Dit Blod revideret_2010.pub - Bloddonorerne i Danmark

mente dog, at konsekvenserne af at bruge patienter - hvoraf nogle sikkert havde sygdomme, der
smittede ved overførsel af blod - var uheldige.
Resultaterne efter mange af disse transfusioner samt Landsteiners opdagelse af AB0-blodtyperne
ved århundredets start, fremmanede en ny indstilling blandt lægerne. Flere læger anbefalede, at
man oprettede et fast, professionelt korps af blodtypebestemte donorer, som blev betalt for at stå
til rådighed for de københavnske hospitaler.
Det så dramatisk ud, når en patient fik blodtrans-
fusion. Det var først i 1950’erne, at man opfandt
blodposen af plastic som erstatning for de flasker,
der mindede om gammeldags mælkeflasker. Tit
skulle blodet endda omrøres konstant for, at det
ikke skulle størkne. Fordi det var vanskeligt at op-
bevare blodet, blev man også af og til tappet,
mens patienten lå gemt bag en skærm. Det gjorde
det tydeligere for donor, at man hjalp andre, der
var i livsfare. På billedet ses dr.med. Jens Foged,
som spillede en aktiv rolle i at stable donorkorpset
på benene, der dybt koncentreret overværer en
transfusion (ca. 1940).
I slutningen af 1920'erne blev der oprettet en blodtypeafdeling på Statens Serum Institut. Afdelingens
opgave var bl.a. at bestemme donorernes blodtyper og at rådgive om transfusion. Og i 1932 så
Spejdernes og Væbnernes Frivillige Bloddonorkorps dagens lys.
Spejdernes og Væbnernes Frivillige Bloddonorkorps
Som næstformand i Det Danske Spejderkorps besøgte Tage H. Carstensen (1897-1985) i sine unge år
forskellige udenlandske spejderkorps, idet han interesserede sig for internationalt spejderarbejde. I
1930 vendte den kendte spejderleder og senere landsretssagfører tilbage fra en rejse til England
med en idealistisk idé: Han havde på sin tur set, hvordan voksne, engelske spejdere - såkaldte
»Rovere« - gav blod. Oplevelsen gjorde et stort indtryk på ham, og da han kom hjem, talte han med
sine kammerater om det og tog det nødvendige initiativ.
Tage Carstensen begyndte for alvor sit arbejde to år efter, hvor det første donorkorps blev stablet
på benene i København under navnet Spejdernes og Væbnernes Frivillige Bloddonorkorps. Hans ar-
Det var dette trekløver, der etablerede det, der i dag hedder
Bloddonorerne i Danmark. Til venstre er det initiativtageren,
den farverige spejderleder og landsretssagfører, Tage H.
Carstensen, der var leder af organisationen i mange år. I mid-
ten overkirurg og professor dr.med. fra Bispebjerg Hospital,
Jens Foged, som var ansvarlig for undersøgelsen af donorerne.
Til højre ses den populære direktør for Statens Serum Institut,
dr.med. og jur. Thorvald Madsen, der tog sig af blodtypebe-
stemmelserne og indkaldelsen af donorerne. De tre herrer er
donorsagens »grand old men« - her samlet midt i 1950’erne.
DIT BLOD ● KAP. 02 11/74