Hvad er marxisme - Socialistisk Standpunkt

More documents

Recommendations

Info

Hvad er marxisme? WWW.MARXIST.DK blomstring, og hjalp med til at etablere en stærk klasse af rige købmænd. Pengene begyndte at underminere det feudale samfunds strukturer. Sideløbende med handlens udvikling kom byernes vækst. Købmandsklassen, der udviklede sig i byerne, kom i konflikt med feudalismens traditionelle standarder og restriktioner. Kirken anså f.eks. pengeudlån mod renter for en synd, og truede dem, der bedrev det med udstødelse af kirken. Leo Huberinan har forklaret denne konflikt i sin meget gode bog "Man's worldly goods": "Hele feudalismens atmosfære var indelukkethed og begrænsning, mens byernes handelsaktivitet har brug for frihed. Byerne tilhørte feudalherrer, biskopper, adelsmænd og konger. Disse feudalherrer så først på deres byområder lige som på deres landområder og pålagde dem de samme forpligtelser, skatter, tjenesteydelser, som de havde krav på ifølge deres ejerskab af jorden. De feudale regler og den feudale ret var fastsat efter gammel skik, og det var svært at ændre på. Men handel er af natur aktivt, skiftende og tåler ikke barrierer. Handlen kunne ikke passe ind i de stive feudale rammer." Derfor måtte de gamle forhold udfordres og ændres. Byerne begyndte at kræve frihed og uafhængighed, og gradvist opnåede mange byer det, nogle gennem aftaler, andre med magt. Handlen førte i sig selv til nye former for rigdom. Jord var ikke længere den eneste kilde til magt og privilegier, efterhånden som penge tjent ved handel fik mere og mere betydning. I byerne opstod det rige købmandsoligarki (oligarki=fåmandsvælde), som kontrollerede og regulerede den individuelle småproduktion gennem lavssystemet. Efterhånden som arbejdsdelingen skred frem og der opstod nye erhverv, blev der dannet nye håndværkerlav, bestående af lavsmesteren, lærlinge og håndværkssvende. Da der blev produceret mere og mere rigdom, kom lavsmestrene i større og større modsætning til svendene og lærlingene, og i det 15. århundrede blev der dannet svendeforeninger, der skulle forsvare deres interesser (forløbere for fagforeninger). Indførslen af pengeøkonomi (som i tidligere samfund kun havde spillet en begrænset rolle) underminerede langsomt det feudale systems grundlag. Lovene m.m. måtte ændres, så de svarede til den nye udvikling. Når fæstebønder stak af til byerne for at tjene penge, begyndte pengeforhold at overskygge de gamle forbindelser mellem folk. Forpligtelsen til at arbejde for en herremand kunne erstattes af betaling for leje af ejendom. Den Sorte Død, der udryddede mellem 30 og 50% af 16 ● SOCIALISTISK BAGGRUND nr. 1 ● www.marxist.dk befolkningen i lande som England, Tyskland, Holland og Frankrig i midten af det 14. Århundrede, havde også accelereret denne udvikling. Den førte til mangel på arbejdskraft, og det fik mange godsejere til at indføre lønarbejde for overhovedet at skaffe arbejdere nok. De enevældige kongers fremkomst Nationalstaten, som vi kender den i dag, har ikke eksisteret altid. På dette tidspuntk i historien følte folk ikke særlig tilknytning til en bestemt nation, men mere til en bestemt herre, by, lokalområdet eller lavet. Folk så ikke sig selv som franskmænd, danskere eller englændere, men som indbyggere i en bestemt landsby eller by. Alle kristne var en del af den romersk-katolske kirke, som herskede over hele den kristne verden og på den måde var den største af alle magter. Efterhånden som rigdommen i byerne voksede, begyndte der at opstå en kapitalistklasse, og den krævede forhold, der kunne sikre handlens uhindrede udvikling. De ville have orden og sikkerhed. Kampen for byernes uafhængighed af feudalherrerne, de vedvarende kampe mellem lokale baroner og de efterfølgende plyndringer, førte alt sammen til et behov for en central