H e r l u f s h o l m S k o l e · D e c e m b e r 2 0 0 9

herlufsholm.dk

H e r l u f s h o l m S k o l e · D e c e m b e r 2 0 0 9

Kontakt

H e r l u f s h o l m S k o l e · D e c e m b e r 2 0 0 9


Den første halvdel af skoleåret er ved at rinde ud, og som sædvanlig har efteråret været

hektisk. Det er en stor opgave for alle at finde ind i rytmen på kostskolen - og skolen i det

hele taget. Måske ikke så meget for de gamle elever, men for de nye er alt nyt og anderledes,

og det er egentlig lidt af en præstation af elever, forældre og ansatte på så kort tid at få alle

til at forstå alle koderne og alle rutinerne. Så jeg er meget glad for at kunne sige, at det

igen i år er gået godt og uden de store problemer. Her i skrivende stund i begyndelsen af

november er skolen i mere end fuld fart fremad.

Et skoleår er jo cyklisk og meget er gentagelser – i den gamle, kendte form. Og det er en

af de vigtige ting ved en skole, og ikke mindst for Herlufsholm: Vi fastholder en rytme:

Der er morgenbord hver dag, morgensang i kirken, der er de tilbagevendende fester og

årets forskellige traditioner, der er en klar markering af dagens slutning, osv. Der er den

sædvanlige kamp om at fastholde privilegier, som en gang imellem udfordres af udviklingen.

Der er den sædvanlige diskussion om, hvad en tradition er – og hvad en dårlig vane

er, og der er markeringer fra rektor og ledelse, fra forældre og lærere – der er med andre

ord fuldt liv – på godt og ondt. Men vi står ikke stille.

Nye tiltag er kommet til over sommerferien. På det fysiske plan er der udskiftet kloaker,

lagt nye vandledninger, gjort byggefelter klar osv. En stor, stor sag, der næppe er helt færdig

endnu – og som viste skolen fra en lidt mindre flot side, da vi første gang inviterede

forældre og venner til skolen til Fugleskydningen. Dernæst er vi nu i et seriøst arbejde

for at udfylde handleplanerne fra visionen. I dette nummer af Kontakt er der en artikel,

der giver en oversigt over det arbejde, som retter sig mod en fastholdelse af skolens faglige

kvalitetsmål (mentorordning, læringsstile, lektiecafe, mm) og mod målet at gøre skolen

mere international med medlemskabet af Round Square, International Duke of Edinburgh

Award og arbejdet med at oprette en international linje i grundskolens 8. og 9. klasse.

Nye udfordringer er et resultat af den økonomiske krise: Elevtallet i år svarer stort set

fuldstændigt til elevtallet sidste år – alligevel er der sket et fald i dagelevansøgere – især

til 10.klasse og til gymnasiet. Og det rammer naturligvis på pengepungen. Der kan være

mange forklaringer herpå, men det er klart, at skolen vil reagere på denne udvikling med

mere opsøgende arbejde. Åbent hus arrangementet er en af de - mere afslappede - måder vi

vil præsentere Herlufsholm Skole på. Det var da også en overvældende succes, da omkring

700 Næstved-borgere og borgere fra omegnen og andre dele af landet aflagde os et besøg

på en strålende undervisningslørdag i september måned. Borgmesteren har bedt os om

at gøre det igen næste år, når byen fejrer 875 år jubilæum. Det vil blive skolens gave til

byen – og forhåbentlig også til os selv.

Klaus Eusebius Jakobsen

rektor

2 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9

Glædelig Jul og Godt Nytår.


Indhold

Dimissionen 2009 4

Åbent hus med stor succes 9

Fugleskydningen 2009 10

Gæsteprofessoratet 12

Alumniforedrag 13

COOL GLOBES 13

FIK-FAK-dag 2009 14

Dansk Røde Kors 15

Dansk Flygtningehjælp 15

Galapagos 16

Visionen 20

Round Square 22

Guld Adventurous Journey 28

Morgensang på Herlufsholm 30

Introduction of new subjects 34

ENGLISH HOUSE 35

Fundraising 36

Projektdonationer 2009 37

Nye kolleger 38

Skolens bestyrelse 39

Kontakt udgives af Herlufsholm Skole. Det udkommer halvårligt, i juni og december, førstnævnte

er samtidig skolens årsskrift. Bladets væsentligste formål er at være en af kontaktfladerne

mellem forældrekredsen og skolen. Det er overvejende af retrospektiv karakter, idet dets artikler

og billeder forsøger at give et indtryk af væsentlige forhold og begivenheder i skolens liv. Det

bestræber sig derudover på at bringe artikler, som skønnes at være af interesse for læserkredsen,

herunder såvel artikler om pædagogik, som af kulturhistorisk karakter.

Redaktør: Nils Aarsø

Omslagsbillede: Selv på en grå og tung novemberdag kan naturen omkring skolen byde

på fine, æstetiske oplevelser.

Fotografierne i dette nummer er taget af: Julie Sloth Greve, Kristian Ginnerup Jensen,

Ann Hansen, Jocelyn Chapmann Pedersen, Nils Aarsø m. fl.

Design og tryk: npctryk as

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9 3


D i m i s s i o n e n 2 0 0 9

Dimissionen 2009

Dimissionen er en af de helt centrale begivenheder

i skolens årlige liv. En årgang Herlovianere

slutter mange års skolegang og står på

tærskelen til en af de væsentligste perioder i

deres liv. For mange markerer den også afslutningen

på kostskolelivet og dermed et farvel

til den nære daglige kontakt med gode venner

og kammerater, og samtidig et farvel til en

livsform, som de måske nok lejlighedsvis har

glædet sig til skulle ophøre, men som, når det

pludselig er en realitet, alligevel ikke kan undgå

at medføre et vist vemod og måske allerede en

følelse af et savn. Men glæden er dominerende,

forude venter frihed, ferie, studier og hvad der

ellers fylder et ungt menneskes liv. Og begejstringen

over denne tingenes tilstand er følelig

når studenterne springer ud i dagene op til

dimissionsfesten. Den ligger i faste rammer

med den indledende fotografering af samtlige

dimittender foran rektorboligen, derefter selve

dimissionshøjtideligheden i kirken og slutter

så med middag i Hellenhallen. Derefter fester

studenterne selvfølgelig, som de altid har gjort

det. Men først skal de dimitteres.

Rektor holder sin dimissionstale fra prædikestolen,

hvorefter studenterne får udleveret deres

eksamensbeviser og med det i hånden passerer

stifternes sarkofager før de fi nder tilbage til

deres plads.

Rektor indledte sin tale med at sige tillykke til

studenterne og sagde derefter:

Jeg føler den samme glæde hvert eneste år,

når jeg står her på prædikestolen og kan se

jeres glade ansigter. Glade af mange årsager:

for at have afsluttet den første rigtige

store eksamen i jeres liv, for at have lagt jeres

skoletid bag jer, for at kunne gå i gang med

næste fase i jeres liv.

Sikkert også med en vis forventning til de

mange fester i familiens skød, sammen med

kammeraterne, på jeres tur rundt om i Danmark,

og sikkert også glæden til at kunne

holde en rigtig lang og god sommerferie.

til lykke også til jeres forældre, til jeres

lærere og ikke mindst til kostskoleelevernes

4 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9

sovesalslærere. Selv om eksamen i dag er

noget andet end det var for nogle år tilbage

- og det er også reformens skyld – så er det

igen, igen et nervepres at skulle præstere

noget helt for sig selv. Det er en af de ting,

jeg har noteret mig, at I er ganske gode til

– og det er én af de ting, I vil blive bedømt

og vurderet på, ikke mindst i næste fase af

jeres uddannelsesliv. Men lige så sikkert er

det, at I også vil blive bedømt på jeres evne

til at arbejde sammen.

Flere eksempler på det, så jeg i år, da klasserne

skulle afl evere sidste blaver - det er jo

en tradition efterhånden, at sidste matematikopgave

afl everes på de mærkeligste måder:

i år gik det fra, at en klasse afl everede

med en gummibåd i Stark og et sørøverfl ag

i skolens fl agstang, til 3x’s monster af en

totalt udrangeret campingvogn, som blev

foræret matematiklæreren, overtegnet med

matematiske tegn og gerninger. Men på

egen krop mærkede jeg dog især det teamwork,

der blev præsteret ved jeres fælles

skolekomedie i 2g, hvor I med mig som

instruktør opførte Aristofanes’ lysistrate.

At være med i et teaterstykke – uanset

hvilken rolle eller funktion man har – er

nok en af de største oplevelser, og en af de

vigtigste udfordringer til samarbejde, man

kan forestille sig. Her er enhver lige vig-

Anne Hvass taler på studenternes vegne.

tig. Her skal alt fungere på øjeblikket - og

ikke når det passer den enkelte. Det var en

meget stor opgave vi/jeg havde pålagt jer.

Det er en vanskelig tekst, der bunder i en

forståelse af græsk historie, græsk drama,

kønsidentitet og sensualitet trods det alvorlige

tema, båret igennem med en frivolitet

og frækhed, der vil udfordre selv en

ung i 2009. Det blev et arbejde, der viste

nødvendigheden af at kunne skære til og

skære fra, forfatte og inspirere hinanden og

udvikle egne veje. Jeg fandt stor, stor glæde

ved samarbejdet med jer – for I forstod den

opgave, I havde påtaget jer. Og I kunne

lide det – og I kunne det. Jeg tror, at I fi k

forståelse for, hvor vigtigt samarbejde og

tillid til hinanden er. lysistrate blev jeres

årgangs varemærke, og det varemærke, som

vi i de sidste par år har karakteriseret i skolens

nye vision – Herlufsholm Skole vil være

en dansk skole i verdensklasse. Jeg har selv

været med til at formulere denne vision,

og står 100 procent bag den, selv om jeg

er meget bevidst om, hvor store krav, der

bliver stillet til os. Når jeg tør det – altså

bruge ordene – så er det fordi, jeg mener

at Herlufsholm Skole allerede har mange

elementer af at være en verdens klasse skole

- og gjort af det stof, der kan bære os resten

af vejen. Se på vores smukke bygninger, og

træk gerne de fl otte traditioner og historien


ind, se med fornøjelse på skolens måde at

samarbejde med forældre og gamle elever

på, forstå progressionen fra de små 6. klasser

til de modne studenter, se på det imponerende

fritidsprogram, på IB elevernes

CAS-program og så videre. Se på jer selv;

glade ressourcestærke unge, der vil noget

med livet, og som vil og kan udnytte skolen.

I Danmark smiler man godt nok lidt janteagtigt

og overbærende, når man taler om

at ville tilpasse skole og uddannelser til det

21. århundredes krav, og af ord som ”verdensklasse”,

som nogle betegner som goldt

projektmageri. Men den skole, de lærere, de

elever og de forældre, der sætter sig netop

disse høje mål, og aktivt går efter dem, vil

blive de første, de bedste – blive skoler i

verdensklasse.

Gennem mange år har jeg som skoleleder

været inspireret og motiveret af Kurt Hahn

(født 1886, død 1974). Han var skolemand

og rektor for den spændende skole, Salem i

Sydtyskland. I 1932 skrev han til sine elever:

”Hitler brought about a crisis that goes far

beyond a scope of politics. Germany is about to

loose its Christian culture and its reputation.

Salem cannot remain neutral – I demand of

all students that are members of SA or SS

to break either with Salem or with Hitler”.

Det siger næsten sig selv – især i bagklogskabens

ulideligt skarpe lys – at der i et

nazistisk samfund ikke var plads til begge

synspunkter. Hahn måtte fl ygte til Skotland,

og oprettede der blandt andet Gordonstoun

- den berømte kostskole, der var

udgangspunkt for mange af Kurt Hahns

ideer: united World College, Duke of

Edinburgh og Round Square.

Når Hahn inspirerer mig (han døde i øvrigt i

1974 uden at have skrevet hverken bøger eller

artikler om sin skole, sine tanker eller virksomhed,

men hans ideer lever fortsat), så er

det fordi, at jeg i hans ideer (som i øvrigt var

samlet og stjålet fra alverdens skoler og uddannelsesinstitutioner

verden over) ser så mange

muligheder for Herlufsholms udvikling – og

Louise Folden, Pernille Følsgaard og Liza Jeppesen fi k alle

tildelt Flemming Tolstrups trebinds værk om Herlufsholm

for deres solidaritet og indsats som præfekter.

jeg er glad for at kunne fortælle jer, at netop

jeres årgang har været en del af det tankegods.

Skolen vil til næste år tage yderligere skridt

i den retning, ikke mindst med vores store

engagement i Round Square.

Med disse ideer kan vi fortsat lægge alen til

at nå vores mål til.

Kurt Hahn sagde blandt andet også: “Free

the sons and daughters of the wealthy and the

powerful from every sense of being privileged”.

Mange ældre herlovianere husker deres oplevelse

på skolen som en der bekræftede dem

i, at de var sig selv nok, at de ikke behøvede

at tænke på andre end sig selv – at man ved

bordet blot kunne stikke det tomme fad

i vejret, og så kom der en tjenende ånd og

erstattede det med et fyldt fad. Det var en

følelse af at være født berettiget til mere end

andre, og der var ingen, der rigtig forsøgte at

forklare en herlovianer, at de gyldne kæder

forpligtede. I dag forsøger vi – naturligvis

med svingende held – men bestandigt -

at vise vore elever, at det forpligter at være

elev, at dét at de har fået meget betyder, at

de også er forpligtede til at give noget igen.

Vi forsøger at vise dem, at der er behov for at

alle deltagere føler sig forpligtet på fællesskabet

- om det så er i klassen, i fritiden eller som

D i m i s s i o n e n 2 0 0 9

kostelev på sovesalen. Der var nok tidligere

en fornemmelse af, at vores skole lå afsondret

fra det omkringliggende samfund bag trygge,

beskyttende mure – både beskyttende og adskilte.

I dag bevæger vi os naturligt mod en

forståelse for at det er vigtigt at være en del af

samfundet omkring os – både det nære: byen,

det danske samfund og i verden.

Jeg ser Herlufsholm udvikle sig fra at være

en rigtig god skole til at blive en af de mest

respekterede og beundrede skoler i Danmark

– gerne i verden. Ikke alene for skolens evne

til at præstere højt på rankingbarometeret (og

der mangler stadig lidt endnu), men også for

vores evne til at prøve nye og andre veje, og

give hver enkelt elev den forandrende uddannelse,

der sikrer eleven de bedste muligheder

i fremtiden. Jeg synes med jeres årgang, at vi

er godt på vej.

Fagligt set er I den anden årgang, der bliver

studenter efter den nye gymnasiereform - af

ugebladet Mandag Morgen og Gl (Gymnasieskolernes

lærerforening) beskrevet

som ”vejen mod en gymnasieskole i verdensklasse”

– og det er fordi I – når målet

nås, vil være udstyret med følgende kompetencer:

• Evnen til at koble viden sammen fra de

enkelte fag

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9 5


D i m i s s i o n e n 2 0 0 9

Amir Maleki blev tildelt Gnistens

Mindelegat på 10.000 kr. for hans

store musikalske talent og rolle som

inspiration for andre.

