Dit Blod revideret_2010.pub - Bloddonorerne i Danmark

More documents

Recommendations

Info

DIT BLOD ● KAP. 10 62/74 Komplikationer, der kan opstå ved blodtransfusion, kan inddeles i tre hovedgrupper: Immunologiske komplikationer De immunologiske komplikationer skyldes uforligelighed mellem donorens og patientens blod. Når donorens og patientens blod ikke kan forliges, er det, fordi der findes antistoffer i blodet hos den ene, der reagerer med antigener i blodet hos den anden. Smitte Komplikationer med smitte drejer sig om overførsel af bakterier, parasitter eller virus med donors blod. Man kan fx have bakterier i sit blod i det første døgn, efter at man har fået renset tænder hos tandlægen. De kan også være tilført under fremstillingen af blodkomponenter. Det ses især ved fremstilling af blodplader, idet disse bagefter opbevares ved 22° C, som er en god temperatur for vækst af bakterier, der stammer fra donors hud i forbindelse med indstikket. Virus kan overføres med donorblod, hvis donor har virus i sit blod. Det drejer sig især om virus, der giver leverbetændelse og om hiv. For at undgå dette, udspørges donor om smitterisikoadfærd for at udelukke smitte i vinduesperioden og hver eneste portion blod undersøges for smittemarkører. Fejl Fejl kan fx være transfusion af en portion blod til en forkert patient. Enten fordi portionen var mærket med en anden patients data og bestemt for denne, men alligevel blev givet til den forkerte, eller det kan dreje sig om transfusion af en portion blod til den patient, den var bestemt til, men at der blev givet blod med en forkert blodtype eller en forkert blodkomponent. I Danmark forekommer der fire alvorlige transfusionskomplikationer for hver 100.000 anvendte blodkomponenter. Halvdelen af disse er immunologiske, og halvdelen smitte eller fejltransfusioner. Opsummering Donorblod anvendes hovedsageligt direkte til behandling af patienter. En mindre del anvendes til kvalitetskontrol af produktionen som normalmateriale til justering af apparaturer i hospitalslaboratorier og til forskning. Overskud af plasma bliver anvendt til plasmaderivater som gammaglobulin og albumin. Lageret af blod i blodbanken fungerer også som sikkerhedsnet i de tilfælde, hvor mindre operationer kompliceres med uventede blødninger. Blodkomponenterne bliver især anvendt til patienter med kræft (ca. 40 %) og til patienter med hjerte-, kar- og lungesygdomme (ca. 20 %). Resten anvendes til behandling af ulykker, sygdomme i fordøjelsesorganerne og sygdom i blodet. Blodkomponenterne anvendes således, at de røde blodlegemer gives ved større blødninger og ved behandling af blodmangel. Blodpladerne gives ved store blødninger eller ved mangel på blodplader, mens plasma anvendes ved mangel på de faktorer, der indgår i blodets størkningsproces. Før transfusion af en blodkomponent skal lægen overveje om patienten kan klare sig med noget andet end blod, fx saltvand eller albumin, samt hvilken del af blodet, patienten i givet fald reelt har brug for. Transfusionskomplikationer forekommer sjældent. De kan inddeles i de immunologiske, der skyldes uforligelighed mellem donorens og patientens blod, i smitte med overførsel af bakterier eller virus, samt i de komplikationer, der skyldes fejl.
Spørgsmål 1) Nævn fire hovedanvendelsesområder for blodkomponenter. 2) Hvilke patienter anvendes blodkomponenterne især til? 3) Ved hvilke tilstande anvendes de enkelte blodkomponenter? 4) Hvad kan man evt. anvende i stedet for blodkomponenter? 5) Hvilke typer af komplikationer ses ved transfusion af blodkomponenter? DIT BLOD ● KAP. 10 63/74
Page 1:
Dit blod En bog om blod og bloddona
Page 4 and 5:
DIT BLOD ● INDHOLD 2/74 Indhold F
Page 6 and 7:
DIT BLOD ● KAP. 01 4/74 Kapitel 1
Page 8 and 9:
DIT BLOD ● KAP. 01 6/74 Samtidig,
Page 10 and 11:
DIT BLOD ● KAP. 01 8/74 Den førs
Page 12 and 13:
DIT BLOD ● KAP. 02 10/74 Kapitel
Page 14 and 15: DIT BLOD ● KAP. 02 12/74 bejde fo
Page 16 and 17: DIT BLOD ● KAP. 03 14/74 Opsummer
Page 18 and 19: DIT BLOD ● KAP. 03 16/74 Reguleri
Page 20 and 21: DIT BLOD ● KAP. 03 18/74 Monocytt
Page 22 and 23: DIT BLOD ● KAP. 03 20/74 fjernes
Page 24 and 25: DIT BLOD ● KAP. 04 22/74 Antigen
Page 26 and 27: DIT BLOD ● KAP. 04 24/74 tion, hv
Page 28 and 29: DIT BLOD ● KAP. 05 26/74 KRYDSNIN
Page 30 and 31: DIT BLOD ● KAP. 05 28/74 Skemaet
Page 32 and 33: DIT BLOD ● KAP. 05 30/74 AB0 blod
Page 34 and 35: DIT BLOD ● KAP. 06 32/74 skal sva
Page 36 and 37: DIT BLOD ● KAP. 06 34/74 EKSEMPEL
Page 38 and 39: DIT BLOD ● KAP. 06 36/74 KARANTÆ
Page 40 and 41: DIT BLOD ● KAP. 06 38/74 Endoskop
Page 42 and 43: DIT BLOD ● KAP. 06 40/74 Kyssesyg
Page 44 and 45: DIT BLOD ● KAP. 06 42/74 Risikobe
Page 46 and 47: DIT BLOD ● KAP. 06 44/74 Opsummer
Page 48 and 49: DIT BLOD ● KAP. 07 46/74
Page 50 and 51: DIT BLOD ● KAP. 07 48/74 Bloddono
Page 52 and 53: DIT BLOD ● KAP. 08 50/74 Kapitel
Page 54 and 55: DIT BLOD ● KAP. 08 52/74 En posit
Page 56 and 57: DIT BLOD ● KAP. 08 54/74 Det kan
Page 60 and 61: DIT BLOD ● KAP. 09 58/74 Spørgsm
Page 62 and 63: DIT BLOD ● KAP. 10 60/74 Patiente
Page 68 and 69: DIT BLOD ● KAP. 11 66/74 Altruism
Page 70 and 71: DIT BLOD ● ORDFORKLARING 68/74 Or
Page 72 and 73: DIT BLOD ● ORDFORKLARING 70/74 G
Page 74 and 75: DIT BLOD ● ORDFORKLARING 72/74 S
Page 76: DIT BLOD ● BILLEDLISTE 74/74 Bill
show all

Dit Blod revideret_2010.pub - Bloddonorerne i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?