Etablering af P-ådale

46
8.2 Analyse af store vandføringer og oversvømmelse i
danske vandløb
Analysen opdeler danske vandløb efter størrelse og de regioner, som de
afvander. En forskel i antallet af dage med forekomst af store vandføringer
er nemlig en af de faktorer, som styrer det endelige antal dage, hvor
der kan forekomme oversvømmelser af P-ådale. Andre faktorer er den
lokale vandføringsevne, som styres af forhold som vandløbets skikkelse,
vandløbets hældning, forekomst af store sten, grene mv. i vandløbet,
brinkvegetation og forekomst af vandplanter i åen (grødebiomasse og arter).
Derfor har grødeskæringens omfang (intensitet og måde) også betydning
for, hvor mange dage et vandløb vil oversvømme engen i det
enkelte år, og det er i sidste enden antallet af dage med forekomst af
oversvømmelser, som har betydning for den mængde af fosfor, som kan
fastlægges på engene (se afsnit 2.5).
Til brug i analysen af forekomsten af store vandføringer i danske vandløb
blev der udvalgt 212 hydrometristationer, som har en ubrudt døgnmiddelvandføringserie
over en 20-årig periode fra 1990-2009. Stationerne
ligger overalt i Danmark (figur 8.8) og dækker også de tre forskellige
vandløbstyper, som der opereres med i Vandplanerne:
Type I vandløb: 1. og 2. ordens vandløb med bredde < 2 m og opland <
10 km 2.
Type II vandløb: 3. og 4. ordens vandløb med bredde >2 og < 10 m og
opland mellem 10-100 km 2.
Type III vandløb: > 4. ordens vandløb med bredde > 10 m og opland >
100 km 2.
Medianmaksimumvandføringen er valgt som en tærskelværdi i analysen
af forekomsten af store vandføringer. Medianmaksimum er en variabel,
som hyppigt anvendes ved beskrivelse af maksimale vandføringer i
vandløb og er defineret som den årlige maksimale vandføring, der forekommer
hvert andet år i analyseperioden (Ovesen et al., 2001). Beregningen
af medianmaksimum er foretaget ved i 20 års dataserien af daglige
vandføringer at udtrække den årlige maksimumsvandføring og derefter
beregne medianen af de 20 værdier (se også box 8.3).
Medianmaksimumsvandføringen er ud fra litteraturen en størrelse, som
ligger tæt på den bredfyldte vandføring i upåvirkede, naturlige vandløb,
hvor vandløbet ved yderligere stigning i vandføring derefter går over sine
bredder og oversvømmer de ånære arealer. I litteraturen opereres der
med et gentagelsesinternval på ca. 1,3 år for bredfyldt vandføring (Leopold
& Miller, 1964). Denne teoretiske forekomst af bredfyldt vandføring
tager ikke hensyn til de lokale forhold vedrørende vandføringsevnen,
som er givet ovenfor, hvorfor bredfyldt vandføring og oversvømmelser
må forventes at forekomme hyppigere i mange danske vandløb.