H e r l u f s h o l m S k o l e · D e c e m b e r 2 0 0 9

Kontakt 

H e r l u f s h o l m S k o l e · D e c e m b e r 2 0 0 9

Den første halvdel af skoleåret er ved at rinde ud, og som sædvanlig har efteråret været 

hektisk. Det er en stor opgave for alle at finde ind i rytmen på kostskolen - og skolen i det 

hele taget. Måske ikke så meget for de gamle elever, men for de nye er alt nyt og anderledes, 

og det er egentlig lidt af en præstation af elever, forældre og ansatte på så kort tid at få alle 

til at forstå alle koderne og alle rutinerne. Så jeg er meget glad for at kunne sige, at det 

igen i år er gået godt og uden de store problemer. Her i skrivende stund i begyndelsen af 

november er skolen i mere end fuld fart fremad. 

Et skoleår er jo cyklisk og meget er gentagelser – i den gamle, kendte form. Og det er en 

af de vigtige ting ved en skole, og ikke mindst for Herlufsholm: Vi fastholder en rytme: 

Der er morgenbord hver dag, morgensang i kirken, der er de tilbagevendende fester og 

årets forskellige traditioner, der er en klar markering af dagens slutning, osv. Der er den 

sædvanlige kamp om at fastholde privilegier, som en gang imellem udfordres af udviklingen. 

Der er den sædvanlige diskussion om, hvad en tradition er – og hvad en dårlig vane 

er, og der er markeringer fra rektor og ledelse, fra forældre og lærere – der er med andre 

ord fuldt liv – på godt og ondt. Men vi står ikke stille. 

Nye tiltag er kommet til over sommerferien. På det fysiske plan er der udskiftet kloaker, 

lagt nye vandledninger, gjort byggefelter klar osv. En stor, stor sag, der næppe er helt færdig 

endnu – og som viste skolen fra en lidt mindre flot side, da vi første gang inviterede 

forældre og venner til skolen til Fugleskydningen. Dernæst er vi nu i et seriøst arbejde 

for at udfylde handleplanerne fra visionen. I dette nummer af Kontakt er der en artikel, 

der giver en oversigt over det arbejde, som retter sig mod en fastholdelse af skolens faglige 

kvalitetsmål (mentorordning, læringsstile, lektiecafe, mm) og mod målet at gøre skolen 

mere international med medlemskabet af Round Square, International Duke of Edinburgh 

Award og arbejdet med at oprette en international linje i grundskolens 8. og 9. klasse. 

Nye udfordringer er et resultat af den økonomiske krise: Elevtallet i år svarer stort set 

fuldstændigt til elevtallet sidste år – alligevel er der sket et fald i dagelevansøgere – især 

til 10.klasse og til gymnasiet. Og det rammer naturligvis på pengepungen. Der kan være 

mange forklaringer herpå, men det er klart, at skolen vil reagere på denne udvikling med 

mere opsøgende arbejde. Åbent hus arrangementet er en af de - mere afslappede - måder vi 

vil præsentere Herlufsholm Skole på. Det var da også en overvældende succes, da omkring 

700 Næstved-borgere og borgere fra omegnen og andre dele af landet aflagde os et besøg 

på en strålende undervisningslørdag i september måned. Borgmesteren har bedt os om 

at gøre det igen næste år, når byen fejrer 875 år jubilæum. Det vil blive skolens gave til 

byen – og forhåbentlig også til os selv. 

Klaus Eusebius Jakobsen 

rektor 

2 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9 

Glædelig Jul og Godt Nytår.

Indhold 

Dimissionen 2009 4 

Åbent hus med stor succes 9 

Fugleskydningen 2009 10 

Gæsteprofessoratet 12 

Alumniforedrag 13 

COOL GLOBES 13 

FIK-FAK-dag 2009 14 

Dansk Røde Kors 15 

Dansk Flygtningehjælp 15 

Galapagos 16 

Visionen 20 

Round Square 22 

Guld Adventurous Journey 28 

Morgensang på Herlufsholm 30 

Introduction of new subjects 34 

ENGLISH HOUSE 35 

Fundraising 36 

Projektdonationer 2009 37 

Nye kolleger 38 

Skolens bestyrelse 39 

Kontakt udgives af Herlufsholm Skole. Det udkommer halvårligt, i juni og december, førstnævnte 

er samtidig skolens årsskrift. Bladets væsentligste formål er at være en af kontaktfladerne 

mellem forældrekredsen og skolen. Det er overvejende af retrospektiv karakter, idet dets artikler 

og billeder forsøger at give et indtryk af væsentlige forhold og begivenheder i skolens liv. Det 

bestræber sig derudover på at bringe artikler, som skønnes at være af interesse for læserkredsen, 

herunder såvel artikler om pædagogik, som af kulturhistorisk karakter. 

Redaktør: Nils Aarsø 

Omslagsbillede: Selv på en grå og tung novemberdag kan naturen omkring skolen byde 

på fine, æstetiske oplevelser. 

Fotografierne i dette nummer er taget af: Julie Sloth Greve, Kristian Ginnerup Jensen, 

Ann Hansen, Jocelyn Chapmann Pedersen, Nils Aarsø m. fl. 

Design og tryk: npctryk as 

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9 3

D i m i s s i o n e n 2 0 0 9 

Dimissionen 2009 

Dimissionen er en af de helt centrale begivenheder 

i skolens årlige liv. En årgang Herlovianere 

slutter mange års skolegang og står på 

tærskelen til en af de væsentligste perioder i 

deres liv. For mange markerer den også afslutningen 

på kostskolelivet og dermed et farvel 

til den nære daglige kontakt med gode venner 

og kammerater, og samtidig et farvel til en 

livsform, som de måske nok lejlighedsvis har 

glædet sig til skulle ophøre, men som, når det 

pludselig er en realitet, alligevel ikke kan undgå 

at medføre et vist vemod og måske allerede en 

følelse af et savn. Men glæden er dominerende, 

forude venter frihed, ferie, studier og hvad der 

ellers fylder et ungt menneskes liv. Og begejstringen 

over denne tingenes tilstand er følelig 

når studenterne springer ud i dagene op til 

dimissionsfesten. Den ligger i faste rammer 

med den indledende fotografering af samtlige 

dimittender foran rektorboligen, derefter selve 

dimissionshøjtideligheden i kirken og slutter 

så med middag i Hellenhallen. Derefter fester 

studenterne selvfølgelig, som de altid har gjort 

det. Men først skal de dimitteres. 

Rektor holder sin dimissionstale fra prædikestolen, 

hvorefter studenterne får udleveret deres 

eksamensbeviser og med det i hånden passerer 

stifternes sarkofager før de fi nder tilbage til 

deres plads. 

Rektor indledte sin tale med at sige tillykke til 

studenterne og sagde derefter: 

Jeg føler den samme glæde hvert eneste år, 

når jeg står her på prædikestolen og kan se 

jeres glade ansigter. Glade af mange årsager: 

for at have afsluttet den første rigtige 

store eksamen i jeres liv, for at have lagt jeres 

skoletid bag jer, for at kunne gå i gang med 

næste fase i jeres liv. 

Sikkert også med en vis forventning til de 

mange fester i familiens skød, sammen med 

kammeraterne, på jeres tur rundt om i Danmark, 

og sikkert også glæden til at kunne 

holde en rigtig lang og god sommerferie. 

til lykke også til jeres forældre, til jeres 

lærere og ikke mindst til kostskoleelevernes 


sovesalslærere. Selv om eksamen i dag er 

noget andet end det var for nogle år tilbage 

- og det er også reformens skyld – så er det 

igen, igen et nervepres at skulle præstere 

noget helt for sig selv. Det er en af de ting, 

jeg har noteret mig, at I er ganske gode til 

– og det er én af de ting, I vil blive bedømt 

og vurderet på, ikke mindst i næste fase af 

jeres uddannelsesliv. Men lige så sikkert er 

det, at I også vil blive bedømt på jeres evne 

til at arbejde sammen. 

Flere eksempler på det, så jeg i år, da klasserne 

skulle afl evere sidste blaver - det er jo 

en tradition efterhånden, at sidste matematikopgave 

afl everes på de mærkeligste måder: 

i år gik det fra, at en klasse afl everede 

med en gummibåd i Stark og et sørøverfl ag 

i skolens fl agstang, til 3x’s monster af en 

totalt udrangeret campingvogn, som blev 

foræret matematiklæreren, overtegnet med 

matematiske tegn og gerninger. Men på 

egen krop mærkede jeg dog især det teamwork, 

der blev præsteret ved jeres fælles 

skolekomedie i 2g, hvor I med mig som 

instruktør opførte Aristofanes’ lysistrate. 

At være med i et teaterstykke – uanset 

hvilken rolle eller funktion man har – er 

nok en af de største oplevelser, og en af de 

vigtigste udfordringer til samarbejde, man 

kan forestille sig. Her er enhver lige vig- 

Anne Hvass taler på studenternes vegne. 

tig. Her skal alt fungere på øjeblikket - og 

ikke når det passer den enkelte. Det var en 

meget stor opgave vi/jeg havde pålagt jer. 

Det er en vanskelig tekst, der bunder i en 

forståelse af græsk historie, græsk drama, 

kønsidentitet og sensualitet trods det alvorlige 

tema, båret igennem med en frivolitet 

og frækhed, der vil udfordre selv en 

ung i 2009. Det blev et arbejde, der viste 

nødvendigheden af at kunne skære til og 

skære fra, forfatte og inspirere hinanden og 

udvikle egne veje. Jeg fandt stor, stor glæde 

ved samarbejdet med jer – for I forstod den 

opgave, I havde påtaget jer. Og I kunne 

lide det – og I kunne det. Jeg tror, at I fi k 

forståelse for, hvor vigtigt samarbejde og 

tillid til hinanden er. lysistrate blev jeres 

årgangs varemærke, og det varemærke, som 

vi i de sidste par år har karakteriseret i skolens 

nye vision – Herlufsholm Skole vil være 

en dansk skole i verdensklasse. Jeg har selv 

været med til at formulere denne vision, 

og står 100 procent bag den, selv om jeg 

er meget bevidst om, hvor store krav, der 

bliver stillet til os. Når jeg tør det – altså 

bruge ordene – så er det fordi, jeg mener 

at Herlufsholm Skole allerede har mange 

elementer af at være en verdens klasse skole 

- og gjort af det stof, der kan bære os resten 

af vejen. Se på vores smukke bygninger, og 

træk gerne de fl otte traditioner og historien

ind, se med fornøjelse på skolens måde at 

samarbejde med forældre og gamle elever 

på, forstå progressionen fra de små 6. klasser 

til de modne studenter, se på det imponerende 

fritidsprogram, på IB elevernes 

CAS-program og så videre. Se på jer selv; 

glade ressourcestærke unge, der vil noget 

med livet, og som vil og kan udnytte skolen. 

I Danmark smiler man godt nok lidt janteagtigt 

og overbærende, når man taler om 

at ville tilpasse skole og uddannelser til det 

21. århundredes krav, og af ord som ”verdensklasse”, 

som nogle betegner som goldt 

projektmageri. Men den skole, de lærere, de 

elever og de forældre, der sætter sig netop 

disse høje mål, og aktivt går efter dem, vil 

blive de første, de bedste – blive skoler i 

verdensklasse. 

Gennem mange år har jeg som skoleleder 

været inspireret og motiveret af Kurt Hahn 

(født 1886, død 1974). Han var skolemand 

og rektor for den spændende skole, Salem i 

Sydtyskland. I 1932 skrev han til sine elever: 

”Hitler brought about a crisis that goes far 

beyond a scope of politics. Germany is about to 

loose its Christian culture and its reputation. 

Salem cannot remain neutral – I demand of 

all students that are members of SA or SS 

to break either with Salem or with Hitler”. 

Det siger næsten sig selv – især i bagklogskabens 

ulideligt skarpe lys – at der i et 

nazistisk samfund ikke var plads til begge 

synspunkter. Hahn måtte fl ygte til Skotland, 

og oprettede der blandt andet Gordonstoun 

- den berømte kostskole, der var 

udgangspunkt for mange af Kurt Hahns 

ideer: united World College, Duke of 

Edinburgh og Round Square. 

Når Hahn inspirerer mig (han døde i øvrigt i 

1974 uden at have skrevet hverken bøger eller 

artikler om sin skole, sine tanker eller virksomhed, 

men hans ideer lever fortsat), så er 

det fordi, at jeg i hans ideer (som i øvrigt var 

samlet og stjålet fra alverdens skoler og uddannelsesinstitutioner 

verden over) ser så mange 

muligheder for Herlufsholms udvikling – og 

Louise Folden, Pernille Følsgaard og Liza Jeppesen fi k alle 

tildelt Flemming Tolstrups trebinds værk om Herlufsholm 

for deres solidaritet og indsats som præfekter. 

jeg er glad for at kunne fortælle jer, at netop 

jeres årgang har været en del af det tankegods. 

Skolen vil til næste år tage yderligere skridt 

i den retning, ikke mindst med vores store 

engagement i Round Square. 

Med disse ideer kan vi fortsat lægge alen til 

at nå vores mål til. 

Kurt Hahn sagde blandt andet også: “Free 

the sons and daughters of the wealthy and the 

powerful from every sense of being privileged”. 

Mange ældre herlovianere husker deres oplevelse 

på skolen som en der bekræftede dem 

i, at de var sig selv nok, at de ikke behøvede 

at tænke på andre end sig selv – at man ved 

bordet blot kunne stikke det tomme fad 

i vejret, og så kom der en tjenende ånd og 

erstattede det med et fyldt fad. Det var en 

følelse af at være født berettiget til mere end 

andre, og der var ingen, der rigtig forsøgte at 

forklare en herlovianer, at de gyldne kæder 

forpligtede. I dag forsøger vi – naturligvis 

med svingende held – men bestandigt - 

at vise vore elever, at det forpligter at være 

elev, at dét at de har fået meget betyder, at 

de også er forpligtede til at give noget igen. 

Vi forsøger at vise dem, at der er behov for at 

alle deltagere føler sig forpligtet på fællesskabet 

- om det så er i klassen, i fritiden eller som 

D i m i s s i o n e n 2 0 0 9 

kostelev på sovesalen. Der var nok tidligere 

en fornemmelse af, at vores skole lå afsondret 

fra det omkringliggende samfund bag trygge, 

beskyttende mure – både beskyttende og adskilte. 

I dag bevæger vi os naturligt mod en 

forståelse for at det er vigtigt at være en del af 

samfundet omkring os – både det nære: byen, 

det danske samfund og i verden. 

Jeg ser Herlufsholm udvikle sig fra at være 

en rigtig god skole til at blive en af de mest 

respekterede og beundrede skoler i Danmark 

– gerne i verden. Ikke alene for skolens evne 

til at præstere højt på rankingbarometeret (og 

der mangler stadig lidt endnu), men også for 

vores evne til at prøve nye og andre veje, og 

give hver enkelt elev den forandrende uddannelse, 

der sikrer eleven de bedste muligheder 

i fremtiden. Jeg synes med jeres årgang, at vi 

er godt på vej. 

Fagligt set er I den anden årgang, der bliver 

studenter efter den nye gymnasiereform - af 

ugebladet Mandag Morgen og Gl (Gymnasieskolernes 

lærerforening) beskrevet 

som ”vejen mod en gymnasieskole i verdensklasse” 

– og det er fordi I – når målet 

nås, vil være udstyret med følgende kompetencer: 

• Evnen til at koble viden sammen fra de 

enkelte fag 


D i m i s s i o n e n 2 0 0 9 

Amir Maleki blev tildelt Gnistens 

Mindelegat på 10.000 kr. for hans 

store musikalske talent og rolle som 

inspiration for andre. 

• Evnen til at udvælge, afprøve og håndtere 

forskellige faser/ niveauer/ elementer i en 

proces og projekter. 

