Om Menneskesmugling - udgivet 2000 - Dansk Røde Kors

foto nicolai howalt
alis tavse flugt
ni ud af ti uledsagede flygtningebørn kommer til danmark med en agent. “Hvordan ville du ellers gøre?”, spørger 14-årige ali fra afghanistan.
i to måneder var han på flugt gennem Østeuropa. i biler med fremmede chauffører, i ukendte lejligheder og med en konstant ordre om at tie stille
af annette haugaard
Det larmer ikke, når man piller sig nervøst i
læben. Eller når man stirrer tomt ned på et
parketgulv. Og afghanske Ali har lært sig at
være stille.
Først fordi han skjulte sig for Talibanmilitsen
i Afghanistan; siden fordi han
ikke måtte vække opsigt på sin flugt gennem
Østeuropa; og nu fordi han ikke taler
samme sprog som de voksne, der omgiver
ham i Danmark, hvor han netop har fået
asyl.
Hvert år søger flere hundrede børn asyl
i Danmark uden deres forældre. Ni ud af ti
kommer hertil med hjælp fra menneskesmuglere,
vurderer Dansk Røde Kors’
bisiddere, der er med som observatører ved
politiets afhøringer af børn. Menneske-
smuglerne arrangerer børnenes flugt og
følger dem på turen.
Det var dem, der lærte Ali at være tavs.
“På vej op i flyet hvisker agenten til mig,
at hvis jeg ikke er stille, vil politiet opdage,
at jeg er på flugt og arrestere mig.”
en barndoM præget af krig
Alis afghanske familie med mor, far og to
brødre boede oprindeligt i en lille by i
bjerg-ene i det område, der hedder Parvan.
Hans far arbejdede med biler, hans mor passede
hjemmet. Selv gik Ali i skole, men kun
i tre år. En lang række krige satte en stopper
for undervisningen.
Da Sovjetunionen i juledagene 1979
invaderer Afghanistan, lyder startskuddet
til en lang guerillakrig. Selvom de sovjetiske
soldater trækker sig tilbage ti år senere,
bliver der ikke fred i Afghanistan. Nu kæmper
en række partisangrupper internt om
magten. Den magtkamp kulminerer i 1996,
da den muslimske Taliban-bevægelse i løbet
af kort tid erobrer store dele af Afghanistan.
“Da Taliban besatte vores område,
flygtede vi til Kabul. Vi gik gennem bjergene
til fods i 20 dage, men så blev vi arresteret.
Nogen havde sladret til Taliban. Jeg sad i
fængsel i en uge. Jeg blev slået under fødderne,
for de ville have mig til at fortælle,
om vi havde nogen våben.”
Efter en uge bliver Ali løsladt, fordi han
afslører, hvor familiens våben er gemt. Han
når med resten af sin familie til hoved-
staden Kabul, hvor de flytter ind i et hus.
“En dag banker det på døren. Det er
Taliban. Min mor åbner og soldaterne beder
hende kalde på min far, mine brødre og
mig. Vi har været i krig mod Taliban, siger
de. Min mor forklarer dem, at min far er
på arbejde, og at hun kun har små børn, så
det kan ikke passe. Min far og jeg sad inde
i huset, men det opdagede Taliban ikke. De
gik igen. Men vi var bange for, at de ville
fængsle os og slå os ihjel, for det så vi, de
gjorde med andre sunnimuslimer.”
Senere konfiskerer Taliban familiens hus,
og familien er nødt til at flygte til et andet
sted.
“Dér opsøger soldaterne os også. Til sidst
tør min far og jeg ikke længere gå uden for
en dør. Efter nogle måneder beslutter vi, at
jeg skal flygte. Det er noget, vi bliver enige
om, mine forældre og jeg.”
Ali knuger sin højre hånd, så knoerne
bliver hvide.
“Vi havde ikke penge nok til, at alle
kunne tage af sted, og hvis min far rejste
med mig, var der ingen til at passe på min
mor.”
Mødet Med agenten
Alis far kontakter en agent i Pakistan efter
råd fra en bekendt. Faderen betaler agenten.
Ali ved ikke hvor meget, eller hvad der
bliver aftalt om flugten.
“ jeg bleV slået unDer
føDDerne, for De Ville haVe
mig til at fortælle, om Vi
haVDe nogen Våben.
40 menneskesmugling menneskesmugling 41
ali, 14-årig flygtning