Hvad er marxisme - Socialistisk Standpunkt

More documents

Recommendations

Info

Hvad er marxisme? WWW.MARXIST.DK Arbejderklassen bliver derfor nødt til at konstruere en ny form for stat til at repræsentere sine interesser. I en arbejderstat er det flertallet, der holder et lille mindretal af ex-kapitalister i skak, og der er derfor ikke brug for fortidens enorme bureaukratiske stat. Proletariatets diktatur eller arbejderdemokrati, som Trotskij foretrak at kalde det, var en enorm udvidelse af de demokratiske rettigheder. Marx definerede det borgerlige demokrati som, at arbejderne hvert fjerde eller femte år kan bestemme hvilken del af den herskende klasse, der skal ud- og undertrykke deres interesser i parlamentet. Alle kane sige hvad de vil, forudsat at monopolernes bestyrelser kan bestemme hvad der skal gøres. Den nye arbejderstat vil udvide demokratiet fra den politiske til den økonomiske sfære med en nationalisering af de store monopoler. Nye magtorganer, som sovjetterne i Rusland, baseret på det bevæbnede folk, udgør "arbejdende organer, udøvende og lovgivende på samme tid". Bureaukratiet vil blive erstattet af massernes involvering i ledelsen af staten og samfundet. For at forhindre at embedsmandsvældet tog over, introducerede arbejderklassen følgende forholdsregler under Pariserkommunen i 1871 og i Rusland i 1917: (1) Valg af alle embedsmænd, med retten til at kunne tilbagekalde dem igen. (2) Ingen stående hær, men et bevæbnet folk. (3) Ingen embedsmænd skal have mere i løn end en faglært arbejder og ingen privilegier. (4) Statslige stillinger skal gå på tur blandt befolkningen. Ved at sænke arbejdstiden, får maserne mulighed for at involvere sig i staten og adgang til kultur, videnskab og kunst. For, som Engels engang sagde, hvis kunst, videnskab og ledelse er et mindretals privilegie, så vil dette mindretal bruge og misbruge denne position i egen interesse, som det var tilfældet i de stalinistiske lande. Historisk kom staten frem, da klassesamfundet opstod. Så straks da arbejderstaten opstod, ville den begynde at dø bort, efterhånden som klasserne forsvandt. Det er derfor Engels karakteriserede arbejderstaten som en halvstat. "Under socialismen vil en stor del af det "primitive" demokrati blive genoplivet, da folkets masser for første gang i det civiliserede samfunds historie, vil hæve sig op og spille en selvstændig rolle, ikke kun ved afstemninger og valg, men også i den daglige administration af staten. Under socialismen vil alle regere på skift, og man vil hurtigt blive vant til, at ingen regerer". (Lenin, 20 ● SOCIALISTISK BAGGRUND nr. 1 ● www.marxist.dk "Staten og revolutionen"). I dette lavere stadie af socialismen, som Marx kaldte det, ser man samfundet, "netop som det er opstået fra det kapitalistiske samfund; det er derfor stadig i enhver henseende, økonomisk, moralsk og intellektuelt, mærket af det gamle samfund, som det er kommet fra". (Marx, "Kritik af Gotha-programmet.") Selvom menneskets udbytning af andre mennesker er stoppet, har produktionen endnu ikke nået et højt nok niveau til fuldstændig at kunne udrydde ulighed og klasseforskelle. Folk vil stadig være nødt til at følge princippet "den der ikke arbejder, skal ikke spise" (samtidig med at arbejderstaten selvfølgelig i langt højere grad end vores nuværende "velfærdsstat" vil tage hånd om dem, der ikke kan arbejde). Staten forbliver en ulighedens vogter, selvom den altså kun er midlertidig. Socialisme, det klasseløse samfund. På denne måde, med store skridt fremad i produktionen baseret på den mest udviklede videnskab og bevidst planlægning, vil menneskeheden nå længere og længere fremad. Klasserne og staten vil fuldstændig visne væk, og samfundet vil begydne at fungere efter princippet "Enhver yder efter evne og nyder efter behov". Modsætningerne mellem land og by, og "håndens" og "åndens" arbejde vil forsvinde med den yderligere udvikling af de produktivkræfterne. Med Lenins ord, så vil "den borgerlige lovs indskrænkede horisont", som tvinger en til at beregne, om man nu har arbejdet en halv time mere end en anden, om man har fået mindre i løn end en anden - denne indskrænkede horisont vil blive forladt. Der vil på det tidspunkt ikke være brug for nogen kontrollerende stat, der distribuerer produkterne og regulerer den mængde, hver skal have; enhver vil frit kunne tage alt efter hans behov. Klassesamfundets barbari vil være stoppet én gang for alle. Menneskehedens forhistorie vil være fuldendt. Produktivkræfterne, der er bygget op gennem tusinder af års klassestyre, vil nu lægge grundlaget for et klasseløst samfund, hvor staten og arbejdsdelingen vil være overflødigt. Med Engels' ord, "regeren over personer bliver erstattet af administration af ting". Og Trotskij gjorde det klart at, "når først mennesket har fået bugt med sit eget samfunds anarkistiske kræfter, vil mennesket tage sig selv under behandling. Mennesket vil for første gang betragte sig selv som råmateriale, eller i bedste fald som et fysisk og psykisk halvfabrikat. Socialisme vil betyde et spring fra nødvendighedens rige ind i frihedens rige, også i den forstand, at det nuværende modsætningsfyldte og uharmoniske menneske vil bane vejen for en ny og lykkeligere race". (Leon Trotskij, "Til Forsvar For Oktober".)