• Evnen til at udvælge, afprøve og håndtere

forskellige faser/ niveauer/ elementer i en

proces og projekter.

• Evnen til at mestre tværfaglig navigation

• Evnen til præsentere og sælge ideer og

resultater

• Evnen til at bruge jer selv socialt og udvise

empati, tolerance, udholdenhed og

drive

• Evnen til at udvikle handlekraft og målbevidsthed

For godt til at være sandt? Måske, men

igen, lad os sætte overliggeren højt, ellers

kommer vi aldrig op at svæve – og det er

ét af målene med jeres uddannelse: at vi tør

prøve at se verden på en anden måde – fra

en anden vinkel, for at kunne fange nye

mønstre og helst gøre det før andre.

6 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9

Elskede du Herlufsholm? Eller var det et

sted, som du ikke kunne vente på at skulle

forlade? Jeg håber, at begge udsagn har

sandhed i sig for jer. I vil blive bedrøvede,

kede af det, når I nu om lidt forlader jeres

gode venner og skolen, hvor I har været helt

lykkelige – men I vil også være beredte til

at skulle af sted herfra - I vil være mere end

beredte – vi har givet jer et grundlag for at

blive ledere – ledere i jeres eget liv – et liv,

som er baseret på værdier, oplevelser, og den

uddannelse, som vi nu har givet jer.

Vi siger ofte, at Herlufsholm Skole er en

all-round skole. Det er ikke en kode for at

sige, at Herlufsholm ikke er en akademisk

skole – for det er den. Vi stiller store faglige

krav til jer, vi forventer, at hver af jer gør og

gjorde jeres bedste for at opnå det aller bedste

resultat – men et uddannelsessystem,

der alene baserer sig på at skulle bestå eksamener:

dét dumper, og dén uddannelse

svigter den unge. At være en all-round skole

betyder først og fremmest at uddanne en

ung til livet – og udnytte hver enkelt elevs

intelligenser og evner i bredeste forstand.

Hvert individs evner og intelligens er forskellig,

og kun sammensætningen er unik.

Årgang 2009 – jeres årgang blev et bud på

en rigtig god årgang. Jeres årgang var klar

til at tage nye opgaver op, at vise hvorfor

man løfter på hatten, når man hører, at I

er fra Herlufsholm Skole.

I har været en god årgang – I har været nogle

rigtig gode klasser at have her på skolen.

Alexander Harill Nielsen blev

tildelt en bog for sit engagement

og indsats i samfundsfag.

Videbegærlige, motiverede og ikke mindst

har I spredt højt humør og god stemning

omkring jer – Herlufsholm berømmes ofte

for den gode stemning, der er på skolen

mellem elever og elever, mellem elever og

lærere, værdierne på skolen, som hele tiden

udfordres, og at det hele hænger sammen.

I var ikke bange for at vise profi l – ikke

bange for at være med, ikke bange for at

udnytte jeres kræfter – at udfordre os andre.

Vi vil komme til at savne jer – og I

vil komme til at savne os. Men det er det

gode og det er det dårlige ved en skole. Man

mødes – der sker udfordringer og udvikling

– der opstår venskaber og det modsatte.

Alting har sin tid – og nu skal I herfra. tak

for jeres gode humør, tak for jeres glæde ved

livet og held og lykke i fremtiden.

Med disse ord dimitterer jeg årgang 2009.

Efter højtideligheden i kirken gik man til

Hellenhallen for at indtage dimissionsmiddagen.

Også den ligger i faste rammer med

en række vigtige programpunkter. En elev

taler på studenternes vegne, en repræsentant

for forældrene får også ordet, og her sker også

uddelingen af præmier og legater. En tilbagevendende

taler er også Herlovianersamfundets

formand Christian de Jonquiè res, som byder

studenterne velkommen i samfundet, og som

samtidig benytter lejligheden til at give studenterne

et par belærende ord med på vejen i

en aldrig svigtende på samme tid humoristisk

og tankevækkende form.

Formanden sagde bl.a.:

I de år, jeg har været formand, har jeg fundet

det rigtigt også at komme med et helt

personligt budskab til årets dimittender, i

et eller andet omfang afstemt efter en tur

rundt i den globale horisont, og det vil jeg

også gøre i år.

tiden efter jeg sidst stod på talerstolen til

dimissionsfesten i juni år 2008 har været

en på mange måder dramatisk tid med et

fi nansielt stormvejr, i hvert fald 4. kvartal

i år 2008.

Der er blevet talt om grådighed, der er blevet

talt om tankeløshed. Jeg skal ikke kommentere

dette, men vil blot udtrykke håbet

om, at den fi nansielle krise ikke fører til, at


der ikke i fremtiden vil være iværksættere og

entreprenører, der tør tage en risiko.

uden innovation, fremsynethed og risikovillighed

kan verdenssamfundet og vores

eget velfærdssamfund ikke eksistere.

Den fi nansielle krise har imidlertid haft

den positive afl edede virkning, at man er

begyndt at sætte fokus på andre værdier end

netop de økonomiske, og det vil jeg også

gøre lidt her til dimissionsfesten.

Inden jeg imidlertid når hertil, kan jeg ikke

lade være med at pege på et forhold, der om

ikke rystede mig, så alligevel fi k mig til at

spærre øjnene op, da jeg hørte, at de lærde

nu er nået frem til, at ”Hovedpersonerne i

H.C. Andersens Eventyr er dårlige forbilleder

for børn”. Der var i Berlingske tidende

en guddommelig tegning, hvor man ser en

anklaget stå foran dommersædet, og hvor

dommeren siger ”Hvad har du at sige til dit

forsvar”? Svaret lød ”Jeg læste H.C. Andersen

som barn”.

Når nu jeg er ved tegninger i Berlingske tidende

kan jeg ikke lade være med at nævne,

at tegneren Jens Hage, der er student fra

Herlufsholm fra 1967 i Berlingeren havde

en tegning med tilhørende tekst med baggrund

i, at statistikken har vist, at dansk

gymnasie ungdom har europarekord i fest

og druk (jeg skal udtrykkeligt bemærke,

at Herlufsholm under ingen omstændigheder

på noget punkt bidrager til denne

europarekord).

I tegningen ser man ved det grønne eksamensbord,

som I netop har siddet ved,

en kvindelig eksaminand, og en censor og

lærer, hvor læreren siger ”Ja, det er rigtigt, at

Christian den IV både horede og drak – men

nej – han går desværre ikke her på skolen”.

I ved naturligvis, at Christian den IV’s far

var Frederik den II, der udnævnte Herluf

trolle til rigets admiral.

En eller anden klog har sagt, og jeg ved ikke

hvem ”Knowledge can be learend. Wisdom

has to be lived”.

I har fået megen viden her på skolen, og I

har, uanset om I er dagelever eller kostele-

Ian Witt og Bent Bille Brahe Selby delte

Det Meyerske Eksamenslegat fordi de begge i

henholdsvis IB og gymnasiet havde opnået de

højeste eksamensgennemsnit.

ver fået megen visdom alene gennem den

erfaring, som et nært samvær på en kostskole

af Herlufsholms karakter giver Jer,

hvor man nærmest pr. defi nition tvinges til

at forholde sig til begreber som respekt og

hensynsfuldhed som væsentlige parametre

for en daglig menneskelig adfærd.

Jeg vil imidlertid gerne her i dag give Jer

4 råd med på vejen med henblik på Jeres

ageren i Jeres voksenliv.

Digterpræsten Johannes Møllehave blev for

nogle år siden i et interview spurgt, hvad

der var vigtigst at opnå her i livet.

Hertil svarede han: ”At blive dannet, ingen

tvivl om det. Det at være menneske går jo

ud på at blive dannet. Dannet af erfaringer,

dannet af rejser, dannet af modsætninger

og dannet af møde med andre mennesker.

Forfatteren Goldschmidt fortæller det meget

præcist, når han siger: Dannelse er ikke et

spørgsmål om at gå på universitetet eller læse

store bøger. Det er ikke et spørgsmål om noget

intellektuelt. Det handler om at have evnen

til den udvidede form for opmærksomhed”.

Hvad ligger der så i at være i besiddelse

af den udvidede form for opmærksomhed.

Har man at gøre med en psykisk syg eller en

født kværulant, ja så kan man rejse spørgsmålet

om, hvor tålmodig man skal være.

Med citatet siger Johannes Møllehave, at

D i m i s s i o n e n 2 0 0 9

vi her ikke alene skal være opmærksomme

men vi skal udvise den udvidede form for

opmærksomhed og lytte ekstra efter.

Herefter går jeg over i en anden boldgade.

Den store amerikanske general Normann

Schwarzkopf, der i 1991 smed Irakerne ud

af det besatte Kuwait, har sagt ”When in

charge take command”.

I kommer med sikkerhed til på et eller andet

tidspunkt at påtage Jer et ansvar, om

ikke andet så et ansvar for Jer selv. Det er

her vigtigt, at I i givende sammenhænge er i

stand til at udvise beslutsomhed, lederskab

og at I er i stand til indenfor en snæver

tidsramme at træff e afgørelser, og altså ikke

væve alt for meget.

Jeg blev som yngre advokat af mine gode

venner kaldt for advokat for og imod.

Jeg tror ikke det var lige venligt ment, men

jeg har altid været meget glad for den betegnelse.

Man skal efter min opfattelse altid

gøre sig sine for og imod overvejelser, men

det er ligeså bydende nødvendigt, at man,

når man har gjort sig disse overvejelser, er i

stand til at træff e en relativ hurtig afgørelse

og i den forbindelse udvise handlekraft,

lederskab og beslutsomhed.

Det tredje jeg vil sige til Jer: ”Døm ikke i

vrede, fordi vreden går over, men dommen

står ved magt”.

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9 7


D i m i s s i o n e n 2 0 0 9

Rektor overrækker en boggave til Amalie

Elizabeth Th une Andersen.

En af mailens forbandelser er, at man sommetider

får en mail, hvis indhold gør en

vred. Sender man en svarmail med det

samme, så vil man med sikkerhed 2 dage

efter sige: ”Den skulle jeg aldrig have sendt”.

2 dage efter vil man med sikkerhed have

svaret tilbage på en helt anden nuanceret

måde, og med sikkerhed i et væsentligt

mere elegant og nuanceret sprog.

Mit sidste og 4. budskab er et lidt specielt

budskab til Jer, som jeg har glædet mig

overordentlig meget til at komme med,

idet jeg nu vil optræde for Jer.

Jeg har ikke optrådt her på skolen, siden jeg

optrådte som Kejserinde Julia i skolekomedien

i 1966, altså for 43 år siden, hvor min

klasse var den sidste rene drengeklasse, og

det var derfor drenge, der optrådte i kvindelige

roller.

8 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9

Min rolle var som nævnt Kejserinde Julia i

Frederik Dürrenmaths Romulus den store.

Min barm bestod af foldboldsstrømper, der

hele tiden faldt lidt ned, så der var tale om

– om man så kan sige en lidt lavt hængende

C-skål.

Efter skolekomedien skulle man gå en indtogsmarch

med den pige, man nu havde

inviteret. Jeg havde inviteret en fantastisk

fl ot pige med, Pia hed hun og blev senere

model.

Da vi gik indtogsmarch og for mit vedkommende

i kvindelige gevandter, hørte

jeg nogle af forældrene sige ”Gud hvor han

ligner sin mor”.

Som i hvert fald i egne øjne værende en

potentiel he-man var det ikke lige den

bemærkning, jeg var allermest glad for at

høre.

Friedrich Bernstorff var ved skoleårets start blevet tildelt Ellipsen og fi k den i

forbindelse med dimissionen ombyttet med et par manchetknapper.

Jeg vil nu som det 4. budskab optræde med

at læse en fabel op af la Fontaine, som er

gendigtet af Johannes Møllehave.

Det ender galt med verdens riger,

hvis ikke no’e i verden viger,

hvis hver kun holder på sin ret.

to geder mødtes på et bræt.

Forbi ku ingen af dem komme,

da ingen af dem veg en tomme,

og derfor kom de op og slås

på brættet over bjergets fos.

Da begge havde horn i panden,

så stangede de straks hinanden.

Så kæmpede de ged mod ged,

og så faldt begge geder ned.

Det fi k de altså ud af trodsen:

De drukned begge to i fossen.

Og de faldt begge ned deri,

og ingen af dem slap forbi.

Vi kæmper tit som disse geder

om ret og magt og herligheder,

du laver ganske samme fejl

hver gang, du viser dig for stejl,

og derfor bør du lige vide,

at man kan også gå til side.

Hvis én vil gi en anden ret,

kan begge gå på samme bræt.

Altså mine budskaber er:

· udvis den udvidede form for opmærksomhed.

· udvis handlekraft.

· Send aldrig mails i vrede.

· Og vær aldrig stejle.

· Man må gerne stå fast, hvis det er rigtigt

at stå fast. Men man må ikke stå fast,

bare for at stå fast.

Og med de ord sluttede Christian de Jonquières

den mere personlige del af sin tale og

gik derefter over til at tale om det glimrende

samarbejde mellem Herlovianersamfundet

og skolen, og inviterede årets studenter til et

arrangement i Herlovianersamfundet som optakt

til et forhåbentlig livslangt medlemskab.

De her bragte billeder viser kun en del af

legat- og prismodtagerne; en fuldstændig

oversigt over tildelte legater og præmier vil

blive bragt i skolens årsskrift.


Åbent hus med

stor succes

Omkring 700 mennesker besøgte lørdag d. 19. september

Herlufsholm skole i det smukkeste septembervejr.

Der var besøgende langvejs fra og besøgende,

som boede tæt på, men aldrig havde været indenfor,

mens andre gæster genså skolen efter års fravær.

Herlufsholm Skole slog dørene op for besøg på skolen

på en (næsten) helt almindelig undervisningsdag.

Mellem kl. 11 og 13 kunne alle gå frit rundt på

skolen og indsnuse stemningen gennem de åbne

døre til undervisningslokalerne. Derudover var der

oprettet særlige besøgssteder bl.a. i skolens gamle

spisesal, festsalen og skolens ældste og nyeste elevgård.

Derudover var der åbent til en række af skolens

Å b e n t h u s

særlige samlinger, og alle steder tog elever og lærere

imod de besøgende og fortalte om skolen.

Spørgelysten var stor og interesserne var mange, lige

fra skolens historie og kulturarv, til livet på skolen i

dag, fritidsprogrammet og undervisningen. under

rundturen benyttede mange sig af muligheden for at

købe en kop kaff e og en kage i cafeen, som i dagens

anledning blev bestyret af skolens SOSbørneby

gruppe. Der var en rigtig god

stemning på skolen hele dagen og

de besøgende fi k et godt indblik i

livet på Herlufsholm Skole.

lOuISE HEIBERG luND

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9 9


F u g l e s k y d n i n g e n 2 0 0 9

Fugleskydningen 2009

Fugleskydningen var igen i år en kærkommen lejlighed til at være sammen.

3.G og tillidshverv har været tidligt på benene for at gøre alt klar,

fra spisesalene lyder tonerne til ”Sol er oppe” og så samles vi i Skolebygningen

for at stille op til procession.

Også udenfor er der trængsel langs vejen, hvor forældre, familie og

gamle elever venter.