myndighed, en nationalstat. Konflikten mellem den centrale regent og de store baroner (to forskellige dele af den herskende klasse) endte med kongens sejr. Han blev støttet af handelsfolkene og middelklassen, der stod for at skaffe penge til de hære, kongen havde brug for. Nationalstatens fremkomst og den centrale kongemagt indledte store økonomiske fremskridt. Til gengæld for støtte gav den enevældige konge forskellige monopolrettigheder og privilegier til dele af middelklassen. Det næste, der måtte ske, var et sammenstød mellem den nationale regent og den internationale kirkes interesser. I slutningen af det 15. Århundrede begyndte de store opdagelsesrejser. Mænd som Columbus og Vasco da Gama blev finansieret af rige handelsmænd for at finde nye udbytningsområder og "sprede Guds ord". Der blev oprettet aktieselskaber for at fremme financieringen af større opdagelsesrejser, med henblik på plyndring og profit. Med den kæmpe indtægt, der kom ud af rejserne, blev mange købmænd og finansfolk til reelle magt- og rigdomscentre. Adelige, aristokrater og konger kom til at stå i gæld til de rige købmænd. En enkelt bankørfamilie, Fuggor'erne, kunne endda bestemme, hvem der skulle blive kejser i det hellige romerske imperie! Den nye økonomiske udvikling førte til dannelsen af kapitalistiske træk i økonomien. Grundlaget for den feu-
WWW.MARXIST.DK dale økonomi var begyndt at gå i opløsning med det nye borgerskabs øgede magt og rigdom. De nye forhold udviklede nye værdier, idéer, filosofier og moral. Den gamle herskende klasse bekæmpede stædigt disse ændringer. Som Marx forklarede: "På et bestemt tidspunkt i udviklingen kommer samfundets materielle produktivkræfter i konflikt med de eksisterende produktionsforhold eller - med et juridisk udtryk - med ejendomsforholdene under de rammer, som de hidtil har opereret under. Fra at være måder til udvikling af produktivkræfterne ender de som deres lænke. Derpå begynder en periode med social revolution". Senere tilføjer Marx: "Ingen social orden er nogensinde blevet ødelagt, før alle de produktivkræfter, som den kan have i sig, er blevet udviklet, og nye overlegne produktionsforhold erstatter aldrig de gamle, før de materielle betingelser for deres eksistens er modnet indenfor rammerne af det gamle samfund." Det gamle samfund var blevet nedbrudt gennem den forudgående periode. En af de største udfordringer for den gamle orden var sandsynligvis angrebet på katolicismen. I denne periode var kirken ikke bare en religiøs institution, men det vigtigste værn for den gamle orden. Udover at være en magtfuld jordbesidder, indsamlede den tiende fra alle, den havde sine specielle privilegier, kontrollerede uddannelsen og formede folkets politiske og moralske livssyn. Kirken censurerede bøger og brugte truslen om bandlysning af folk med anderledes holdninger. Det er blevet sagt, at det var en meget religiøs periode, men dette er meget overdrevet af historikerne. Frem for at folk levede efter Biblens forskrifter, blev religionen snarere brugt til at retfærdiggøre den gamle orden. Alting, også politiske tanker, blev udtrykt i religiøse vendinger. De, der ønskede at underminere systemet, måtte først udfordrer den katolske kirkes monopol. I det tidlige 16. århundrede kom de enevældige monarkier selv i konflikt med den katolske kirke. Den protestantiske reformation indledt af Luther var et våben i kampen mod Pavens magt. I England brød Henry VIII med katolicismen og plyndrede klostrenes rigdomme, som derpå blev ødslet bort i omkostningsfulde krige i Europa og Irland. Den kapitalistiske revolution Calvinismens puritanisme passede til det livssyn og den moral, som den voksende middelklasse i by og land havde med vægten lagt på at klare sig selv og få personlig succes. Middelklassen begyndte nu at vokse hurtigt, da den først