Hvad er marxisme - Socialistisk Standpunkt

More documents

Recommendations

Info

Hvad er marxisme? WWW.MARXIST.DK af befolkningen i Attika (området omkring Athen) slaver på det tidspunkt. Efterhånden som bystaterne voksede, voksede arbejdsdelingen også meget. Ikke bare mellem land og by, men mellem forskellige brancher: nye håndværk opstod og et voksende antal kunstnere tog sig af overklassens behov i den henseende. Bystaternes slaveejere skulle hele tiden have flere og flere slaver, og det førte til nærmest evig krig. Da Rom f.eks.var i krig med makedonerne i 169 f. Kr., blev 70 byer i Epirus-området alene smadret og 150.000 af indbyggerne blev solgt som slaver. Slaveøkonomien medførte enormt meget spild, og den havde brug for en stadig strøm af nye slaver til at erstatte dem, der var blevet såret eller var døde af det hårde arbejde og den dårlige behandling. Og den naturlige reproduktion blandt slaver var meget lav p.g.a. deres ringe forhold, så den eneste effektive måde at få forsyninger på var krig. Selvom en slave var meget mindre produktiv end en fri bonde, gjorde de lave omkostninger det alligevel profitabelt at holde slaver. De frie bønder kunne ikke klare sig og blev ruinerede, og store skarer af dem flygtede ind til byerne og kom der til at udgøre slavesamfundenes pjalteproletariat. De måtte leve af overklassens velgørenhed, og glæde sig over de cirkusser og gladiatorkampe, som herskerne underholdt dem med for at holde dem i ro. Det var også i denne periode, at den revolutionære kristne bevægelse opstod. Til at begynde med var de kristne en primitiv kommunistisk sekt med et dybt had til de romerske erobrere og deres rige lakajer, og de fik hurtigt meget støtte fra fattige og undertrykte. Disse tidlige kristne revolutionære var beredte på at bruge voldelige midler til at styrte overklassen og skabe "himlen på jorden". Derfor blev de forfulgt af myndighederne og blev nådesløst henrettet for forrædderi mod kejseren. Senere blev kristendommen hævet op til statsreligion efter, at den var blevet grundigt renset for al klassehadet. Den herskende klasse brugte den som et våben til at kue og pacificere underklasserne, så disse accepterede deres jordiske skæbne i håb om et bedre liv efter døden. Jo større overskud slaveejerne pressede ud af deres slaver, jo større blev deres ekstravagante udskejelser, arrogance og dovenskab. Der var samtidig brug for flere og flere krige for at øge slavebestanden, og på den måde kom romerriget til at gabe over alt for meget. Krige kan ikke udkæmpes uden soldater, og de bedste soldater var bønderne. De var hastigt ved at forsvinde og måtte så erstattes af dyre udenlandske lejesvende. Tiden med billige slaver stoppede, og det førte de store 14 ● SOCIALISTISK BAGGRUND nr. 1 ● www.marxist.dk slaverigers nedgang med sig. På trods af forskellige slaveoprør i tidens løb - hvoraf det mest berømte var det, der blev ledt af Spartacus - så kunne slaverne ikke udgøre nogen revolutionær klasse, der kunne føre samfundet fremad. Som Marx sagde, ville klassekampen ende enten med en revoltuionær omdannelse af hele samfundet, eller med begge de kæmpende klassers undergang. Karl Kautsky, der var en tysk marxist, forklarede, at "de store folkevandringer, hvor romerriget blev oversvømmet af horder af vilde germanere, var ikke en utidig ødelæggelse af en blomstrende højkultur, men blot konklusionen på en allerede døende civilisation og grundlaget for en ny civilisation." De mægtige slavecivilisationer havde produceret enorme fremskridt for samfundet. Man forundres over de kulturelle præstationer, der blev gjort i det gamle Ægypten og Babylon. Grækerne og romerne udviklede videnskaben til store højder. Hero, en oldtidsfilosof, havde endda opdaget grundprincipperne for dampmaskinen! Archimedes', Pythagoras' og Euklids