NÅR RET SKAL VÆRE RET – om at sikre ... - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

2 Indledning Den 1. juli 1998 trådte de gældende sociale love i kraft 1 . Princippet om retssikkerhed for borgerne er gennemgående, og flere bestemmelser tager direkte sigte på at øge borgernes retssikkerhed, bl.a. gennem brugerinddragelse, medbestemmelse, handleplaner, helhedsvurderinger, synlighed i sagsbehandlingen og begrundelser for afgørelser. Lovgivningens intentioner er retssikkerhed for alle borgere. Den del af befolkningen, som vi omtaler som de svagest stillede eller socialt udsatte, har behov for hjælp og støtte, men det er ofte vanskeligt for de eksisterende tilbud at komme i kontakt med dem og tilbyde en støtte, som matcher deres ønsker og behov. Socialministeriet iværksatte på den baggrund projekt Retssikkerhed for de svagest stillede i 2000. I forbindelse med dette projekt blev der iværksat modelprojekter i Århus, Odense og Københavns kommuner samt i Nordjyllands Amt. VFC Socialt Udsatte har fulgt modelprojekterne gennem pro- 8 jektperioden, som blev afsluttet i sommeren 2003. Projekt Retssikkerhed for de svagest stillede har haft til formål at udvikle metoder, der kan bidrage til sikring af socialt udsatte gruppers retssikkerhed, herunder at de – på lige fod med andre borgere – får de tilbud, som lovgivningen giver mulighed for. Formålet har endvidere været at udvikle metoder til, at socialt udsatte borgere bliver set og hørt i det offentlige system og derved får mulighed for at have indflydelse og medbestemmelse på deres egen situation. Sigtet i de fire modelprojekter har været at få erfaringer med en virkningsfuld og målrettet indsats over for et udvalgt antal borgere. Endelig har det været planen, at erfaringerne efter projektperioden skulle udbredes til alle kommuner og amter. Dette hæfte er et led i denne proces. De fire modelprojekter er nærmere beskrevet på de grå midtersider. I hæftets afsnit 3 beskrives retssikkerhedsbegrebet, og hvordan det kan finde anvendelse i forhold til socialt udsatte borgere. I afsnit 4 introduceres centrale forudsætninger og barrierer i det sociale arbejde med målgruppen, bl.a. med henblik på organiseringen af arbejdet. Tyngden i hæftet ligger i afsnit 5, hvor der redegøres nærmere for de metodiske erfaringer fra modelprojekterne i projekt Retssikkerhed for de svagest stillede. Modelprojektet i Århus har været organiseret som en vidensopsamling, og har derfor ikke i samme omfang som de tre andre modelprojekter arbejdet med konkrete metoder. Derfor inddrages de ikke i samme grad i dette afsnit. Afsnittet indledes med en præsentation af de organisatoriske erfaringer. Derefter følger en introduktion af metodiske erfaringer, som mere foregår i rummet mellem borger og medarbejder. Opbygningen i afsnittet følger gangen i sagsbehandlingen, som dog ikke skal forstås som en lineær proces, der altid foregår på nøjagtig samme måde. Hæftet slutter med at opsummere de metodiske erfaringer i forhold til beslutningskæden i de kommunale forvaltninger. I princippet kan man starte bagfra og kigge her, hvis man ønsker en hurtig oversigt. Data i hæftet baserer sig først og fremmest på erfaringerne fra projekt Retssikkerhed for de svagest stillede. Derudover er inddraget anbefalinger fra HMS-undersøgelsen 2 for de områder, hvor der ikke har været tilstrækkelige erfaringer fra projektet. 1 Lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og Lov om aktiv socialpolitik. 2 HMS-undersøgelsen består af en rapportserie på fire, der omhandler tilbuddene til mennesker med hjemløshed, misbrug eller sindslidelse som problem. Rapporterne henvender sig til praktikere, koordinatorer, konsulenter og beslutningstagere inden for området. 9