• Evnen til at mestre tværfaglig navigation 

• Evnen til præsentere og sælge ideer og 

resultater 

• Evnen til at bruge jer selv socialt og udvise 

empati, tolerance, udholdenhed og 

drive 

• Evnen til at udvikle handlekraft og målbevidsthed 

For godt til at være sandt? Måske, men 

igen, lad os sætte overliggeren højt, ellers 

kommer vi aldrig op at svæve – og det er 

ét af målene med jeres uddannelse: at vi tør 

prøve at se verden på en anden måde – fra 

en anden vinkel, for at kunne fange nye 

mønstre og helst gøre det før andre. 


Elskede du Herlufsholm? Eller var det et 

sted, som du ikke kunne vente på at skulle 

forlade? Jeg håber, at begge udsagn har 

sandhed i sig for jer. I vil blive bedrøvede, 

kede af det, når I nu om lidt forlader jeres 

gode venner og skolen, hvor I har været helt 

lykkelige – men I vil også være beredte til 

at skulle af sted herfra - I vil være mere end 

beredte – vi har givet jer et grundlag for at 

blive ledere – ledere i jeres eget liv – et liv, 

som er baseret på værdier, oplevelser, og den 

uddannelse, som vi nu har givet jer. 

Vi siger ofte, at Herlufsholm Skole er en 

all-round skole. Det er ikke en kode for at 

sige, at Herlufsholm ikke er en akademisk 

skole – for det er den. Vi stiller store faglige 

krav til jer, vi forventer, at hver af jer gør og 

gjorde jeres bedste for at opnå det aller bedste 

resultat – men et uddannelsessystem, 

der alene baserer sig på at skulle bestå eksamener: 

dét dumper, og dén uddannelse 

svigter den unge. At være en all-round skole 

betyder først og fremmest at uddanne en 

ung til livet – og udnytte hver enkelt elevs 

intelligenser og evner i bredeste forstand. 

Hvert individs evner og intelligens er forskellig, 

og kun sammensætningen er unik. 

Årgang 2009 – jeres årgang blev et bud på 

en rigtig god årgang. Jeres årgang var klar 

til at tage nye opgaver op, at vise hvorfor 

man løfter på hatten, når man hører, at I 

er fra Herlufsholm Skole. 

I har været en god årgang – I har været nogle 

rigtig gode klasser at have her på skolen. 

Alexander Harill Nielsen blev 

tildelt en bog for sit engagement 

og indsats i samfundsfag. 

Videbegærlige, motiverede og ikke mindst 

har I spredt højt humør og god stemning 

omkring jer – Herlufsholm berømmes ofte 

for den gode stemning, der er på skolen 

mellem elever og elever, mellem elever og 

lærere, værdierne på skolen, som hele tiden 

udfordres, og at det hele hænger sammen. 

I var ikke bange for at vise profi l – ikke 

bange for at være med, ikke bange for at 

udnytte jeres kræfter – at udfordre os andre. 

Vi vil komme til at savne jer – og I 

vil komme til at savne os. Men det er det 

gode og det er det dårlige ved en skole. Man 

mødes – der sker udfordringer og udvikling 

– der opstår venskaber og det modsatte. 

Alting har sin tid – og nu skal I herfra. tak 

for jeres gode humør, tak for jeres glæde ved 

livet og held og lykke i fremtiden. 

Med disse ord dimitterer jeg årgang 2009. 

Efter højtideligheden i kirken gik man til 

Hellenhallen for at indtage dimissionsmiddagen. 

Også den ligger i faste rammer med 

en række vigtige programpunkter. En elev 

taler på studenternes vegne, en repræsentant 

for forældrene får også ordet, og her sker også 

uddelingen af præmier og legater. En tilbagevendende 

taler er også Herlovianersamfundets 

formand Christian de Jonquiè res, som byder 

studenterne velkommen i samfundet, og som 

samtidig benytter lejligheden til at give studenterne 

et par belærende ord med på vejen i 

en aldrig svigtende på samme tid humoristisk 

og tankevækkende form. 

Formanden sagde bl.a.: 

I de år, jeg har været formand, har jeg fundet 

det rigtigt også at komme med et helt 

personligt budskab til årets dimittender, i 

et eller andet omfang afstemt efter en tur 

rundt i den globale horisont, og det vil jeg 

også gøre i år. 

tiden efter jeg sidst stod på talerstolen til 

dimissionsfesten i juni år 2008 har været 

en på mange måder dramatisk tid med et 

fi nansielt stormvejr, i hvert fald 4. kvartal 

i år 2008. 

Der er blevet talt om grådighed, der er blevet 

talt om tankeløshed. Jeg skal ikke kommentere 

dette, men vil blot udtrykke håbet 

om, at den fi nansielle krise ikke fører til, at

der ikke i fremtiden vil være iværksættere og 

entreprenører, der tør tage en risiko. 

uden innovation, fremsynethed og risikovillighed 

kan verdenssamfundet og vores 

eget velfærdssamfund ikke eksistere. 

Den fi nansielle krise har imidlertid haft 

den positive afl edede virkning, at man er 

begyndt at sætte fokus på andre værdier end 

netop de økonomiske, og det vil jeg også 

gøre lidt her til dimissionsfesten. 

Inden jeg imidlertid når hertil, kan jeg ikke 

lade være med at pege på et forhold, der om 

ikke rystede mig, så alligevel fi k mig til at 

spærre øjnene op, da jeg hørte, at de lærde 

nu er nået frem til, at ”Hovedpersonerne i 

H.C. Andersens Eventyr er dårlige forbilleder 

for børn”. Der var i Berlingske tidende 

en guddommelig tegning, hvor man ser en 

anklaget stå foran dommersædet, og hvor 

dommeren siger ”Hvad har du at sige til dit 

forsvar”? Svaret lød ”Jeg læste H.C. Andersen 

som barn”. 

Når nu jeg er ved tegninger i Berlingske tidende 

kan jeg ikke lade være med at nævne, 

at tegneren Jens Hage, der er student fra 

Herlufsholm fra 1967 i Berlingeren havde 

en tegning med tilhørende tekst med baggrund 

i, at statistikken har vist, at dansk 

gymnasie ungdom har europarekord i fest 

og druk (jeg skal udtrykkeligt bemærke, 

at Herlufsholm under ingen omstændigheder 

på noget punkt bidrager til denne 

europarekord). 

I tegningen ser man ved det grønne eksamensbord, 

som I netop har siddet ved, 

en kvindelig eksaminand, og en censor og 

lærer, hvor læreren siger ”Ja, det er rigtigt, at 

Christian den IV både horede og drak – men 

nej – han går desværre ikke her på skolen”. 

I ved naturligvis, at Christian den IV’s far 

var Frederik den II, der udnævnte Herluf 

trolle til rigets admiral. 

En eller anden klog har sagt, og jeg ved ikke 

hvem ”Knowledge can be learend. Wisdom 

has to be lived”. 

I har fået megen viden her på skolen, og I 

har, uanset om I er dagelever eller kostele- 

Ian Witt og Bent Bille Brahe Selby delte 

Det Meyerske Eksamenslegat fordi de begge i 

henholdsvis IB og gymnasiet havde opnået de 

højeste eksamensgennemsnit. 

ver fået megen visdom alene gennem den 

erfaring, som et nært samvær på en kostskole 

af Herlufsholms karakter giver Jer, 

hvor man nærmest pr. defi nition tvinges til 

at forholde sig til begreber som respekt og 

hensynsfuldhed som væsentlige parametre 

for en daglig menneskelig adfærd. 

Jeg vil imidlertid gerne her i dag give Jer 

4 råd med på vejen med henblik på Jeres 

ageren i Jeres voksenliv. 

Digterpræsten Johannes Møllehave blev for 

nogle år siden i et interview spurgt, hvad 

der var vigtigst at opnå her i livet. 

Hertil svarede han: ”At blive dannet, ingen 

tvivl om det. Det at være menneske går jo 

ud på at blive dannet. Dannet af erfaringer, 

dannet af rejser, dannet af modsætninger 

og dannet af møde med andre mennesker. 

Forfatteren Goldschmidt fortæller det meget 

præcist, når han siger: Dannelse er ikke et 

spørgsmål om at gå på universitetet eller læse 

store bøger. Det er ikke et spørgsmål om noget 

intellektuelt. Det handler om at have evnen 

til den udvidede form for opmærksomhed”. 

Hvad ligger der så i at være i besiddelse 

af den udvidede form for opmærksomhed. 

Har man at gøre med en psykisk syg eller en 

født kværulant, ja så kan man rejse spørgsmålet 

om, hvor tålmodig man skal være. 

Med citatet siger Johannes Møllehave, at 

D i m i s s i o n e n 2 0 0 9 

vi her ikke alene skal være opmærksomme 

men vi skal udvise den udvidede form for 

opmærksomhed og lytte ekstra efter. 

Herefter går jeg over i en anden boldgade. 

Den store amerikanske general Normann 

Schwarzkopf, der i 1991 smed Irakerne ud 

af det besatte Kuwait, har sagt ”When in 

charge take command”. 

I kommer med sikkerhed til på et eller andet 

tidspunkt at påtage Jer et ansvar, om 

ikke andet så et ansvar for Jer selv. Det er 

her vigtigt, at I i givende sammenhænge er i 

stand til at udvise beslutsomhed, lederskab 

og at I er i stand til indenfor en snæver 

tidsramme at træff e afgørelser, og altså ikke 

væve alt for meget. 

Jeg blev som yngre advokat af mine gode 

venner kaldt for advokat for og imod. 

Jeg tror ikke det var lige venligt ment, men 

jeg har altid været meget glad for den betegnelse. 

Man skal efter min opfattelse altid 

gøre sig sine for og imod overvejelser, men 

det er ligeså bydende nødvendigt, at man, 

når man har gjort sig disse overvejelser, er i 

stand til at træff e en relativ hurtig afgørelse 

og i den forbindelse udvise handlekraft, 

lederskab og beslutsomhed. 

Det tredje jeg vil sige til Jer: ”Døm ikke i 

vrede, fordi vreden går over, men dommen 

står ved magt”. 


D i m i s s i o n e n 2 0 0 9 

Rektor overrækker en boggave til Amalie 

Elizabeth Th une Andersen. 

En af mailens forbandelser er, at man sommetider 

får en mail, hvis indhold gør en 

vred. Sender man en svarmail med det 

samme, så vil man med sikkerhed 2 dage 

efter sige: ”Den skulle jeg aldrig have sendt”. 

2 dage efter vil man med sikkerhed have 

svaret tilbage på en helt anden nuanceret 

måde, og med sikkerhed i et væsentligt 

mere elegant og nuanceret sprog. 

Mit sidste og 4. budskab er et lidt specielt 

budskab til Jer, som jeg har glædet mig 

overordentlig meget til at komme med, 

idet jeg nu vil optræde for Jer. 

Jeg har ikke optrådt her på skolen, siden jeg 

optrådte som Kejserinde Julia i skolekomedien 

i 1966, altså for 43 år siden, hvor min 

klasse var den sidste rene drengeklasse, og 

det var derfor drenge, der optrådte i kvindelige 

roller. 


Min rolle var som nævnt Kejserinde Julia i 

Frederik Dürrenmaths Romulus den store. 

Min barm bestod af foldboldsstrømper, der 

hele tiden faldt lidt ned, så der var tale om 

– om man så kan sige en lidt lavt hængende 

C-skål. 

Efter skolekomedien skulle man gå en indtogsmarch 

med den pige, man nu havde 

inviteret. Jeg havde inviteret en fantastisk 

fl ot pige med, Pia hed hun og blev senere 

model. 

Da vi gik indtogsmarch og for mit vedkommende 

i kvindelige gevandter, hørte 

jeg nogle af forældrene sige ”Gud hvor han 

ligner sin mor”. 

Som i hvert fald i egne øjne værende en 

potentiel he-man var det ikke lige den 

bemærkning, jeg var allermest glad for at 

høre. 

Friedrich Bernstorff var ved skoleårets start blevet tildelt Ellipsen og fi k den i 

forbindelse med dimissionen ombyttet med et par manchetknapper. 

Jeg vil nu som det 4. budskab optræde med 

at læse en fabel op af la Fontaine, som er 

gendigtet af Johannes Møllehave. 

Det ender galt med verdens riger, 

hvis ikke no’e i verden viger, 

hvis hver kun holder på sin ret. 

to geder mødtes på et bræt. 

Forbi ku ingen af dem komme, 

da ingen af dem veg en tomme, 

og derfor kom de op og slås 

på brættet over bjergets fos. 

Da begge havde horn i panden, 

så stangede de straks hinanden. 

Så kæmpede de ged mod ged, 

og så faldt begge geder ned. 

Det fi k de altså ud af trodsen: 

De drukned begge to i fossen. 

Og de faldt begge ned deri, 

og ingen af dem slap forbi. 

Vi kæmper tit som disse geder 

om ret og magt og herligheder, 

du laver ganske samme fejl 

hver gang, du viser dig for stejl, 

og derfor bør du lige vide, 

at man kan også gå til side. 

Hvis én vil gi en anden ret, 

kan begge gå på samme bræt. 

Altså mine budskaber er: 

· udvis den udvidede form for opmærksomhed. 

· udvis handlekraft. 

· Send aldrig mails i vrede. 

· Og vær aldrig stejle. 

· Man må gerne stå fast, hvis det er rigtigt 

at stå fast. Men man må ikke stå fast, 

bare for at stå fast. 

Og med de ord sluttede Christian de Jonquières 

den mere personlige del af sin tale og 

gik derefter over til at tale om det glimrende 

samarbejde mellem Herlovianersamfundet 

og skolen, og inviterede årets studenter til et 

arrangement i Herlovianersamfundet som optakt 

til et forhåbentlig livslangt medlemskab. 

De her bragte billeder viser kun en del af 

legat- og prismodtagerne; en fuldstændig 

oversigt over tildelte legater og præmier vil 

blive bragt i skolens årsskrift.

Åbent hus med 

stor succes 

Omkring 700 mennesker besøgte lørdag d. 19. september 

Herlufsholm skole i det smukkeste septembervejr. 

Der var besøgende langvejs fra og besøgende, 

som boede tæt på, men aldrig havde været indenfor, 

mens andre gæster genså skolen efter års fravær. 

Herlufsholm Skole slog dørene op for besøg på skolen 

på en (næsten) helt almindelig undervisningsdag. 

Mellem kl. 11 og 13 kunne alle gå frit rundt på 

skolen og indsnuse stemningen gennem de åbne 

døre til undervisningslokalerne. Derudover var der 

oprettet særlige besøgssteder bl.a. i skolens gamle 

spisesal, festsalen og skolens ældste og nyeste elevgård. 

Derudover var der åbent til en række af skolens 

Å b e n t h u s 

særlige samlinger, og alle steder tog elever og lærere 

imod de besøgende og fortalte om skolen. 

Spørgelysten var stor og interesserne var mange, lige 

fra skolens historie og kulturarv, til livet på skolen i 

dag, fritidsprogrammet og undervisningen. under 

rundturen benyttede mange sig af muligheden for at 

købe en kop kaff e og en kage i cafeen, som i dagens 

anledning blev bestyret af skolens SOSbørneby 

gruppe. Der var en rigtig god 

stemning på skolen hele dagen og 

de besøgende fi k et godt indblik i 

livet på Herlufsholm Skole. 

lOuISE HEIBERG luND 


F u g l e s k y d n i n g e n 2 0 0 9 

Fugleskydningen 2009 

Fugleskydningen var igen i år en kærkommen lejlighed til at være sammen. 

3.G og tillidshverv har været tidligt på benene for at gøre alt klar, 

fra spisesalene lyder tonerne til ”Sol er oppe” og så samles vi i Skolebygningen 

for at stille op til procession. 

Også udenfor er der trængsel langs vejen, hvor forældre, familie og 

gamle elever venter. 

