50 Xenia-Aase Mærsk - Handels- og Søfartsmuseet

s s Xenia. N H G W.
PÅ KR0N50RG
Bygget 1895 " Løbnitz Se Co., Renfrew.
1 Stk. NHK. - l.o5o IHK. tregangsmaskine.
Cylinderdiameter:
Slaglængde
Fabrikat: Løbnitz & Co.
Klinkbygget af Staal.
2 Dæk - Well Deck. 2 Master, k Luger.
6 vandtætte Skodder. 525 ?ons Vandballast.
Længde 296,o Bredde ^0,0 Dybde 19,8
217 / 5.22^ dw. 2.^-55 brutto. 1.565 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 357/1895 dat. 7/9 1895 er
^kibet bygget til:
A/3. Det Porenede Dampskibs Selskab, København.
Registrering foretaget 9/9 1895-
Ifølge Anmeldelse Nr. lWl9o3 dat. 16/3 19o3 er
Skibet den 1/2 19o35 paa Rejse fra Kewcastle til Boston
med 2.7oo Tons Kul, strandet ved Gruden Scours paa NO.
Kysten af Skotland paa Grund af uformodet Strømsætning
og forkert Gisning, da Girdleness Fyr var tværs. Der
blæste en halv Storm med Snebyger. Halv Ebbe. 2 Omkomne,
Resten af Besætningen kom i egne Baade med Assistance
af Kystbeboere.
Skibets Værdi ukendt. Uassureret.
Udslettet af Skibsregister 19/3 19o3*
(Udslettelsesprotokol Nr. IV-1).
Int. - !•

HANDELS- OQ SØFAS iSMUSEE!
PÅ KRONBORG
ss Xenia. N H G W. II - 1.
Søforklaring i Peterhead 3/2 19o3.
Søforhør i København lo/2 og lk/2 19©5»
Den 1. Februar 19o3 grundstødte "Xenia", Kapt. J. G.
F. Kruse, fra Newcastle on Tyne til Boston med 2.7oo Tons
Kul, ved Scourse of Cruden (Skotland) og sank.
Omtrent 1 Time efter at "Xenia" paa Kursen Nyt.O.iO.
(misvisende) havde passeret Girdleness Fyr i gisset Afstand
18 Sømil, kom Kl. 6 J?m. en voldsom Byge af Nord med
Sne, under hvilken Maskinen blev stoppet i ca. 15 Minutter.
Derefter sattes den paa "Halv Kraft Frem" og 1. Styrmand,
som havde Vagt, forandrede Kursen ifølge Kaptajnens
Ordre til NO.t.N.(dev.) for bedre at gaa klar af Land.
Kl. 6,k5 Fm. saas pludselig Braad forude og samtidig huggede
"Xenia/ haardt. Kaptajnen, som et Øjeblik forinden
var gaaet ned I Bestiklukafet, kom straks paa Broen og
lod Maskinen, som umiddelbart forinden Grundstødningen
blev kastet "Fuld Kraft Bak", stoppe, hvorefter alle Mand
kaldtes op for at gøre Baadene klare, og om muligt søge
Redning ved at forlade Skibet, som hurtigt fyldtes og huggede
voldsomt i Klipperne. Under Klargøring af Baadene
blev den ene Rednå:ngsbaad borttagen af en Sø, hvorved
Fyrbøder J. F. Johansen af Sverrig, som var sprungen ned
i Baaden, mistede Livet. 2 af Baadene med 2o Mand kom
klar af Skibssiden, efter at 3. Mester E. A. Raff af Kobenhavn,
vax omkommen under Forsøg paa at kommened i en
af dem. Ombord i "Xenia" befandt sig endnu Kaptajnen og
*f Mand, men trods ihærdige Forsøg fra Baadene paa at komme
op til Vraget for at bjerge disse 5 Mand, lykkedes det
ikke for dem, men Imidlertid kom en Baad fra Kysten, bemandet
med Fiskere, hvilke meé stor Dygtighed og Livsfare
bjergede de ombordværende, hvorefter samtlige Skibbrudne
lykkeligt kom i Land. "Xenia" blev Vrag.
Skibets Værdi Kr. 650.000.- Uassureret.
Lastens Værdi Kr. 27»ooo.-

PA KR0NS0AG
ss Ydun. (I). H B S R. / N S K G.
Registreringsprotokoller: 1-194. XI-120.
Københavns Skibsregister
I - 205.
Randers midlertidige
Skibsregister Nr. 20
Registreringsdato: 27/4 1868. (Omregistrering).
l/l 1894. (Omregistrering).
Certifikater: 27/4 1868* 2/2 1871. 12/6 1880.
12/6 1885.
Bygget 1859 af Gourlay Brothers & Co., Dundee,
ifølge Skibsbygningsattest dat. 11/4 1859-
1 Stk. 40 MK. = IHK« Compoundmaskine.
Cylinderdiameter: Slaglængdes
Fart: 8»5 Knob.
Fabrikat: Gourlay Brothers.
Klinkbygget af Jern.
1 Dæk. 2 Master.
Glat Stævn uden Gallion eller Figur. Agterskib
med halvrundt Spejl.
Halvdæk agter. Opbygning (Halvdæk) midtskibs over
Kahyt. Hus i Bagbords Side. Maskinruf.
Fuldstændig Inderklædning.
4 vandtætte Skodder.
Længde: 117•5 Bredde: 16*9 Dybde: 8 f 9
dw. 147,25 brutto. 100,13 netto.
Ifølge Overdragelsesbevis dat. Dundee ll/4
1859 og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring
dat. København 2l/4 og Randers 25/4 1868 bygget
til:
Skibsreder Poul Frederik Petersen, Randers,
Beter Tobias Petersen, Randers,
Skibsreder Jens Hornsyld Petersen, København,
Skibsreder Frederik Petersen, Horsens,

HANDELS- OG SOFA V: b
PA KROMBGFiG
ss Ydun. (I). H B S L / I S E G . 1-2.
hver med l/4 Part.
Ifølge Skøde dat. p. t. København 28/12 1870
og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København
30/1 1871 solgt til:
A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København.
Købesum for "Ydun", "Brage", "Randers" og "Tidar",
180.000 Rigsdaler.
Ommaalt paa G-rund af Ombygning ifølge Certifikat
dat. 12/6 1880 - Skibet har nu Slat Stævn,
Agterskib med rundt Spejl, 2 Sideruf midtskibs,
Kommandohus, Halvdæk midtskibs over Kahyt samt
kun ufuldstændig Inderklædning. - Ky Tonnages
151,10 brutto. 100,04 netto.

HANDYS- OG sØ"A"Vw„w^5T
ss Ydun. (1). HBSR. /NSKG, Int,
Ifølge Anmeldelse Nr. 463/1901 dat. 29/lo 19ol er
Skibet solgt til:
A/S. Em. Z. Svitzers Bjergnings Entreprise,
Registreret 7/11 19ol.
København.
Ifølge Anmeldelse Nr. 488/19ol dat. 7/12 19ol har
Skibet forandret Hjemsted fra Hobro til København.
Tilladelse registreret 7/12 19ol.
Ifølge Anmeldelse Nr. 489/l9ol dat. 7/12 19ol er
Skibet omdannet til ikke-selvbevægende Lægter.
Udskettet af Skibsregistret 7/12 19ol. - Udslettelsesprotokol
Nr. 5 - III-
/I 19oo indkommen i læk Tilstand til Præstø. Ved
at forcere Isen havde Skibet faaet Lækage
midtskibs om Bagbord i Vandlinien. Af 7oo
Tønder Korn var 2oo Tønder beskadiget.

^
"SS
^ €"i ^
A^
to °--
IU
o
•z.
°«
UJ
Vi
"3
Is
^
^

CQ
tQ
o
d
p
T*
|H
0
Ai
co
t(0
d
•H
H
U
Q)
fP
O n3
-d
Q>
^
&
ri
© CD d l ^ cd cd tn -/) t-d-H^ to CQ CD o CD f> & ^ d t>> cd P co cy» -p pq o o
tQ J4 P -d ,d ^d JHfH'HCD-H bO,Q U fil Q> -H ^ CD P JH d P3 M^dH,M bO -H (Q d -H Q) tlO ^ f! O Q) CH«. -P O CQ
dOcQ-H & CD -H O O d d FQ W)^ -d •qjOJ^O H0:/jLr\OQ> -H d CD Jn CD p co d CD P d d H •in«)o-p(nr C!p!rl'dPi
-P H CD CD fn CD d bfljHOJ^OJnc! ^,A! PtQCd'dpPcdcd^CDCD M fi (DHOJ ^HCd'rD CD CD-PdØ^
a ttO Pi © »tf IH CD n3 h bø CD -H CD bGA gHKBd.Q^WIDliOfHfHØHM^ CQ A H-P?H IH $ CD Cd CD CQ fkM fl fl WP >d O (1) 3 O
p o o o f H J ) co • p o ^ H ^ d s o ^ i y ' d f H d t H t s i a i P ' H O O w Q i G ! M-HO)Q)B-P^a)wslij)0) M o> -H -ci ra q ^ Q CD A ^ -H ^ •HfH'M-HH ry-d fl fl)ffl fH WP£| dP» bO'd ^OCU-Pfdrd^tQcdCd CD £3 >d ^d CD bO,M sS £8 cd co Q>
0J ø|>j(DHM OHfHfH ^bj)aJWdCUd •»•H H M ØH fl) Op-H (Qd-d KAQ HcdHbiibiJMiE •Hd CDCOOd^t -HCQ^
fii u PQ bjOVi CQ cd Q) 0) ra w hj)pq CM dødHt-q -ciOrcJOJ HCDCd H IH fl) 11} Q O H
0) -H 0) CUCQa(J)a> bBCO W^OH'HCdcd-P SH^Cd i^ -rj^j^cdOJciJ bjOd S (O O cdCQ«-l-^Of>?H i iH^1Q>
•riShH-sd-d » H H a g d UO-H -p -p * w Q> *Hd øcDcd^tMOpq^cD-PcQcd'cfS-pop^fH C O ^ H ^ ^ [>CDCHH ^
t>SA!OQ)Q)øb£) (DOgddHCDCUgCUH ^-P hhrl faJjElOd^dcdCD+sO CDgl^d^ 'H fn ^iHpqbJ) cd rH0i c Hrdhq -Hhd
aj^'d^P'HOJHCQCDp-HCD.H^CU^iHQ) Q)-HOO0)Q)hP?nOdS {z; >j b.0H >0>fH^AJd'ci+ 3 ^0)d M ,c1 • cDp^c!) [ cicD ^^cd t*D h
t> a^f^03H-H^0) ( H bJ)-H OA1 -P f-t-P-d -cJ-P^PPHCd>tA ^ >»M CUCQd« C D d ^ ^ ^ MtQflCdcd-H bDi^
Cd P S ø d -HHT^-P PDH t H H'd
hOH a^r^j ^p^nrf CDcdPtHbJ) flCQ CQ^0 8i?E)CQ-HCD«s-P HNCj)HHflPQ>tQ,QfHCl)-Pt> O C D d ^ C O C Q C d ' d d
1 3 0 C D P O (DH dH'HpfCdCDd^tQ'd Vl'H'H-P ( H - P d d ^ O Q> q^ Cd -H -H Cd >i-H OCQOcdCd tSJCdCD^ HCDndCD-H bJ)«H f r H H M O d (OH 0 ) d H CQP -H CDpCd'HHcd fn d »d •» cfl bO CD(H(H:^P> bjDp fno-d -dd-Hcdt^ ^cd cd fl'dcd'HCDd^i-P^+'cd H H TI ^ A M
CDCQCHS O flj fn-p^l (D 0} 0)f!f> ri (Drig fii H-H fiiØd^qPfl d d - P - f l « fi [>rcJO fcf^CDcdSM P*P -H
b£iaJcQ ^ cQcdcdcd^-P^cDQcdTJ o fS^-d'HdcJ>>ffl 4) wW-H ^ -PH-P ohOrfPHf o u ea M *
d H f l d ^ f H ^ C d C Q -H CQ U 0 O H t > d Cd -ri $Cd CdCDCDCdnjCDH^tHd dCD?H «)0 « d f l l ^ r Q ^ ?H 0J rH D]H !>-d rf H -P^bOf-f K
Hm,M^[>CQ'HOO Oa3CDfOrd r ^ r c)tQp , p^diScdCD-H fl'd 9 fllH-P fl'ri hO^ -H ^Ti tH fl)-PP d f ns O * m -Hcd^H
i^cQpqcdHHE^ CD-PCQCQ ^ - H d^> cd-P ^d * S=>CDS Hd^4+ 3 a>dc!jriO)p(c3 .Ø'HJH^ bO^ 3 cd •»
•ri O fh CQCD -dtJ-ti O -HtD^fja^OOXDfHiB-P CQd"P t^HlCMCd PHCdra^bOcO CDflO) CQ ri !D S >H ?H ^
> d S fltQH-H -H - ^ Ifl 0) O ^ ^IbOO CQfHi>)CDCdn3 OfHbOCDCD ~H r-\ bO bfl-H IQTJ piCD «d c H 03^^ bOd
CD CdO-paid'H-PrH^CDCDCDCDPitQ bOd-M-H^H^Hj^ØCdSH 0) fl) f|WM OR d (D^lh S'H-H ,MSBdCDS>!>0 CQ-P CQMdH^H CQ(Df!?ffHSaH-P
H (Ufl) OØ Q)Pgdd>OcQCDP |> (1) :q ^ d) O w 'H (!) CD-HCD ^Vl S CD fd OH P P p) dQ>P>PP < ' f>'flrl !h a5 fnP>-Pp & U r ti tn p *H p CD h fn ^ ^1 bj)OrQrQ^j-[>M f d t>-HO^ CD CD co.d'd cdP^d dcd

PÅ KROl'A^O^G
ss Ydun. HBSE. / I S H , ' III - 2
Berlingske Tidende Mandag Aften 28. Marts 1859:
Det nye Skruedampskib "Ydun", bestilt af Brødre- i
ne Petersen i Eanders til Farten paa Hobro-Greenaa j
og Kjøbenhavn, er i Tirsdags løbet af Stabelen paa |
Brødrene G-ourlays & Go.s Værft i Dundee. Skibet roses
for dets solide, smukke og velformede Bygning og !
skal være meget beqvemt indrettet for Passagerer. i
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 19. April 1859:
Det nye Skruedampskib "Ydun", der for Brødrene
Petersens Regning er bygget i Dundee, til Routerne
Kjøbenhavn - Mariager - Hobro og Kjøbenhavn -
Greenaa, er i løverdags ankommen til Hobro.
Helsingør Avis Onsdag 20. April 1859s
Pra Hobro melder Byens Avis af 16de ds.: Den
nye Skruedamper "Ydun", der for dHrr. Brødrene Petersens
Regning er bygget i Dundee, og som er bestemt
til at optage de to Router: Kjøbenhavn-Mariager-Hobro
og Kjøbenhavn-Greenaa, indtraf idag Eftermiddag
hertil og hilsedes under sin Indseiling
i Havnen med Kanonsalut og rungende Hurraraab fra
den paa Skibsbroen forsamlede Folkemængde. Skibet
er meget solidt og særdeles smukt construeret og
svarer i enhver Henseende til den Forestilling,
man ifølge den tidligere givne Beskrivelse af samme
havde gjort dig derom.
Helsingør Avis Lørdag 25. Juni 1859:
Fra Kjøbenhavns Politidirecteur er udgaaet
følgende Bekjendtgjørelse: - For at forebygge
Fare for Mennesker, som kunde opstaae deraf,
at de Dampskibe, der gjøre Farter langs med
Kysten, overfyldes med Passagerer, bestemmes
herved, efter foretagen Undersøgelse af Sagkyndige,
at Dampskibet "Ydun" ikke maae indtage
et større Antal Passagerer end 250.
Berlingske Tidende Lørdag Aften 25. Juli 1859:
I Anledning af en Bemærkning i "Randers Avis",
at Hr. Grosserer Priors Dampskib "Freia" har ind- j
stillet sine Farter og den directe Dampskibsfor- j
bindelse paa Randers som Følge heraf savnes, glæ- |
der det os at kunde meddele, at foruden Dampskibet j
"Randers", som i flere Aar har været i regelmæs- j
sig Fart imellem Kjøbenhavn og Randers, har sammes j
driftige Rhederi, dHrr. Brødrene Petersen, ufortø-[
vet tillige sat det i Sommer nybyggede, elegante }
Skruedampskib "Ydun" i Fart paa samme Route.

HANDELS- OG SO-AR73AIUSEET
PÅ KRCNiORG
ss Ydun. HBSR. /ITSKG III - 5.
Berlingske Tidende Mandag Aften 12. September 1859
Atter har et Dampskib havt det Uheld at komme
paa Grund i Randers Fjord. Dennegang er det "Ydun"
Først næste Aften ventede man at bringe Skibet
flot.
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 15. November 1859
Dampskibet "Ydun".
Vi erfare, at dette Dampskib, der afgik fra Kj(
benhavn omtrent paa samme Tid som "Randers" og
havde det samme haarde Veir at kæmpe med i Løverdagsnat,
desuagtet indtraf til Hobro kun et Par
Timer senere end sædvanligt. De heftige Storme i
afvigte Uge have i det Hele ikke foranlediget nogen
Standsning i Dampskibets regulaire Fart, hvilket
saameget mere maae ansees for et Beviis paa
dets Sødygtigfred, som Postdampskibet mellem Aarhuus
og Korsør om Tirsdagen maatte vende om til
Aarhuus formedelst Søgang og Storm.
Berlingske Tidende Torsdag Aften 1. December 1859:
Fra Aalborg meddeles, at Dampskibet "Ydun" paa
sin sidste Tour fra Randers til Kjøbenhavn har været
paa Grund paa den svenske Kyst og faaet Vingen
beskadiget, saa at dets Fart er ophørt for iaar.
Det skal afløses af Dampskibet "Randers".
Berlingske Tidende Lørdag Aften 5. December 1859:
Dampskibet "Ydun" skal, efter "Aalborg Avis",
ikke have været paa Grund paa den svenske Kyst, !
men ved at støde paa Gjenstande i Søen have lidt j
den i vort i'orgaarsnxumner omtalte Beskadigelse paaj
Vingen, som formodentlig vil gjøre en ny Skrue nød;
ven&ig. i
Helsingør Avis Torsdag 29. Marts 1860:
Randers, den 26de Marts: - Det engelske Dampskib
"Svallow", som var gaaet fra Aarhuus i Torsdags
Morges hertil, havde mødt adskillige Gjenvordigheder,
navnlig under Opseilingen i Fjorden.
Dampskibet "Ydun", som var kommet paa Grund i den-^
ne, spærrede .passagen, og først efterat dette ved
Udlosningen var bragt flot, kunde "Svallow" komme
frem, og dette var Aarsagen til, at det først
igaar arriverede«

HANDELS- OG SOFA^TSiwuoEE"
p 1 / C M ? ~ p.->
ss Ydun. HBSR. / I S H
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 24. April 1860:
raa Reisen fra Kjøbenhavn til Randers har, ifølge
"Randers Avis", Dampskibet "Ydun" bjerget Besætningen,
elleve Mand, af Briggen "Ceres", Oapt. Holst
af Haderslev, paa Reise fra Kiel til England med cai
2.000 Tdr. Hvede. Skibet var under Sneestormen !
grundstødt ved Tangen ca. 5 Miil fra Udbyhøi, og
Captainen saae sig nødsaget til at forlade det.
Berlingske Tidende Onsdag Aften 25. April 1860:
Dampskibet "Ydun", Capt. J. Petersen, som i Morges
ankom hertil fra Hobro, har i Gaar Eftermiddags
i Kattegattet truffet drivende et Roer med Roerpind,
formodentlig af en hollandsk Kuf. Paa Roret
stod Bogstaverne R. I. H.
Helsingør Avis Mandag 16. December 1861:
Randers, den 14. December: - Man er ikke uden
Bekymring for Dampskibet "Ydun", der, paa Reise
fra Stettin her til Randers med en Ladning Rug, i
Onsdags Formiddags Kl. 10 forlod Kjøbenhavns Rhed
uden at man senere har nogen Efterretning om det.
Berlingske Tidende Mandag Aften 16. December 1861;
Dampskibet "Ydun", Kapt. Petersen, af og til
Randers, fra Stettin med Rug, som passerede Sundet
den Ilte ds., kom samme Dags Aften paa Grund ved
Hesseløen, hvor det har losset cia. 400 Tdr. Rug
for at blive flot. Skibet, som ikkun er ubetydelig
læk, retournerede hertil idag, hvor det vil blive
efterseet af Dykkere, førend det fortsætter Reisen,
Helsingør Avis Tirsdag 11. Marts 1862:
Dampskibsfarten paa Jylland vil snart tage sin
Begyndelse. Dampskibet "Ydun" vil sidst i Ugen begynde
sin Fart mellem Randers og Kjøbenhavn.
Helsingør Avis Mandag 12. Oktober 1865:
Dampskibet "Ydun", der i Løverdags var afgaaet
fra Kjøbenhavn til Randers, maatte kort efter retournere
dertil, da der noget forbi Trekroner var
skeet Brud paa dets Skrue. Dets Ladning er bragt
over I Dampskibet "Randers", som foreløbigt skal
overtage "Yduns" Route.
III -

PA KRONBORG
ss Ydun. H B S R, / N S K G.
.Berlingske Tidende Fredag Morgen 1. Juli 1864*
Da Dampskibet "Ydun" er taget i 'Transport af
Regjeringen vil en af Brdr. retersens Paquetter
afgaae til Odense hver Onsdag El. 3*
C. Kramer*
Helsingør Avis Fredag 26. August 1864:
I de sidste to Dage har det blæst en efter Aarstiden
ualmindelig Storm af SU til MO. Fra Søen er
der endnu ingen Skade hørt. Dampskibet "Ydun",
Kapt. Petersen, fra Randers, anløb Havnen igaar
Aftes Kl. 8 paa Reisen fra Kjøbenhavn til Horsens.
Skibet havde 50 permitterede Soldater som Dækspassagerer,
ved Kapt. Petersens Foranstaltning og ved
velvillig Assistance herfra 3yen indlogeredes disse
i et Pakhuus og bleve imorges Kl. 5 forinden Afreisen
beværtede med varmt 01 og Smørrebrød. Kl. 6
forlod Dampskibet Havnen under Tak og Hurra fra
Soldaterne for heri Byen nydt Gjæstfrihed.
Helsingør Avis Mandag 14. November 1864:
Randers 10de November: - Ved Dampskibet "Yduns";
Ankomst hertil imorges fra Kjøbenhavn indfandt en [
preussisk Militair-Commando sig paa Skibet og arre^
sterede dettes Fører Capitain Jens Petersen. Grund-j
en til Arrestationen er os ubekjendt. Capitain Pe- j
tersen er transporteret til Hovedqvarteret i Aar- ,
huus. Efter hvad vi ad privat Vei have erfaret, j
skal denne Arrestation være foranlediget ved, at
Dampskibet "Ydun" paa sin sidste Reise fra Randers,i
trods Udførselsforbudet, skal have havt baade Qvæg ;
og Smør ombord, hvorom der senere er skeet Anmeldelse
til de preussiske Autoriteter.
Helsingør Avis Onsdag 16. November 1864: j
Randers, den 14de November: - "Yduns" Fører, j
Capt. J. Petersen, der i Torsdags arresteredes af j
det preussiske Militair og førtes til Aarhuus, er |
efter halvandet Døgns Arrest der, atter sat paa |
fri Fod og ankom hertil i Løverdags Adftes. Af det !
over ham afholdte Forhør erfoer han, at Grunden ti}
Arrestationen var, at han var beskyldt for ikke at\
ville efterkomme en preussisk Commandoes Ordre i j
Juni Maaned udfor Grenaa Havn. ,
Berlingske Tidende Fredag Aften 27. Januar 1865:
Det driftige Dampskibsrhederi, Brdr. Petersen
i Randers, har, ifølge "Kallundborg Avis", henvendt
sig til Handelsstanden i Kallundborg med

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRON30RG
ss Ydun. HBSR. /NSKG. j III
£. T. 27/1 1865« (2):
Forespørgsel om, hvorvidt åen? naar Dampskibet
"Ydun" blev sat i regelmæssig Fart imellem Kjøbenhavn
- Kallundborg - Odense, vilde støtte dette
Foretagende. I den Anledning blev der i Tirsdags
Aftes afholdt et Møde af de Handlende i Kallundborg,
i hvilket det vedtoges at svare bejaende,
tillige valgtes en Komitee til at sætte sig i Forbindelse
med Rhederiet. Farten agtes paabegyndt
fra Marts Maaned.
Berlingske Tidende jjørdag Aften 22. April 1865;
Dampskibet "Ydun", som ankom til Odense i Tors- ;
dags Aftes fra kjøbenhavn og Horsens, var aldeles I
overfyldt med Fragtgods, og da det næste Morgen I
skulde gaae derfra, maatte det lade ikke saa lidt i
Gods blive tilbage af Mangel paa Plads. i
Helsingør Avis Mandag 12. Juni 1865:
Igaar indtraf om Natten en sørgelig Ulykke om- ;
bord i Dampskibet "Ydun", paa Reisen fra Kjøben- j
havn til Randers. Da Skibet nemlig, som foruden I
Passagerer, havde endeel Stykgods ombord, hvori- i
blandt 27 Flasker Vitriol og Svovlsyre, var kommet j
omtrent udfor Hesseløen, bleve 24 af disse Flasker I
ved Skibets voldsomme Arbeiden i den høie Søgang \
løsrevne og sønderslaaede, hvorved deres farlige
Indhold spredtes over Dækket og foraarsagede en
forfærderlig Damp og Røg. Idet Kokken, som var gaa-;
et tilkøis, mærkede denne, sprang han op paa Dækket,
og i den Formening, at det var Søvand, der
overskyllede dette, tog han ikke i Betænkning med
de bare Fødder at vade igjennem det ætsende Fluidium,
hvorved hans Been bleve i den Grad forbrændte,
at en stor Deel af Kjødet opløstes og faldt af.
Ogsaa Styrmanden og flere passagerer bleve mere el-:
ler mindre forbrændte, ligesom en stor Mængde Gangklæder
ødelagdes, paa Grund af den skete Ulykke re-'
toumerede Dampskibet hertil, hvor det ankom imorges
imellem Kl. 3 og 4. Kokken og en af Passagererne
ere blevne indlagte her paa Hospitalet.Dampskibet
fortsatte Reisen til Randers igaar formiddags.
Berlingske Tidende Onsdag Aften 14. Februar 1866
Dampskibet "Ydun" vil fra Begyndelsen af næste
Maaned aabne en regelmæssig Fart imellem Kjøbenhavn
- Kallundborg - Nyborg.

