Dit Blod revideret_2010.pub - Bloddonorerne i Danmark

More documents

Recommendations

Info

DIT BLOD ● KAP. 08 54/74 Det kan være meget svært for en donor at forstå, når han eller hun har en falsk reaktion ved en hivtest, hvor det kan konkluderes, at donor IKKE er smittefarlig, men hvor man alligevel for en sikkerheds skyld ikke må anvende donors blod, så længe der er denne falske reaktion. Ofte kan donor dog overbevises om, at vedkommende ikke er smittet, når man oplyser, at hvis donor var smittefarlig, så havde blodbanken pligt til at informere om risikoen for at smitte videre og til at henvise donor til behandling på en hiv-klinik. Når man ikke gør noget af dette, er det fordi donor ikke er smittet. Opsummering I forbindelse med hver tapning tages en blodprøve. <strong>Blod</strong>prøven bruges til at tjekke blodtypen og hæmoglobinindholdet i blodet samt til screening for smitte. Hæmoglobinindholdet (eller blodprocenten) er et udtryk for den mængde af hæmoglobin, der findes i de røde blodlegemer. Hæmoglobinindholdet skal helst ligge mellem 7 og 11 millimol pr. liter. Fordi de røde blodlegemer genopbygges med anvendelse af jern, anbefales det, at man spiser jernholdige madvarer. Ved screening af blodet undersøges det for en række smittemarkører, som oftest er antistof mod virus. Det er sundhedsmyndighederne, der bestemmer, hvilke smittemarkører blodet skal undersøges for. For tiden undersøges alt donorblod for hiv og hepatitis B og C. Herudover screenes nye donorer for htlv. Hvis den obligatoriske screening ikke påviser smittemarkører i blodet, må dette frigives til transfusion. Hvis screeningen giver et positivt resultat, gentages undersøgelsen to gange. Hvis blot den ene af disse to undersøgelser ikke med 100 % sikkerhed er negativ, må blodet ikke frigives, og der skal foretages en ny undersøgelse med en anden undersøgelsesmetode. Resultatet kan enten være positivt, hvilket betyder, at der er smittemarkører i blodet, eller negativt, hvilket betyder, at der ikke er smittemarkører. Som et tredje resultat kan det ske, at undersøgelsen ikke kan konkluderes, fordi reaktionen er tvivlsom (inkonklusiv). Dette betyder, at man ikke med 100 % sikkerhed med denne undersøgelsesmetode kan sige, om der er smittemarkører i blodet eller ej. Den tvivlsomme reaktion skyldes, at undersøgelsesmetoderne er så følsomme, at de af og til reagerer, uden at der er smitte i blodet. I vinduesperioden kan screeningen vise et negativt resultat, på trods af at der måske er virussmitte i blodet. Vinduesperioden er de uger, hvor donor har virus i blodet, men endnu ikke har dannet de antistoffer, der screenes for. For at opnå størst mulig sikkerhed også i denne periode, er det uhyre vigtigt, at donor svarer omhyggeligt og ærligt på spørgsmålene vedrørende smitte i spørgeskemaet. Spørgeskemaet og screeningen supplerer således hinanden. I vinduesperioden har man altså smitte i blodet, men screeningen viser et negativt resultat. Til gengæld kan besvarelsen af helbredsspørgeskemaet måske afdække, at der er en risiko for, at man er smittet. Som en sidste mulighed kan en screening give et positivt resultat, som viser, at der er smitte i blodet. Når dette sker, underretter blodbankens læge donor om det positive resultat, og donor får tilbud om at tale med en speciallæge, psykologisk hjælp og behandling for den sygdom, man har fundet tegn på i blodet.
Spørgsmål 1) Den blodprøve, der tages i forbindelse med en tapning, bruges til kontrol af tre forskellige ting. Hvilke? 2) Hvilke smittemarkører screenes der for? 3) Hvad kaldes perioden, hvor en donor har smitte i blodet, men endnu ikke nok antistof til at på vise smitten? 4) Hvad tilbyder man en donor, der er testet positiv? 5) Hvad vil det sige, at en test er falsk positiv? 6) Hvornår vil man normalt igen begynde at tappe en donor, der har haft en tvivlsom reaktion ved en undersøgelse for smittemarkører? DIT BLOD ● KAP. 08 55/74
Page 1:
Dit blod En bog om blod og bloddona
Page 4 and 5:
DIT BLOD ● INDHOLD 2/74 Indhold F
Page 6 and 7: DIT BLOD ● KAP. 01 4/74 Kapitel 1
Page 8 and 9: DIT BLOD ● KAP. 01 6/74 Samtidig,
Page 10 and 11: DIT BLOD ● KAP. 01 8/74 Den førs
Page 12 and 13: DIT BLOD ● KAP. 02 10/74 Kapitel
Page 14 and 15: DIT BLOD ● KAP. 02 12/74 bejde fo
Page 16 and 17: DIT BLOD ● KAP. 03 14/74 Opsummer
Page 18 and 19: DIT BLOD ● KAP. 03 16/74 Reguleri
Page 20 and 21: DIT BLOD ● KAP. 03 18/74 Monocytt
Page 22 and 23: DIT BLOD ● KAP. 03 20/74 fjernes
Page 24 and 25: DIT BLOD ● KAP. 04 22/74 Antigen
Page 26 and 27: DIT BLOD ● KAP. 04 24/74 tion, hv
Page 28 and 29: DIT BLOD ● KAP. 05 26/74 KRYDSNIN
Page 30 and 31: DIT BLOD ● KAP. 05 28/74 Skemaet
Page 32 and 33: DIT BLOD ● KAP. 05 30/74 AB0 blod
Page 34 and 35: DIT BLOD ● KAP. 06 32/74 skal sva
Page 36 and 37: DIT BLOD ● KAP. 06 34/74 EKSEMPEL
Page 38 and 39: DIT BLOD ● KAP. 06 36/74 KARANTÆ
Page 40 and 41: DIT BLOD ● KAP. 06 38/74 Endoskop
Page 42 and 43: DIT BLOD ● KAP. 06 40/74 Kyssesyg
Page 44 and 45: DIT BLOD ● KAP. 06 42/74 Risikobe
Page 46 and 47: DIT BLOD ● KAP. 06 44/74 Opsummer
Page 48 and 49: DIT BLOD ● KAP. 07 46/74
Page 50 and 51: DIT BLOD ● KAP. 07 48/74 Bloddono
Page 54 and 55: DIT BLOD ● KAP. 08 52/74 En posit
Page 60 and 61: DIT BLOD ● KAP. 09 58/74 Spørgsm
Page 62 and 63: DIT BLOD ● KAP. 10 60/74 Patiente
Page 64 and 65: DIT BLOD ● KAP. 10 62/74 Komplika
Page 68 and 69: DIT BLOD ● KAP. 11 66/74 Altruism
Page 70 and 71: DIT BLOD ● ORDFORKLARING 68/74 Or
Page 72 and 73: DIT BLOD ● ORDFORKLARING 70/74 G
Page 74 and 75: DIT BLOD ● ORDFORKLARING 72/74 S
Page 76: DIT BLOD ● BILLEDLISTE 74/74 Bill
show all

Dit Blod revideret_2010.pub - Bloddonorerne i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?