Mange har måttet stå tidligt op for at nå frem, og valget af forældrerepræsentanter 

i alle klasser har igennem de sidste år været med til at skabe 

samling fra morgenstunden og en festlig optakt til dagen. I spidsen går 

den 206. regerings statsminister med sit røde skærf tynget af endnu et 

sølvskjold med navnet på sidste års fuglekonge. Det er efterhånden en 

lang tradition – og en lang procession, selvom vi går tre-og-tre, men det 

må gerne tage tid at hente fuglene hos Heis og slutte kreds neden for Forstanderens 

balkon: ”Den store herlovianske fugleskydning længe leve!” 

Efter ”Fugleskydningsmarchen” rejses pælene og skydningen begynder. 

Pilene rammer eller de fortsætter op mod himlen, hvor solen også vil 


være med og kæmper en brav kamp mod de drivende skyer. Det bemærkes 

af alle, der oplevede sidste års uforsonlige vejrlig – og derfor får 

vejret mere goodwill, end det egentlig fortjener, men det holder tørt, 

og Nyhave bliver rammen om nysgerrige og glade gensyn med gamle 

kammerater og elever, man ikke har set længe, og på den måde er det 

hele nyt, ikke mindst for de mange nye disciple og deres forældre, der i 

dag får lejlighed til at se, hvordan det går og hilse på de nye kammerater. 

De vil helst ikke ned, de fugle, men lille Fugl falder omsider af pinden, 

og endelig dratter også Store Fugl ned fra sin pæl – vingeskudt 

og hjulpet godt på vej af skolens tømrer, men det tænker fuglekongen 

ikke på, og han véd åbenbart heller ikke, at fuglekonger bliver våde. 

Med et koncentreret skud har han vippet den sidste rest af fuglen ned 

fra pælen og udbryder et ”Yes!” 

– kun langsomt og for sent går det op for ham, hvad de er ude på, og 

han stikker i løb … 

NIElS CHRIStIAN KOEFOED

F u g l e s k y d n i n g e n 2 0 0 9 


G Æ s t e p r o f e s s o r a t e t 

Matematiske strukturer og ikke 

mindst Fibonacci var blandt 

emnet for John Donaldsons 

forelæsninger. 

Gæsteprofessoratet 

I foråret 2009 havde skolen besøg af professor 

i matematik, John Donaldson i to enkelt-uger, 

og i efteråret vendte John Donaldson tilbage i 

en sammenhængende 14-dages periode. 

I løbet af de fi re uger fi k både elever og lærere i 

gymnasiet og IB stor inspiration fra John Donaldson. 

Foruden ønsket om generelt at styrke 

interessen for matematik på skolen så var årsagen 

til besøget af en gæsteprofessor især at give 


de dygtigste elever et godt tilbud. Således var 

der til lejligheden sammensat et hold ”Special 

students” af særligt interesserede og talentfulde 

elever, og de blev udfordret inden for emner 

som matematisk modellering og talteori. 

I en fællestime fortalte John Donaldson om 

matematik som fag og interesseområde, samt 

om hvad det er, der har drevet historiens største 

matematikere frem. 

Skolens matematiklærere sagde farvel til professor Donaldson i festsalen. Selv uden 

matematisk kunnen vil man kunne regne sig frem til den korrekte kønsfordeling. 

Nu er det første af en forhåbentlig lang række 

af gæsteprofessorater afviklet på bedste vis. Efter 

at kendis-eff ekten havde lagt sig, oplevede 

både elever og lærere John Donaldson som en 

spændende og engageret forelæser. Med til tider 

helt enkle matematiske midler formåede han 

at afsløre smukke mønstre og sammenhænge i 

den verden, som omgiver os. 

Klip fra John Donaldsons faglige karriere: 

1963: Kandidat i matematik og 

fysik fra University of Edinburgh; 

senere ph.d-grad fra 

University of Tasmania. 

1967-2003: Professor samt institutleder og 

dekan for det naturvidenskabelige 

fakultet ved University 

of Tasmania. Professor 

i anvendt matematik ved 

Advanced Institute of Science 

and Technology i Sydkorea. 

Fra 2004: Gæsteprofessor ved Aarhus 

Universitet, og 2006 ved 

Københavns Universitet. 

John Dalgleish Donaldson er 68 år.

Alumniforedrag om klimaløsninger 

COOl GlOBES 

G Æ s t e p r o f e s s o r a t e t 

En veloplagt Th omas Harttung holdt søndag 

d. 8. november foredrag for både nu- 

værende og tidligere elever om konkrete 

løsninger på klimaudfordringen. Th omas 

Harttung er elev fra skolen fra ´79, medstifter 

af Aarstiderne (’99) og senest stifter 

af GreenCarbon (’07) og BlackCarbon 

(’08) og blev i år kåret som ”Hero of the 

Environment” af time Magazine. I sit foredrag 

fortalte han, hvordan bio-landbrug 

og brugen af bio-char kan være med til at 

dæmme op for CO2-udslippet og hvordan 

han selv arbejder med disse løsninger. Det 

klare budskab var, at klimaudfordringerne 

er komplicerede, men ikke umulige at gøre 

noget ved. Det var et spændende og optimistisk 

foredrag og spørgelysten var også 

efterfølgende stor. 

Skolen afholder to gange årligt et foredrag 

med en tidligere elev, som både nuværende 

og tidligere elever bliver inviteret til. Næste 

foredrag bliver til april. 

lOuISE HEIBERG luND 

Herlufsholm Skole blev i oktober inviteret til at give vores bud på løsning af klodens 

klimaproblemer i form af en cool globe, http://www.coolglobes.dk. lektor Ann 

Hansen greb idéen og formidlede kontakten. 

Holdet bag Herlufsholm Cool Globe er: 

Charlotte urup Stoltenberg (2.a), Kathrine Enné Jensen (2.a), Sandra Cecilie Fugl 

Kronmann (2.a), Martin Steen Andersen (1.x), Cecilie Jansen (1.x) og Katrine Vesti 

Skaarup (1.x). Billedkunstlærer lektor trine Bie-Olsen. 

tusinde tak til Patrick Ålkjær Skifter (3.v) for den fl ammende skrift og lektor i fysik 

og matematik Th omas tauris for hjælp til diverse klimateorier om solens indfl ydelse 

på jordens klima. Også tak til drengene på øst der lagde køkken til arbejdet! 

tRINE BIE-OlSEN 

Solar impact! 

We hope the strong colours of this mini globe will encourage you to include as many 

aspects as possible in order to fi nd solutions to the climate problems facing our Globe. 

Let’s think both reduction of CO2-emissions as well as investigating the Sun’s impact on 

our climate! Th e red and golden colours refl ect a warm heart representing life on Earth. 


F I K - F A K - d a g 2 0 0 9 

FIK-FAK-dag 2009 

Sidste år kunne vi have fejret 10 års jubilæum 

med den FIK-FAK-dag, hvor vi blandede 

alle skolens elever på et antal hold og 

lod dem gå rundt til forskellige poster; men 

to ting gjorde, at vi synes tiden var inde til 

et nyt koncept for Fik-Fak-dagen: dels har 

vi efterhånden så mange elever, at det var 

blevet til rigtig mange hold og derfor også 

rigtig mange opgaver – genbrug er godt; 

men ikke altid lige morsomt… 

Det andet aspekt var, at vi synes vi oplevede 

for mange hold, der gik i opløsning i løbet 

af dagen – og nogle gange efterlod især de 

allermindste elever lidt alene. 

Derfor begyndte vi at lege lidt med tanken 

om at gøre dagen til en klassedag, hvor 

den enkelte klasse arbejder sammen hele 

dagen, og dermed (især for de nye klasser) 

får mulighed for at lære hinanden bedre 

at kende – samt forhåbentlig får en god & 

positiv oplevelse sammen. Der er tilknyttet 

1-2 lærere på hver klasse, og det er disse 

læreres opgave at få klasse-samarbejdet til at 

fungere, så alle elever føler, at de er en aktiv 

og uundværlig del af helheden. 

Grundlæggende ide: udgangspunktet er, at 


hver klasse har en fast base i Nyhave. Basen 

er (rent fysisk) et bord med bænke, men 

meningen er, at det kommer til ligne en 

hyggelig skovtur. 

Fra basen går klasserne så ud til de forskellige 

opgaver efter en nøje og meget stramt 

struktureret tidsplan (det var en matematisk 

pusleopgave, at få det til at gå op…) – og i 

løbet af dagen mødes forskellige klasser på 

deres vej rundt til stafetter, kaste-øvelser, 

gætte-lege osv. 

I løbet af dagen skal hver klasse også digte 

et vers til en ”skolesang”, der afsynges som 

indledning på aftenens fi k-fak-bal. 

SuSANNE GEISlER OG ANNE-MARIE PlESS

’Hej, har du lyst til at støtte 

Dansk Røde Kors?’ 

Sådan lød det fra de ca. 130 Herlovianere, 

som var mødt op søndag den 4. 

oktober for at samle ind til verdens konfl 

iktramte områder. 

Ikke nok med at skolens elever tilsammen 

fi k samlet over 21.000 kr. til Dansk 

Røde Kors, så blev skolen også nummer 

3 i Skolestafetten, som var en konkurrence 

om hvilket gymnasium i Danmark 

der kunne stille med fl est indsamlere. 

Rigtig fl otte resultater. 

Signe Leth og Elizabeth Schnor 

på vej ud med raslebøssen. 

D a n s k R Ø d e K o r s 

’Hej, har du lyst til at støtte Dansk Flygtningehjælp?’ 

Søndag den 8. november 2009 samlede 

Herlufsholm ind til Dansk Flygtningehjælp. 

Vi stillede med imponerende 109 friske indsamlere, 

og der var stor opbakning fra ledelsens 

side af, da selveste Jørgen Hvidtfeldt 

mødte op og gik en rute. 

Stop press! 

Skolens elever vandt i forbindelse med indsam- 

lingen en udskrevet konkurrence ved at stille 

med det største antal deltagere i forhold til 

skolens størrelse. Nærmere om denne præmie 

i næste udgave af Kontakt. 

Indsamlingen den. 4. oktober var den første 

af sin slags, da den var arrangeret af en 

gruppe elever. Denne gruppe bestående af 6 

elever fra 2. og 3. g/IB danner sammen med 

andre unge frivillige ungdommens Røde 

Kors Næstved, hvor der arbejdes for sårbare 

børn og unge. 

SIGNE lEtH, 3 IB 

Herlufsholm skole indsamlede i alt 29 

859,75 kr. og 20 euro, altså rundede vi lige 

de 30 000 kr. På landsplan blev der givet 

14,5 millioner, og pengene går til verdens 

fl ygtningekvinder og giver dem mulighed 

for at købe husdyr, starte en lille forretning 

eller købe landbrugsredskaber til at dyrke 

jorden. 

Det var Service-søjlen i Round Square der 

organiserede indsamlingen på Herlufsholm, 

med Stefanie Petersen 2IB, Anne-Marie 

lundgaard 2V og Josephine Boesen 2IB 

i spidsen, godt hjulpet af Susanne Geisler. 

Service-søjlen er utroligt stolte og glade for 

den store deltagelse som Herlufsholm viste, 

og håber at kunne få lige så mange deltagere 

til fremtidige projekter. 

JOSEPHINE BOESEN 

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9 1 5

G a l a p a g o s 

GAlAPAGOS 

Det tog ikke mange sekunder for min kone 

og mig at fi nde ud af, at vi skulle til Galapagos 

på efteruddannelseskursus i dette 

efterår. Det var kun 12 dage med hovedvægten 

på Galapagos og ellers en enkelt dag 

i quito og en enkelt dag i Mindo tågeregnskov 

NV for quito, men det føltes selvfølgelig 

meget længere, idet intense oplevelser 

ligesom forlænger tiden. I 1½ år havde vi 

gået og glædet os til at komme af sted til 

dette Mekka for en biolog - og så oven i 

købet i det internationale Darwin-år. Da vi 


endelig stod på dækket af Coral II, en lækker 

motorbåd med plads til alle 20 biologer, 

måtte vi knibe os selv i armen for at tro, at 

det var sandt. 

Det var endnu bedre end forventet! 

Og hvad skal jeg så fremhæve? Der var hele 

tiden interessante forhold at studere, både 

forhold, som jeg vidste om i forvejen – meget 

af det mere kendte har jeg jo undervist 

i gennem årene, og forhold, som jeg ikke 

anede noget om. 

øerne ligger stort set på Ækvator og er vulkanske. 

Den vestligste ø, Fernandina, er én 

stor vulkan, der ligger over et ”hotspot”, 

hvor lava/magma vælter op fra dybet, lige 

dér hvor to kontinentalplader bevæger sig 

bort fra hinanden. Der har været meget seismisk 

aktivitet for nyligt, så man antager, at 

et stort udbrud er nært forestående. Den 

næste ø mod øst er den store Isabela med 

fem aktive vulkaner. øen er lidt ældre end 

Fernandina, idet øerne dannes i vest og bevæger 

sig mod øst som på et transportbånd. 

De resterende øer har ikke aktive vulkaner, 

og den østligste, San Christobal, er den mest 

nedslidte og vil formentlig i løbet af nogle 

millioner år forsvinde helt i havet. 

Vi havde syv nætter på Coral II, hvilket var 

den længste tur med det krydstogtfi rma, 

men så kom vi også på de fl este øer i østvestlig 

retning og kunne studere ændringerne 

i de geologiske og biologiske forhold. 

øerne er meget forskellige. Når vi sejlede 

i land med Zodiaken (gummibåden), var 

det ofte en våd landing, hvor vi skulle vade 

ind til kysten. Stranden kunne være af 

meget forskellig beskaff enhed. Nogle var 

gullig-hvide af det fi neste sand. Andre var 

rød-sorte på grund af et stort jernindhold,

hvilket i forbindelse med ilt og vand giver 

rust. Atter andre var grøn-sorte på grund af 

blandingen af forskelligfarvede peridoter. 

Peridot er en halvædelsten, som er et magnesium-jern-silikat. 

Den smukkeste udgave 

er den grønne, der også kaldes olivin. 

Der er meget strenge restriktioner for at færdes 

på øerne. Man må hverken spise, ryge 

eller forrette sin nødtørft i land. De længste 

ture er derfor på godt tre timer! Man må 

kun vandre på de få korte stier og kun i 

selskab med en guide. Blot få turister får lov 

til at komme i land på én gang. Når man 

kommer ombord på båden igen, er det første 

man gør at få skyllet skoene for sand, idet 

nationalparkbestemmelserne siger, at sand 

ikke må transporteres fra den ene ø til den 

anden på grund af faren for forurening af 

små organismer, som kan følge med sandet. 

Og det er jo forståelig nok, idet Galapagos 

nemt kunne blive et ødelagt paradis som så 

mange andre steder på jorden, hvor mennesker 

færdes. Et mere synligt problem af 

den slags er indførte/indslæbte geder, rotter, 

katte, myrer og svin, som man dog nu gør 

alt for at udrydde. Dette er endnu kun lykkedes 

på få af øerne. 

Selvfølgelig har jeg i disse digitale tider taget 

en ”million” billeder af de forskellige dyr. 

Det er fantastisk så ligeglade, de er med 

mennesker. Der er en grænse på to meter, 

man skal holde, i hvert fald til de større 

dyr, som f.eks. søløverne, men det kan 

være svært. Man kan nemt komme til 

at træde på en havleguan, som mange 

”Th e natural history of these islands is eminently 

curious, and well deserves attention”. 

Charles Darwin: Th e Voyage of the Beagle 

steder har en farve meget lig lavaklippen. 

landleguanen er noget nemmere at opdage, 

idet den er mere eller mindre gul. ude i havet 

er det ved snorkling også nemt at komme 

til at strejfe en søløve eller en af de store 

havskildpadder. 

