen S. Hansen, 

Skræddervej 19, Gærum, 

9900 Frederikshavn, tlf. 

98486475 

w Torsdag d. 19. oktober 

kl. 19 på Rådhuscentret, 

Paralelvej i Frederikshavn: 

"Fra Skagen til Ejderen til 

fods" v. Hardy Jespersen. 

Kaffe, te og brød 30 kr. 

Skrivetolk og teleslynge. 

w Torsdag d. 2. november 

kl. 18 i Maskinhallen, 

Skolegade 8 i Frederikshavn 

er der Høredag m. udstillinger 

fra firmaer, informationsstande 

fra LBH 

og MTF, information om 

skrivetolkes arbejdsområde 

samt demonstration 

af deres dygtighed kl. 16 

og 17. Mød høreomsorgsmedhjælper 

Lene Larsen. 

Gratis adgang for alle. Vi 

byder på kaffe i vores lille 

café. Nærmere oplysninger 

i dagspressen. 

HJØRRING 

Formand: Keld Hansen, 

Emmersbækvej 32, 9850 

Hirtshals, tlf. 98941619 

w Onsdag d. 11. oktober 

kl.15 – 17 i Forsamlingsbygningen, 

Østergade 9 

i Hjørring: Oplysninger 

vedr. ventetider på høreapparater 

i offentlig og 

privat regi. Demonstration 

af teleslynge. Mange høreapparatbrugere 

kan få 

installeret teleslynge gratis. 

FM-udstyr til 5 personer 

og teleslynge til større arrangementer 

kan lånes. 

HOBRO 

Formand: Ruth Pedersen, 

Rosenparken 8, 9500 Hobro. 

tlf. 98521216. e-mail: 

rosenparken8@webspeed.dk 

w Onsdag d. 1. november 

kl. 19 i Hobro kirkecenter 

skal vi mødes med ørelæge 

Sven Madsen, Hobro. Efter 

pausen fremvises høreapparater 

og hjælpemidler. 

Alle hørehæmmede og 

pårørende i Mariagerfjord 

kommune inviteres til 

denne aften. Kaffe kan 

købes i pausen. Teleslynge 

og skrivetolkning. 

SKAGEN 

Formand: Esther Mose 

Pedersen, Hedevej 9, 9990 

Skagen, tlf. 98444415. 

Mødested: Virkelyst 

kl. 14.30. Transportmulighed 

ved henvendelse 

til kassereren: Gertrud 

Hansen, tlf. 98444882. 

Bemærk: Transportmuligheder 

kun for foreningens 

medlemmer. 

w Tirsdag d. 10. oktober 

kommer Frelsens Hær. 

VESTHIMMERLAND 

Formand: Svend P. 

Kristensen, Klitgårdsvej 1, 

9240 Nibe, tlf. 98350325 

AALBORG 

Formand: Nancy Knøss, 

Danagården 66, 9230 

Svenstrup, tlf. 98 38 38 33 

Vi mødes fast den 1. og 3. 

torsdag i måneden 

kl. 13.30 – 16.30 i "Huset", 

Hasserisgade 10 


mødes vi i vores gamle 

mødelokale, som er færdigrenoveret. 

Ménière og Tinnitus 

Foreningen 

Næstformand: Ib Hansen, 

Lindenovsvej 40, 

9330 Dronninglund, 

tlf.: 98843682, 

e-mail: lind40@stofanet.dk 

Kontaktpersoner: 

70104929 

døvblevneafdelingen: 

Club 96 – Nordjyderne 

Formand: Niels Grøn, 

Østkystvej 438, 9340 Asaa, 

tlf./tekst.tlf. 98851244 

w Vi beder vores medlemmer 

holde øje med 

vores hjemmeside www. 

dba-nord.dk for herved at 

holde sig orienteret om, 

hvad der sker i klubben. 

Brug hjemmesiden flittigt 

og kom selv med ideer 

til, hvordan vi kan gøre 

siderne endnu bedre. Har 

du adgang til Internet og 

har du en Email-adresse, 

må du meget gerne sende 

denne til formanden, som 

sender informationer, når 

der er noget nyt via denne 

kanal. 

hørehæmmede børns 

Forældreforening 

Formand: Kenneth Holmager, 

Terpsvej 12, 9440 Åbybro, 

tlf. 98243839, e-mail: 

ann_holmager@ofir.dk 

viborg aMT 

Amtsformand: 

Kaj Strømgaard Jensen, 

Sennelsvej 145, Hov, 7700 

Thisted, tlf./fax 97985219 

HB-medlem: 

Inge Madsen, Anemonevej 

22, 8850 Bjerringbro, tlf. 

86688274 

Lbh-kredse 

BJERRINGBRO 

Formand: Inge Madsen, 

Anemonevej 22, 8850 

Bjerringbro, tlf. 86688274 


kl. 14 i Kirkecentret, Nørregade 

33 B finder vi ud 

af: "Hvad laver en gadepræst?" 

Præst Iben Munksgaard 

Davids kommer og 

fortæller om sit arbejde 

som gadepræst, mellem 

bl.a. de af vores medmennesker, 

som delvist lever 

på gaden i en større provinsby. 

Alle er velkomne. 

Kaffe/te kr. 35,-. 

MORSØ 

Formand: Viggo Rolighed, 

Vesterled 15, 7950 

Erslev, tlf. 97742233, 

e-mail: rolighed@karby.dk 

SKIVE 

Formand: Frode Thomsen, 

Bøgevænget 55, 7800 

Skive, tlf. 97521061 

THISTED 

Formand: Åse J. Jensen, 

Nørregade 51, st. th., 7700 

Thisted, tlf. 97921894 


Foreningen: 

Formand: Kaj Strømgaard 

Jensen, Sennelsvej 145, 

Hov, 7700 Thisted, tlf./fax. 

97985219 

Kontaktperson: 70104929 

w Tirsdag d. 10. oktober kl. 

19 på Skivefjord, Arvikavej 

1 –3 i Skive: "Forandringer 

i livet" v. Erik Frits Mikkelsen, 

Viborg. Der kommer 

skrivetolk. Af hensyn til 

kaffe er tilmelding nødvendig 

senest d. 8. oktober til 

Jette på tlf. 86646467. 



Formand: Tommy Nielsen, 

Hovedgaden 12, 

7870 Roslev, tlf. 

7592431/28942431, 

e-mail: t.nielsen@besked.com 

riNgkøbiNg aMT 

Amtsformand: Gunnar 

Kristensen, Kobberupvej 95, 

Mejdrup, 7500 Holstebro, 

tlf. 97428613 

HB-medlem: Ole Matthesen, 

Snebærvej 4, 6950 Ringkøbing, 

tlf. 97324652, e-mail: 

olematthesen@webspeed.dk 


kl. 19.15 på Lundegårdsskolen 

, Tjelevej 25, Tjørring, 

Herning: Høring 

om høreomsorgen i 

Region Midtjylland. Et 

panel af fagpersoner fra 

høreomsorgen og LBH’s 

landsformand diskuterer 

fremtidens høreomsorg 

og besvarer spørgsmål. Vi 

opfordrer medlemmerne 

til at møde op. Deltagelse 

er gratis og ALLE ER VEL- 

KOMNE. Middag kl. 18 

(pris 85 kr.). Drikkevarer 

medbringes. Tilmelding til 

middagen på tlf. 97212812 

eller 97129880. Arrangeret 

i samarbejde med MTF og 

LBH Herning kreds. 

Lbh-kredse 

HERNING 

Formand: Thomas 

Rasmussen, Ole Rømers 

Vej 1, 7400 Herning, tlf. 

97129507, e-mail: tlr@ 

post10.tele.dk 


kl. 19 i Codanhus, Fredensgade 

10 i Herning mødes 

vi igen til HYGGEAFTEN 

med en god snak. Vel 

mødt! 


kl. 18 på Lundegårdsskolen, 

Tjelevej 25 i Herning: 

"Høreomsorgen i den 

fremtidige Region Midtjylland". 

Kl. 18 er der gratis 

middag for Herning Kredsens 

medlemmer. Drikkelse 

medbringer man selv. Kl. 

19.15 er mødet åbent for 

alle. Mange kompetente 

personer vil orientere om 

emnet, hvorefter der er 

mulighed for diskussion. 

Tilmelding til middagen 

senest d. 16. oktober på tlf. 

97212812 eller 97129880. 

HOLSTEBRO 

Formand: Petra Broholm, 

Prins Burisvej 53, 7500 

Holstebro, tlf. 97422594. 


kl. 19 i Dagcentret mødes 

vi til Hyggeaften, hvor 

Thorkild Oxfeldt fortæller 

om "Ung i Burma". Der 

serveres kaffe og brød. Pris: 

25 kr. Tilmelding senest d. 

6. oktober til formanden. 

LEMVIG/THYBORØN/ 

HARBOØRE 

Formand: Anne Lis Lund 

Pedersen, Toldbodgade 5, 

2.sal, 7620 Lemvig, 

tlf. 97823399. 


kl. 13 –15 skal vi på virk-

somhedsbesøg på B & O. 

Derefter kaffe. Vi aftaler 

nærmere med hensyn til 

kørsel. 

