Forsvarets første kvindelige kamppilot - Hovedorganisationen af ...

EU’s kolossale
nabo mod øst
På en række områder går samarbejdet mellem Europa og Rusland mildt sagt ikke
særlig godt, siger tidligere seniorforsker Lars Poulsen-Hansen, som mener, at EU’s
interesse for Rusland derfor bør være meget større
Af journalist Ingrid Pedersen Fotos: Karsten Weirup
Samtidig fremhæver han, at der er en større
forståelse mellem USA og Rusland end
mellem Europa og Rusland, selv om Rusland
– ligesom Frankrig og Tyskland – valgte ikke
at være med i koalitionen mod Irak.
– Putin var også den første, der ringede til
Bush og kondolerede efter angrebet 11. september,
nævner han.
En anden grund til, at landet ikke er den
supermagt, det var engang, er, at landet er
meget splittet. Ikke alene på grund af krigen
i Tjetjenien, men også på grund af
konflikter i andre nordkaukasiske republikker,
som medierne ikke fokuserer så
meget på. (Læs også »Danske Officerer«,
nr. 1/2005, side 16).
Parodi på demokrati
– Efter tragedien på skolen i Beslan har Putin
fremsat et forslag til nye terrorlove, der skulle
give Rusland ret til at jage terrorister overalt
i verden. Det er et rent paradeforslag –
især i betragtning af, at Rusland ikke engang
er i stand til at fange terrorister derhjemme,
konstaterer han.
Lars Poulsen-Hansen nævner, at et par af
de ting, der svækker Rusland, er, at landet
er gennemkorrupt, og at der dybest set ikke
er noget ønske om en demokratisering af
landet.
Rusland består af 89 regioner, der er meget,
meget forskellige – men de har dog russisk
som fælles sprog.
– De regionale ledere vælges ikke. De udpeges,
og der er tilsyneladende en holdning
om, at valg er en alt for alvorlig sag at overlade
til folket, siger han.
Det samme synes folket muligvis, for da
det første frie valg fandt sted i Rusland i
1993, stemte kun halvdelen af russerne – og
de stemte ikke på de demokratiske reformpartier.
Gorbatjovs tidligere medarbejder, Aleksandr
Jakovlev, der netop er død, har kaldt
det demokrati, der er skabt i Rusland, for en
parodi på et demokrati. Der er i realiteten
19
ingen opposition, og han siger, at Rusland er
på vej tilbage til et étpartisystem og dermed
til et autoritært styre.
Jakovlev, som var arkitekten bag glasnost,
betegnede situationen som værre end under
sovjettiden og har sagt:
»Vi løj under sovjetmagten, men troede, vi
sagde sandheden. Nu lyver hele samfundet
og ved, det er løgn«.
– Der findes kritiske og uafhængige aviser,
understreger Lars Poulsen-Hansen. Men de
er få og små, og uafhængige TV-stationer
findes stort set ikke. TV-kanalerne er fordelt
til private firmaer, og det er svært at få gang i
en politisk debat. Det har folk simpelt hen
ikke været vant til, siger han.
En ny valglov indskrænker demokratiet
yderligere, så man igen er på vej til et étpartisystem.
– Putins hensigt er at styre demokratiet.
Han taler helt åbent om et manøvrérbart demokrati,
og det er jo i sig selv en selvmodsigelse,
erklærer Lars Poulsen-Hansen.
f fortsættes