Mad til spædbørn - Sundhedsstyrelsen

SKOLENS SPISEFRIKVARTER ER OFTE UNDER 15 MINUTTER.
Én ting er, at de måske ikke lærer at lave mad. De lærer heller ikke at spise. Mad og spisning
opfattes ganske enkelt ikke som en del af skolen.
Tænk på talemåden spiser vi for at leve, eller lever vi for at spise?” Det lyder fornuftigt,
men ser vi nøjere på det, viser det vores kulturs elendighed. Et valg mellem fanden
og den onde.
Begge udsagn sætter maden uden for livet. Spiser vi for at kunne leve - eller lever vi
for at kunne spise godt? Spisefrikvarteret opstod ud af den slags udsagn. Løsningen på
gåden er - at spise er livet. Vi er et pattedyr, der adskiller sig fra andre pattedyr her på
kloden, fordi vi gør noget særlig ud af vores mad. James Boswell’s definition af mennesket
fra 1700-tallet fastslår, at vi er en madlavende art. Den eneste art, der blander ting
sammen, fordi de smager godt.
Spisefrikvarteret er industrisamfundets ord. Vi har også spisepauser. I begge tilfælde
holder vi op med at lave det, vi bør lave - og spiser. Når vi har spist, bliver vi besat af
skyldfølelse, og går atter igang med det, vi i virkeligheden bør lave.
Sådan falder spisefrikvarteret også uden for skoledagen.
Den opfattelse er 2200 år gammel og stammer fra filosoffen Platon.
PLATON OG FOLKESKOLEN
Enten man vedkender sig det eller ej, er han
far til vores tænkning. Platon mente, at det
at spise tog tid fra de åndelige sysler. Han
levede i Athen, hvor de væltede sig i mad
og flotte middage.
I Platons akademi gik de engang så vidt,
at de ødelagde alle kasseroller, fordi de
dufte, der kom op af dem, ødelagde tænkernes
tanker. Den holdning kender vi stadig.
Den rigtige filosof lever af lidt nødder,
vin, brød og oliven. Altså ikke noget tilberedt.
I middelalderen gik Platon i glemmebogen,
og de levede et lykkeligt liv.
Renæssancen genopdagede de antikke tanker
og skilte igen krop og sjæl for eftertiden.
Skillelinjen går lige over næsen. Selv i
nyere fysiologisk litteratur omtales smag og
duft som lavere sanser. Grunden til, at de er
lavere, er måske, at de er dårligere udforsket.
Og vanskelige at udforske. Der snakkes
meget mad i skolen.
Man kunne også vende det om - og snakke
om skolen i maden. I måske mere end en
million år er mennesker blevet til mennesker
ved at lære at lave mad. Alle fag i skolen
er opstået pga. noget med mad. Regning
opstod i jægersamfundet i forbindelse med
fordeling af byttet. Bondesamfundet blev
grundlagt på, at bonden kunne regne ud,
hvor megen sæd han skulle gemme for også
at få et udbytte næste år. Sådan opstod der
allerede kornlagre i Mesopotamien, og det
blev nødvendigt at opfinde regningsarter.
Samt et skriftsprog. Geometri opstod ved at
opmåle jord, fysik gjorde sin entre i teknologien
omkring kunstvanding. Kemi voksede
ud af bålet, og biologi i skolen er vokset
ud af viden om planter og dyr. Skolen er et
stort køkken, og hvis køkkenet først fungerer,
er der meget andet, som også træder i
kraft.
43