RINGKØBING 

Formand: Ole Matthesen, 

Snebærvej 4, Rindum, 

6950 Ringkøbing, 

tlf. 97324652, e-mail: 


SKJERN 

Formand: Hans Særkjær, 

Østervang 1 B , 6900 

Skjern, tlf. 97354736, 

e-mail: saerkjaer@skjernnet.dk 

w Torsdag d. 5. oktober kl. 

15 i Seniorgården i Tarm 

indbydes til Oplysningsmøde 

om høreproblemer. 

Søren Dalmark, Ole 

Arndal og Kaj Feldborg 

deltager. De vil hver især 

fortælle om det, at miste 

hørelsen, og hvilke muligheder 

der er for hjælp. Man 

kan få foretaget høreprøve 

på stedet. Gratis kaffe m. 

brød. Alle er velkomne. 

STRUER 

Formand: Simon Balleby, 

Kirketoft 8, Asp, 7600 

Struer, tlf. 97865098 


kl. 19.00 i Folkets Hus, 

Struer er der foredrag 

"Fra mismod til livsmod" 

v. Ib Hock, kræftpatient, 

der havde mistet lysten til 

livet. Et højskoleophold 

ændrede hans mismod i 

en sådan grad, at han i dag 

hjælper andre kræftramte. 

I samarbejde med Gigtforeningen,Parkinsonforeningen 

og Bedre Hørelse. Alle 

er velkomne. Entre: 50 kr. 

Se annonce i Uge Avisen. 

w Lørdag d. 4. november 

kl. 10-13 på Aalkjærsminde, 

Skrænten 4, Struer 

afholder vi Høredag. 

Ole Arndal og medarbejder,Høreklinik/Center 

f. Kommunikation, 

besvarer spørgsmål og 

foretager høreprøver. Kaj 

Feldborg, Høreteknik 

Vest, demonstrerer høretekniske 

hjælpemidler, 

Høreomsorgsmedarbejder 

Henny Voldum fortæller 

om områder, hvor hun kan 

hjælpe. Edith Hansen, Holstebro, 

viser sin samling af 

gamle høreapparater. Der 

er kaffe på kanden. Alle er 

velkomne! 

THYHOLM 

Formand: Birthe Møller, 

Rønvej 45, Jegindø, 7790 

Thyholm, tlf. 97871386, 

e-mail: birthemoller@mail.dk 


Foreningen: 

Formand: Ole Matthesen, 

Snebærvej 4, Rindum, 

6950 Ringkøbing, 

tlf. 97324652, e-mail: 



kl. 19.15 på Lundegårdsskolen 

, Tjelevej 25, Tjørring, 

Herning: Høring om 

høreomsorgen i Region 

Midtjylland. Et panel af 

en række fagpersoner fra 

høreomsorgen og LBH’s 

landsformand diskuterer 

fremtidens høreomsorg 

og besvarer spørgsmål. Vi 

opfordrer medlemmerne 

til at møde op. Deltagelse 

er gratis og ALLE ER VEL- 

KOMNE. Middag kl. 18 

(pris 85 kr.).Drikkevarer 

medbringes. Tilmelding til 

middagen på tlf. 97212812 

eller 97129880. Arrangeret 

i samarbejde med LBH 

Herning kreds. 

døvblevne-afdelingen: 

Klub 98-Vestjyden 

Formand: Trine Gaardsdal, 

Engbjerg 144, 7400 Herning, 

fax. 97168149, e-mail: 

trine.benny@tele2adsl.dk 


Forældreforening: 

Formand: Tommy 

Nielsen, Hovedgaden 12, 

7870 Roslev, tlf. 97592431/ 

28942431, e-mail: 

t.nielsen@besked.com 

Århus aMT 

Amtsformand og HB-medlem: 

Bent Jensen, Sonnesgade 

14, lejl. 5515, 8000 

Århus C, tlf. 86980596, 

e-mail: 

bent-jensen@stofanet.dk 

Lbh-kredse 

ODDER 

Formand: Meta Pedersen, 

Smedegade 70, 8300 

Odder, tlf. 86554727 

RANDERS 

Formand: Magnus Brandt, 

Thorsgade 24, Lejl. 37, 

8900 Randers, tlf. 

86404960 

w Torsdag d. 5. oktober kl. 

10 fra Dragon Parken er 

der afgang til kredsen udflugt. 

Vi skal til Hadsund 

og spise ål. Derefter drikkes 

kaffen i Bramslev Bakker. 

Medlemspris: kr. 50,-. 

Ikke medlemmer: kr. 100,-. 

Tilmeldingsfrist udløb d. 

20. september. 

SAMSØ 

Formand: Grethe Buhr, 

Byvejen 21, Haarmark, 

8305Samsø, tlf. 86593267 

ÅRHUS 

Formand: Bent Jensen, 

Sonnesgade 14, st. Lejl. 

5515, 8000 Århus C, 

tlf. 86980596, Fax. 

86980596, 

e-mail: bent-jensen@stofanet.dk 

w Lørdag d. 21. oktober 

kl. 14 får vi besøg af Grethe 

Lauritsen, som viser lysbilleder 

fra hendes mange 

rejser i udlandet. Vi håber, 

at se mange medlemmer 

denne dag. 


Foreningen: 

Formand: Kirsten Jensen, 

Marsvej 6, Gjessø 8600 

Silkeborg, tlf. 86820389, 

e-mail: ki.jensen@mail.dk 

GRENÅ 

Café Grenaa, Kulturhuset 

Pavillonen, Kærvej 11, 

8500 Grenaa. 

aktiviteter xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx 

& adresser 31 

Cafeværter: Rie Markussen, 

tlf. 86323215, e-mail: 

RH.Markussen@mail.tele.dk 

w Grundet manglende 

tilslutning til Café Grenå 

holder vi i øjeblikket ingen 

arrangementer. Det 

vil blive annonceret her, 

når vi starter op igen. Evt. 

henvendelse kan ske til 

cafévært Rie. 

SILKEBORG 

MénièreTinnitus Cafè 

Medborgerhuset, Søvej 3, 

lokale 5, Silkeborg. 

Cafevært: Kirsten Jensen, 

tlf. 86 82 03 89, e-mail: 

ki.jensen@mail.dk 

Åben tirsdag i ulige uger 

kl. 16-18, hvis ikke andet er 

angivet. 


kommer Tommy Johnsen 

i caféen. Tommy er uddannet 

sygeplejerske, nu 

sundheds- og udviklingskonsulent, 

og selv meget 

hørehæmmet, og fortæller 

med humor og alvor: "At 

være hørehæmmet skal 

håndteres, men hvordan 

gør man det?" Om at være 

hørehæmmet, om familie 

og venner som det primære 

sundhedssystem, om strategier 

til at håndtere høreproblemet. 

25 kr. 


kl. 16 – 17.30 er der, i 

Caféen, rådgivning om 

høreproblemer, ménière 

og tinnitus. Gennem egne 

erfaringer med ørelidelser 

og ved hjælp af mange 

års foreningsarbejde og 

kurser, har vi mulighed 

for at hjælpe folk videre i 

systemet til fagfolk og give 

et positivt skub til en mere 

tålelig tilværelse. 25 kr. 


Århus Døvblevne Klub 

Formand: Inga Sønderbæk, 

Digtergangen 15, 2. 

tv.8230 Åbyhøj, teksttlf. 

86251281, 

SMS. 21946821, 

Mødested: Klostergade 37, 

Århus, når andet ikke er 

angivet. 


kl. 19.30 afholdes vores 

årlige Åbent Hus-aften. 

Alle er velkomne, også nye 

interesserede, som gerne 

vil snuse lidt til klubben 

og vores medlemmer, og så 

selvfølgelig prøvesmage det 

store kaffebord m. hjemmebag. 


kl. 19.30: "Kom til fødselsdagsfest". 

Kom og nyd 

en hyggelig aften med 

(selvfølgelig) hjemmebag, 

og hvad der ellers hører til 

i dagens anledning. Flere 

af os har været med fra 

starten, og mon ikke, der 

er nogen som har billeder 

fra dengang – så tag dem 

med! 



Formand: Johnny Kiim, 

Lethenborgvej 1, 8355 

Solbjerg, tlf. 41483464, 

e-mail: jk@h-b-f-dk 

hørehæmmet ungdom 

UHA – Unge hørehæmmedes 

Aktivitetsklub i Århus 

Formand: Kim Sørensen, 

Herredsvej 60A, st. nr. 7, 

8210 Århus V, tlf. 

60896995, 

e-mail: uha@hu.dk 

ribe aMT 

Amtsformand: Lars Bang 

Jeppesen, Kongeåvej 63, 

Skibelund, 6600 Vejen, 

tlf. 75362201, e-mail: 

mette@bangjeppesen.dk 

HB-medlem: Mette Bang 

Jeppesen, samme som 

ovenstående. 

Amtets hørepædagoger 

træffes kun efter aftale på 

tlf. 76106069 eller teksttlf. 

75125741, man.– tors. 

mellem kl. 8.30 – 10.30. 

Lbh-kredse 

ESBJERG 

Formand: Anders Chr. 