Mange har måttet stå tidligt op for at nå frem, og valget af forældrerepræsentanter

i alle klasser har igennem de sidste år været med til at skabe

samling fra morgenstunden og en festlig optakt til dagen. I spidsen går

den 206. regerings statsminister med sit røde skærf tynget af endnu et

sølvskjold med navnet på sidste års fuglekonge. Det er efterhånden en

lang tradition – og en lang procession, selvom vi går tre-og-tre, men det

må gerne tage tid at hente fuglene hos Heis og slutte kreds neden for Forstanderens

balkon: ”Den store herlovianske fugleskydning længe leve!”

Efter ”Fugleskydningsmarchen” rejses pælene og skydningen begynder.

Pilene rammer eller de fortsætter op mod himlen, hvor solen også vil

10 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9

være med og kæmper en brav kamp mod de drivende skyer. Det bemærkes

af alle, der oplevede sidste års uforsonlige vejrlig – og derfor får

vejret mere goodwill, end det egentlig fortjener, men det holder tørt,

og Nyhave bliver rammen om nysgerrige og glade gensyn med gamle

kammerater og elever, man ikke har set længe, og på den måde er det

hele nyt, ikke mindst for de mange nye disciple og deres forældre, der i

dag får lejlighed til at se, hvordan det går og hilse på de nye kammerater.

De vil helst ikke ned, de fugle, men lille Fugl falder omsider af pinden,

og endelig dratter også Store Fugl ned fra sin pæl – vingeskudt

og hjulpet godt på vej af skolens tømrer, men det tænker fuglekongen

ikke på, og han véd åbenbart heller ikke, at fuglekonger bliver våde.

Med et koncentreret skud har han vippet den sidste rest af fuglen ned

fra pælen og udbryder et ”Yes!”

– kun langsomt og for sent går det op for ham, hvad de er ude på, og

han stikker i løb …

NIElS CHRIStIAN KOEFOED


F u g l e s k y d n i n g e n 2 0 0 9

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9 11


G Æ s t e p r o f e s s o r a t e t

Matematiske strukturer og ikke

mindst Fibonacci var blandt

emnet for John Donaldsons

forelæsninger.

Gæsteprofessoratet

I foråret 2009 havde skolen besøg af professor

i matematik, John Donaldson i to enkelt-uger,

og i efteråret vendte John Donaldson tilbage i

en sammenhængende 14-dages periode.

I løbet af de fi re uger fi k både elever og lærere i

gymnasiet og IB stor inspiration fra John Donaldson.

Foruden ønsket om generelt at styrke

interessen for matematik på skolen så var årsagen

til besøget af en gæsteprofessor især at give

12 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9

de dygtigste elever et godt tilbud. Således var

der til lejligheden sammensat et hold ”Special

students” af særligt interesserede og talentfulde

elever, og de blev udfordret inden for emner

som matematisk modellering og talteori.

I en fællestime fortalte John Donaldson om

matematik som fag og interesseområde, samt

om hvad det er, der har drevet historiens største

matematikere frem.

Skolens matematiklærere sagde farvel til professor Donaldson i festsalen. Selv uden

matematisk kunnen vil man kunne regne sig frem til den korrekte kønsfordeling.

Nu er det første af en forhåbentlig lang række

af gæsteprofessorater afviklet på bedste vis. Efter

at kendis-eff ekten havde lagt sig, oplevede

både elever og lærere John Donaldson som en

spændende og engageret forelæser. Med til tider

helt enkle matematiske midler formåede han

at afsløre smukke mønstre og sammenhænge i

den verden, som omgiver os.

Klip fra John Donaldsons faglige karriere:

1963: Kandidat i matematik og

fysik fra University of Edinburgh;

senere ph.d-grad fra

University of Tasmania.

1967-2003: Professor samt institutleder og

dekan for det naturvidenskabelige

fakultet ved University

of Tasmania. Professor

i anvendt matematik ved

Advanced Institute of Science

and Technology i Sydkorea.

Fra 2004: Gæsteprofessor ved Aarhus

Universitet, og 2006 ved

Københavns Universitet.

John Dalgleish Donaldson er 68 år.


Alumniforedrag om klimaløsninger

COOl GlOBES

G Æ s t e p r o f e s s o r a t e t

En veloplagt Th omas Harttung holdt søndag

d. 8. november foredrag for både nu-

værende og tidligere elever om konkrete

løsninger på klimaudfordringen. Th omas

Harttung er elev fra skolen fra ´79, medstifter

af Aarstiderne (’99) og senest stifter

af GreenCarbon (’07) og BlackCarbon

(’08) og blev i år kåret som ”Hero of the

Environment” af time Magazine. I sit foredrag

fortalte han, hvordan bio-landbrug

og brugen af bio-char kan være med til at

dæmme op for CO2-udslippet og hvordan

han selv arbejder med disse løsninger. Det

klare budskab var, at klimaudfordringerne

er komplicerede, men ikke umulige at gøre

noget ved. Det var et spændende og optimistisk

foredrag og spørgelysten var også

efterfølgende stor.

Skolen afholder to gange årligt et foredrag

med en tidligere elev, som både nuværende

og tidligere elever bliver inviteret til. Næste

foredrag bliver til april.

lOuISE HEIBERG luND

Herlufsholm Skole blev i oktober inviteret til at give vores bud på løsning af klodens

klimaproblemer i form af en cool globe, http://www.coolglobes.dk. lektor Ann

Hansen greb idéen og formidlede kontakten.

Holdet bag Herlufsholm Cool Globe er:

Charlotte urup Stoltenberg (2.a), Kathrine Enné Jensen (2.a), Sandra Cecilie Fugl

Kronmann (2.a), Martin Steen Andersen (1.x), Cecilie Jansen (1.x) og Katrine Vesti

Skaarup (1.x). Billedkunstlærer lektor trine Bie-Olsen.

tusinde tak til Patrick Ålkjær Skifter (3.v) for den fl ammende skrift og lektor i fysik

og matematik Th omas tauris for hjælp til diverse klimateorier om solens indfl ydelse

på jordens klima. Også tak til drengene på øst der lagde køkken til arbejdet!

tRINE BIE-OlSEN

Solar impact!

We hope the strong colours of this mini globe will encourage you to include as many

aspects as possible in order to fi nd solutions to the climate problems facing our Globe.

Let’s think both reduction of CO2-emissions as well as investigating the Sun’s impact on

our climate! Th e red and golden colours refl ect a warm heart representing life on Earth.

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9 13


F I K - F A K - d a g 2 0 0 9

FIK-FAK-dag 2009

Sidste år kunne vi have fejret 10 års jubilæum

med den FIK-FAK-dag, hvor vi blandede

alle skolens elever på et antal hold og

lod dem gå rundt til forskellige poster; men

to ting gjorde, at vi synes tiden var inde til

et nyt koncept for Fik-Fak-dagen: dels har

vi efterhånden så mange elever, at det var

blevet til rigtig mange hold og derfor også

rigtig mange opgaver – genbrug er godt;

men ikke altid lige morsomt…

Det andet aspekt var, at vi synes vi oplevede

for mange hold, der gik i opløsning i løbet

af dagen – og nogle gange efterlod især de

allermindste elever lidt alene.

Derfor begyndte vi at lege lidt med tanken

om at gøre dagen til en klassedag, hvor

den enkelte klasse arbejder sammen hele

dagen, og dermed (især for de nye klasser)

får mulighed for at lære hinanden bedre

at kende – samt forhåbentlig får en god &

positiv oplevelse sammen. Der er tilknyttet

1-2 lærere på hver klasse, og det er disse

læreres opgave at få klasse-samarbejdet til at

fungere, så alle elever føler, at de er en aktiv

og uundværlig del af helheden.

Grundlæggende ide: udgangspunktet er, at

14 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9

hver klasse har en fast base i Nyhave. Basen

er (rent fysisk) et bord med bænke, men

meningen er, at det kommer til ligne en

hyggelig skovtur.

Fra basen går klasserne så ud til de forskellige

opgaver efter en nøje og meget stramt

struktureret tidsplan (det var en matematisk

pusleopgave, at få det til at gå op…) – og i

løbet af dagen mødes forskellige klasser på

deres vej rundt til stafetter, kaste-øvelser,

gætte-lege osv.

I løbet af dagen skal hver klasse også digte

et vers til en ”skolesang”, der afsynges som

indledning på aftenens fi k-fak-bal.

SuSANNE GEISlER OG ANNE-MARIE PlESS


’Hej, har du lyst til at støtte

Dansk Røde Kors?’

Sådan lød det fra de ca. 130 Herlovianere,

som var mødt op søndag den 4.

oktober for at samle ind til verdens konfl

iktramte områder.

Ikke nok med at skolens elever tilsammen

fi k samlet over 21.000 kr. til Dansk

Røde Kors, så blev skolen også nummer

3 i Skolestafetten, som var en konkurrence

om hvilket gymnasium i Danmark

der kunne stille med fl est indsamlere.

Rigtig fl otte resultater.

Signe Leth og Elizabeth Schnor

på vej ud med raslebøssen.

D a n s k R Ø d e K o r s

’Hej, har du lyst til at støtte Dansk Flygtningehjælp?’

Søndag den 8. november 2009 samlede

Herlufsholm ind til Dansk Flygtningehjælp.

Vi stillede med imponerende 109 friske indsamlere,

og der var stor opbakning fra ledelsens

side af, da selveste Jørgen Hvidtfeldt

mødte op og gik en rute.

Stop press!

Skolens elever vandt i forbindelse med indsam-

lingen en udskrevet konkurrence ved at stille

med det største antal deltagere i forhold til

skolens størrelse. Nærmere om denne præmie

i næste udgave af Kontakt.

Indsamlingen den. 4. oktober var den første

af sin slags, da den var arrangeret af en

gruppe elever. Denne gruppe bestående af 6

elever fra 2. og 3. g/IB danner sammen med

andre unge frivillige ungdommens Røde

Kors Næstved, hvor der arbejdes for sårbare

børn og unge.

SIGNE lEtH, 3 IB

Herlufsholm skole indsamlede i alt 29

859,75 kr. og 20 euro, altså rundede vi lige

de 30 000 kr. På landsplan blev der givet

14,5 millioner, og pengene går til verdens

fl ygtningekvinder og giver dem mulighed

for at købe husdyr, starte en lille forretning

eller købe landbrugsredskaber til at dyrke

jorden.

Det var Service-søjlen i Round Square der

organiserede indsamlingen på Herlufsholm,

med Stefanie Petersen 2IB, Anne-Marie

lundgaard 2V og Josephine Boesen 2IB

i spidsen, godt hjulpet af Susanne Geisler.

Service-søjlen er utroligt stolte og glade for

den store deltagelse som Herlufsholm viste,

og håber at kunne få lige så mange deltagere

til fremtidige projekter.

JOSEPHINE BOESEN

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9 1 5


G a l a p a g o s

GAlAPAGOS

Det tog ikke mange sekunder for min kone

og mig at fi nde ud af, at vi skulle til Galapagos

på efteruddannelseskursus i dette

efterår. Det var kun 12 dage med hovedvægten

på Galapagos og ellers en enkelt dag

i quito og en enkelt dag i Mindo tågeregnskov

NV for quito, men det føltes selvfølgelig

meget længere, idet intense oplevelser

ligesom forlænger tiden. I 1½ år havde vi

gået og glædet os til at komme af sted til

dette Mekka for en biolog - og så oven i

købet i det internationale Darwin-år. Da vi

16 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9

endelig stod på dækket af Coral II, en lækker

motorbåd med plads til alle 20 biologer,

måtte vi knibe os selv i armen for at tro, at

det var sandt.

Det var endnu bedre end forventet!

Og hvad skal jeg så fremhæve? Der var hele

tiden interessante forhold at studere, både

forhold, som jeg vidste om i forvejen – meget

af det mere kendte har jeg jo undervist

i gennem årene, og forhold, som jeg ikke

anede noget om.

øerne ligger stort set på Ækvator og er vulkanske.

Den vestligste ø, Fernandina, er én

stor vulkan, der ligger over et ”hotspot”,

hvor lava/magma vælter op fra dybet, lige

dér hvor to kontinentalplader bevæger sig

bort fra hinanden. Der har været meget seismisk

aktivitet for nyligt, så man antager, at

et stort udbrud er nært forestående. Den

næste ø mod øst er den store Isabela med

fem aktive vulkaner. øen er lidt ældre end

Fernandina, idet øerne dannes i vest og bevæger

sig mod øst som på et transportbånd.

De resterende øer har ikke aktive vulkaner,

og den østligste, San Christobal, er den mest

nedslidte og vil formentlig i løbet af nogle

millioner år forsvinde helt i havet.

Vi havde syv nætter på Coral II, hvilket var

den længste tur med det krydstogtfi rma,

men så kom vi også på de fl este øer i østvestlig

retning og kunne studere ændringerne

i de geologiske og biologiske forhold.

øerne er meget forskellige. Når vi sejlede

i land med Zodiaken (gummibåden), var

det ofte en våd landing, hvor vi skulle vade

ind til kysten. Stranden kunne være af

meget forskellig beskaff enhed. Nogle var

gullig-hvide af det fi neste sand. Andre var

rød-sorte på grund af et stort jernindhold,


hvilket i forbindelse med ilt og vand giver

rust. Atter andre var grøn-sorte på grund af

blandingen af forskelligfarvede peridoter.

Peridot er en halvædelsten, som er et magnesium-jern-silikat.

Den smukkeste udgave

er den grønne, der også kaldes olivin.

Der er meget strenge restriktioner for at færdes

på øerne. Man må hverken spise, ryge

eller forrette sin nødtørft i land. De længste

ture er derfor på godt tre timer! Man må

kun vandre på de få korte stier og kun i

selskab med en guide. Blot få turister får lov

til at komme i land på én gang. Når man

kommer ombord på båden igen, er det første

man gør at få skyllet skoene for sand, idet

nationalparkbestemmelserne siger, at sand

ikke må transporteres fra den ene ø til den

anden på grund af faren for forurening af

små organismer, som kan følge med sandet.

Og det er jo forståelig nok, idet Galapagos

nemt kunne blive et ødelagt paradis som så

mange andre steder på jorden, hvor mennesker

færdes. Et mere synligt problem af

den slags er indførte/indslæbte geder, rotter,

katte, myrer og svin, som man dog nu gør

alt for at udrydde. Dette er endnu kun lykkedes

på få af øerne.

Selvfølgelig har jeg i disse digitale tider taget

en ”million” billeder af de forskellige dyr.

Det er fantastisk så ligeglade, de er med

mennesker. Der er en grænse på to meter,

man skal holde, i hvert fald til de større

dyr, som f.eks. søløverne, men det kan

være svært. Man kan nemt komme til

at træde på en havleguan, som mange

”Th e natural history of these islands is eminently

curious, and well deserves attention”.

Charles Darwin: Th e Voyage of the Beagle

steder har en farve meget lig lavaklippen.

landleguanen er noget nemmere at opdage,

idet den er mere eller mindre gul. ude i havet

er det ved snorkling også nemt at komme

til at strejfe en søløve eller en af de store

havskildpadder.