"HANDELS- CG SøFAFTS^L'SEE"
PA KA.CKEORG
ss Ydun. HBSR. /NSKG. III - 7
Nyborg Avis Onsdag 21. Februar 1866:
De fleste af vore Søstæder ere i den senere
Tid blevne satte i regelmæssig directe Forbindelse
med Kjøbenhavn ved Dampskib. Det Samme vil
nu ogsaa snart blive Tilfældet for Nvborg. Det
driftige Rhederi, Brødrene Petersen i Randers,
har nemlig bestemt, fra Begyndelsen af næste Maaned
ved Dampskibet "Ydun" at optage en saadan regelmæssig
Fart ugentlig med Passagerer, Gods og
Qvæg mellem Kjøbenhavn og Nyborg Nord om Sjælland.
Dampskibet skal paa Tour og Retour anløbe Kallundborg,
og Farten skal vedligeholdes saa langt ind
i Vinteren, som Forholdene nogenlunde vil tillade.
Efter Forlydende skal bemeldte Dampskib være
stærkt bygget og hyggeligt og smukt indrettet for
Passagerer. Det har Damekahyt med 12 Sovesteder
og Hereekahyt med 12 saadanne. Reisen mellem Kjøbenhavn
og Nyborg vil (2 Timers Ophold i Kallundborg
iberegnet) vare 16 til 17 ^imer, og Ankomsten
til Nyborg finder Sted Fredag Formiddag Kl.
10 og Afgangen herfra Løverdag Eftermiddag Kl. 39
saa at man Søndag Morgen Kl. 8 kan være i Kjøbenhavn.
Den deilige Fart gjennem Øresundet vil altsaa
om Sommeren stedse finde Sted ved Dagen, og
man vil tilfulde kunne nyde de skjønne Udsigter
til Sjællands og Skaanes Kyster, Kronborg, Kullen
osv. Fragten for Passagerer udgjør kun 1/2 eller
2/3 af Fragten over Beltet og paa Jernbanen gjennem
Sjælland tilsammen, og Fragten for Gods og
Qvæg synes at være billig ansat. En trykt Fragttaxt
er udstedt. Rhederiet har af herværende Havnecommission
leiet en Plads Syd for Havnemolen
ved det østre Havnebassin, ligeoverfor Toldcontoiret
og tæt ved Trækbanen til Jernbanens Stationsplads,
hvorpaa der foreløbig vil blive opført
et 40 Alen langt Brædeskuur saavel til Benyttelse
for ankommende Varer, som til Opbevaringssted
for Kul.
Dampskibet "Ydun" vil for første Gang afgaae
fra Kjøbenhavn Toradagen den 8de Marts, ankomme
hertil Fredagen den 9de Formiddag Kl. 10, igjen
afgaae herfra løverdag den 10de Eftermiddag Kl. 3«,
Nyborg Avis Onsdag 27. Juni 1866:
Paa Touren fra Kjøbenhavn til Kallundborg i
Fredags, havde Dampskibet "Ydun" Lystkutteren "
"Coquet?-, tilhørende Grosserer og Dampskibsexpediteur
Kramer i Qvæsthuusgade, paa Slæb. Ved Indseilingen
til Fjorden, mødte de Lystkutteren "Falken"
af Kallundborg, omtrent 1/2 Miil ude paa Fjorden,
den havde Flag oppe, hvorfor Roergjængeren i
"Coquet", en ældre Sømand, vilde vise Gjenhøflighed
ved at tone Flag, men glemte derved at styre,
saa at Kutteren kom paatvers for Dampskibets Kjølvand
og krængede saa stærkt, at Manden faldt overbord.
Grosserer Kramer, der var ombord og Vidne
til Ulykken, sprang uden Betænkning fuldt paaklædt
og medtagende en Redningsbøje, overbord, arbeidede
sig hen til den Forulykkede, der ikke kunde svømme,
og var saa heldig ved Hjælp af Bøjen at holde
oppe, indtil en bemandet Baad fra det allerede

HANDELS- OG SØFARTSMUSE;
PÅ KROMSORG
ss Ydun. H B S R. / N S K G. III - 8.
Nyborg Avis 27/7 1866. (2)
noget fjernede Dampskib "Ydun" kom til og optog dem
begge. Det ufrivillige Bad havde øiensynligt ingen
alvorlige Følger for dem, idet man lidt efter saae
dem ifærd med at prøve Hurtighed i Seilads med
"Falken", hvorved "Coquet" vandt Prisen.
Nyborg Avis Torsdag 25. Oktober 1866:
Dampskibet "Ydun" bliver paa sine Farter imellem
imellem Kjøbenhavn og Uykjøbing-Holbek, som det
sees af de nævnte Byers Aviser, stærkt afbenyttet
til Kreatur- og Fragttransport. Ifølge "Nykjøbing
Avis" udførte Skibet saaledes i Onsdags fra Njrkjøbing575
Tdr. Hvede, 15 Tdr. Raps, 4.000 Pund fersk
Flæsk, 1.000 Pund Ost, 10 Tdr. Smør, 50 saltede Huder,
12 Stk. Høveder, 60 Lam, 15 fede Kalve m.m. -
Derimod er Touren paa Fyen efter Forlydende mindre
rentabel.
Berlingske Tidende Onsdag Aften 7. November 1866:
Kallundborg, den 6te Novembers - Ved Dampskibet
"Yduns" Afreise herfra i Løverdags Aftes skete det
Uheld, at det i Nærheden af Gisseløre paaseilede
Jagten "Cecilie", Skipper A. H. Eriksen, af Marstal.
kommende fra Faxø med Kalksteen. Jagten kom seilende
uden Laterne, og Dampskibet, som desuagtet bemærkede
den? vilde styre afveien, men Jagten styrede
til samme Side, og Sammenstødet var i den mørke
Aften uundgaaeligt. Heldigviis slap Jagten med at
miste Bougsprydet og noget løbende Gods.
Berlingske Tidende Fredag Aften 9. November 1866:
I "Berlingske Tidende s s" Nr. 272 meddeles efter i
"Kallundborg Avis", at Dampskibet "Ydun" sidstafvigte
Løverdag Aften paaseilede en Jagt. Dette er
imidlertid feilagtigt, da det var Jagten, som paaseilede
Dampskibet. De nærmere Omstændigheder ved
dette Sammenstød ere følgende:
- Dampskibet "Ydun" afgik fra Kallundborg Løver- i
dag Aften Klokken 6, selvfølgelig med alle sine reglementerede
Laterner tændte paa deres Plads. Natten '.
var usædvanlig mørk. Omtrent 5 Minutter efter Afgangen
observerede jeg igjennem Kikkert et Skib under
Seil paa Bagbordsboug, fra hvilket der ikke var
Spor af Lys at see. Dampskibets Roer blev øieblikkelig
lagt haardt Bagbord, Damppiben lød, og Farten
blev mindsket, men desuagtet styrede Skibet, som var
en Jagt seilende for Vinden, tvers ind paa Dampskibet,
tørmede med sit Bougspryd paa Dampskibets Bagbords
Fokkevant, hvorved Bougsprydet knækkede9 tørnede
derefter med sin Styrbordsboug paa Siden agter
for Skorstenen, dog uden at tilføie Dampskibet nogen
videre Skade. Men hvilken Ulykke kunde der ikke
være hændet, hvis Jagten havde tørnet mere forrelig
paa Dampskibet. Jagten vilde da sandsynligviis være

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Ydun. H B S R. / N S K G. i III -
B. T. 9/11 1866. (2):
sunken, og Ulykken var fremkaldt ene og alene ved,
at den ikke havde ført de befalede Laterner. Her
har man altsaa atter et Exempel paa, hvilke Ulykker
Udeladelsen af at føre disse kan lede til. Mange
Seilskibe, især mindre, føre desværre ingen Laterner,
idet deres Førere gaae ud fra, at et modgaaende
Dampskib nok vil see dem og som Følge heraf
gaae afveien for dem, men ofte sees de ikke før saa
seent, at det er umuligt at komme afveien, og selv
om de bemærkes itide, er det ofte umuligt uden Laterner
at bestemme Skibets Stilling. Det er saaledes
et rent Lykketræf, naar man ved at forandre
Cours gaaer fri af det, og saalænge det ikke her
som i andre Lande, for Exempel i England, bliver
en ufravigelig Lov, at alle Skibe imellem Solnedgang
og Solopgang skulle føre Lanterner, vil Sammenstød
i mange Tilfælde ikke kunde undgaaes i vore
Farvande. Vel paabyder Forordningen af 25de September
1865, at alle Seilskibe under Seil skulle føre
en rød Laterne om Bagbord og en grøn om Styrbord,
og Skibe tilankers en blank Laterne, men det er 30
ingen Lov, ialfald opfatter Sø- og Handelsretten
i Kjøbenhavn det ikke som saadan, idet den i sin
fornylig afsagte Dom angaaende Sammenstødet imellem
Dampskibet "Vesta" og Skonnerten "Diana" har
betragtet Spørgsmaalet om at føre Laterner som et
underordnet Spørgsmaal, thi ved at gjennemlæse Referatet
af Sagen, maa man, efter min Formening,
komme til det Resultat, at hvis "Diana" havde havt
den befalede Ankerlaterne tændt paa sin Plads, vilde
Sammenstødet kunde have været undgaaet, altsaa
er Forsømmelsen af at føre Laterne den eneste fornuftige
Grund til, at Ulykken er skeet. Vel er det
paatalt som en formeentlig Grund til, at Sammenstødet
skete, at "Vesta" har gaaet med fuld Kraft,
men dette kan ikke med Føie bebreides "Vestas" Fører.
Af hvilken Grund skulde han i sigtbart Veir
mindske Fart omtrent en qvart Miil fra Korsør Havn
og paa et Sted, hvor Farvandet er saa bredt, at der ;
var Plads til at foretage en hvilkensomhelst Manoe- ;
uvre, selv med et saa langt Skib som "Vesta" er, |
saameget mindre, som den allerede omtalte Forord- j
ning berettiger Den^ der holder sig den efterrette- \
lig, til at vente, at Alle andre gjøre det samme.
Saalænge det imidlertid ikke er bestemt ved Lov, \
at Forsømmelsen af at føre Laterner medfører Tab af ;
al Ret, vil Sammenstød destoværre altfor hyppigt
indtræffe. Den høitærede Indenrigsminister vil der-i
for uden Tvivl imødekomme de fæeste Søfarendes Ønske
ved i forestaaende Rigsdagssession at faae den nævn-*,
te Forordning vedtagen som Lov, idet man da tør vente,
at alle Paagjældende ville holde sig den efter- ;
rettelig som det eneste rette Middel til at undgaae :
Sammenstød ved Natseilads.
J. Petersen.
Fører af Dampskibet "Ydun". ;

KANDELS- OG SØFARTSMUSEE1
PA KRONBORG
ss Ydun. H B S R. / N S K G. III - lo
Berlingske Tidende Onsdag Aften 24. April 1867:
Dampskibet "Ydun" har paa Touren til Holbæk
mistet Skruen tæt ved Holbæks Havn, uden at det
kan forklares, hvorledes det er skeet. Dampskibet
"Vidar" er afgaaet for at bugsere "Ydun" til Kjøbenhavn,
hvor en ny Skrue skal indsættes.
Berlingske Tidende Torsdag Aften 23. April 1868:
Dampskibet "Ydun", der efter at have faaet nye
Maskiner og Kjedler hos D'Hrr. Burmeister & Wain,
idag gjenoptager sin sædvanlige Route, foretog i
Gaar en Prøvetour i Sundet. Resultatet af denne
var særdeles tilfredsstillende, idet det viste
sig, at Skibet ikke alene løb hurtigere, men at
Kulforbruget ogsaa var en Trediedeel mindre med
de nye Maskiner og Kjedler end med de ældre.
Berlingske Tidende Mandag Aften 17. August 1868.
Dampskibsforbindelsen med Hobro.
Brødrene Petersen agter ifølge Hobro Avis at gjenaabne
den af dem i Foraaret indstillede Dampskibsfart
mellem Hobro og Hovedstaden med Dampskibet "Ydun",
hvilket Skib vil afgaa fra Kjøbenhavn dertil første
Gang den 7. September.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
ss Ydun. (I). H B S R. / N S K G. III -
Nationaltidende 20. Februar 1880 Aften:
Da Dampskibet "Ydun", som forleden under Stormen
laa til Ankers i Sejerøbugten, 1 Mil fra Land
paa 4-5 Favne Vand, vilde lette Anker for at fortsætte
Rejsen, maatte hele Mandskabet tilkaldes, da
Ankeret ikke vilde lade sig hive. Endelig med meget
Besvær gav Ankeret efter, og da det kom oven
Vande, viste det sig, hvad Grunden var til den
usædvanlige Tyngde. Der hang nemlig paa Ankeret
et fuldstændigt Træ med Grene og Rod, der var forstenet
og oversaaet med Muslinger og Østersskaller.
Træet havde en Længde af ca. 20 Fod. Skønt
der blev anvendt al mulig Forsigtighed for i det
mindste at faa noget af Fundet om Bord, mislykkedes
det i den orkanagtige Storm og Træet gik til
Bunds. Det maa antages, at der i sin Tid har været
Skov paa dette Sted. For at Træet ikke kan
være drevet langt ud fra Land taler, at der paa
det angivne Sted ikke er Strøm af Betydning.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KROA-30RG
ss Ydun. HBSR. /NSKG. Bilag I
Sø- og Handelsrets-Tidende
Nr. 5 - 9de Mai 1862.
Onsdag den 16de April 1862:
S. S. Nr. 20/1862 Fyrinspecteur N. Mogensen
imod Føreren af Dampskibet "Ydun" Capt. J, H.
Petersen.
(Spørgsmaal om den Erstatning, der for ydet Assistance
ved et Dampskibs Grundstøden kunde
tilkomme Gitanten hos Indstævnte. Citantens
principale Paastand om Erstatningens Fastsættelse
i Overeensstemmelse med en af vedkommende
Amt forinden Sagens Indbringelse
for Retten afgiven Resolution forkastet, da
den af Amtet trufne Afgjørelse som Øvrigheds-
Resolution maatte være uden Betydning, eftersom
den af Justitsministeriet var annulleret,
og heller ikke kunde betragtes som en Voldgiftskendelse,
eftersom Amtet ikke kunde antages
at have havt nogen Føie til, eller at
have tilsigtet at ville, afgive en saadan.
De i Forordningen 28de December 1836 Paragraf
6 indeholdte Regler for Bjergelønnens
Fastsættelse i Strandingstilfælde kunne, hvor
der ikke er Tale om nogen Stranding, hverken
ligefrem eller analogisk bringes i Anvendelse.
Erstatningen fastsat under Hensyn til de concrete
Omstændigheder, navnlig Omfanget og Beskaffenheden
af den Arbejdshrjælp, der var ydet,
og den Fare og Besværlighed, som dermed havde
været forbunden.)
Dommen er saalydende:
Saaledes som den fra først af af Sagsøgeren
Fyrinspecteur N. Mogensen nedlagte Paastand under
Sagens Forhandling for Retten er ændret,
gaaer hans endelige Paastand ud paa, at Indstævnte,
Capitain J. H. Petersen, tilpligtes,
for den i Anledning af Dampskibet "Yduns" Grundstøden
den Ilte December f. A. ydede Assistance
til ved Losning af endeel af sammes Ladning m.
v. at bringe Skibet flot, at betale ham 1.000
Rigsdaler, eller subsidiairt en Sum efter Rettens
Skjøn, med Renter 5 pCt. pro anno og Sagens
Omkostninger skadesløst. Derimod har Indstævnte,
hvis principale, paa formeentlig Mangel af Competence
for Sagsøgeren til at indtale Fordringen
støttede, Paastand om Frifindelse for Sagsøgerens
Tiltale maa ansees frafalden, efterat denne
under Sagens Forhandling havde legitimeret saadan
Competence ved Fremlæggelsen af en Attest
fra de Folk, som deeltoge i den Skibet fra Hesseløen
ydede Assistance, paastaaet Vederlaget
for denne fastsat efter Reglerne om sædvanligt
Arbeidsleie og ikke høiere end til 300 Rigsdaler,
hvorhos han har paastaaet sig tillagt Sagens Omkostninger
hos Sagsøgeren. Foreløbig bemærkeå,
at medens Sagsøgeren fra først af gjorde gjældende
at det Dampskibet "Ydun" tilstødte Uheld skulde
være at betragte som en Stranding og Vederlaget

HANDELS- 03 SØFARTSMUSEET |
PÅ KRONBORG |
ss Ydun. HBSR. /NSKG. [ Bilag I
i 2.
for den ydede Assistance derfor være at bestemme j
under Hensyn til de for Fastsættelsen af Betaling-j
en for Bjergningshjælp i Strandingstilfælde gjæl- j
dende Regler, har han under Sagens mundtlige For- [
handling for Retten udtrykkelig opgivet dette Syns~j
punkt og erkjendt, at der ikke foreligger nogen ;
egentlig Stranding. Da ogsaa Indstævnte har fast- |
holdt denne Synsmaade, hvorfor tillige Justitsministeriet
har erklæret sig, idet samme i Skriv- .
else af 27de Januar d. A. har tilskrevet Amtet,
at det foreliggende Tilfælde formeentlig ikke
gaaer ind under Forordningen 28de December 1836
Paragraf 6, hvorimod Spørgsmaalet om den Sagsøgerne
tilkommende Godtgjørelse, naar marterne ikke
derom paa anden Maade maatte kunne enes, henhører |
under Domstolenes Afgjørelse, er der saaledes 1 !
denne Henseende Enighed imellem marterne og Sagen j
bliver herefter at paakjende paa det saaledes giv-!
ne Grundlag, at ingen Stranding ansees at have j
fundet Sted. i
Sagsøgerens principale raastand er støttet paa,|
at Amtet under 16de Januar d. A. har ansat Veder- |
laget for den ommeldte Assistance til 1.000 Rigs- i
daler, idet han har formeent, at denne Ansættelse,j
der fandt Sted efterat begge marter havde indstil-i
let Sagen til Amtets Afgjørelse, maa være forbind-;
ende for Farterne som en Voldgiftskjendelse. Heri I
kan der imidlertid ikke gives Sagsøgeren Medhold, I
da det efter Sagens Actstykker maa antages, at i
det har været begge Parters Mening ved denne Ind- ;
stilling af Sagen til Amtets Afgjørelse, at der ,
forelaae et Tilfælde, i hvilket der blev Spørgs- \
maal om en Fastsættelse af Bjergeløn ved Øvrig- i
hedens, eventuelt Overøvrighedens, Resolution, i j
hvilken Henseende det navnlig bliver at bemærke, i
at ligesom det i Slutningen af Sagsøgerens Skriv- !
else af 19de December f. A. til Amtet udtrykkelig i
hedder, at han indstiller Sagen til Amtmandens j
Resolution, saaledes siges det i en, under Sagen j
fremlagt, i Overeensstemmelse med Logbogen af Ind-j
stævnte skriftlig afgiven Forklaring, at han, da j
Sagsøgeren ikke vilde modtage hans Tilbud om en !
Betaling af 500 Rigsdaler for den ydede Assistan- i
ce, bestemte sig til at lade Amtet afgjøre, hvil- ;
ken Sum der kunde være passende, og i en Skrivelse ;
fra Mæglerne Bjerre & Rømer paa Indstævntes Yegne
til Amtmanden af 17de December f. A. tales der ligeledes
om, at Afgjøreisen er lagt i dennes Haand,
uden at det paa nogen Maade antydes, at dette skulde
være skeet ifølge en særlig contractmæssig Overeenskomst
imellem rarterne, eller at det ikke netop
var til Amtmanden I Egenskab af Amtmand at
Sagen var indstillet til Afgjørelse ved Resolution«
Men i ethvert Tilfælde er det aldeles aabenbart,
at Amtmanden selv kun har tænkt paa at afgive en
Overøvrigheds-Resolution og ingenlunde en Voldgiftskj
endelse, idet det i Amtets Skrivelse af
16de Januar d. A. hedder, at det, efter hvad der ;
er passeret, paaligger Amtet ifølge Forordningen
28de December 1836 Paragraf 6 og Parternes Begjær-j
ing at afgjøre Sagen. Ligesom Imidlertid åen saa- \
ledes af Amtet bestemte Afgjørelse ikke kan have ,
nogen Betydning som Øvrigheds Resolution, efterat :
den, som berørt, af Justitsministeriet under 27de
Januar d. A. er bleven annuleret som saadan, saa-

HANDELS- SØFA3TSV.USEE"
P R '•'''•."!\'~-."ior-
ss Ydun. H B S R. / N S K G.
ledes kan der efter det Anførte heller ikke blive
Spørgsmaal om at betragte den som en Voldgiftskjendelse,
hvilken Amtet ikke kan antages at have
haft nogen Føle til, eller at have tilsigtet at
ville, afgive.
Det vil da være Rettens Opgave efter de fremkomne
Oplysninger at skjønne over, hvad"der maa
ansees at være et passende Vederlag for den omhandlede
Assistance. At, som Sagsøgeren har villet
gjøre gjældende, de i Forordningen af 28de December
1836 Paragraf 6 indeholdte Regler for Bjerglønnens
Fastsættelse i Strandingstllfælde, om Ikke I
ligefrem saa dog analogisk, skulde bringes i An- |
vendelse i nærværende Tilfælde, skjøndt her ikke i
bliver Tale om nogen Stranding, kan ikke antages, i
og navnlig vil der her ikke kunne tillægges Vær- I
dien af det Reddede en saa bestemt Indflydelse \
paa Vederlagets Størrelse, som foreskrevet i det |
citerede Lovbud. Det bliver forsaavidt ogsaa et i
underordnet Spørgsmaal, om der, som af Sagsøgeren j
paastaaet, af Dampskibet llandbjergedes ca. 500 i
Tønder Rug og 16 Tønder Ærter, eller, som af Ind- j
stævnte paastaaet, ikkun ca. 392 Tønder Rug og i
20 Tønder Ærter, det, som det væsentlig kommer an \
paa, er Omfanget og Beskaffenheden af den Arbeids- |
hjælp, der ydedes, den Fare og Besværlighed, som j
dermed var forbunden, i Forbindelse dog ogsaa med |
et vist Hensyn til Betydningen af den Hjælp, der !
ydedes for d.en Forulykkede, derunder da ogsaa til \
Værdien af det, der reddedes, og det, der var ud- j
sat for at gaae til Grunde. Efter hvad der er op- !
lyst under Sagen grundstødte Dampskibet "Ydun" den i
Ilte December f. A. om Aftenen Kl. 6,45 i Taage
paa en Steenrevle ved Hesseløens Østside. Skibet
stod dog kun midtskibs 4 a 5 Tommer, og det forme
ent es, at det vilde kunde blive flot ved at los- 1
se en mindre Deel af Ladningen (ca. 100 Tdr. Rug).
Det viste sig imidlertid, at dette ikke var tilstrækkeligt,
- efter hvad der fra Indstævntes Side j
er anført fordi det blev Lavvande - , og der los- '•
sedes derfor efterhaanden de ovenanglvne ca. 400
eller ca. 500 Tønder Sæd, og den 14de December var .'
Skibet derved bleven lettet saameget, at det blev ;
muligt, ved at bagge med Dampmaskinen og hive i et j
Varp, navnlig da ogsaa Vandet steg, at bringe Ski-;
bet af Grunden uden at det havde lidt nogen Lækage.
Veiret var hele Tiden (indtil den 15de) roligt
og der var under disse Omstændigheder ikke nogen j
overhængende Fare for Skibet, hvilken derimod vel j
maatte antages at ville indtræde, hvis det var
bleven stærk Paalandsvind, i hvilket Tilfælde det :
efter de afgivne Vidneforklaringer formeentlig kunde
være bleven nødvendigt at kaste endeel af Lad- ;
ningen overbord for at lette Skibet, ei heller var i
der nogen egentlig Fare forbunden med Bjergningen j
eller Ilandbrlngelsen af det fra Skibet, der laae !
ca. 50 Alen fra Land, udlossede Korn, men uden Be- :
sværlighed var Arbeidet Ikke, ligesom Aarstiden
selvfølgelig maatte gjøre det endmere strængt. - i
Den Arbeidshjælp, der ydedes, bestod væsentlig i,
at Sagsøgeren med 4 a 5 Mand Natten mellem den ;
Ilte og 12te December samt om Dagen den 12te, 13de i
og 14de December f. A. , med Benyttelse af 2 a 3
Baade fra Land samt 2 Vogne, den ene med 2 og den
anden med een Hest, i Forbindelse med Skibsmand- ;
Bilag I
3.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRCM.30RG i
r
ss Ydun. H B S R. / N S K G. i Bilag I
j
| 4.
i
skabet, udlossede og ilandbragte samt paa Land op-j
kjørte og magasinerede det overanførte Parti Kom, ;
og -derpaa igjen den 14de December indladede ca. ;
100 Tønder af den udlossede Sæd samt senere ind- ;
ladede Resten i en Jagt, som kom til Øen for at \
afhente det, efterat Dampskibet den 15de, væsentlig
som Følge af Storm, var bortseilet. For den
saaledes ydede Arbeidshjælp, Brugen af Redskaber,
Tilsyn med det Oplossede m.v. er det nu vistnok
billigt, at Indstævnte, der ved den ydede Assistance,
hvormed han i det Hele har erklæret sig I
veltilfreds, fik reddet en værdifuld Ladnings for j
ikke at tale om selve Dampskibet, der ikke var ud-!
sat for nogen overhængende Fare -,betaler endogsaal
en rundelig Betaling, men efter samtlige Sagens \
Omstændigheder finder Retten, at 450 Rigsdaler \
maa ansees som en saadan^ idet man i den Henseende]
væsentlig kan henholde sig til den af Indstævnte !
under de tidligere stedfundne Forhandlinger op- |
gjorte Specification over den ydede Bistand og i
den formeentlig passende Vederlæggelse herfor, \
uden at Retten dog just finder Anledning til fuld-!
stændig i alle dens Enkeltheder at tiltræde den, i
og kun ikke skjønner rettere, end at der til sam- •
mes Totalbeløb, circa 350 Rigsdaler, bør føies et i
yderligere Vederlag til Sagsøgeren for hans Tilsyn
med og Ledelse af det hele Arbeide, som passende
findes at kunne ansættes til 100 Rigsdaler. :
Det nævnte Beløb, 450 Rigsdaler, vil saaledes være I
det Vederlag, som Retten mener at burde tllkjende \
Sagsøgeren, hvem derhos tillægges Renter af Summen,
5 pCt. pro anno, fra Porligsklagens Dato, den!
3die Marts d. A. indtil Betaling skeer. Processens!
Omkostninger ville efter Omstændighederne blive i
at ophæve. i
Der bliver at forelægge Procuratorerne Ibsen i
og Henrichsen hver især en Frist af 8 Dage fra :
denne Doms Afsigelse til at berigtige Stempelaf- :
giften, den Første med Hensyn til den af ham den '\
2den d. M. fremlagte Skrivelse til ham fra Sagsøgeren,
hvilken maa betragtes som et Indlæg, den j
Sidste med Hensyn til det af ham samme Dag frem- i
lagte Indlæg. løvrigt findes Stempelpapirlovgiv- !
ningen ikke at være overtraadt under Sagen. i
i
Thi kjendes for Ret; ;
Indstævnte CapitainJ. H. Petersen bør til Sag- •
søgeren Fyrinspecteur II. Mogensen betale 450 Rigs- 1
daler med Renter deraf 5 pOt. pro anno fra den
3die Marts d. A. til Betaling skeer, men iøvrlgt
for hans Tiltale i denne Sag fri at være. Proces- \
sens Omkostninger ophæves. Det Idømte at udredes \
inden 3 Bage efter denne Doms lovlige Forkyndelse i
under Adfærd efter Loven.
Der forelægges Procuratorerne Ibsen og Henrick-'
sen hver især en Frist af 8 Dage fra denne Doms
Afsigelse til at berigtige Stempelafgiften, den
Første med Hensyn til den af ham den 2den d. M.
fremlagte Skrivelse til ham fra Sagsøgeren, den ;
Sidste med Hensyn til det af ham samme Dag frem- j
lagte Indlæg. I

