Dit Blod revideret_2010.pub - Bloddonorerne i Danmark

DIT BLOD ● KAP. 11
64/74
Kapitel 11 - Bloddonor - ja eller nej?
I de fleste vesteuropæiske lande udgør antallet af bloddonorer 5-10 % af befolkningen mellem 17 og
67 år. Dette dækker lige knapt behovet for bloddonorer. Jo flere donorer der er med til at dække
behovet, desto mindre en belastning bliver det for den enkelte. Er man bloddonor, vil man imidlertid
typisk gerne tappes mindst én gang om året for at føle, at man gør en indsats, og at man er i kontakt
med blodbanken. Dette kapitel handler om nogle af de overvejelser, der ligger bag det at være
bloddonor og om årsager, der kan være til, at man ikke er bloddonor.
Skal - skal ikke?
Kendskab til donorsagen er det første skridt mod at blive donor. Når
man spørger danskerne, om de kender til donorsagen, svarer de fleste
bekræftende. Mange af dem, der kender til donorsagen, har selv
tænkt på at blive bloddonorer, men det er ikke blevet til noget. Det
kan der være flere forskellige årsager til. De kan deles i de følelsesmæssige
- og i de mere praktiske årsager.
De følelsesmæssige årsager kan være direkte modvilje mod at komme
på et sygehus eller en følelse af, at den indsats, man selv kan yde, er
så lille i forhold til problemets samlede størrelse, at det bliver meningsløst.
Om man selv er donor eller ej, føler de ikke giver en mærkbar
ændring af helheden.
Modviljen mod at komme i blodbanken kan skyldes en angst for at komme i kontakt med sygehusvæsenet,
at man er bange for nåle og kanyler, fordi de forbindes med smerte, eller at man er bange
for situationen omkring tapningen. Det kan være, at man er bange for, at man går i panik under tapningen
eller på anden måde mister kontrollen over sig selv.
De praktiske årsager kan være, at man ikke kan finde et belejligt tidspunkt, at der er for langt til
blodbanken, at man ikke ved, hvor den ligger eller hvornår den har åbent.
Der kan også være en sammenblanding af årsager, således at man har en praktisk forklaring på,
hvorfor man ikke er bloddonor (»jeg har ikke haft tid«), men den dækker måske i virkeligheden over
en angst for at blive udsat for smerte, fx i forbindelse med stik af kanyler.
Samfundet kan ikke tvinge en til at blive bloddonor. Om man vil være bloddonor eller ej er ens eget
frie valg.
Motiver for at være bloddonor
Der er et stort behov for donorblod til behandling af patienter. Det er derfor nødvendigt, at enhver
tager stilling til, om man har lyst til at være donor eller ej. Det er Bloddonorerne i Danmarks mål at
sikre en tilstrækkelig og god viden om det at være bloddonor, således at man ikke afholder sig fra at
melde sig på grund af forkert eller mangelfuld viden. Det er først og fremmest vigtigt, at man melder
sig som donor for andres skyld - og ikke for sin egen, idet det så er mindre sandsynligt, at man bliver
fristet til at undlade at fortælle om risikoadfærd. I praksis er det ofte en blanding af altruistiske og
mere selviske motiver, der gør, at man bliver donor.