Om Menneskesmugling - udgivet 2000 - Dansk Røde Kors

Med livet til følge
Bent Melchior har selv været på flugt. derfor har han sympati for visse former for humanitær menneskesmugling,
men han er også skeptisk over for flygtninge, som illegalt krydser den dansk-tyske grænse
af henrik kastoft
Tavst ser han op. Cerutten oser kraftigt et
øjeblik, og blikket følger eftertænksomt
røgen gennem rummet. Bent Melchiors øjne
lyser. Han har et svar.
“Mit syn på det at smugle mennesker er
i høj grad afhængig af smuglerens motiv,”
begynder han.
“Hvis smugleren handler for egen
vinding, finder jeg det aldeles frastødende.
Fordi det er frygtelig farligt for flygtningen,
hvis penge driver smugleren. Smuglerne
bliver mindre hensynsfulde over for de
mennesker, de redder. Gør smugleren det
derimod for at hjælpe mennesker i nød,
stiller sagen sig ganske anderledes. Dem har
jeg sympati for,” siger Bent Melchior. Han
er medlem af forretningsudvalget i Dansk
Flygtningehjælp og formand for organisationens
asyludvalg.
Atter sænker stilheden sig i dagligstuen.
Nede fra gaden høres svagt formiddagens
trafik gennem Frederiksborggade i København.
Cerutten knitrer påny og en grå sky
rejser sig i den højloftede stue. Tankerne
glider næsten seks årtier tilbage. Til
dengang Melchior, hans forældre og
søskende selv var på flugt og fik hjælp af en
menneskesmugler. Det var i oktober 1943.
Som flere tusinde jøder og modstandsfolk,
flygtede familien Melchior til Sverige, bort
fra nazisternes forfølgelse i Danmark.
Melchior-familiens menneskesmugler var
en af dem, som blev drevet af lysten til at
tjene mange og hurtige penge. Han betegnede
sig selv som fisker, men Bent Melchior
kalder det i dag “et mirakel”, at kutteren
nåede Sveriges kyst efter 17 timers sejlads
på må og få.
gange husleje
Den ærgerrige og talentløse fisker tjente
en formue ved at smugle familien Melchior
over Østersøen til Sverige.
“Prisen pr. person var normalt 2.000
kroner. Min far må have fået rabat, for han
betalte 9.500 kroner for seks personer. Det
var ikke normalt at være i besiddelse af så
enorme summer, som der skulle til, for at
flygte til Sverige. Min far måtte låne
pengene,” husker Bent Melchior.
Beløbet til trods er han ikke det fjerneste
forarget over, at jøderne ofte måtte betale
de danske menneskesmuglere for at komme
i sikkerhed.
“Jeg mener bestemt, det var rimeligt at
betale fiskerne. Husk på at de udsatte både
deres liv og levebrød for en betydelig
risiko.”
Var risikoen stor, var beløbene det også.
Hvor store pengesummer det handlede om,
illustreres måske bedst ved, at Melchiorfamilien
betalte 150 kroner om måneden
i husleje for en 6-værelses lejlighed på
Frederiksberg. Prisen for smuglingen til
Sverige var med andre ord 63 gange højere
end den månedlige husleje.
de brodne kar
I diskussioner om menneskesmugling høres
ofte det argument, at flygtninge som får
hjælp af menneskesmuglere – og måske
krydser grænser illegalt – »nok ikke har rent
mel i posen«. Bent Melchior er lodret uenig.
“Jeg accepterer slet ikke det synspunkt.
Jeg accepterer heller ikke, at de skulle være
såkaldte bekvemmeligheds-flygtninge.
Naturligvis er der brodne kar i alle lejre,
også i flygtningelejre. Men det helt overvældende
flertal af flygtninge er reelle flygtninge.
Jeg tror ikke, folk er sig bevidste, hvor
meget det betyder at lukke sin dør, forlade
sin familie, sit sprog, sit land, sin kultur
og sit klima. Der er nogen, som siger, at de
sociale forhold i Danmark er tillokkende,
men jeg nægter simpelthen at tro, at flygtningene
har nogen anelse om det. De har
vel knap nogen anelse om, hvor Danmark
ligger på verdenskortet. Alt hvad de ved om
Danmark er, at vi har nogle humane principper,
som de kan nyde godt af, men at de
skulle have et indgående kendskab til den
danske sociallovgivning... nej.”
sMuglere under Mistanke
Han vil ikke afvise, at de professionelle
menneskesmuglere informerer, ja måske
ligefrem lokker, deres kunder med løfter
om demokrati og velfærd i Vesten, herunder
Danmark.
