Potentialeundersøgelse af landstrøm i Københavns havn - Aarhus ...

Thomas Lund (9552) & Kasper Dølby (9531)
Aarhus Maskinmesterskole
Bachelorprojekt januar 2013
7.1.2 Brændselstyper
I det følgende behandles de brændstoffer, der anvendes på krydstogtsskibe og kraftværker. Indhol-
det har til formål at informere læseren grundlæggende om de brændsler, der bruges under produkti-
onen af elektrisk energi i denne opgaves fokusområde.
7.1.2.1 Skibsbrændsel
Afsnittet vedrørende skibsbrændsler omhandler de normalt forkomne brændsler på nuværende
tidspunkt inden for det maritime område. LNG samt MGO forventes ikke at blive brugt som primære
brændstoffer på krydstogtskibene; dermed er disse ikke inkluderet.
7.1.2.1.1 Heavy Fuel Oil
Heavy Fuel Oil er et udbredt brændstof til brug på større skibe med stor fremdrivningskraft. En gene-
rel definition på størrelsen er ikke mulig, da dette afhænger af
mange variabler såsom driftsmønster, sejltimer og lignende.
HFO er en tung højviskositetsolie, som kræver opvarmning,
før den kan håndteres. Olien defineres som brændselsolie
med viskositet over 30 cSt ved 50 o C (Kuiken, 2008b). Oftest
vil HFO være en kombination af residual 1 -olie og destillations-
produkter. Disse er blandet for at opnå den ønskede beskaf-
fenhed af olien, der kan imødekomme de forskellige rederiers
efterspørgsel. Dette blandingsprodukt kaldes i terminologien
IFO, men bør forstås implicit til HFO gennem denne opgave.
Der findes flere typer af denne type brændolie, hvor kravene
hertil defineres med udgangspunkt i ISO 8217 (DNV/ISO,
2010). Dens karakteristikker begrænser anvendelsesmulighe-
derne og henvender sig dermed primært til den tunge del af
industrien. Oftest vil HFO ses anvendt på Low/Medium
speedmotorer med et omdrejningstal mellem 50-1000
omdr/min. (Kuiken, 2008a) og kompatibel med 2 såvel som 4-takts motorer.
1 Residual olie er en del af restprodukterne fra raffinering af råolie.
Figur 4 Eksempel på HFO (Glasbruch2007,
2012).
Side 11 af 95