Etablering af P-ådale

12
skal topografisk set være fladt, dog er eventuelle depressioner kun en
fordel.
Det første skridt i forbindelse med etablering af P-ådalsområder er at lokalisere
potentielle områder, som kan oversvømmes. Udpegningen og
udarbejdelsen af en bruttoliste over mulige områder kan i den indledende
fase baseres på en screening, der gennemføres ved skrivebordet på
basis af eksisterende data- og kortmateriale. Et typisk forløb indeholder
punkterne opsummeret i Box 2.1.
Box 2.1. Metoder til lokalisering af potentielle P-ådale:
1. GIS-analyser. Hvor findes der områder opstrøms søer, som
kan oversvømmes? Hvor mange hektar kan der oversvømmes
og har de en tilstrækkelig bredde i forhold til vandløbet
(mindst 25 m jf. virkemiddelkataloget)?
2. Lokalisering af vandløb med oversvømmelser. Hvor mange
dage om året kan det pågældende område forventes oversvømmet
(antallet af peak-dage)?
3. Lokalisering af vandløb med stor stoftransport. Hvor store
mængder suspenderet stof er der i vandløbet, som kan deponeres.
Vurderes evt. via regionskort over suspenderet stof.
4. Forventet fosfortilbageholdelse. Hvor stort er det samlede potentiale
til at deponere fosfor i det pågældende område (afhænger
af oversvømmet areal, varighed af oversvømmelse og
koncentration af suspenderet stof).
5. Prioritering af blandt potentielle P-ådalsormråder. Hensyntagen
til øvrige forhold.
2.2 GIS-analyser til identifikation af områder, som kan
oversvømmes
Der findes flere GIS-værktøjer, som kan bruges til at identificere potentielle
oversvømmelsesområder langs et vandløb. GIS-analyser kan give et
overblik over placering af arealer, deres størrelser og højdevariationerne
på et detaljeringsniveau, som ikke nødvendigvis kan opnås via feltbesigtigelser.
Detaljeringsgraden afhænger af de anvendte baggrundsdata,
men det er oplagt at bruge den seneste fælles offentlige højdemodel
(http://www.kms.dk/Referencenet/dhm/), der med en opløsning på
1,6 m giver det mest detaljerede billede.
En gennemgang af selve GIS-analyserne og metoderne bagved er givet i
bilag 8.1. Et eksempel på hvordan et område langs et vandløb kan beskrives
er vist i figur 2.2.
Som illustreret i figur 2.2, vil potentielle oversvømmelsesområder typisk
ligge langs et vandløb, men der er ikke noget i vejen for, at det kan
strække sig lidt væk fra vandløbet, eller at der vil være højere beliggende
områder (øer) inde i et oversvømmelsesareal. I afsnit 2.5 er der angivet
minimums- og maksimumskrav til dimensionering af oversvømmelsesarealer
og også givet eksempler på hvor meget fosfor, der deponeres i
forskellige afstande til vandløbet.