bidrag til matematikken var enorme. Men ikke desto mindre havde slavesamfundet nået sin grænse, og internt forfald og eksterne faktorer førte til dets ødelæggelse. Feudalismens fremkomst "I de sidste århundreder af romerrigets forfald og under barbarernes erobring af riget blev der ødelagt en del produktivkræfter: landbruget var gået tilbage, industrien var forfaldet af mangel på markeder, handelen var døet ud eller var blevet bragt voldeligt til ophør, befolkningstallet på land og i by var faldet." (Karl Marx "Den tyske ideologi") I løbet af nogle århundreder løb barbarerne Europa over ende. Østpå var det goter, tyskere og hunner. Nord- og vestpå var det skandinaver. Sydpå var det araberne. Når de erobrede områder, plyndrede de byerne og slog sig ned på landet, hvor de levede af primitivt landbrug. I disse barbarsamfund valgte man landsbyoverhovederne, men efterhånden som tiden gik, blev lederne altid valgt fra den samme slægt. Overhovedet i den priviligerede familie blev den naturlige leder. Landsbyerne var i konstant krig med naboerne. De erobrede landområder blev delt ud, og størsteparten gik til lederen. På den måde blev han den mest magtfulde og rige mand i lokalsamfundet. I krig kunne han garantere sine undersåtters sikkerhed mod at de gik i militærtjeneste hos ham. Disse bønder kunne senere undgå militærtjenesten ved at gøre ham en eller anden form for ydelse.
WWW.MARXIST.DK Disse landsbyherrers autoritet strakte sig ud i det omgivende område. Herremanden "skyldte retfærdighed, hjælp og beskyttelse til sine undersåtter, og disse skyldte til gengæld ham troskab og hyldest." (Lafargue "Evolution of property") Krige og erobringer tjente til at danne disse feudale forbindelser. Herremændene og baronerne sammen med deres bevæbnede ryttere dannede et nyt socialt hierarki, der levede af undersåtternes arbejde. Lafargue skriver: "Så snart feudaladelens autoritet var skabt, blev den selv en kilde til problemer for det landområde, den skulle beskytte. Alle baronerne ville udvide deres territorier og derved deres magt, og derfor førte de hele tiden krig indbyrdes, kun afbrudt af og til, når der skulle høstes på markerne. Hvis de besejrede ikke ligefrem blev dræbt eller fuldstændigt udplyndret, så blev de gjort til vasaller for sejrherren, som tog en del af deres land og deres vasaller (en vasal er en fyrste, der står under en anden større fyrstes overhøjhed). De små baroner forsvandt til fordel for de store, der blev til mægtige feudalherrer med hof omkring sig, hvor deres vasaller skulle deltage." Efterhånden som feudalismen udviklede sig, blev det meste af jorden i Europa opdelt i godser, der hver havde en herremand og forskellige embedsmænd, der skulle drive foretagendet. Agerlandet blev delt i to dele - omkring en tredjedel af det tilhørte herremanden, mens resten var delt ud mellem undersåtterne. Græsgange, skove og enge var fælles område - et levn fra den primitive kommunismes tid. Den sociale struktur, der udviklede sig under feudalismen, indeholdt nye klasser og grupper. Samfundssystemet havde nærmest form som en pyramide med kongen og adelen, de høje kirkefolk og biskopperne i toppen. Under dem var de priviligerede baroner, hertuger, grever og riddere. I bunden var de frie bønder,de livegne bønder og slaver. I modsætning til i dag, hvor størstedelen af al rigdom bliver produceret i fabrikkerne, så var det dengang landet, der skulle opfylde samfundets behov. Så det var jorden, der var den vigtigste ejendom i det feudale system. Jo mere jord man havde, jo mere magtfuld blev man. Den herskende klasse herskede i kraft af deres næsten-monopol på jord, som de livegne var stavnsbundet til. Teoretisk set var det kongen, der ejede al jorden, men områder af den blev delt ud til hertuger, som igen forpagtede områder ud til