Appendix M

More documents

Recommendations

Info

vestlige. Således at den midterste og den øverste serie har lagt sig mere på den nord-østlige del af Færøerne og at det mere eller mindre kun har været den nederste serie der dannede den sydvestlige del af øerne. Når man borede i Lopra blev man klar over at der under den nederste basaltserie fandtes hyaloklastitter. Man borede gennem ca. 1100m af dem, men kom ikke igennem. Disse hyaloklastitter viste sig at være meget velkonsoliderede. Der var for eksempel ikke stor forskel på boreraten i hyaloklastitterne og i den masive basalten. Vi har aflæst følgende egenskaber for hyaloklastitterne i brønden fra loggerne: Lydhastighed (P-bølger): ca. 5000 til 6000 m/sek ulk-densitet ca. 2.7 til 2.95 g/cm 3 B Disse værdier ligner meget det som man måler i masiv basalt. Man går ud fra at hyaloklastitterne på denne lokation hurtigt er blevet begravet under et meget tykt lag basalt. De ligger på ca 2500 m TVD, og riggen var plaseret nederst i den nederste serie, så her har før været endda mere basalt ovenpå. Den nederste basaltserie har en tykkelse på ca. 3400 m tilsammen, og denne tykkelse må man nok regne med at der har været ovenpå hyaloklastitterne. Længere ude på sokkelen tyndes basalten ud. Man går ud fra at her findes der også hyaloklastitter under basalterne. Det er dog ikke sikkert at de har samme konsistens, som de som man borede igennem i Loprabrønden, fordi de ikke har været ligeså dybt begravede. Der vil f.eks. være mulighed for at de ikke er særlig godt konsoliderede. Man kan på nogle steder øst for Færøerne se på seismik, at basaltbænke slutter, og at længere ude slutter så bænken ovenfor osv. Men man kan ikke se nogen reflektor som de slutter ned mod. Dette tyder på at det er basaltbænke som er løbet ud i vand, fordi det er svært at se overgangen fra massiv basalt til hyaloklastitter. Dette er på grund af at de består af det samme materiale og er der derfor ikke nogen særlig forskel i lydhastighed. Det kunne også tænkes at bænkene sluttede fordi underlaget gik opad bakke, men denne grænse ville sandsynligvis ses på seismikken. 18
Spørgsmålet er så hvad det er for nogen basalter. Det kan nok ikke være fra midterserien, fordi basaltbænkene her er for tynde til at de kan ses på seismik. Det kunne tænkes at eftersom den nederste serie har så tykke bænke, så ville de være strømmet ud over lange afstande, og at det er denne serie som dækker hele området. Men basalterne strømmer ikke længere end til de rammer vand, så det kan også være at den nederste serie har banet vej for at de andre serier kunne strømme ovenpå og at det er basaltbænke fra den øverste serie man kan se på seismikken. 19
Page 1 and 2: BSc-speciale Boringer i basalt på
Page 3 and 4: 1 Forord Denne opgave er udført ve
Page 5 and 6: 5.6.1 Mohs hårdhedsskala:.........
Page 7 and 8: 8.5.3 Levetid......................
Page 9 and 10: 3 Indledning Efteråret 2000 blev d
Page 11 and 12: Foruden de ovenfor nævnte minerale
Page 13 and 14: Figur 4.3 Til venstre. En meget reg
Page 15 and 16: 4.2 Færøernes geologi Opbyggelse
Page 17 and 18: Midterste basaltserie: Tykkelse ca.
Page 19: Gange: Dette er basalter som er lø
Page 23 and 24: Figur 5.1 Hvis man belaster en cyli
Page 25 and 26: 5.2.1 Principal stres Den generelle
Page 27 and 28: Figur 5.4 Denne ligning bruges i Mo
Page 29 and 30: 1 = − 3 (5.19) 3 J ( σ σ ) 2 1
Page 31 and 32: En mere indirekte metode til at må
Page 33 and 34: Radial strain kan derfor også udtr
Page 35 and 36: Figur 5.8 Det viser sig at geologie
Page 37 and 38: Figur 5.10 Prinsippet for måling a
Page 39 and 40: tungsten carbide, giver indekset sa
Page 41 and 42: Figur 5.14 Sammenhæng mellem DRI,
Page 43 and 44: Sievers’ miniature drill test: He
Page 45 and 46: 5.6.2 Vickers Hardness Number Rock
