Mad til spædbørn - Sundhedsstyrelsen

Smag for kræsenhed
MÅLTIDET - funktion, tradition og rollemodel.
Ved chefkonsulent Jan Krag Jacobsen,
initiativtager til Måltidets Hus.
“Jeg ved, hvad ernæring er, og jeg ved,
at diæt er noget, man spiser, når man er
syg - eller ikke vil være det. Men jeg er
lidt i tvivl om, hvad kost er. Ordet bruges
meget i dag, og det lyder også meget
godt, men jeg foretrækker at snakke om
mad.
Principielt mener jeg, at børn bør spise
mad - i stedet for kost.
For 150-200 år siden eksisterede barndommen
slet ikke, og børn fik bare mad. Efter
barnets århundrede ved vi meget, men der
er nogle forbløffende hvide pletter. Fx om
hvordan barnet opfatter smag. Der begynder
at dukke undersøgelser op, og jeg er
overbevist om, at det er vigtigt netop at
fokusere på spædbørn, fordi oplevelser i
den tidlige barndom er med til at socialisere
barnet ind i sin kulturs kræsenhedssystem.
Alle kulturer har sine kræsenhedssystemer
- og subkræsenhedssystemer. Eksempelvis
spiser vi rejer, men ikke larver. Det er der
andre, som gør. Nordmænd spiser ikke ål,
og svenskerne spiser sild på knækbrød.
Danskere kan deles op i tre grupper:
Puritanerne, der spiser ost alene. De, der
spiser ost med sennep samt de, der foretrækker
solbærsyltetøj. Nogle vil indvende,
at de foretrækker jordbærsyltetøj.
»Jeg er ikke ekspert, men jeg har
læst en del bøger om emnet.«
INDLÆG 8
Smag er værdier og normer, og et barns
udvikling går ud på at lære sin kulturs kræsenhedssystemer.
Det er underligt, at vi
laver dem, og det er uudforsket, hvordan de
bliver til. Men der sker meget i den tidlige
barnealder, og det begynder i fosteret.
Meget tidligt oplever fostret mange smagspåvirkninger
- sukkerstoffer, proteiner og
forskellige syrer. Man kan påvise, at det har
samme præferencer for sødt og en vis afsky
for surt som det helt spæde barn. Vores
aversion mod surt hænger nok sammen
med, at mange af naturens giftige stoffer
netop er bitre - og forbundet med vores
brækrefleks. Afskyen for bittert er noget,
man kan arbejde med. Højdepunktet er
nået, når man kan drikke Gl. Dansk.
Smag, som er knyttet til tungen, består af
bittert, surt, salt, sødt og japanernes 5.
smag, umami, som er nedbrydningsprodukter
af proteiner. Når vi beskæftiger os
med den, er det fordi vi bruger meget af det
3. krydderi, som er nedbrydningsprodukter.
Meget tyder på, vi også har en receptor for
dem.
LUGTESANSEN
En mere fantastisk sans sidder i næsen, og
vi bruger bruger den ikke ret meget.
Lugtesansen er konstrueret på en anden
måde end smagssansen, som er forbundet
til hjernen på steder, som har med sproget
at gøre. Lugtesansen er en del af forlappen,
der rager ned i næsehulen. Lugte går direkte
op i hjernen, der hvor følelser og sexualitet
sidder. Vi oplever det, når vi kommer
ind i et rum og genkender lugten, men ikke
41