3 Retssikkerhedsbegrebet 3.1 Retssikkerhed i traditionel forstand 3.2 Nyere retssikkerhedsforståelse Retssikkerhed opdeles traditionelt i materiel og processuel retssikkerhed. Materiel retssikkerhed handler om indholdet i retsreglerne. En borger skal have mulighed for at blive gjort bekendt med sine rettigheder på et givent område. Forvaltningens afgørelse skal svare til indholdet i loven og være i overensstemmelse med grundlæggende retsprincipper. Bl.a. skal afgørelsen være truffet på et sagligt grundlag og ud fra princippet om lighed for loven. Afgørelsen skal også følge proportionalitetsprincippet, der indebærer, at kommunen er forpligtet til at vælge den mindst indgribende foranstaltning til at opnå det ønskede resultat. Processuel retssikkerhed handler om, hvordan en sag skal behandles fra ansøgning til afgørelse. Reglerne om sagsbehandling i Retssikkerhedsloven skal ses i sammenhæng med reglerne i Forvaltningsloven og Offentlighedsloven. Processuel retssikkerhed skal sikres ved faste spilleregler, som f.eks. Forvaltningslovens regler om inhabilitet, partshøring, vejledning og repræsentation, aktindsigt, bisidder og begrundelsespligt 3 . Borgerens ret til at klage og modtage klagevejledning 4 er en vigtig måde at sikre den processuelle retssikkerhed på, ligesom offentlighedslovens regler om notatpligt 5 . Dertil kommer regler om samtykke til at indhente og videregive oplysninger 6 samt reglerne om svarfrister for det sociale område 7 . 3 Forvaltningslovens §§ 3, 19, 7, 9, 8 & 22-24. 4 Forvaltningslovens § 25. 5 Offentlighedslovens § 6. 6 Forvaltningslovens §§ 28 & 29 samt Retssikkerhedslovens § 12. 7 Retssikkerhedslovens § 3. Den juridisk korrekte afgørelse er idealet efter et traditionelt og teoretisk udgangspunkt. Dette indebærer alene, at reglerne for sagsbehandling og de formelle retsregler er fulgt. I princippet sikrer dette, at alle borgere er lige for loven. Den traditionelle retssikkerhedsforståelse giver imidlertid ikke altid mulighed for at rumme det enkelte menneskes særlige behov. Hvis forvaltningerne udelukkende holder sig til retsreglerne og de formelle regler for sagsbehandling, risikerer de at handle ud fra et urealistisk billede af virkeligheden. Det kan føre til en fordrejning af de faktiske forhold og en forventning om, at det er virkeligheden, der skal tilpasse sig de retlige systemer. Hermed opstår der fare for, at forvaltningen ikke ser det enkelte menneske som et individ med sin helt egen historie. Navnlig hvad angår socialt udsatte borgere, kan der være risiko for, at forvaltningen overser særlige barrierer i forhold til borgerens oplevelse af retssikkerhed (for uddybelse se afsnit 4). Det betyder, at borgeren i nogle tilfælde ikke har muligheden for at udnytte sine formelle rettigheder. De særlige barrierer kan resultere i, at borgeren får en oplevelse af manglende retssikkerhed, selvom alle regler er fulgt fuldt ud. En klagevejledning, tilføjet som en fast formulering i et afslag, kan f.eks. fuldt ud opfylde de formelle retsregler for klagevejledning. Alligevel er det ikke sikkert, at borgeren oplever formuleringen som en 10 11
Page 1 and 2: VFC Socialt Udsatte Suhmsgade 3 112
Page 3 and 4: NÅR RET SKAL VÆRE RET - om at sik
Page 5: 1 Forord Så er den ultimative meto
Page 9 and 10: 4 Forudsætninger og barrierer Hvad
Page 11 and 12: 5 Metoder til sikring af retssikker
Page 13 and 14: Når man arbejder med én kontaktpe
Page 15 and 16: VISTA BALBOA - modelprojekt i Odens
Page 17 and 18: Når der iværksættes opsøgende a
Page 19 and 20: danne grundlag for at sikre borgere
Page 21 and 22: RETSSIKKERHEDSLOVENS § 5 Kommunen
Page 23 and 24: edskab. Som sindslidende kan man op
Page 25 and 26: 6 Hvordan kommer vi i gang? Ét er
Page 27: 8 Adresseliste 8.1 Kontaktpersoner

NÅR RET SKAL VÆRE RET – om at sikre ... - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?