Selvfølgelig havde jeg set frem til at studere

Darwins fi nker. Det viste sig at være noget

af en opgave. Mange af dem er meget lig

hinanden. Hen imod slutningen af turen

synes jeg dog at have fået fod på de mest

almindelige, men det at skulle bedømme

næbstørrelse og -udformning, selv om fuglene

er forholdsvis tamme, er faktisk en van-

G a l a p a g o s

skelig sag. I øvrigt kom vi kun ét sted op i

højden på en ø, hvorfor vi gik glip af fl ere

af de 13 arter. For eksempel fi k jeg ikke set

den berømte spættefi nke, som er en af de få

fugle i verden, der kan anvende et redskab.

Det er den, som med en kaktustorn kan

fi ske larver ud af sprækker i træerne.

De fremherskende vinde kommer fra syd,

hvilket betyder, at de højere øer er grønne og

frodige på sydsiden, selv i tørkeperioden. Vores

besøg var i slutningen af tørken/starten af

regntiden, så de fl este steder, vi kom i land, var

det endog meget tørt. undtagelsen var et besøg

på hovedøen Santa Cruz, hvor et område et

stykke oppe på sydsiden af vulkanen var meget

frodigt og husede vilde elefantskildpadder.

Hvor er de store! Man

mener, at skildpadder af mere

normal størrelse har fl ydt (en

stor del af det indre af en skildpadde

er fedt) fra Sydamerika med

havstrømmen og derefter spredt

sig til de forskellige øer, hvor

de har vokset sig større.

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9 17


G a l a p a g o s

Skjoldene fra de forskellige øer har udviklet sig

i forskellig retning, afhængig af hvad skildpadden

skulle spise. Hvis dyret f.eks. i høj grad

skulle ernære sig af plantedele, som var oppe

i luften, har det favoriseret de individer, som

har opadbøjet skjold ved halsen, således at de

havde nemmere ved at overleve og dermed få

unger, som lignede dem.

trods øernes isolerede beliggenhed, er der et

rigt liv ikke bare i havet, men også på land.

Mange havfugle yngler i kolonier: brun pelikan,

waved albatros, Galapagos skråpe, Gala-

18 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9

pagos stormsvale, to arter fregatfugle, blåfodet

sule, Nasca sule, rødfodet sule, svalehale

måge og alm. noddy (en terneart). Desuden

ser man forskellige hejrearter, fl amingoer,

nordamerikanske vintergæster i form af forskellige

vadefugle, bla. store fl okke af svømmesnepper.

Endelig skal selvfølgelig nævnes to fugle,

som ikke kan fl yve, nemlig verdens største

skarv og Galapagos pingvinen. Disse

to arter er sjældne og truede, og da de er

afhængige af den kolde havstrøm fra syd,

som betinger et rigt liv i havet, er de især

truede i de såkaldte El Niño-år, hvor strømforholdene

i hele det tropiske Stillehav nærmest

bliver vendt om, så at temperaturen i

havet stiger lidt, hvilket betyder et forringet

fødegrundlag for mange dyr. Især skarven

og pingvinen er udsatte, idet de jo ikke kan

fl yve andre steder hen.

Den eneste rovfugl, som yngler, er Galapagosmusvågen,

en nær slægtning af vores

hjemlige musvåge. Endelig er der en dueart

og forskellige småfugle, bl.a. fi re arter af

morsomme spottedrosler. Alt i alt er det et

paradis for en ornitolog, ikke så meget på

grund af artsrigdommen, der er mange fl ere

arter i selve Ecuador, men fordi mange af arterne

er endemiske (fi ndes kun dér), og fordi

det er en storslået oplevelse at være helt tæt

på store albatrosunger, dansende blåfodede

suler, smukke fregatfugle og meget mere.

Botanisk set er øerne også interessante med

adskillige endemiske arter. Også danske

botanikere har ydet en stor indsats for at

kortlægge og bestemme arter og udrede deres

økologi. I sidste omgang har Galathea

3-ekspeditionen besøgt øerne i marts 2007

for at studere udviklingen af vegetationen på

Galapagos og sammenligne den med vegetationen

på en ø tæt ved Sydamerikas kyst.


Da Darwin i 1839 besøgte Galapagos, var

han kun i land på fi re af de tretten større

øer, og selv om øernes kommandant nærmest

skar det ud i pap for ham, at dyrene

på de forskellige øer var meget forskellige,

gik det først op for ham hjemme i london

- bl.a. på grund af andre forskeres undren

over, hvad han havde indsamlet - at hans

materiale kunne anvendes til at opstille en

hypotese om at arterne har udviklet sig. I

sidste ende førte det til udgivelsen af ”Arternes

Oprindelse”, som må siges at være et

af naturvidenskabens hovedværker. Allerede

dengang skabte bogen stor furore, fordi kirken

selvfølgelig var imod, idet bogen efter

deres mening nedgjorde Bibelens beretning,

om at skabelsen af liv havde foregået på 7

dage. Denne såkaldte kreationisme eksisterer

stadigvæk i dag i bedste velgående bl.a. i dele

af uSA’s bibelbælte. Darwins evolutionsteori

om den naturlige udvælgelse af de bedst egnede

individer, som har størst mulighed for

at få afkom, der kan overleve, er bredt accepteret

i dag bl.a. på grund af kendskabet

til genetik. Evolutionens hastighed er dog

fortsat til debat, især fordi et engelsk forskerpar,

som har studeret Darwins fi nkers

næb gennem 30 år på en af de små øer, har

påvist en betydelig variation i næbtykkelsen

hos samme art afhængig af, om det er El

Niño-år eller ej.

Da fl yvemaskinen lettede fra Galapagos

igen var jeg tung i hovedet, ikke bare fordi

jeg vidste, at jeg skulle hjem og straks efter

ankomsten starte en skoledag på fem timer

med 7 timers jetlag, men så sandelig også på

grund af alle disse ufordøjede, men uvurderlige

oplevelser, som gør, at jeg i undervisningen

med en hel anden vægt og gnist

kan udtale mig – jeg har jo selv oplevet det!

tak til skolen for at have støttet denne tur.

MOGENS HAll

G a l a p a g o s

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9 19


V i s i o n e n

Visionen og det videre arbejde – e

Der kan være god grund til at prøve at få

et samlet overblik over det visionsarbejde

(Herlufsholm Skole vil være en dansk skole

i verdensklasse), som blev iværksat sidste år

og de initiativer, det har medført.

udgangspunktet kan passende være nedenstående

citater fra Missionen:

• Herlufsholm Skole sikrer betingelserne

for, at eleverne kan udnytte deres evner

optimalt med gode faglige, fysiske og

menneskelige resultater til følge..

• Herlufsholm Skole er globalt orienteret..

I sammenhæng med de to citerede punkter

fra Missionen blev der udarbejdet et scenarie

for tiden frem mod 2015, der bygger på

to aspekter:

1. Forfi nelsesaspektet

2. Globaliseringsaspektet

Det hedder i scenariet (Herlufsholm år

2015).

Forfi nelsesaspektet bygger på den antagelse,

at Herlufsholm ”kører godt”, men har behov

for forfi nelse/forbedring for at nå verdensklassen.

Derudover bygger det på antagelserne om,

at der også fremover vil være stærkt fokus

Elever i IB biology i færd med at dissekere et oksehjerte.

20 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9

på uddannelse, at den generelle udvikling

i ungdomsårgangenes størrelse er uden væsentlig

direkte betydning for Herlufsholm,

og at forældreinteressen og ønsket fra forældrene

side om at blive en aktiv del af skolens

udvikling vil være stigende.

Globaliseringsaspektet bygger på antagelserne

om, at der også fremover vil være

stærkt fokus på uddannelse, at endnu fl ere

danskere i fremtiden vil arbejde i udlandet,

at udviklingen i fj ernundervisning ikke får

betydning for søgningen, og at den økonomiske

vækst på lidt længere sigt igen vil

stige globalt, således at privatøkonomien vil

tillade ikke mindst danskere med indtægt i

udlandet at søge Herlufsholm.

Når det gælder værdierne, spiller de to

aspekter godt sammen. Begge vil harmonere

med og fremme værdier som engagement,

kreativitet og ansvarlighed. Derudover vil

globaliserings aspektet harmonere med og

fremme værdier som åbenhed og tolerance,

men også en værdi som opdragelse vil der

skulle fokuseres yderligere på med et stort

og måske endnu større kontingent danske

elever fra udlandet, hvor den løbende personlige

forældrekontakt i sagens natur vil

være svagere.

På baggrund af scenariet blev der udarbejdet

en Strategisk plan for perioden 2009-2015,

hvor der sættes mål op inden for områderne

• undervisning

• Kostskole

• Det fysiske miljø

• Det internationale udsyn

• ledelse

Nogle af målene gengives nedenfor:

Undervisning:

• at ansætte, udvikle og fastholde de bedste

– undervisere og andre medarbejdere – i

en situation med stigende efterspørgsel

og konkurrence

• at fastholde opmærksomheden på hver

enkelt elev med henblik på at optimere

elevens udbytte

• at skabe et uddannelsestilbud, der både

sikrer det generelt høje niveau og giver

udfordringer til alle

• at skabe et fritidsprogram, der spiller

sammen med undervisningen og som

sikrer sammenhængen i elevernes udvikling

til hele, engagerede mennesker

• at udvikle særlige metoder til at sikre

en optimal overgang fra grundskole til

gymnasium og i forbindelse hermed at

udvikle en særlig international linje fra

det 8.-10. undervisningsår som forberedelse

til IB

• at sikre en forståelse for og implementering

af skolens værdier.

Det fysiske miljø:

• at skabe de fysiske muligheder for, at uddannelsen

af såvel elever som undervisere

opleves som en helhed: et sted hvor der

ikke kun foregår undervisning, men hvor

der også er muligheder for individuelt

selvstændigt arbejde eller selvstændigt

arbejde i mindre eller større grupper

• at videreudvikle en række af de mere

servicebetonede bygninger

• at alle undervisningslokaler og andre

undervisningsområder er udstyret med

de nødvendige faciliteter, såvel inden for

It-området som med hensyn til relevant

faglitteratur

• at Herlufsholm bliver et campusområde

dækket af trådløst netværk


t første overblik

Det internationale aspekt:

• at udvikle og styrke samarbejdet med

IBO, herunder at videreudvikle PreIB

• at udvikle og implementere en international

linje med udgangspunkt i CIEs

program (8.-10. klassetrin)

• at færdiggøre Herlufsholms optagelse i

Round Square samt at implementere

Round Squares IDEAlS

• at etablere Sommerskoler – både i form af

en IB-sommerskole og i form af en sommerskole

for yngre børn.

• at udbygge og udvikle Duke of Edinburgh

International Award

• at udbygge og udvikle elev- og lærerudvekslingsprogrammerne

med udenlandske

skoler

• at udbygge og udvikle kontakten til universiteter

i hele verden

Hvor står vi så i dag - et lille års tid efter,

vi gik i gang?

undervisning:

På undervisningsområdet har det centrale udviklingsarbejde

foregået inden for rammerne

af et såkaldt Joy-projektet, som er udarbejdet

på skolen:

Målet for Joy-projektet er, jf. Opgavebeskrivelse

for arbejdsgruppen:

1. Elever på Herlufsholm synes, det er spændende

at studere og læse.

2. Elever på Herlufsholm oplever, at det både

er socialt godkendt og rigtigt at bruge kræfter

på at lære

3. Elever på Herlufsholm lever op til deres

potentiale - og gerne lidt til.

For at nå dette mål har en arbejdsgruppe

fået til opgave at overveje og udvikle:

• Programmer for alle elever, der via støtte til

og fokus på den enkelte og på det positive i

at lære noget, bidrager til, at målet nås

• En metode/metoder til at kategorisere og

diagnosticere der elever, der enten ikke lever

op til målet, eller som kan risikere ikke at

kunne leve op til målet, hvad enten sker

med eller mod elevens vilje

• Programmer/tilbud til ovennævnte elever,

således at den truende (el. eksisterende) si-

tuation kan afværges (el. udbedres).

Og dette arbejdes der pt. med fuld kraft på

at nå, bl.a. ved at vi ser på

• Optagelsesproceduren: Skolestart, mentorordning,

miljøet på kostskolen, lektieværksted,

lal-struktur og læringsstile, gæsteprofessorprojekt

ogWitt-projektet(den

danskundervisning for elever fra udlandet

der er iværksat, og som gennemføres på

baggrund af Witts storartede donation).

Det internationale aspekt

Med hensyn til det internationale aspekt er

det vigtigste at skolen er blevet fuldgyldigt

(globalt) medlem af Round Square International,

og rektor og lektor Ann Hansen

samt 6 elever har i efterårsferien deltaget i

RS verdenskongres i Indien. Opgaven bliver

her at få integreret RS IDEAlS med skolens

værdisæt, således at RS ikke opleves som en

særopgave for de få, og at få etableret en plan

for, hvordan skolen udnytter medlemskabet,

herunder udvekslinger, optimalt.

Skolen har også fået godkendelse fra undervisningsministeriet

til at oprette en international

linje i 8. og 9. klasse (undervis-

PÅ DEK bliver en række

IT-arbejdspladser fl ittigt

udnyttet af eleverne.

V i s i o n e n

ningssprog engelsk). Det sker i regi af CIE,

Cambridge International Education. Det

er planen, at den engelsksprogede undervisning

begynder med en 8. kl. august 2010,

såfremt planerne godkendes af bestyrelsen

til december.

Duke of Edinburgh er ved at blive en integreret

del af fritidstilbuddet. Senest har 10

elever i efterårsferien været i Skotland på en

Guld ekspeditions tur.

Konklusion

Det er min opfattelse, at vi er kommet godt

i gang, og at der er en stærk sammenhæng

mellem missionen, værdierne, scenariet, den

strategiske plan og det praktiske arbejde -

men det er lige så klart, at denne opfattelse

ikke nødvendigvis deles af alle.

• At indbyde til diskussion og kommentarer:

Hvad går ikke, som det skal, hvad

bygger på forkerte forudsætninger, hvor

er der for stor afstand ml. forestillinger

og virkelighed. Og måske ikke mindst:

Hvad mangler i disse mange tiltag?

KlAuS EuSEBIuS JAKOBSEN

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9 21


R o u n d S q u a r e

ROuND SquARE INtERNAtIONAl

co-hosted by mayo college & mayo college

22 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9


CONFERENCE 2009

girls’ school, ajmer, india

R o u n d S q u a r e

Det officielle konferencebillede. Bemærk Herlufsholm delegationens prominente placering.

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9 23


R o u n d S q u a r e

Jonas Emil Kring Anker-Petersen, Nikolaj Højer, rektor, Gregory Roman Friedrich-Kamp,

Stanislav Stanchev, Hillevi Wachtmeister, Ann Hansen og Stefanie Petersen.

Jeg glæder mig til her (set fra mit perspektiv,

rektorstolen) at fortælle om den Round Square

konference i Indien, hvor Herlufsholm Skole

skulle præsentere sig selv. I de følgende bidrag

anskues vores optagelse og deltagelse i konferencen

fra henholdsvis lektor Ann Hansens

(primus motor i Round Square samarbejdet)

og Nikolaj Højers (en af de deltagende elever)

synsvinkel.