Lund, Holmevej 6, 6700 

Esbjerg, tlf. 75451322, 

e-mail: alund@esenet.dk 

hørelsen 08·06


32 


VARDE 

Formand/Kasserer: Klara 

Pedersen, Østergade 20, st., 

6800 Varde, tlf. 75211031 

Mødested: Medborgerhuset, 

Storegade 57, 1. sal 

VEJEN 

Formand: : Lars Bang 

Jeppesen, Kongeåvej 

63, Skibelund, 6600 

Vejen, tlf. 75362201, 

fax. 75362205, e-mail: 



kl. 19 på Knudepunktet, 

Kærhøjparken 19 i Vejen 

kommer Edith Uttenthal, 

og fortæller om sin tid 

som lærer på øen Föhr i 

Vadehavet i Sydslesvig. Vi 

skal også se lysbilleder fra 

Vadehavets natur. Kaffe: 

25 kr. Der er teleslynge og 

skrivetolk. 


Foreningen: 

Formand: Karl Erik Jensen, 

Hans Jacobsvej 5, 6760 

Ribe tlf. 75423851, e-mail: 

karlerikjensen@gmail.com 

døvblevneafdelingen 

MHS-klubben Ribe amt 

Formand: Mette Bang 

Jeppesen, Kongeåvej 

63, 6000 Vejen, tlf./ 

teksttlf. 75362201, 

Fax 75362205, e-mail: 




Ribe & Sønderjyllands amt: 

Formand Conny Larsen, 

Egebjerg Landevej 19, 

Krogager, 7200 Grindsted, 

tlf. 75335945, e-mail: 

benner@newmail.dk 

Hørehæmmedes Informationskontorer: 

Der henvises til rådgivning 

på tlf.nr.: 30130712 

Hørehæmmedes Informationskontor 

i Ribe 

Ribe Sundhedscenter, 

Tangesvej 6, 6760 Ribe. 

veJLe aMT 

Amtsformand og HBmedlem: 

Anders Kjær, 

Vesterenden 16, Hornborg, 

8762 Flemming, 

tlf. 75673373, e-mail: 

ajk@post4.tele.dk 

Lbh-kredse 

FREDERICIA 

Formand: Ingemann Olsen, 

Dalgårdsvænget 12, 7000 

Fredericia, tlf. 75933295, 

e-mail: bsi@olsen.mail.dk 

fax/teksttlf. 75933295, 

telefontid: mandag-fredag 

kl. 16-18. 


kl. 19 – 22 i Pensionistcentret 

Jyllandsgade 8 B, 

Fredericia har vi Bankospil. 

Vi spiller om 8 gavekort a´ 

100,- kr. fra Føtex og 8 fl. 

rødvin + en lille sidegevinst 

til højre og venstre. 

Pris pr plade 10,- kr. Kaffe 

med brød 15,- kr. Tilmelding 

til formanden senest 

11. oktober. Der vil være 

teleslynge og skrivetolk. 

HORSENS 

Formand: Rosa Bach, 

Frederik Bajers Gade 12, 

2.tv. 8700Horsens, tlf. 

75645025, e-mail: 

RaaB@stofanet.dk 


kl. 14.00 på Kildebakken er 

der Bankospil. 1 kort 10,00 

kr., 3 kort 25,00 kr., lotteri 

4 stk. for 10,00 kr. Kaffe + 

brød 25,00 kr. 

w Onsdag den 25. oktober 

kl. 13.00 fra busterminalen 

kører vi til LBH’s kursuscenter 

Castberggård i Urlev 

og får rundvisning og 

kaffe. Efter kaffen kører vi 

ud i naturen og forventer 

at være hjemme ca. 17.30. 

Pris 125 kr. Tilmelding 

senest mandag d. 16. 

oktober på Kildebakken, 

grupperum 2 mellem 14.00 

– 16.00 

w Tirsdag d. 7. november 

kl. 14.00 i Klostergården 

kommer Oticon på besøg. 

Det er Kenneth Egsgaard, 

der fortæller om det sidste 

nye inden for høreappara- 

ter. Der kan stilles spørgsmål. 

Alle er velkommen, 

– tag selv brød med, vi 

giver kaffen. 

KOLDING 

Formand og kontaktperson: 

Poul Erik Højgaard 

Hansen, Bredgade 22, 1. tv., 

6000 Kolding, 

tlf. 75504080, e-mail: 

pe.hojgaard@stofanet.dk 

w I forbindelse med LBH’s 

nye struktur søger Kolding 

Kredsen medlemmer til 

frivilligt arbejde i den nye 

kreds. Henvendelse på tlf. 

75504080. 

VEJLE 

Formand: Ilse Andresen, 

Lærkevej 1, 7184 Vandel 

tlf. 75885547, e-mail: johnilse@city.dk 


Foreningen: 

Formand: Else Hansen, 

Hans Jensens Vej 7, 7160 

Tørring, tlf. 75 80 18 80 

Kontaktpersoner: 

tlf.70104929 

Vil du høre mere om Ménière, 

tinnitus eller lydoverfølsomhed? 

Åben anonym 

rådgivning på Center 

for Kommunikation og 

Hjælpemidler, Vestre Engvej 

56,7100 Vejle. 

Café Méni-Susen, 

Vejle Handicapcenter 

(gennem porten eller fra 

Grønnegade), Kirkegade 11, 

Vejle Cafevært: Annelise 

Madsen og Johnna Kyed. 

www.mtf.dk/vejle, 

E-mail: vejle@mtf.dk 

Åbningstid: Onsdag i ulige 

uger 

fra kl. 16.00 til 18.00. 

Sæson: Forår fra jan.-maj 

og efterår fra sept.-dec. 


MHS-klubben Fredericia 

Formand: Kirsten Brandt, 

Annavej 29, 7000 Fredericia, 

fax. 75912406, e-mail: 

75929235@mail.tele.dk 



Formand: Unni Bjertnæs 

Maegaard, Bøghsvej 

2, 5300 Kerteminde, 

tlf. 65324733, e-mail: 

unni@parko.dk 

søNderJYLLaNds aMT 


Ingeborg Pedersen, 

Søndergade 16, 6780 

Skærbæk, tlf. 74752916, 

hverdage fra 16 – 18. 

e-mail: i.bruhn@mail.dk 

w Torsdag d. 9. november 

kl. 19 i Skyttegården i 

Aabenraa er der underholdning 

fra Horsens: "De 

gode gamle dage". Tilmelding 

senest d. 26. oktober 

til amtsbestyrelsen. 

Lbh-kredse 

HADERSLEV 

Formand: Marie Jørgensen, 

Højgade 1, 3. sal, 6100 

Haderslev, tlf. 74528268 

Træffes bedst kl. 8-9 og 

17-18. 


kl. 14 i Bispen, lokale 1 

(over gården) skal i bare 

møde op. I skrivende stund 

er programmet ikke helt på 

plads, men det kommer det 

inden, så VELKOMMEN! 

Der er teleslynge. Kaffe/te 

og brød for 15 kr. 

SØNDERBORG 

Formand: Harry Sønnichsen, 

Østerkobbel 36, 6400 

Sønderborg, tlf. 74423037, 

Mobil. 40826919, 


kl. 13 på Alleen holder vi 

Lotto. Som altid med de 

gode gevinster. 


kl. 13 på Alleen er der igen 

Lotto. Også denne gange 

med de gode gevinster. 

TØNDER 

Formand: Jens Abild- 

Jensen, Mellemgade 1A, 

2. th., 6780 Skærbæk, 

tlf. 74752730, e-mail: 

abild2@mail.tele.dk 

ÅBENRÅ 

Formand: Mogens Nærum, 

Forstallé 30A, 6200 

Aabenraa, tlf. 73623648, 

e-mail: imon@mail.tele.dk 


Foreningen 

Formand: Henrik Faarvang, 

Achter de Möhl 7 A, 

D-24955 Harreslev, tlf. 

+49(0)46175702, e-mail: 

henrik@faarvang.dk 



Ribe & Sønderjyllands amt: 

Formand: Conny Margrethe 

Larsen, 

Egebjerg Landevej 19, 

Krogager, 7200 Grindsted, 

tlf. 75335945, 

e-mail: benner@newmail.dk 

FYNs aMT 

Amtsformand: 

Arne Larsen, Thorvaldsvej 

12, 5471 Søndersø, 

tlf. 64892289 e-mail: 

arnemurer@saknet.dk 

HB-medlem: Preben 

Hedegård Jørgensen, 

Østrupvej 5, 5210 Odense 

NV, tlf. 66145766. 

Lbh-kredse 

FÅBORG 

Formand: Else Nielsen, 

Alleskovvej 10, 5600 

Fåborg, tlf. 62611064 

NYBORG 

Formand: Ellen Meier, 

Bjergbakken 12, 5871 Frørup, 

tlf. 65372012 

ODENSE 

Formand: Claus Hansen, 

Carl Blochsvej 145, 3. t.v., 

5230 Odense M, tlf. 

66137732, fax. 66137732 

Træffes bedst efter kl. 

17.00. 

SVENDBORG 

Formand: Ellen Marie 

Rosengren, Tvedhaven 

115, 5700 Svendborg, tlf. 

62216375

w Mandag d. 9. oktober 

kl. 13.30 – 15.30 i Skallen, 

Møllergade 99 kommer 

Anna og Vagn Stubager, 

Ringe med lysbilleder fra 

Burma samt dertil hørende 

foredrag. Kaffe m. brød 15 kr. 


Foreningen 

Formand: Pt. ingen oplysninger 



Formand: Unni Bjertnæs 

Maegaard, Bøghsvej 2, 

5300 Kerteminde, 

tlf. 65324733, e-mail: 

unni@parko.dk 

Informationskontor for hørehæmmede 

Åben Rådgivning mandag 

kl. 14 – 16 og 

torsdag kl. 16-18. Gratis, 

åben og anonym 

rådgivning for alle med et 

høreproblem. 

