Klik her for at læse bladet - Hovedorganisationen af Officerer i ...

Af journalist Leif O. Nørgaard, DJ
22 nr. 9/2009 SUNDHEDSTRIADEN
Fitness for millioner
Det har sin pris at holde den danske soldat „fit for
D
fight“: 5.7 millioner kroner har Forsvarets Materieltjeneste
(FMT) lagt på bordet, og det er nok kun første rate,
som gør det muligt at etablere motionscentre på
næsten professionelt niveau, først og fremmest hvor
behovet er mest presserende. Det vil sige i de danske lejre i Afghanistan
(Camp Bastion, Camp Price og FOB Armadillo) samt Skive og
Antvorskov kaserner, hvor der uddannes soldater til missioner
udenlands, og på støtteskibene ESBERN SNARE og ABSALON.
Implementeringen er i fuld gang, og en gudsvelsignelse af udstyr
fra håndvægte til romaskiner og alt det indimellem er taget i brug
flere steder, mens andre må væbne sig med tålmodighed lidt endnu.
En del af „Operation Bedre Hverdag“
Den prioriterede liste tilgodeser i øvrigt tjenestesteder, som enten
slet intet motionsudstyr har, eller hvor det er i meget ringe stand.
Men med bevillingen fra Forsvarskommandoen skulle der også
være råd til at forsyne andre end de nævnte med vægttrænings- og
idrætsudstyr.
- Vi ville gerne have haft 10 millioner kroner at købe ind for, siger
sagsbehandler Carsten P.E. Sørensen fra Planlægningsdivisionen i
FMT. Og det er da også det beløb til formålet, som sparekniven fjernede
fra budgettet, da der blev skåret dybt i „Operation Bedre Hverdag“,
som anskaffelse at nyt træningsmateriel til Forsvaret er en del
af.
- Men vi er glade for at have fået pengene tilbage til vores program,
fortsætter Carsten Sørensen, der køber ind på vegne af Forsvarets
Bygnings- og Etablissementstjeneste. Det er deres materiel.
Stærk og klar
I „gamle dage“ kunne kravene til soldatens fysiske formåen suppleres
i fritiden i gymnastiksalen. Med arme bøj, en balancebom, reb
fra loftet og en skammel ved ribben til brug ved styrkelse af mavemusklerne.
Anderledes i dag, hvor fitnessbølgen dyrkes når som
helst i tjenesten og udenfor. Så at sige når lejlighed bydes.
- Soldaten skal være stærk og klar til opgaver. Den virkelighed,
han står overfor med varmen i Afghanistan og som sejlende under
fjerne himmelstrøg, stiller enorme krav til fysikken. En af vejene til
at løse den opgave er at sørge for, at den grundlæggende fysiske
form er den bedst mulige i forhold til løsning af jobbet, siger kaptajn
Klaus Gabriel Sørensen, leder af Element for Studie/Udvikling
under Center for Idræt (CFI).
- Det er her, fitnesscentrene har deres berettigelse og er det gode
tilbud til den enkelte soldat, som kan træne efter behov med den
styrkemæssige fremgang som mål. Her kan soldaten vedligeholde
sin styrke og forbedre sine svagheder. Samtidig må det erkendes, at
det at træne i styrketræningsrum er populært, og at det moderne
udstyr skaber motivation, siger kaptajn Klaus Gabriel Sørensen.
Riget rundt efter input
For at få afdækket behovet for træningsudstyr blev seniorsergent
Erik Madsen, CFI, sendt land og rige rundt for at se på forholdene
sammen med de lokale idrætsledere.
- Ja, det er nok mig, der som sagsbehandler har mest olie på fingrene
i den sag, siger seniorsergenten efter 40 besøg på kaserner og
flådestationer. Efterfølgende blev kravspecifikationerne udarbejdet
af CFI og Forsvarskommandoen. Syv leverandører var interesseret
i at give tilbud. To kunne ikke leve op til kravene. Efter en brugerafprøvning
i januar i år blev grejet fra SCANFIT, distributør for
Eleiko og Freemotion, valgt, og Eleiko vil fremover være leverandør
af træningsmateriel til Forsvaret.
Kondi ude på missionen
Militær Assistent (MA) for Chef HOK major Peter Nielsen var stabschef
på ISAF Hold 6 i Camp Price i Afghanistan fra august 2008 til
februar i år – og flittig bruger af det derværende „fitnesscenter“.
- For mig var konditeltet et frirum, som gav mig mulighed for at
håndtere det stressniveau, man var ude for, og det gav mig energi til
at kunne arbejde til sent om aftenen. Jeg brugte også konditeltet
aktivt over for staben, som var udsat for et højt arbejdspres. De, der
ikke brugte det, kørte træt efter et stykke tid. Nogen gik næsten i
opløsning, men efter at de begyndte at træne, kom de ovenpå igen
og blev friske.
- Konditeltet var primitivt med forskellige maskiner og løse vægte.
Det var bestemt ikke optimalt, men gav mulighed for at lave
grundlæggende træning.
Træningsmulighederne var mindre i FOB Armadillo. Konditeltet
var om muligt endnu mere primitivt, men kreativiteten blomstrede.
– Opfindsomheden for at kunne træne var desto større. Soldaterne
byggede selv et tårn, hvor de kunne lave kropshævning. Vægte
blev bundet til en stang, og en styrketræningsbænk tømret sammen,
fortæller major Peter Nielsen. Hans konklusion er éntydig:
Det er nødvendigt med et ordentligt kondirum. Og det er irriterende,
at faciliteterne ikke er til stede, når man ved, de findes hjemme.
Og så koster det jo ikke en formue at etablere – det er bare jern!
Læs også CFI’s udvikler, kaptajn Klaus Gabriel Sørensens indlæg på
NOA’s møde, side 31, om erfaringerne fra Afghanistan .