Allerede i juli måned lå indstillingen fra

den europæiske region på Round Squares

bestyrelsesbord til godkendelse. I, hvad der

utvivlsomt er en af de hurtigste godkendelsesfaser

i Round Squares historie, lykkedes

det Herlufsholm Skole fra december 2008

til juli 2009 at blive godkendt og optaget

som det der nu hedder ”Globalt medlem”.

Og som en konsekvens af det skulle skolen

møde med en fuld delegation (6 elever, en

lærer og skolens rektor) til årets verdenskonference,

som i år i oktober skulle afholdes i

Ajmer, i Nordindien, på en skole der hedder

Mayo College (en drengekostskole grundlagt

i 1876).

Konferencen er for alle medlemsskoler og et

meget vigtigt element i organisationens liv,

da der her udveksles ideer, tanker og holdes

gang i den bagvedliggende idé og struktur.

Konferencen varer i en lille uge fra ankomst

sent lørdag til næste uges afslutningsceremoni

24 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9

torsdag aften (i vores efterårsferie). Der er

tale om en stor konference: Der deltager

godt 650 personer fordelt på masser af elever,

mange lærere, det der hedder ”Round

Square representatives” – fra Herlufsholm

Skole lektor Ann Hansen, rektorer og vicerektorer,

og dertil bestyrelsesmedlemmer fra

en del skoler. I alt var 22 lande repræsenteret

– og der er pt. 76 medlemsskoler, og en del

skoler, som deltog som observatører med en

eller to deltagere.

Som man vil kunne forstå, kræver det en

del logistik at huse og fodre så mange mennesker

- de allerfl este boede på campus, som

heldigvis var stor, og som også inkluderede

den pigekostskole, som lå lige på den anden

side af vejen, Mayo Girl College. Altså samme

organisation, samme skole, blot kønsopdelt.

En mindre gruppe boede på lokale

hoteller i afstand af små 15-20 minutters

buskørsel fra skolen. Man havde besluttet,

at det var rektorer, der boede væk fra skolen

– og det var da både godt og skidt - godt

fordi det ind imellem er godt at få lidt luft,

men skidt fordi man måske gik glip af de

mange spændende uformelle samtaler og

diskussioner, der ofte fortsatte efter at det

daglige program var sluttet.

Og hvad er det så, der er så enestående ved

en sådan konference? Var det overhovedet

al det besvær værd, omkostningerne, forberedelserne,

lange og besværlige rejser, m.m.?

Man kunne godt frygte, at det simpelthen

blev for stort, for overvældende, således at

tankerne og idealerne forsvandt. Og jeg må

sige, at jeg havde min frygt herfor, før jeg

kom. Allerede i 1996 deltog jeg som observatør

i en tilsvarende konference i Nairobi,

Kenya – og allerede dér så jeg faren ved den

store mængde af mennesker, der SKullE

komme hinanden ved - ikke bare på det

sociale plan.

Min konklusion på den lille uges deltagelse

er, at det er det hele værd - og også i den

grad. Det kræver naturligvis, at vi som var

med, vel at mærke kan få vores entusiasme

til at spredes, når vi nu er kommet hjem.

Det var helt indlysende klart, at alle der

deltog, taler samme indholdsmæssige sprog

(arbejdssproget var i øvrigt engelsk!). IDE-

AlS lever i denne gruppes bevidsthed – og

gennemsyrer alle samtaler, alle diskussioner,

og de små konferencer inde i selve konferencen.

Der var ingen ligegyldighed at spore

hos eleverne, tværtimod. De tog begærligt

organisationens formands ord til sig, for, som

han sagde ved den allerførste samling: ”Brug

nu denne enestående chance til at få nye venner,

vær åben for diskussioner, kast jer ud i

det”. Nye venskaber, naturligvis – også Ann

Hansen og jeg selv fi k mange nye bekendte

og venner og dermed mange nye input.

Men det, der var det afgørende for mig var,

at de nye tanker hos os fi k luft under vingerne,

fi k nye og anderledes perspektiver –

og ideer kunne samles op, og andre kunne

vi uden tøven lade ligge.

De elever vi havde med i delegationen, forstod

til fulde at suge til sig – og blev meget

anerkendte og påskønnede for deres engagement.

Men det var også tydeligt, at vi/

eleverne/Herlufsholm faktisk allerede har

disse ”IDEAlS” under huden.

På skolen skal vi nu fi nde vores helt konkrete

vej - det tager nogen tid endnu. Men

en ting, som vi allerede har diskuteret, er,

hvorledes RS bliver en integreret del af livet

på skolen, således at det ikke bare påklistres

uden på det liv, der allerede er her. Jeg

tror egentlig ikke, at det bliver svært - for


vi er der allerede på en lang række områder:

Miljø/environment, lederskab, demokrati,

udveksling, MuN, servicearbejde – selvfølgelig

er vi slet ikke færdige med at udvikle

disse forhold, men vi er rigtig godt på vej.

En mere farlig diskussion, som vi skal have

på plads, drejer sig om, hvorvidt der er forskel

på de værdier vi netop har identifi ceret

for skolen i forbindelse med visisonsdebatten,

og så de værdier, der er i Round

Square (IDEAlS)? Hvis ja, hvilke er så de

gældende. Det er min klare opfattelse, at der

ikke er et reelt problem (ellers tror jeg også

godt, at jeg kan fortælle, at jeg aldrig havde

anvendt så megen energi og prestige for at

vi skulle være med her). Men det kan godt

være, at man er blevet lidt forvirret og tror

at det hænger sammen - så derfor kan det

være en rigtig god idé at få det præciseret.

Det vil vi arbejde på, og da det er et bestyrelsesanliggende,

så ligger sagen på mit bord

til videre behandling og til præsentation til

bestyrelsen.

Min lidt stille frygt for, at det blev en tom

konference, der mere kom til at lægge vægt

på de ydre ceremonier, blev heldigvis gjort

ganske til skamme: basarer, servicedays, adventures,

samtaler, både formelle og måske

mest de uformelle, det gik alt sammen op

i en højere enhed – og gav megen inspiration.

Men også dyb tilfredshed med det vi

allerede kan.

KlAuS EuSEBIuS JAKOBSEN

Local colour.

Frokosten blev indtaget under de udspændte solsejl.

lead me From the Darkness of Ignorance

to the light of Knowledge – eller hvad

foregår der egentlig på en verdenskonference?

Ved registrering fi k alle deltagere på konferencen

udleveret et konferenceprogram på 20

sider for de 6 dage vi skulle være på Mayo College.

Med et sådant fuldt program vil det være

umuligt at gengive alle aktiviteter – men jeg

vil, efter bedste evne, forsøge at give et indblik

i de mest centrale aktiviteter.

Alt i alt deltager ca. 750 mennesker i en Round

Square International konference, og det er rigtig

mange mennesker. Alene det logistiske i at

bespise og transportere så mange mennesker

rundt i et fremmed land bevirker, at de af os

der er født utålmodige af natur, må tillægge sig

nogle helt uvante og mere rolige miner – og det

passer i øvrigt godt til det 37 grader varme vejr.

En af de ting der går en del tid med ved sådan

en konference er ceremonierne – Informal

Opening, Opening and Closing ceremonies.

Hver gang var det på med det stiveste puds

– hen på sine faste pladser – og så sidde og

lytte engageret til mange forskellige mennesker

– Maharajaen, Rektorer, Formanden

for Round Square, Prince Andrew (Kong

Konstantin er endnu ikke rask nok efter sin

operation til at kunne deltage fysisk, men han

havde dog sendt en video hilsen, der blev vist

til stor glæde og begejstring). En af de ting

der dog adskilte disse formelle ceremonier fra

så mange andre, var niveauet af elevdeltagelse.

Det var elever der var konferencier, der stod

R o u n d S q u a r e

for slagets gang, der viste på plads, stod for

underholdningen og svarede på spørgsmål.

Den høje grad af elevdeltagelse, kombineret

med den inspiration det er at høre om unge

mennesker der har gjort det godt, gør at sådan

en ceremoni bliver rigtig interessant.

under disse ceremonier fi k eleverne også rig

mulighed for at vise hvorledes de selv forstod

konference temaet – lead me from the darkness

of ignorance to the light of knowledge.

Således var meget underholdning og alle de

korte indlæg alle dele af et større puslespil der

samlet skulle give alle deltagere mulighed for

at opnå vishedens lys (!)

Et andet element som også fylder meget sådan

en uge, og som er meget formelt struktureret,

er de mange keynote speakers der også alle

fylder på i forhold til hovedtemaet. Blandt

talerne i Indien var Aruna Roy. Aruna Roy

er aktivist – hun er veluddannet og opvokset

i byerne, men efter at have arbejdet med fattige

Indere har hun valgt at fl ytte på landet

og bo som de almindelige indere i småbyerne.

Derfra har hun påvirket hele Indiens politik

med sine vidtrækkende og meget stærke lov

– Th e Peoples Right to Information Act som

blev vedtaget i hele Indien i 2005, og som

har sørget for at almindelige indere kan få

oplysninger om hvorledes deres skattekroner

bliver brugt. Aruna Roy havde sjældent godt

fat i sine tilhørere, hun talte direkte til de unge

mennesker i 5 kvarter uden manuskript – og

de var engagerede! Efter en sådan keynotespeaker

mødes man i en Baraza gruppe hvor

2 ordstyrere har spørgsmål med, der tager

udgangspunkt i talen – og så er det tid til at

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9 25


R o u n d S q u a r e

refl ektere og overveje de budskaber man netop

har fået. Ordstyrerne (som også er elever) sørger

for at alle kommer i spil – og at mange

facetter af de aktuelle problemstillinger bliver

drøftet. Det er deres opgave bagefter skrifl igt

at sammenfatte elevernes holdninger – disse

papirer vil så på ugens sidste dag blive omskrevet

til et Conference Statement.

Den første dag er også dagen hvor Th e Annual

General Meeting (AGM) afholdes. Round

Square er en Registered Charity (velgørenhedsorganisation)

og som sådan stilles der krav

om et årligt Annual General Meeting hvor

Th e BOARD præsenterer medlemmerne for

organisationens fortsatte mål, økonomi, mm.

Det kedsommelige ved dette brydes, ved at

de nye medlemmer i RS offi cielt optages på

denne AGM – og i år var det som bekendt

Herlufsholm. Herlufsholm blev præsenteret

for det øvrige RS gennem en power point

præsentation ”narrated” af Stanislav Stanchev.

Efterfølgende hilste Prins Andrew hele delegationen

velkommen i Round Square.

En gruppe lokale dignitarer.

26 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9

Konferencen gav mange muligheder

for at knytte nye kontakter.

Som minimum er en af dagene på en sådan

konference forbeholdt Service aktiviteter, men

da det kan være en uoverkommelig stor opgave

at sørge for reelt, meningsfyldt service arbejde

til 750 mennesker på en dag, er arrangørerne

nødt til at tænke alternativt. I år sendte man

1 elev fra hver skole ud på reelle service projekter,

hvor man var med til at bygge, vaske,

male og på andre måde støtte den lokale, meget

fattige befolkning i Rajasthan. Resten af

deltagerne havde forskellige andre planlagte

arrangementer. Round Square Reps fi k faktisk

2 fulde kursus dage i løbet af konferencen

hvor man internt udbød kurser i mange af de

fokus punkter RS deler. Der var erfaringsudveksling,

regulær undervisning og en masse

gensidig inspiration. En af de service aktiviteter

man vender tilbage til løbende i løbet

af ugen er RSIS projekterne – det er service

projekter under RS – som f.eks. det projekt en

elev fra Herlufsholm skal deltage i, i Kenya til

Jul, hvor eleverne skal færdiggøre et bibliotek

på en Masai pigeskole. De projekter bliver

præsenteret af elever, som har været på dem,

eller af andre elever fra den pågældende skole.

Senere på dagen mødtes både børn og voksne

på mange forskellige steder med det formål at

skabe kunstneriske produkter, som så kunne

sælges for at generere en indtægt der kunne

gives til de fattige eller benyttes til at generere

mere indtægt til Service projekter på Mayo

College. Det var rigtig hyggeligt at sidde og

småsludre med elever og medarbejdere fra de

andre skoler mens man skabte sit kunstværk,

og på denne måde opfyldte aktiviteten rent

faktisk Service målet om Interaction.

På Adventure day drejer det sig om at prøve

grænser – og om at opleve, at man kan meget

mere end man tror. Der var 5 forskellige

ture den dag – og mens enkelte af dem tilbød

ganske meget ”adventure” – blandt andet en

dag i selskab med den Indiske hær og deres

sprængningsafdeling – var fl ere af de andre

ture mere turistprægede. De gav muligheden

for at snuse til lidt local colour.

Aftenerne var et kapitel helt for sig! Der var

som regel særskilte programmer for elever og

voksne. Nogle af højdepunkterne var et fantastisk

lys- og danseshow holdt af Mayo Girls

School, en MultiCultural evening, hvor elever

fra hver region stod for at skabe underholdning

for de andre som repræsenterede deres egen region.

Den Europæiske region bød fl ot og varmt

velkommen til Danmark ved at elever fra hvert

land sang en typisk sang fra det land – og til

sidst stod de 6 danske elever op og sang End

lyser Skovklosters Mure – og hele regionen

stemte så i til sidst og sang med på det sidste

vers! Den næstsidste aften var der arrangeret

en Fun Fete – hvor man spiste udendørs ved

små boder, fi k Henna tatoveringer, rideture på

kameler, kunne købe varer og se Indisk dans og

musik. En festlig og glad aften! Sidste aften var

der naturligvis diskotek – uden alkohol vel at

mærke – men det lod ikke til at genere eleverne

der dansede på livet løs!

Dagene begyndte alle sammen kl. 6 om morgen

for de friske med yoga – en måde hvorpå

man åndeligt kunne gå fra mørket til lyset – og

sluttede ofte efter midnat for både eleverne der

havde travlt med at tale med værelseskammerater

fra mange andre lande – og for de voksne

som vendte og drejede de forskellige tiltag, der

havde været gennem dagene. Der er ingen

tvivl om at alle 8 er vendt hjem betydeligt

mere inspireret og parate til at fortsætte med at


integrere Round Square værdierne med vores

egen i en tryg og atter genkendelig hverdag.

ANN HANSEN

tidligt lørdag aften, efter godt 30 timers rejse

ankommer seks udmattede og døsige herlovianere

til Mayo College. Chauff øren læsser vores

bagage ud af sin hvide minibus, og hurtigt

samler vi os i en taktisk sekskant med sædvanlig

nordisk, lukket mine. Sammen begiver vi

os mod den lettere spredte menneskemængde

bestående af jævnaldrende studerende fra hele

verden. Vi kender ikke et øje. ”Hvad fanden

laver vi her?” tænker jeg. Svaret skulle vise sig

at være fundet når ugen var omme.

Dårligt nok havde jeg stillet mig selv det

spørgsmål før fi re smilende australske piger

kommer os i møde: ”Hej,hvemerI?Hvorkomm

erIfra?VarImedpåpreconferenceturen? HvorlangtidbliverIher?”,

lidt overvældet forsøger

vi på vores bedste engelske at introducere os

selv og komme deres spørgsmål i møde. Men

før en ping-pong-dialog for alvor kommer i

gang, bliver vi afbrudt af et par sydafrikanere,

og i løbet af tre minutter er vor danske kiggenned-i-jorden-når-nogen-prøver-at-komme-ikontakt-med-mig-kultur

fuldstændig forsvundet.