Hver mandag vil der være 

en medarbejder 

tilstede med speciel erfaring 

i Ménière og Tinnitus. 

Sted: Odense Banegård 

Center, 2. sal, bag Nærpoliti-stationen, 

tlf. 6127032, 

teksttlf./fax. 66120032, 

e-mail: hh.info@post. 

opasia.dk. 

Denne åbne rådgivning 

drives i et samarbejde 

mellem LBH Odense kreds, 

Dansk Handicap 

Forbund og Odense Kommune. 

Frederiksborg aMT 

Amtsformand: Inga Lind- 

Madsen, Teglgårdsvej 849, 

1 th., 3050 Humlebæk, tlf. 

49193976, fax. 49193977, 

e-mail: ilm@mail.tele.dk 

HB-medlem: Judith Hansen, 

Fjordstien 12, 3310 

Ølsted, tlf. 47765003, 

e-mail: 

judith.hansen@get2net.dk 


kl. 19 – 21 i Mødesalen 

på Espergærde Bibliotek, 

Kløvermarken 12 v. centret 

(kun 5 min. gang fra stati- 

onen, mød i god tid) giver 

Helsingør Kredsen, Klub 

EH og Beethoven dig en 

enestående chance for at 

høre Lotte Rømer tale ud 

fra sin nye bog "Hva’ så?". 

Om erkendelse, hørepsykologi 

og høretaktik. Bogen 

fik en flot anmeldelse i 

Hørelsen. 

Lbh-kredse 

FREDERIKSSUND/FREDE- 

RIKSVÆRK 

Formand: Bruno Jensen, 

Sigridsvej 25, 3650 Ølstykke, 

tlf. 47101430, e-mail: 

bruno.connie@mail.dk 

HELSINGØR 

Kasserer: Edith Dolleris, 

Gefionsvej 114, 2., 3000 

Helsingør, tlf. 49214612, 

e-mail: e.dolleris@stofanet. 

dk Vi har fast medlemsmøde 

den 3. mandag i måneden 

i vores mødelokale i 

Fiolgade 17 A, lige over for 

bycentrets parkeringshus (i 

stueplan). 


kl. 9 fra Helsingør station 

er der afgang til: Udflugt 

til Arbejdermuseet. Toget 

kører 9:16 fra Helsingør 

Station. Du må gerne stå 

på fra andre stationer. Du 

må selv betale togturen. Til 

gengæld giver kredsen en 

lille middag på Restaurant 

Broadway uden drikkevarer. 

Begge steder ligger 

nær ved Nørreport Station. 

Tilmelding til Edith Dolleris 

på 49 21 12 46 senest 

dagen før. 

HILLERØD 

Formand: Lonneke Nørrung, 

Pinievangen 23, 3450 

Allerød, SMS: 40112201, 

e-mail: lonneke.kainoerrung@tiscali.dk 

Næstformand: Carsten 

Hussing, Pinievangen 

64, 3450 Allerød, tlf. 

48176228. 


14.00-16.00 i Pensionisthuset, 

Skovensvej 6, Lillerød 

har vi i samarbejdet med 

Ældresagen bedt Annie 

Dunch (kendt fra butikken 

med de skønne kjoler)om 

at komme og holde fore- 

drag om sin bog "Madam 

Dunks magiske liv" med 

undertitelen: "Sådan lærte 

jeg, at have tillid til min 

skæbne". Der er teleslynge 

anlæg. 


Foreningen 

Formand: Torben 

Kirckhoff-Hansen, 

Falkenborgvej 8, 2. th. 

3600 Frederikssund, 

tlf. 47317308, 

e-mail: torbenkirckhoffhansen@gmail.dk 


kl. 19-21 på Kommunikationscentret 

i lokale 309, 

Skansevej 2d i Hillerød er 

der Cafemøde. 

Til dette cafemøde kommer 

høregiude fra LBH Jan 

Krogså for at fortælle lidt 

om det, at være høreskadet. 

Jan har tinnitus og nogen 

praktisk erfaring i det at 

leve med tinnitus, lige som 

han også ved lidt om hjælpemidler. 


Klub Beethoven 

Formand: Niels Garboe, 

Hyrdevej 8, 3060 

Espergærde,tlf. 27357510, 

fax. 49132686 e-mail: 

c.n.garboe@get2net.dk 

Mødested: Kommunikationscenteret, 

Skansevej 2D, 

lokale 223, plan 2, 

1.t.v., 3400 Hillerød 


19 – 22 prøver vi igen, om 

vi kan få hukommelsen i 

gang sammen med fingrene. 


kl. 19 på Espergærde Bibliotek 

har vi fået Lotte 

Rømer til at komme. Alle 

er velkomne, se mere under 

Frederiksborg Amt. 

erhvervsaktive 

hørehæmmede 

Klub EH 

Kontaktperson: Marianne 

Karas, Solparken 6, 3320 

Skævinge, tlf. 48210623, 

e-mail: mkaras-@mail.dk 

Mødested: Kommunikationscentret, 

Skansevej 2D, 


& adresser 33 

3400 Hillerød. Lokalenummer 

ændres fra gang 

til gang- se under aktuelt 

arrangement. 



Formand: Ulrik Sørbye 

Friis, Stærevej 7, 2970 

Hørsholm,tlf. 45761904, email: 

usf@hbf-kbh.dk 

vesTsJÆLLaNds aMT 

Amtsformand: Ruth Hansen, 

Bøgevej 12, 4100 

Ringsted, tlf. 57614620, 

e-mail: 

ringsted@hansen.mail.dk 

HB-medlem: Karl Dirksen, 

Hørhaven 13, 4300 Holbæk, 

tlf. 59440023, e-mail: 

kalinga@mail.tele.dk 

Lbh kredse 

HOLBÆK 

Formand: Karl Dirksen, 

Hørhaven 13, 4300 Holbæk, 

tlf. 59440023, e-mail: 

kalinga@mail.tele.dk 


kl. 14 på Elisabethcentret 

kommer tidligere præst i 

Hjembæk Sogn, Steffen E. 

Glahn, og foredrager over 

et interessant og oplevelsesrigt 

liv gennem sin præstegerning. 

Glahn har forberedt 

os på, at det bliver 

en hyggelig, og ikke mindst 

en livlig eftermiddag. Kaffe 

m. brød 30 kr. 

KALUNDBORG 

Formand: Rosa Abrahamsen, 

Nyvangsvej 28, st. th., 

4400 Kalundborg, tlf. 

59516945 


kl. 14 – 16 kommer Aage 

Damm og fortæller om 

Sønderjylland m.m.. Kaffe/ 

te: 5 kr. Brød medbringer 

man selv. 

INFOBUTIK I 

KALUNDBORG, 

Lindegade 3, med LBH og 

MTF: mandage fra kl. 10 - 

kl. 13 med Karl Dirksen og 

Leif Pedersen tlf. infobutik: 

59511160 eller www. 

infobutik.dk 

Samtidig er der Åbent Hus 

for en kop kaffe eller te og 

en snak med ligestillede 

– både unge og ældre – om 

Ménière og tinnitus i en 

afslappet atmosfære. 

ODSHERRED 

Formand: Jakob Amdal, 

Stationsvej 3, 4560 Vig, 

tlf. 59316215 

w Onsdag d. 4. oktober. 

Afgang Rørvig kl. 7.50 

Husk vores udflugt til 

Venstrebladet og Jyderup 

Statsfængsel, med rundvisning 

begge steder. Spisning 

på Bromølle Kro kl. 12.30. 

Vi samler op på Hesseløvej 

kl.8.00, ved stationen 

kl.8.05, Nordgårdshallen/ 

Pakhuset kl.8.10 og Vig ved 

børnehaven kl. 8.20. 

w Onsdag d. 11.oktober kl. 

19 i Pakhuset får vi denne 

aften besøg af møllebygger 

John Jensen, som meget 

interessant vil fortælle om 

møllebyggeriet. 

RINGSTED/HASLEV 

Formand: Ruth Hansen, 

Bøgevej 12, 4100 Ringsted, 

tlf. 57614620, e-mail: 

ringsted@hansen.mail.dk 

Selvhjælpsgruppe den sidste 

torsdag i hver måned 

på Hyldegården, Hyldegårdsvej 

42, Ringsted. Kl. 

10 – ca. 11.30. 

Kredsmøder afholdes almindeligvis: 

Sognegården, 

Klostervænget 2 A, Ringsted. 


kl. 14.00 – 16.30 på Haslev 

Folkebibliotek, store sal, 

Jernbanegade 62, Haslev 

kommer Sonic høreapparatfirma 

for at fortælle om: 

Forventninger til høreapparater, 

hvorfor ligger de 

i skuffen, hvilket apparat 

passer mig, CI operation, 

samt meget mere. Der vil 

blive lejlighed om til at 

stille spørgsmål. Alle velkommen, 

skrivetolk til storskærm. 

Kaffe/te kan købes. 

