Hvad er marxisme - Socialistisk Standpunkt
Hvad er marxisme - Socialistisk Standpunkt
Hvad er marxisme - Socialistisk Standpunkt
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
WWW.MARXIST.DK<br />
mod gamle, syge og krigsinvalid<strong>er</strong>. Alle <strong>er</strong> lige og frie -<br />
også kvind<strong>er</strong>ne. For slav<strong>er</strong> <strong>er</strong> d<strong>er</strong> endnu ikke plads og<br />
hell<strong>er</strong> ikke und<strong>er</strong>tvingelse af fremmede stamm<strong>er</strong>."<br />
(Engels, Marx og Engels Udvalgte skrift<strong>er</strong> bind 2, s.<br />
251)<br />
Dem, d<strong>er</strong> s<strong>er</strong> privatejendommen som en hellig gud, opfatt<strong>er</strong><br />
sådanne samfund som noget foragteligt. Men for<br />
stammefolkene <strong>er</strong> privat ejendom noget helt fremmed.<br />
Produktionsmidl<strong>er</strong>ne var endnu ikke udviklet nok til at<br />
skabe grundlag for udbytning og ejendom. Historik<strong>er</strong>en<br />
Heckeweld<strong>er</strong> forklar<strong>er</strong>, at "indian<strong>er</strong>ne tror, at den store<br />
ånd har skabt jorden og alt, hvad d<strong>er</strong> <strong>er</strong> på den, til menneskehedens<br />
fælles bedste. Da han fyldte landet op<br />
med gode ting og gav dem rigeligt med vildt, så var det<br />
ikke til glæde for nogle få, men for alle. Alt <strong>er</strong> givet i fællesskab<br />
for alle mennesk<strong>er</strong>. Alt hvad d<strong>er</strong> lev<strong>er</strong> på jorden,<br />
alt hvad d<strong>er</strong> voks<strong>er</strong> op af den ell<strong>er</strong> <strong>er</strong> i vandet og<br />
flod<strong>er</strong>ne, <strong>er</strong> blevet givet til alle, og alle har ret til at nyde<br />
godt af det."<br />
Denne fælles stammeejendom kom eft<strong>er</strong>hånden und<strong>er</strong><br />
pres. D<strong>er</strong> opstod private enkeltfamili<strong>er</strong> med private huse,<br />
d<strong>er</strong> voksede frem ved siden af de fælles bolig<strong>er</strong>.<br />
Som tiden gik, blev den fælles jord delt op og blev de<br />
enkelte famili<strong>er</strong>s ejendom. Den matriarkalske familie<br />
blev afløst af den patriarkalske (mandsdomin<strong>er</strong>ede).<br />
Denne familie var dog ikke som vore dages familie, men<br />
bestod af mange fl<strong>er</strong>e end far, mor og børn. D<strong>er</strong> var<br />
manden, familiens ov<strong>er</strong>hoved. Hans kone, hans andre<br />
kon<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> boede und<strong>er</strong> samme tag. Børnene, mandens<br />
yngre brødre med d<strong>er</strong>es kon<strong>er</strong> og børn, og mandens<br />
ugifte søstre.<br />
Denne fremkomst af den private ejendom på de sidste<br />
trin af den primitive kommunisme var element<strong>er</strong> af det<br />
nye samfund i det gamle. Til sidst førte den kvantitative<br />
ophobning af disse nye element<strong>er</strong> til en kvalitativ ændring<br />
i form af det gamle samfunds sammenbrud. Men<br />
hvorfor fandt denne udvikling sted?<br />
Klassesamfundets og statens opståen<br />
Eft<strong>er</strong>hånden som d<strong>er</strong> opstod nye produktionsmidl<strong>er</strong><br />
især inden for landbruget, opstod spørgsmålet: hvem<br />
skal eje dem? Det at eje redskab<strong>er</strong>ne, våbnene, de nye<br />
metall<strong>er</strong>, men frem for alt midl<strong>er</strong>ne til at lave det hele,<br />
satte en familie i stand til at hæve sig ov<strong>er</strong> den forfærdelige<br />
kamp på liv og død med naturkræft<strong>er</strong>ne.<br />
Det var altså først med den yd<strong>er</strong>lig<strong>er</strong>e udvikling af produktivkræft<strong>er</strong>ne,<br />
at uligheden kom ind i samfundet. Det<br />
fik stor betydning for det gamle samfund. For første<br />
gang var man nu i stand til at produc<strong>er</strong>e et ov<strong>er</strong>skud ud<br />
ov<strong>er</strong> det hv<strong>er</strong> enkelt skulle bruge for at ov<strong>er</strong>leve, og det<br />
var et stort spring frem for menneskeheden.<br />
