Dit Blod revideret_2010.pub - Bloddonorerne i Danmark

Nogle af motiverne for at være bloddonor, kan skyldes moralske overvejelser. Det kan fx være:
• Man synes, at det er en rigtig og en god ting at give blod, der er med til at redde andres liv
• Man vil hjælpe sine medmennesker (altruisme)
Andre motiver er mere selviske:
• Man vil gerne have, at andre mennesker skal synes, at man er god
• Man vil gerne have, at der er blod nok, hvis ens nærmeste eller man selv får brug for det
• Man får det fysisk og psykisk bedre, når man har givet blod
• Man vil gerne give den mængde blod tilbage til blodbankerne, som man selv eller ens nærmeste
har modtaget
Bloddonorer giver undertiden udtryk for, at de begyndte med at give blod, fordi de selv eller en af
deres nærmeste fik blodtransfusion, dvs. af blandede moralske og selviske årsager. Efterhånden
som de havde givet blod mange gange, skiftede motivet dog til, at de gerne ville hjælpe andre.
Det er imidlertid ikke alle, der gerne vil være bloddonorer, der kan få lov til
at blive det. For at beskytte donor mod at blive syg af at blive tappet og patienten
mod at blive syg af at modtage blodet, er der skrappe regler for, hvornår
man må give blod, og hvornår man bliver udelukket på grund af risikobetonet
adfærd, sygdomme, indtagelse af medicin eller lignende. Disse regler
er fastsat af sundhedsmyndighederne (i samarbejde med blodbanklægerne)
ud fra en vurdering af, hvad der kan påvirke sikkerheden ved tapning og blodtransfusion.
Frivilligt og ubetalt
Den danske lov om blodforsyning siger – ud over at det skal være frivilligt, om man vil være bloddonor
– at det skal være ubetalt, så penge og økonomi ikke bliver et argument for at være bloddonor.
Der er flere grunde til dette. Betaling for blod kan medføre risiko for, at donor - for pengenes skyld -
giver urigtige oplysninger om sit helbred, om adfærd, der kunne give risiko for smitte eller om indtagelse
af medicin. Betaling kunne lokke donor til at give blod for ofte eller på anden måde handle
uansvarligt overfor sig selv eller den patient, der får blodet.
Med betalte bloddonorer er der med andre ord en større risiko for, at modtageren bliver smittet af
blodet, og at donor selv tager skade af at give det. For at undgå disse risici er dét, at bloddonorer
skal være ubetalte, og at de skal afgive blod af egen fri vilje, et internationalt anerkendt princip, som
overholdes af et stigende antal lande.
Europarådets resolution nr. R(95)14 anbefaler, at alle medlemslande skal søge at opnå
selvforsyning fra frivillige og vederlagsfri donationer.
Vederlagsfri blodgivning defineres således:
Afgivelse af blod, plasma eller cellelementer anses for at være frivillig og vederlagsfri,
hvis personen afgiver dette af egen fri vilje uden at modtage betaling herfor, hverken i
form af kontanter eller naturalydelser, der kan betragtes som penge. Dette indbefatter
også den tid, der tages fri fra arbejde ud over det tidsrum, der med rimelighed kræves
til selve afgivelsen og transporten. Dog er mindre erkendtligheder, forfriskninger og
godtgørelse af direkte transportudgifter forenelige med frivillig og vederlagsfri afgivelse
af blod.
DIT BLOD ● KAP. 11 65/74