Alle synes at ville møde de nyankomne

danskere, og da jeg om aften går i seng har

jeg lært syv navne at kende men ved at jeg har

hilst på ti gange fl ere. Fedt!

Det skal vise sig at der er rig mulighed for at

møde nye mennesker. Hele tiden bliver vi elever

blandet: I bussen, til bord, på sovesalen,

til talerne, til diskussionstimerne, til fodboldkampe,

ja, overalt møder vi nye mennesker.

Og oftest er eleverne dernede sjove, åbne,

glade, og orienteret om verden – alt i alt er de

spændende at snakke med. Det gør desuden

diskussionerne en smule mere indholdsrige når

modparten faktisk ved at Danmark ikke er

hovedstaden i Sverige. Jeg selv og mit slæng af

medherlovianere deltog i mange værdipolitiske

debatter; ikke blot om internationale issues,

men også på et mere lavpraktisk plan: Har din

skole en elevavis? Gider eleverne på din skole

lave frivilligt arbejde? Hvad synes dine klassekammerater

om et 3.g-fortov? Ja, tro det eller

ej, Round Square skoler som Mayo College

har haft en tilsvarende selvtillagt hævd: Mayo’s

sidsteårselevers fortov gjaldt dog samtlige asfalterede

veje på hele skolens område! Offi cielt er

det afskaff et, men uoffi cielt...

I Indien er der ”venstrekørsel”,

det gælder også elefanter.

En konference af den

karakter forudsætter mange

menneskers samarbejde.

En af de samtaler som bevægede mig mest, var

med en pige fra Peru. Hendes forældre stammede

fra det halve af verden, og hun havde

selv boet i den anden halvdel; og nu gik hun

altså i IB i lima. Vi snakkede om hvad vi

ville læse når vi var færdige med secondary

school og hvor vi ville læse henne. Jeg ville

til uSA og hun til london. Set i bakspejlet

havde jeg nok en fordom om at Peru var et

hul hvor de rigeste sad på alle pengene og hvor

velhavere boede i en luksusvilla omringet af

pigtråd og en fi re meter høj stenmur. Derfor

tabte den ellers så bedrevidende Nikolaj kæben

da hans samtalepartner påstod at hun ville

fl ytte tilbage til Peru når hun var færdig med

at læse. ”Du må jo være tosset!” tænkte jeg. Jo,

hun mente ganske vist at den vestlige kultur

havde medført meget godt: Fjernsyn, computer,

mobiltelefon, bil og andet teknologisk

isenkram. Men de lokale hun kendte i Peru,

husholdersken, barnepigen, og chauff øren var

alle sammen mere lykkelige end hun nogensinde

havde set en amerikaner eller europæer.

Ifølge hende udstrålede peruanerne en ro, en

balance fordi den vestlige kultur alias kapitalismen

endnu ikke var blevet helt integreret i

R o u n d S q u a r e

deres ”mindset”. I Peru danser de unge f.eks.

salsa til festerne – ikke for at holde traditionerne

ved hævd, men fordi det er sjovt. Fordi

de griner når de danser. Og fordi det er en

dyd at være god til noget. Al respekt til diverse

spontane dansetrin der udføres i takt til

technomusikken til ballerne på Herluf, men

det er ikke just kompetence vi udstråler de

lørdage i Festsalen. Ja, hun var nok ikke så

skør endda, hende peruaneren.

I skrivende stund, på Vuen, hummer nummer

3 sidder jeg og refl ekterer over den uge i

Indien tilbage i oktober. Hvad fanden lavede

vi der? Vi hyggede. Og ”networkede”. turen

har givet mig masser af oplevelser, et ændret

værdisæt, 24 nye Facebook-venner, Delhi

Belly (slang for diarré) og en invitation til RS

India-reunion for eleverne i Amsterdam til

sommer. Den har givet mig og mine meddiple

(!) masser af muligheder for udvekslinger, en

rektor version 2.0 og en skole som forhåbentlig

tager endnu et lille skridt mod den horisontale

asymptote kaldet perfekt (rigtigt gættet, jeg er

matematisk).

NIKOlAJ HøJER, 2.X

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9 27


G u l d A d V e n t u r o u s J o u r n e y

Guld Adventurous Journey

28 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9


Som en af sektionerne i Th e Duke of Edinburgh

programmet skal eleverne på en Adventurous

Journey – eller på dansk en overlevelsestur. 10

elever fra gymnasiet var i efterårsferien i Skotland

nærmere betegnet Nithisdale og Galloway.

Her vandrede de opdelt i to grupper i løbet af

4 dage, 80 km med fuld oppakning. Alle har

efterfølgende udtrykt stor begejstring for turen.

Lørdag d.7 november fortalte de 10 deltagere

resten af skolen i billeder og ord om deres oplevelser

i Skotland.

De 10 deltagere var Simon Østen Rasmussen;

Frederik Emil Hanfgarn; Andreas Østergaard

Hansen; Kristian Ginnerup Jensen; Julie Sloth

Greve; Matias Nørtoft Popp; Signe Vikær Leth

Olsen; Martin Lindbæk; Mette Karlshøj Sørensen;

Andreas Voigt Dalgaard.

Efterfølgende har hver enkelt elev udfærdiget

en kort rapport om turen, her følger udklip af,

hvad der er sagt og skrevet:

Man får hurtigt opbygget et samarbejde på

sådan en tur. Man lærer hinandens personligheder

at kende, både de svage og de stærke,

fi nder ud af hvem, der kan hvad, og får på

den måde udelt rollerne, så det hele fungerer

og alle har det godt

MAtIAS NøRtOFt POPP

Men jeg fi k også nogle fantastiske venner på

den tur, og jeg vil altid se tilbage på den som

en bedrift og ikke mindst en fed tur. Jeg er

rigtig glad for jeg tog skridtet for det lærte

mig rigtig meget.

JulIE GREVE

Th roughout the expedition I had to convince

myself mentally that I could succeed this trip,

no matter the weather condition, or anything

else. Th e trip reminded me sometimes of a

full marathon (a never ending journey), but

I kept my head straight and focussed.

I really learned a lot throughout this journey.

For example I learned that us humans in general,

living in towns or cities, take things

for granted. When walking in the middle of

nowhere and getting dehydrated or hungry,

you really learn that things don’t just come

from nothing (you have to work for it).

ANDREAS øStERGAARD HANSEN

Mange timers gang i mudret bakket terræn,

skal der være god energi til. Her er det igen

vigtigt, at man som hold lytter og forstår

hinanden. Det nytter ikke noget, at nogle

tonser der ud af, mens der er andre, der falder

bagud. Hvis man har overskud, og ser

en anden der ikke har, så skal man hjælpe

vedkommende

SIMON øStEN RASMuSSEN

Vandreturen i Scotland har klart været noget

af det hårdeste i mit liv. Mest fysisk, men

også psykisk i den forstand, at jeg overskred

nogle personlige grænser, såsom at overnatte

i naturen og bade i det iskolde vand.

Efter turen kan jeg med stolthed sige, at jeg

har udviklet mig meget.

MARtIN lINDBÆK

Jeg vil til hver en tid tage på vandretur igen.

Jeg har fundet ud af at man ikke skal have

ret meget med, for det bliver alt for tungt

og man får ikke brug for det. Skotland er et

meget smukt land og det har vækket noget i

mig, jeg håber at få muligheden for at vandre

i et andet land i fremtiden, for det giver en

helt anden tilgang til et land og en kultur.

MEttE KARlSHøJ SøRENSEN

Det var først i Skotland kortet viste sit sande

jeg, da det med fryd fortalte os, at 3 timers

koncentreret hike kun havde rykket os en

umenneskelig lille brøkdel af de påtænkte

80 km.

G u l d A d V e n t u r o u s J o u r n e y

Det gik senere op for mig, at de kræfter, som

kom til mig, ikke var overnaturlige. De var

mine egne kræfter, som jeg ikke vidste jeg

havde.

SIGNE VIKÆR lEtH OlSEN

For mig var turen til Skotland en bekræftelse

i, hvad jeg har lært til spejder om færden i

naturen, overnatning, primitiv madlavning

og ikke mindst team-work. Jeg kan ikke udtrykke,

hvor stor en fornøjelse, det har været

at være i min gruppe. Der var gå på mod lige

fra start til slut, hvilket gav en rigtig adventure

ånd.

ANDREAS VOIGHt DAlGAARD

Th e Duke of Edinburgh Award

Sideløbende med de ekstraskolære aktiviteter

kan alle elever fra 8. klasse - 3.g tilmelde sig

”Th e Duke of Edinburgh Award.” Det går

kort fortalt ud på, at man skal gennemføre en

række ekstraskolære tilbud inden for områderne

Physical Recreation (sportsaktiviteter), Skills

(udvikling af kreative eller praktiske evner),

Service (hjælpearbejde) og Adventurous Journey

(ekspedition/overlevelsestur). Elever, som har

gennemført programmet (på bronze-, sølv- eller

guldniveau), modtager et diplom samt skolens

Trolleskjold. I skrivende stund deltager omkring

70 af skolens elever i dette tilbud. I foråret

bliver der for disse elever igen mulighed for at

komme på ekspedition.

JACOB NORMANN

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9 29


M o r g e n s a n g p å H e r l u f s h o l m

Morgensang på Herlufsholm

Klokken er 9:05 om morgenen på Herlufsholm,

diple ses overalt på skolen - nogle er på

vej til den gamle tradition morgensang, mens

andre har travlt med at forberede sig til næste

time. Sådan har det været i umindelige tider.

Morgensang har fundet sted hver skoledag og

den er et fast element i skolens liv.

Men hvordan hænger det egentlig sammen

med den her morgensang? Hvilke sange synger

vi? Hvilke genrer er der? Hvilke forfattere

dominerer repertoiret? Hvornår synger

vi bestemte sange? Hvordan forholder de

sig til skolens værdigrundlag? Den følgende

artikel, som er baseret på en registrering af

hvilke sange der indgik i morgensang i skoleåret

2008-2009, vil søge at besvare disse og

lignende spørgsmål. Fremgangsmåden har

været at stamklassen 3x ved skoleåret 2009-

10’s begyndelse delte sig op i nogle grupper,

der hver især undersøgte de nævnte forhold.

Det er resultaterne af disse undersøgelser der

udgør artiklen, idet faglæreren (Jens Krogh-

Madsen) har bidraget til det redaktionelle

arbejde – efter aftale med eleverne.

JOSEPHINE + JOSEPHINE

30 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9

Redaktionel note:

Morgensangen i skoleåret 2008-2009 var

speciel, fordi Suzanne Strange, vores morgensangsorganist,

overgik til anden stilling

pr. 1.4.2009. Rektor organiserede i den

anledning at Karsten Gyldendorff , kirkens

’normale’ organist, overtog pladsen ved orglet

– ligesom han i øvrigt gør ved alle andre

kirkelige handlinger der involverer skolens

elever og lærere (juleafslutning, trollemorgen,

konfi rmation, dimission). uden at forklejne

Suzannes indsats må vi konstatere at

musikledsagelsen nu er røget et trin eller to

op ad rangstigen.

Det skal også bemærkes at der nu i et fast skema

er morgensang i kirken tirsdag, onsdag,

torsdag og fredag. lørdag/mandag er der

morgensamling i Helenhallen. Det er ikke

altid der synges ved morgensamlingerne.

Årstidsrelationer

På Herlufsholm Skole er der tradition for,

at man den første morgensang efter sommerferien

synger Ingemanns ”I østen Stiger

Solen Op”.

Diplene på vej tilbage efter morgensang.

Der er desuden tradition for, at man nogle

dage inden fugleskydningen synger Grundtvigs

sange ”Sol Er Oppe” og ”Morgenstund

Har Guld I Mund”. ”Sol Er Oppe” synges

for at 3.g’erne kan øve sig på sangen, inden

de skal synge den igen til morgenbordet om

morgenen på fugleskydningsdagen. Det er en

rigtig kampsang – de ædle kæmper og våbenføre

mænd skal vækkes op til dåd, for fuglene

skal jo ned med nakken! ”Morgenstund Har

Guld I Mund” synges, fordi sidste strofe af

”Sol Er Oppe” slutter med samme sætning

som ”Morgenstund Har Guld I Mund” starter

med. Således knyttes forbindelse mellem

gammel hedenskab og heltedyrkelse med en

mere from tilgang til livets kamp.

I starten af efteråret er sangene stadig meget

sommerorienterede, eksempelvis er ”Nu

titte til Hinanden” (Ingemann og Weyse)

og ”lysets engel går med glans (også Ingemann

og Weyse) populære valg. Det er

entydigt morgensange, der beskriver lysets

komme og de deraf følgende aktiviteter

blandt mennesker og dyr, af og til med et

kristeligt islæt.


I begyndelsen af oktober kan man for alvor

spotte efterårssange til morgensang, f.eks.

Grundtvigs ” Nu Falmer Skoven trindt

Om land”, der blev sunget to gange i oktober

måned, og ”Vi pløjed’ og vi så’de”

(Grundtvig).

Den første rigtige vintersang bliver sunget

i slutningen af november, og sidste år var

det Ingemanns ” I Sne Står urt Og Busk I

Skjul”. Den første julesang, vi fi k i år, var

”Dejlig Er Den Himmel Blå” (Grundtvig)

og den blev sunget kort efter den første

vintersang i slutningen af november. Derefter

kommer der næsten kun julesalmer til

morgensang helt frem til den 17. december,

der var den sidste morgensang inden juleferien

Disse salmer er næsten alle skrevet af

hhv. Grundtvig og Ingemann. Brorson er

undtagelsen med ”Her komme, Jesus, dine

små”. Samtidig er det værd at nævne, at der

gennem efteråret og vinteren bliver sunget

adskillige sange skrevet af Grundtvig, og

han dominerer repertoiret i efteråret; efter

jul er der større variation af forfattere.

Efter juleferien lægger vi ud med at synge

en klassisk nytårssang ”Vær Velkommen,

Herrens År”, som også traditionelt synges

den første morgensang efter 1. søndag i advent

(kirkeårets begyndelse). Vi nærmer os

Herluf trolles fødselsdag, og der øves derfor

før den 14. januar sangen ”Her Bøje Vi Os

Stille Ned”. På selve trollemorgen synges

” Her Bøje Vi Os Stille Ned” samt ” End

lyser Skovklostrets Mure”, og koret synger

”te Deum”, Herluf trolles oversættelse af

en hymne i den katolske messe.

Bortset fra Blichers ”Det er hvidt herude”,

der synges på eller omkring d. 2. februar

(Kyndelmisse), er der ikke egentlige vintersange.

”Snefl okke kommer vrimlende”

(Aakjær) har tidligere været på programmet,

men vi synes ikke, at denne sang er

specielt velegnet til afsyngelse i en kirke.

Hans ”Spurven sidder stum bag kvist” går

en anelse bedre.