SLAGELSE/KORSØR 

Formand: Birgith 

D.Nielsen, Løvegade 29, st. 

tv., 4200Slagelse, 

tlf. 58526562, Bedst eft. 

hørelsen 08·06


34 


kl.18. 

e-mail: johncnielsen@ 

stofanet.dk 

SORØ 

Formand: Finn Grønholt, 

Søndergade 25, 4180 Sorø, 

tlf. 57820620 


14 i Kaarsbergcentret kommer 

sygeplejerske Helle 

Olsen, Sorø med et lysbilledforedrag 

fra Etiopien. 


Foreningen 

Formand: Grethe Hassø, 

Egevej 14, 4220 Korsør, 

tlf. 58380595, e-mail: 

g.hassoe@mail.dk 

INFOBUTIK I 

KALUNDBORG 

Lindegade 3, med LBH og 

MTF mandage fra kl. 10 – 

kl. 13 med Karl Dirksen og 

Leif Pedersen tlf. infobutik: 

59511160 eller 

www.infobutik.dk Samtidig 

er der Åbent Hus for 

en kop kaffe eller te og 

en snak med ligestillede 

– både unge og ældre 

om Ménière og tinnitus i en 

afslappet atmosfære. 


Forældre-forening 

Formand: Brian W. Sørensen, 

Becksvej 8, 4600 

Køge, tlf. 56659140, email: 

bws@hbf-rvs.dk 

w Weekend fredag d.10. november 

kl. 19.00 – søndag 

d. 12. november, eftermiddag 

er der Kursusweekend 

på Køge Vandrerhjem. Fredag; 

Indkvartering, debat 

om HBF i 2007. Lørdag: 

Foredrag af speciallæge 

i klinisk genetik Lisbeth 

Tranebjærg. Tur til Køge 

Badeland, fællesspisning, 

debat og erfaringsudveksling. 

Søndag: Morgenmad. 

Check ud, og tur til ’Himmel 

og Hav’ i Køge. Indbydelse 

er fremsendt med 

post. Har du ikke modtaget 

den, kontakt Brian W. 

Sørensen, bws@hbf-rvs.dk. 

købeNhavNs aMT 

Amtsformand: Erik 

Hansen,Tobrukvej 

16, 2770 Kastrup, tlf. 

32532762, fax. 32532763, 

e-mail: doriserikhansen@ 

mail.tele.dk 

HB-medlem: Bent Wilsen, 

Rødkælkevej 23, 2800 

Lyngby, tlf. 43522518, email: 

wilsen@mail.dk 

Lbh-kredse 

LYNGBY-TÅRBÆK 

Formand: Kurt Viktor 

Gamst-Halle, Stengårdsvænge 

26, 2800 Kgs. Lyngby, 

tlf. 44987373, tlf. tid: 

tirs– ons-og fredag mellem 

10 – 12. 

Kredsens møder afholdes i 

Lyngby Kirkes Sognegård, 

Stades Krog 9, Kgs. Lyngby. 

NORDVEST 

Formand og hørevejleder: 

Edy Leerbeck, Vindebyvej 

22A, st. tv., 2730 Herlev, 

tlf. 44911593, fax. 

44911596, 

e-mail: e.leerbeck@mail.dk 


kl. 19 – 22 i Herlev Kirkes 

Sognehus, Herlev Bygade 

38, 1. kommer Anne Mette 

Mohr, cand.psyck og taler 

om emnet: "Et godt liv på 

trods af høretab". Kaffe m. 

brød: 20 kr. 

w Fredag d. 3. november 

kl. 17.30 – 22.30 i Medborgerhuset, 

Herlevgårdsvej 18 

er der "GALLAMIDDAG" 

m. 3 retters menu og vine 

samt underholdning og 

hyggemusik. Alt dette, 

for at fejre kredsens 15 

års JUBILÆUM. Pris: 375 

kr. Bindende tilmelding 


Aase Christensen på tlf. 

44920595. 

VESTEGNEN 

Formand: Eva Baunsgaard, 

Glentemosen 22, 2.tv, 

2605 

Brøndby, tlf. 43451218 

Esther Neistgård fra København 

Kredsen og Knud 

Poulsen fra Vestegnen er 

gået sammen om 

at drive en rådgivning. 

Rådgivningen er åbent 

hver tirsdag kl. 11-12 på 

Cafe Biblioteket, Nørrekær 

8, 2610 Rødovre. 

Husk: Knud kan træffes på 

tlf. 36414471 eller e-mail: 

rkpo@webspeed.dk 

Kredsens mødested: Kulturhuset 

"Kilden", 

Nygårds Plads 31, 2605 

Brøndby. 

Bus nr. 13 og 123 lige ved. 

Husk: Ny mødetid!! Kl. 

18.30 – 21.30. 


kl. 18.30 – 21.30 kommer 

Siemens / Rexton for at 

demonstrerer det nyeste 

af deres høreapparater og 

tilbehør. Siemens er vært 

ved kaffe/kage. Tilmelding 


Knud på 3641 4471/e-mail: 

rkpo@webspeed.dk 


kl. 11.00 tager vi på ekskursion 

til Christiansborg 

ruiner. Entre kr. 50.00 

– guidet tur – frokost efter 

aftale. Tilmelding senest 

d. 24. oktober til Knud på 

36414471, e-mail: rkpo@ 

webspeed.dk 


Foreningen 

Formand: Bent Wilsen, 

Rødkælkevej 23, 2630 

Taastrup, tlf. 43522516, email: 

wilsen@mail.dk 

Kontaktpersoner: tlf. 

70104929 

Se vor lokale hjemmeside 

for København på www. 

mtf.dk Hold 

øje med vores lokale cafeer 

og se hvad der sker. 

MTF Caféer 

Café Lyngby 

Cafévært Marianne Kruse, 

Holmeparken 29, 2830 

Virum, tlf. 45853652, 

e-mail: krusemor@tiscali.dk 

Ring/skriv gerne for yderligere 

information eller hvis 

du ønsker, at høre om et 

bestemt emne til 

et cafémøde. Er der tilstrækkelig 

tilslutning, så 

arrangerer vi en aften – og 

du bliver indbudt. 

Tinnituscaféen på Vestegnen, 

Medborgerhuset, 

Køgevej 71, 2630 Tåstrup. 

Cafévært: Bent Wilsen, 

Rødkælkevej 23, 2630 Tåstrup, 

tlf. 43522516, 

e-mail: wilsen@mail.dk 

Se www.mtf.dk under cafeer. 

w Få oplysninger og hjælp 

på Kontakttelefonen 

70104929 eller på hjemmesiden. 


Klub Hellerupperne 

Formand: Flemming Madsen, 

Ordrupvej 32, 2920 

Charlottenlund, e-mail: 

ma.flemming@wanadoo.dk 

Klubbens formål er at 

samle døvblevne og svært 

hørehæmmede samt pårørende 

i alle aldre til samvær 

med ligestillede. Har du 

lyst til at indgå i det sociale 

samvær, er du velkommen i 

vor klub – kontakt venligst 

bestyrelsen. Et minimumaf 

kendskab til tegn-støttetkommunikation 

(TSK) er 

påkrævet. Se DBA´s hjemmeside: 

www.latedeaf.dk 

under klubberne for orientering 

om arrangementer. 





Hørsholm, tlf. 45761904, 

e-mail: usf@hbf-kbh.dk 

købeNhavN/Frederiksberg 

Amtsformand: Jytte 

Pedersen, Tagensvej 25, 

1 th., 2200 Kbh. N., 

tlf. 35358460 

HB-medlem: Bente Winckler, 

Sallingvej 25, 2. tv., 

2720 Vanløse, 

tlf. 38162064 

Høreundervisning i 

København: 

Center for specialundervisning 

for voksne (CSV), 

Frankrigsgade 4, 2300 

Kbh S. Tlf. 32860686 kl. 

9-14, teksttlf. 32583232 

Personlig henv. man-, ons., 

og fredag kl. 10-11.30 i 

Frankrigsgade 4. Telefonisk 

henv. daglig kl.12-13.30 på 

tlf. 32860690 

Høreundervisning på 

Frederiksberg: 

Kommunikationscentret, 

Dronningensvej 4, 2000 F. 

tlf. 38211170 kl. 10-12, 

teksttlf. 38211193 

Den Tværfaglige Sundhedsklinik 

Anne Mette Mohr og Eva 

Brix. Info: 33255455 eller 

www.sundhedsklinik.dk 

Tinnitus, Ménière, Høretab, 

Lydoverfølsomhed? 

Kom til "Åbent Hus" i Den 

Tværfaglige Sundhedsklinik 

og få råd og vejledning af 

psykolog, afspændingspædagog, 

socialrådgiver, 

hørepædagog, akustiker og 

ligestillede om, hvordan du 

kan tackle dine øre/høreproblemer. 

Arrangementet 

er gratis. Se også hjemmeside 

for tider. 


kl. 16 – 19. Åbent Hus. 

Lbh kredse 

LBH KØBENHAVN 

Sankt Knuds Vej 36, 1. sal, 

1903 Frederiksberg C, 

tlf./fax 33247547, e-mail: 

LBH.KK@mail.dk , giro 

700 32 69. Telefon- og ekspeditionstid 

alle hverdage 

kl. 10-12.Udenfor 

kontortid modtager tlf.svareren 

besked. Formand: 

Bent Rye Nilson. 

w Lørdag d. 28. oktober kl. 