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
I" A. i\ ',~i O rv s U M. *JJ
ss Ydun. (I). H B S R. / N S K G
Søforklaring i København 1/6 - 8/6 1895:
Den 29. Maj 1895 Kl. 10 Em. saas fra "Ydun",
Kaptajn 0. A. Frandsen, paa Rejse fra Grenaa til
København med Kreaturer og Stykgods, Hesselø Fyr
i SO. Kursen var SO. l/2 0. indtil Kl. 11, da
Bedstemanden, som stod til Rors og havde haft
Vagten fra Kl. 10, forandrede Kursen, uden dog
derom at underrette Kaptajn Frandsen. Kl. 11,30
Em. grundstødte "Ydun" paa Hesselø Nordside tæt
ved Land og blev læk. Et Varpanker udførtes, men
uden Resultat.
Den 30/5 ankom ss "Fylla" og "Falster" til
Assistance og den 31/5 om Eftermiddagen kom
"Ydun" af Grunden og blev efter at være tætnet
af Dykkere bugseret til København.
Aarsagen maa formentlig tilskrives urigtig
Gisning af Afstanden fra Land.
Indberetning fra Mariager Toldkammer dat. 8/11
1899.
Den 18/12 1898 Kl. 7,15 Fm. paa Mariager Fjord
fandt en Kollision Sted mellem "Ydun", Kaptajn
C. A. Frandsen, fra Hobro til Gemen tfabriken "Dania"
og en ubenævnt aaben Fiskerbaad fra Mariager,
hvorved 2 af de 4 i Baaden værende Fiskere
nemlig Anders Hielsen Mikkelsen og Sinius Sørensen,
druknede.
Som medvirkende Aarsag til denne Kollision angives
dels, at Damperen ikke havde sit hvide Mastetoplys
og de farvede Sidelys brændende i Tiden
fra Kl. 6,45 Fm., da det afgik fra Hobro og
indtil Solopgang, der indtraf Kl. 8,40 Fm., dels
at Fiskerbaaden ikke førte nogen Lanterne, eller
havde noget andet lysgivnings Middel ombord, der
satte den i Stand til at give sin Tilstedeværelse
til Kende.
Søforhør ses at være afholdt i København 28/12
1898 og i Mariager 5/1 og 2l/l 1899.

HANDELS- OG SØFART
FA K^RZRZOPR
ss Ydun. (I). H B S R. / N S K G,
Billeder: G. Oaroo: Billeder af danske Dampskibe
Negativer:
Litteratur;

CQ
CQ
CM |
X
(fi o-
„J
UJ
o
z.
cy v
o ""
Pi
£q
Vi O
fl"
LU ro
Q Z.
«
eb
M
p o
(!) CO
SS)
o
^
1-
b3
p
fl
=4 MF
æMMQ|ajggsBHB»i

HANDELS- 03 SØFARTSMUSE
PA KR0M3CRG
SS Ydun. N R K G. / 0 Z D D. Int. - 1.
Bygget 191o - A/S. Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri,
Byggenummer: 127•
1 Stk. 128 NHK. - 9oo IHK. Tregangsmaskine.
Cylinderdiameter: 16-5--27-44" Slaglængde: kk"
Fabrikat: Byggeværftet.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk og Welldæk. 2 Master. 3 Luger.
Bak 2k Fod. Poop 115 Fod.
k vandtætte Skodder.
Vandballast: 7k Tons.
184,2 x 31,2 x 12,5 Fod.
49 / 571 dw. 6kk brutto 324 netto.
Ifølge Anmeldelse Kr. 23o/191o dat. 6/5 191o er
Skibet bygget til:
A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København.
Indregistreret 7/5 191o.
vend.

8/8 1916 paa Sejse fra Frederikshavn til København
Slev Skibet ved Lysegrund Bøje i
Kattegat stoppet af et tysk Orlogsskib
og beordret til Swinemunde, hvorfra
Passagererne blev sendt hjem. Nogle Dage
senere blev Skibet frigivet, efter at
der var losset 5oo Tønder Fedt.
17/7 1945 paa Sejse fra Aarhus til København saas
mellem Sletterhage og Vejrø ms "Agnete"
af Aarhus liggende stærkt beskadiget efter
Minesprængning. "Ydun" bjergede Skibet
ind til Aarhus.

HANOIS- ØS SØ-AR, S
ss Ydun. URKG. /OZDD,
"Søfart" Kr. 1. Januar 1954:
Det Forenede Dampskibs Selskabs Ruteskib i Indenrigsfarten
"Ydun" er solgt til Ophugning i Bremerhaven.
Skibet er bygget i Helsingør 1910. "Ydun",
der har en Bruttotonnage paa 644 Ions, har sejlet
København - Horsens og efter 1950 København - Randers.
Skibet, &w havde Køjeplads til 24 Passagerer,
var oplagt ved Salget.
III -

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
rr. L\~LV;M-.0'-^
ss Ydun. WEKG. /OZDD.
Billeder: A kiv
Negativer:
Litteratur.
V. - 1,

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ms Ymer. (Bugserskib). 0 2 M G.
Berlingske Tidende Lørdag Morgen 22. Maj 1954:
Det store polske Dampskib "Tobruk" (over 7.000
Brutto Tons), er i Gaar Morges gaaet paa Grund ved
Sundby Hage, Syd for Prøvestenshavnen, hvor det staar
haardt. Det gik paa veå en Vandstand af -r 20 Centimeter,
men var ikke til at rokke endnu, senere paa
Formiddagen, da Vandet steg nogle Tommer.
To Svitzerbaade, "Svava" og "Ægir" samt Bugserselskabets
"Ymer" og to lægtere arbejdede i Aftes med at|
faa "Tobruk" flot. !
Skibet er lastet med 4.000 Tons Sild i Tønder. Det!
er paa Vej fra Uordsøen til polsk eller litauisk HavnL
III

OJ
tQ
^
CO ^
UJ
o z~
<
X
pq
•
h>
O*
ft 0
fr fa
IL "i
e. :::
co o
« g o
*\
&
ø
O
fa UJ
UJ
(O
::J
a
p^l

HANDELS- OG SOrAR i Si/IUS^E!
PA KRONBORG
ss Yrsa. OQJ, / 0 U N I.
Registreringsprotokoller: XI-328. 1-163.
Registreringsdato: 2/12 1889.
Københavns Skibsregister
III -
l/l 1894. (Omregistrering]
Certifikater: 2/12 1889. 26/7 1893.
Bygget 1889 af Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri,
Helsingør, Byggenummer 22, ifølge Bilbrev
dat. Helsingør 29/11 1889.
1 Stk. 50 NHK. = 230 IHK. Compoundmaskine.
Cylinderdiameter: 19" - 35" Slaglængde: 21"
Fart: 8 Knob.
Fabrikat: Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri.
1 Stk. skotsk Kedel med 2 Fyr.
Diameter: 10 ! o Længdes 8*9"
Hedeflade: 928 Kvadratfod. Risteflade: 29 Kvadratfod.
Fabrikat: Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri.
1 Stk. Donkeykedel.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk. 2 Master.
Skarpt Forskib med glat, lodret Stævn. Hækbygget
Agterskib med elliptisk Spejl.
Bak. Hytte midtskibs. Halvdæk agter. Ruf paa Hytten.
Ruf paa Halvdæk. 2 Sidehuse paa Bak. 2 Sidehuse
paa Hytte.
Ufuldstændig Inderklædning.
4 vandtætte Skodder.
Vandballasts 60 Tons.
Længde: 141'3 Bredde: 22•7 Dybde s 10•6
59 / 450 dw. 390,22 brutto. 244,13 netto«

HANDELS- CG SØFARTSMUSEET
ss Yrsa. IBQJ, / O U N M. x - 2,
Ifølge Bilbrev dat. Helsingør 29/11 1889 og
nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København
30/11 1889 bygget til:
A/S. Dampskibsselskabet "Østersøen", Kbhvn.-
med Fa. Heckscher & Søn, som Forretningsfører,

SS
HANDELS- 03 SØFARTSMUSEET*
PÅ KR0NE0RG
Yrsa. NBQJ/OUNH. Int. - 1,
Ifølge Anmeldelse Nr. 259/1898 dat. 2/k 1898 er
Skibet ombygget og forlænget.
173,7 x 2*f,l x 11,7
Vandballast 95 Ions
59 / 57o dw. kkl brutto 27o netto.
Ombygningen kostede Kr. 35.^72,86.
Rigestreret 2/k 1898.
Ifølge Anmeldelse Nr. 5/19ol dat. 2/1 19ol har
A/S. Dampskibsselskabet Østersøen, København, solgt
Skibet til:
A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København.
Registreret k/l 19ol.
S/k 19^9 anmeldt ophugget. Registreret 17/8 19^9-
27/5 1899 Paa Rejse fra København til Antverpen
grundstødt ved Kroonbole.
26/lo 1899 Paa Rejse fra Trångsund til Kalundborg
med Træ, indkommen til København med Tab
af en Del Dækslast.
9/1 19ol Ved Afgang fra Hamborg til Aarhus fik
Skibet en Kæde i Skruen og maatte 1 Dok.
6/11 19o6 Grundstødt ved Aalborg paa Rejse til Hamborg.
18/9 19o7 Grundstødt ved Hamborg og faaet en Del
Bundskade.
22/k 19o8 Ved Afsejling fra Altona kollideret med
en Kahn, der maatte sættes paa Grund.
12/lo 1912 Paa Rejse fra Hamborg til Randers ankrede
Skibet for Taage ved Gluckstadt og gav
Taagesignaler. Næste Formiddag hørtes en
Dampfløjte og 2o Minutter senere dukkede
ss "Heinrich" af Kiel ud af Taagen og løb
ind I "Yrsa", der fik forskellig Skade.
2V12 1915 Strandet ved Aalbæk (Beretning i "Det
nørrejydske Redningsvæsen" Pag l^o).

HAMDELS- CG SSRARTSlviUSE;
PÅ KACNECRG
ss Yrsa. NBQJ. /OUNM. Int. - 1,
Ifølge Anmeldelse Nr. Wl99 dat. 3/2 19o9 har
Skibet skiftet Hjemsted fra København til Aalborg.
Registreret 5/2 19o9*
Ifølge Anmeldelse Nr„ V?o/l91o dat. 27/1o 191o har
Skibet forandret Hjemsted fra Aalborg til Odense.
Registreret 27/lo 191o.

HANDELS- CG Sø-,'RTSMLSEE"
PA KRCASZiRG
ss Yrsa. I B Q J. / O U N M, II- 1.
Søforhør i København l/ll og 6/ll 1900:
Den 24. Oktober 1900 grundstødte ss "Yrsa%
Kaptajn A. 0. Jensen, fra Nakskov med Sukker,
i Nakskov Fjord.
Kl. 5*30 Em. under TJdgaaende fra Nakskov,
grundstødte "Yrsa" paa Knølen, lossede en Del
af Lasten i Lægtere og den 26/10 om Eftermiddagen
kom "Yrsa" af Grunden. Da Skibet var tæt
indtoges den udlossede Ladning igen og Rejsen
fortsattes.
Aarsagen var, at Prikkerne ikke kunde ses paa
G-rund af den stærke Strøm.

PA KRCNEORG
ss Yrsa Cl). N S W C. Int. - 1.
Bygget 191*f - The Antwerp Engineering Co., Hoboken.
1 Stk. NHK. - 45o IHK. Tregangsmaskine. Fart &£ Knob
Cylioderdiameter: Slaglængde:
Fabrikat:
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk. 2 Master. 3 Luger.
k vandtætte Skodder.
Vandballast 3oo Tons.
2lo,3 x 31,8 x 16,4 Fod. Dybgang paa Last 1^,5 Pod.
80 / 1.220 dw. 8kk brutto ^9^ netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 351/191^ dat. 29/6 191^ er
Skibet bygget til:
A/S. Dampskibsselskabet Vesterhavet, Esbjerg.
Indregistreret 16/7 191^-
Ifølge Anmeldelse Nr. 1131/1916 dat. 2&/12 192fl6 er
Skibet den 3/12 1316 torpederet I den engelske Kanal af
tysk U-baad paa Rejse fra La Garrucha til London meefe
Frugt og Bly. Besætningen reddet. Værdi Kr. 1.25°.000.-
Udslettet af Register- 28/12 1916 - Udslettelsesprotokol
Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr. 2k - 191.

HANDbLS- 03 SO:-AR i SsVsu'SE
PÅ K.RCJ\E0RG
E/s. Zampa. (l). N J W L.

HANDELS- CG SØFARTSMUSEET
H/s. Zampa. (I). N J W L. I-l.
Registreringsprotokoller s V-314.
Københavns Skibsregister
I - 345.
Registreringsdato; 30/4 1873. (Omregistrering).
Certifikater: 30/4 1873.
Bygget 1856 af Caird & Co., Greenock, ifølge
Bilbrev dat. ll/3 1856.
2 Stk. 103 MK. = *HK. Lavtryksmaskiner.
Cylinderdiameter: Slaglængde:
Fart: 16 Knob (Prøvetur).
Fabrikat: Caird & Co.
Klinkbygget af Jern.
1 Dæk. 3 baster.
Skaprt Forskib med glat Stævn med Krølle. Hækbygget
Agterskib med fladt Spejl.
Huse i Hjulkasserne.
Fuldstændig Inderklædning.
Længde: 180 ! 8 Bredde: 16'9 Dybde: 8*3
dw. 180,34 brutto. 111,96 netto.
Ifølge Bilbrev dat. 11/3 1856 bygget til:
Grosserer H. P. _frior« København.
Indførselstolden betalt med 661 Rigsdaler 3
Mark ifølge Kvittering dat. Københavns Toldkammer
26/3 1856. Byggepris 72.000 Rigsdaler.
Ifølge Skøde dat. København 12/10 1867 og Nationalitets-
og Ejendoms Erklæring dat. København
28/4 1873 solgt til:
A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København.
Ifølge Rederiets Anmeldelse dat. København
14/9 1876 er Skibet henlagt ved Refshaleøen for
at ophugges. Udhugning af Tonsmærker og DE er

HAMDELS- OS SOF-'.R ; 3
PÅ KROAECRG
S/s. Zampa. (I). N J W L
Berlingske Tidende Onsdag Aften 3» Oktober 1855:
Som vi erfare vil vor Dampskibsflaade til H'oraaret
blive forøget med endnu et Dampskib, idet Hr. Grosserer
Prior hos en af de første Skibsbyggere I Skotland
har bestilt et nyt Skovldampskib af 110 Hestes
Kraft og omtrent 200 Fod langt. Det faaer dobbelte
Maskiner af den nyeste og bedste Construotion, med
bevægelige Cylindre og Patenthjul med bevægelige Skov
le, der bidrage til at give Skibet en roligere og hur
tigere Gang. Ved dets gode Construotion venter man at
opnaae en større Hurtighed end med noget andet Dampskib
hertillands«
Kahytterne blive store, rummelige og elegant udstyrede.
En særskilt stor Damesalon indrettes nær
midtskibs, som den bedste Plads i Skibet, hvor der
er mindst Bevægelse* Desuden bliver en stor Salon'for
Herrer agter i Skibet og en særskilt Spisesalon forude,
samt 2den Kahyt og andre Bekvemmeligheder.
Det skal være bestemt til Farten fra Kjøbenhavn
ned imellem Øerne, medens et af Hr. Priors andre Damp
skibe optager en Route fra Korsør.
Berlingske Tidende Lørdag Morgen 1. Marts 1856:
Bt nyt hurtigseilende, beqvemt og elegant indrettet
Dampskib, "Zampa", der er bygget i Skotland og i
denne Tid ventes hertil, er bestemt til at overtage
"Floras" Toure fra Kjøbenhavn paa Falster og Lolland
og fra 1ste April forlænge disse 2 Gange om Ugen videre
til Kiel. Desuden fra den Tid udføre en Tour om
Ugen fra Kjøbenhavn til Svendborg, Faaborg, Assens
og Kolding i een Dag.
Berlingske Tidende Mandag Aften 31. i^arts 1856:
Dampskibet "Zampa".
Dette i forrige Uge hertil ankomne nye Dampskib,
der tilhører Grosserer Prior, retournerede Løverdags
Eftermiddag fra sin første Reise til Nykjøbing, ca.
22 Miil, der tilbagelagdes i 7 Timer incl. Opholdet
paa 6 Stationer, hvor Passagerer med Gods ind- og
udskibedes. Naar nogle Hindringer i Haslegab er bortryddede.,
hvorpaa Havnecommissionen i Nykjøbing strax
har ladet paabegynde og som antages at medgaae en
Maaneds Tid, vil Reisen 2 Gange om Ugen fortsættes
videre gennem Femernsund til Kiel i een Dag, hvorved ;
en hurtig og behagelig Communication imellem Øerne
og Kiel vil blive etableret. Reisen over Kjøge og
.Præstø Bugter tilbagelægges i den korte Tid af omtrent
2 Timer. Kahytterne agter bestaae af en Herre- og
Damesalon med tilhørende Bekvemmeligheder, og vi bemærke
gjerne, at der er sørget for en rummelig Damekahyt,
udstyret paa det Eleganteste. I Panelerne ere
smagfulde Blomstermalerier, over den engelske Kamin
har man anbragt et stort Speil med rigt forgyldt udskaaren
Ramme, paa Gulvet ligger Brusseler Tæpper og
naar hertil føies Borde med Marmorplader, Bogskab
1

HANDELS- C S SOEAR i S.MUSiET
H/s. Zampa. (I). N J W L. - 2.
foretaget den 26/9 1876. Certifikatet er afleveret.
Registrering afsluttet 20/9 1876. (Udslettelsesprotokol
I - 50).

H/S. Zampa. (I). N J W L. ! III - 2.
B. T. 31/3 1856. (2):
etc, vil man have en Ide om den Luxus, hvormed denne
Kahyt er udstyret. Herre-Salonen er ei mindre elegant,
den hvide Maling med forgyldte Lister og Malerierne
paa Siderne bidrage til at give Kahytterne en
Lysning som man sjelden seer i Skibe, desforuden er
der sørget for god Ventilation ved Skylighter i Dækket
og Vinduer i Siderne af Skibet. Foruden har man
indrettet en Spisesalon, en Kahyt for Anden-Classes
Passagerer samt forskjellige Kahytter for Mandskabet,|
Alt indrettet paa det Bekvemmeste. Maskinerne paa
110 Hestes Kraft ere dobbelte med bevægelige Cylindre
og Patent-Hjul, efter den nyeste Construction.
Ved Maskineriet bemærke vi en sindrig Indretning,
hvorved Capitainen paa Broen telegrapherer sine Ordrer
til Maskinmesteren, uden at der vesles et Ord.
Skibet er rigget med 3 Master, Rigningen galvaniseret
Jeratraad, hvilket bidrager til at give Skibet
et let Udseende. Enhver, der interesserer sig for at
see dette smukke og velindrettede Dampskib, vil let
kunne faae Leilighed hertil ved at henvende sig ombord
ved Qvæsthuusgade, hvor det ligger hver Søndag.
Berlingske Tidende Lørdag Aften 5. April 1856:
Dampskibet "Zampa" har ifølge "Nyborg Avis" tilbagelagt
Reisen herfra til Nyborg i 7 1/2 '-Limer.
Berlingske Tidende Fredag Aften 13. Juni 1856:
Lysttour til Møens Klint
foretager det hurtigseilende Dampskib "Zampa" paa
Søndag den 15de Juni fra Qvæsthuusgaden Kl. 7 Morgen.
Betalingen for Tour og Retour er 16 Mark pro
persona for Voxne og Børn det halve, hvori er indbefattet
Land- og Ombordsætning.
"Zampa" tilbagelægger Veien over til Klinten i
den korte Tid af ca. 3 Timer.
For Bekvemmeligheds Skyld landsættes Passagererne
om Formiddagen ved Store Klint og gaae ombord om
Aftenen ved Lille Klint.
Afgangen tilbage fra Klinten skeer samme Dags
Aften Kl. 7. Ankomsten til Kjøbenhavn er omtrent |
Kl. 10 ved Qvæsthuusgaden. Afgangen skeer præcise.
H. P. Prior.
Berlingske Tidende Lørdag Morgen 29. November 1856:
Dampskibet "Zampa".
Da Storm og lis har forhindret "Zampa" i at fore
tage sin sidste Reise til Nykjøbing saa er denne opgivet,
og dette Dampskibs Farter for iaar sluttede.
H. P. Prior.