Selvfølgelig havde jeg set frem til at studere 

Darwins fi nker. Det viste sig at være noget 

af en opgave. Mange af dem er meget lig 

hinanden. Hen imod slutningen af turen 

synes jeg dog at have fået fod på de mest 

almindelige, men det at skulle bedømme 

næbstørrelse og -udformning, selv om fuglene 

er forholdsvis tamme, er faktisk en van- 


skelig sag. I øvrigt kom vi kun ét sted op i 

højden på en ø, hvorfor vi gik glip af fl ere 

af de 13 arter. For eksempel fi k jeg ikke set 

den berømte spættefi nke, som er en af de få 

fugle i verden, der kan anvende et redskab. 

Det er den, som med en kaktustorn kan 

fi ske larver ud af sprækker i træerne. 

De fremherskende vinde kommer fra syd, 

hvilket betyder, at de højere øer er grønne og 

frodige på sydsiden, selv i tørkeperioden. Vores 

besøg var i slutningen af tørken/starten af 

regntiden, så de fl este steder, vi kom i land, var 

det endog meget tørt. undtagelsen var et besøg 

på hovedøen Santa Cruz, hvor et område et 

stykke oppe på sydsiden af vulkanen var meget 

frodigt og husede vilde elefantskildpadder. 

Hvor er de store! Man 

mener, at skildpadder af mere 

normal størrelse har fl ydt (en 

stor del af det indre af en skildpadde 

er fedt) fra Sydamerika med 

havstrømmen og derefter spredt 

sig til de forskellige øer, hvor 

de har vokset sig større. 



Skjoldene fra de forskellige øer har udviklet sig 

i forskellig retning, afhængig af hvad skildpadden 

skulle spise. Hvis dyret f.eks. i høj grad 

skulle ernære sig af plantedele, som var oppe 

i luften, har det favoriseret de individer, som 

har opadbøjet skjold ved halsen, således at de 

havde nemmere ved at overleve og dermed få 

unger, som lignede dem. 

trods øernes isolerede beliggenhed, er der et 

rigt liv ikke bare i havet, men også på land. 

Mange havfugle yngler i kolonier: brun pelikan, 

waved albatros, Galapagos skråpe, Gala- 


pagos stormsvale, to arter fregatfugle, blåfodet 

sule, Nasca sule, rødfodet sule, svalehale 

måge og alm. noddy (en terneart). Desuden 

ser man forskellige hejrearter, fl amingoer, 

nordamerikanske vintergæster i form af forskellige 

vadefugle, bla. store fl okke af svømmesnepper. 

Endelig skal selvfølgelig nævnes to fugle, 

som ikke kan fl yve, nemlig verdens største 

skarv og Galapagos pingvinen. Disse 

to arter er sjældne og truede, og da de er 

afhængige af den kolde havstrøm fra syd, 

som betinger et rigt liv i havet, er de især 

truede i de såkaldte El Niño-år, hvor strømforholdene 

i hele det tropiske Stillehav nærmest 

bliver vendt om, så at temperaturen i 

havet stiger lidt, hvilket betyder et forringet 

fødegrundlag for mange dyr. Især skarven 

og pingvinen er udsatte, idet de jo ikke kan 

fl yve andre steder hen. 

Den eneste rovfugl, som yngler, er Galapagosmusvågen, 

en nær slægtning af vores 

hjemlige musvåge. Endelig er der en dueart 

og forskellige småfugle, bl.a. fi re arter af 

morsomme spottedrosler. Alt i alt er det et 

paradis for en ornitolog, ikke så meget på 

grund af artsrigdommen, der er mange fl ere 

arter i selve Ecuador, men fordi mange af arterne 

er endemiske (fi ndes kun dér), og fordi 

det er en storslået oplevelse at være helt tæt 

på store albatrosunger, dansende blåfodede 

suler, smukke fregatfugle og meget mere. 

Botanisk set er øerne også interessante med 

adskillige endemiske arter. Også danske 

botanikere har ydet en stor indsats for at 

kortlægge og bestemme arter og udrede deres 

økologi. I sidste omgang har Galathea 

3-ekspeditionen besøgt øerne i marts 2007 

for at studere udviklingen af vegetationen på 

Galapagos og sammenligne den med vegetationen 

på en ø tæt ved Sydamerikas kyst.

Da Darwin i 1839 besøgte Galapagos, var 

han kun i land på fi re af de tretten større 

øer, og selv om øernes kommandant nærmest 

skar det ud i pap for ham, at dyrene 

på de forskellige øer var meget forskellige, 

gik det først op for ham hjemme i london 

- bl.a. på grund af andre forskeres undren 

over, hvad han havde indsamlet - at hans 

materiale kunne anvendes til at opstille en 

hypotese om at arterne har udviklet sig. I 

sidste ende førte det til udgivelsen af ”Arternes 

Oprindelse”, som må siges at være et 

af naturvidenskabens hovedværker. Allerede 

dengang skabte bogen stor furore, fordi kirken 

selvfølgelig var imod, idet bogen efter 

deres mening nedgjorde Bibelens beretning, 

om at skabelsen af liv havde foregået på 7 

dage. Denne såkaldte kreationisme eksisterer 

stadigvæk i dag i bedste velgående bl.a. i dele 

af uSA’s bibelbælte. Darwins evolutionsteori 

om den naturlige udvælgelse af de bedst egnede 

individer, som har størst mulighed for 

at få afkom, der kan overleve, er bredt accepteret 

i dag bl.a. på grund af kendskabet 

til genetik. Evolutionens hastighed er dog 

fortsat til debat, især fordi et engelsk forskerpar, 

som har studeret Darwins fi nkers 

næb gennem 30 år på en af de små øer, har 

påvist en betydelig variation i næbtykkelsen 

hos samme art afhængig af, om det er El 

Niño-år eller ej. 

Da fl yvemaskinen lettede fra Galapagos 

igen var jeg tung i hovedet, ikke bare fordi 

jeg vidste, at jeg skulle hjem og straks efter 

ankomsten starte en skoledag på fem timer 

med 7 timers jetlag, men så sandelig også på 

grund af alle disse ufordøjede, men uvurderlige 

oplevelser, som gør, at jeg i undervisningen 

med en hel anden vægt og gnist 

kan udtale mig – jeg har jo selv oplevet det! 

tak til skolen for at have støttet denne tur. 

MOGENS HAll 



V i s i o n e n 

Visionen og det videre arbejde – e 

Der kan være god grund til at prøve at få 

et samlet overblik over det visionsarbejde 

(Herlufsholm Skole vil være en dansk skole 

i verdensklasse), som blev iværksat sidste år 

og de initiativer, det har medført. 

udgangspunktet kan passende være nedenstående 

citater fra Missionen: 

• Herlufsholm Skole sikrer betingelserne 

for, at eleverne kan udnytte deres evner 

optimalt med gode faglige, fysiske og 

menneskelige resultater til følge.. 

• Herlufsholm Skole er globalt orienteret.. 

I sammenhæng med de to citerede punkter 

fra Missionen blev der udarbejdet et scenarie 

for tiden frem mod 2015, der bygger på 

to aspekter: 

1. Forfi nelsesaspektet 

2. Globaliseringsaspektet 

Det hedder i scenariet (Herlufsholm år 

2015). 

Forfi nelsesaspektet bygger på den antagelse, 

at Herlufsholm ”kører godt”, men har behov 

for forfi nelse/forbedring for at nå verdensklassen. 

Derudover bygger det på antagelserne om, 

at der også fremover vil være stærkt fokus 

Elever i IB biology i færd med at dissekere et oksehjerte. 


på uddannelse, at den generelle udvikling 

i ungdomsårgangenes størrelse er uden væsentlig 

direkte betydning for Herlufsholm, 

og at forældreinteressen og ønsket fra forældrene 

side om at blive en aktiv del af skolens 

udvikling vil være stigende. 

Globaliseringsaspektet bygger på antagelserne 

om, at der også fremover vil være 

stærkt fokus på uddannelse, at endnu fl ere 

danskere i fremtiden vil arbejde i udlandet, 

at udviklingen i fj ernundervisning ikke får 

betydning for søgningen, og at den økonomiske 

vækst på lidt længere sigt igen vil 

stige globalt, således at privatøkonomien vil 

tillade ikke mindst danskere med indtægt i 

udlandet at søge Herlufsholm. 

Når det gælder værdierne, spiller de to 

aspekter godt sammen. Begge vil harmonere 

med og fremme værdier som engagement, 

kreativitet og ansvarlighed. Derudover vil 

globaliserings aspektet harmonere med og 

fremme værdier som åbenhed og tolerance, 

men også en værdi som opdragelse vil der 

skulle fokuseres yderligere på med et stort 

og måske endnu større kontingent danske 

elever fra udlandet, hvor den løbende personlige 

forældrekontakt i sagens natur vil 

være svagere. 

På baggrund af scenariet blev der udarbejdet 

en Strategisk plan for perioden 2009-2015, 

hvor der sættes mål op inden for områderne 

• undervisning 

• Kostskole 

• Det fysiske miljø 

• Det internationale udsyn 

• ledelse 

Nogle af målene gengives nedenfor: 

Undervisning: 

• at ansætte, udvikle og fastholde de bedste 

– undervisere og andre medarbejdere – i 

en situation med stigende efterspørgsel 

og konkurrence 

• at fastholde opmærksomheden på hver 

enkelt elev med henblik på at optimere 

elevens udbytte 

• at skabe et uddannelsestilbud, der både 

sikrer det generelt høje niveau og giver 

udfordringer til alle 

• at skabe et fritidsprogram, der spiller 

sammen med undervisningen og som 

sikrer sammenhængen i elevernes udvikling 

til hele, engagerede mennesker 

• at udvikle særlige metoder til at sikre 

en optimal overgang fra grundskole til 

gymnasium og i forbindelse hermed at 

udvikle en særlig international linje fra 

det 8.-10. undervisningsår som forberedelse 

til IB 

• at sikre en forståelse for og implementering 

af skolens værdier. 

Det fysiske miljø: 

• at skabe de fysiske muligheder for, at uddannelsen 

af såvel elever som undervisere 

opleves som en helhed: et sted hvor der 

ikke kun foregår undervisning, men hvor 

der også er muligheder for individuelt 

selvstændigt arbejde eller selvstændigt 

arbejde i mindre eller større grupper 

• at videreudvikle en række af de mere 

servicebetonede bygninger 

• at alle undervisningslokaler og andre 

undervisningsområder er udstyret med 

de nødvendige faciliteter, såvel inden for 

It-området som med hensyn til relevant 

faglitteratur 

• at Herlufsholm bliver et campusområde 

dækket af trådløst netværk

t første overblik 

Det internationale aspekt: 

• at udvikle og styrke samarbejdet med 

IBO, herunder at videreudvikle PreIB 

• at udvikle og implementere en international 

linje med udgangspunkt i CIEs 

program (8.-10. klassetrin) 

• at færdiggøre Herlufsholms optagelse i 

Round Square samt at implementere 

Round Squares IDEAlS 

• at etablere Sommerskoler – både i form af 

en IB-sommerskole og i form af en sommerskole 

for yngre børn. 

• at udbygge og udvikle Duke of Edinburgh 

International Award 

• at udbygge og udvikle elev- og lærerudvekslingsprogrammerne 

med udenlandske 

skoler 

• at udbygge og udvikle kontakten til universiteter 

i hele verden 

Hvor står vi så i dag - et lille års tid efter, 

vi gik i gang? 

undervisning: 

På undervisningsområdet har det centrale udviklingsarbejde 

foregået inden for rammerne 

af et såkaldt Joy-projektet, som er udarbejdet 

på skolen: 

Målet for Joy-projektet er, jf. Opgavebeskrivelse 

for arbejdsgruppen: 

1. Elever på Herlufsholm synes, det er spændende 

at studere og læse. 

2. Elever på Herlufsholm oplever, at det både 

er socialt godkendt og rigtigt at bruge kræfter 

på at lære 

3. Elever på Herlufsholm lever op til deres 

potentiale - og gerne lidt til. 

For at nå dette mål har en arbejdsgruppe 

fået til opgave at overveje og udvikle: 

• Programmer for alle elever, der via støtte til 

og fokus på den enkelte og på det positive i 

at lære noget, bidrager til, at målet nås 

• En metode/metoder til at kategorisere og 

diagnosticere der elever, der enten ikke lever 

op til målet, eller som kan risikere ikke at 

kunne leve op til målet, hvad enten sker 

med eller mod elevens vilje 

• Programmer/tilbud til ovennævnte elever, 

således at den truende (el. eksisterende) si- 

tuation kan afværges (el. udbedres). 

Og dette arbejdes der pt. med fuld kraft på 

at nå, bl.a. ved at vi ser på 

• Optagelsesproceduren: Skolestart, mentorordning, 

miljøet på kostskolen, lektieværksted, 

lal-struktur og læringsstile, gæsteprofessorprojekt 

ogWitt-projektet(den 

danskundervisning for elever fra udlandet 

der er iværksat, og som gennemføres på 

baggrund af Witts storartede donation). 

Det internationale aspekt 

Med hensyn til det internationale aspekt er 

det vigtigste at skolen er blevet fuldgyldigt 

(globalt) medlem af Round Square International, 

og rektor og lektor Ann Hansen 

samt 6 elever har i efterårsferien deltaget i 

RS verdenskongres i Indien. Opgaven bliver 

her at få integreret RS IDEAlS med skolens 

værdisæt, således at RS ikke opleves som en 

særopgave for de få, og at få etableret en plan 

for, hvordan skolen udnytter medlemskabet, 

herunder udvekslinger, optimalt. 

Skolen har også fået godkendelse fra undervisningsministeriet 

til at oprette en international 

linje i 8. og 9. klasse (undervis- 

PÅ DEK bliver en række 

IT-arbejdspladser fl ittigt 

udnyttet af eleverne. 

V i s i o n e n 

ningssprog engelsk). Det sker i regi af CIE, 

Cambridge International Education. Det 

er planen, at den engelsksprogede undervisning 

begynder med en 8. kl. august 2010, 

såfremt planerne godkendes af bestyrelsen 

til december. 

Duke of Edinburgh er ved at blive en integreret 

del af fritidstilbuddet. Senest har 10 

elever i efterårsferien været i Skotland på en 

Guld ekspeditions tur. 

Konklusion 

Det er min opfattelse, at vi er kommet godt 

i gang, og at der er en stærk sammenhæng 

mellem missionen, værdierne, scenariet, den 

strategiske plan og det praktiske arbejde - 

men det er lige så klart, at denne opfattelse 

ikke nødvendigvis deles af alle. 

• At indbyde til diskussion og kommentarer: 

Hvad går ikke, som det skal, hvad 

bygger på forkerte forudsætninger, hvor 

er der for stor afstand ml. forestillinger 

og virkelighed. Og måske ikke mindst: 

Hvad mangler i disse mange tiltag? 

KlAuS EuSEBIuS JAKOBSEN 


R o u n d S q u a r e 

ROuND SquARE INtERNAtIONAl 

co-hosted by mayo college & mayo college 

22 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 0 9

CONFERENCE 2009 

girls’ school, ajmer, india 


Det officielle konferencebillede. Bemærk Herlufsholm delegationens prominente placering. 



Jonas Emil Kring Anker-Petersen, Nikolaj Højer, rektor, Gregory Roman Friedrich-Kamp, 

Stanislav Stanchev, Hillevi Wachtmeister, Ann Hansen og Stefanie Petersen. 

Jeg glæder mig til her (set fra mit perspektiv, 

rektorstolen) at fortælle om den Round Square 

konference i Indien, hvor Herlufsholm Skole 

skulle præsentere sig selv. I de følgende bidrag 

anskues vores optagelse og deltagelse i konferencen 

fra henholdsvis lektor Ann Hansens 

(primus motor i Round Square samarbejdet) 

og Nikolaj Højers (en af de deltagende elever) 

synsvinkel. 