14 er der Banko. Pladerne 

koster 10 kr. pr. stk. Der 

må medtages én gæst til en 

entre af kr. 25. Tilmelding 

senest onsdag d. 18. oktober 

Filmklubben 

Eftermiddagsaktiviteter, 

fredage kl. 14.30–17.00 på 

Skt. Knudsvej 36, 1., 1903 

Frederiksberg. Kontaktperson: 

Arne Blessing, tlf. 

38790150 

w Fredag d. 6. oktober: 

"Livsens ondskab" 1. & 2. 

del.

w Fredag d. 20. oktober: 

"Livsens ondskab" del 3. 

erhvervsaktive 

hørehæmmede 

Club 88 (for hørehæmmede 

i den erhvervsaktive alder). 

Kontaktpersoner: Inge- 

Lise Blixt, tlf. 33228314 

og Kirsten Sørensen, tlf. 

32577853. 

Mødested: Sankt Knuds 

Vej 36, 1, kl. 19.00, tirsdag 

i lige uger, hvis ikke andet 

er oplyst. 


19 er der foredrag af Bjørn 

Westergaard, som har været 

næsten 40 år på BT. Alle er 

velkomne. 


16.45 skal vi til Fungolf i 

"Fields". Vi mødes 16.45 

og spiser først Mexican 

buffet. 

Det koster 160 kr. ekskl. 

drikkevarer. Tilmeldings 

fristen er overskredet. 


19 kommer Lilly & Magnus 

fortæller og viser billeder fra 

en af deres utallige rejser. 



Torsdagsklubben 

En klub for alle med interesse 

for Mund- og Håndsystemet 

samt visuel kommunikation 

(støttetegn 

m.m.) Frankrigsgade 4, 

2300 Kbh. S. Formand: 

Karin Sørup Rasmussen, 

Ruten 173, 1. dør 4, 

2700 Brønshøj, tlf./fax. 

38817485, (helst aften) 

e-mail: karinsrasmussen-@ 

hotmail.com 

Kontaktperson: Tove Rimbæklund, 

tlf. 38795587, SMS: 

50992721 

Møde i ulige uger torsdag 

kl. 18.30, hvis ikke andet er 

angivet. 


hygger vi os med vores 

medbragte mad. 


kommer Anne Gammelgård 

og fortæller "Torsdagsklubbens 

historie". 

 

 

 

 

 

Annonce Otodan 18/05/04, 9:361 







roskiLde aMT 


Inge Boisen, Gymnasievej 

81, 3., th., 4600 

Køge, tlf. 56660989, 

e-mail: boiseni@mail.tele.dk 

w Høreundervisningen, 

Elisagårdsvej 7, 1. sal ( 

bemærk ny adresse), 4000 

Roskilde. telefon tid: Dagligt 

9 –12. Tlf.: 46335350. 

E-mail : csuh@ra.dk 

Lbh-kredse 

KØGE 

Formand: Inge Boisen, 

Gymnasievej 81,3, th., 

4600 Køge, tlf. 56660989, 

e-mail: boiseni@mail.tele.dk 

w Mandag d. 9. oktober kl. 

19 – 21 på Teaterbygningen, 

Bag Haverne 1, Køge 

har vi Hyggemøde. Her 


& adresser 35 

kan vi udveksle erfaringer 

om vores høreproblemer, 

fortælle om vores oplevelser 

eller snakke om 

kredsens juleafslutning. 

Kaffe/te m. kage 20 kr. Der 

er teleslynge/skrivetolk. 


ROSKILDE 

Formand: Svend Stennicke 

Larsen, Lyngevej 34, Ny 

Fløng, 2640 Hedehusene, 

tlf. 46560307, fax. 

46560337, e-mail: 

stennick@post5.tele.dk 

Mødested: Sct. Maria 

Park, Frederiksborgvej 2, 

hvor andet ikke er angivet. 

w Mandag d. 16. oktober kl. 

15.00 er der møde i Hyggeklubben. 

Kom og vær med 

denne eftermiddag på Sct. 

Maria Park, hvor vi hygger 

os sammen, som altid på 

hørehæmmedes betingelser. 

Der serveres kaffe/te og kager 

– pris 15 kr. 


kl. 19.00 er der Foredrag: 

"Det sidste nye indenfor 

HA og tekniske hjælpemidler" 

v/ høreapparatfir- 

97x116_15Aug_1.qxd 07/07/06 12:16 Side 2 

NUCLEUS FREEDOM 

maet Re Sound v/ Salgs & 

Audiologi supporter Steen 

Nielsen. Kom og få de 

sidste nyheder og ligeledes 

muligheden for at spørge 

om råd og vejledning indenfor 

nævnte områder. 

Der serveres kaffe/te og 

kager – pris 15 kr. 

w Torsdag 10. maj til Søndag 

13. maj 2007 kan du 

komme med kredsen til 

Berlin. Turen er med Prima 

Rejser, og vi skal allerede 

nu bede om tilmelding. 

Der er et begrænset antal 

pladser. Pris: 2.000 kr. 

inkl. morgenmad + 375 kr. 

ekstra v. enkeltværl. Tag familie 

og venner med. Kontakt 

Gitte – tlf. 46366425, 

mobil. 26290910, e-mail.: 

hartvig-1@webspeed.dk 


Foreningen 

Formand: Ingrid Bonde 

Nielsen, Bredager 71, 2670 

Greve, tlf. 

43908060, e-mail: bonde@ 

eriksminde.dk 

Nucleus Freedom er det første vandafvisende 

Cochlear Implant system – så lad bare ungerne pjaske! 

Kontakt Danaflex på telefon 45 81 40 04 eller 

via mail danaflex@danaflex.com hvis du vil vide mere. 

Danaflex AS • Nørrevang 2 • 3460 Birkerød • Fax 45 82 14 04 • www.danaflex.com 

hørelsen 08·06


36 


Hør lyden fra fjernsynet klart og tydeligt. Før en afslappet samtale selv i støjende omgivelser. 

● Større udbytte af høreapparatet 

● Kan bruges med alle høreapparater 

med telespole 

● Nem at betjene 

● Let og diskret 

CONVERSOR 

Vigtig Information til alle 

høreapparatsbrugere! 

Der er tidspunkter, hvor et høreapparat ikke er 

tilstrækkeligt: familiesammenkomster, restaurationsbesøg, 

foredrag, samtaler i bil og bus ... ja faktisk 

alle de steder, hvor høreapparatet opfanger for 

mange uønskede lyde, hvilket gør det vanskeligt 

for dig at fokusere på den lyd, du ønsker at høre ... 

men dette behøver ikke at være tilfældet. CONVERSOR 

undertrykker baggrundsstøj og giver dig en klar og 

tydelig lyd direkte i høreapparatet. 

Kontakt os for yderligere information: 

Tlf. 3917 7101 · info@phonicear.dk 

www.phonicear.dk 

Connected to life 


Formand: Jørgen Føhns, 

Boholtevej 15, 2.tv., 4600 

Køge, teksttlf. 56654386, 

e-mail: foensebasse@mail.dk 


Forældre-forening 

Formand: Brian W. Sørensen, 

Becksvej 8, 4600 Køge, 

tlf. 56659140, e-mail: 

bws@hbf-rvs.dk 

w Weekend fredag d.10. november 

kl. 19.00 – søndag d. 12. november, 

eftermiddag er der Kursusweekend 

på Køge Vandrerhjem. Fredag; 

Indkvartering, debat om HBF i 

2007. Lørdag: Foredrag af speciallæge 


Tranebjærg. Tur til Køge Badeland, 

fællesspisning, debat og erfaringsudveksling. 



og Hav’ i Køge. Indbydelse er 

fremsendt med post. Har du ikke 

modtaget den, kontakt Brian W. 


sTorsTrøMs aMT 

Amtsformand: Lars Bo 

Ammitzbøll, Reedtzholmvej 49, 

4700 Næstved, tlf. 

55440956, e-mail: 

lba@post9.tele.dk 

HB-medlem: Marie 

Krogsten, Poppelvænget 6, 

4800 Nykøbing Falster, 

tlf. 54856288 

Lbh-kredse 

NAKSKOV 

Formand: Sonny Johansen, 

Løjtoftevej 264, 4900 

Nakskov, tlf. 54926294 

Else, tlf. 54927669 

w Fredag d. 13. oktober kl. 14 i 

Skovridergården starter vi igen efter 

sommerferien. Der er kaffe og 

underholdning, og udbetaling af 

Legatfonden. Husk tilmelding for 

taxakørsel senest d. 9. oktober til 

Sonny eller Else. 

w Lørdag d. 28. oktober kl. 13 kører 

vi fra Madsens Bustrafik (der 

samles op gennem byen), ud på 

vores Løvfaldstur og ser skoven 

falme, mens vi drikker kaffe i bussen. 

Vi slutter af med et godt måltid 

mad et sted på ruten. Pris pr. 

person: 200 kr. Tilmelding senest 

d. 21. oktober til Sonny eller Else. 