“Ja, det er klart, at menneskesmugleren
er under mistanke. Jeg har aldrig mødt
sådan en person, og derfor kender jeg ikke
hans motiv. Men hvis menneskesmugleren
skaffer personer væk fra umenneskelige forhold
til Danmark, kan jeg da kun glæde mig
over, at Danmark har et sådant ry blandt
menneskesmuglere. Tænk hvis det var
anderledes,” siger Melchior.
Han husker tydeligt, hvad han følte, da
han som 14-årig pludselig blev flygtning og
skulle forlade sit hjem.
“Jeg klyngede mig til et håb, da vi
lukkede døren. Det var traumatisk at forlade
sit hjem. Jeg medbragte stort set kun, hvad
der kunne være i en skoletaske; et sæt
skiftetøj, en trøje, undertøj og en bog. Men
håbet om snart at kunne vende tilbage var
det halmstrå, som gjorde øjeblikket mindre
dramatisk.”
Timerne ude på Østersøen brugte den
unge Bent på at tænke: “Hvad er det, jeg har
gjort? Hvorfor er jeg et jaget dyr?”
Melchior begynder at grine ved erindringen
om sine skyldfølelser under flugten.
“Dengang havde jeg en tilpas ren samvittighed,
så...” Sætningen går i stå og smilet
fortrækker.
ikke et spørgsMål oM liv og død
Melchior er slet ikke i tvivl: Smuglere og
flygtninge under Anden Verdenskrig satte
deres liv på spil. Sådan er det ikke nødven-
“ Det Var ikke normalt at Være i besiDDelse af så enorme summer, som Der skulle til,
for at flygte til sVerige. min far måtte låne pengene, men Det Var rimeligt at
betale fiskerne. husk på at De uDsatte båDe Deres liV og leVebrøD for en betyDelig risiko.
bent Melchior
digvis i dag, og da slet ikke ved den dansktyske
grænse.
“I dag er det at krydse den dansk-tyske
grænse ikke et spørgsmål om liv og død.
Derfor er jeg ikke uden skepsis over for det,
som foregår dernede. Danmark behandler
principielt set ikke flygtninge anderledes,
end Tyskland gør. Derfor undrer det mig,
at flygtningene skal krydse grænsen til
Danmark. Jeg sætter spørgsmålstegn ved
menneskesmuglingen over den dansk-tyske
grænse, for vi kan jo ikke påstå, at der er
mere sikkert for en flygtning på den danske
side af grænsen. Det gør igen spørgsmålet
om motivet til at smugle mennesker
aktuelt. Hvad er motivet til at smugle folk
over den dansk-tyske grænse? Det
spørgsmål volder mig vanskeligheder.”
drikker vores kaffe
Menneskesmugling slås ofte i hartkorn med
organiseret international kriminalitet som
våben- og narkotikasmugling. En urimelig
sammenligning, mener Melchior:
“Med narkotika lægger smugleren op til
noget, der er til ubodelig skade for andre.
Menneskesmugling sker – som regel – med
en klar målsætning om at ville redde liv.
Hvor det første har døden til følge, har det
andet livet til følge. Det er en væsentlig
forskel.”
Det var Bent Melchior for eksempel
vidne til, da han i fjor besøgte Albanien.
“Jeg talte med en del flygtninge og kunne
forstå, at der havde været mennesker, som
beskæftigede sig med at skaffe flygtningene
ud af farezonen. Hvor er redningen for disse
mennesker, hvis ikke hos menneske-
smugleren?”
Bent Melchior er overbevist om, at der i
dag er mange danskere, som hjælper flygtninge.
“I modsætning til andre har de bare ikke
behov for at gå i medierne og sige: »Ha-ha,
se! Jeg tør godt gøre noget ulovligt, jeg har
smuglet mennesker.« På den anden side er
mange danskere sig ikke bevidst om, hvor
rædselsfuldt flygtningene har det. Vi
forventer, at flygtningene skal være
taknemmelige.”
Bent Melchior smager på cerutten og
lader igen øjnene følge den blå-grå røg, som
stiger til vejrs.
“Sådan var det også i Sverige: Danskerne
kommer her og drikker vores kaffe, sagde
nogle svenskere om os. Jeg tror, det er en
umiddelbar menneskelig reaktion.”
4 menneskesmugling menneskesmugling 5
fotos peter overgaard funch
“ naturligVis er Der broDne kar i alle lejre, også i
flygtningelejre. men Det helt oVerVælDenDe flertal af
flygtninge er reelle flygtninge.
bent Melchior