HANDELS- CC? 30'-ARS?vA
H/s. Zampa. (I). J W L.
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 18. Maj 1858s
Bandholm, den 12te Mai:
Ved Dampskibet "Zampas" Afgang fra Bandholm sidste
Tirsdag havde man det interessante Skue at see
denne smukke og udmærkede Damper bugsere en der i
Havnen under Ladning for England beliggende Skonnert
af 1.500 Tønder Hvedes Drægtighed, ud paa Rheden,
hvor den skulde stoppe for at indtage Resten
af Ladningen. Der er nemlig i Bandholms Havn og i
Renden til Rheden kun 9?25 Fod Vand med dagligt
Vande, hvorfor Skibe af denne Størrelse i Reglen
ei kunne tage hele Lasten i Havnen. Da Renden er
smal mange Steder og har flere Krumninger, var det
flere af Tilskuernes Mening, at denne Seilads ei
havde ladet sig udføre, hvilket vel ei heller var
bleven Tilfældet, hvis Dampskibet "Zampas" Fører,
Capitain Tofte, der ei alene anerkendes for sin
Tjenstagtighed og Forekommenhed imod passagererne,
der reise med ham, men tillige som Sømand, ei havde
brugt den fornødne Conduite.
Berlingske Tidende Lørdag Aften 19. Marts 1859:
Under en stærk Storm af NNV. kom Undertegnede
Søndag den 13de ds. med min Dæksbaad "De gode Venner",
paa Hjemtouren fra Issefjorden, over Kjøgebugt.
Midt paa Bugten knækkede et voldsomt Vindstød
Masten, som i sit Fald forslog en Mand, jeg
paa denne Reise havde hyret i Kjøbenhavn, saa
slemt, at han ikke kunde gjøre Tjeneste. Forgjæves
søgte jeg at naae Bund med Dræggen, da Kjettingen
var for kort. Styrtesøerne, der idelig sloge over
Baaden, tvang mig til at klamre mig fast ved Udlæggeren.
Baaden tog bestandig mere og mere Vand,
uden at jeg alene kunde udrette noget ved Pumpen,
og i denne fortvivlede Stilling drev jeg om i 3
Timer med den sørgelige Udsigt til af Vind og
Strøm at blive ført ud i Østersøen og der finde
min Død. Da fik jeg Dampskibet "Zampa" isigte en
halv Miil fra mig, det bemærkede mit Nødssignal,
vendte og løb mig saa nær, at det kunde kaste en ,
Fangline til os og derpaa et Par Trosser. Den bra-j
ve Capitain F. Tofte paa "Zampa" tilbød at bringe !
mig til Land, hvilket jeg med Glæde modtog og han j
førte mig nu til Bøgeskoven saa nær Land, at jeg
kunde bjerge mig ind. j
Jeg tvivler meget om, at der findes ret mange
Mænd saa hjælpsomme, saa uegennyttige og saa beredvillige,
som Hr. Capitain Tofte her har viist j
sig, thi at bringe mig et Par Miil fra Land ind '\
til Bøgeskoven, var mere end jeg turde gjøre mig |
Haab om, og derfor vil jeg herved offentlig aflæg-i
ge min inderligste Tak, saavel til denne brave
Mand, der i Nødens Stund reddede vort Liv, som og \
til de mange Passagerer paa Damperen, der strax [
indvilligede i, at Skibet gik saa langt fra sin j
Cours. ;
Højerup, den 14de Marts 1859-
Ærbødigst Hans Christiansen.
]
III 5*

KANDELS- CO SORkRTSMUSEET
PA KRO^EORG
H/s. Zampa. (I). N J W L. | III - 4.
Berlingske Tidende Torsdag Aften 21. Juli 1859:
Dampskibsfarten paa Øerne.
Beboerne paa Lolland, Falster og Møen klage,
som det synes, ikke uden Grund, over det Mangelfulde
ved Dampskibsfarten paa Øerne, saaledes,
som den er indrettet nu for Tiden . "En Øboer"
har blandt Andet tilstillet os følgende Bemærkninger:
- Den sjællandske Jernbanes Fuldendelse
har flyttet Udgangspunktet for Dampskibsforbindelsen
med Slesvig og Holsteen fra Kjøbenhavn til
Korsør. Kun et Par Dampskibe vedligeholde endnu
den directe Forbindelse mellem Hovedstaden og
Kiel, og disse Skibe anløbe ikke, somcdet tidligere
var Tilfældet med Kielerdampskibene, nogen
af Øerne. Dampskibs-Forbindelsen mellem disse og
Kjøbenhavn bestrides udelukkende af "Zampa", og
er betydelig kostbarere, end Tilfældet var £or
ca. 15 Aar siden, da man for en første Kahytsplads
fra Gaabense til Kjøbenhavn kun betalte
15 Mark, medens man nu for samme Plads fra Koster
til Kjøbenhavn betaler 21 Mark. Enhver, der har
lagt Mærke til, hvilken betydelig Mængde Passagerer
og Gods "Zampa" daglig befordrer, maa undre
sig over, at ingen af dHrr. Dampskibsrhedere
har forsøgt at aabne en Concurrence i denne Fart.
Der er neppe noget Spørgsmaal om, at den vilde
kunne betale sig, selv om Friisen nedsættes med
en Trediedeel af hvad den nu er, og Foretagendet
vilde saaledes i lige Grad være til Gavn for vedkommende
Rhederi og Øboerne. Disse føle ogsaa et
andet væsentlig Savn ved, at ingen af de til Udlandet
afgaaende Dampskibe anløbe nogen af Øerne,
de ere saaledes nødsagede til, naar de ville blot
til Kiel eller en anden Østersøhavn, at lægge Reisen
over Kjøbenhavn. Skulle disse Bemærkninger
kunne lede til en Forbedring i de her berørte Forhold,
vilde en saadan blive modtagen med Glæde
paa alle Øerne.
Helsingør Avis Lørdag 31. December 1859
Af "Dagbladet" optage vi følgende: - Ude paa |
den nye Dampskibsbr© i Qvæs timus gade, Communens
Stolthed, hersker der et fuldstændigt Mørke, man
har havt Raad til at bygge Broen, men man har ik- >
ke kunnet overkomme at forsyne den med Lygter,
skjøndt det ikke sjeldent skeer, at Dampskibe lægge
til og udskibe Passagerer og Gods, efterat det
er blevet mørkt. Følgen er da ogsaa, at der ikke ;
saa ganske sjeldent gaaer Folk overbord, fordi de |
i Mørket ikke kunne see, hvor de sætte deres Fød- '.
der. '
Et saadant Mørke hvilede ogsaa i Tirsdags Af- \
tes silde over Dampskibsbroen, den var øde og tom,!
kun en enkelt, eensom Vandrer gik i Mørket op og ;
ned ad Broen. Dampskibet "Zampa" laae fortøiet ved;
Broen, en Matros, der laae ombord for at passe paa
Skibet, havde været iland og vilde nu, omtrent Kl.:
11i30, gaae ombord igjen, men det var mørkt, Plan-J
ken, som førte ud til Skibet, var slibrig, han i

HANDELS- !-J fi,
rV„ ,\r.'^x:
H/s. Zampa. (I). N J ; in - 5.
Helsingør Avis 3l/l2 1859. (2):
gled, styrtede, stødte i Faldet imod Skibets Side
og faldt derpaa med et høit Nødraab i Vandet. Den
eensomme Vandrer hørte det, løb i en Fart efter
Vægteren, og de To fik nu i forening ved Hjælp af
en funden Aare fat i Manden, der var saa bedøvet
ved Faldet, at han næppe selv kunde hjælpe til.
Fyren var dygtig fortumlet og forkommen, og medens
Vægteren løb efter Assistance for at faae ham bragt
til Hospitalet, tog den ensomme Vandrer ham under
Armen og førte ham op og ned for at faae hans Blod
sat lidt i Bevægelse. Den Reddede udtrykte sin Erkjendtlighed,
og den Ubekjendte opfordrede ham til
at komme til ham næste Dag for at faae en lille
Pengesum. Dette misforstod Matrosen, som om der
blev forlangt Penge for hans Frelse, og protesterede
imod Fordringen, idet han dog paany bevidnede
sin Erkjendtlighed. Imidlertid kom der en Drosche,
og Matrosen førtes til Hospitalet, uden at han erfarede
sin Ubekjendtes Navn. Vægteren var nu kommet
tilbage, og den Ubekjendte sagde ham, at han kunde
indfinde sig næste Dag hos ham og faae en Doucheur
for sin Raskhed. Det foranledigede Vægteren til at
spørge, "med hvem han havde den Ere . . .", og det
viste sig, at den Ubekjendte var Prins Christian
til Danmark.
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 3. April 1860:
Da Dampskibet "Zampa" i Løverdags paa Touren
til Nykjøbing paa Falster naaede Grænge Skibested,
opdagedes, ifølge "Lolland Falsters Stiftstidende"
tre Mænd, der klyngede sig fast til en kæntret
Jolle. Disse Mænd, der alle vare fra Sundby paa
Falster, og som befandt sig 1 en høiest forkommen
Tilstand, lykkedes det Dampskibet at redde. En
fjerde Mand var desværre allerede druknet.
;EEI
Helsingør Avis Tirsdag 17. Juli 1860:
Kjøbenhavns samlede Sangerforeninger gjorde i
Søndags en Udflugt til Lund, for at skaffe den
paatænkte Studenterbygning i Lund en Indtægt ved
at give en Concert der. Afreisen fra Kjøbenhavn
skete i Søndags Morges Kl. 6,30 med Dampskibet
"Zampa". Ankomsten til Malmø var omtrent Kl. 8.
Med et Extratog vendte Deeltagerne Kl. 12 Nat !
tilbage til Malmø og Afreisen skete herfra Kl. 1,30
med "Zampa". Luften, som den hele Dag havde været ;
reen og klar, var bleven overordentlig taaget,
Skibet havde derfor sin Nød med at finde Vei, der
maatte stadig loddes for ikke at komme paa Grund,
og saaledes skete det, at man først ankom til
Kjøbenhavn Kl. 6 igaar Morges.

lANJ£:_a-
PÅ KRCAJBCRG
H/s. Zampa. (I), N J W L.
Helsingør Avis Tirsdag 26. Marts 1861
Dampskibet "Zampa" afgik igaar Morges fra Kjøbenhavn
med 70 Mand Ingenieurtropper ombord. Det
stod syd paa og formodes at skulle overføre Tropperne
til Flensborg.
Berlingske Tidende Lørdag Aften 7. December 1861:
Nakskov, den 5te December: - En Mand, der I
forrige Maaned gjorde en Tour med "Zampa", har
meddeelt os følgende lille Begivenhed, som vi ikke
have seet omtalt andetsteds: - Tirsdagen den 19de
f. M., hen paa Eftermiddagen, hørte Kapitain Tofte
fra Broen paa Dampskibet "Zampa" en gjennemtrængende
Skrigen, og ved at observere bemærkede han
et sort .Punkt bevæge sig op og ned paa de oprørte
Bølger, han holdt strax hen imod Stedet, lod en
Baad sætte ud og reddede et Fruentimmer, der, uden
Hjælp fra Dampskibet, vilde have været fortabt.
Hun var 30-40 Aar og gift med en halvf jerdsindstyveaarig
Fisker, som formodentlig har maattet lade
hende sørge for Familiens Underholdning. En anden
Fisker havde tilladt hende at følge med sig i
sin høist skrøbelige Baad, for at hun kunde sætte
sine Garn ud. Foranlediget af den stærke Søgang
tabte han den ene Aare. En Tid arbeidede han med
den anden, men da han mærkede, at Baaden uagtet al
Anstrengelse drev mere og mere tiis øes, sprang han
for at redde sig selv, i Søen, befalede Fruentimmeret
Gud i Vold og naaede ved Svømning Grunden,
saa at han kunde vade i Land.
Det fortvivlede Fruentimmer prøvede ved at stige
ud af Baaden, hvorved hun holdt sig, om hun kunde
naae Bunden, da hun mærkede, at dette var frugtesløst,
hvilede hun sig paa Armene, men følende,
at Kræfterne svigtede hende, arbeidede hun sig atter
ind i Baaden. Hun var barbenet og indviklet i
Fiskegarnene, da hun blev reddet ud af den skrøbe
lige Baad, som man maatte lade drive. Det qvindelige
Personale paa Dampskibet forsynede hende med
Klædningsstykker. Hun havde hjemme ikke langt fra
Bandholm. Denne menneskekjærlige Handling var
Grunden til, at "Zampa" først Onsdag Morgen kom
til Bandholm.
Berlingske Tidende Lørdag Morgen 25. Oktober 1862:
Dampskioet "Zampa" ankom, ifølge Telegram, til
Nykjøbing F. igaar Eftermiddags Kl. 3?30. Alt vel.
Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 3- November 1863
Dampskibet "Zampa" har i de sidste Dages storm-j
fuldt veir været forsinket, saaledes at det først j
kan ventes hertil fra Kiel og Nykøbing idag eller \
imorgen. j
III - 6

HANDELS- OR SORA -ASf/iUSEET
^J~\ i\i~-'^'\vur/\z>
H/s. Zampa. (I). N J W L. ; in _ 7
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 1. December 1863
Sønderborg, den 29de November: - Igaar Eftermiddags
bragte Dampskibet "Zampa" en stor Deel af
det til 7de Bataillon indkaldte Mandskab hertil.
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 29. December 1863;
Fra Hærafdelingerne i Holsteen er der kommet
flere Transporter med Syge nordefter, de befordres
med "Zampa" til Als og Fyen.
Berlingske Tidende onsdag After. 6. April 1864 z
Igaar cfflkoin hertil med Dampskibet "Zampa" fra
Als et Antal Saarede for at indlægges paa de herværende
Lazarether*
Berlingske Tidende Fredag Aften 8* April 1864r.
Fra Storehedinge skrives den 6te ds. I "Stevns
Avis"; - I d.en forrygende Snestorm i Tirsdags
"Zampa", som skulde transportere 140 Saarede fra
Sønderborg til Kjøbenhavn. en kort Tid Ikke fortsætte
sin Reise for Tykningen og maatte derfor mellem Kl, ;
9? 30 og 11 om Formiddagen lægge ind i Rødvig Havn. '.
Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 18. April 1865:
Stege, den 15de April: - Dampskibet "
der igaar for første Gang skulde være kommet her
til Byen, kunde, paa Grund af lis, ikke gaae ind I
Bøgestrømmen. Skibet gik derfor hen under Høiemøen
og landsatte Passagererne ved Liselund, hvorefter
Damperen gik tilbage til Kjøbenhavn.
Berlingske Tidende Lørdag Morgen 20. April 1867:
Dampskibet "Zampa" er ifølge Meddelelse af Grosserer
rrior paa sin Tour hertil i Torsdags kommet
paa Grund i Nakskov Fjord, men har ikke taget og
kan elheller, hvor det staaer, tage nogen Skade.
"Diana", som igaar Morges afgik til Nykjøbing paa
Falster og idag afgaaer derfra hertil i "Zampas"
Tour, vil fremdeles, indtil "Zampa" kommer af Grunden,
hvilket forventes at ville skee i de nærmeste
Dage, udføre dette Skibs Farter, saaledes at ingensomhelst
Afbrydelse af disse finder Sted.

i/\i\L/^_E_0- -~*'-~ vT —' • ' _ ;"i i O'vivOwX :
H/s. Zampa. (I). N J W L. III - 8,
Berlingske Tidende Mandag Morgen 26. August 1867
I Torsdags Middags, da Dampskibet "Zampa", paa
Touren fra Nakskov til Kjøbenhavn, ankom udfor Kos*©
ter og Kallehave, skete det - hedder det i "Møens
Avis" for 24de ds. - et ulykkeligt Sammenstød imellem
Skibet og Baaden fra Kallehave, i hvilken der,
foruden 3 Færgefolk, befandt sig 7 Personer, altsaa
ialt 10 Mennesker. Baaden blev, idet den løb foran
Skibet, øieblikkelig knuust og sank strax. Flere
af de i Baaden værende Personer, der vare gode
Svømmere, sprang i Vandet et Øieblik før Sammenstødet
skeete. Heldigviis bleve dog alle reddede,
saaledes at der ikke skete nogen større Ulykke.
Et Par af Passagererne, der havde været temmelig
længe i Vandet, vare noget medtagne, deriblandt
Controlleur Lassen fra Kallehave og en Reisende,
en Lærer fra Jylland, men ved en omhyggelig og passende
Pleie, saavel ombord paa "Zampa" som senere
efter Ankomsten til Stege, ere de begge igjen saa
temmelig raske. En svensk Dame, der befandt sig
ombord paa "Zampa", skal have udvlist en sjælden
Aandsnærværelse og Beredvillighed med at hjælpe
og pleie dem, der vare haardest medtagne af det
lange Ophold i Vandet. Controlleur Lassen befandt
sig allerede igaar Morges saa vel, at han igjen kunde
reise hjem, og Læreren fra Jylland henligger vel
endnu paa Stege Sygehus og led igaar af Feber, men
er ogsaa noget bedre idag, saa det med Guds Hjælp
kan siges, at Alle ere slupne fra Ulykken med Livet.
En Masse Kirsebær, man siger for over 100
Rigsdaler, der vare bestemte til Kjøbenhavn, gik
tabt i Strømmen, desuden gik ogsaa noget Reisegods
tabt, og det hedder, at en Passageer mistede nogle
og tyve Rigsdaler. Om Aarsagen til dette Ulykkestilfælde
see vi os ikke i Stand til at meddele Noget.
Meningerne derom er meget forskjellige. Nogle
tillægge Dampskibet Skylden, medens derimod Andre
antage, at Ulykken fremkaldtes ved en forkeert
Manøvre med Baaden.
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 27. August 1867:
Om Overseilingen af Færgebaaden ved Kallehave
have vi fra Hr. Grosserer Prior modtaget Følgende:
- Hr. RedacteurI Maa jeg bede Dem ved denne
Skrivelse at meddele i Deres ærede Blad, at det
efter de indhentede Oplysninger ikke var Capitain
Toftes Skyld, at Uheldet hændte Færgebaaden
fra Kallehave den 22de ds., men at dette alene
hidrørte fra, at Baaden gjorde den feile Maneuvre
istedetfor at gaa agterom pludselig at holde forom
Dampskibet, hvorved Sammenstød, uagtet dets Maskiner
vare standsede, ikke kunde undgaaes.
Ærbødigst
H. P. ±-rior.

HANDELS- OG SORARTSMUS;
/*. i\.
H/s. Zampa. (i). N J W L. III - 9.
Berlingske Tidende Lørdag 31. August 1867:
Hr. Redacteur.
I Anledning af en Erklæring i Berlingske Tidende
af 26de ds. beder jeg Dem godhedsfuldt optage Følgende:
- Da "Zampa" den 22de ds. nærmede sig Færgebaaden
fra Kallehave, lod den Cours, Dampskibet
styrede, os i Baaden antage, at det vilde modtage
os paa sin Styrbords Side. "Zampa" dreiede imidlertid
saa pludselig af for at modtage os om Bagbord,
at det med sin Stevn løb Baaden i Sænk. Dampskibets
Maskine var vel stoppet, men ikke tidligere, end at
Skibet med sin Fart splintrede den ene Side af Baaden,
som strax sank. Hr. .rrior har ikke udbedt sig
Underretning om Sagen her paa Færgestedet, saa at
"de indhentede Oplysninger" kun kunne være hentede
fra Dampskibet.
Kallehave Færgegaard, den 30te August 1867
Ærbødigst
J. Hage.
Berlingske Tidende Mandag Aften 2. September 1867
Hr. Lieutenant Hage erklærer i Berlingske Tidenden
af 31te August, at Uheldet med Færgebaaden ved
Kallehave er fremkaldt ved, at Dampskibets "Zampas"
Courå lod ham formode, at det vilde optage Baaden
paa dets Styrbords Side, men at det dreiede pludseligt
af, for at modtage den paa dets Bagbords Side,
og at Skibet derved med sin Stævn kom til at løbe
Baaden isænk.
Da Hr. Hage saaledes kaster Skylden over paa mig
og angriber min Dygtighed som Skibsfører, er jeg
nødsaget til at oplyse Publicum om, at Hr. Hage,
der selv styrede Baaden, begik den for enhver dygtig
Sømand utilgivelige Feil, at han med Baaden
holdt forom et Dampskib, der er i Fart, istedetfor
at holde agter om Skibet eller lægge sig til
Luvart af Skibet, indtil det havde mindsket Fart.
Derved fremkaldtes Sammenstødet, og Hr. Hage burde
derfor ikke bebreide mig dette, men dadle sig
selv, fordi han ikke overlod sine øvede Søfolk at
styre Baaden, men selv paatog sig dette ansvarsfulde
Hverv.
Idet jeg endnu tilføier at, efter hvad jeg har
erfaret, have selv Søfolkene i Baaden forgjæves
raadet Hr. Hage til at vende eller holde af til
samme Cours som Dampskibet, samt at Dampskibet
ikke uden Risico for Menneskeliv kunde have bakket,
bemærker jeg, at jeg kun nødig har grebet
rennen til dette Selvforsvar, men at det her gjaldt
min Ære som Skibsfører, hvilken jeg ikke tillader
Nogen at angribe.
Kjøbenhavn, den 2den September 1867
Ærbødigst
F. Tofte, Fører af Dampskibet "Zampa".

HANDELS- 00 S0 : FARTSiVIUSEE1
H/s. Zampa. (I). N J W L. III - 10.
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 3- September 1867:
Hr. Capitain Tofte erklærer i Berlingske Tidende
for idag, at jeg begik den for enhver dygtig Sømand
utilgivelige Feil, at holde for om Dampbaaden, og
at denne Feil ikke kunde være skeet, hvis jeg havde
overladt de øvede Sømænd, som befandt sig i Baaden,
at styre den. Hertil skal jeg blot bemærke, at saa
ofte jeg har styret Baaden til og fra Dampskibet,
har jeg i Et og Alt lystret Første Færgekarls Commando.
Det gjorde jeg ogsaa den 22de August. Da
"Zampa" den Dag holdt ualmindelig stærkt over efter
Sjælland, saa at den viste os hele sin Styrbordsside,
hvilket Enhver, der befandt sig i Baaden,
vil kunne bevidne, udbrød Færgekarlen: - Han
vil have os i Læ (i dette Tilfælde Styrbord), vi
maa bære af - . Dette gjorde jeg ufortøvet, men
"Zampa", som ikke ventede, at dens Bevægelse kunde
misforstaaes (selv af øvede Søfolk), maa ikke have
seet, at Baaden bar af. At Dampbaaden kunde ønske
at modtage Baaden om Styrbord, bestyrkedes desuden
ved, at det var Læsiden, og at der ingen Baad var
fra Koster, i hvilket Tilfælde Capitain Tofte flere
Gange har yttret, at han ønskede Baaden paa den
nævnte Side. Hvad Capitain Tofte har hørt om, at
Færgefolkene forgjæveé havde raadet mig til at
vende, er herved viist at være urigtig. Capitain
Tofte paastaar til Slutning, at han ikke uden Fare
for Menneskeliv kunde have bakket, men denne Fare
for Menneskeliv indtraf først efter at Baaden var
løbet ned og 3 Personer havde grebet fat i Hjulene.
Hvorledes det kan forklare, at "Zampa" ikke bakkede,
forinden Sammenstødet skete, forstaar jeg ikke
- At Capitamn Tofte er en ualmindelig dygtig Sømand
og jeg en uøvet, kan vel tale stærkt imod mig,
men det beviser Intet i dette specielle Tilfælde.
Kjøbenhavn, den 2. September 1867.
Ærbødigst J. Hage.
Hermed maa Discussionen her i Bladet være afsluttet
i denne Sag.
Berlingske Tidende Onsdag Aften 18. September 1867:
Hr. RedacteurI - Tillad mig endnu engang at henlede
den offentlige Opmærksomhed paa Overseilingen
ved Koster den 21de August, ikke for at komme.tilbage
til Spørgsmaalet om hvem der var Skyld i Sammenstødet,
men for at paapege den Omstændighed, som
let kunde have faaet de sørgeligste Følger, og for
hvilken "pampas" Rheder eller Capitain maa bære Ansvaret.
"ZAMPAS" JjAADiii VARE I UORDEN OG KUNDE IKKE
SÆTTES I VAJMDiiT. Det varede derfor et heelt yvarteer
inden de Forulykkede bleve frelste ved Hjælp
af j^aade fra Land, og havde det ikke truffet sig
saa sjeldent heldigt, at der ingen Damer var i Færgebaaden,
og at saagodtsom alle Passagererne kunde
svømme, vilde sikkert flere Menneskeliv være
gaaede tabte.
Det forekommer mig at være aldeles uforsvarligt

HANDELS- 03 SØFARTSMUSEET
H/s. Zampa. (I). N J W L. III - 11.
B. T. 18/9 1867. (2):
at et Passageerdampskib ikke har sine Baade saaledes
i Orden, at de øieblikke kunne sættes i Vandet
naar en Ulykke skeer, og det reisende Publicum kan
med Billighed forlange, at et saadant Tilfælde ikke
oftere gjentager sig. Havde Vinden været imod, saa
Baadene fra Land havde maattet krydse sig op, vilde
6 eller 7 Menneskeliv have været redningsløst fortabte
paa Grund af denne uforsvarlige Skjødesløshed.
1-1.
Berlingske Tidende Torsdag Aften 19. September 1867:
Hr. Redacteur! - Jeg udbeder mig Plads i Deres
ærede Blad for følgende Linier i Anledning af Hr.
1 - l's Inserat i Avisen igaar i Anledning af "Zampas"
Sammenstød med Færgebaaden fra Kallehave.
Dampskibet "Zampas" Baade vare ikke i Uorden,
men bleve strax satte i Vandet, og dette skete med
al den Hastighed, der er mulig under saadanne Oms
tænd ighed er.
Passagererne bleve ikke reddede ved Baade fra
Land, men alene ved Skibets egne Baade, fire af
Passagererne undtagne, hvoraf tre blev optaget fra
Hjulkassen, i hvilken de havde faaet fat, og den
Fjerde blev optaget fra Vandet ved Hjælp af en tilkastet
Trosse. Den hele Tid, der medgik fra Sammenstødet,
indtil alle vare bjergede, var 12 Minutter.
• Dette korte Referat, der kan bekræftes af samtlige
Passagerer og af de reddede Personer, vil overbevise
Dem og Bladets Læsere om Urigtigheden af den
fremførte Anke.
Kjøbenhavn, den 19de September 1867.
Ærbødigst
Tofte, Fører af Dampskibet "Zampa".
Til Foranstaaende have vi kun at føie, at Indsenderen
af det paagjældende Stykke i Gaarsnumret
var os bekjendt som en Mand, paa hvis Ord man pleier
ubetinget at kunne stole, og at han udtrykkelig
har forsikkret os, at han indestod for Rigtigheden
af, hvad han anførte.
Red.
Berlingske Tidende Mandag Aften 23. September 1867:
Hr. RedacteurI - Jeg skylder baade Dem og mig
selv en Forklaring i Anledning af den feilagtige
Beretning om "Zampas" Baade ved Kosteraffairen, som
jeg har foranlediget optaget i Deres ærede Blad.
Beretningen om, at de Forulykkede bleve optagne

HANDELS- 03 SØFARTSMUSEET
PÅ KACA3CRG
H/s. Zampa. (I). N J W L. III - 12.
B. T. 23/9 1867. (2):
af Baade fra Land, ikke af "Zampas" Baade, havde
jeg fra en af selve de forulykkede Passagerer, som
blev indlagt her paa Byens Sygehus. Da jeg kjendte
ham som en paalidelig Mand, og hans Beretning stemmede
med, hvad der almindelig fortaltes her i Byen,
tog jeg ikke i Betænkning at indestaae for Sandheden
deraf. Jeg har ved at forhøre mig personlig i Koster
overbeviist mig om, at Capitain Toftes Referat
er rigtigt paa den mindre betydelige Unøiagtighed
nær, at en af Færgefolkene blev optagen af en Baad
fra Kallehave og kan derfor kun forklare mig den
urigtige Beretning, jeg har modtaget, derved, at
den paagjældende i Dødsangesten ikke har lagt Mærke
til, at Dampskibets Baade, der først meget seent
kom i Vandet, var med blandt de Baade, der ilede
til Hjælp.
I det Haab, at De erkjender, at jeg ikke har
handlet letsindigt, idet jeg har henholdt mig til
en af selve de Forulykkedes Beretning, tegner jeg
mig ærbødigst 1-1.
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 24. September 1867:
Hr. Redacteuri - I Capitain Toftes Fraværelse
undlader jeg ikke paa hans Vegne, nærmere at belyse
selve "den ubetydelige Unøiagtighed", som
Indseneren 1 -1. i Aftes i Berlingske Tidende fremhæver
ved Siden af ellers at erkjende Capitain Toftes
Referat for rigtigt, nemlig: - Den omhandlede
ene Færgekarl, som til Slutningen optoges i en Baad
fra Kallehave, var en af de Første, som ved Capitain
Toftes Omsorg blev reddet ved en fra Dampskibet
tilkastet Redningsbøle, hvorpaa han kunde flyde
og holde sig halvt oven Vandet og derfor selv, da
Dampskibets Baad ogsaa kom til ham - før nogen Anden
- opfordrede til først at optage de andre og
lade ham komme over i den Baad, som saaes kommende
ud fra Kallehavesiden, hvor han hørte hjemme, og
derved snarest kunde faae ombyttet sine vaade Klæder.
Det var saaledes denne Mands eget Ønske, der
bevirkede, at han, efterat være bjerget, optoges i
Baaden fra Kallehave, som til Slutning kom tilstede,
men desuagtet er han med de andre 9 Personer,
som vare i åen forulykkede Baad, alle bjergede ved
Hjælpen fra Dampskibet "Zampa", fornemmelig ved Capitain
Toftes Ro og Conduite - som mangen Anden under
lignende Omstændigheder maaskee vilde have tabt
- og hvorfor Capitain Tofte snarere fortjente Tak
end vedvarende Angreb.
Da alle de bjergede 10 Personer i Løbet af 12
Minutter bjergedes og optoges ved Hjælp fra Dampskibet
og dettes Baade, er det ufornødent atter at
gjendrive den usande .raastand, at "Zampas" Baade
"først meget seent kom i Vandet".
Kjøbenhavn, den 24de September 1867. Ærbødigst
H. P. Prior

