Århus Domkirke - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

OVERSIGT
485
mere og mere påkrævet. Udgangspunktet blev bygningsmæssige istandsættelser (jfr.
p. 315ff.), men snart kom inventaret i søgelyset. Allerede i Ferd. Meldahls udkast 1859 6
indgik fjernelsen af »de stygge« pulpiturer mellem hoved- og sideskibe, som N. S. Nebelong
samstemmende kaldte dem 7 . Og med nedrivningen af pulpiturerne så kirkeværgen en
mulighed for at afrense vægge og piller og derved finde eventuelle kalkmalerier. Hermed
var optakten givet til den omfattende afdækning af kalkmalerierne og deres senere restaurering
(jfr. p. 378ff.).
1867—71 foretoges den indvendige restaurering under arkitekt V. Th. Walthers ledelse 8 ;
de førende håndværkere var billedskærer August Petersen, billedhugger W. Fjeldskov,
snedkermester P. Ziegler og malermester Lüders 9 . I pagt med lidens almindelige synspunkter
gennemførtes efter Walthers forslag en restaurering, der delvis betød en tilbageføring
til det, man antog for oprindeligt. Walther udarbejdede selv udkast til de fleste
ændringer, der ofte bestod i opskæringer af ældre detaljer eller i nyskårne kopier. Med hensyn
til farvegivningen foretrak man den så almindelige egefarve eller fernisering, der
endnu præger domkirkens indre. Høj altertavlen blev kun midlertidigt istandsat, men blev
1888f. underkastet en gennemgribende restaurering under Magnus-Petersens ledelse;
de følgende år genrestaureredes korinventaret. En del ældre og delvis ubrugeligt inventar
var fjernet i årene umiddelbart for eller under hovedrestaureringen (†alterskranke,
†koromgangsgitre, »hjælpedåben«, †skriftestole, †pengeblokke m.m.).
Ved arkitekt Mogens Clemmensens restaurering 1921 24 fik man anbragt nogle af
de tidligere tiloversblevne inventargenstande, overvejende i forbindelse med de nye
indgangspartier (gavle fra †fontelukkelse, korgitter, landemodesal).
Til de nyere inventarforøgelser hører de 1961 opstillede tekstilskabe i nordre apsiskapel,
hvor domkirkens smukke, liturgiske dragter er udstillet. Senest har man 1970 mellem
korets vestre piller i sydsiden opsat et orgel, hvis farveholdning er inspireret af kalkmalerier
og epitafier, således at orglet i det ydre står mørkt olivengrønt, indvendig stafferet
med stærkt rødt.
Til den indre udsmykning og domkirkens hele farvepræg hører i høj grad også gravminderne:
De mange gravsten, der under restaureringerne blev stillet op ad murene, de
brogede træ- og stenepitafier på piller og vægge samt de forgyldte smedejernsdøre til
gravkapellerne. Alt dette vil blive behandlet i et senere afsnit om domkirkens gravminder.