Hvad er marxisme - Socialistisk Standpunkt
Hvad er marxisme - Socialistisk Standpunkt
Hvad er marxisme - Socialistisk Standpunkt
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
WWW.MARXIST.DK<br />
te, at arbejd<strong>er</strong>klassen først ville komme til magten i de<br />
avanc<strong>er</strong>ede kapitalistiske lande som England, Tyskland<br />
og Frankrig. Men med fremkomsten af imp<strong>er</strong>ialismen<br />
brød kapitalismen sammen ved "det svageste led", i det<br />
tilbagestående Rusland.<br />
Samfundet udvikl<strong>er</strong> sig ikke i en lige linje, men følg<strong>er</strong><br />
loven om ujævn og kombin<strong>er</strong>et udvikling. Den ujævne<br />
vækst i v<strong>er</strong>den bliv<strong>er</strong> konstant brudt af indførelsen af<br />
nye produkt<strong>er</strong> og idé<strong>er</strong> fra forskellige sociale system<strong>er</strong>.<br />
Det tilbagestående halvfeudale Rusland blev udstyret<br />
med den mest mod<strong>er</strong>ne produktionsteknik i by<strong>er</strong>ne på<br />
grund af den enorme mængde fremmed kapital fra<br />
Frankrig og England. Den nye industriarbejd<strong>er</strong>klasse,<br />
som lige var blevet dannet, tog arbejd<strong>er</strong>klassens mest<br />
avanc<strong>er</strong>ede idé<strong>er</strong> til sig: <strong>marxisme</strong>n.<br />
I mange af de und<strong>er</strong>udviklede lande har manglende<br />
landreform<strong>er</strong>, enevælde, national und<strong>er</strong>trykkelse og<br />
økonomisk stagnation medført enorm utilfredshed. Den<br />
borg<strong>er</strong>lige demokratiske revolution, d<strong>er</strong> ville have lagt<br />
grunden for en kapitalistisk udvikling, <strong>er</strong> kun blevet delvist<br />
gennemført ell<strong>er</strong> slet ikke.<br />
I disse lande <strong>er</strong> den kapitalistiske klasse kommet på<br />
banen for sent til at spille den rolle som dens revolutionære<br />
sidestykke gjorde i det 17. og 18. århundrede. De<br />
<strong>er</strong>, som i Rusland før 1917, for svage og bundet af tusinde<br />
tråde - gennem ægteskab og gæld - til jordej<strong>er</strong>e<br />
og imp<strong>er</strong>ialist<strong>er</strong>. Både kapitalist<strong>er</strong> og jord- og godsej<strong>er</strong>e<br />
har et fælles had til arbejd<strong>er</strong>klassen. Den nationale kapitalistklasse<br />
foretrækk<strong>er</strong> at holde sig til den gamle orden<br />
i stedet for at appell<strong>er</strong>e til de laveste klass<strong>er</strong> om at<br />
gennemføre den anti-feudale revolution.<br />
Den eneste klasse, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> i stand til at gennemføre revolutionen<br />
<strong>er</strong> arbejd<strong>er</strong>klassen, ved at samle de fattigste<br />
bønd<strong>er</strong> omkring sig. Når arbejd<strong>er</strong>klassen komm<strong>er</strong> til<br />
magten som i oktob<strong>er</strong> 1917 <strong>er</strong> den i stand til at give jord<br />
til bønd<strong>er</strong>ne, smide imp<strong>er</strong>ialist<strong>er</strong>ne ud og samle landet.<br />
Imidl<strong>er</strong>tid vil arbejd<strong>er</strong>klassen ikke stoppe ved dette, men<br />
vil fortsætte til den socialistiske opgave: nationalis<strong>er</strong>ing<br />
af den vigtigste industri, jorden og de finansielle institution<strong>er</strong>.<br />
(Ovenstående kaldes teorien om den p<strong>er</strong>manente<br />
revolution).<br />
Den russiske revolution var den største begivenhed i<br />
hele menneskehedens historie. For første gang tog arbejd<strong>er</strong>klassen<br />
magten, smed kapitalist<strong>er</strong>ne, godsej<strong>er</strong>ne<br />
og gangst<strong>er</strong>ne ud, og organis<strong>er</strong>ede en demokratisk arbejd<strong>er</strong>stat.<br />
Det var begyndelsen til den int<strong>er</strong>nationale<br />
socialistiske revolution, og det bekræftede fuldstændig<br />
teorien om den p<strong>er</strong>manente revolution.<br />
Uheldigvis blev revolutionen i Tyskland og andre lande<br />
forrådt, og det førte til isolation af revolutionen i et tilba-<br />
<strong>Hvad</strong> <strong>er</strong> <strong>marxisme</strong>?<br />