<strong>Hvad</strong> <strong>er</strong> <strong>marxisme</strong>?<br />
Før hen når d<strong>er</strong> havde været stridighed<strong>er</strong> mellem stamm<strong>er</strong>,<br />
kunne det slet ikke betale sig at tage fang<strong>er</strong> som<br />
slav<strong>er</strong>. For en slave ville kun kunne have produc<strong>er</strong>et<br />
lige nok til at han selv kunne ov<strong>er</strong>leve. D<strong>er</strong> var ikke noget<br />
ov<strong>er</strong>skud. Det eneste man kunne bruge en fange til<br />
var som mad, hvis d<strong>er</strong> var mangel på det. Det var det<br />
økonomiske grundlag for kannibalisme.<br />
Men da det først var muligt at lave et ov<strong>er</strong>skud, kunne<br />
det også betale sig at holde slav<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> kunne tvinges til<br />
at arbejde for h<strong>er</strong>ren. Det ov<strong>er</strong>skud, d<strong>er</strong> belv presset ud<br />
af det stigende antal slav<strong>er</strong>, gik så til den nye klasse af<br />
slaveej<strong>er</strong>e. Men hvordan skulle slav<strong>er</strong>ne holdes und<strong>er</strong><br />
kontrol og hvordan skulle man sørge for at de blev ved<br />
med at arbejde? De gamle stamm<strong>er</strong> havde hv<strong>er</strong>ken haft<br />
politi ell<strong>er</strong> andre tvangsmidl<strong>er</strong>. Alle var frie og deltog<br />
som krig<strong>er</strong>e, når d<strong>er</strong> var brug for det.<br />
Produktionen af et ov<strong>er</strong>skud smadrede den gamle samfundsform<br />
og tillod klass<strong>er</strong>ne at opstå. Og når d<strong>er</strong> eksist<strong>er</strong>ede<br />
klass<strong>er</strong>, var d<strong>er</strong> brug for et magtapparat, som<br />
den ene klasse kunne bruge til at kontroll<strong>er</strong>e den anden<br />
med. Det var begyndelsen til staten. Rig og fattig, slaveej<strong>er</strong><br />
og slave, ulighed dukkede op i samfundet. Klan<strong>er</strong>ne,<br />
som var sociale enhed<strong>er</strong> på grundlag af slægtskab,<br />
begyndte at gå i opløsning. De rige fra forskellige<br />
klan<strong>er</strong> havde m<strong>er</strong>e tilfælles med hinanden end med de<br />
fattige fra d<strong>er</strong>es egne klan<strong>er</strong>.<br />
Slavesamfundet<br />
På trods af alle de rædsl<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> var forbundet med det,<br />
så var klassesamfundet enormt progressivt m.h.t. at<br />
udvikle samfundet. For første gang var d<strong>er</strong> en del af<br />
samfundet, d<strong>er</strong> kunne slippe for at arbejde for at ov<strong>er</strong>leve.<br />
Disse mennesk<strong>er</strong> kunne nu bruge d<strong>er</strong>es tid på videnskab,<br />
filosofi og kultur. Klassesamfundet bragte<br />
præst<strong>er</strong>, embedsmænd og alle mulige specialist<strong>er</strong> med<br />
sig. Det, d<strong>er</strong> historisk kunne retfærdiggøre den nye h<strong>er</strong>skende<br />
klasse, og det d<strong>er</strong> var dens funktion, var, at den<br />
skulle udvikle produktivkræft<strong>er</strong>ne og føre samfundet<br />
fremad. Det var på dette trin, at civilisationen først opstod.<br />
D<strong>er</strong> blev nu skabt særlige institution<strong>er</strong> til at beskytte den<br />
h<strong>er</strong>skende klasses int<strong>er</strong>ess<strong>er</strong>. Særlige grupp<strong>er</strong> af bevæbnede<br />
mænd, med fængsl<strong>er</strong>, retssale, bødl<strong>er</strong> o.s.v.<br />
sammen med nye love, det var d<strong>er</strong> alt sammen brug for<br />
til at beskytte slaveej<strong>er</strong>nes private ejendom. Staten og<br />
dens tilbehør opstod, og friheden og ligheden i det gamle<br />
klansystem blev fortrængt. Nye idé<strong>er</strong> og ny moral<br />
blev udviklet for at retfærdiggøre den nye sociale og<br />
økonomiske orden.<br />
I det 7. århundrede f. Kr. var det græske stammearistokrati<br />
blevet til en ov<strong>er</strong>klasse af rige slaveejende godsej<strong>er</strong>e.<br />
Ifølge den græske filosof Aristoteles var fl<strong>er</strong>tallet<br />
www.marxist.dk ● SOCIALISTISK BAGGRUND nr. 1 ● 13