Århus Domkirke - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

Fig. 274. Høj altertavlen 1479. Jesushoved
fra passionsmalerierne (jfr. fig. 265). Fra
Hudstrygningen. Helt forskelligt fra fig. 273
(p. 499). Efter E. Moltke: Bernt Notkes altertavle.
— High altar 1479. Head of Christ
from the paintings of the Passion, cf. fig. 265.
From the Scourging. Quite different from fig.
273. From E. Moltke: Bernt Notkes altertavle.
HØJALTERTAVLEN 499
Århustavlen er utvivlsomt udført eller i datiden velkendte forlæg (kobberstik,
træsnit), muligvis forenklede. Med forlægget i hånden har en maler med trækul
eller/og tynd pensel kopieret motivet skitseagtigt over på malerifeltets
glatslebne kridtgrund (den såkaldte undertegning, sml. fig. 275) og har måske
afsat farveprøver her og der (f.eks. på klædedragter); mønstre og trambulérstik
stempledes eller graveredes. De indridsede linjer er anvisninger for guldlæggeren,
og først når han var færdig, trådte malerne i funktion med de brogede
farver, der arbejdedes op i flere lag; men om een maler har malet alt i hvert felt,
eller om der har været særlige landskabs-, dragt- eller ansigtsspecialister, véd
vi ikke. Det må også betegnes som usikkert, om man, på grund af tørringsvanskeligheder,
kun har arbejdet med een farve ad gangen, f.eks. først brugt af den
røde potte, så af den blå etc. Disse forhold skaber selvsagt stor usikkerhed for
en bestemmelse vedrørende de enkelte »hænder« inden for Århustavlens maleri.
At middelaldermalerne anvendte vidt forskellige forlæg selv inden for samme
seriemaleri, er en velkendt sag, og for Århustavlens vedkommende fremgår det
klart af de otte store passionsmalerier, især de højst forskellige Jesusansigter —
sml. f.eks. det maskuline ansigt i Bønnen i Gethsemane og i Ecce homo med
det blide, næsten feminine Jesusansigt i f.eks. For Pilatus og i I ludstrygningen
(fig. 273-4); denne forskel må dybest have sin årsag i forskellige forlægsserier,
men visse enkeltheder i malemåden peger også på forskellige malere.
— Vidt forskellig fra malemåderne i passionsbillederne er det tredobbelte
Gethsemanebillede i predellafløjene, hvor en lettere pensel og større naturalisme
gør sig gældende, og forskellige fra denne scene er igen de fire småmalerier,
der skildrer Jesu barndomshistorie; atter afvigende er stifterportrættet; men