BAMDELS- 03 SØFARTSMUSEET
FA KADASCRG
H/s. Zampa. (I). N J W 1. III _ 13.
Helsingør Avis Tirsdag 15. Oktober 1867:
I Anledning af Overseilingen af Færgebaaden ved
Kallehave er der blevet optaget Politiforhør i Kallehave
og Forklaring ved Sø- og Handelsretten i
Kjøbenhavn, men der er ikke derefter fundet Anledning
til at forfølge Sagen videre, "Vordingborg
Avis" giver et Udtog af Forhørene og kommer derefter
til det Resultat, at der er begaaet Feil paa
begge Sider, omend i forskjellig Grad, og at navnlig
Baadførerens Skyld er saa overveiende, at Dampskibsførerens
derved bliver aldeles forsvindende.
Berlingske Tidende Fredag 18. Oktober 1867:
Om Overs eilingen ved Kallehave s
indeholder "Vordingborg Avis" for 14. ds. nedenstaaende
Meddelelse, der for de factiske Oplysningers
Vedkommende støtter sig paa de optagne Forhør,
og som i det Hele taget har et officielt Præg:
Ved Forhøret i Kallehave oplystes, at Færgebaaden
før Sammenstødet var blevet styret af Færgeeieren,
medens de tvende Færgekarle passede S ellene,
dog saaledes at den ældste Færgekarl, der i
henved dex Aar har været ved Færgen, var Baadens
Fører. Denne, den ældste Færgekarl, udtalte, at
da Dampskibet kom vesterfra, i nordøstlig Cours,
op imod Kallehave, gik Færgebaaden ud imod det,
styrende mod Borre Banke, med den Hensigt at lægge
til om Styrbord, da Dampskibsføreren havde sagt.
at naar der kun var een Baad, skulde denne altid
lægge til i Læ. Han bestyrkedes i denne sin Hensigt
ved at see Damperen ligge saa høit, at Styrbords
Boug var synlig, og holdt derfor et Par Streger
lettere, fra S. S. V. til Syd, ned imod Koster.
Den anden Færgekarl raadede vel kort før denne
Coursændring til at gjøre et Slag ind imod Landj
for at lægge til om Bagbord, men han (Baadens Fører)
kunde ikke gaae ind paa Rigtigheden heraf.
Da Dampbaaden pludselig faldt Styrbord over til
henimod S. O., kom den til at stevne Baaden, denne
vedblev ved at staae sydefter i den Tro, at Damperen
vilde støtte for at tage den om Styrbord,
men Dampskibet vedblev at falde af, og derved skete
Sammenstødet.
De øvrige Forklaringer gaae i samme Retning,
dog udtalte Færgeeieren, at hans oprindelige Tanke,
da han styrede ud, havde været at lægge til om
Bagbord, og at han fraveg denne paa Baadførerens
Tilskyndelse, der støttedes ved, at Dampskibet
stod saa længe og høit op imod Kallehave. De to
Færgefolk erklærede, at Alt, hvad der i sidste
øieblik kunde frelse dem fra Sammenstødet, var
gjort, idet Skjødet var affiret. Den af Passagererne,
som er bleven afhørt, tiltræder den givne
Forklaring, men han tilføier, at han, der vel ikke
er Sømand, men dog har et nøie Kjendskab til de
stedlige Forhold, for sit Vedkommende ogsaa var

HANDELS- CG S5R-A^rASiV' T uS
PA KRCAEDRG
H/s. Zampa. (I). N J W L. III - 14.
B. T. 18/10 1867. (2):
af den Anskuelse, at man skulde gjøre et Slag ind
imod Land og da løbe agterom Damperen for at lægge
til om Styrbord. Udtalelserne om Bjergnings-Forholds*
reglerne gaae ud paa, gaae ud paa, at "Zampas" Bagbords-Jolle
ikke var klar til hurtig at sættes i
Vandet.
Ved Forhøret i Kjøbenhavn udtaltes af Skibets
Fører, at han befandt sig paa Commandobroen før og
under Sammenstødet, baade han og Roergjængerne ere
enige om, at da Skibet kom vesterfra, styrende N.
0. til 0. 1/2 0. op imod Kallehave, med frisk Kuling
af N. N. V., fik de den fra Kallehave kommende
Færgebaad isigte forud een til to Streger om Bagbord.
Baaden laa S. S. V. over. Styrmanden gjorde
Faldrebet klar til at modtage Færgefartøiet om Bagbord,
og Føreren nærede ingen Tvivl om, at den vilde
lægge til paa denne Side. Vel havde han anmodet
Færgekarlene om at lægge til i Læ, naar der var
"haard Sø", men deels var der ikke saamegen Sø, at
dette den.ommeldte Dag kunde komme i Betragtning,
deels var Vindens Retning saaledes, at Dampskibet
vilde komme til at ligge med Vinden agterind, naar
det optog Færgebaaden, som Forudsætningen var, efterat
det, følgende Seilløbet, havde forandret
Cours til 0. S. 0., ned imod Stege. Der vilde altsaa
blive lige lidt Læ paa begge Sider. De øvrige
af Besætningen havde ikke seet Baaden før Sammenstødet,
men den bekjendte Mand udtalte, at den
Coursforandring, der fandt Sted før Sammenstødet,
stemmede med Farvandets Beskaffenhed og med den
Navigeringsmaade, "Zampa" altid havde fulgt. Det
fremhævedes under Forhøret, at naar Færgebaaden
tidligere var lagt til i Læ, havde den altid holdt
sig til Luvart, indtil Dampskibet stoppede, og endelig
udtaltes, at hvis baaden, der kort før Sammenstødet
havde forandret Cours, [fra S. S. V. til
S.) havde gjort dette paa en mere iøinefaldende
Maade, kunde Damperen maaske have gjættet dens Hensigt,
men Bevægelsen var for umærkelig tilitide at
kunne skjønnes fra Skibet. Man havde ikke bakket
umiddelbart før Sammenstødet, da man var bange for,
at Baaden med Besætning skulde komme ind under Hjulene.
Om Fartøiernes Klargjøring til .bjergning efter
Sammenstødet udtaltes, at der ikke var medgaaet
mere Tid hertil, end dette Arbeide altid maa udkræve,
naar man kun raader over faa Folk. Kun een
Passager var blevet bjerget af Baaden fra Koster,
der løb agterom, ligesom "Zampas" Styrbordsfartøi
kom paa Siden med de øvrige. Begge Redningsbøierne
vare udkastede og kom til liytte.
Vil man efter det her Oplyste søge at danne sig
en Mening om, hvor Feilen skal søges, da maa man
vistnok, som næsten altid i slige Tilfælde, komme
til den Slutning, at der er begaaet Feil paa begge
Sider, om end i forskjellig £rad.
Hovedaarsagen til de allerfleste sammenstød ved
høilys Dag er, at de paagjældende Fartøier gjøre
feilagtige Gisninger med hensyn til hinandens Hensigter
og ikke ere tilstrækkelig forberedte paa,

HANDELS- GR SGEAETSi'/USEE'
FA KROARGEG
H/s. Zephyr ex Fair Tråder. N P M D. III - 14.
B. T. 9/3 1867. {2)i
løbende Mellemstationer, og omvendt. Hr. P. Jørgensen
af Korsør har paa Selskabets Vegne gjort
sig bekjendt med Forholdene i Karrebæksminde og
her og fundet dem af den Beskaffenhed, at forsaavidt
Selskabet for sine Dampskibe kan opnaa her
lignende Lettelser i Lods- Skibs- og Vareafgifterne,
som bliver det tildeel i andre Havne, samt en
Moderation i Framtaxten, vil Farten riimeligviis
allierede blive paabegyndt i indeværende Maaned.
De nævnte Lettelser er der al Udsigt til, at Selskabet
vil kunne opnaa, da Flertallet af Havnecommissionens
Medlemmer synes stemte for at støtte
det Andragende, som Selskabet i den Anledning vil
fremkomme med, og som derefter kun vil behøve Ministeriets
Approbation. Dampskibsrouten vil blive
aabnet af Hjuldampskibet "Zephyr", 37 Commercelæster
drægtig, som, hvis Trang hertil maatte vis«
sig, vil blive afløst af et større Skib.
Helsingør Avis Tirsdag 26. Marts 1867:
Indgaaet i Helsingør Havn idag: - Dampskibet
"Zephyr", Poulsen, af og fra Kjøbenhavn, for at
komme paa Bedding.
Helsingør Avis Tirsdag 2. April 1867:
Udgaaet af Helsingør Havn 1. April: - Dampskib
"Zephyr", Poulsen, af og til Kjøbenhavn ledig.
Berlingske Tidende Fredag Aften 11. December 1868,
"Nakskov Avis", lo. December: - Dampskibet "Zephyr".
der efter Ankomsten hertil igaar fra Korsør atter afgik
for at slæbe Skonnerten "Vesta" ind ad Fjorden,
kom paa Grund ved Barnholm. Ved Avisens Trykning er
Dampskibet endnu Ikke kommet af Grund, og der er Sandsynlighed
for, at det eiheller kommer idag, da det
nemlig var Høivande igaar.
Berlingske Tidende Lørdag Aften 12. December l8f
Nakskov, 11. December: - Dampskibet "Zephyr", der
i Onsdag løb paa Grund, kom dog Igaar Middags af igjen
efter at have tømt Vandkjedlerne, og da der tillige
indtraf lidt høiere Vand end om Morgenen.

HANDELS- S 3 ?0.'-ARiSMU&cfcT
?A K.rv^; ir-v !"^
H/s. Zampa. U). N J W L. III - 15
B. T. 18/10 1867. {2)z
at disse Gisninger vise sig feilagtige. Havde Dampskibets
Fører ikke for trygt bygget paa sin Overbevisning
om, at Færgebaaden vilde lægge til om Bagbord,
da vilde han noget tidligere have holdt den
østligere Cours (hvad hans .flåds i farvandet efter
Modpartens Udtalelser ikke synes at være til
Hinder for) og var Baaden end ikke derved bleven
klog paa hans Hensigt, havde han vundet mere Plads
til at stoppe og bakke paa. Men paa den anden Side
maa det i høieste G-rad paaskjønnes, at Capitainen
havde Koldsindighed nok til umiddelbart før Sammenstødet
ikke ao udtale det "bak", der ligger enhver
Dampskibsfører paa Munden i sligt et Øieblik.
Vel har Dampskibets Ifører, som bemærket, for
trygt stolet paa at færgebaaden skulde lægge til
om Bagbord, men dette maa kun i meget rixige G-rad
lægges ham til Last, da uaaden denne Gang maneuvrerede
anderledes, end den pleiede, naar den
vilde løbe ned i Læ, hvilket ikke blot fremgaaer
af Dampskibsførerens Udtalelse, men særlig bestyrkes
ved den UeniHghed, der viser sig at have været
i Baaden under Udseilingen. Baadens Fører maa det
derfor ogsaa bebreides, at han i eensidig Tillid
til sin lange Erfaring var saa stiv i at holde
paa sin Anskuelse om at lægge til i Læ (om Styrbord)
. Han anfører vel til sit Forsvar Dampskibsførerens
Ønske om, at der skulde lægges til i "Læ",
naar der "kun var een Baad", men Dampskibsføreren
paastaaer, at han har forlangt, at der skulde lægges
til i Læ, naar der var "svær Sø". Som et Ønske,
udtalt fra Sømand til Sømand, maae vi ubetinget
ved dets Forstaaelse slutte os til Dampskibsførerens
Opfattelse, hvordan Ordene end eme faldne. 1
ethvert Tilfælde maae man høilig beklage, at denne
Baadførerens Opfattelse forhindrede ham i at følge
sin Makkers Eaad, hvorved ethvert Sammenstød ubetinget
var blevet undgaaet, men selv om han saa bestemt
vilde staae paa sin Mening, hvorfor vedblev
han da at skære Dampskibets Cours, da dette pludselig
faldt Styrbord over? havde han i samme Øieblik
bjerget sit Storseil og holdt plat væk for
Fokken, da var det blevet Dampskibets Sag at tage
ham paa Siden - havde det løbet ham over, havde
han været sagesløs, medens som Sagerne nu staae,
.hans Skyld, Alt taget i Betragtning, maa ansees
som saa overveiende, at Dampskibsførerens derved
bliver heelt forsvindende.
Under Bjergningen har Enhver gjort sit Bedste,
isbasr Færgeeieren. At "Zampas" ene Baad ikke var i
bedste Orden, er vistnok Noget, åen har tilfælles
med de bedste Passageerfampere i mindre Farvande
- et Uvæsen, som denne Sag, maa man haabe, vil give
et Stød til at afhjælpe.

HAMDELS- 03 SORA^TSMJSEEl
H/s. ZAMPA. (I). N J W L
Dansk Eigstidende 20. Oktober 1865:
"Zampa", som var afgaaet fra København i Morges,
maatte vende om i Køge Bugt paa Grund af
"jævn Storm" fra Sydvest.
Dansk Higstidende 20. April 1867:
"Zampa" er ifølge Meddelelse fra G-rosserer
.frior, paa sin Tour til Kjøbenhavn i Onsdags den
17. ds. kommet paa G-rund i Nakskov Fjord, men
har ikke taget og kan ejhellerm hvor det staar9
tage nogen Skade. Dampskibet "Diana", som igaar
Morges afgik til Nykjøbing Falster og idag afgaar
derfra hertil i "Zampas" Farter, vil indtil
"Zampa" kommer af G-runden, hvilket forventes at
ville ske i de nærmeste Dage, udføre dette Skibs
Farter.
Dansk Rigstidende 26. August 1867:
Stege, den 24. August: - I Torsdags den 22.
ds. Middag, da Dampskibet "Zampa" paa Touren fra
Nakskov til Kjøbenhavn ankom udfor Koster og Kallehave,
skete et ulykkeligt Sammenstød mellem
Skibet og Baaden fra Kallehave, i hvilken der,
foruden 3 Færgefolk, befandt sig 7 Personer, altsaa
ialt 10 Mennesker. Baaden blev, idet den løb
foran Skibet øjeblikkelig knust og sank straks.
Flere af de i Baaden værende Personer, der vare
gode Svømmere, sprang i Vandet et Øjeblik før
Sammenstødet skete. Det maa anses for et mageløst
Held, at alle bleve reddede og at saaledes
ingen større Ulykke skete. Et Par af Passagererne,
der havde været temmelig længe i Vandet, var noget
medtagne, deriblandt Controlleur Lassen fra
Kallehave og en Hejsende, en Lærer fra Jylland,
men ved en omhyggelig og passende Pleje, saavel
ombord paa "Zampa", som senere ved Ankomsten her
til Byen ere de begge igen blevne saa temmelig
raske. En svensk Dame, der befandt sig ombord
paa "Zampa", skal have udvist en overordentlig
Aandsnærværelse og Beredvillighed med at hjælpe
og pleje dem, der var haardest medtagne af det
lange Ophold i Vandet. En Masse Kirsebær, der
vare bestemte til Kjøbenhavn, gik tabt i Strømmen,
desuden gik ogsaa noget Rejsegods tabt, og
det hedder, at en Passager mistede nogleogtyve
Rigsdaler.

HAMDELS- 03 SøRA:-:; Ss'AUSEET
PÅ KRCARCRG
H/s. Zampa. (I). N J W L.
Billeder: Arkiv - Z.
Negativer:
Litteratur:
Vikingen Nr. 12a - 1936.
Danmarks Søhandel og Søfart II / 59.

H/s. Zampa. (2). N M S R. : Int. - 1,
Ifølge Anmeldelse Nr. 3o7/l9oo dat. 5o/5 19oo har
Skibet forandret Hjemsted fra Stege til Aarhus.
Registreret s. D.
Ifølge Anmeldelse Nr. 332/l9o5 dat. 15/6 19o5 har
Skibet forandret Hjemsted fra Aarhus til Kalundborg.
Registreret s. D.
Anmeldt ophugget i København / 1911.
Udslettet af Register 29/5 1911 - Udslettelsesprotokol
Nr. k - III - Registreringsprotokol Nr. 9 - 12^.

HANDELS- 03 SØRA^TStøUSEE"
H/S. Zampa. (II). N M S R. I - 1.
Registreringsprotokoller: VII-197. XIV-13.
9-124.
Registreringsdato: 21/4 1875.
Københavns Skibsregister
II - 63*
Skibsregister A. - 28. •
(l/l 1894).
(Udgaaet af Register A.'
31/5 1900 og i Henhold;
til Rederiets Begæring;
bevilget 30/5 1900
overført til Aarhus
midlertidige Skibs- ;
register)•
1/1 1894. (Omregistrering), i
Certifikater: 2l/4 1875. 3/6 1882. 24/9 1890. ;
Bygget 1875 af Grourlay Brothers & Co., Dundee,
ifølge Bilbrev dat. Dundee 14/4 1875.
1 Stk. 110 NHK. = 390 IHK. Compoundmaskine.
Cylinderdiameter: Slaglængde:
Fart: 10,5 Knob.
Fabrikat: G-ourlay Brothers 1875.
Klinkbygget af Jern.
1 Dæk. 2 Master.
Skarpt Forskib med lodretstaaende Stævn. Hækbygget
Agterskib med rundt Spejl.
Bak. Hytte agter. Ruf midtskibs. 4 Hjulkassehuse.
Ruf paa Overdæk.
Ufuldstændig Inderklædning.
4 vandtætte Skodder.
Længde: 183'5 Bredde: 20'9 Dybde: 8*4
21,5 / 140,5 dw. 357,73 brutto. 227,64 netto.
Ifølge Bilbrev dat. Dundee 14/4 1875 og Nationalitets-
og Ejendoms Erklæring dat. København
19/4 1875 bygget til:

HANDELS- C 3. 3G~ARTSWUSEE"
H/s. Zampa. (II). N M S R. I - 2.
A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København.
Indført som nybygget. Indførselstolden betalt
med Kr. 8.385,93 ifølge Generaldirektoratets
Skrivelse af 1/5 1875, £ 459*- ifølge sammes
Skrivelse af 28/4 1875, hvilket er % af Byggesummen,
£ 15.300.-
Midlertidigt Nationalitets Certifikat dat.
Danske Konsulat i Dundee 14/4 1875.
Ommaalt paa G-rund af Tilbygning af Kommandohus
ifølge Maalebevis dat. København 27/2 1878:
232,04 netto.
Ommaalt i Henhold til Rederiets Forlangende
dat. 1/6 1882. Forskellen i Tonnagen hidrører
fra større Fradrag for Folkerum:
362,13 brutto. 231,20 netto.

H/s. Zampa. (II). N M S R. III -
Nationaltidende 10. August 1878 Aften
H/s. "Zampa" har ifølge "Horsens Avis" paa Turen
til Horsens Natten til den 9. ds., da det i
det taagede Vejr befandt sig under Kysten af Samsø
overfor Hjelm, haft det Uheld at støde paa
noget, som bibragte Skibet en Læk. Der mærkedes
et Stød og en Skraben paa Skibet, men dette fortsatte
uhindret sin Fart. Da det viste sig, at
Vandet trængte ind i det forreste Lastrum og i
Rummet under Maskinen, blev det G-ods, der var udsat
for at tage Skade af Søvandet, straks hejset
op paa Dækket, medens Damppumpen øjeblikkelig sattes
i Virksomhed og Mandskabet snarest mulig tog
fat paa at øse Vandet op fra Lastrummet med Spande.
Paa denne Maade lykkedes det at holde det
indtrængende Vand nede til en Højde af omtrent
1 1/4 Fod indtil Skibet til sædvanlig Tid indkom
til Horsens, og der ved nye Kræfter og flere Pumper
kunde tages kraftigere fat paa Lænsningen,
som derefter tilendebragtes i Løbet af et Par
Timer. Lækagen fandtes da i Styrbords Side, 3
Fod under Vandgangen og viste sig kun at bestaa
i et lille"i„én"af Jernpladerne stødt Hul af om
trent en Fingers Tykkelse. Skaden er hurtig bleven
foreløbig udbedret, og Skibet afgik til København
til sædvanlig Tid.

HANDELS- O3 33-ARTS^IUSEET
H/s. Zampa. (II). N M S R.
Billeder: G-. Caroc: Billeder af danske Dampskibe
Negativer:
Litteratur:

ti
-SS
ISJ 2 ^r*
^
CQ
H

-r

HANDELS- 3 3 SøRARTSM'JSEET
H/s. Zephyr ex Fair Tråder. N P M D,

HANDELS- C ^ ;: :, RA-A.-:; SlViUSct i
H/s. Zephyr ex Fair Tråder. N P M D, I-l.
Registreringsprotokoller: VII-381.
Københavns Skibsregister
II - 119.
Registreringsdato: 4/11 1875. (Omregistrering).
Certifikater: 4/ll 1875.
Bygget 1848 i Glasgow. Bilbrev findes ikke
1 Stk.
Cylinderdiameter:
Fart:
Fabrikat:
Klinkbygget af Jern,
1 Dæk. 2 Master.
IHK. Dampmaskine.
Slaglængd e
Skarpt Forskib med Krølle. Hækbygget Agterskib
med fladt Spejl.
Huse i Borde* Ruf midtskibs.
Ufuldstændig Inderklædning.
Længde: 146,3 Bredde: 16 ! 9 Dybde: 7 '3
dw. 151,87 brutto 82,28 netto.
Som H/s. "Fair Tråder" købt fra England 1850
Grosserer H. P. Prior, København.
for £ 2.200.- Tonnagen 37,5 Commercelæster. Indførselstolden
betalt i København 29/6 1850 med
483 Rigsdaler.
Ombygget i 1865 af Burmeister & Wai& og forsynet
med ny Dampmaskine paa 80 NHK. af Burmeister &
Wains Fabrikat.
Ifølge Skøde dat. København 12/10 1867 og Nationalitets-
og Ejendoms Erklæring dat. København
l/ll 1875 solgt til:
A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København,

HANDELS- 0 3 SOr-ARTSsvIJSiSiT
H/s. Zephyr ex Fair Tråder. N P M D. 1-2
for 50.000 Rigsdaler.
Ifølge Rederiets Anmeldelse dat. 8/1 1884 er
Skibet ophugget i København. Certifikatet er bortkommet
.
Registrering afsluttet 31/12 1883. (Udslettelsesprotokol
II - 3).