havde tilpasset sig den stigende inflation mellem 1540-1640, hvor priserne steg med mere end det firedobbelte, og de kom i stigende grad i konflikt med den gamle herskende klasse. Hvad er marxisme? I England tog kampen mellem det nye borgerskab og den gamle orden form af en borgerkrig. Oliver Cromwells New Model Army førte middelklassen i væbnet kamp mod kongen og den gamle orden. I 1649 blev kongen halshugget og en kapitalistisk republik indført. Cromwell, som havde støtte fra hæren, indsatte sig selv som leder af et bonapartistisk militærdiktatur. De venstreorienterede demokratiske elementer og deres fortalere ("the levellers" og "the diggers"), som truede den kapitalistiske ejendomsret, måtte knuses uden nåde. Derefter hvilede regimet på et svagt socialt fundament - nemlig de væbnede styrker. Under disse kritiske omstændigheder reducerede det kapitalistiske regime på bonapartistisk vis sig selv til én mands styre. De feudale strukturer blev ophævet sammen med Overhuset (House of Lords) og monarkiet. Den gamle herskende klasse var blevet besejret, og de lavere klasser blev holdt på deres plads. Parlamentarikernes kamp mod kongen er af historikere og endda af nogle af dem, der levede på den tid, blevet set som en kamp mod tyranni og for religiøs frihed, men som Marx kommenterede: "Ligesom at man ikke dømmer et individ efter hvad han tænker om sig selv, så kan man heller ikke dømme en sådan omdannelsesperiode ved dens bevidsthed, men tværtimod så må denne bevidsthed forklares ud fra det materielle livs modsætninger, ud fra den eksisterende konflikt mellem produktionens sociale kræfter og produktionsforholdene". Leon Trotskij, en af lederne af den russiske revolution, sagde engang: "Revolutioner er altid i historien blevet fulgt af kontrarevolutioner. Kontrarevolutioner har altid kastet samfundet tilbage, men aldrig længere tilbage end startpunktet for revolutionen". Sådan var det i 1660 og 1689, hvor storborgerskabet hurtigt indgik et kompromis med aristokratiets "borgerlige" elementer. Monarkiet og Overhuset blev genskabt, selvom de fra da af aldrig kom til at spille den samme rolle som deres forgængere, tværtimod blev de en integreret del af den kapitalistiske stat. De borgerlige ejendomsbesiddere bekymrede sig om deres fremtid og om at holde de lavere klasser på plads, samtidig med at de omhyggeligt kontrollerede deres magt. Hundrede år senere blev den franske kapitalistiske revolution fuldført uden, at der blev indgået nogen kompromiser. Den franske revolution begyndte ligesom den engelske med en splittelse i den herskende klasse. Kongen og hans ministre kom i konflikt med Parlamentet (som repræsenterede adelstanden, den højere gejstlighed, hofkliken, o.s.v.). Sidstnævntes appel mod styrets tyranni vandt genklang, og optøjer brød ud i byernes gader. Dette udløste den utilfredshed, der havde været i middelklassen og i de lavere lag imod regimet. På trods af forsøg på reformer fra oven, var de ikke i stand til at undgå en revolution fra neden. www.marxist.dk ● SOCIALISTISK BAGGRUND nr. 1 ● 17
Page 1 and 2: Socialistisk baggrund nr. 1 HVAD ER
Page 3 and 4: WWW.MARXIST.DK Hvad er en filosofi?
Page 5 and 6: WWW.MARXIST.DK 1831). Hegel var fil
Page 7 and 8: WWW.MARXIST.DK kvantitative forandr
Page 9 and 10: WWW.MARXIST.DK Hegel giver et simpe
Page 11 and 12: WWW.MARXIST.DK Hvad er marxisme? 2.
Page 13 and 14: WWW.MARXIST.DK mod gamle, syge og k
Page 15: WWW.MARXIST.DK Disse landsbyherrers
Page 19 and 20: WWW.MARXIST.DK te, at arbejderklass
Page 21 and 22: WWW.MARXIST.DK 3. Marxistisk økono
Page 23 and 24: WWW.MARXIST.DK snitlige arbejdskraf
Page 25 and 26: WWW.MARXIST.DK I løbet af de næst
Page 27 and 28: WWW.MARXIST.DK domineret af den kap

Hvad er marxisme - Socialistisk Standpunkt

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?