WWW.MARXIST.DK 3. Marxistisk økonomi I dag har mange arbejdere, under indflydelse af den kapitalistiske krise, udviklet en tørst efter at studere økonomi. De forsøger at forstå de kræfter, der dominerer deres liv. Denne kortfattede introduktion til marxistisk økonomi vil ikke forsyne den klassebevidste arbejder med en komplet redegørelse for økonomi, men med en guide til de love, som styrer det kapitalistiske samfund, der dominerer hans liv. De kapitalistiske økonomers overfladiskhed bliver tydelig, når man ser, at de ikke evner at forstå den krise, der rammer deres system. Det er deres rolle at tilsløre udnyttelsen af den arbejdende klasse og at bevise det kapitalistiske systems "overlegenhed". Deres "teorier" og "løsninger" er ikke i stand til at skjule kapitalismens rådne og syge natur. Kun omdannelsen af samfundet på et socialistisk grundlag og indførelsen af en demokratisk planlagt økonomi, vil kunne sætte en stopper for kapitalismens mareridt med arbejdsløshed, krise og kaos. De højreorienterede arbejderledere har afvist deres gode gamle Keynes (en økonom, der bl.a. troede, at man kunne løse kapitalismens problemer ved at det offentlige øgede sine udgifter og finansierede underskud), og nu sætter de deres lid til "ortodokse" økonomiske løsninger som: nedskæringer, løntilbageholdenhed og deflation. Venstrereformisterne klamrer sig stadig til gårsdagens kapitalistiske politik (reflation, importkontrol, o.s.v.), som har vist sig slet ikke at virke under kapitalisme. Den eneste måde den bevidste arbejder kan skære igennem de kapitalistiske økonomers løgne og fordrejninger og bekæmpe deres indflydelse i arbejderbevægelsen er med en marxistisk forståelse af det kapitalistiske samfund. Betingelser for kapitalisme I dag er produktionen koncentreret i hænderne på kæmpe virksomheder. Unilever, ICI, Fords, British Petroleum er nogle eksempler på firmaer, der kontrollerer vores liv. Selvom det er sandt at små virksomheder stadig eksisterer, repræsenterer de i virkeligheden fortiden i stedet for nutiden. Moderne produktion er grundlæggende storindustri i stor målestok. I øjeblikket kontrollerer de 200 største firmaer sammen med 35 banker og finanshuse den britiske økonomi, og de tegner sig for 85 procent af produktionen. Denne Hvad er marxisme? udvikling er sket gennem skånselsløs konkurrence, kriser og krige, over de sidste 100 år. Da de klassiske økonomer forudså frihandel i fremtiden, forklarede Marx, at konkurrencen ville udvikle monopoler, og at de svagere firmaer ville gå til grunde. Monopolkapitalismen voksede frem og afløste den frie handel. Ved første øjekast ser det ud som om at varer og ting hovedsagelig bliver produceret for at tilfredsstille folks behov. Logisk nok er ethvert samfund nød til at gøre dette. Men under kapitalisme bliver varer ikke kun produceret for at tilfredsstille et behov, men først og fremmest for at blive solgt. Det er den kapitalistiske industris altoverskyggende funktion. Som Henry Ford sagde: "Jeg har en virksomhed for at tjene penge, ikke for at lave biler!" Dette er et perfekt udtryk for hele den kapitalistiske klasses hovedmål. Den kapitalistiske produktionsproces er afhængig af nogle betingelser. For det første eksistensen af en stor klasse af besiddelsesløse arbejdere, som er tvunget til at sælge dem selv stykvis for at overleve. Derfor er de engelske borgerliges forestilling om et "ejendomsbesiddende demokrati" en absurditet under kapitalisme. Hvis flertallet af befolkningen ejede nok ejendom til at kunne være selvforsynende, ville kapitalisterne ikke kunne finde nogle arbejdere til at producere deres profit. Den anden betingelse er, at produktionsmidlerne skal være koncentreret i kapitalisternes hænder. I gennem årtierne er bønderne og dem, som ejede midler til at forsørge sig selv, blevet knust skånselsløst, og kapitalisterne og godsejerne har taget deres midler til at overleve. Når disse betingelser er opfyldt, kan kapitalisterne så ansætte arbejdere til at drive produktionsmidlerne og producere merværdi. Værdi og varer Hvordan virker kapitalismen? Hvordan bliver arbejdere udnyttet? Hvor kommer profit fra? Hvad er grunden til at der kommer kriser? For at kunne få svar på disse spørgsmål må vi først kende nøglen til mysteriet: Hvad er værdi? Har man først løst dette problem vil man finde svarene på de andre spørgsmål. Det er nødvendigt med en forståelse for værdi for at kunne forstå det kapitalistiske samfunds økonomi. www.marxist.dk ● SOCIALISTISK BAGGRUND nr. 1 ● 21
Page 1 and 2: Socialistisk baggrund nr. 1 HVAD ER
Page 3 and 4: WWW.MARXIST.DK Hvad er en filosofi?
Page 5 and 6: WWW.MARXIST.DK 1831). Hegel var fil
Page 7 and 8: WWW.MARXIST.DK kvantitative forandr
Page 9 and 10: WWW.MARXIST.DK Hegel giver et simpe
Page 11 and 12: WWW.MARXIST.DK Hvad er marxisme? 2.
Page 13 and 14: WWW.MARXIST.DK mod gamle, syge og k
Page 15 and 16: WWW.MARXIST.DK Disse landsbyherrers
Page 17 and 18: WWW.MARXIST.DK dale økonomi var be
Page 19: WWW.MARXIST.DK te, at arbejderklass
Page 23 and 24: WWW.MARXIST.DK snitlige arbejdskraf
Page 25 and 26: WWW.MARXIST.DK I løbet af de næst
Page 27 and 28: WWW.MARXIST.DK domineret af den kap

Hvad er marxisme - Socialistisk Standpunkt

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?