Etablering af P-ådale

40
8 Bilag
8.1 GIS-analyser til identifikation af områder, som kan
oversvømmes
Analyser af GIS-data er en oplagt måde til at give et overblik over, hvor
der eventuelt vil kunne etableres P-ådalsområder. GIS-analyser kan give
et overblik over placering af arealer, deres størrelser og højdevariationerne
på et detaljeringsniveau, som ikke nødvendigvis kan opnås via
feltbesigtigelser. Detaljeringsgraden afhænger af de anvendte baggrundsdata,
men i det følgende er der taget udgangspunkt i den seneste
fælles offentlige højdemodel
(http://www.kms.dk/Referencenet/dhm/), der med en opløsning på
1,6 m giver det mest detaljerede billede. Modellen er baseret på LiDAR
data fra 2007.
Der findes flere værktøjer til at gennemføre de rasterbaserede GISanalyser,
men her er der taget udgangspunkt i ArcGIS med tilkøbsmodulet
Spatial Analyst. Bruges Map-Info vil det være nødvendigt med tilkøbsmoduler
fx Vertical Mappe eller Engage. Der findes også open source
Desk top GIS software, der kan udføre raster analyse, se f.eks. An
Overview of Free & Open Source Desktop GIS (FOS-GIS),
www.freegis.org eller www.opensourcegis.org. Når der i det efterfølgende
refereres til navne på ArcGIS funktioner, er det således ikke for at
anbefale et specifikt GIS system, men fordi det er dette system, som er
anvendt her. Fremgangsmåden for GIS-analyserne er skitseret i box 8.1
og visualiseret i figur 8.1.
Box 8.1. Fremgangsmåde for GIS-analyser baseret på anvendelse af en højdemodel og GISværktøjet
ArcGIS:
1. Udvælge af vandløb opstrøms søer med P-reduktionskrav.
2. Afgrænsning af interesseområde
3. Fastlæggelse af referenceniveau:
a. Højdemodellen filtreres med henblik på bestemmelse af middelniveau i et 5* 5 vindue
b. Udtræk højdeværdierne fra 3a) under vandløbene
c. Konverter de udtrukne højdeværdier til cm
4. Beregn 1. referenceflade ved hjælp af en Cost alllokering, hvor værdierne fra 3c) udgør kildeceller,
og en rasterrepræsentation af interesseområde udgør ”Cost fladen”.
5. Bestem eventuelle begrænsninger i udbredelsen af referencefladen ved at markere arealer interesseområdet
der ligger mere end en valgt grænseværdi f.eks. 3 meter) over 1. referenceflade som
”NoData”.
6. Beregn nu den endelige referenceflade, idet resultatet af 5) benyttes som ”Cost flade”.
7. Det relative niveau kan nu bestemmes ved at subtrahere den endelige referenceflade fra højdemodellen.
Et centralt punkt i analyserne er referenceniveauet, der angiver et karakteristisk
niveau for vandløbet for hvornår, det løber over sine breder,
hvilket i denne sammenhæng kan være kronekanten. Det bedste udgangspunkt
for at fastlægge referenceniveuaet for et vandløb i et givent