gestående, hærget land. Krigens ødelæggelse, den<br />
udbredte analfabetisme, borg<strong>er</strong>krig og udmattelse lagde<br />
forfærdeligt pres på den svage arbejd<strong>er</strong>klasse, og medvirkede<br />
til degen<strong>er</strong><strong>er</strong>ingen af revolutionen. Det var disse<br />
objektive forhold, d<strong>er</strong> fremmede væksten af bureaukratismen<br />
i staten, fagforening<strong>er</strong>ne og partiet. Stalin kom til<br />
magten på baggrund af denne nye bureaukratiske kaste.<br />
Individet i historien repræsent<strong>er</strong><strong>er</strong> ikke sig selv,<br />
men en gruppes, kastes ell<strong>er</strong> klasses int<strong>er</strong>ess<strong>er</strong> i samfundet.<br />
Stalinismen og dets uhyrlige diktatur voksede ikke frem<br />
fra Bolsjevikpartiet ell<strong>er</strong> den socialistiske revolution,<br />
men fra isolationen og den mat<strong>er</strong>ielle tilbageståenhed i<br />
Rusland. Det ødelagde arbejd<strong>er</strong>demokratiet for at opretholde<br />
sine egne privilegi<strong>er</strong> og magt.<br />
Det stalinistiske regime støttede sig imidl<strong>er</strong>tid til de nye<br />
ejendomsforhold med nationalis<strong>er</strong>et industri og produktionsplanen.<br />
Sovjett<strong>er</strong>ne (arbejd<strong>er</strong>rådene) og arbejd<strong>er</strong>demokratiet<br />
blev ødelagt i den stalinistiske politiske<br />
kontra-revolution. Kun ved en ny politisk revolution kunne<br />
den russiske arbejd<strong>er</strong>klasse have genoprettet arbejd<strong>er</strong>demokratiet,<br />
d<strong>er</strong> eksist<strong>er</strong>ede und<strong>er</strong> Lenin og Trotskij.<br />
Dette ville ikke betyde en tilbagevenden til kapitalisme,<br />
men en ende på den privilig<strong>er</strong>ede bureaukratiske elite,<br />
samtidig med at mass<strong>er</strong>ne selv ville blive involv<strong>er</strong>et i at<br />
styre samfundet og staten.<br />
Den socialistiske omdannelse af samfundet<br />
Den socialistiske omdannelse af samfundet indled<strong>er</strong> en<br />
ny og høj<strong>er</strong>e samfundsform idet den fj<strong>er</strong>n<strong>er</strong> forhindring<strong>er</strong>ne<br />
for udviklingen af produktivkræft<strong>er</strong>ne. Forhindring<strong>er</strong><br />
som privat ejendomsret og nationalstaten fj<strong>er</strong>nes,<br />
og giv<strong>er</strong> plads til at den socialis<strong>er</strong>ede ejendom kan<br />
planlægges eft<strong>er</strong> fl<strong>er</strong>tallets int<strong>er</strong>ess<strong>er</strong>.<br />
Den socialistiske revolution kan ikke begrænses til ét<br />
land, men sætt<strong>er</strong> v<strong>er</strong>densrevolutionen på dagsordenen.<br />
V<strong>er</strong>densøkonomien og den int<strong>er</strong>nationale arbejdsdeling,<br />
d<strong>er</strong> <strong>er</strong> skabt af kapitalismen, forlang<strong>er</strong> en int<strong>er</strong>national<br />
løsning. Et forenet socialistisk Europa vil forb<strong>er</strong>ede<br />
grundlaget for en v<strong>er</strong>denssammenslutning af socialistiske<br />
stat<strong>er</strong>, og en int<strong>er</strong>national planlægning af produktionen.<br />
Dette ville igen skabe grundlaget for en "planlagt<br />
og harmonisk produktion af god<strong>er</strong> til tilfredsstillelse af<br />
de menneskelige behov".<br />
En af den sejrende arbejd<strong>er</strong>klasses første opgav<strong>er</strong> vil<br />
være ødelæggelsen af den gamle statsmaskine. I alle<br />
klassesamfund har d<strong>er</strong> været en stat som et "organ for<br />
klassestyre, et redskab for en kalsses und<strong>er</strong>trykkelse af<br />
en anden". Dette rejs<strong>er</strong> spørgsmålet, har arbejd<strong>er</strong>klassen<br />
brug for en stat? Anarkist<strong>er</strong>ne svar<strong>er</strong> nej. Men de<br />
forstår ikke, at nogle form<strong>er</strong> for magt <strong>er</strong> nødvendig for at<br />
holde jordej<strong>er</strong>e, finansfyrst<strong>er</strong> og kapitalist<strong>er</strong> på plads.<br />
www.marxist.dk ● SOCIALISTISK BAGGRUND nr. 1 ● 19