Allerede i juli måned lå indstillingen fra 

den europæiske region på Round Squares 

bestyrelsesbord til godkendelse. I, hvad der 

utvivlsomt er en af de hurtigste godkendelsesfaser 

i Round Squares historie, lykkedes 

det Herlufsholm Skole fra december 2008 

til juli 2009 at blive godkendt og optaget 

som det der nu hedder ”Globalt medlem”. 

Og som en konsekvens af det skulle skolen 

møde med en fuld delegation (6 elever, en 

lærer og skolens rektor) til årets verdenskonference, 

som i år i oktober skulle afholdes i 

Ajmer, i Nordindien, på en skole der hedder 

Mayo College (en drengekostskole grundlagt 

i 1876). 

Konferencen er for alle medlemsskoler og et 

meget vigtigt element i organisationens liv, 

da der her udveksles ideer, tanker og holdes 

gang i den bagvedliggende idé og struktur. 

Konferencen varer i en lille uge fra ankomst 

sent lørdag til næste uges afslutningsceremoni 


torsdag aften (i vores efterårsferie). Der er 

tale om en stor konference: Der deltager 

godt 650 personer fordelt på masser af elever, 

mange lærere, det der hedder ”Round 

Square representatives” – fra Herlufsholm 

Skole lektor Ann Hansen, rektorer og vicerektorer, 

og dertil bestyrelsesmedlemmer fra 

en del skoler. I alt var 22 lande repræsenteret 

– og der er pt. 76 medlemsskoler, og en del 

skoler, som deltog som observatører med en 

eller to deltagere. 

Som man vil kunne forstå, kræver det en 

del logistik at huse og fodre så mange mennesker 

- de allerfl este boede på campus, som 

heldigvis var stor, og som også inkluderede 

den pigekostskole, som lå lige på den anden 

side af vejen, Mayo Girl College. Altså samme 

organisation, samme skole, blot kønsopdelt. 

En mindre gruppe boede på lokale 

hoteller i afstand af små 15-20 minutters 

buskørsel fra skolen. Man havde besluttet, 

at det var rektorer, der boede væk fra skolen 

– og det var da både godt og skidt - godt 

fordi det ind imellem er godt at få lidt luft, 

men skidt fordi man måske gik glip af de 

mange spændende uformelle samtaler og 

diskussioner, der ofte fortsatte efter at det 

daglige program var sluttet. 

Og hvad er det så, der er så enestående ved 

en sådan konference? Var det overhovedet 

al det besvær værd, omkostningerne, forberedelserne, 

lange og besværlige rejser, m.m.? 

Man kunne godt frygte, at det simpelthen 

blev for stort, for overvældende, således at 

tankerne og idealerne forsvandt. Og jeg må 

sige, at jeg havde min frygt herfor, før jeg 

kom. Allerede i 1996 deltog jeg som observatør 

i en tilsvarende konference i Nairobi, 

Kenya – og allerede dér så jeg faren ved den 

store mængde af mennesker, der SKullE 

komme hinanden ved - ikke bare på det 

sociale plan. 

Min konklusion på den lille uges deltagelse 

er, at det er det hele værd - og også i den 

grad. Det kræver naturligvis, at vi som var 

med, vel at mærke kan få vores entusiasme 

til at spredes, når vi nu er kommet hjem. 

Det var helt indlysende klart, at alle der 

deltog, taler samme indholdsmæssige sprog 

(arbejdssproget var i øvrigt engelsk!). IDE- 

AlS lever i denne gruppes bevidsthed – og 

gennemsyrer alle samtaler, alle diskussioner, 

og de små konferencer inde i selve konferencen. 

Der var ingen ligegyldighed at spore 

hos eleverne, tværtimod. De tog begærligt 

organisationens formands ord til sig, for, som 

han sagde ved den allerførste samling: ”Brug 

nu denne enestående chance til at få nye venner, 

vær åben for diskussioner, kast jer ud i 

det”. Nye venskaber, naturligvis – også Ann 

Hansen og jeg selv fi k mange nye bekendte 

og venner og dermed mange nye input. 

Men det, der var det afgørende for mig var, 

at de nye tanker hos os fi k luft under vingerne, 

fi k nye og anderledes perspektiver – 

og ideer kunne samles op, og andre kunne 

vi uden tøven lade ligge. 

De elever vi havde med i delegationen, forstod 

til fulde at suge til sig – og blev meget 

anerkendte og påskønnede for deres engagement. 

Men det var også tydeligt, at vi/ 

eleverne/Herlufsholm faktisk allerede har 

disse ”IDEAlS” under huden. 

På skolen skal vi nu fi nde vores helt konkrete 

vej - det tager nogen tid endnu. Men 

en ting, som vi allerede har diskuteret, er, 

hvorledes RS bliver en integreret del af livet 

på skolen, således at det ikke bare påklistres 

uden på det liv, der allerede er her. Jeg 

tror egentlig ikke, at det bliver svært - for

vi er der allerede på en lang række områder: 

Miljø/environment, lederskab, demokrati, 

udveksling, MuN, servicearbejde – selvfølgelig 

er vi slet ikke færdige med at udvikle 

disse forhold, men vi er rigtig godt på vej. 

En mere farlig diskussion, som vi skal have 

på plads, drejer sig om, hvorvidt der er forskel 

på de værdier vi netop har identifi ceret 

for skolen i forbindelse med visisonsdebatten, 

og så de værdier, der er i Round 

Square (IDEAlS)? Hvis ja, hvilke er så de 

gældende. Det er min klare opfattelse, at der 

ikke er et reelt problem (ellers tror jeg også 

godt, at jeg kan fortælle, at jeg aldrig havde 

anvendt så megen energi og prestige for at 

vi skulle være med her). Men det kan godt 

være, at man er blevet lidt forvirret og tror 

at det hænger sammen - så derfor kan det 

være en rigtig god idé at få det præciseret. 

Det vil vi arbejde på, og da det er et bestyrelsesanliggende, 

så ligger sagen på mit bord 

til videre behandling og til præsentation til 

bestyrelsen. 

Min lidt stille frygt for, at det blev en tom 

konference, der mere kom til at lægge vægt 

på de ydre ceremonier, blev heldigvis gjort 

ganske til skamme: basarer, servicedays, adventures, 

samtaler, både formelle og måske 

mest de uformelle, det gik alt sammen op 

i en højere enhed – og gav megen inspiration. 

Men også dyb tilfredshed med det vi 

allerede kan. 

KlAuS EuSEBIuS JAKOBSEN 

Local colour. 

Frokosten blev indtaget under de udspændte solsejl. 

lead me From the Darkness of Ignorance 

to the light of Knowledge – eller hvad 

foregår der egentlig på en verdenskonference? 

Ved registrering fi k alle deltagere på konferencen 

udleveret et konferenceprogram på 20 

sider for de 6 dage vi skulle være på Mayo College. 

Med et sådant fuldt program vil det være 

umuligt at gengive alle aktiviteter – men jeg 

vil, efter bedste evne, forsøge at give et indblik 

i de mest centrale aktiviteter. 

Alt i alt deltager ca. 750 mennesker i en Round 

Square International konference, og det er rigtig 

mange mennesker. Alene det logistiske i at 

bespise og transportere så mange mennesker 

rundt i et fremmed land bevirker, at de af os 

der er født utålmodige af natur, må tillægge sig 

nogle helt uvante og mere rolige miner – og det 

passer i øvrigt godt til det 37 grader varme vejr. 

En af de ting der går en del tid med ved sådan 

en konference er ceremonierne – Informal 

Opening, Opening and Closing ceremonies. 

Hver gang var det på med det stiveste puds 

– hen på sine faste pladser – og så sidde og 

lytte engageret til mange forskellige mennesker 

– Maharajaen, Rektorer, Formanden 

for Round Square, Prince Andrew (Kong 

Konstantin er endnu ikke rask nok efter sin 

operation til at kunne deltage fysisk, men han 

havde dog sendt en video hilsen, der blev vist 

til stor glæde og begejstring). En af de ting 

der dog adskilte disse formelle ceremonier fra 

så mange andre, var niveauet af elevdeltagelse. 

Det var elever der var konferencier, der stod 


for slagets gang, der viste på plads, stod for 

underholdningen og svarede på spørgsmål. 

Den høje grad af elevdeltagelse, kombineret 

med den inspiration det er at høre om unge 

mennesker der har gjort det godt, gør at sådan 

en ceremoni bliver rigtig interessant. 

under disse ceremonier fi k eleverne også rig 

mulighed for at vise hvorledes de selv forstod 

konference temaet – lead me from the darkness 

of ignorance to the light of knowledge. 

Således var meget underholdning og alle de 

korte indlæg alle dele af et større puslespil der 

samlet skulle give alle deltagere mulighed for 

at opnå vishedens lys (!) 

Et andet element som også fylder meget sådan 

en uge, og som er meget formelt struktureret, 

er de mange keynote speakers der også alle 

fylder på i forhold til hovedtemaet. Blandt 

talerne i Indien var Aruna Roy. Aruna Roy 

er aktivist – hun er veluddannet og opvokset 

i byerne, men efter at have arbejdet med fattige 

Indere har hun valgt at fl ytte på landet 

og bo som de almindelige indere i småbyerne. 

Derfra har hun påvirket hele Indiens politik 

med sine vidtrækkende og meget stærke lov 

– Th e Peoples Right to Information Act som 

blev vedtaget i hele Indien i 2005, og som 

har sørget for at almindelige indere kan få 

oplysninger om hvorledes deres skattekroner 

bliver brugt. Aruna Roy havde sjældent godt 

fat i sine tilhørere, hun talte direkte til de unge 

mennesker i 5 kvarter uden manuskript – og 

de var engagerede! Efter en sådan keynotespeaker 

mødes man i en Baraza gruppe hvor 

2 ordstyrere har spørgsmål med, der tager 

udgangspunkt i talen – og så er det tid til at 



refl ektere og overveje de budskaber man netop 

har fået. Ordstyrerne (som også er elever) sørger 

for at alle kommer i spil – og at mange 

facetter af de aktuelle problemstillinger bliver 

drøftet. Det er deres opgave bagefter skrifl igt 

at sammenfatte elevernes holdninger – disse 

papirer vil så på ugens sidste dag blive omskrevet 

til et Conference Statement. 

Den første dag er også dagen hvor Th e Annual 

General Meeting (AGM) afholdes. Round 

Square er en Registered Charity (velgørenhedsorganisation) 

og som sådan stilles der krav 

om et årligt Annual General Meeting hvor 

Th e BOARD præsenterer medlemmerne for 

organisationens fortsatte mål, økonomi, mm. 

Det kedsommelige ved dette brydes, ved at 

de nye medlemmer i RS offi cielt optages på 

denne AGM – og i år var det som bekendt 

Herlufsholm. Herlufsholm blev præsenteret 

for det øvrige RS gennem en power point 

præsentation ”narrated” af Stanislav Stanchev. 

Efterfølgende hilste Prins Andrew hele delegationen 

velkommen i Round Square. 

En gruppe lokale dignitarer. 


Konferencen gav mange muligheder 

for at knytte nye kontakter. 

Som minimum er en af dagene på en sådan 

konference forbeholdt Service aktiviteter, men 

da det kan være en uoverkommelig stor opgave 

at sørge for reelt, meningsfyldt service arbejde 

til 750 mennesker på en dag, er arrangørerne 

nødt til at tænke alternativt. I år sendte man 

1 elev fra hver skole ud på reelle service projekter, 

hvor man var med til at bygge, vaske, 

male og på andre måde støtte den lokale, meget 

fattige befolkning i Rajasthan. Resten af 

deltagerne havde forskellige andre planlagte 

arrangementer. Round Square Reps fi k faktisk 

2 fulde kursus dage i løbet af konferencen 

hvor man internt udbød kurser i mange af de 

fokus punkter RS deler. Der var erfaringsudveksling, 

regulær undervisning og en masse 

gensidig inspiration. En af de service aktiviteter 

man vender tilbage til løbende i løbet 

af ugen er RSIS projekterne – det er service 

projekter under RS – som f.eks. det projekt en 

elev fra Herlufsholm skal deltage i, i Kenya til 

Jul, hvor eleverne skal færdiggøre et bibliotek 

på en Masai pigeskole. De projekter bliver 

præsenteret af elever, som har været på dem, 

eller af andre elever fra den pågældende skole. 

Senere på dagen mødtes både børn og voksne 

på mange forskellige steder med det formål at 

skabe kunstneriske produkter, som så kunne 

sælges for at generere en indtægt der kunne 

gives til de fattige eller benyttes til at generere 

mere indtægt til Service projekter på Mayo 

College. Det var rigtig hyggeligt at sidde og 

småsludre med elever og medarbejdere fra de 

andre skoler mens man skabte sit kunstværk, 

og på denne måde opfyldte aktiviteten rent 

faktisk Service målet om Interaction. 

På Adventure day drejer det sig om at prøve 

grænser – og om at opleve, at man kan meget 

mere end man tror. Der var 5 forskellige 

ture den dag – og mens enkelte af dem tilbød 

ganske meget ”adventure” – blandt andet en 

dag i selskab med den Indiske hær og deres 

sprængningsafdeling – var fl ere af de andre 

ture mere turistprægede. De gav muligheden 

for at snuse til lidt local colour. 

Aftenerne var et kapitel helt for sig! Der var 

som regel særskilte programmer for elever og 

voksne. Nogle af højdepunkterne var et fantastisk 

lys- og danseshow holdt af Mayo Girls 

School, en MultiCultural evening, hvor elever 

fra hver region stod for at skabe underholdning 

for de andre som repræsenterede deres egen region. 

Den Europæiske region bød fl ot og varmt 

velkommen til Danmark ved at elever fra hvert 

land sang en typisk sang fra det land – og til 

sidst stod de 6 danske elever op og sang End 

lyser Skovklosters Mure – og hele regionen 

stemte så i til sidst og sang med på det sidste 

vers! Den næstsidste aften var der arrangeret 

en Fun Fete – hvor man spiste udendørs ved 

små boder, fi k Henna tatoveringer, rideture på 

kameler, kunne købe varer og se Indisk dans og 

musik. En festlig og glad aften! Sidste aften var 

der naturligvis diskotek – uden alkohol vel at 

mærke – men det lod ikke til at genere eleverne 

der dansede på livet løs! 

Dagene begyndte alle sammen kl. 6 om morgen 

for de friske med yoga – en måde hvorpå 

man åndeligt kunne gå fra mørket til lyset – og 

sluttede ofte efter midnat for både eleverne der 

havde travlt med at tale med værelseskammerater 

fra mange andre lande – og for de voksne 

som vendte og drejede de forskellige tiltag, der 

havde været gennem dagene. Der er ingen 

tvivl om at alle 8 er vendt hjem betydeligt 

mere inspireret og parate til at fortsætte med at

integrere Round Square værdierne med vores 

egen i en tryg og atter genkendelig hverdag. 

ANN HANSEN 

tidligt lørdag aften, efter godt 30 timers rejse 

ankommer seks udmattede og døsige herlovianere 

til Mayo College. Chauff øren læsser vores 

bagage ud af sin hvide minibus, og hurtigt 

samler vi os i en taktisk sekskant med sædvanlig 

nordisk, lukket mine. Sammen begiver vi 

os mod den lettere spredte menneskemængde 

bestående af jævnaldrende studerende fra hele 

verden. Vi kender ikke et øje. ”Hvad fanden 

laver vi her?” tænker jeg. Svaret skulle vise sig 

at være fundet når ugen var omme. 

Dårligt nok havde jeg stillet mig selv det 

spørgsmål før fi re smilende australske piger 

kommer os i møde: ”Hej,hvemerI?Hvorkomm 

erIfra?VarImedpåpreconferenceturen? HvorlangtidbliverIher?”, 

lidt overvældet forsøger 

vi på vores bedste engelske at introducere os 

selv og komme deres spørgsmål i møde. Men 

før en ping-pong-dialog for alvor kommer i 

gang, bliver vi afbrudt af et par sydafrikanere, 

og i løbet af tre minutter er vor danske kiggenned-i-jorden-når-nogen-prøver-at-komme-ikontakt-med-mig-kultur 

fuldstændig forsvundet. 