NYKØBING FALSTER 

Formand/kontaktperson: 

Marie Krogsten, 

Poppelvænget 6, 4800 

Nykøbing F, tlf. 54856288 

NÆSTVED 

Formand: Lars Bo Ammitzbøll, 

Reedtzholmvej 49, 4700 Næstved, 

tlf. 55440956, 

e-mail: lba@post9.tele.dk 

STEVNS 

Formand: Jytte Jørgensen, 

Ærtevænget 7, Dalby, 4690 

Haslev, tlf. 56398679 

SYDSJÆLLAND-MØNKREDSEN 

Formand: Jørn Nielsen, 

Ilder-vænget 4, Nyråd, 4760 Vordingborg. 

tlf. 55372186, 

e-mail: jejoe@nyraad.net 

w Onsdag d. 25. oktober kl. 19 i 

Hollænderhavens Forsamlingshus, 

Fuglebakken 3 i Vordingborg skal 

vi høre om den "nye vært" for 

Høreafdelingen. Videnscenter for 

Specialpædagogik m. Høreafd. 

overgår fra Amt til Kommune d. 1. 

januar 2007. Foredrag v. special- og 

hørekonsulent Henrik Mors. Tilmelding 

senest lørdag d. 21. oktober 

til Mogens Østergård-Nielsen, 

tlf. 55370711. 


Foreningen 

Formand: Mogens Østergård- 

Nielsen, Aagaardsvej 29, 4760 

Vordingborg, 

tlf. 55370711, e-mail: 

oestergaardnielsen@webspeed.dk 

Kontaktperson: 

tlf. 70104929 

w Onsdag d. 25. oktober kl. 19 i 

Hollænderhavens Forsamlingshus, 

Fuglebakken 3 i Vordingborg skal 

vi høre om den "nye vært" for 

Høreafdelingen. Videnscenter for 

Specialpædagogik m. Høreafd. 

overgår fra Amt til Kommune d. 1. 

januar 2007. Foredrag v. special- og 

hørekonsulent Henrik Mors. Tilmelding 

senest lørdag d. 21. oktober 

til Mogens Østergård-Nielsen, 

tlf. 55370711. 



Formand: Brian W. 

Sørensen, Becksvej 8, 

4600 Køge, tlf. 56659140, 

e-mail: bws@hbf-rvs.dk

w Weekend fredag d.10. 

november kl. 19.00 – søndag 

d. 12. november, eftermiddag 

er der Kursusweekend 

på Køge Vandrerhjem. 

Fredag; Indkvartering, 

debat om HBF i 2007. Lørdag: 

Foredrag af speciallæge 


Tranebjærg. Tur til Køge 

Badeland, fællesspisning, 

debat og erfaringsudveksling. 



og Hav’ i Køge. Indbydelse 

er fremsendt med 

post. Har du ikke modtaget 

den, kontakt Brian W. 


borNhoLM 


Lisbeth Persson, Midgårdsvej 

51, 3700 Rønne, 

tlf. 56955664 

w Første Onsdag i måneden 

kl. 15 – 16.30 på 

Kommunikationscentret, 

Sveavej 8 i Rønne har MTF 

ÅBEN ANONYM RÅD- 

GIVNING. Støj i hovedet 

(tinnitus), Svimmelhed? 

Alle dage kontakttlf. 

70104929 

Pas godt på 

din hørelse 

Lbh – bornholm 

Formand og hørevejleder: 

Lisbeth Persson, Midgårdsvej 

51, 3700 Rønne, tlf. 

56955664. 


kl. 19 i Sagahuset, Sagavej 

i Rønne kommer Lotte 

Rømer og fortæller/underholder. 

Lotte, som selv er 

hørehæmmet, er en meget 

festlig foredragsholder og 

musiker. Hun har undervist 

hørehæmmede i sang 

på Castberggård, Døve og 

hørehæmmedes Højskole. 

Kom og vær med. Tag familie 

og venner med til en 

festlig aften. LBH og MTF 

er vært v, kaffe/te og brød. 


Foreningen 

Formand: Helene Svendsen, 

Mejsevangen 5, 3700 Rønne, 

tlf. 56950691. 

Kontakt tlf.: 70104929 


kl. 19 i Sagahuset, Sagavej 

i Rønne kommer Lotte 

Rømer og fortæller/underholder. 

Se ovenfor. 







… du får jo brug 

for den resten 

af dit liv! 

Hos Audiovox 

fremstiller vi 

formstøbte 

høreværn til 

både arbejdet 

og fritiden. 

Ndr. Frihavnsgade 45 – Kbh. Ø 

Tlf. 3940 10 50 – www.audiovox-lab.dk 

gudstjenester 

øst for storebælt 


& adresser 37 

KØBENHAVN 

Søndag den 1. oktober (16. søndag efter trinitatis) kl. 14.00. Sct. Andreas Kirke, 

Gothersgade 148, 1123 København K. 

Peter Hansen. Kaffe efter gudstjenesten. Transport: henv. t. Sct. Andreas sogns kirkekontor, 

tlf. 33 37 65 40 (ma-lø 10-12, to +17-18), e-mail: sctandreas.sogn@km.dk 

KØGE 

Søndag den 22. oktober (19. søndag efter trinitatis) kl. 14.00.Boholte Kirke, 

Boholtevej 97, 4600 Køge. Peter Hansen 

Kaffe efter gudstjenesten. 

Transport: Henvendelse til Boholte Sogns Kirkekontor, Boholtevej 97, 4600 Køge, 

tlf. 56 66 09 56 (man-lør 10-12.30, to +17-19) Fax: 56 66 09 27. Email: ehe@km.dk 

vest for storebælt 

ODENSE 

Søndag, den 1. oktober 2006 kl. 10:00 i Vollsmose kirke (Vollsmose Allé 8, 5240 

Odense NØ) Tekstning, teleslynge, trykt prædiken. Prædikant: Kontaktpræst Tommy 

Hegner.Kirkebil, tlf. 66 10 32 78 eller e-post: ela@km.dk. Hørevenlig gudstjeneste arrangeret 

af Kontaktpræst Tommy Hegner. 

NØRLEM 

Søndag, den 8. oktober kl. 10:00 i Nørlem kirke (Kabbelvej, 7620 Lemvig) 

Tekstning, teleslynge, trykt prædiken. 

Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen.Gudstjeneste i samarbejde med sognepræst 

Niels Arne Christensen. Frokost (25 kroner) efter gudstjenesten (Frokosten 

foregår på Seniorhøjskolen, Degneparken 22, Nørre Nissum, 7620 Lemvig). Der er 

skrivetolkning ved frokosten, og der er information fra projektleder Erik Brodersen 

om Det sociale Tolkeprojekt. Tilmelding til transport og frokost, tlf. 97 89 10 11 eller 

fax. 97 89 12 29 eller e-post: lone@seniorhoejskolen.dk eller SMS: 29 66 06 50. 

ÅBENRÅ 

Søndag, den 15. oktober 2006 kl. 10:00 i Sct. Nicolaj kirke (Kirkeplads 1, 6200 Aabenraa) 

Tekstning, teleslynge, trykt prædiken.Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen. 

Gudstjeneste i samarbejde med sognepræst Jørgen Jørgensen. Frokost (25 kroner) 

efter gudstjenesten (Sted: Nicolaihuset, Sct. Nicolai Gade 21, 6200 Aabenraa). Der 

er skrivetolkning ved frokosten, og der er information fra projektleder Erik Brodersen 

om Det sociale Tolkeprojekt. Tilmelding til transport og frokost, tlf. 74 62 21 51 eller 

fax. 65 92 30 64 eller e-post: joej@km.dk eller SMS: 29 66 06 50. 

hørelsen 08·06

38 

Landsforeningen for bedre hørelse 

Foreningens formål er dels gennem forebyggende 

arbejde at virke for bevarelse af 

hørelsen, dels at varetage hørehæmmedes 

og døvblevnes interesser udadtil over for 

myndigheder og indadtil over for den 

enkelte hørehæmmede ved målrettet 

arbejde lokalt og på landsplan. 

Foreningen er stiftet den 7. marts 1912. 

Den omfatter hele landet og består af 

60 lokalkredse og tre landsdækkende 

afdelinger. Foreningen er tilsluttet De 

Samvirkende Invalideorganisationer. 

kontingent: 

LBH: Kontingent: 225 kr. årligt. 

LBH+ DBA: 280 kr. LBH+ MTF: 275 kr. 

LBH+HBF: Varierer i amterne. 

Kontingent til DBA, MTF og HBF 

inkluderer obligatorisk centralt 

medlemsskab af LBH (uden 

kredstilknytning) 

Landsformand: Søren Dalmark 

Landsforeningen for bedre hørelse: 

Sekretariatet, Kløverprisvej 10 B, 

2650 Hvidovre, e-mail: lbh@lbh.dk 

www.lbh.dk 

Telefon: 36 75 42 00 

Telefax: 36 38 85 80 

Teksttelefon: 36 38 85 73 

Giro: 7 00 20 17 

Telefontid: hverdage kl. 10-14 

Ja tak, jeg vil gerne være medlem af: (sæt X) 

■ Landsforeningen for Bedre Hørelse (LBH) 

sekretariatets medarbejdere: 

Pia Mikkelsen, sekretariatsleder 

Jane Hochheim, bogholder 

Lisbeth Helgogaard, regnskab 

Helle Simonsen, medlemsafdelingen 

Teksttlf: 36 38 85 73 

Birgitte Colberg, kontorassistent 

Betina Hjeds, webmaster/information 

Lotte Davidsen, informationsmedarbejder 

Birgit Rasmussen, ledelsessekretær 

Jacob Brønnum, kursusafdelingen 

Tolkeformidlingen: 

Tolkeformidler Fyn og Jylland: 

Ingelise Palne, telefon: 36 38 85 82 

Sjælland, Bornholm, Lolland, Falster: Ulla 

Monrad Telefon: 36 38 85 76 


Telefax: 36 38 85 80 

e-mail: tolkeformidling@lbh.dk 

Telefontid: mandag-torsdag 8-15, 

fredag 8-14 

Jeg vil også gerne være medlem af (sæt X) ■ Døvblevneafdelingen (DBA) 

■ Ménière og Tinnitus Foreningen (MTF) ■ Hørehæmmede Børns 

Forældreforening (HBF) 

■ Ja tak, send mig yderligere information om Lbh 

Navn: 

Adresse: 

Postnr. og by: Email: 

landsforeningen for Bedre hørelse 

Tlf./fax/ ell. skr.tlf.: Født år: 

hørelsen 

er medlemsblad for Landsforeningen for Bedre Hørelse. 