Den første rigtige forårssang er vel ”Her vil

ties, her vil bies” (Brorson), og efterfølgende

kommer der sange, som hovedsageligt omhandler

lysets komme grundet foråret såsom

”Se, Nu Stiger Solen” (Knudsen), eller den

mere kendte ” I østen Stiger Solen Op”.

Yderligere bliver der markeret, at vinteren

er slut med sangen ” Når Vinteren Rinder”

(Skjoldborg).

Sangene ”End lyser Skovklosters Mure” og

”Hører I skovene suse” synges fl ere gange i

løbet af året, ofte op til skolens mærkedage.

De er ikke årstidsrelaterede, idet de er en

hyldest til Herlufsholm Skole.

SEBAStIAN, tHEIS, SHIYAM, NICK

Frekvens

Fra sommeren 2008 til sommeren 2009 er

der på Herlufsholm Skole blevet afholdt

ca. 100 morgensange. Valget af sange og

salmer, som synges i kirken varierer meget

alt efter hvilke årstider det er (se ovenfor),

og hvilke helligdage der hører til under de

pågældende årstider (se også ovenfor). Vores

undersøgelser har vist, at den dominerende

forfatter er Grundtvig, hvis sange udgør 32

af de 100 morgensange. Ingemann ligger

på andenpladsen med 25 morgensange ud

af de 100.

De to nævnte forfattere skriver begge i den

periode, vi kender som (national)romantikken.

Denne periodes afgrænsning er til

stadig diskussion, men vi har valgt at henlægge

den til tiden mellem 1810-70 (inkl,

underinddelinger). Denne periode tager

Karsten Gyldendorff ved Frobenius orglet.

M o r g e n s a n g p å H e r l u f s h o l m

bl.a. udgangspunkt i tanken om at der er

en særlig, dansk folkesjæl, der kan mobiliseres

i det danske folk, specielt i krisetider.

Folket, og ikke den enevældige konge, er i

centrum. Perioden tager også udgangspunkt

i den høje værdisættelse af demokrati og

nationalfølelse. Det danske sprog, det fælles

modersmål, er i centrum, sammen med den

fælles kultur og historie. Dermed videreføres

en opprioritering af dansk som har rødder

tilbage hos Oplysningstidens sprogfi losoff

er. Dermed skabes en kærlighed til ens

fædreland. Disse salmer/sange bringer det

smukkeste frem i landet og dets befolkning,

hvilket sammen med understregningen af

fællesskabet nok er den væsentligste grund

til, at de synges så ofte. Det næsten klassiske

eksempel på Herlufsholm er (naturligvis)

H. C. Andersens ”I Danmark er jeg født”,

der – så vidt vi har kunnet fi nde ud af –

er skrevet på en af Andersens mange rejser

sydpå midt i århundredet. På den baggrund

giver sangen pludselig langt bedre mening –

stakkels Andersen længes jo bare hjem. Og

den giver også mening på Herlufsholm, hvor

mange elever har rødder både i Danmark

og i udlandet.

Ved højtiderne vil man gerne mindes det

bedste i livet, her bliver negativiteten gemt

væk, dette gælder især ved juletid, for ju-

len er hjerternes fest. Men julesangene og

–salmerne viser nok større spredning end

fædrelandssangene. I denne forbindelse

optræder et par ejendommeligheder: En

sammenligning mellem ”Velkommen igen

Guds engle små” i Herlufsholms sangbog

og den autoriserede salmebog, viser at Herlufsholm-sangbogen

mangler to vers, bl.a.

om ”julesorgen”. Hvorfor er det sket? Det

første vers, som vores sangbog har valgt fra,

omhandler de fattige mennesker i juletiden,

og i det andet vers bliver døden og sorgen

nævnt. Selv om disse begreber er vigtige

at have med i hverdagslivet, er de ilde set

ved en højtid, hvor folk måske er endnu

mere følelsesladede end normalt. I ”Den

signede dag” (sunget 5 gange sidste år) er

der foretaget ombytninger af strofernes rækkefølge.

Vores sangbogs version af denne

glimrende sang er, om ikke meningsløs, så

dog i det mindste besynderlig. Prøv selv at

sammenligne! Vi har ikke kunnet fi nde nogen

forklaring på ændringen.

EMA, KAtHRINE, CECIlIE

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9 31


M o r g e n s a n g p å H e r l u f s h o l m

Genreanalyse

Efter kvantitativ genreundersøgelse har vi

fundet ud af, at langt den overvejende del

af sangene er salmer: I skoleåret 2008/2009

blev der sunget 80 salmer, imens der kun

blev sunget 11 Herlufsholmrelaterede sange

og 13 fædrelandssange. Det er ikke alle salmer

der er lige stærkt religiøst prægede, men

treenigheden er naturligvis altid med: der er

altid tale om Faderen, Sønnen og/eller Helligånden.

I fx Grundtvigs ”Morgenstund har

guld i mund” skinner Aspektet om Faderen,

sønnen og Helligånden kraftigt igennem.

Især i december og marts er salmerne stærkt

repræsenteret, selvfølgelig på grund af den

kommende jul og påske. Derudover er salmerne

hyppigere mellem marts måned og

påsken selv om påsken først lå i april i 2009.

Vi mener at kunne konstatere at de specifikke

Herlufsholm-sange mest synges lige i

tiden efter jul til trollemorgen, hvor en af

Herlufsholms største traditioner finder sted.

Vi synger tre sange om Herlufsholm: Juel

Møllers ”Hører i skovene suse”, Knud Hee

Andersens ”End lyser skovklosters mure”

samt ”Her bøje vi os stille ned” af Knud

Rode. Sangene er skrevet som en hyldest til

Herlufsholm skole, dens stiftere, dens elever

og dens omgivelser. Det, at der kun er tre

Herlufsholmrelaterede sange, har formentlig

også betydning for hvor tit de synges. De

to genrer, salmer og Herlufsholmrelaterede

sange, synes at være periodisk præget.

Den tredje genre, fædrelandssangen, ser ud

til at være jævnt fordelt over hele skoleåret.

Her er H.C. Andersens ”I Danmark er jeg

født” stærkt repræsenteret. Sangen er skrevet

som en hyldest til Danmark om hvor

smukt og dejligt landet er. Også ”Jeg ser

de bøgelyse øer” og ”Jeg elsker de grønne

lunde” er med på repertoiret; disse 2 beskriver

ulykkelige historiske begivenheder

(de slesvigske krige), men får også plads til

en hyldest til Danmark

NIKlAS, AllAN, ERIK

Hvor kristen er Morgensang?

Rektor beder ”Fadervor” for hele skolen næsten

hver morgen, når vi går til morgensang i kirken.

Selvom bønnen og stedet er rent kristne af natur,

så er det dog interessant at se, om sangvalget

også er stærkt præget af skolens kloster-rødder,

eller om der er tale om en stor grad af sekula-

32 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9

risering. Vi har undersøgt sagen ved at placere

enhver sang i én af de nedenstående kategorier,

som gav muligheden for at få et statistisk overblik

over Morgensangs kristelighed.

StANISlAV, MARC, PEtER, MARtIN

Kategori 1

Sangene i denne kategori indeholder meget

få eller slet ingen kristne symboler, og det

centrale tema er ikke relateret til kristendom.

Denne kategori indbefatter bl.a. de fleste

fædrelands- og skolesange, som vi synger.

F.eks. ”Hører I skovene suse”, ”Som en rejselysten

flåde” og ”Jeg ser de bøgelyse øer”

Kategori 2

Sangene i denne kategori indeholder ofte

adskillige kristne symboler og billeder.

Selvom der dog i visse sange findes mange

kristne elementer, så er det tema, fokus og

budskab, som kan være med til at placere

sangen i denne kategori frem for i kategori

3. Sangene i kategori 2 fokuserer ofte på

verdslige begivenheder, naturfænomener og

årstidsbestemte hændelser, mm.

F.eks. ”Vi pløjed, og vi så’de”, ”Lysets Engel går

med glans” og ”Julen har bragt velsignet bud”

Kategori 3

Sangene i denne kategori er salmer og er stærkt

religiøse og fokuserer primært på Gud og hans

magt, Jesus og hans kærlighed samt adskillige

bibelske højtider. Mange af salmerne er hyldestdigte

og andre minder os om de tre vigtigste

kristne værdier: tro, håb og kærlighed.

F.eks. ”Hil dig, frelser og forsoner”, ”Op al den

ting” og ”Et barn er født i Betlehem”

Morgensangs repertoire

Ud fra kategoriseringen og optælling når vi

frem til følgende diagrammer:

total antal sange

Konklusioner

ud fra vores statistiske undersøgelser, kan

vi konkludere følgende:

1. I skoleåret 2008/09 sang vi 45 forskellige

sange. Af disse unikke sange er 45 %

meget kristne salmer, mens en tredjedel

ikke indeholder kristne elementer. Det

grundlæggende sangvalg er altså overvejende

præget af stærkt religiøse salmer.

2. Kigger man dog på det totale antal sange,

så udgør hver kategori tæt på en tredjedel,

hvilket viser, at der er en jævn fordeling

mellem meget kristne, moderat

kristne og ikke-kristne sange.

3. Kurven over den årlige fordeling viser,

at der især to gange om året (ved jul og

ved påske) er større fokus på de religiøse

sange end resten af året. Januar og februar

er til gengæld de mindst religiøse

måneder, idet der er større fokus på skolesange

(omkring bl.a. trollemorgen),

samt vintersange.

Både kategori 2 og 3 består af mere eller

mindre kristendomsprægede salmer, så det

må konkluderes, at flertallet af sangene passer

til den kristne stemning i Herlufsholm

Kirke. Dog er der en passende balance mellem

de tre forskellige kategorier, hvilket sikrer

en vis grad af variation – i hvert fald det

meste af året.

Hvordan hænger kristendommen

sammen med skolens værdier?

Som bekendt har Herlufsholm en ganske

solid fortid med hensyn til kristendom. Skolens

område var oprindeligt et kloster og

skolens grundlæggere var selv meget kristne.

Denne religiøsitet genlyder stadig den dag


i dag, specielt gennem de salmer og sange

vi synger til morgensang. I de ovenstående

statistikker kan man se, at religiøse sange

og salmer egentlig stadig er ret udbredte. Så

hvordan hænger det sammen med skolens

værdier? Hvordan kan det være, at man,

under det sidste års tids diskussioner om

værdierne, har fundet plads til denne religiøsitet?

Svaret er ikke ligetil, men mulig

forklaring kan fi ndes i vores vision, ”en

dansk skole i verdensklasse”.

Det, at være en dansk skole, betyder at vi

fastholder gamle danske værdier ved at vi

ærer nogle af vores største digtere som har

skrevet mange religiøse salmer og sange.

Derudover har morgensang i kirken været

en tradition på skolen i århundreder. Dog

har nye sociologiske undersøgelser vist,

at det, at være kristen, ikke længere er så

vigtigt for at være ”dansk” som for 50 år

siden. Så mon ikke også Herlufsholm vil

blive mere sekulariseret i den nære fremtid?

Afslutning

Hvorfor er det, at nogle iler af sted nærmest

nervøse for ikke at få en god plads

i kirken, mens andre prøver bedst muligt

at gemme sig for at kunne bruge dette

kvarter til andre formål? Hvad er skolens

diples og høreres mening om denne gamle

tradition, kaldet morgensang? For det må

jo netop være de forskellige holdninger til

traditionen, som får de enkelte til at vægte

forskelligt. Vi har spurgt nogle lærere, og

en af dem siger ”Jeg elsker morgensang og

elsker at komme til det, selve traditionen i

sig selv er smuk, og desuden tror jeg på, at et

kreativt indslag, et lille afbræk i hverdagen,

bidrager til bedre indlæring, og derfor giver

det mig kun endnu større grund til at holde

af denne tradition.” En anden holdning,

som mødes på vejen, er ”Jeg synes godt

Nedenstående graf viser den gennemsnitlige kategori-rating for hver enkel måned. Hvis en måneds

gennemsnitlige rating er tæt på 3, betyder det, at der har været en stor overvægt af stærkt religiøse

sange (Kategori 3) imens en måned med rating på under 2 er relativt svagt kristen.

Den røde linje viser det årlige gennemsnit.

Koncentration er nødvendig for at følge

med i Grundvigs salmer

Årlig fordeling

M o r g e n s a n g p å H e r l u f s h o l m

om morgensang, og jeg synes, at det er en

god måde at samle eleverne på. I og med

vi lever i en global tidsalder med adskillige

kulturelle indslag, synes jeg også der ligger

kulturarv i det. Det er altså et led i en kæde,

der går fra Grundtvig til Kim larsen og

helt op til Natascha. Bestemt en tradition

der er værd at bevare.” Begge disse holdninger

tilhører tilhængere af morgensang, men

hvad er stemningen iblandt dem, der leger

gemmeleg, og dermed forsømmer traditionen?

Svaret er næsten det værste ved hele

denne undersøgelse, og de generelle udtalelser

kan samles i følgende, uden at citere

nogen bestemt: ”Jeg synes morgensang er

en god tradition. Jeg er glad for at gå på en

skole med gamle traditioner såsom morgensang,

problemet er bare, at den tid som

morgensang tager ofte også er brugbar til

andre gøremål i en travl hverdag. Med det

sagt ville det ærgre mig enormt, hvis morgensang

blev afskaff et.” Dette citat dækker

stort set alle udtalelser fra dem, som ikke

iler af sted. Og dette er netop paradokset:

Hvordan kan vi på den ene side elske en tradition

og ikke ønske dens afskaff else, mens

vi på den anden side ved manglende fremmøde

er med til at muliggøre afskaff elsen?

Hvor dobbeltmoralsk er både vi diple - og

hørere - så ikke?

Klokken er 9:05 – så skynd jer af sted, fordi

kl. 9.20 er det for sent.

JOSEPHINE + JOSEPHINE

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9 33


I n t r o d u c t i o n o f n e W s u b j e c t s

Introduction of new subjects

Th e pre-IB is basically meant as an introductory

year to the ”true” IB-curriculum,

but at the same time needs to be convertible

and adaptable to the Danish system. Th e

curriculum of the class is therefore built

up in a similar way, but generally taught

in English. In that way the students get to

know most of the subjects in the IB apart

from a few not normally part of the Danish

secondary school tradition. In order to introduce

these subjects to the students prior

to their fi nal choice of line of study, a week

in early November is concentrated on the

“new” areas: Psychology, Th eatre, Visual

Arts and Economics. An additional advantage

of focusing on a theme involving all of

these subjects is the possibility of also introducing

tOK (Th eory of Knowledge) to the

students and at the same time fulfi lling the

demands of At (Almen studieforberedelse)

of the Danish “gymnasium”. Th e topic of

the course this year was Sex and Gender

being a refi ned and pedagogically rethought

version of the idea introduced last year. In

order to concentrate on the complicated issues

involved and to work with a smaller

group of students, the class is divided gender

wise in most of the lessons in Th eatre and

Visual Arts, but meeting with all the teachers

in a fi nal communal session in which

the results of the week are represented. Th e

photos on this page are from this conclusion

to six days of hard work and fun.