Page 47 and 48: 6 Tester 6.1 Prøver Når vi skulle
Page 49 and 50: at endefladerne på kerneprøverne
Page 51 and 52: 6.3 Kompressions tester De tre før
Page 53 and 54: 6.5 Borbarhedstester Borbarhedstest
Page 55 and 56: CLI 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10
Page 57 and 58: Prøve 12 15a Plagioklas 35%vol 18%
Page 59 and 60: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20
Page 61 and 62: Kornstørrelse (mm) 1,6 1,4 1,2 1 0
Page 63 and 64: som vi beskriver som zeolitter er k
Page 65 and 66: sige. Den anden prøve (9.2) havde
Page 67 and 68: Sprødhetstal 70,0 60,0 50,0 40,0 3
Page 69 and 70: Kompressionsstyrke (MPa) 400 350 30
Page 71 and 72:
Kompressionsstyrke (MPa) 400 350 30
Page 73 and 74:
3. Skæring (PDC borekronen) 7.2 Dr
Page 75 and 76:
P( effekt ) tryk ) A q ⋅ P( = (7.
Page 77 and 78:
være mere udsat for brud end ved b
Page 79 and 80:
Figur 7.7 Forskellige typer inserts
Page 81 and 82:
centerlinje, men ligger mere eller
Page 83 and 84:
8.1 Hammerboring Som med al teknik
Page 85 and 86:
af effekten til boring, samtidig so
Page 87 and 88:
Hammere skaber kraftige vibrationer
Page 89 and 90:
8.3.3 Pålidelighed AG-Itator synes
Page 91 and 92:
specielt hvor det er dyrt at bore p
Page 93 and 94:
8.5 Wassara Wassara hammeren funger
Page 95 and 96:
8.6 Minidisk-bit Disk-kuttere blev
Page 97 and 98:
ROP = Borerate, m/time RPM = Omdrej
Page 99 and 100:
8.6.2 Fordele Reduceret pris, fordi
Page 101 and 102:
8.8 Boring med jet Af de alternativ
Page 103 and 104:
q = Væskerate, m 3 /sek A = Areal,
Page 105 and 106:
8.9.1.5 Trykket Den almindelige opf
Page 107 and 108:
Figur 8.10 Skæredybden som functio
Page 109 and 110:
10 < x < 100mm , 5 < U < 100 mm sek
Page 111 and 112:
Fordelene med denne metode, imod su
Page 113 and 114:
Figur 8.13 Skæring af dolemit. Bor
Page 115 and 116:
8.11 GR & DC Gulf Research & Develo
Page 117 and 118:
δv δP ρv = − (8.24) δl δl ρ
Page 119 and 120:
Figur 8.14 Cavitationstallet og det
Page 121 and 122:
8.13 FlowDrill FlowDrill og Kongsbe
Page 123 and 124:
8.13.1.2 Væskerate Når DHP’en b
Page 125 and 126:
9 Energibetragtninger Store mængde
Page 127 and 128:
Pmin dbU Espec ker = (9.6) P min =
Page 129 and 130:
127
Page 131 and 132:
ensartet i styrke, på grund af at
Page 133 and 134:
Der skal bemærkes at denne rate er
Page 135 and 136:
Figur 10.3 ROP i forhold til DRI fo
Page 137 and 138:
Der er stor mulighed for at porøsi
Page 139 and 140:
10. Hard Rock Drilling, Accelerated
Page 141 and 142:
33. SPE 38581, Development and Test
Page 143 and 144:
Appendix L PHOTOGRAPHS OF LABORATOR
Page 145 and 146:
Appendix L Siever’s J-Value test
Page 147 and 148:
Billeder af Sievers J-forsøgene Pr
Page 149 and 150:
Prøve 9 Prøve 10 Appendix K III
Page 151 and 152:
Prøve 14 Prøve 15a Appendix K V
Page 153 and 154:
Appendix J I
Page 155 and 156:
Appendix J III
Page 157 and 158:
Appendix J V
Page 159 and 160:
Appendix J VII
Page 161 and 162:
Appendix J IX
Page 163 and 164:
Prøve 7 Prøve 9 Prøve 10 Appendi
Page 165 and 166:
Prøve 15b Appendix I IV
Page 167 and 168:
Prøve 5 og 4 Appendix H Vágatunni
Page 169 and 170:
Prøve 9 Appendix H Gang på Sundsh
Page 171 and 172:
Appendix H Forladt stenbrud ved Tho
Page 173 and 174:
Appendix H Stenbrud i Hundsarabotnu
Page 175 and 176:
Appendix F Lokationer for prøverne
Page 177 and 178:
Appendix E Vickers Hardness Number
Page 179 and 180:
Appendix C RESULTAT FRA ANALYSER; 3
Page 181 and 182:
Kort over Færøernes geologiske op
Page 183 and 184:
Prøve nr. 4 Appendix M II
Page 185 and 186:
Prøve nr. 7 Appendix M IV
Page 187 and 188:
Prøve nr. 10 Appendix M VI
Page 189 and 190:
Prøve nr. 13 Appendix M VIII
Page 191 and 192:
Prøve nr 15a Appendix M X
Page 193:
Appendix M XII
show all

Appendix M

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?