Alle synes at ville møde de nyankomne 

danskere, og da jeg om aften går i seng har 

jeg lært syv navne at kende men ved at jeg har 

hilst på ti gange fl ere. Fedt! 

Det skal vise sig at der er rig mulighed for at 

møde nye mennesker. Hele tiden bliver vi elever 

blandet: I bussen, til bord, på sovesalen, 

til talerne, til diskussionstimerne, til fodboldkampe, 

ja, overalt møder vi nye mennesker. 

Og oftest er eleverne dernede sjove, åbne, 

glade, og orienteret om verden – alt i alt er de 

spændende at snakke med. Det gør desuden 

diskussionerne en smule mere indholdsrige når 

modparten faktisk ved at Danmark ikke er 

hovedstaden i Sverige. Jeg selv og mit slæng af 

medherlovianere deltog i mange værdipolitiske 

debatter; ikke blot om internationale issues, 

men også på et mere lavpraktisk plan: Har din 

skole en elevavis? Gider eleverne på din skole 

lave frivilligt arbejde? Hvad synes dine klassekammerater 

om et 3.g-fortov? Ja, tro det eller 

ej, Round Square skoler som Mayo College 

har haft en tilsvarende selvtillagt hævd: Mayo’s 

sidsteårselevers fortov gjaldt dog samtlige asfalterede 

veje på hele skolens område! Offi cielt er 

det afskaff et, men uoffi cielt... 

I Indien er der ”venstrekørsel”, 

det gælder også elefanter. 

En konference af den 

karakter forudsætter mange 

menneskers samarbejde. 

En af de samtaler som bevægede mig mest, var 

med en pige fra Peru. Hendes forældre stammede 

fra det halve af verden, og hun havde 

selv boet i den anden halvdel; og nu gik hun 

altså i IB i lima. Vi snakkede om hvad vi 

ville læse når vi var færdige med secondary 

school og hvor vi ville læse henne. Jeg ville 

til uSA og hun til london. Set i bakspejlet 

havde jeg nok en fordom om at Peru var et 

hul hvor de rigeste sad på alle pengene og hvor 

velhavere boede i en luksusvilla omringet af 

pigtråd og en fi re meter høj stenmur. Derfor 

tabte den ellers så bedrevidende Nikolaj kæben 

da hans samtalepartner påstod at hun ville 

fl ytte tilbage til Peru når hun var færdig med 

at læse. ”Du må jo være tosset!” tænkte jeg. Jo, 

hun mente ganske vist at den vestlige kultur 

havde medført meget godt: Fjernsyn, computer, 

mobiltelefon, bil og andet teknologisk 

isenkram. Men de lokale hun kendte i Peru, 

husholdersken, barnepigen, og chauff øren var 

alle sammen mere lykkelige end hun nogensinde 

havde set en amerikaner eller europæer. 

Ifølge hende udstrålede peruanerne en ro, en 

balance fordi den vestlige kultur alias kapitalismen 

endnu ikke var blevet helt integreret i 


deres ”mindset”. I Peru danser de unge f.eks. 

salsa til festerne – ikke for at holde traditionerne 

ved hævd, men fordi det er sjovt. Fordi 

de griner når de danser. Og fordi det er en 

dyd at være god til noget. Al respekt til diverse 

spontane dansetrin der udføres i takt til 

technomusikken til ballerne på Herluf, men 

det er ikke just kompetence vi udstråler de 

lørdage i Festsalen. Ja, hun var nok ikke så 

skør endda, hende peruaneren. 

I skrivende stund, på Vuen, hummer nummer 

3 sidder jeg og refl ekterer over den uge i 

Indien tilbage i oktober. Hvad fanden lavede 

vi der? Vi hyggede. Og ”networkede”. turen 

har givet mig masser af oplevelser, et ændret 

værdisæt, 24 nye Facebook-venner, Delhi 

Belly (slang for diarré) og en invitation til RS 

India-reunion for eleverne i Amsterdam til 

sommer. Den har givet mig og mine meddiple 

(!) masser af muligheder for udvekslinger, en 

rektor version 2.0 og en skole som forhåbentlig 

tager endnu et lille skridt mod den horisontale 

asymptote kaldet perfekt (rigtigt gættet, jeg er 

matematisk). 

NIKOlAJ HøJER, 2.X 


G u l d A d V e n t u r o u s J o u r n e y 

Guld Adventurous Journey 


Som en af sektionerne i Th e Duke of Edinburgh 

programmet skal eleverne på en Adventurous 

Journey – eller på dansk en overlevelsestur. 10 

elever fra gymnasiet var i efterårsferien i Skotland 

nærmere betegnet Nithisdale og Galloway. 

Her vandrede de opdelt i to grupper i løbet af 

4 dage, 80 km med fuld oppakning. Alle har 

efterfølgende udtrykt stor begejstring for turen. 

Lørdag d.7 november fortalte de 10 deltagere 

resten af skolen i billeder og ord om deres oplevelser 

i Skotland. 

De 10 deltagere var Simon Østen Rasmussen; 

Frederik Emil Hanfgarn; Andreas Østergaard 

Hansen; Kristian Ginnerup Jensen; Julie Sloth 

Greve; Matias Nørtoft Popp; Signe Vikær Leth 

Olsen; Martin Lindbæk; Mette Karlshøj Sørensen; 

Andreas Voigt Dalgaard. 

Efterfølgende har hver enkelt elev udfærdiget 

en kort rapport om turen, her følger udklip af, 

hvad der er sagt og skrevet: 

Man får hurtigt opbygget et samarbejde på 

sådan en tur. Man lærer hinandens personligheder 

at kende, både de svage og de stærke, 

fi nder ud af hvem, der kan hvad, og får på 

den måde udelt rollerne, så det hele fungerer 

og alle har det godt 

MAtIAS NøRtOFt POPP 

Men jeg fi k også nogle fantastiske venner på 

den tur, og jeg vil altid se tilbage på den som 

en bedrift og ikke mindst en fed tur. Jeg er 

rigtig glad for jeg tog skridtet for det lærte 

mig rigtig meget. 

JulIE GREVE 

Th roughout the expedition I had to convince 

myself mentally that I could succeed this trip, 

no matter the weather condition, or anything 

else. Th e trip reminded me sometimes of a 

full marathon (a never ending journey), but 

I kept my head straight and focussed. 

I really learned a lot throughout this journey. 

For example I learned that us humans in general, 

living in towns or cities, take things 

for granted. When walking in the middle of 

nowhere and getting dehydrated or hungry, 

you really learn that things don’t just come 

from nothing (you have to work for it). 

ANDREAS øStERGAARD HANSEN 

Mange timers gang i mudret bakket terræn, 

skal der være god energi til. Her er det igen 

vigtigt, at man som hold lytter og forstår 

hinanden. Det nytter ikke noget, at nogle 

tonser der ud af, mens der er andre, der falder 

bagud. Hvis man har overskud, og ser 

en anden der ikke har, så skal man hjælpe 

vedkommende 

SIMON øStEN RASMuSSEN 

Vandreturen i Scotland har klart været noget 

af det hårdeste i mit liv. Mest fysisk, men 

også psykisk i den forstand, at jeg overskred 

nogle personlige grænser, såsom at overnatte 

i naturen og bade i det iskolde vand. 

Efter turen kan jeg med stolthed sige, at jeg 

har udviklet mig meget. 

MARtIN lINDBÆK 

Jeg vil til hver en tid tage på vandretur igen. 

Jeg har fundet ud af at man ikke skal have 

ret meget med, for det bliver alt for tungt 

og man får ikke brug for det. Skotland er et 

meget smukt land og det har vækket noget i 

mig, jeg håber at få muligheden for at vandre 

i et andet land i fremtiden, for det giver en 

helt anden tilgang til et land og en kultur. 

MEttE KARlSHøJ SøRENSEN 

Det var først i Skotland kortet viste sit sande 

jeg, da det med fryd fortalte os, at 3 timers 

koncentreret hike kun havde rykket os en 

umenneskelig lille brøkdel af de påtænkte 

80 km. 

G u l d A d V e n t u r o u s J o u r n e y 

Det gik senere op for mig, at de kræfter, som 

kom til mig, ikke var overnaturlige. De var 

mine egne kræfter, som jeg ikke vidste jeg 

havde. 

SIGNE VIKÆR lEtH OlSEN 

For mig var turen til Skotland en bekræftelse 

i, hvad jeg har lært til spejder om færden i 

naturen, overnatning, primitiv madlavning 

og ikke mindst team-work. Jeg kan ikke udtrykke, 

hvor stor en fornøjelse, det har været 

at være i min gruppe. Der var gå på mod lige 

fra start til slut, hvilket gav en rigtig adventure 

ånd. 

ANDREAS VOIGHt DAlGAARD 

Th e Duke of Edinburgh Award 

Sideløbende med de ekstraskolære aktiviteter 

kan alle elever fra 8. klasse - 3.g tilmelde sig 

”Th e Duke of Edinburgh Award.” Det går 

kort fortalt ud på, at man skal gennemføre en 

række ekstraskolære tilbud inden for områderne 

Physical Recreation (sportsaktiviteter), Skills 

(udvikling af kreative eller praktiske evner), 

Service (hjælpearbejde) og Adventurous Journey 

(ekspedition/overlevelsestur). Elever, som har 

gennemført programmet (på bronze-, sølv- eller 

guldniveau), modtager et diplom samt skolens 

Trolleskjold. I skrivende stund deltager omkring 

70 af skolens elever i dette tilbud. I foråret 

bliver der for disse elever igen mulighed for at 

komme på ekspedition. 

JACOB NORMANN 


M o r g e n s a n g p å H e r l u f s h o l m 

Morgensang på Herlufsholm 

Klokken er 9:05 om morgenen på Herlufsholm, 

diple ses overalt på skolen - nogle er på 

vej til den gamle tradition morgensang, mens 

andre har travlt med at forberede sig til næste 

time. Sådan har det været i umindelige tider. 

Morgensang har fundet sted hver skoledag og 

den er et fast element i skolens liv. 

Men hvordan hænger det egentlig sammen 

med den her morgensang? Hvilke sange synger 

vi? Hvilke genrer er der? Hvilke forfattere 

dominerer repertoiret? Hvornår synger 

vi bestemte sange? Hvordan forholder de 

sig til skolens værdigrundlag? Den følgende 

artikel, som er baseret på en registrering af 

hvilke sange der indgik i morgensang i skoleåret 

2008-2009, vil søge at besvare disse og 

lignende spørgsmål. Fremgangsmåden har 

været at stamklassen 3x ved skoleåret 2009- 

10’s begyndelse delte sig op i nogle grupper, 

der hver især undersøgte de nævnte forhold. 

Det er resultaterne af disse undersøgelser der 

udgør artiklen, idet faglæreren (Jens Krogh- 

Madsen) har bidraget til det redaktionelle 

arbejde – efter aftale med eleverne. 

JOSEPHINE + JOSEPHINE 


Redaktionel note: 

Morgensangen i skoleåret 2008-2009 var 

speciel, fordi Suzanne Strange, vores morgensangsorganist, 

overgik til anden stilling 

pr. 1.4.2009. Rektor organiserede i den 

anledning at Karsten Gyldendorff , kirkens 

’normale’ organist, overtog pladsen ved orglet 

– ligesom han i øvrigt gør ved alle andre 

kirkelige handlinger der involverer skolens 

elever og lærere (juleafslutning, trollemorgen, 

konfi rmation, dimission). uden at forklejne 

Suzannes indsats må vi konstatere at 

musikledsagelsen nu er røget et trin eller to 

op ad rangstigen. 

Det skal også bemærkes at der nu i et fast skema 

er morgensang i kirken tirsdag, onsdag, 

torsdag og fredag. lørdag/mandag er der 

morgensamling i Helenhallen. Det er ikke 

altid der synges ved morgensamlingerne. 

Årstidsrelationer 

På Herlufsholm Skole er der tradition for, 

at man den første morgensang efter sommerferien 

synger Ingemanns ”I østen Stiger 

Solen Op”. 

Diplene på vej tilbage efter morgensang. 

Der er desuden tradition for, at man nogle 

dage inden fugleskydningen synger Grundtvigs 

sange ”Sol Er Oppe” og ”Morgenstund 

Har Guld I Mund”. ”Sol Er Oppe” synges 

for at 3.g’erne kan øve sig på sangen, inden 

de skal synge den igen til morgenbordet om 

morgenen på fugleskydningsdagen. Det er en 

rigtig kampsang – de ædle kæmper og våbenføre 

mænd skal vækkes op til dåd, for fuglene 

skal jo ned med nakken! ”Morgenstund Har 

Guld I Mund” synges, fordi sidste strofe af 

”Sol Er Oppe” slutter med samme sætning 

som ”Morgenstund Har Guld I Mund” starter 

med. Således knyttes forbindelse mellem 

gammel hedenskab og heltedyrkelse med en 

mere from tilgang til livets kamp. 

I starten af efteråret er sangene stadig meget 

sommerorienterede, eksempelvis er ”Nu 

titte til Hinanden” (Ingemann og Weyse) 

og ”lysets engel går med glans (også Ingemann 

og Weyse) populære valg. Det er 

entydigt morgensange, der beskriver lysets 

komme og de deraf følgende aktiviteter 

blandt mennesker og dyr, af og til med et 

kristeligt islæt.

I begyndelsen af oktober kan man for alvor 

spotte efterårssange til morgensang, f.eks. 

Grundtvigs ” Nu Falmer Skoven trindt 

Om land”, der blev sunget to gange i oktober 

måned, og ”Vi pløjed’ og vi så’de” 

(Grundtvig). 

Den første rigtige vintersang bliver sunget 

i slutningen af november, og sidste år var 

det Ingemanns ” I Sne Står urt Og Busk I 

Skjul”. Den første julesang, vi fi k i år, var 

”Dejlig Er Den Himmel Blå” (Grundtvig) 

og den blev sunget kort efter den første 

vintersang i slutningen af november. Derefter 

kommer der næsten kun julesalmer til 

morgensang helt frem til den 17. december, 

der var den sidste morgensang inden juleferien 

Disse salmer er næsten alle skrevet af 

hhv. Grundtvig og Ingemann. Brorson er 

undtagelsen med ”Her komme, Jesus, dine 

små”. Samtidig er det værd at nævne, at der 

gennem efteråret og vinteren bliver sunget 

adskillige sange skrevet af Grundtvig, og 

han dominerer repertoiret i efteråret; efter 

jul er der større variation af forfattere. 

Efter juleferien lægger vi ud med at synge 

en klassisk nytårssang ”Vær Velkommen, 

Herrens År”, som også traditionelt synges 

den første morgensang efter 1. søndag i advent 

(kirkeårets begyndelse). Vi nærmer os 

Herluf trolles fødselsdag, og der øves derfor 

før den 14. januar sangen ”Her Bøje Vi Os 

Stille Ned”. På selve trollemorgen synges 

” Her Bøje Vi Os Stille Ned” samt ” End 

lyser Skovklostrets Mure”, og koret synger 

”te Deum”, Herluf trolles oversættelse af 

en hymne i den katolske messe. 

Bortset fra Blichers ”Det er hvidt herude”, 

der synges på eller omkring d. 2. februar 

(Kyndelmisse), er der ikke egentlige vintersange. 

”Snefl okke kommer vrimlende” 

(Aakjær) har tidligere været på programmet, 

men vi synes ikke, at denne sang er 

specielt velegnet til afsyngelse i en kirke. 

Hans ”Spurven sidder stum bag kvist” går 

en anelse bedre. 