Pi
H/s. Zephyr ex Fair Tråder. N P M D,
Berlingske Tidende Mandag Aften 17 • Juni 1850:
Ny Dampskibsfart.
Et udmærket godt og hurtigsejlende Dampskib er
indkjøbt i England og forventes hertil den 20de
eller 21de d. M. for at sættes i en regulair Fart
fra Kjøbenhavn, imellem Øerne til Rostock, hvorfra
en Jernbane er aabnet til Hamborg, Beriing og
nadre Pladser i Tydskland. Skibet vil kunne tilbagelægge
Reisen i 10 a 12 Timer imellem Kjøbenhavn
og Rostock, saa at Passagererne ikke behøve at over
natte paa Søen.
Berlingske Tidende Lørdag Morgen 22. Juni 1850:
Det i enhver Henseende gode, hurtigseilende,
for Passagerer beqvemt og elegant indrettede nye
Dampskib
"Zephyr"
Capt. Chr. Schytt,
der i disse Dage ventes hertil fra England, vil i
næste Uge begynde en regelmæssig Fart imellem
Kjøbenhavn og Rostock,
anløbende Øerne, og afgaaer indtil videre fra Kjøbenhavn
til
Rostock
hver Tirsdag og Løverdag-Morgen Kl. 6, anløbende
Koster og Kallehauge Kl. 10-11 Formiddag, Vordingborg
Færgebro Kl. 11-12 Formiddag, Guldborg Kl.
12,30-1,30 Efteimiddag, Nykjøbing Kl. 1,30-2,30
Eftermiddag, og tilbage fra Rostock til
Kjøbenhavn
hver Onsdag og Søndag-Morgen Kl. 6, anløbende Nykjøbing
Kl. 9,30-10,30 Formiddag, Guldborg Kl.
10,30-11,30 Formiddag, Vordingborg Færgebro Kl. 12
Eftermiddag, Kallehauge og Koster Kl. 1-2 Eftermiddag,
og fremdeles imellem
Kjøbenhaten, Bandholm og Nyborg
afgaaende indtil videre fra Kjøbenhavn til
Bandholm og Nyborg
hver Torsdag Morgen Kl. 6, anløbende Koster og Kallehauge
Kl. 10-11 Formiddag, Gaabense Kl. 11-12
Formiddag, Bandholm Kl. 1-2 Eftermiddag, Hou paa
Langeland K£. 3,3o-4,3G Eftermiddag og tilbage fra
Nyborg til
Bandholm og Kjøbenhavn
hver Fredag Morgen Kl. 6, anløbende Hou paa Langeland
Kl. 6,30-7,30 Formiddag, Bandholm Kl. 9-10
- 1

HANDELS- 33 SCA-AR'oMuSEET * I I I — 2.
H/s. Zephyr ex Fair Tråder. N P M D
B.T. 22/6 1850. (2):
Formiddag, Gaabense Kl. 12-1 Eftermiddag, Kallehauge
og Koster Kl. 1-2 Efteimiddag.
Skibet vil afgaae fra Toldboden, første Gang herfra
til Bandholm og Nyborg, Torsdagen den 27de ds.
og første Gang herfra til Rostock, Løverdagen den
29de dennes.
Indskrivningen skeer i Kjøbenhavn paa Undertegnedes
Contoir, Strandgaden Nr. 45, aabent hver Dag fra
Kl. 8-2 og fra 5-7, eller ombord paa Dampskibet 1/2 ;
Time før dets Afgang, og paa de forskjellige Stationer
hos de vedkommende Commissionairer.
Fragtgods medtages, men maa anmeldes og expederes
Dagen før Skibet afgaaer. j
Kjøbenhavn, den 21de Juni 1850.
H. P. Prior.
Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 25. Juni 1850:
Det i enhver Henseende gode, hurtigtseilende,
for Passagerer beqvemt og elegant indrettede nye
Dampskib
"Zephyr",
Capt. Chr. Schytt,
vil istedetfor at gaae 2 Gange om Ugen til Rostock
kun gaae een Gang, derimod i Forbindelse med Touren
hver Torsdag paa Bandholm og Nyborg, om Fredagen
gaae fra Nyborg til Horsens, og tilbage samme
Dag til Nyborg, og om Løverdagen fra Nyborg til
Kjøbenhavn.
Det vil saaledes indtil videre afgaae i en regelmæssig
Fart fra Kjøbenhavn til
Rostock
hver Mandag Morgen Kl. 6, anløbende Koster og Kallehauge
Kl. 10-11 Formiddag, Vordingborg Færgebro
Kl. 11-12 Formiddag, Guldborg Kl. 12,30-1,30 Eftermiddag,
Nykjøbing Kl. 1,30-2,30 Eftermiddag, og
tilbage fra Rostock til
Kjøbenhavn
hver Onsdag Morgen Kl. 6, anløbende Nykjøbing Kl.
9,30-10,30 Formiddag, Guldborg Kl. 10,30-11.30 Formiddag,
Vordingborg Færgebro Kl. 12-1 Eftermiddag,
Kallehauge og Koster Kl. 1-2 Eftermiddag, og fra
Kjøbenhavn til
Bandholm og Nyborg
hver Torsdag Morgen Kl. 6, anløbende Koster og Kalle
hauge Kl. 10-11 Formiddag, Gaabense Kl. 11-12 Formiddag,
Bandholm Kl. 1-2 Eftermiddag, Hou paa Langeland
Kl. 3,30-4,30 Eftermiddag, og fra Nyborg til
Hors ens

HANDELS- 33 SØFARTSMUSEET
PA KRCAEORG
H/s. Zephyr ex Fair Tråder. N. P. M. D.
B.T. 25/6 1850. (2):
hver Fredag Morgen Kl. 5, og tilbage fra Horsens
til Nyborg samme Dag Kl. 2. Fra Nyborg til
Kjøbenhavn og Bandholm
hver Løverdag Morgen Kl. 5, anløbende Hou paa Lange
land Kl. 5,30-6,30 Formiddag, Bandholm Kl. 8-9 Formiddag,
Gaabense Kl. 11-12 Formiddag, Kallehauge og
Koster Kl. 12-1 Eftermiddag.
Skibet afgaaer indtil videre fra Toldboden første
Gang herfra til
Bandholm, Nyborg og Horsens
Torsdagen den 27de ds., og første Gang herfra til
Rostock
den 1ste Juli.
Indskrivningen skeer i Kjøbenhavn paa Undertegnedes
Contoir, Strandgade Nr. 45, aabent hver Dag
fra Kl. 8-2 og fra 5-7,eller ombord paa Dampskibet
1/4 Time før dets Afgang, og paa de forskjellige
Stationer alene kun hos de vedkommende Commissionairer•
Fragtgods modtages imellem Hovedstationerne for
saa vidt Lastrummet tillader. Fragten vil være at
accordere paa Afsendelsesstedet. Godset maa anmeld-;
es og expederes paa loldboden Dagen før Skibet af- ,
gaaer.
Passagerer ville kunne gaae til Rostock uden at :
overnatte paa Søen, og afgaaer derfra 2 Gange om
Dagen Jernbanetog til Hamborg og Berling samt andre
Pladser.
Kjøbenhavn, den 22de Juni 1850.
H. P. Prior.
Berlingske Tidende Lørdag Aften 29» Juni 1850
Det nye Dampskib "Zephyr" er efter en 70 Timers
Reise kommet hertil fra Leith i Aftes Kl. 7.
Berlingske Tidende Mandag 1. Juli 1850:
Da Dampskibet ^epi^-yr" er taget i Brug for Regjeringen,
indstilles indtil videre dets annoncerede
Farter.
Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 2. Juli 1850:
At Dampskibet"Zephyr" indtil videre er taget i
III - 3.

HANDELS- 33 SØFARTSMUSEET , XXX - 4
H/s. Zephyr ex Fair Tråder. N P M D.
B.T. 2/7 1850. (2):
Brug for Regjeringen, og dets annoncerede Farter
imellem Øerne paa Rostock, Nyborg og Horsens paa
Grund heraf foreløbig indstilles, dette bekjendtgjøres
herved.
Kjøbenhavn den 1ste Juli 1850.
H. P. Prior.
Berlingske Tidende Torsdag Morgen 4. Juli 1850:
Dampskibet "Zephyr" ankom i Aftes Kl. 6, det
forlod Rostock i Gaar Morges Kl. 6.
Berlingske Tidende Torsdag Aften §. Juli 1850:
Dampskibet "Zephyr" kom hertil i Fredags Eftermiddags
Kl. 6, efterat have tilbagelagt Veien fra
Leith til Kjøbenhavn, som er 205 Sømile, i 70 Timer,
under temmeligt haardt Veir.
Skibet er særdeles smukt udstyret, aldeles nyt,
indrettet til Passager- og Kreatur-Fragt, og har
desuden et Lastrum af omtrent 37 Læster. Dets Længde
er 150 Fod, og Skibet er et af de meest hurtigseilende
herværende Dampskibe, da dets sædvanlige
Fart er 3 Miil i Timen.
Med Hensyn til de Bestræbelser for en saadan
Fart, som i mange Aar er udgaaet fra Horsens, maae
vi lykønske Byen og dens velhavende, tætbefolkede
Omegn samt det øvrige sydlige Jylland til, at de
nu endelig ved privat Entreprise, opnaae den Communicationsforbindelse,
som derfra er blevet saa
ivrig omtalt som en dybtfølt Trang, som de locale
Forhold saa ustridig s#nes at anbefale, og hvilken
ogsaa fremstiller sig som Statsøiemed, naar man
erindrer, hvor faa og enkeltstaaende de Communicationsmidler
ere, som det Offentlige har sørget for,
og hvor saare utilstrækkelige de ere og have været
til at sammenknytte Rigets adskilte Provindser.
Ikke mindre troe vi at kunne lykønske Dampskibets
Rheder, der har fattet Tiden og Forholdene, og
om hvem vi ligesaa sikkert haabe, som vi ønske, , at
han vil see sit Foretagende kronet med Held. Kun
maae vi tilføie, at en fuldstændig hensigtsmæåsig
Fart for Skibet turde gjøre en Forandring i den
lagte Plan ønskelig, saaledes, at en directe Forbindelse
imellem Horsens og Kjøbenhavn tillige indtraadte,
og vi troe, at denne Forandring bedst skete
derved, at Skibet, efter at være kommet til Horsens
fra Nyborg eller Korsør, afgik directe til
Kjøbenhavn, derfra igjen directe til Horsens, og
derefter tilbage fra Horsens til Nyborg eller Korsør
og videre imellem Øerne.
"Zephyr" har nu gjort sin første Reise til Rostock,
og saaledes som vi have anført i Morgenavis-;
en tilbagelagt Reisen, passerende imellem Øerne

HANDELS- 03 SØFARTSMUSEET | I I I - 5
PA K.-vCM^CAG ;
H/s. Zephyr ex Fair Tråder. N P M D
B.T. 4/7 1850. (2.
Falster, Møen og Sjælland i 12 Timer. Det har vist
sig paa denne Reise, som paa Reisen fra England hertil,
som særdeles hurtigtløbende, og er i enhver Henseende
et udmærket godt Søskib.
Berlingske Tidende Fredag Aften 26. Juli 1850:
Med Dampskibet "Zephyr" ankom idag 105 Krigsfanger,
samt 6 af vore saarede Officerer og endeel saaret
Mandskab.
Berlingske Tidende Lørdag Aften 5» Oktober 1850:
"Svendborg Avis" 3. Oktober 1850: Dampskibet
"Zephyr", spm ankom hertil i Gaar Aftes fra Flensborg
med 100 Syge, &avde det Uheld, 1 Miil herfra
at brække sin ene Axel, og maae til Kjøbenhavn for
at reparere.
Berlingske Tidende Torsdag Aften 2. Januar 1851:
Dampskibet "Zephyi;". Ved i Søndagsmiddag at overføre
-rosten fra Falster til w'arnemunde er Dampskibet
"Zephyr" Kl. 2 Eftermiddag, ved Indløbet til Havnen,
af en nordvestlig storm og høi Søgang blevet kastet
paa den vestlige Havnemole, hvorfra det kun med Møle
har bjerget sig op til midt for staden, og der maatte
sættes paa Grund for Ikke aldeles at synke.
Da dette er i selve havnen vil det fornaabentlig
snart kunde tages af Grunden og repareres.
Berlingske Tidende Torsdag Aften 16. Januar 1851:
"Nestved Avis" af 15de meddeler: Idag savne vi
to udenlandske roster over Gjedser, Aarsagen hertil
er, at Overfarten nu skeer med Seilskibe, da Dampskibet
"Zephyr" som bekjendt paa sin første Tour paa
denne Station løb paa Grund, og Generalpostdirectionen
ikke kan faae noget andet Dampskib. "Zephyr"
hænger i Vv'arnemunde Havn imellem fire Skibe for ikke
at synke, da dets Længde ikke tillader det at komme
paa Bedingen.
Berlingske Tidende Lørdag Morgen 1. Marts 1851:
Dampskibet "Zephyr",
80 Hestes Kraft, agtes i anstundende Foraar sat i en
regelmæssig Fart 2 Gange om Ugen herfra paa Nykjøbing
Falster og 1 Gang ugentlig paa Bandholm, medtagende

?A KAØAF~Af5
H/s. Zephyr ex Fair Tråder. N P M D
B. T. 1/3 1851 (2)s
Passagerer og Gods, samt anløbende de sædvanlige
Stationer paa øerne, i Forbindelse hermed vil et
andet Dampskib gaae imellem Rostock og Nyekjøbing
2 Gange om Ugen, og vil Passagerer ad denne Route
i den korteste Tid, uden at tilbringe Natten paa
Søen, kunne komme fra Kjøbenhavn og øerne til Rostock
og derfra videre pr. Jernbane til Hamborg,
Berlin ;og andre Pladser i Tydskland.
Dette annonceres herved foreløbig, og vil den
nærmere rlan for Farten senere blive bekjendtgjort
Kjøbenhavn i Februar 1851.
H. P. Prior.
Berlingske Tidende Fredag Aften 23. ^aj 1851
Dampskibsfart paa Jylland.
"Randers Avis" af 21de meddeler: Igaar arriverede
Dampskibet "Zephyr" efter Bestemmelsen hertil Byen,
modtaget af Kanonsalut og den forsamlede Mængdes
Hurraraab, Ved Udbyhøj var det blevet modtaget af
Havnecommissionsns Medlemmer, i Forbindelse med flere
af Byens Indvaanere, der med Dampbaaden "Martello"
vare seilede det imøde. Imorges forlod det atter Byen.
Begyndelsen til en stadig Dampskibsforbindelse
imellem Hovedstaden og vor By er saaledes gjort, og
vi nære det Haab, at denne Forbindelse, hvis overordentlige
Vigtighed for &yen og Oplandet er indlysende,
vil blive lønnende for den entreprenante Rheder.
Vi troe at burde tilføie, at Dampskibet "Zephyr"
er et ligesaa d^^rabelt og hurtigseilende som elegant
udstyret Dampskib*
Berlingske Tidende Mandag Aften 26. Maj 1851:
"Horsens Avis" af 23de ds. meddeler: Efter Bestemmelsen
kom Dampskibet "Zephyr" hertil igaar Aftes,
og blev ved Havnebroen modtaget af en utallig
Menneskemasse og hilset med Hurraraab. Kl. 6 Morgen
var det afgaaet^fra Kjøbenhavn og Klokken ikke fuldt
7,30 Aften ankom det hertil. Skibet har altsaa, uagtet
den temmelig stærke Modvind. tilbagelagt Veien
i den korte Tid af 13 l/2 Time (det havde i en af
Vagterne tilbagelagt 10 Mile). Det medbragte hertil
Byen 25 Passagerer og endeel Stykgods, paa Tilbagetouren
til Kjøbenhavn imorges havde det 30 Passagerer,
en ikke ubetydelig Deel Stykgods og nogle Faar
ombord. (En Behagelighed for Passagererne er det, at
Skibet ingen Stude eller Køer medtager). "Zephyr",
der er et i alle Henseender smagfuldt indrettet Damp-}
skib, er kun af ca. 4 Fods Dybtgaaende, saa det sær- !
deles egner sig til en Fart paa Horsens, hvis Fjord
og Rende det ogsaa passerede uden Hindringer.
III - 6.

HANDELS- 33 SØFARTSMUSEET ) III - 7.
H/s. Zephyr ex Fair Tråder. N P M D.
Berlingske Tidende Fredag Aften 30. Maj 1851:
Fra Randers hedder det i Byens Avis af 28de: Dampskibet
"Zephyr" ankom i Aftes Kl. 7 hertil fra Kjøben
havn, medhavende, foruden Brevposten, 29 Passagerer
og endeel Stykgods, samt afgik igjen herfra imorges
Kl. 6 med 30 Passagerer og endeel Gods. Herefter vil
"Zephyr", der nu har opgivet sin Nyborger-Tour, ankomme
hertil om Mandagen og altsaa ligge over her om
Tirsdagen, paa hvilken Dag det vil kunne foretage
Lysttoure til de nærmestliggende Byer. Som vi høre,
er der til Generalpostdirecteuren indgivet Andragende
om at faae en Diligensepost oprettet med Viborg,
Skrtøe og hele Vesteregnen, der, hvis Andragenet, som
vi haabe, opfyldes, vil blive sat i Forbindelse med
"Zephyrs" Fart her paa Byen. Nogle af de Reisende,
som idag afgik med "Zephyr", vare i Løverdags Aftes
afreiste fra London til Nykjøbing og igaar ankomne
hertil.
Berlingske Tidende Torsdag Aften 5« Juni 1851:
Randers. Byens Avis af 3die meddeler: Uagtet Dampskibet
"Zephyr" igaar havde Modvind og det hele Gaarsdagen blæste
en sand Storm, ankom det dog igaar Aftes Kl. 8,3o hertil.
Det medbragte, foruden Brevposten og endeel Godss kk Passagerer.
Passagerantallet er saaledes i glædelig Tiltagen og
man kan vistnok antage, at Freqventsen vil tiltage meget,
naar først en Deligence med Vesteregnen er etableret og
sat i Forbindelse med Dampskibets Fart.
Berlingske Tidende Fredag Aften 13^ Juni 1851
Randers: Dampskibet "Zephyr" ankom igaar (d. lode) Eftermiddags
hertil med 3o Passagerer og endeel Gods og afgik i
Morges herfra med k3 Passagerer og Gods. Iforgaars var det,
formedelst den stærke Storm, der af og til antog en orkanagtig
Charakteer, gaaet ind til Rarvig i Issefjorden* hvorfra
det seilede igaar Morges imellem Kl. 8 og 9 og ankom,
uagtet den stærke Storm af Nordvest, Kl. 6 hertil. Det glæder
os at kunne meddele, at Deligenceposten mod Vesteregnen
nu vil blive oprettet, og haabe vi at det ret snart vil blive
bragt i Udførelse.
Berlingske Tidende Torsdag Morgen 2k. Juli I85I:
Dampskibet "Zephyr"
vil, ifølge Opfordring af flere Reisende, paa Grund af
Solformørkelsen Mandag den 28de ds. først afgaae herfra
til Randers den næste Dag, Tirsdagen d. 29de Juli Kl. 5i~
Morgen, og retournere derfra som sædvanlig Onsdag Morgen
Kl. 5.

HANSELS- C 3 S3 ; ~APT3i7lUSEET
H/s. Zephyr ex Fair Tråder. N P M D,
Berlingske Tidende Torsdag Morgen 2. Oktober I85I:
"Zephyr" vil vedblive at fare til den lode October, og
afgaae sidste Reise hertil fra Horsens Torsdagen den 9de
og fra Hyborg Fredagen den lode October.
"Flora" vil vedblive at fare i sine forskjellige Router
til den lA-de October, og ophører med den sidste Reise til
Bandholm Mandagen den 13de og tilbage hertil Tirsdagen den
l^fde October.
Kjøbenhavn, den 29de September 1831.
H. P. Prior.
Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 13. April 1852:
Kolding, den 10. Aprils Dampskibet "Zephyr" ankom
her til Fjorden paa sin første Tour i Onsdags om For-I
middagen Kl. 9530, medhavende 14 Passagerer til Kol- i
ding. Om Eftermiddagen Kl. 2 anløb det atter Fjorden j
paa Tilbageveien til Faaborg og medtog 7 Passagerer. |
Begyndelsen synes altsaa hvad Passager-Antallet an- |
gaaer, efter Aarstiden at være meget god for Koldings!
Vedkommende. i
Berlingske Tidende Lørdag Aften 17. April 1852: ]
"Kolding Avis" af 15de: Dampskibet "Zephyr" ankom]
først hertil igaar Kl. 2 om Eftermiddagen, istedetfor]
Kl. 9,30 om Morgen, da det paa Grund af stærk Taage !
den foregaaende Dag ikke havde kunnet naae Faaborg.
Det anløb atter Fjorden omtrent Kl. 5 paa Tilbagerei-;
sen fra Fredericia, og bragte os atter paa denne TDuri
en Deel Passagerer.
Berlingske Tidende Torsdag Aften 13. Maj 1852:
Dampskibet "Zephyr", hedder det i "Freia" fra
Apenrade for Ilte ds., som af tyk Taage i Søndags
var blevet forhindret i at afgaae fra Faaborg før
henimod Middag, overbragte hertil 22 passagerer og
retournerede med nogle og fyrretyve.
Berlingske Tidende Fredag Aften 16. Juli 1852:
Apenrade, den 13de Juli: I Søndags gjorde Damp- •
skibet "Zephyr" en Lysttour herfra til Assens med
henimod 300 Personer herfra .byen og Omegnen. De vak- ;
kre Indvaanere af Assens modtoge Gjæsteme paa det
Venskabeligste, og stillede siden 50 Eqvipager til
deres Disposition, hvormed der foretoges en Kjøretour
til den nærliggende Hovedgaard Brahesborg. Alle \
Deeltagere i denne smukke Lystreise ere særdeles velfornøiede,
det deiligste Sommerveir begunstigede hel^
III - 8.

4ANDELS- 33 S'
H/s. Zephyr ex Fair Tråder. N P M D
B. T. 16/7 1852: É2):
Farten. Efter Forlydende agte Assensianerne at aflæ^
ge os et Gjenbesøg den 25de ds.
Berlingske Tidende Fredag Aften 20. August 1852:
"Kolding Avis" af 17de ds• meddeler: Iforgaars
(Søndag) om Morgenen Kl. 6 havde Dampskibet "Zephyr"
det Uheld at overs elle en lille Jagt tæt uden for
Faaborg. Veiret var smukt og klart, saa at det upaatvivlelig
ene maa tilskrives den stærke Strøm, at Fireren
af Jagten ikke kunde bjerge Fartøiet, uagtet
Dampskibet først ved at dreie af og senere da Sammenstødet
var uundgaaeligt, ved at standse i sin Fart
søgte at undgaae Ulykken. Jagten stødte mod Dampskibets
Forboug, og kom ind under Hjulkassen, saa at kast
og Spryd øieblikkelrg knækkedes og en betydelig Deel
af Skibets Bagboug knustes, dog heldigviis temmelig
høit ovenfor Vandgangen. Under Hjulkassen knustes
Jagtens Skandseklædning, saa at den efter at have
klaret Dampskibet, flød fuldkommen raseret paa Vandet
"Zephyr" tog det ramponerede Fartøi paa Slæbetoug?
men da Jagtens Fører foretrak at lade sig slæbe tilbage
til Faaborg af en anden forbikrydsende Jagt,
slap han atter Damperen og optoges af Jagten, som før
te åen slemt medtagne Skude i Havn. Paa Fartøiet befandt
sig foruden Føreren kun en Skibsdreng. Dampskib
et tog ikke den allermindste Skade, og efter Indsenderens
Mening hsr Capitain Bn^ell ingen Skyld i Paaseilingen,
undtagen*forsaavidt som han maaskee havde
burdet standse Damperen lidt tidligere for at undgaae
Sammenstødet.
Berlingske lidende Lørdag Aften 23. April 1853:
Da Dampskibet "Zephyr" ved paa sin sidste Reise
at komme paa Grund ved Vordingborg først maa eftersees,
før det kan fortsætte sine Toure, saa indstilles
disse herved indtil videre, og skal nærmere Bekj
end tg j øreise skee naar Farterne igjen begynde.
Kjøbenhavn, den 23de April 1853.
H. P. Frior.
Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 26. April 1853:
Dampskibet "Zephyr"
forventes i Løbet af en 8 Dage atter at kunne begyhde
sine Farter.
H. r. x'rior.
III

nAuMj^uS- .-'c; c^-.-AAA S^-'AUSEET
H/s. Zephyr ex Fair Tråder. N P M D. m _ 10
Berlingske Tidende Lørdag Morgen 30. April 1853:
Dampskibet "Zephyr"
begynder atter sine Farter paa Tirsdagen den 3die
Mai, Morgen Kl. 5,30 til Svendborg, Faaborg, Assens, '
Kolding, Middelfart, Fredericia og Snoghøi.
H. P. Prior.
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 11. Marts 1856:
Nakskov den 14de Marts:
Havnecommisionen og Communalbestyrelsen have, for
at lette Dampskibsforbindelsen her med Byen, besluttet
at lade det nordre Indløb eller saakaldte Nørre-i
dyb opmuddre og priksætte, hvorved Indseilingen hertil
bliver betydelig kortere, og vil dette Arbeide
blive udført med det Allerførste. Det er, saavidt
vi have erfaret, af Grosserer Prior bestemt iaar at
lade Dampskibet "Zephyr" fare imellem Kjøbenhavn og
Nakskov. "Zephyr" er et hurtigt og smukt Skib og
dets Maskine adskillige Hestes Kraft stærkere end
"Floras".
Berlingske Tidende Mandag Morgen 16. Marts 1857:
Kjøbenhavn, den 10de Marts: "Zephyr", der er bestemt
til i Sommer at befare Liimfjorden, og som
kun for en Heise eller to har overtaget "Floras"
Eoute, vovede sig i det haarde Veir igaar, ud. Dets
Bestemmelse var Bandholm, men Dampskibet har upaatvivleligt
maattet see sig nødsaget til at lægge
sig under Falsterbo, indtil Veiret bedagede sig.
Berlingske Tidende Mandag Aften 21. Juni 1858:
Dampskibet "Zephyxs" Roer er paa Reisen fra Kolding
til Korsør igaar bleven beskadiget, hvilken
Skade dog er mindre væsentlig og kun vil medtage
een eller to Dage at reparere, saa "Zephyr" allerede
paa Torsdag den 24de ds. indtræder i sine Farter.
Berlingske Tidende Lørdag Aften 14. August 1858:
Fredericia, den 12te Augusts
Igaar forlod Hans Excellence Generallieutenant
Moltke med Familie Fredericia, for med Dampskibet
"Sephyr" over Korsør at afgaae til Kjøbenhavn, hvor
Hans Majestæt Kongen har overladt Generalen Bolig
paa Frederiksberg Slot.

j inikULuo- •--_. o;J • r.r. i i; (vi U o C C i
H/s. Zephyr ex Fair Tråder. N P D. III - 11
Berlingske Tidende Mandag Aften 8. November 1858:
Dampskibet "Zephyr" har formedelst Beskadigelse
af den ene Axel, ophørt med sine Farter paa Liimfjorden
for i Aar.
Berlingske Tidende Onsdag Aften 29. Juni 1859:
Paa Dampskibet "Zephyrs" Eeise i Løverdags fra
Korsør til Kolding indtraf følgende uhyggelige Episode.
Mellem Svendborg og Faaborg, omtrent en halv
Times Reise fra sidstnævnte By, gik en Pige paa 22
Aar, der kom fra Kjøbenhavn og skulde til Faaborg,
op paa en af de saakåldte Vinger og styrtede sig
derfra i Havet. Passagererne gjorde strax Anskrig,
hvorpaa Styrmanden, ligeledes under Skibets fulde
Fart, styrtede sig ud for at redde Pigen, men uheldigviis
dreve de hver til sin Side. Skibets Fører,
Capt. Langhoff, viste ved denne leilighed megen
Conduite, idet han med al Kraft standsede Skibets
Fart og vel nærmest derved forebyggede, at hverken
den ulykkelige Pige eller Styrmanden kom ind under
Hjulene. I en Fart blev nu en Baad sat ud, og Pigen,
der endnu svømmede ovenpaa Vandet, blev reddet,
uagtet hun inderlig bad om, at maatte blive
i Vandet og drukne. Styrmanden svømmede hen til
Baaden, saa at det Hele løb af uden videre Tab af
Menneskeliv.
Berlingske Tidende Torsdag Aften 30. Juni 1859:
Dampskibet "Zephyr" overbragte i Mandags til
Fredericia General Bulows Monument-Buste, som med
stor Høitidelighed vil blive afsløret der åen 6te
Juli.
Helsingør Avis Torsdag 4. August 1859:
Forstanderen for Rødding Høiskole, Hr. Høgsbro, |
ankom i Løverdags til Kolding med 20 Elever, for i
med Dampskibet "Zephyr" og derefter pr. Jernbane at
tage til Kjøbenhavn. Derfra gaar Reisen til Born- i
holm, hvor Opholdet vil vare omtrent 8 Dage. Befor^
dringen saavel paa Dampskibet som paa Jernbanen er I
efter velvillig Overeenskomst fri. I
Berlingske Tidende Torsdag Aften 19. September 186:
Stege, den 17de September: - xaa Dampskibet j
"Zephyrs" Tour igaar fra Nykjøbing til Stege ind- !
traf det Tilfælde, at en Passageer sprang over- !
bord, da Skibet var i Nærheden af j:'ærgestedet (iuld+
borg. Kapitainen lod strax Maskinen standse og be-,
ordrede en Baad ud, for om mulig at redde ham.

