Etablering af P-ådale

tværsnitsprofil af vandløbet ud fra et kendskab til oplandets størrelse i
km 2 det pågældende sted (tabel 8.2).
Tabel 8.2. Oversigt over opstillede sammenhænge mellem oplandsareal og dimensioner i form af bredde og dybde af tværprofiler
ved bredfyldt vandføring i forskellige typer af naturlige danske vandløb. Tabeldata holder måske ikke for morænevandløb.
W = Vandløbets ovenbredde ved bredfyldt vandføring målt i meter. D = gennemsnitlig dybde i vandløbstværsnittet ved bredfyldt
vandføring målt i meter. A = Oplandsarealet til stedet i vandløbet målt i kvadratkilometer.
Bredfyldt bredde
Brookes (1984) Mernild (2001)
Hedeslettevandløb W =0,741 * A 0,47 W =2,249 * A 0,26
Morænevandløb W =1,413 * A 0,32 W =1,941 * A 0,23
Bakkeøvandløb - W =1,737 * A 0,31
Bredfyldt dybde
Hedeslettevandløb D =0,513 * A 0,18 D =0,497 * A 0,13
Morænevandløb D =0,229 * A 0,33 D =0,247 * A 0,26
Bakkeøvandløb - D =0,274 * A 0,26
Da der er visse forskelle mellem de gamle (Brookes, 1984) og nye sammenhænge
(Mernild, 2001), anbefales det til støtte i dimensioneringen af
et snoet vandløb at anvende de nyeste ligninger opstillet i 2001.
Sikring af brinker
Det er generelt en dårlig ide at sikre brinkerne med sten for at forhindre
erosion. Formålet med et slynget vandløb er fra naturens hånd, at det
skal have lov til frit at vandre rundt i ådale og danne en ådalsmosaik af
gamle afskårne hestesko søer og det aktive vandløbsforløb. Når vandløbet
får lov til frit at vandre rundt, vil der opnås den bedste naturkvalitet i
ådalen. Hvis brinkerne fikseres for at forhindre dets aktive flytning, afskærer
man også vandløbet fra at optage sediment fra brinkerne, og det
vil i stedet erodere i bunden. Man vil så opnå det modsatte af det ønskede
ved projekter, nemlig et dybere vandløb uden kontakt med den omgivende
ådal. Hvis nygravede brinker skal sikres i den første vinterperiode,
kan der gennemføres en aktiv tilsåning af de nygravede brinker. Til
dette kan anvendes rug eller græsblanding af græsser som findes i ådalen.
Erfaringer vedrørende tilsåning af brinker blev indhentet i Gelså
projektet i 1989-1991 (Kronvang et al., 1994). Endvidere kan man med
stort held anvende bionedbrydelige måtter til beskyttelse af de nygravede
brinker, specielt hvis etableringsarbejdet sker om efteråret.
Udlægning af gydegrus, større sten, dødt træ og træplantning langs brinker
Der kan med stor fordel udlægges gydegrus på de nyretablerede stryg.
Der må dog forventes en del sedimenttransport og mulig tilsanding efter
den første vinterperiode, hvor det nygravede forløb tilpasses ved erosion.
Det er derfor muligt, at en maskinel oprensning af gydegruset er
nødvendigt efter den første vinterperiode for at fjerne sand og slam. Udlægning
af enkelte større sten og/eller dødt træ i vandløb er en god idé.
da de danner skjule- og levesteder for fisk og smådyr. Desuden er det en
god idé at lave en beplantning med træer langs det nye vandløb, fx på
sydsiden, både for at skygge vandløbet og for at øge brinkens modstand
mod vandets erosive kræfter (Kronvang et al., 2010). Tilplantning med
en naturlig trævegetation er meget bedre end stensikringer, da de både
vil holde på brinkerne, skygge vandløbet og levere energi til vandløbet i
form af nedfaldne blade, frø, kviste og grene.
65