Den første rigtige forårssang er vel ”Her vil 

ties, her vil bies” (Brorson), og efterfølgende 

kommer der sange, som hovedsageligt omhandler 

lysets komme grundet foråret såsom 

”Se, Nu Stiger Solen” (Knudsen), eller den 

mere kendte ” I østen Stiger Solen Op”. 

Yderligere bliver der markeret, at vinteren 

er slut med sangen ” Når Vinteren Rinder” 

(Skjoldborg). 

Sangene ”End lyser Skovklosters Mure” og 

”Hører I skovene suse” synges fl ere gange i 

løbet af året, ofte op til skolens mærkedage. 

De er ikke årstidsrelaterede, idet de er en 

hyldest til Herlufsholm Skole. 

SEBAStIAN, tHEIS, SHIYAM, NICK 

Frekvens 

Fra sommeren 2008 til sommeren 2009 er 

der på Herlufsholm Skole blevet afholdt 

ca. 100 morgensange. Valget af sange og 

salmer, som synges i kirken varierer meget 

alt efter hvilke årstider det er (se ovenfor), 

og hvilke helligdage der hører til under de 

pågældende årstider (se også ovenfor). Vores 

undersøgelser har vist, at den dominerende 

forfatter er Grundtvig, hvis sange udgør 32 

af de 100 morgensange. Ingemann ligger 

på andenpladsen med 25 morgensange ud 

af de 100. 

De to nævnte forfattere skriver begge i den 

periode, vi kender som (national)romantikken. 

Denne periodes afgrænsning er til 

stadig diskussion, men vi har valgt at henlægge 

den til tiden mellem 1810-70 (inkl, 

underinddelinger). Denne periode tager 

Karsten Gyldendorff ved Frobenius orglet. 


bl.a. udgangspunkt i tanken om at der er 

en særlig, dansk folkesjæl, der kan mobiliseres 

i det danske folk, specielt i krisetider. 

Folket, og ikke den enevældige konge, er i 

centrum. Perioden tager også udgangspunkt 

i den høje værdisættelse af demokrati og 

nationalfølelse. Det danske sprog, det fælles 

modersmål, er i centrum, sammen med den 

fælles kultur og historie. Dermed videreføres 

en opprioritering af dansk som har rødder 

tilbage hos Oplysningstidens sprogfi losoff 

er. Dermed skabes en kærlighed til ens 

fædreland. Disse salmer/sange bringer det 

smukkeste frem i landet og dets befolkning, 

hvilket sammen med understregningen af 

fællesskabet nok er den væsentligste grund 

til, at de synges så ofte. Det næsten klassiske 

eksempel på Herlufsholm er (naturligvis) 

H. C. Andersens ”I Danmark er jeg født”, 

der – så vidt vi har kunnet fi nde ud af – 

er skrevet på en af Andersens mange rejser 

sydpå midt i århundredet. På den baggrund 

giver sangen pludselig langt bedre mening – 

stakkels Andersen længes jo bare hjem. Og 

den giver også mening på Herlufsholm, hvor 

mange elever har rødder både i Danmark 

og i udlandet. 

Ved højtiderne vil man gerne mindes det 

bedste i livet, her bliver negativiteten gemt 

væk, dette gælder især ved juletid, for ju- 

len er hjerternes fest. Men julesangene og 

–salmerne viser nok større spredning end 

fædrelandssangene. I denne forbindelse 

optræder et par ejendommeligheder: En 

sammenligning mellem ”Velkommen igen 

Guds engle små” i Herlufsholms sangbog 

og den autoriserede salmebog, viser at Herlufsholm-sangbogen 

mangler to vers, bl.a. 

om ”julesorgen”. Hvorfor er det sket? Det 

første vers, som vores sangbog har valgt fra, 

omhandler de fattige mennesker i juletiden, 

og i det andet vers bliver døden og sorgen 

nævnt. Selv om disse begreber er vigtige 

at have med i hverdagslivet, er de ilde set 

ved en højtid, hvor folk måske er endnu 

mere følelsesladede end normalt. I ”Den 

signede dag” (sunget 5 gange sidste år) er 

der foretaget ombytninger af strofernes rækkefølge. 

Vores sangbogs version af denne 

glimrende sang er, om ikke meningsløs, så 

dog i det mindste besynderlig. Prøv selv at 

sammenligne! Vi har ikke kunnet fi nde nogen 

forklaring på ændringen. 

EMA, KAtHRINE, CECIlIE 



Genreanalyse 

Efter kvantitativ genreundersøgelse har vi 

fundet ud af, at langt den overvejende del 

af sangene er salmer: I skoleåret 2008/2009 

blev der sunget 80 salmer, imens der kun 

blev sunget 11 Herlufsholmrelaterede sange 

og 13 fædrelandssange. Det er ikke alle salmer 

der er lige stærkt religiøst prægede, men 

treenigheden er naturligvis altid med: der er 

altid tale om Faderen, Sønnen og/eller Helligånden. 

I fx Grundtvigs ”Morgenstund har 

guld i mund” skinner Aspektet om Faderen, 

sønnen og Helligånden kraftigt igennem. 

Især i december og marts er salmerne stærkt 

repræsenteret, selvfølgelig på grund af den 

kommende jul og påske. Derudover er salmerne 

hyppigere mellem marts måned og 

påsken selv om påsken først lå i april i 2009. 

Vi mener at kunne konstatere at de specifikke 

Herlufsholm-sange mest synges lige i 

tiden efter jul til trollemorgen, hvor en af 

Herlufsholms største traditioner finder sted. 

Vi synger tre sange om Herlufsholm: Juel 

Møllers ”Hører i skovene suse”, Knud Hee 

Andersens ”End lyser skovklosters mure” 

samt ”Her bøje vi os stille ned” af Knud 

Rode. Sangene er skrevet som en hyldest til 

Herlufsholm skole, dens stiftere, dens elever 

og dens omgivelser. Det, at der kun er tre 

Herlufsholmrelaterede sange, har formentlig 

også betydning for hvor tit de synges. De 

to genrer, salmer og Herlufsholmrelaterede 

sange, synes at være periodisk præget. 

Den tredje genre, fædrelandssangen, ser ud 

til at være jævnt fordelt over hele skoleåret. 

Her er H.C. Andersens ”I Danmark er jeg 

født” stærkt repræsenteret. Sangen er skrevet 

som en hyldest til Danmark om hvor 

smukt og dejligt landet er. Også ”Jeg ser 

de bøgelyse øer” og ”Jeg elsker de grønne 

lunde” er med på repertoiret; disse 2 beskriver 

ulykkelige historiske begivenheder 

(de slesvigske krige), men får også plads til 

en hyldest til Danmark 

NIKlAS, AllAN, ERIK 

Hvor kristen er Morgensang? 

Rektor beder ”Fadervor” for hele skolen næsten 

hver morgen, når vi går til morgensang i kirken. 

Selvom bønnen og stedet er rent kristne af natur, 

så er det dog interessant at se, om sangvalget 

også er stærkt præget af skolens kloster-rødder, 

eller om der er tale om en stor grad af sekula- 


risering. Vi har undersøgt sagen ved at placere 

enhver sang i én af de nedenstående kategorier, 

som gav muligheden for at få et statistisk overblik 

over Morgensangs kristelighed. 

StANISlAV, MARC, PEtER, MARtIN 

Kategori 1 

Sangene i denne kategori indeholder meget 

få eller slet ingen kristne symboler, og det 

centrale tema er ikke relateret til kristendom. 

Denne kategori indbefatter bl.a. de fleste 

fædrelands- og skolesange, som vi synger. 

F.eks. ”Hører I skovene suse”, ”Som en rejselysten 

flåde” og ”Jeg ser de bøgelyse øer” 

Kategori 2 

Sangene i denne kategori indeholder ofte 

adskillige kristne symboler og billeder. 

Selvom der dog i visse sange findes mange 

kristne elementer, så er det tema, fokus og 

budskab, som kan være med til at placere 

sangen i denne kategori frem for i kategori 

3. Sangene i kategori 2 fokuserer ofte på 

verdslige begivenheder, naturfænomener og 

årstidsbestemte hændelser, mm. 

F.eks. ”Vi pløjed, og vi så’de”, ”Lysets Engel går 

med glans” og ”Julen har bragt velsignet bud” 

Kategori 3 

Sangene i denne kategori er salmer og er stærkt 

religiøse og fokuserer primært på Gud og hans 

magt, Jesus og hans kærlighed samt adskillige 

bibelske højtider. Mange af salmerne er hyldestdigte 

og andre minder os om de tre vigtigste 

kristne værdier: tro, håb og kærlighed. 

F.eks. ”Hil dig, frelser og forsoner”, ”Op al den 

ting” og ”Et barn er født i Betlehem” 

Morgensangs repertoire 

Ud fra kategoriseringen og optælling når vi 

frem til følgende diagrammer: 

total antal sange 

Konklusioner 

ud fra vores statistiske undersøgelser, kan 

vi konkludere følgende: 

1. I skoleåret 2008/09 sang vi 45 forskellige 

sange. Af disse unikke sange er 45 % 

meget kristne salmer, mens en tredjedel 

ikke indeholder kristne elementer. Det 

grundlæggende sangvalg er altså overvejende 

præget af stærkt religiøse salmer. 

2. Kigger man dog på det totale antal sange, 

så udgør hver kategori tæt på en tredjedel, 

hvilket viser, at der er en jævn fordeling 

mellem meget kristne, moderat 

kristne og ikke-kristne sange. 

3. Kurven over den årlige fordeling viser, 

at der især to gange om året (ved jul og 

ved påske) er større fokus på de religiøse 

sange end resten af året. Januar og februar 

er til gengæld de mindst religiøse 

måneder, idet der er større fokus på skolesange 

(omkring bl.a. trollemorgen), 

samt vintersange. 

Både kategori 2 og 3 består af mere eller 

mindre kristendomsprægede salmer, så det 

må konkluderes, at flertallet af sangene passer 

til den kristne stemning i Herlufsholm 

Kirke. Dog er der en passende balance mellem 

de tre forskellige kategorier, hvilket sikrer 

en vis grad af variation – i hvert fald det 

meste af året. 

Hvordan hænger kristendommen 

sammen med skolens værdier? 

Som bekendt har Herlufsholm en ganske 

solid fortid med hensyn til kristendom. Skolens 

område var oprindeligt et kloster og 

skolens grundlæggere var selv meget kristne. 

Denne religiøsitet genlyder stadig den dag

i dag, specielt gennem de salmer og sange 

vi synger til morgensang. I de ovenstående 

statistikker kan man se, at religiøse sange 

og salmer egentlig stadig er ret udbredte. Så 

hvordan hænger det sammen med skolens 

værdier? Hvordan kan det være, at man, 

under det sidste års tids diskussioner om 

værdierne, har fundet plads til denne religiøsitet? 

Svaret er ikke ligetil, men mulig 

forklaring kan fi ndes i vores vision, ”en 

dansk skole i verdensklasse”. 

Det, at være en dansk skole, betyder at vi 

fastholder gamle danske værdier ved at vi 

ærer nogle af vores største digtere som har 

skrevet mange religiøse salmer og sange. 

Derudover har morgensang i kirken været 

en tradition på skolen i århundreder. Dog 

har nye sociologiske undersøgelser vist, 

at det, at være kristen, ikke længere er så 

vigtigt for at være ”dansk” som for 50 år 

siden. Så mon ikke også Herlufsholm vil 

blive mere sekulariseret i den nære fremtid? 

Afslutning 

Hvorfor er det, at nogle iler af sted nærmest 

nervøse for ikke at få en god plads 

i kirken, mens andre prøver bedst muligt 

at gemme sig for at kunne bruge dette 

kvarter til andre formål? Hvad er skolens 

diples og høreres mening om denne gamle 

tradition, kaldet morgensang? For det må 

jo netop være de forskellige holdninger til 

traditionen, som får de enkelte til at vægte 

forskelligt. Vi har spurgt nogle lærere, og 

en af dem siger ”Jeg elsker morgensang og 

elsker at komme til det, selve traditionen i 

sig selv er smuk, og desuden tror jeg på, at et 

kreativt indslag, et lille afbræk i hverdagen, 

bidrager til bedre indlæring, og derfor giver 

det mig kun endnu større grund til at holde 

af denne tradition.” En anden holdning, 

som mødes på vejen, er ”Jeg synes godt 

Nedenstående graf viser den gennemsnitlige kategori-rating for hver enkel måned. Hvis en måneds 

gennemsnitlige rating er tæt på 3, betyder det, at der har været en stor overvægt af stærkt religiøse 

sange (Kategori 3) imens en måned med rating på under 2 er relativt svagt kristen. 

Den røde linje viser det årlige gennemsnit. 

Koncentration er nødvendig for at følge 

med i Grundvigs salmer 

Årlig fordeling 


om morgensang, og jeg synes, at det er en 

god måde at samle eleverne på. I og med 

vi lever i en global tidsalder med adskillige 

kulturelle indslag, synes jeg også der ligger 

kulturarv i det. Det er altså et led i en kæde, 

der går fra Grundtvig til Kim larsen og 

helt op til Natascha. Bestemt en tradition 

der er værd at bevare.” Begge disse holdninger 

tilhører tilhængere af morgensang, men 

hvad er stemningen iblandt dem, der leger 

gemmeleg, og dermed forsømmer traditionen? 

Svaret er næsten det værste ved hele 

denne undersøgelse, og de generelle udtalelser 

kan samles i følgende, uden at citere 

nogen bestemt: ”Jeg synes morgensang er 

en god tradition. Jeg er glad for at gå på en 

skole med gamle traditioner såsom morgensang, 

problemet er bare, at den tid som 

morgensang tager ofte også er brugbar til 

andre gøremål i en travl hverdag. Med det 

sagt ville det ærgre mig enormt, hvis morgensang 

blev afskaff et.” Dette citat dækker 

stort set alle udtalelser fra dem, som ikke 

iler af sted. Og dette er netop paradokset: 

Hvordan kan vi på den ene side elske en tradition 

og ikke ønske dens afskaff else, mens 

vi på den anden side ved manglende fremmøde 

er med til at muliggøre afskaff elsen? 

Hvor dobbeltmoralsk er både vi diple - og 

hørere - så ikke? 

Klokken er 9:05 – så skynd jer af sted, fordi 

kl. 9.20 er det for sent. 

JOSEPHINE + JOSEPHINE 


I n t r o d u c t i o n o f n e W s u b j e c t s 

Introduction of new subjects 

Th e pre-IB is basically meant as an introductory 

year to the ”true” IB-curriculum, 

but at the same time needs to be convertible 

and adaptable to the Danish system. Th e 

curriculum of the class is therefore built 

up in a similar way, but generally taught 

in English. In that way the students get to 

know most of the subjects in the IB apart 

from a few not normally part of the Danish 

secondary school tradition. In order to introduce 

these subjects to the students prior 

to their fi nal choice of line of study, a week 

in early November is concentrated on the 

“new” areas: Psychology, Th eatre, Visual 

Arts and Economics. An additional advantage 

of focusing on a theme involving all of 

these subjects is the possibility of also introducing 

tOK (Th eory of Knowledge) to the 

students and at the same time fulfi lling the 

demands of At (Almen studieforberedelse) 

of the Danish “gymnasium”. Th e topic of 

the course this year was Sex and Gender 

being a refi ned and pedagogically rethought 

version of the idea introduced last year. In 

order to concentrate on the complicated issues 

involved and to work with a smaller 

group of students, the class is divided gender 

wise in most of the lessons in Th eatre and 

Visual Arts, but meeting with all the teachers 

in a fi nal communal session in which 

the results of the week are represented. Th e 

photos on this page are from this conclusion 

to six days of hard work and fun. 

NAa 


ENGlISH HOuSE - tEN YEARS 

OF SHAKESPEARE 

Th e school year of 1998-99 saw the introduction 

of Shakespeare study in English House 

lessons in the 7th Grade. Th e pupils were 

introduced to the man, William Shakespeare, 

his life and times and his works. An in-depth 

study was made of his famous lines ‘Th e Ages 

of Man’ from As You like It, culminating in a 

performance in the Café, now 7b’s classroom. 