HANDELS- C
PA
H/s. Zephyr ex Fair Tråder. N P M D. ! III - 12
B. T. 19/9 1861. (2):
hvilket ogsaa lykkeaes, idet en af Mandskabet fik j
ham fisket op, endnu medens han var ilive. Han
blev derpaa bragt ombord paa "Zephyr" og landsat '
ved Guldborg. Motivet til dette fortvivlede Skridt
blev ikke bekjendt, men det maa antages, at det
er skeet med Overlæg, thi senere blev der ombord .
paa Skibet fundet en Seddel, som man antog var
skreven af ham, og var af følgende Indhold: "En
saadan lille Søreise maa være god for Hovedpine".
Berlingske Tidende Fredag 24. Oktober 1362 Aften
Dampskibet "Zephyr" ankom, ifølge Telegram, i
Aftes Kl. 7,30 til Kiel paa Reisen fra Kjøbenhavn
og Øerne. Alt vel.
Helsingør Avis Mandag 26. Oktober 1863:
Forrige Søndag blev i Fredericia Havn losset
fra Dampskibet "Zephyr" et Locomobil. Det er forfærdiget
paa Frederiksværk og vandt ved Udstillingen
i Odense den første rræmie. Det er paa
4-5 Hestes Kraft, har 3 Hjul, hvoraf de 2 bageste
ved en simpel Mechanisme skrues iveiret og er da
Maskinens Svinghjul. I Naverne indsættes Axlerne,
som med en Spænding af 60 .rund gjør 100 Omdreininger
i Minuten. Locomobilet blev med 2 Heste
trukket igjennem Gaderne op paa Volden, hvor det
er opstillet og sat i Forbindelse med et Maskineri,
som Entrepreneuren for Jordarbeidet paa Fæstningen
allerede i et Aar har havt igang, men som
blev drevet ved Hestekraft.
Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 3. November
1863:
Dampskibsfarten har paa Grund af den stærke
Storm i tredags og Løverdags lidt endeel Forsinkelser:
Dampskibet "Zephyr", som har været forsinket
af Storm, ankom til Korsør igaar .eftermiddags
Kl. 1 fra Kolding, Fredericia og Middelfart.
Berlingske Tidende Fredag Morgen 27de November 63;
For de indkaldte Soldater, der skulle møde i i
Fredericia afgaaer Dampskibet "Zephyr" i en Extratour
fra Korsør til Fredericia i Morgen Formiddag
Kl. ca. 10,30. Passagen 2 Rdl. pro persmna;,
h. P. Prior.

HANDELS- 03 SØFARTSMUSEET
FÅ KACA3CAQ ; :
s. Zephyr ex Fair Tråder* N P M D. ! III
Berlingske Tidende Onsdag Morgen 9. Marts 1864
Vor Korrespondent ved Armeen i Sønderborg sender
os iaftes følgende dertil indløbne Meddelelse
fra Fredericia;
Dampskibet "Zephyr" afgaaer med Saarede til Bogense
og Korsør, omtrent 140, deriblandt General
ire Been er
Berlingske Tidende Mandag Aften 21. Marts 1864:
Fra Aalborg skrives den 19de ds* i "Aalborgposten":
Igaar Aftes bragte Dampskibet "Zephyr"
vesterfra 3 østerrigske Krigsfanger her til Aalh
Berlingske Tidende Torsdag Aften 4. Maj 1865:
Nykjøbing F., den 14de Mai: - Med Dampskibet
"Zephyr" afgik igaar Morges herfra til Kiel ca.
70 Mennesker, hjemmehørende paa Lolland og Falster
for med et af de dertil indrettede Skibe fra Hamborg
at udvandre til Amerika.
Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 19. September
1865:
Deres Majestæter Kongen og Dronningen samt den
kongelige Familie ankom igaar Eftermiddags Kl.
6,45 ombord paa Dampskibet "Zephyr" til Aalborg,
hvor deres Majestæter modtoges med Salut og begeistrede
Hurraraab fra den forsamlede store Menneskemængde
.
Dansk Rigstidende Mandag 13. November 1865:
Dampskibet "Zephyr" ankom igaar Aftes temmelig sent
hertil. Den forsinkede Ankomst hidrørte fra, at Dampskibet
under Dragør traf en Slup, ladet med Muursteen, uden
levende Folks Medfølge, og tog samme paa Slæb. Sluppen
var i stærk havareret Tilstand og maatte under Bugseringei[i
holdes paa Pumperne. Besætningen var, efter Forlydende,
bjerget af Folk fra Dragør.
Berlingske Tidende Lørdag 9. Marts 1867:
Næstved 8. Marts: - Efter hvad vi erfare, paatænker
"Det Forenede Dampskibs Selskab" at oprette
en regelmæssig Dampskibsforbindelse een Gang
ugentlig, mellem Kjøbenhavn og Karrebæksminde, an.

°,<
t/i il ~-
.J
UJ
n
z,
<
i,) o
C) •/
i.' Al s
'

s. Ægir. N T R D.
HANDELS- 3 3 SC^.A""S;yiUSEET
Søforklaring i Korsør 13/4 1895:
Den 24. Marts 1895 Kl. 7,45 Fm. grundstødte
"Ægir", Kaptajn A. H. Boldt, paa Rejse fra Kiel
til Korsør, paa Halskov Landgrund i tæt Taage og
blev læk, men kom straks efter flot ved egen Hjælp,
Aarsagen var, at den til Vejledning for Sejladsen
i taaget Veir ind til Korsør udlagte Fyrjagt,
var bortdrevet fra sin Station, hvorfor de foreskrevne
Taagesignaler fra denne udeblev.
løvrigt iagttoges al mulig Forsigtighed, idet
med langsom Fart, Loddet stadigt holdtes gaaende.
Søretten bemærker: - At det var notorisk, at
Fyrjagten den ommeldte Nat var bortdrevet ved
stærk Isgang, og erklærede, - at der med Hensyn
til Grundstødningen og det derefter passerede,
ikke kunde lægges Føreren eller det øvrige der ombordværende
Mandskab noget til Last.

HANDELS- C3 S0FAFT3MU3EET ]
H/s. Ægir. jlll - 1.
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 24. Marts 1857:
Ved allerhøiesue Resolution af 27de Februar er
det resolveret, at Dampskibet "Ægir" indtil videre
maae stilles til Postvæsenets Disposition for at anvendes
i Postfarten, dog med Forbehold af, at et
mindre Dampskib i Løbet af Sommeren kan være disponi
belt til Hans Majestæt Kongens Brug, hvis Sligt skul
de fordres, og at Dampskibet "Ægir" for Fremtiden
maa henføres til Flaadens øvrige Skibe og vedligeholdes
som saadant.
Berlingske Tidende Mandag Morgen 22. Februar 1858
Nyborg, den 20de Februar: !
Endnu idag anløb Dampskibet "Ægir", skjøndt med !
Vanskelighed, Nyborg Bro. Isen ligger for Tiden5
med Undtagelse af en Rende, som Dampskibene hidtil ;
have holdt nogenlunde aaben, fast til Pynten af
Slipshavn. ;
Berlingske Tidende Fredag Aften 26. Februar 1858
"Nyborg Avis" af 24de ds.:
Dampskibet "Ægir" ankom til Slipshavn laftes
for foreløbig at indtage Station der.
Berlingske Tidende Lørdag Aften 13. Marts 1858s
Ifølge modtagen Efterretning fra Korsør er der
en Deel Drivils paa Østerrenden.
Den her manglende Hamborgpost ankom til Halskov
Res imorges Kl. 8 med Dampskxbet "Ægir", der retournerede
Kl. 11,30 med Kjøbenhavns pos ten fra i
Morges.
Berlingske Tidende 16. Marts 1858 Aften
Kjøbenhavnspos ten af 15de ankom til Knudshoved
ved Kl. 8,15 og Posten fra Imorges Kl. 1 med Dampskibet
"Ægir"•
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 4. Oktober 1859s
I Søndags Formiddags skete der i Store Belt,
udfor Halskov, et Sammenstød mellem Dampskibene
"Ægir" og "Niord", hvorved det sidste led endeel
Beskadigelse, dog heldigviis ikke mere, end at det
kunde fortsætte Touren til Nyborg. Sammenstødet,
der vakte en stor Forskrækkelse ombord i begge

HANDELS- 3 3 ZZfi ^TSi^LSEET
H/S. Ægir. PAKAO^CAG I III - 2.
B. T. 4/10 1859. (2):
Skibe, skal være hidført ved følgende Omstændigheder:
- En Psaageer, der agtede sig til Nyborg,
havde taget feil og var gaaet ombord i "Ægir", som
besørger Faeten paa Aarhuus. Begge Skibe vare omtrent
paa samme Tid afgaaede fra Korsør. Capitainen
paa "Ægir" vilde nu gjøre Feiltagelsen god
igjen ved at sætte vedkommende Passageer ombord i
"Niord", han forandrede derfor Cours og signaliserede
til "Niord"om at stoppe, hvilket dette strax
udførte. Ved en uheldig Manoeuvre, formodentlig for
at komme samme paa Siden, løb imidlertid Dampskibet
"Ægir" saaledes ind paa "Niord", at dettes Hjulkasse
og Skandseklædning blevé betydelig ramponerede.
Lykkeligviis havde Sammenstødet ikke videre Følger,
og Passagererne slap med Skrækken.
Berlingske Tidende Mandag Morgen 27. Februar 1860:
Korsør Havn er, ifølge Byens Avis, bleven tilspærret
ved Indløbet af lis, som dog ikke er stærkere,
end at Postdampskibene i Løverdags kunde bryde
igjennem. "Ægir" skal foreløbig stationeres ved
Slipshavn for, x Tilfælde af at lisen skruer sig
fast sammen ved Indløbet til Korsør Havn, at landsætte
Post og Passagerer ved Halskov Rev.
Berlingske Tidende Torsdag Aften 1. Marts 1860
.eaa Dampskibet "Ægir", som i Tirsdags Nat overførte
Posten fra Sjælland til Fyn, kunde, efter
"Nyborg Avis", let væreskeet en Ulykke. Da det nemlig
kom ind paa Nyborg Fjord, foregik der i det Lukaf,
der benyttes af Postexpedienten, en Explosion,
der hidrørte fra en imellem Postpakkesagerne henlagt
Pose, der maa have indeholdt Fyrværkerisager
eller lignende Ting, uagtet saadanne Sager ikke
maa forsendes med de ordinaire Poster. Heldigviis
indskrænkede Skaden sig dog til, at den omtalte
.fose med dens Indhold, "Sager uden Værdi", er gaaet
tabt, desuden blev noget af rostgodset mere eller
mindre svedet .af den ved Explosionen frembragte Ild,
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 20. Marts 1860:
Korsør, den 19. Marts: - Igaar Morges, da "Ægir*
indtraf hertil fra Nyborg, maatte Dampskibet paa
Grund af stærk Tykning landsætte Post og Passagerer
ved Halskov Rev, hvorfra Vogne befordrede de
Reisende og Posten til Banegaarden. Dampskibet forblev
liggende ved Revet, indtil Morgentoget var ankommet
fra Kjøbenhavn, hvorefter Posten og Passagererne
befordredes dertil og afgik med Dampskibet.

HANDELS- C
. PA.
H/s. Ægir.
Berlingske Tidende Torsdag Aften 22. Marts 1850:
Postdampskibet "Ægir" er, efter "Aarhuus Avis'
i Tirsdags Formiddags uventet indtruffet fra Korsør,
dog uden at medbringe nogen rost. Det afgik
strax efter med rosten til Sjælland.
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 31. Juli 1860:
Dampskibet "Ægir", Lieutenant Christiansen,
lagde igaar Aftes Kl. 8,45 gjennem Bomløbet ud
paa Indre Rheden, det lettede imorges Kl. 6 og
gik sydefter, for at slutte sig til de i Østersøen
iaar stedfindende Opmaalingsarbeider, istedenfor
Dampskibet "Hertha", som paa Grund af nødvendig
Reparation paa Maskineriet er indlagt paa
Orlogsværftet.
Berlingske Tidende Fredag Aften 31. August 1860:
Dampskibet "Ægir" og Kutteren "Neptun" ankom i
Formiddags sydfra til Indre-Rheden og lagde strax
gjennem ±5omløbet ind i Flaadens Leie.
Helsingør -^vis Tirsdag 10. Juni 1862:
Det kongelige Postdampskib "Ægir", Capt. P. H.
Braem, har i disse Dage ligget her i Sundet for at
assistere ved Eftersynet af Telegraphtouget, og
indkom heri Havnen i Løverdags for at indtage Kul.
Tidsskrift for Søvæsen 1864
;er 1863-64 - Side 36ls H/s* Ægir:
Commandoen blev helst den 10de Juni og strøgen
den 8de October 1864« Dampskibet
bringe Ministeriets Ordrer til de forskjellige Escadrer.
Den 5te October beordredes Dampskibet oplag
og Commandoen strøgen. I Begyndelsen af Juli havd<
Dampskibet en
os; Veilefiord,
III - 3

ss Ægir. N V T - 1.
Registreringsprotokoller: XT-172. 1-145.
Registreringsdato: 7/5 1886.
l/l 1894. (Omregistrering),
Certifikater: 7/5 1886. 25/9 1889. 28/4 1891,
3/9 1896.
Bygget 1886 af Skibsbygmester Frederik Vang, Aarhus,
ifølge Bilbrev dat. Aarhus 29/4 1886.
1 Stk. 15 NHK. = 70 IHK. Højtryksmaskine.
Cylinderdiameter: Slaglængde:
Fart:
Fabrikat: S. Frichs Efterfølgere, Aarhus.
Kravelbygget af Eg.
1 Dæk. 1 Mast. 1 Luge.
Middelskarpt Forskib. Hækbygget Agterskib.
Halvruf agter.
Fuldstændig Inderklædning.
Længde: 59*7 Bredde: 16 ! 3 Dybde: 6 ! 2
42,54 brutto. 20,46 netto.
Ifølge Bilbrev dat. Aarhus 29/4 1886 og Nationalitets-
og Sjendoms Erklæring dat. 6/5 1886 bygget
til:
Købmand A. Baess, Aarhus
" L. K. Johansen, Aarhus
Skibsfører P. Christiansen, Aarhus
Maskinmester M. P. Bylund, Aarhus
Købmand A. Baess er bestyrende Reder.
10/25 Part
10/25 n
3/25 "
2/25 "
Ved Overdragelsesdokument dat. Aarhus og Frederikshavn
29/9 1886 og Nationalitets- og Ejendoms
Erklæring dat. samme Steder og Dato, solgt til:
A/S. Dampskibsselskabet "Ægir", Aarhus,

ss Ægir. N V T W.
HANDELS- 03 S3--, ; TrSAlU3EET
med Købmand A. Baess, Aarhus, som bestyrende Reder.
Ifølge Maalebevis dat. Frederikshavn 12/8 1887
maalt efter Ombygning af Maskinrum:
19,92 netto.
Ifølge Skøde dat. Aarhus 18/9 1889 og Nationalitets-
og Ejendoms Erklæring dat. Rønne 23/9 1889
solgt til:
Købmand Wilhelm Rønne, Rønne.
Ved Skøde dat. Rønne 24/3 1891 og Nationalitetsog
Ejendoms Erklæring dat. København 7/4 1891 og
p. t. Esbjerg 18/4 1891 solgt til:
Entreprenør A. P. Gunnersen, København, l/2 Part
" H. Hoffmann, Damsmark pr.
Guldager
A. P. Gunnersen er bestyrende Reder.
Efter Omregistrering l/l 1894 er Hovedmaal og
Tonnage:
Længde: 60 ! 5 Bredde: 17/7 Dybde s 6*2
Længde af Maskinrum: 16 *9
Brutto: 42,95 Kubik: 121,55 Kubikmeter.
Netto: 18,29 " 51,76 "
ifølge Maalebevis dat. Maalebevis dat. Lemvig
28/6 1895.
Ifølge Skøde dat. København 2l/6 1894 solgt til;
Entreprenør Gregers Simonsen Christensen Kirk,
Harboøre.
Registrering anmeldt 29/6 1894 og foretaget 30/6
1894. Hjemstedet forandret fra København til Lemvig
ifølge Andragende bevilget 30/6 1894.
Ifølge Anmeldelse fra Ejeren dat. Lemvig 3l/7
1899 er Skibet paa Rejsen fra Kysten ved Fjaltring
til Thyborøn Kanal forlist den 17/6 1899 paa Kysten
udfor Fjaltring. Skibet stødte mod Vragstykker
fra ss "Ariels"Vrag og fik saa stor Lækage,
at det maatte forlades. Besætningen bjergede sig
i Land ved egen Hjælp. Skibet arbejdede ved Optagning
af gamle Jernbaneskinner.
Værdi Kr. 11.000.- Ingen Assurance.
1-2.

to °=-
-j
UJ
Q
z
<
'X
i "^
v> O
Vi $
6 ""
os '
k
1
s.
i -v ;
\
4 !
K
. r ^
^
Hl
^
>
•

HANDELS- 33 SØFA'
ss Ægir. N V T W. 1-3.
Dødningen bestod af 44.800 Pund Jernbaneskinner
Værdi Kr. 1.360.- Ingen Assurance. Ladningen so
for Kr. 1.360.-
Certifikatet afleveret.
Registrering afsluttet 19/8 1899. (Udslettelsesprotokol
III - 1).

HANDEL
SS rir. N V T W. II -
Anmeldelse fra Rederiet dat. Lemvig 31/7 1899s
Den 17. Juni 1899 Kl. 3 Em. under Dykkerarbejder
ved Optagelse af Jernbaneskinner fra Bunden
af det sunkne Dampskib "Ariel" af Amsterdam udfor
Fjaltring, stødte "Ægir", Kaptajn J. H. Rønn.
mod Vragstykker af dette og fik derved saa svær
en Lækage, at Besætningen hurtigst muligt maatte
bjerge sig i Skibets Baad.
Skibets Værdi Kr. 11.000.- uassureret. Ladningen,
80 Stk. Jernbaneskinner havde en Værdi
af Kr. 1.360.- men var uassureret.

ss Æa;ir. N V T
Billeder: Foto og Tegninger (Kronborg).
Negativer:
Litteratur;

HANDELS- 33 SØFARTSMUSEET
ss Ægir. (Bjergningsskib). NPMS./OZSD

i~iAi^i-*d-o- ••-•- os oi' ".•••. "i i oi. ; iuozt i
FÅ KKCAE33G
ss Ægir. (Bjergningsskib) NPMS. / O Z S D .
/-;

HANDELS- 03 SØFARTSMUSEET
ss Ægir. (Bjergningsskib). NPMS. /OZSD. jlnt. - 1
Bygget 19o6 - A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft.
Byggenummer 57- ;
1 Stk. 6k NHK. - k5o IHK. Tregangsmaskine.
Cylinderdiameter: 13-2o£-33*2-" Slaglængde: 21"
Fabrikat: Byggeværftet.
Kllnkbygget af Staal.
1 Dæk. 1 Mast. 1 Luge.
Bak 21 Fod. Brodæk 2o Fod.
k vandtætte Skodder,
Vandballast 23 Tons.
lo6,5 x 22,1 x 9,5 Fod.
ko / lo dw. 162 brutto 55 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 125A9o6 dat. 2/3 19o6 er
Skibet bygget til:
A/S. Em. Z. Svitzers Bjergnings-Entreprise, Kbhvn.
Indregistreret 2/3 19o6.

HAN DE i.
rk
H/s. Ægir. N T H D I-l.
Registreringsprotokoller: X-243. 21-220. 10-92,
Registreringsdato: 9/7 1883.
l/l 1894. (Omregistrering).
Certifikater: 9/7 1883. 10/8 1887.
Bygget 1883 af A/S. Burmeister & Wain, København,
Byggenummer 125, ifølge Bilbrev dat. 6/7 1883.
1 Stk. 200 NBK. = 800 IHK. Dobbeltcompoundmaskine
Cylinderdiameter: 26"z2 - 50 tt x2 Slaglængde: 4-8"
Part:
Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain.
Klinkbygget af Jern.
1 Dæk. 2 Master.
Skarp Boug med lodret Stævn. Agterskib med rundt
Spejl.
Hytte agter. 4 Hjulkassehuse. Ruf paa Hytten (Rathus).
Elektrisk Lys.
Ufuldstændig Inderklædning.
4 vandtætte Skodder.
Længde: 194'8 Bredde: 22'8 Dybde; 11'2
Bredde over Hjulkasserne: 44*0
60 / 100 dw. 553,33 brutto. 303,72 netto.
Ifølge Bilbrev dat. København 6/7 1883 og Nationalitets-
og Ejendoms Erklæring dat. København
7/7 1883 bygget til:
De sjællandske Statsbaner, København.
Ifølge Erklæring fra De danske Statsbaners Søfartsforvaltning
af 26/5 1887 overgaaet til:
Danske Statsbaner, København.
Ommaalt efter Ombygning af Lukafer ifølge Certifikat
dat. 10/8 1887. tonnage uforandret.

ss i£gir. (Bjergningsskib). NPMS./OZSD.
Berlingske lidende Lørdag Morgen 30. Januar 1954:
Motorsejleren "Elida" af Hadsund fik i G-aar Rorskade
i Kattegat og begyndte at drive ind mod det
farlige Hatterev. Skipperen anmodede over Radioen
om Hjælp, og det viste sig, at Svitzers "Ægir" tilfældigvis
laa i Grenaa, hvorfra det kunde naa ud saa
betids, at det kunde redde "Elida" fra Revet.
Berlingske lidende Lørdag Morgen 22. Maj 1954:
Det store polske Dampskib "Tobruk" (over 7.000
Brutto Ions) er i Gaar Morges gaaet paa Grund ved j
Sundby Hage, Syd for Prøvestenshavnen, hvor ået staar
haardt. Det gik paa ved en Vandstand af -=- 20 Centi- j
meter, men var ikke til at rokke endnu, senere paa ;
Formiddagen, da Yandet steg nogle Tommer. j
To Svitserbaade, "Svava" og "£gir" samt Bugserselskabets
"Ymer" og to Lægtere arbejdede i Aftes
med at faa "Tobruk" flot.
Skibet er lastet med 4.000 Tons Sild i Tønder.
Det er paa Yej fra Nordsøen til polsk eller litauisk
Havn.
III

3
r
i
(A "~-
LU
V> \<
O ,
u) c i
O",
it". Ml
O '••'•
!JJ
UJ
CO
"A
? 5 (!)
>
vi
Nf
\i
^ x Ar
I il
^ .* A s

HANDELS- C3 SO^A^SMUSSE
PA RPZ^ZZPRZ
ss Ægir. (Bjergningsskib). NPMS. /OZSD. V. - 1.
Billeder: Arkiv
Negativer:
Litteratur.

1
; Ti
^
Mi
(fi °~
.J
!1J
o
z.
<
At
o "
. ""-
V) O
Vi 5
SJ:
vS m
o z.
å tD
::i
Vi;
A
fa
UJ
iU
Vi
i

L'.. (•)
19 Z.
V) i i
i 1 1 v
°<
é °-
-.i
L!l
n
z.
<
H
•?JT f *
FM
P4
UJ
IU
CO
:.)
O

CQ
H
X
to °-
-J
UJ
a
z.
-i.
PH
te
\! ni
'€) '--'•
Vi O
ri ^
P
!ii
OJ
CO
SS)
A°
t«
\=>
O
V
\
•
pq
te
te
C\J

0}
H
Vi (i
v>^$
°:,
_j
LU
O
<
PH
Hl
Vi
fi- ., O
% n
O Z
LI. '''1
PH
fa
UJ
UJ
Vi
SJ
o
KA

HANDELS- CG SØFARTSMUSEET
PA KADAL.ORG
ss Ærø. (I). NP1E. /OUNN.
Registreringsprotokoller: YII-367. XI-226.
Registreringsdato: 21/10 1875.
l/l 1894. (Omregistrering).
Certifikater: 21/10 1875. 28/9 1882. 30/9 1887.
Bygget 1875 af Skibsbygmester N. F. Hansen, Kerteminde,
ifølge Bilbrev dat. Kerteminde 5/7 1875«.
1 Stk. 18 NBK. = 75 IHK. Compoundmaskine.
Gylinderdiameters Slaglængde s
S 1 art:
fabrikat: Sieverts & Weyhe, Kiel.
Kra^elbygget af Eg.
1 Dæk. 2 Master.
Klipperbygget Forskib med glat Stævn. Hækbygget
Agterskib med halvrundt Spejl.
Halvdæk agter.
Fuldstændig Inderklædning.
Lgde: 82 ' 9" Bredde: 15' 6" Dybde s 5 f 8"
48,50 brutto. 27?88 netto.
Ifølge Bilbrev dat. Kerteminde 5/7 1875 og Nationalitets-
ég Ejendoms Erklæring dat. Ærøskøbing
ll/lO 1875 bygget til:
Dampskibsselskabet "Ærø", Ærøskøbing.
Byggepris Kr. 20.000.-
Ifølge Ærøskøbing toldkammers Skrivelse af 25/10
1875 er Indførselstolden af den fra Kiel indførte
nye Dampmaskine indbetalt samme Dag, beregnet efter
den samlede Yægt.
Ommaalt efter Ombygning, ifølge Maalebevis dat.
Ærøskøbing 19/9 1887: 24,15 netto.