Bladet udkommer omkring den 1. hver måned undtagen 

juli og august. Synspunkter i bladet står for forfatterens 

egen regning og deles ikke nødvendigvis af LBH. 

Redaktionen forbeholder sig ret til at bearbejde og forkorte 

læserindlæg og artikler. 

Redaktør: Irene Scharbau 

(HBF-medl).: Barns navn og fødselsår: Ægtefællemedlemsskab (sæt kryds): 

Send kuponen i lukket kuvert til: Landsforeningen for Bedre Hørelse, Sekretariatet 


Ménière og 

Tinnitus 

Foreningen, MTF 

MTFs kontor 

Kløverprisvej 10 B 

2650 Hvidovre 

Tlf. og fax: 3635 9635 

Åbent tirs. og tors. kl. 10-13 

Information: www.mtf.dk 

Kontaktpersoner: 7010 4929 

Landsformand: Niels Peter Christensen 

Maglevænget 7, 2680 Solrød Strand 

tlf: 56 14 37 34, mail: ncp@mtf.dk , 


Forældreforening hbF 

Landsformand 

Johnny Kiim 

Lethenborgvej 1 

8355 Ny Solbjerg 

Tlf. 87 49 39 89 

Mobil. 60 29 08 21 

Mail. jk@h-b-f.dk 

døvblevneafdelingen, dba 

www.doevblevne.dk – 

eller www.latedeaf.dk 

Formand: Jens Palle Søvsø Nielsen 

Snerlevej 3,2820 Gentofte 

Mobil: 20 13 56 60 

E-mail: ps@kc.dk

38 

Landsforeningen for bedre hørelse 

Foreningens formål er dels gennem forebyggende 

arbejde at virke for bevarelse af 

hørelsen, dels at varetage hørehæmmedes 

og døvblevnes interesser udadtil over for 

myndigheder og indadtil over for den 

enkelte hørehæmmede ved målrettet 

arbejde lokalt og på landsplan. 

Foreningen er stiftet den 7. marts 1912. 

Den omfatter hele landet og består af 

60 lokalkredse og tre landsdækkende 

afdelinger. Foreningen er tilsluttet De 

Samvirkende Invalideorganisationer. 

kontingent: 

LBH: Kontingent: 225 kr. årligt. 

LBH+ DBA: 280 kr. LBH+ MTF: 275 kr. 

LBH+HBF: Varierer i amterne. 

Kontingent til DBA, MTF og HBF 

inkluderer obligatorisk centralt 

medlemsskab af LBH (uden 

kredstilknytning) 

Landsformand: Søren Dalmark 

Landsforeningen for bedre hørelse: 

Sekretariatet, Kløverprisvej 10 B, 

2650 Hvidovre, e-mail: lbh@lbh.dk 

www.lbh.dk 

Telefon: 36 75 42 00 

Telefax: 36 38 85 80 


Giro: 7 00 20 17 

Telefontid: hverdage kl. 10-14 

Ja tak, jeg vil gerne være medlem af: (sæt X) 

■ Landsforeningen for Bedre Hørelse (LBH) 

sekretariatets medarbejdere: 

Pia Mikkelsen, sekretariatsleder 

Jane Hochheim, bogholder 

Lisbeth Helgogaard, regnskab 

Helle Simonsen, medlemsafdelingen 

Teksttlf: 36 38 85 73 

Birgitte Colberg, kontorassistent 

Betina Hjeds, webmaster/information 

Lotte Davidsen, informationsmedarbejder 

Birgit Rasmussen, ledelsessekretær 

Jacob Brønnum, kursusafdelingen 

Tolkeformidlingen: 

Tolkeformidler Fyn og Jylland: 

Ingelise Palne, telefon: 36 38 85 82 

Sjælland, Bornholm, Lolland, Falster: Ulla 

Monrad Telefon: 36 38 85 76 


Telefax: 36 38 85 80 

e-mail: tolkeformidling@lbh.dk 

Telefontid: mandag-torsdag 8-15, 

fredag 8-14 

Jeg vil også gerne være medlem af (sæt X) ■ Døvblevneafdelingen (DBA) 

■ Ménière og Tinnitus Foreningen (MTF) ■ Hørehæmmede Børns 

Forældreforening (HBF) 

■ Ja tak, send mig yderligere information om Lbh 

Navn: 

Adresse: 

Postnr. og by: Email: 

landsforeningen for Bedre hørelse 

Tlf./fax/ ell. skr.tlf.: Født år: 

hørelsen 

er medlemsblad for Landsforeningen for Bedre Hørelse. 

Bladet udkommer omkring den 1. hver måned undtagen 

juli og august. Synspunkter i bladet står for forfatterens 

egen regning og deles ikke nødvendigvis af LBH. 

Redaktionen forbeholder sig ret til at bearbejde og forkorte 

læserindlæg og artikler. 

Redaktør: Irene Scharbau 

(HBF-medl).: Barns navn og fødselsår: Ægtefællemedlemsskab (sæt kryds): 

Send kuponen i lukket kuvert til: Landsforeningen for Bedre Hørelse, Sekretariatet 


Ménière og 

Tinnitus 

Foreningen, MTF 

MTFs kontor 

Kløverprisvej 10 B 

2650 Hvidovre 

Tlf. og fax: 3635 9635 

Åbent tirs. og tors. kl. 10-13 

Information: www.mtf.dk 

Kontaktpersoner: 7010 4929 

Landsformand: Niels Peter Christensen 

Maglevænget 7, 2680 Solrød Strand 

tlf: 56 14 37 34, mail: ncp@mtf.dk , 


Forældreforening hbF 

Landsformand 

Johnny Kiim 

Lethenborgvej 1 

8355 Ny Solbjerg 

Tlf. 87 49 39 89 

Mobil. 60 29 08 21 

Mail. jk@h-b-f.dk 

døvblevneafdelingen, dba 

www.doevblevne.dk – 

eller www.latedeaf.dk 

Formand: Jens Palle Søvsø Nielsen 

Snerlevej 3,2820 Gentofte 

Mobil: 20 13 56 60 

E-mail: ps@kc.dk

Et bemærkelsesværdigt 

jubilæum 

Der skrives og tales jævnligt om de kolossale 

fremskridt, der sker på høreapparatområdet, 

og lidt er der da heldigvis om snakken. Men 

mange høreapparatbrugere står stadig tilbage 

med en frustrerende oplevelse af, ikke 

at kunne høre tale ordentligt i et stort antal 

situationer og primært, når der er afstand til 

taleren, og når der er megen baggrundsstøj. 

Især den ”grimme” baggrundsstøj, 

som består af andre, der taler i 

munden på hinanden. 

Her kommer FM-teknologien 

ind i billedet. I starten var såvel 

sender som modtager nogle 

halvstore kasser, som typisk sad 

fast i bæltet. Derfor var det lidt af 

en sensation, da Phonak for 10 år siden 

lancerede MicroLink systemet, hvor 

modtageren kunne klikkes direkte på 

brugerens høreapparater. 

microMLxS fylder ikke mere end en lille cashewnød! 

Når man tænker på den begejstring, der 

mødte MicroLink, og den følelse af fornyelse 

der bredte sig blandt såvel brugere 

som fagfolk, så er det nærmest uvirkeligt 

at konstatere i dag, at der allerede er gået 

hele 10 år. I den periode har MicroLink 

gået sin sejrsgang verden over i en sådan 

grad, at begrebet ”MicroLink” nærmest er 

blevet synonymt med FM-udstyr. 

Og fremskridtet fortsætter: den 

lille universelle FM-modtager 

MLxS har nu skiftet navn til 

microMLxS, hvilket dækker 

over, at dens størrelse er halveret. 

Og det ”universelle” tema 

har fået ekstra vægt med introduktionen 

af MyLink. Denne modtager - på 

størrelse med en nano-iPod - kan bruges af 

alle høreapparatbrugere, som har apparater 

med telespole. Nu kan selv brugere af 

i-øret apparater udnytte fordelene ved FM 

systemer. 

Ring gerne og få flere oplysninger eller 

besøg vores hjemmeside, hvor du kan 

læse meget mere om vores FM-systemer, 

og hvad de kan bruges til. 

Frederiksberg: Telefon 6441 7887 Middelfart: Telefon 6441 7887 

Internet: www.phonak.dk www.phonak-butik.dk E-mail: info@phonak.dk 

© 2006 Phonak Danmark / Bibow Design 

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42049 

hørelsen 

Afsender: Postbox 7777 

7000 Fredericia 

Udgiver: 

Landsforeningen for Bedre Hørelse 

Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre 

Returneres ved varig adresseændring

okTober 2006

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?