grever, som igen kunne forpagte jord ud til sine vasaller. Alle skulle yde til gengæld til deres overordnede i form af soldater til militærtjeneste, skat o.s.v. Til forskel fra slaven, som ikke ejede noget, så forpagtede den livegne bonde/fæstebonden jord af sin herremand. Han havde en interesse i sit jordstykke. Han hav- Hvad er marxisme? de flere rettigheder end slaven: hverken ham eller hans familie kunne sælges, hvilket gav en vis sikkerhed, selvom graden af stavnsbundethed og forpligtelser varierede. Til gengæld for sit jordstykke og sine "rettigheder" skulle fæstebonden arbejde for herremanden i visse dele af ugen uden betaling. Andre ydelser blev krævet af ham ved høsttid, og nårsomhelst herremanden havde brug for assistance. Herrens behov kom altid først. Fæstebonden kunne ikke forlade godset, og han skulle have herremandens tilladelse, hvis hans børn skulle giftes med nogen udefra. Der var skat på en fæstebondes arv, og kvinder, der arvede jord, skulle have tilladelse af herremanden. Den nye organisering af samfundet på grundlag af jordejendom førte til en yderligere udvikling af produktivkræfterne. Denne gang blev overskuddet, som bønderne producerede, snuppet af den adelige og kirkelige herskende klasse. Med historikeren Meillys ord: "Det er sådan i økonomien, at produktiviteten stiger proportionalt med, at et friere samfund sikrer arbejderen en større og mere sikker del af arbejdsproduktet. Med andre ord, friere sociale former stimulerer produktionen." Efterhånden som de nye klasser udviklede sig, kom der også nye former for statsapparater, der skulle sikre det feudale samfunds beståen. Den nye moral og ideologi, der opstod af disse forhold, cementerede samfundets indretning. Kirken, der blev mere og mere mægtig, udgjorde den nye ordens åndelige grundlag, og i kraft af det blev paven mere magtfuld end konger og kejsere, og kirkens jorde udgjorde mellem en tredjedel og halvdelen af al jord i den kristne verden. Tiendet, som kirken inddrev, var en 10%-skat på al indkomst, varer o.s.v. Generelt set var de feudale stater uden nogen særlig stærk centralmagt ind til enevældernes fremkomst i det 16. århundrede. Derfor var der tit baroner, der førte krig i de ydre provinser, og røverbaroner der opbyggede deres egen magt og prestige og truede kongen. Kongens (eller andre tilsvarende centrale monarkers) kamp for at undertvinge regionerne er et karakteristisk træk ved denne periode. Da provinsherrerne til sidst blev slået, kunne handlen udvikles til et højere niveau. Handlen havde ellers befundet sig på et lavt niveau. Ude på landet lavede man stort set alt, hvad man havde brug for. Det var en såkaldt naturaløkonomi, der var baseret på selvforsyning. Men f.eks. da korstogene begyndte med ekspeditioner til det hellige land, så opstod der nye behov, og købmændene, der skulle dække disse behov, afholdt store markeder i Frankrig, Belgien, England, Tyskland og Italien. Disse periodiske markeder spillede en stor rolle i den europæiske handels op- www.marxist.dk ● SOCIALISTISK BAGGRUND nr. 1 ● 15
Page 1 and 2: Socialistisk baggrund nr. 1 HVAD ER
Page 3 and 4: WWW.MARXIST.DK Hvad er en filosofi?
Page 5 and 6: WWW.MARXIST.DK 1831). Hegel var fil
Page 7 and 8: WWW.MARXIST.DK kvantitative forandr
Page 9 and 10: WWW.MARXIST.DK Hegel giver et simpe
Page 11 and 12: WWW.MARXIST.DK Hvad er marxisme? 2.
Page 13: WWW.MARXIST.DK mod gamle, syge og k
Page 17 and 18: WWW.MARXIST.DK dale økonomi var be
Page 19 and 20: WWW.MARXIST.DK te, at arbejderklass
Page 21 and 22: WWW.MARXIST.DK 3. Marxistisk økono
Page 23 and 24: WWW.MARXIST.DK snitlige arbejdskraf
Page 25 and 26: WWW.MARXIST.DK I løbet af de næst
Page 27 and 28: WWW.MARXIST.DK domineret af den kap

Hvad er marxisme - Socialistisk Standpunkt

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?