Th e following year, the pupils were asked 

to perform excerpts from Macbeth in the 

Festsal in June at the Prize giving for 6th 

and 7th Grades. 

Since then 7th Grade Shakespeare performances 

have become a much anticipated tradition 

and are seen as the culmination of two 

years of English House tuition, where the 

spoken language is taught with emphasis on 

correct pronunciation and clear enunciation. 

Excerpts from Macbeth, A Midsummer 

Night’s Dream, Hamlet and Romeo & Juliet 

are practised and performed in the original 

language of William Shakespeare. Preliminary 

studies of Shakespeare’s life and times, 

queen Elizabeth I’s England, the theatre in 

Shakespeare’s day, the Globe Th eatre – then 

and now and Shakespeare’s works still take 

place prior to reading the chosen extracts for 

the year’s performance. Th e pupils choose 

the parts themselves, including auditioning 

if necessary. A diff erent play is chosen for each 

class and these are practised intensively during 

the fi nal two weeks of the school year. Each 

practice commences with drama exercises and 

much-valued choreographic assistance is provided 

by Elsebeth Plaschke. Also, in recent 

years, new costumes have been created with 

assistance from Elisabeth laZebnik. 

Th e purpose of these performances is to 

provide each pupil with confi dence in own 

ability and a sense of achievement when 

working with classmates as a team in order 

to reach a common goal. 

JOCElYN CHAPMAN PEDERSEN 

ENGlISH HOuSE 

E N G l I S H H O u S E 


F u n d r a i s i n g 

Andreas Lehmann fotograferet foran 

den diskrete markering af hans generøse 

donation. 

FuNDRAISING 

Intensivering af 

Herlufsholms fundraising 

Som et led i implementeringen af fundraisingstrategien 

samt omstruktureringen af 

fundraisingarbejdet har bestyrelsen for 

Herlufsholm Skole og Gods besluttet at intensivere 

aktiviteterne på fundraisingområdet. 

Et første tiltag var nedsættelsen af et 

Advisory Board til at støtte disse aktiviteter. 

Advisory Boardet har det primære formål at 

bidrage med netværkskontakter samt sparring 

om ideer og erfaringer. 

I forlængelse af dette er der i sommer ansat 

en fundraisingkoordinator, der skal sikre en 

eff ektiv indsats på området. Endelig er der 

etableret en forældregruppe på fi re forældrerepræsentanter, 

der skal bidrage med ideer 

til fundraisingområdet på forældresiden. 

Foruden de nye tiltag vil den eksisterende 

fundraisingstyregruppe under bestyrelsen 

samt den daglige ledelse bidrage til gennemførelsen 

af konkret fundraising i henhold til 

strategi, handlingsplaner og beslutninger i 

fundraisingstyregruppe og bestyrelse. 

På Herlufsholm Skole og Gods er fundraisingaktiviteterne 

opdelt i 2 hovedområder 

- Alumni og Projektfundraising. Alumnifundraising 

skal forstås som fundraising, 


der er særligt målrettet især Gammelherlovianerne. 

Det er kommunikationsleder 

louise Heiberg lund med reference til 

rektor, der varetager de daglige aktiviteter 

vedrørende dette. 

Projektfundraising kan især være målrettet 

bygge- og anlægsprojekter, inventarprojekter, 

særlig pædagogisk udvikling og 

fritidsprojekter. Projektfundraisingområdet 

vil fremover blive understøttet af den nye 

fundraisingkoordinator Rie Ebbe Andersen 

med reference til direktøren. 

Rie er 27 år og uddannet markedsføringsøkonom 

med speciale i kommunikation (fra 

Niels Brock). Hun er endvidere i gang med 

sit afsluttende år på HD i afsætningsøkonomi 

(fra Copenhagen Business School). 

Rie har i 3 år været ansat hos A.P. Møller- 

Mærsk, Promotional Items & Activities, 

senest som Assistant Manager. 

Bestyrelsen beundrer den tidsvarende 

indretning af Egmont gården.

Projektdonationer 2009 

I forrige nummer af ”Kontakt” omtaltes i 

forbindelse med Bodilgården donationen 

på 29,2 mio. kr. fra Villum Kann Rasmussen 

Fonden. 

I løbet af foråret/sommeren 2009 gennemgik 

Vuen en gennemgribende renovering, 

hvilket også resulterede i en ny udestue. 

Dette projekt er støttet med en fl ot donation 

fra bestyrelsesmedlem Andreas lehmann på 

1 mio. kr. Indretningen af det nye fællesområde 

i bygningen blev desuden virkeliggjort 

med et bidrag på 300.000 kr. fra Carlsenlanges 

legatstiftelse. 

Sideløbende gennemgik Egmontgården, der 

blev opført i 1967 en tiltrængt renovering. 

Dette blev muliggjort ved bidrag fra Oticon 

Fonden på 2 mio. kr. I Egmontgården blev 

inventaret delvis udskiftet og som på Vuen 

blev humrene ombygget fra dobbelt- til enkeltværelser. 

Det nu gennemførte gæsteprofessorat med 

professor John Donaldson har været en succes, 

idet gæsteprofessoren har bidraget med 

ny viden og et højt undervisningsniveau. 

Ifølge John Donaldson skaber et gæsteprofessorat 

ligeledes en atmosfære, hvor eleverne 

bliver præsenteret for de hurtigt skiftende 

ændringer i omverdenen. Projektet er 

venligst støttet med en donation på 50.000 

kr. fra Knud Højgaards Fond. Ved hjælp 

af fremadrettet fundraising til gæsteprofessorater 

er det målet at sikre et særligt højt 

niveau indenfor forskellige fagområder. Det 

kan oplyses, at det allerede på nuværende 

tidspunkt er besluttet at gennemføre et nyt 

gæsteprofessorat til næste skoleår. 

Sidst i oktober 2009 fi k skolen den gode 

nyhed, at Remmen Foundation vil bevillige 

1,3 mio. kr. til indretning af det nye 

”teatercenter” i Galen. Skolens undervisning 

i drama har udviklet sig stærkt igennem 

P r o j e k t d o n a t i o n e r 2 0 0 9 

årene, og undervisningsforholdene på dette 

område er blevet utilstrækkelige. Galen er 

taget i brug til dette formål og kan med 

donationen fra Remmen Foundation nu undergå 

den ombygning og indretning, som 

er nødvendig for at tilgodese udviklingen 

indenfor fagområdet. 

Herlufsholm Skole takker varmt for alle 

donationerne i det forgangne år. 

RIE EBBE ANDERSEN, 

Fundraising-koordinator. 

I forbindelse med dimissionen 

overrakte familien Witt den første 

halvdel af en donation på 1. mill. 

kroner, som skal støtte undervisningen 

af udlandsdanskere i deres modersmål. 


N y e k o l l e g e r 

Nye kolleger 

Jeg er vokset op lidt udenfor Næstved og 

bor nu i Karrebæksminde sammen med min 

mand og vores to piger, Clara på 9 år og 

lea på 6 år. 

Jeg har dog ikke boet her i Næstved-området 

hele mit liv. På grund af min store 

interesse for fransk og Frankrig, rejste jeg 

efter studentereksamen til Haute-Savoie i 

Frankrig og arbejdede som au-pair pige hos 

en fransk familie. Vel hjemme igen flyttede 

jeg til København og begyndte at studere 

fransk på universitetet. Efter et par år fik jeg 

et studenterjob hos tNS Gallup. Efterhånden 

blev det til et fuldtidsjob i afdelingen 

Media Intelligence, der foretager annonceregistreringer 

bl.a. i aviser, ugeblade, tV og 

biograf. Her arbejdede jeg tæt sammen med 

mediebureauer og større reklamebureauer 

og leverede kundetilpassede informationer 

om større og mindre firmaers annonceomsætning. 

Alt i alt blev det til 10 gode år hos 

tNS Gallup med udfordrende arbejdsopgaver 

blandt dygtige og inspirerende kolleger. 

I år 2000 valgte min mand og jeg at flytte 

til luxemburg, hvor jeg gik hjemme og passede 

vores ældste datter Clara og også lea, 

da hun blev født efter ca. 2 år i luxemburg. 

luxemburg er jo et meget smukt, lille land, 

der kiler sig ind imellem de Europæiske stormagter. 

Grundet Eu-domstolens placering 

i luxemburg summer gader og stræder af et 

sammensurium af sprog, og landet har da 

også 3 officielle sprog; luxemburgsk, fransk 

og tysk. Vi nød de tre år i luxemburg, og de 

gode oplevelser vi havde i landet, men valgte 

at flytte tilbage til Danmark og bosatte os i 

Karrebæksminde i januar 2004. 

Jeg begyndte at læse til lærer i Vordingborg 

i august 2006, og i løbet af mit studie var 

jeg heldig at komme i praktik på Herlufsholm 

hele to gange. Her mødte jeg imødekommende 

og engagerede lærere og søde 

elever, der var motiverede for læring. Jeg 

følte mig godt tilpas på Herlufsholm, og 

det var derfor naturligt for mig at søge job 

her, da jeg blev færdig som lærer. Jeg er glad 

for at være her og den første forvirring, der 

altid følger med et nyt job, er ved at lægge 


sig, og jeg begynder at føle mig hjemme 

på Herlufsholm. Jeg ser med glæde frem 

til mange spændende år i selskab med mine 

nye, engagerede kolleger og alle de nysgerrige, 

motiverede elever. 

DORtE CARlSEN MøllER 

Data 

1967: 13/5, Født i Næstved 

1986: Student fra Herlufsholm Skole. 

1986: Optaget på Københavns universitet 

på fysik-matematik 

studiet. 

1991-1993: Specialestuderende ved NBI- 

Risøs tandemacceleratorlaboratorium. 

1993-2002: Adjunkt på Christianshavns 

Gymnasium. 

2002-2009: lektor på Næstved Gymnasium 

og HF. 

2009- : lektor på Herlufsholm Skole 

Interesser (udover den faglige interesse og 

familien) Musik (jeg spiller selv cornet), 

historie, kajaksejlads, motionsløb 

HENRIK SCHNACK-PEtERSEN 

Jeg hedder Morten uhrskov Jensen og er 

ansat fra august 2009 som lærer i gymnasieskolen 

i historie og samfundsfag. Jeg 

studerede ved Københavns universitet 

og blev færdig i 1999. Inden jeg kom til 

Herlufsholm, var jeg i syv år ved Ordrup 

Gymnasium. 

Min kone og jeg flyttede den 1. september i 

år til Sorø. Jeg er derfor glad for at have fundet 

arbejde tæt ved min bopæl, men først og 

fremmest er jeg meget tilfreds med at have 

fået stilling på netop Herlufsholm Skole. 

Som kostskole og med sin lange historie kan 

Herlufsholm tilbyde også nyansatte at blive 

en del af et fællesskab, som ikke findes helt 

magen til på andre skoler. traditioner kan 

og skal fornys indimellem, javel, men det 

er også traditioner, der kan gøre en skole til 

noget mere end blot et levebrød for læreren. 

Generelt dygtige og velopdragne elever samt 

et venligt og imødekommende lærerkollegium 

er, hvad jeg har mødt på Herlufsholm. 

Jeg kan sagtens se mig selv blive gammel 

på skolen, og det er jo ikke så ringe endda. 

Jeg spillede i mange år bridge, mens jeg boede 

i Frederiksberg Kommune, men jeg har 

måttet opgive denne hobby, dels af hensyn 

til familien, dels på grund af min interesse 

for politik; en interesse, jeg altid har haft, og 

som har været ret afgørende for mine valg af 

fag. Jeg deltager i den offentlige debat med 

kronikker og kommentarer i dagspressen. 

I sommeren 2008 udkom min bog »Et delt 

folk« om den udlændingepolitiske debat i 

Danmark i perioden 1983 til 2008. Jeg er 

endvidere redaktør af det nationalkonservative 

tidsskrift Nomos. 

Jeg har tre børn. Min ældste datter fra et 

tidligere forhold er i dag 21 år og er netop 

begyndt på Handelshøjskolen i København. 

De to mindste er to et halvt og et halvt år 

gamle, så der er en del at se til i det daglige. 

Jeg er gift med Ingeborg, der er uddannet 

i litteraturvidenskab og i øjeblikket er på 

barsel. 

Jeg er som nævnt allerede nu – tre måneder 

efter min ansættelse – sikker på, at Herlufsholm 

og jeg har indgået en lykkelig alliance. 

Jeg ser frem til årene, der kommer. 

MORtEN uHRSKOV JENSEN 

Jeg hedder Jens Jacob Bager Jensen. Det 

har jeg altid selv synes var lidt langt, så jeg 

har valgt her på skolen at blive kaldt Jens 

Bager. Det der noget mere overkommeligt 

og samtidig får jeg luget det helt almindelige 

”Jensen” ud. Jeg er 36 år gammel og er 

vokset op i Sønderjylland tæt på grænsen 

til tyskland. Jeg har i min studietid, hvor 

jeg læste biologi ved Ku, interesseret mig 

så voldsomt for motorcykler, at jeg på et 

tidspunkt overvejede at skifte karriere til 

motorcykelmekanikker. Efter endt studie 

valgte jeg dog først at prøve kræfter med 

biologi. Jeg fik et årsvikariat ved Falkoner 

Gårdens Gymnasium på Frederiksberg. Det

var godt jeg gjorde det. Jeg blev så grebet 

af det at undervise, at det var klart det var 

den vej jeg skulle gå. Derefter begyndte jeg 

at lede efter et pædagogikum, hvilket ikke 

er let for en enkeltfagsbiolog som mig. Jeg 

var årsvikar ved Frederiksborg gymnasium 

i Hillerød før jeg blev tilbudt et pædagogikum 

ved Næstved Gymnasium. Efter endt 

pædagogikum valgte Næstved gymnasium 

at udvise utroligt dårlig dømmekraft og 

ikke fastansætte mig, men i stedet to andre 

biologer med sidefag. Da jeg under mit 

pædagogikum i Næstved havde købt et 

dejligt hus i Fuglebjerg, søgte jeg stillinger 

i området. Efter en kort fl irt med Nyborg 

Gymnasium fi k jeg tilbudt en fast stilling 

her ved Herlufsholm hvilket jeg tog imod 

med glæde. Jeg vidste ikke så meget om 

Herlufsholm før jeg blev ansat, men alle 

som jeg fortalte det, havde en eller anden 

forudindtaget holdning, uden dog nogen 

sinde selv at have været der. Det synes jeg 

egentlig er pudsigt. Det er det første sted 

jeg har arbejdet jeg kan sige til en elev at 

de skal sidde ordentligt og ikke vippe på 

stolen, uden det lyder forkert eller hult. Jeg 

Skolens bestyrelse fotograferet i sensommeren 

Fra venstre: Hofj ægermester, lensbaron Mogens Holck, forstanderen, kammerherre, oberst Jens Greve, 

direktør Fie Hansen-Hoeck, Managing Director Andreas Lehmann, godsejer Anne Sophie Gamborg, 

direktør Peter Tetzlaff og advokat Jesper Rothe. 

N y e k o l l e g e r 

har den opfattelse at sammenholdet mellem 

elever er stærkt især blandt kosteleverne også 

klasser og årgange imellem. Det har jeg ikke 

oplevet andre steder. Desuden oplever jeg en 

stor stolthed over at være Herlovianer og de 

traditioner og værdier skolen står for. Denne 

stolthed og de smukke rammer skolen sætter 

synes jeg er med til at give uddannelsen 

her et løft og gøre det til noget specielt man 

ikke kan tilbyde andre steder. Den samme 

stolthed smitter af på mig og gør mig stolt 

af at kunne sige jeg hører på Herlufsholm. 

JENS BAGER

H e r l u f s h o l m S k o l e · D e c e m b e r 2 0 0 9

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?