NAa

34 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9


ENGlISH HOuSE - tEN YEARS

OF SHAKESPEARE

Th e school year of 1998-99 saw the introduction

of Shakespeare study in English House

lessons in the 7th Grade. Th e pupils were

introduced to the man, William Shakespeare,

his life and times and his works. An in-depth

study was made of his famous lines ‘Th e Ages

of Man’ from As You like It, culminating in a

performance in the Café, now 7b’s classroom.

Th e following year, the pupils were asked

to perform excerpts from Macbeth in the

Festsal in June at the Prize giving for 6th

and 7th Grades.

Since then 7th Grade Shakespeare performances

have become a much anticipated tradition

and are seen as the culmination of two

years of English House tuition, where the

spoken language is taught with emphasis on

correct pronunciation and clear enunciation.

Excerpts from Macbeth, A Midsummer

Night’s Dream, Hamlet and Romeo & Juliet

are practised and performed in the original

language of William Shakespeare. Preliminary

studies of Shakespeare’s life and times,

queen Elizabeth I’s England, the theatre in

Shakespeare’s day, the Globe Th eatre – then

and now and Shakespeare’s works still take

place prior to reading the chosen extracts for

the year’s performance. Th e pupils choose

the parts themselves, including auditioning

if necessary. A diff erent play is chosen for each

class and these are practised intensively during

the fi nal two weeks of the school year. Each

practice commences with drama exercises and

much-valued choreographic assistance is provided

by Elsebeth Plaschke. Also, in recent

years, new costumes have been created with

assistance from Elisabeth laZebnik.

Th e purpose of these performances is to

provide each pupil with confi dence in own

ability and a sense of achievement when

working with classmates as a team in order

to reach a common goal.

JOCElYN CHAPMAN PEDERSEN

ENGlISH HOuSE

E N G l I S H H O u S E

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9 35


F u n d r a i s i n g

Andreas Lehmann fotograferet foran

den diskrete markering af hans generøse

donation.

FuNDRAISING

Intensivering af

Herlufsholms fundraising

Som et led i implementeringen af fundraisingstrategien

samt omstruktureringen af

fundraisingarbejdet har bestyrelsen for

Herlufsholm Skole og Gods besluttet at intensivere

aktiviteterne på fundraisingområdet.

Et første tiltag var nedsættelsen af et

Advisory Board til at støtte disse aktiviteter.

Advisory Boardet har det primære formål at

bidrage med netværkskontakter samt sparring

om ideer og erfaringer.

I forlængelse af dette er der i sommer ansat

en fundraisingkoordinator, der skal sikre en

eff ektiv indsats på området. Endelig er der

etableret en forældregruppe på fi re forældrerepræsentanter,

der skal bidrage med ideer

til fundraisingområdet på forældresiden.

Foruden de nye tiltag vil den eksisterende

fundraisingstyregruppe under bestyrelsen

samt den daglige ledelse bidrage til gennemførelsen

af konkret fundraising i henhold til

strategi, handlingsplaner og beslutninger i

fundraisingstyregruppe og bestyrelse.

På Herlufsholm Skole og Gods er fundraisingaktiviteterne

opdelt i 2 hovedområder

- Alumni og Projektfundraising. Alumnifundraising

skal forstås som fundraising,

36 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9

der er særligt målrettet især Gammelherlovianerne.

Det er kommunikationsleder

louise Heiberg lund med reference til

rektor, der varetager de daglige aktiviteter

vedrørende dette.

Projektfundraising kan især være målrettet

bygge- og anlægsprojekter, inventarprojekter,

særlig pædagogisk udvikling og

fritidsprojekter. Projektfundraisingområdet

vil fremover blive understøttet af den nye

fundraisingkoordinator Rie Ebbe Andersen

med reference til direktøren.

Rie er 27 år og uddannet markedsføringsøkonom

med speciale i kommunikation (fra

Niels Brock). Hun er endvidere i gang med

sit afsluttende år på HD i afsætningsøkonomi

(fra Copenhagen Business School).

Rie har i 3 år været ansat hos A.P. Møller-

Mærsk, Promotional Items & Activities,

senest som Assistant Manager.

Bestyrelsen beundrer den tidsvarende

indretning af Egmont gården.


Projektdonationer 2009

I forrige nummer af ”Kontakt” omtaltes i

forbindelse med Bodilgården donationen

på 29,2 mio. kr. fra Villum Kann Rasmussen

Fonden.

I løbet af foråret/sommeren 2009 gennemgik

Vuen en gennemgribende renovering,

hvilket også resulterede i en ny udestue.

Dette projekt er støttet med en fl ot donation

fra bestyrelsesmedlem Andreas lehmann på

1 mio. kr. Indretningen af det nye fællesområde

i bygningen blev desuden virkeliggjort

med et bidrag på 300.000 kr. fra Carlsenlanges

legatstiftelse.

Sideløbende gennemgik Egmontgården, der

blev opført i 1967 en tiltrængt renovering.

Dette blev muliggjort ved bidrag fra Oticon

Fonden på 2 mio. kr. I Egmontgården blev

inventaret delvis udskiftet og som på Vuen

blev humrene ombygget fra dobbelt- til enkeltværelser.

Det nu gennemførte gæsteprofessorat med

professor John Donaldson har været en succes,

idet gæsteprofessoren har bidraget med

ny viden og et højt undervisningsniveau.

Ifølge John Donaldson skaber et gæsteprofessorat

ligeledes en atmosfære, hvor eleverne

bliver præsenteret for de hurtigt skiftende

ændringer i omverdenen. Projektet er

venligst støttet med en donation på 50.000

kr. fra Knud Højgaards Fond. Ved hjælp

af fremadrettet fundraising til gæsteprofessorater

er det målet at sikre et særligt højt

niveau indenfor forskellige fagområder. Det

kan oplyses, at det allerede på nuværende

tidspunkt er besluttet at gennemføre et nyt

gæsteprofessorat til næste skoleår.

Sidst i oktober 2009 fi k skolen den gode

nyhed, at Remmen Foundation vil bevillige

1,3 mio. kr. til indretning af det nye

”teatercenter” i Galen. Skolens undervisning

i drama har udviklet sig stærkt igennem

P r o j e k t d o n a t i o n e r 2 0 0 9

årene, og undervisningsforholdene på dette

område er blevet utilstrækkelige. Galen er

taget i brug til dette formål og kan med

donationen fra Remmen Foundation nu undergå

den ombygning og indretning, som

er nødvendig for at tilgodese udviklingen

indenfor fagområdet.

Herlufsholm Skole takker varmt for alle

donationerne i det forgangne år.

RIE EBBE ANDERSEN,

Fundraising-koordinator.

I forbindelse med dimissionen

overrakte familien Witt den første

halvdel af en donation på 1. mill.

kroner, som skal støtte undervisningen

af udlandsdanskere i deres modersmål.

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9 37


N y e k o l l e g e r

Nye kolleger

Jeg er vokset op lidt udenfor Næstved og

bor nu i Karrebæksminde sammen med min

mand og vores to piger, Clara på 9 år og

lea på 6 år.

Jeg har dog ikke boet her i Næstved-området

hele mit liv. På grund af min store

interesse for fransk og Frankrig, rejste jeg

efter studentereksamen til Haute-Savoie i

Frankrig og arbejdede som au-pair pige hos

en fransk familie. Vel hjemme igen flyttede

jeg til København og begyndte at studere

fransk på universitetet. Efter et par år fik jeg

et studenterjob hos tNS Gallup. Efterhånden

blev det til et fuldtidsjob i afdelingen

Media Intelligence, der foretager annonceregistreringer

bl.a. i aviser, ugeblade, tV og

biograf. Her arbejdede jeg tæt sammen med

mediebureauer og større reklamebureauer

og leverede kundetilpassede informationer

om større og mindre firmaers annonceomsætning.

Alt i alt blev det til 10 gode år hos

tNS Gallup med udfordrende arbejdsopgaver

blandt dygtige og inspirerende kolleger.

I år 2000 valgte min mand og jeg at flytte

til luxemburg, hvor jeg gik hjemme og passede

vores ældste datter Clara og også lea,

da hun blev født efter ca. 2 år i luxemburg.

luxemburg er jo et meget smukt, lille land,

der kiler sig ind imellem de Europæiske stormagter.

Grundet Eu-domstolens placering

i luxemburg summer gader og stræder af et

sammensurium af sprog, og landet har da

også 3 officielle sprog; luxemburgsk, fransk

og tysk. Vi nød de tre år i luxemburg, og de

gode oplevelser vi havde i landet, men valgte

at flytte tilbage til Danmark og bosatte os i

Karrebæksminde i januar 2004.

Jeg begyndte at læse til lærer i Vordingborg

i august 2006, og i løbet af mit studie var

jeg heldig at komme i praktik på Herlufsholm

hele to gange. Her mødte jeg imødekommende

og engagerede lærere og søde

elever, der var motiverede for læring. Jeg

følte mig godt tilpas på Herlufsholm, og

det var derfor naturligt for mig at søge job

her, da jeg blev færdig som lærer. Jeg er glad

for at være her og den første forvirring, der

altid følger med et nyt job, er ved at lægge

38 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9

sig, og jeg begynder at føle mig hjemme

på Herlufsholm. Jeg ser med glæde frem

til mange spændende år i selskab med mine

nye, engagerede kolleger og alle de nysgerrige,

motiverede elever.

DORtE CARlSEN MøllER

Data

1967: 13/5, Født i Næstved

1986: Student fra Herlufsholm Skole.

1986: Optaget på Københavns universitet

på fysik-matematik

studiet.

1991-1993: Specialestuderende ved NBI-

Risøs tandemacceleratorlaboratorium.

1993-2002: Adjunkt på Christianshavns

Gymnasium.

2002-2009: lektor på Næstved Gymnasium

og HF.

2009- : lektor på Herlufsholm Skole

Interesser (udover den faglige interesse og

familien) Musik (jeg spiller selv cornet),

historie, kajaksejlads, motionsløb

HENRIK SCHNACK-PEtERSEN

Jeg hedder Morten uhrskov Jensen og er

ansat fra august 2009 som lærer i gymnasieskolen

i historie og samfundsfag. Jeg

studerede ved Københavns universitet

og blev færdig i 1999. Inden jeg kom til

Herlufsholm, var jeg i syv år ved Ordrup

Gymnasium.

Min kone og jeg flyttede den 1. september i

år til Sorø. Jeg er derfor glad for at have fundet

arbejde tæt ved min bopæl, men først og

fremmest er jeg meget tilfreds med at have

fået stilling på netop Herlufsholm Skole.

Som kostskole og med sin lange historie kan

Herlufsholm tilbyde også nyansatte at blive

en del af et fællesskab, som ikke findes helt

magen til på andre skoler. traditioner kan

og skal fornys indimellem, javel, men det

er også traditioner, der kan gøre en skole til

noget mere end blot et levebrød for læreren.

Generelt dygtige og velopdragne elever samt

et venligt og imødekommende lærerkollegium

er, hvad jeg har mødt på Herlufsholm.

Jeg kan sagtens se mig selv blive gammel

på skolen, og det er jo ikke så ringe endda.

Jeg spillede i mange år bridge, mens jeg boede

i Frederiksberg Kommune, men jeg har

måttet opgive denne hobby, dels af hensyn

til familien, dels på grund af min interesse

for politik; en interesse, jeg altid har haft, og

som har været ret afgørende for mine valg af

fag. Jeg deltager i den offentlige debat med

kronikker og kommentarer i dagspressen.

I sommeren 2008 udkom min bog »Et delt

folk« om den udlændingepolitiske debat i

Danmark i perioden 1983 til 2008. Jeg er

endvidere redaktør af det nationalkonservative

tidsskrift Nomos.

Jeg har tre børn. Min ældste datter fra et

tidligere forhold er i dag 21 år og er netop

begyndt på Handelshøjskolen i København.

De to mindste er to et halvt og et halvt år

gamle, så der er en del at se til i det daglige.

Jeg er gift med Ingeborg, der er uddannet

i litteraturvidenskab og i øjeblikket er på

barsel.

Jeg er som nævnt allerede nu – tre måneder

efter min ansættelse – sikker på, at Herlufsholm

og jeg har indgået en lykkelig alliance.

Jeg ser frem til årene, der kommer.

MORtEN uHRSKOV JENSEN

Jeg hedder Jens Jacob Bager Jensen. Det

har jeg altid selv synes var lidt langt, så jeg

har valgt her på skolen at blive kaldt Jens

Bager. Det der noget mere overkommeligt

og samtidig får jeg luget det helt almindelige

”Jensen” ud. Jeg er 36 år gammel og er

vokset op i Sønderjylland tæt på grænsen

til tyskland. Jeg har i min studietid, hvor

jeg læste biologi ved Ku, interesseret mig

så voldsomt for motorcykler, at jeg på et

tidspunkt overvejede at skifte karriere til

motorcykelmekanikker. Efter endt studie

valgte jeg dog først at prøve kræfter med

biologi. Jeg fik et årsvikariat ved Falkoner

Gårdens Gymnasium på Frederiksberg. Det


var godt jeg gjorde det. Jeg blev så grebet

af det at undervise, at det var klart det var

den vej jeg skulle gå. Derefter begyndte jeg

at lede efter et pædagogikum, hvilket ikke

er let for en enkeltfagsbiolog som mig. Jeg

var årsvikar ved Frederiksborg gymnasium

i Hillerød før jeg blev tilbudt et pædagogikum

ved Næstved Gymnasium. Efter endt

pædagogikum valgte Næstved gymnasium

at udvise utroligt dårlig dømmekraft og

ikke fastansætte mig, men i stedet to andre

biologer med sidefag. Da jeg under mit

pædagogikum i Næstved havde købt et

dejligt hus i Fuglebjerg, søgte jeg stillinger

i området. Efter en kort fl irt med Nyborg

Gymnasium fi k jeg tilbudt en fast stilling

her ved Herlufsholm hvilket jeg tog imod

med glæde. Jeg vidste ikke så meget om

Herlufsholm før jeg blev ansat, men alle

som jeg fortalte det, havde en eller anden

forudindtaget holdning, uden dog nogen

sinde selv at have været der. Det synes jeg

egentlig er pudsigt. Det er det første sted

jeg har arbejdet jeg kan sige til en elev at

de skal sidde ordentligt og ikke vippe på

stolen, uden det lyder forkert eller hult. Jeg

Skolens bestyrelse fotograferet i sensommeren

Fra venstre: Hofj ægermester, lensbaron Mogens Holck, forstanderen, kammerherre, oberst Jens Greve,

direktør Fie Hansen-Hoeck, Managing Director Andreas Lehmann, godsejer Anne Sophie Gamborg,

direktør Peter Tetzlaff og advokat Jesper Rothe.

N y e k o l l e g e r

har den opfattelse at sammenholdet mellem

elever er stærkt især blandt kosteleverne også

klasser og årgange imellem. Det har jeg ikke

oplevet andre steder. Desuden oplever jeg en

stor stolthed over at være Herlovianer og de

traditioner og værdier skolen står for. Denne

stolthed og de smukke rammer skolen sætter

synes jeg er med til at give uddannelsen

her et løft og gøre det til noget specielt man

ikke kan tilbyde andre steder. Den samme

stolthed smitter af på mig og gør mig stolt

af at kunne sige jeg hører på Herlufsholm.

JENS BAGER

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9 39

More magazines by this user
Similar magazines