Etablering af P-ådale

6
Sammenfatning
Mange af de danske søer lever ikke op til Vandrammedirektivets krav
om mindst en god økologisk tilstand inden 2015. Der er derfor brug for
at reducere fosfortilførslen til en række søer, som det er beskrevet i vandplanerne.
Et af virkemidlerne til at mindske fosfortilførslen til søer er at etablere
arealer langs vandløb opstrøms disse søer, som oversvømmes en gang i
mellem (de såkaldte P-ådalsområder). I forbindelse med oversvømmelse
vil der nemlig deponeres en stor del af den partikelbundne fosfor (P),
som transporteres i vandløbet, og som derved kan fjernes fra vandløbet.
Den første øvelse til at lokalisere potentielle P-ådalsområder kan foretages
alene på baggrund af eksisterende data og kortmateriale. GISanalyser
kan således anvendes til at lokalisere områder og beregne, hvor
store arealer, det drejer sig om.
Potentialet for forekomsten af store vandføringer og oversvømmelser i et
givent vandløb kan dernæst vurderes på baggrund af eksisterende data
fra danske vandløb. Disse viser blandt andet, at der er væsentlige regionale
forskelle i antallet af dage med stor vandføring, således at der generelt
er flest af sådanne dage på Fyn og Sjælland, men at hyppigheden også
afhænger af vandløbstype. Kendskabet til indholdet af suspenderet
stof, som er tæt relateret til indholdet af partikulært fosfor, kan også anvendes
i en forhåndsvurdering af potentielle P-ådalsområder. Analyse af
danske data viser her for eksempel de laveste koncentrationer i Vestjylland.
Den potentielle P-tilbageholdelse kan estimeres på baggrund af
størrelsen af det mulige oversvømmelsesområde, forventet gennemsnitlige
antal dage med oversvømmelse og forventet depositionsrate.
Ud over vurderingen af den potentielle P-tilbageholdelse kan det i et givent
område også være nødvendigt at tage højde for en række andre
hensyn. Det kan være forhold vedrørende områdets størrelse og placeringen
af området i forholdet til søen samt påvirkningen af eksisterende
naturtyper og naturinteresser.
Oversvømmelsen af et område indebærer også en risiko for, at der kan
frigives fosfor fra det vanddækkede område. For at vurdere denne risiko
er der angivet en strategi for, hvordan jordbundsprøver kan udtages og
analyseres. Antallet af delområder og prøver til analyse afhænger af arealets
størrelse. Disse analysedata danner grundlag for at vurdere den potentielle
risiko for fosforfrigivelse fra et P-ådalsområde og dermed også
til at afgøre, om et område bør anvendes eller ej.
Forud for etableringen af et P-ådalsområde vil det også ofte være nødvendigt
at indsamle nye data fra et område. Det drejer sig især om terrænopmålinger
og kortlægning af vandløbsmorfologi. Efterfølgende er
det også nødvendigt at vurdere hvilken metode, der skal anvendes til at
hæve vandstanden og dermed skabe oversvømmelse. Den mest oplagte
metode er genslyngning af vandløbet, der også vil have positive synergieffekter
på vandkvaliteten og den økologiske tilstand. Andre metoder er
hævning af vandløbsbunden og ophør eller reduktion af grødeskæring.