Århus Domkirke - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

ALTERTAVLE 503
1505 døde han i Lübeck som administrativ leder (Werkmeister) ved S. Petri
kirkes store teglværk. Malerværkstedet var tilsyneladende ikke opgivet.
Det vil af det foregående være fremgået, at ligeså sikkert det er, at Århustavlen
er udgået fra Notkes værksted i Lübeck, ligeså usikkert er det, hvad
mesteren selv har udført på tavlen. Ikke engang stifterportrættet kan med sikkerhed
tilskrives hans hånd. Der foreligger intet i kilderne om, at Notke, som
man har antaget, også var billedskærer. Men den praktiske hovedplan er hans,
udarbejdet i forbindelse med Århusbispens ønsker og planer; det var ham,
der havde taget arbejdet i entreprise og ham, der fordelte de mange enkelte
arbejder til forskellige værksteder (kistemager, snedker, billedskærer, smed).
Selve malerarbejdet, hvori indgår grundbehandlingen og kridering (det vil
bl. a. sige figurernes opmodellering) må formodes at være udført i Notkes eget
malerværksted og under hans egen medvirken.
Kun eet bevaret, kildemæssigt dokumenteret arbejde fra Notkes værksted
er i øvrigt kendt, høj altertavlen i Helligåndskirken, Tallinn, Estland, leveret
1483 50 .
Der er meget påfaldende forskelle mellem denne og Århustavlen, både i
maleri og skulptur, og meget få ligheder. En sammenligning mellem de to tavler
bekræfter det indtryk, en gennemgang af Århustavlen giver: at mesteren var
mere interesseret i at få et godt og solidt arbejde leveret, end i at sætte sit
personlige præg på det 51 .
Fra en †sidealtertavle, fra slutningen af 1400-tallet, stammer en figur og to
figurfragmenter af eg, der antagelig har tilhørt en Golgathascene. 1) En stående
krigsknægt (fig. 276), 43 cm høj, der i højre hånd har holdt en genstand (et
spyd?). 2) Overkroppen af en vrængende knægt, 29 cm høj, hvis højre, afbrudte
arm har været oprakt, mens venstre fatter om (eddike)spanden. 3) Overkroppen
af en knægt, 23 cm høj; bag hans hoved, med rundpuldet hue, ses en
oprakt venstrehånd, der måske har holdt et spyd. De velkarakteriserede ligurer,
der er afrenset for farver (få spor af kridtgrund og rødt bevaret), konserveredes
1959 af N. J. Termansen. 1897 erhvervet til Nationalmuseet (inv. nr. D 3562-64).