Hvad er marxisme - Socialistisk Standpunkt

WWW.MARXIST.DK
dale økonomi var begyndt at gå i opløsning med det
nye borgerskabs øgede magt og rigdom. De nye forhold
udviklede nye værdier, idéer, filosofier og moral. Den
gamle herskende klasse bekæmpede stædigt disse
ændringer.
Som Marx forklarede: "På et bestemt tidspunkt i udviklingen
kommer samfundets materielle produktivkræfter i
konflikt med de eksisterende produktionsforhold eller -
med et juridisk udtryk - med ejendomsforholdene under
de rammer, som de hidtil har opereret under. Fra at være
måder til udvikling af produktivkræfterne ender de
som deres lænke. Derpå begynder en periode med social
revolution". Senere tilføjer Marx: "Ingen social orden
er nogensinde blevet ødelagt, før alle de produktivkræfter,
som den kan have i sig, er blevet udviklet, og nye
overlegne produktionsforhold erstatter aldrig de gamle,
før de materielle betingelser for deres eksistens er modnet
indenfor rammerne af det gamle samfund."
Det gamle samfund var blevet nedbrudt gennem den
forudgående periode. En af de største udfordringer for
den gamle orden var sandsynligvis angrebet på katolicismen.
I denne periode var kirken ikke bare en religiøs
institution, men det vigtigste værn for den gamle orden.
Udover at være en magtfuld jordbesidder, indsamlede
den tiende fra alle, den havde sine specielle privilegier,
kontrollerede uddannelsen og formede folkets politiske
og moralske livssyn. Kirken censurerede bøger og brugte
truslen om bandlysning af folk med anderledes holdninger.
Det er blevet sagt, at det var en meget religiøs
periode, men dette er meget overdrevet af historikerne.
Frem for at folk levede efter Biblens forskrifter, blev religionen
snarere brugt til at retfærdiggøre den gamle orden.
Alting, også politiske tanker, blev udtrykt i religiøse
vendinger. De, der ønskede at underminere systemet,
måtte først udfordrer den katolske kirkes monopol.
I det tidlige 16. århundrede kom de enevældige monarkier
selv i konflikt med den katolske kirke. Den protestantiske
reformation indledt af Luther var et våben i
kampen mod Pavens magt. I England brød Henry VIII
med katolicismen og plyndrede klostrenes rigdomme,
som derpå blev ødslet bort i omkostningsfulde krige i
Europa og Irland.
Den kapitalistiske revolution
Calvinismens puritanisme passede til det livssyn og den
moral, som den voksende middelklasse i by og land
havde med vægten lagt på at klare sig selv og få personlig
succes. Middelklassen begyndte nu at vokse hurtigt,
da den først havde tilpasset sig den stigende inflation
mellem 1540-1640, hvor priserne steg med mere
end det firedobbelte, og de kom i stigende grad i konflikt
med den gamle herskende klasse.
Hvad er marxisme?
I England tog kampen mellem det nye borgerskab og
den gamle orden form af en borgerkrig. Oliver Cromwells
New Model Army førte middelklassen i væbnet
kamp mod kongen og den gamle orden. I 1649 blev
kongen halshugget og en kapitalistisk republik indført.
Cromwell, som havde støtte fra hæren, indsatte sig selv
som leder af et bonapartistisk militærdiktatur. De venstreorienterede
demokratiske elementer og deres fortalere
("the levellers" og "the diggers"), som truede den
kapitalistiske ejendomsret, måtte knuses uden nåde.
Derefter hvilede regimet på et svagt socialt fundament -
nemlig de væbnede styrker. Under disse kritiske omstændigheder
reducerede det kapitalistiske regime på
bonapartistisk vis sig selv til én mands styre.
De feudale strukturer blev ophævet sammen med Overhuset
(House of Lords) og monarkiet. Den gamle herskende
klasse var blevet besejret, og de lavere klasser
blev holdt på deres plads. Parlamentarikernes kamp
mod kongen er af historikere og endda af nogle af dem,
der levede på den tid, blevet set som en kamp mod tyranni
og for religiøs frihed, men som Marx kommenterede:
"Ligesom at man ikke dømmer et individ efter hvad
han tænker om sig selv, så kan man heller ikke dømme
en sådan omdannelsesperiode ved dens bevidsthed,
men tværtimod så må denne bevidsthed forklares ud fra
det materielle livs modsætninger, ud fra den eksisterende
konflikt mellem produktionens sociale kræfter og
produktionsforholdene".
Leon Trotskij, en af lederne af den russiske revolution,
sagde engang: "Revolutioner er altid i historien blevet
fulgt af kontrarevolutioner. Kontrarevolutioner har altid
kastet samfundet tilbage, men aldrig længere tilbage
end startpunktet for revolutionen". Sådan var det i 1660
og 1689, hvor storborgerskabet hurtigt indgik et kompromis
med aristokratiets "borgerlige" elementer. Monarkiet
og Overhuset blev genskabt, selvom de fra da af
aldrig kom til at spille den samme rolle som deres forgængere,
tværtimod blev de en integreret del af den
kapitalistiske stat. De borgerlige ejendomsbesiddere
bekymrede sig om deres fremtid og om at holde de lavere
klasser på plads, samtidig med at de omhyggeligt
kontrollerede deres magt.
Hundrede år senere blev den franske kapitalistiske revolution
fuldført uden, at der blev indgået nogen kompromiser.
Den franske revolution begyndte ligesom den
engelske med en splittelse i den herskende klasse.
Kongen og hans ministre kom i konflikt med Parlamentet
(som repræsenterede adelstanden, den højere gejstlighed,
hofkliken, o.s.v.). Sidstnævntes appel mod styrets
tyranni vandt genklang, og optøjer brød ud i byernes
gader. Dette udløste den utilfredshed, der havde
været i middelklassen og i de lavere lag imod regimet.
På trods af forsøg på reformer fra oven, var de ikke i
stand til at undgå en revolution fra neden.
www.marxist.dk ● SOCIALISTISK BAGGRUND nr. 1 ● 17