“Jeg kommer heller ikke i dag” - Undervisningsministeriet

72
Direkte selvskadende
adfærd med fokus
på cutting
Definition og hyppighed: Direkte
selvskadende adfærd kan beskrives
som en socialt uacceptabel adfærd, der
gentages igen og igen, og som medfører
lettere til moderate fysiske skader.
Når selvskaden finder sted, befinder
personen sig i en forstyrret psykisk tilstand,
men har ikke til hensigt at tage
sit eget liv og udviser heller ikke den
form for selvstimulation eller stereotyp
adfærd, som er karakteristisk for mentalt
retarderede eller autistiske mennesker.
Eksempler på direkte selvskadende
adfærd er cutting, at brænde sig
selv, slag mod sig selv, at bide sig selv,
kradse sig selv, hoveddunken, pille i
sår og forhindre sårheling, kompulsiv
udrivning af hår (trikotillomani), skinpicking
med flere. Cirka 80 procent
af dem, der regelmæssigt skader sig
selv, bruger flere metoder. Cutting,
eller det at skære sig selv, er en af de
hyppigste former. Selvskaden starter
typisk i teenageårene. Ubehandlet vil
den selvskadende adfærd fortsætte
i flere år. Cirka tre til fire procent af
befolkningen – og blandt unge cirka 15
procent – skærer sig selv eller skader
sig selv på andre måder.
Baggrund og årsager: Selvskade er
en form for følelsesregulering, der
ofte handler om at reducere den indre
spænding – uanset om den handler om
vrede, angst, forladthedsfølelse eller
tomhedsfølelse – om at opnå følelsen
af kontrol eller om at mærke sig selv.
Næsten alle selvskadende personer er
voldsomt selvkritiske og har et enormt
selvhad og dermed et stort behov for
at straffe sig selv. Over halvdelen af
alle, der skærer sig, kan ikke mærke
fysisk smerte, når de skærer sig, men
alligevel giver cutting den tilstræbte
oplevelse af fylde, nærvær og kontakt
med sig selv. En stor del af dem, der
skærer sig selv, har været udsat for
omsorgssvigt, tab, vold i familien eller
seksuelt misbrug. Specielt de, der har
skåret sig gennem nogen tid, udvikler
et stærkt lystbetonet afhængighedsforhold
til at skære i sig selv. Nogle
beskriver lystfølelsen som et sus, en
eufori eller en rus, der sætter ind, når
de skærer sig.
For blot få år siden havde de færreste
hørt om cutting. Det har imidlertid
altid fundet sted blandt mennesker
med store psykosociale problemer.
Nu tyder nyere undersøgelser på, at
fænomenet har bredt sig, og at der er
sket en eksplosiv stigning i antallet af
unge, der skærer sig.
Signaler: De fleste, der skærer sig,
skjuler deres tilbøjelighed, deres sår
og ar. De beder ikke om hjælp, og de
gør det ikke for at få trøst og omsorg.
De fleste gør det for at overleve, for at
klare den psykiske smerte, som de ikke
kan eller har lært at klare på anden vis.
Cutting kan foregå med barberblad,
skalpel, kniv, glasskår eller andre
skarpe genstande, som kan skære
gennem huden. I mangel af bedre
kan næsten alt bruges, for eksempel
ødelagte plastickopper, nåle, smykker
eller den skarpe kant fra et knækket
dankort eller en cd. Sædvanligvis er det
håndled og underarme, som den unge
skærer i, men cutting kan også foregå
på brystet, på benene, i ansigtet og
kønsorganerne. Nogle gnider sårene