KANDELS- C ? SS-ARTSMLS^T
PA i\'~,^:-

s
u
63
rø f
tQ I
^ i
oj i
di °-
._!
LU
O
z.
<
re
W l
i
S i
° <
''/> VJ
fi. ei
t? A;
n:
fi v
l
C/J I
I
•;:>
1!.!
UJ
(/)

HANDELS- C3 Sø-A^TSMUc
PÅ KACALL^G
ss Ærø. (2). N K S M. Int. - 1,
Bygget 1899 - Flensburger Schiffsbau Gesellschaft
1 Stk. NHK.
Gylinderdiameter:
Fabrikat:
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk- 2 Master. 1 Luge.
k vandtætte Skodder.
Vandballast: 3 Tons.
82,5 x 17,8 x 6,9 Fod.
160 IHK. Compoundraaskine.
9/12 dw. 85 brutto 36 netto.
Slaglængde
Ifølge Anmeldelse Nr. 2c/l9oo dat. 13/1 19oo er
Skibet bygget til:
A/S. Dampskibsselskabet Ærø, Ærøskøbing.
Registrering foretaget 13/1 19 0 0
16/k 1925 anireldt omdøbt til "Ærøskøbing 1 ', (s.d.)

HANDELS- CG SØFASiSMUStET
PA ICRCA-iLAi-L^
ss Ærø. (2). N K S M. V. - 1.
Billeder: Arkiv.
Negativer:
Litteratur

HANDELS- 03 SØFARTSMUSEET.
ss Ærøskøbing ex Ærø. (2). N K S M. Int. - 1
Bygget 1899 - Flensburger Schiffsbau Gesellschaft
1 Stk. MHK. - l6o IHK. Compoundmaskine.
Cylinderdiameter: Slaglængde:
Fabrikat:
Xiinkbygget af Staal.
1 Bæk. 2 Master. 1 Luge.
k vandtætte Skodder,
Vandballast 3 Tons.
82,5 x 17,8 x 6,9 Fod.
9/12 dw. 85 brutto 36 netto.
Ifølge Anmeldelse sir. 2o/l9oo dat. 13/l 19oo er
Skibet bygget som ss "Ærø" til:
A/S. Dampskibsselskabet Ærø, Ærøskøbing.
16/Af 1925 anmeldt ondsbt til "Ærøskøbing".
19A 1932 anmeldt solgt til:
A/S. Dampskibsselskabet Marstal af 1932, Marstal,
og omdøbt til "Bagenkop", (s.d.).

H/s. Øresund.
HANDELS- C 3 SG— ^~;3A!L3H=T
PA KAC"' ••" ÆA
Berlingske Tidende Mandag Aften 5* April 1852
Dampskibet "Øresund" ankom fra Nyborg den 3die ds.
om Aftenen, medhavende Fanger.
Berlingske Ildende Mandag Aften 16. August 1852:
Nyborg, den Ilte August: I Formiddags Kl. 9 l/2
ankom Dampskibet "Øresund", Capt. Hegner, for at overføre
endeel af de her indøvede Rekrutter til Bckernførde.
Berlingske Tidende Mandag Aften 18. Oktober 1852: j
Dampskibet "Øresund", Lieutenant Tegner, ankom j
fra Flensborg imorges, medhavende Militaires Familierj.
Berlingske Tidende Fredag Morgen 1. Juli 1853=
Fredagen åen 15te Juli førstkommende 1 Middagsstunden,
lader Krigsministeriet ved offentlig Auction
paa Børsen 1ste Gang opraabe til Bortsalg:
Jern-Dampskibet "Øresund", drægtigt 27,5 Commercelæster,
med 2de Maskiner, tilsammen af 60 Hestes
Kraft, samt dets tilhørende Inventarium, saaledes
som bemeldte Dampskib efter åen 1ste Juli er beliggende
ved Pælene ud for gamle Qvæsthuus, hvor det
foreviises hver Søgnedags Formiddag fra Kl. 9 til
12 af Skibets Fører, Herr Lieutenant Tegner.
Anden Auction vil blive holdt den 22de og tredie
og sidste Auction den 29de Juli førstkommende.
Conditionerne og Inventariilisten er til Eftersyn
hos Mæglerne
N. Schiøtt & Hochbrandt.
Berlingske Tidende Mandag Morgen 31* Oktober 1853=
Skibsauction. j
Mandagen den 14de November 1853? om Formiddagen i
Kl. 11, afholdes i Bqyipagemesterens Contoir paa Ny- i
holm offentlig Auction over det Krigsministeriet I
tilhørende Jerndampskib I! Øresund" paa 40 Hestes Kraft;
drægtig 27,5 Commercelæster, med laaskiner, Master,
Seil, Ankere og øvrige Inventarium, saaledes, at
Dampskibet opbydes alternativt, deels Skib og Maski- •
neri samlet, deels hvert for sig. Dampskibet er til
Eftersyn hver Søgnedag forinden iiuctionen fra Klokken
9-12, naar man desangaaende henvender sig til
i
III -

HANDELS- OS SOF'^TSM'JSEET
H/s. Øresund. PA K.-.O:,CJ-G JJJ
3. T. 31/10 1853: (2):
Bqvipagen paa Nyholm, og Conditioner for Salget ligge
til behageligt G-^ennemsyn paa G- afrim elholm hos Auctionarius.
Det bemærkes, at, naar antageligt Bud skeer, vil
Approbation blive meddeelt strax efter Hammerslaget
Berlingske Tidende Fredag Aften 27. Januar 1854:
Dampskibet "Øresund", hedder det i "Aalborg Avis",
er af Regjeringen solgt til Hr. Prior for ca. 3*000
Bigsbankdaler, men vil undergaa en betydelig og fuldstændig
Udbedring og derpaa blive sat i G-ang mellem
Øerne. Den for vor indelandske Dampfart saa virksomme
Eheder skal ogsaa i England ville anskaffe et nyt
og større Dampskib til Fart paa Jylland og maaskee
til en saa længe attraaet og savnet fuldstændig Linie
mellem Jylland, Fyen? Slesvig og Holsteen.
Berlingske Tidende Torsdag Aften 2. Februar 1854:
Entrepreneur Priors sidst berørte Dampskib "Øresund",
der efter sin Restaurering har faaet Navnet '
"Lillebelt", er, som vi nærmere erfare, bestemt til I
i Sommer at bestryge Stationerne ved Lillebelt, saaledes
at ved en nærmere Combination Haderslev og ven
telig ogsaa Teile - hvor paa Stedet hidtil Pæreskude
Sympathierne have viisfc sig stærkere end Interessen
for en Dampskibsforbindelse - ville blive medinddragne
i den rjydsk-fyensk-slesvigsfc-kjøbenhavnske
Dampfart.

ss Øresund. N C E F
-{ANDELS- 03 SO-AATSiUUSEE"
PA !\A._;.;j;. „.,-,1^,
Registreringsprotokoller: Københavns midlertidige
Skibsregister Nr. 399 - •
Side 135.
Registreringsdato:
Københavns Skibsregister'
I - 103.
11-159. 1-11.
1869 (Omregistrering ifl.
Anmodning fra Rederiet
ved Overførsel
fra Københavns midlertidigeSkibsregis'
l/l 1894. (Omregistrering).
Certifikater: 10/5 1869. 19/1 1883. 29/9 1897.
2/6 1911.
Bygget 1865 af Burmeister & Wain, København, Byggenummer
35, ifølge Bilbrev dat. København 28/7 1865.;
1 Stk. 60 NHK. = 300 IHK. Compoundmaskine.
Cylinderdiameter: 19" - 37" Slaglængde: 18'
Fart:
Fabrikat: Burmeister & Wain, København.
Klinkbygget af Jern.
1 Dæk. 2 Master.
Forskib med lige Stævn uden Figur. Agterskib med
rundt Spejl.
2 Sideruf midtskibs.
Fuldstændig Inderklædning.
4 vandtætte Skodder.
Tandballast:
Længde: 129 , 3" Bredde: 19'5" Dybde: ll f 6"
Ifølge Bilbrev dat. København 28/7 1865 og Nationalitets-
og Ejendoms Erklæring dat. København
29/4 1869 bygget tiis

l-AsWfci-S-
Z $0:~A~7S17!UShE"
ss Øresund. N C K F. : I - 2.
Interessenterne i Bjergnings Entreprisen, Kbhvn.
G-rosserer Em. Z. Svitzer, Kbhvn., med 5/16 Part
Skibsreder C. F. Stage, " " 5/16 "
Skibsfører Jul. Andersen, " " 4/16 "
" G. Giødesen, Helsingør " 2/l6 "
Ifølge Skøde dat. København ll/3 1872 og Nationalitets-
og Ejendoms Erklæring dat. København 4/5
1872 solgt til:
A/S. Em. Z. Svitzers Bjergnings Entreprise, Kbhvn.
Ommaalt ifølge Maalerbrev dat. København 16/l
1883 efter Tilbygning af Maskin- og Kabysrufs
195,82 brutto. 110,38 netto.
Efter Omregistrering l/l 1894 beskrives Skibet
saaledes:
Middelfyldig Bov med lodret Stævn. Hækbygget Agterskib
med rundt Spejl.
Ufuldstændig Inderklæåning.
Længde (Agterkant af Forstævn til Agterkant Agterstævn)
126«3 n .
Bredde (Mellem Yderkanter af Yderklædning) 21 r 0"
Dybde (Øverste Dæks Underside til Inderklædning
ved Kølsvin) 11'6"
Længde af Maskinrums 27'0".
Tonnage under Hoveddæks 191,97 Kubikmeter 543,28
2 Sideruf : 3,15 ,f 8,91
Brutto Tonnage ... : 195,12 " 552,19
ifølge Københavns Maalebevis dat. 25/9 1897.
Fradrag:
Førers Sovekahyt 1,39
Folkerum 23,22
Lanternerum mv. 4,54 29,15 Kubikmeter 82,49
Maskin- og Kedelrum
exl. Bunkers 87,40 " 247,34
Netto Tonnage 78,57 " 222,36

ss Øresund. N C K F.
HANDELS- '•. SCF ^RTStøUSEET
Ifølge Anmeldelse dat. København 19/8 1912
Selskabet er Skibet ved Skøde af 19/8 1912 sol
til:
Skibsreder Sennen Subbotin Nolutitsa, Archangel,
Salgssum Kr. 27.000*- Certifikat afleveret.
Udslettet af Skibsregistret i Henhold til Bureauets
Beslutning 2l/8 1912. (Udslettelses Protokol
Nr. 5 - II).
Lloyd 1913~193o samme Navn og samme Reder, derefter
ikke i Eegister.

HANDELS- 03 S0~AATSMUSEEI
ss Øresund. N C K F. III - 1.
Berlingske xidende Torsdag Aften 10. August 1865:
Medens en Udstilling af Industrigjenstande m.v.
finder Sted hos vore G-jenboer, har vort bekjendte
driftige Firma Dhrr. Burmeister & Wain I disse
Dage aflagt rrøver paa hvad her kan præsteres i en
Retning, som med stærke Skridt udvikler sig efter
en større Maalestok, nemlig Bygning af Jernsk ruedampskibe.
Dette £'irma har saaledes, efter at have
i Aarets Løb erholdt Bestilling paa ses Dampskibe
af forskjellig Størrelse, allerede fuldført tre,
bl. a.:
Et Dampskib for Dhrr. G-rosserer Svitzer, Kapirain
Stage og Kapitain Andersens Bjergningsvæsen
af 60 Hestes Kraft, garanteret at have en Hastighed
af 9 a 9,5 Knob, men ved den i Tirsdags foretagne
Prøvetour blev opnaaet en Gjennemsnitsfart
af 10 Knob.
Berlingske Tidende Lørdag Aften 25« November 186.5
Det engelske Dampskib "Verona", kommende fra Østersøen,
bestemt til England med Hvede, er strandet ved
Nexø. Der er afgaaet Assistance herfra til Strandingsstedet.
.Berlingske Tidende Torsdag Aften 3o. November 1865*
Kønne, den 2?de November: - Den omtalte strandede
Damper "Verona", drægtig 686 Tons - 352 Kommercelsester,
staaer endnu paa Salthammer-Rev, og efter at man har
fortsat Udlosningen af Ladningen, forsøges der nu ved
Hjælp af Dykkerdamperen "Øresund", Kapitain Nielsen., af
Kjøbenhavn, der siden i Løverdags Eftermiddags har været
ved den, deels at pumpe de lække Lastrum læns og dernæst
om muligt, efterat samme foreløbig ere tætnede, at hive
den af Grunden og maaskee føre den til Rønne Havn for
yderligere at foretage foreløbig Istandsættelse, inden
Overførsel til Kjøbenhavn eller Helsingør kan finde Sted.
Alt beroer saaledes paa hvorvidt Vind og Veir begunstiger.
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 5* December 1865:
Rønne, den 29de November: - Det med Jerndamperen "Verona"
anstillede Aftagningsforsøg ved Hjælp af Grosserer
Svitzers Dykker-Dampbaad "Øresund" er igaar Eftermiddags
lykkedes. Efter Forlydende blev det taget af Grunden Kl.
omtrent 1 og derefter indbragt i Læ af Landet nærmere
Nexø, hvor det endelig af Dykkeren eftersaaes i Bunden,
hvornæst det omtrent Kl. 5 afgik norden om Landet - bugseret
af "Øresund" - til Kjøbenhavn.

ss Øresund. N C K F. III - 2.
Berlingske Tidende Onsdag Aften 27. December 1865:
Bogense, den 24de December: - Begunstiget af de seneste
Dages rolige Veir er det lykkedes Dykkerskibet "Øresund"
at bringe den ud for Jersore indstrandede Slup "Donea" af
Grunden. Igaar Morges indkom Sluppen heri Havnen, hvorfra
den, efterat være bleven efterseet og istandsat, skal afgaae
til sit Bestemmelsessted, Kolding. Efter Forlydende
skal den af Dykkerskibet ydede Assistance betales med
800 Rigsdaler.
Berlingske Tidende Lørdag Aften 13- Januar 1866 s
Hollandsk Skonnert "Elisabeth Christina", Kapt.
Visser, kommende fra Danzig, ladet med Sleepers, de:
har været paa G-rund sydfor Dragør, ankom hertil,Rheden
igaar Aftes, bugseret af Dampskibet ""Øresund".
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 16. Januar 1866
Da en af Hr. Maskinmester Major udgiven Pjece
synes at udbrede et urigtigt Lys over Høi- og Lavtryks
Dampmaskiner, saa føler jeg mig opfordret til,
1 Sandhedens Interesse og for at undgaae Misledning,
offentlig at udtales - at Dampskibet "Øresund", som
jeg, Svitzer, i Forening med mine Medinteressenter
i åen herværende Bjergnings-Entreprise, forrige
Aar har ladet bygge hos dHrr. Burmeister & V/ain,
er forsynet med et saadant Par Maskiner af tilsammen
60 Hestes Kraft nominelt, og at 3eg ikke alene
i enhver Henseende fuldstændig er tilfredsstillet
ved disse Maskiners Præstationer og Kraftudvikling,
idet de fører Skibet frem med en Hurtighed af 10
Miil i Vagten, hvilken Fart er større, end der blev
mig lovet ved Skibets Bestilling - men tillige overfor
denne Hastighed maa beundre disse Maskiners ubetydelige
Kulforbrug, der ikke overstiger 1 1/3 a
1 1/2 Tønde Kul 1 Timen.
Kjøbenhavn, den 13de Januar 1866
Em. Z. Svitzer.
Vi undertegnede, Nielsen, Fører af Dampskibet
"Øresund", og Blair, Maskinmester paa nævnte Dampskib,
tiltræde i Bet og Alt ovenstaaende Krklæring.
E. Nielsen. John Blair.
Helsingør Avis Torsdag 8. Marts 1866
Igaar kom Barkskibet "Fear Hot", Capt. Berding,
af og fra Memel, bestemt til London med Tømmer, paa
G-rund ved Hittarp, men blev, efter at have kastet
endeel af Dækslasten overbord, ved Hjælp af Dampskibet
"Øresund" iaftes bragt af Grunden. Barken
henligger nu paa Rheden, men skal fortsætte Heisen.

HAN O i
ss Øresund. N C K F III - 3.
Helsingør Avis Onsdag 4. April 1866:
Ved Gilleleie er igaar indstrandet Barkskibet
"Æolus", Kapt. Kindberg, af Carlscrona, fra England
formeentlig bestemt til Hjemstedet med Steenkul.
Bjergningsdampskibet "Øresund" er afgaaet til
Assistance.
Helsingør Avis Torsdag 5. April 1866:
Indgaaet i Havnen 4. April: - Brig "Clarinéta",
Kapt. Bonnelai, af og fra Sunderland med Steenkul
og Cinders, har været paa Grund ved Svineboderne
og er bragt af G-runden ved Hjælp af Bjergningsdampskibet
"Øresund" og svenske Kystboere. Bet ved Gilleleie
strandede Barkskib er fuldst-ændigt Vrag.
Berlingske Tidende Fredag Aften 20. April 1866:
Skagen, den 17de April: - Da det ved Udsættelsesforsøg
af den i Søndags Middags paa Nordsiden
af Revet strandede Brig "Favourite", Kapt. Dixon,
af Blyth, havde viisx- sig, at Bjergningscorporationens
Hjælp ikke var tilstrækkelig til atter at
faae Skibet af G-runden, telegraferedes der efter
et af Grosserer Svitzers Dykkerdampskibe. Som Følge
heraf ankom i Gaar Eftermiddags Dampskibet "Øresund"
hertil fra Helsingør og paabegyndte strax Arbeidet
med Udsættelsen. Da dette Arbeide begunstigedes
af det smukkeste Veir, lykkedes det Kl. 1 i
Nat "Øresund" at føre "Favourite" af Grunden, hvorpaa
"Favourite" Dags Formiddag Kl. 10 af "Øresund"
toges paa Slæb herfra, sandsynligviis til Helsingør.
Damperen har sikkret Bjergningscorporationen 500
Rigsdaler for sammes Medvirkning ved Udsættelsen,
nemlig ved at kaste Kul overbord. For Bjergernes
øvrige Arbeide ved Udsættelsen, vil der være at
træfie Accord med Capitainen.
Helsingør Avis Lørdag 19. Maj 1866:
Traget af den udfor Sletten sunkne preussiske
Skonnert, som var ladet med Kartofler, og hvori
der har været Ild, er igaar Formiddags af Dampskibet
"Øresund" indbragt heri Havnen.
Berlingske Tidende Lørdag Morgen ?• Kuli 1866 s
Ifølge Telegram fra Skagen grundstødte Briggen
"Catharina Hannah", Capitain Morrison, af South
Shields, fra Hjemstedet til Kiel med Kul og Møllesteen,
iforgaars Morges Kl. 6 paa Skagens Rev. Dykkerdamperen
"Øresund" er ankommet til Skagen.

ss Øresund.
HANDELS- 0 3
i-A i\A
N C K F.
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 10. Juli 1866s
Skagen, den 7de Julis - Den i Torsdags Morges
paa Revet grundstødte Brig "Catharina & Hannah"
af South Shuelds, er ved Hjælp af Dykkerdamperen
"Øresund" i Forening med Skagens Bjergere bragt
flot Dags Formiddag Kl. 11, hvorpaa åen af Damperen
bugseredes til Frederikshavn for at gjøre Havari.
Den var læk og gik paa Pumperne. Den Skagens
Bjergere tilkommende Betaling for at kaste Kul overbord
er bestemt til 600 Rigsdaler. Med Damperen
havdes ingen Accord om Betaling for Udsætteise«
Berlingske Tidende Lørdag Aften 11. August 1866:
Skagen, den 8de August: - Den paa Revet den 4de
ds. strandede Bark "Meran", Kapitain Weltzien, af
Stettin, er i den stærke Sydvest-Storm, det ligesiden
har været, brækket midt over, og vil af de
udmeldte Synsmænd sikkert blive erklæret for Vrag.
Dykkerdamperen "Øresund", der var tilkaldt af de
stettinske Assurandeurers Agent, og har ligget her
siden i Søndags, maatte saaledes opgive Bjergningsforetagendet
og gik imorges tilbage til Helsingør.
Helsingør Avis Mandag 3. September 1866:
Indgaaet i Helsingør Havn i Dag: - Dampskib
"Øresund", Nielsen, af Kjøbenhavn, med Hamp, Hør
og Klude, der er bjerget fra Skonnert "Munix" af
Workum, der nu viser sig at være forlist paa Lysegrunden
•
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 18. December 1866
Postdampskibet "Freyr" er igaar efter Tykning
løbet paa et Steenrev i Nærheden af Korsør. Dampskibet
"Øresund" er reqviteret til Assistance.
Helsingør Avis Onsdag 2. Januar 1867:
Brig "Lieutenant Pettersson" af Calmar, Capitan
M. Olsson, fra St. Ybes med Salt, er i Sneestormen
den 31. December Kl. 9 Aften indstrandet Vest for
Gilleleie. Dampskibet "Øresund" er afgaaet for at
yde Assistance.
Helsingør Avis Lørdag 19«. Januar 1867:
Indgaaet i Helsingør Havn idag: Skonnert "Two
Emmas", Ellis, af Goole fra London til Ystad i
Ballast. Indbugseret af Dampskibet "Øresund".

ss Øresund. N C K F. III - 5.
Helsingør Avis Tirsdag 22. Januar 1867:
Idag indgik i Helsingør Havn Brig "Minerva",
Kapt. Smart, af Shields, fra Memel til Sunderland
med Planker, indbugseret af Dampskibet "Øresund".
Berlingske Tidende Onsdag Aften 23. Januar 1867:
Barkskibet "Laura" af Kjøbenhavn, Kapitain Bay
fra Ystad, ladet med Kornvarer, bestemt til Holland,
blev igaar Eftermiddags af Dampskibet "Øresund"
bugseret ind paa Indrerheden.
Helsingør Avis Tirsdag 12. Februar 1867:
Det engelske Dampskib "Xanthe", der indstrandede
ved Torekow, er af Hr. Svitzers Bjergningsfartøier
bragt af Grunden og af Bjergningsskibene
"Øresund" og "Skandinavien" Kl. 12 Fm. bugseret
her forbi til Kjøbenhavn.
Berlingske Tidende Mandag Aften 18. Marts 1867:
Dragør, den 17de Marts: - Imorges ankom sydfra
en meklenborgsk Skonnert, lastet med Sæd. Den
løb sig fast i Isen ca. 1/16 Miil Nord for Havnen.
En Baad med Mandskab arbeidede sig ud til den for
at tlbyde Hjælp, hvilket blev afslaaet, senere ankom
Dampskibet "Øresund", der ligeledes tilbød
Hjælp, men forgjæves. Isen der allerede nu ligger
ud til Farvandet, tiltager mere og mere, og af den
Grund vil det maaske senere ikke være muligt at
bjerge Skonnerten, hvad der idag ret vel lod sig
gjøre.
Helsingør Avis Tirsdag 19. Marts 1867:
Indgaaet i Helsingør Havn 18. Marts: - Skonnert
"^eene", Komeyer, af og fra Rostock, bestemt til
London med Hvede, er indbugseret af Dampskibet
"Øresund".
Helsingør Avis Onsdag 20. Marts 1867:
Indgaaet i Helsingør Havn 19. Marts: - Tremastet
Skonnert "Kotka", Haggblom, af Åland, fra Memel
til Hull med Tømmer, indbugseret af Dampskibet
"Øresund", er beskadiget af Isen.

P A \ ~i.j; i^>~-.*'i

HANDELS- 0 3 SG-- 1
ss Øresund. N C K F. III
B. T. 23/4 1867. (2):
skib. Imorges ankom Dampskibet atter og begyndte
at arbeide med Vraget. Efterat man i Tirsdags Aftes
og hele Onsdagen havde ilandbjerget en stor
Deel, tildeels meget havarerede Varer, hvoraf Bjergeriet
skulle have l/6 Part, standsedes Bjergningen
i Torsdags, da Dykkerdampskibet kom til Vraget. I
Dag er der sluttet en ny Ac&ord om atter at ilandbjerge
af Ladningen imod l/l2 .eart. Dersom det lykkes
Dykkerdampskibet at tage det af Grund, vil det
blive istandgjort I Kjøbenhavn.
Berlingske Tidende Torsdag Aften 25. April 1867:
Rønne, den 22de April. (Bornholms Avis): -
Igaar Eftermiddags Kl. 6 lykkedes det Grosserer
Svitzers tvende Dykkerdampskibe samt en Kutter
ved Hjælp af flere Damppumper at bringe det strandede
engelske Dampskib "Irwell" af Grund, efterat
næsten hele Ladningen var udlosset, deels i Skibene
og deels ilandbjerget. Om Aftenen blev det indbugseret
her i Havnen og vil atter, saasnart Veiret
tillader det, blive bugseret til Kjbbenhavn,
for der at blive istandgjort.
Jielsingør Avis Torsdag 5. September 1867:
Skonnert "Cupido", Thorsen, af Drammen, fra
Humlebæk i Ballast, indstrandede igaar Eftermid.
dags udfor Trykkerdammen, men er af Bjergningsdampskibet
"Øresund" atter taget af Grunden og
indbragt heri Havnen, tilsyneladende i ubeskadiget
Stand.
Berlingske Tidende Fredag Aften 11. Oktober 1867.
Det engelske Dampskib ".eanther", Capitain Watkinson,
hjemmehørende i Hull, som i forrige Uge
indstrandede i Nærheden af Varberg, paa Reisen fra
aull til St. retersborg, er, efterat en stor Deel
af Ladningen er bjerget og bragt hertil, nu kommet
af Grund ved hjælp af Svitzers Dykkerdampskibe
"Skandinavien" og "Øresund" og af disse bragt hertil
imorges og indbragt til rjytoldbod.
Berlingske Tidende Onsdag Aften 16. Oktober 1867:
Natten mellem sidste Søndag og Mandag strandede,
ifølge "ØresLindsposten", paa den saakaldte
Herregaardsgrund ved Fiskerieiet Hittarp, det
norske Skib "Josephintøe", Capitain H. Schmidt,
kommende fra Kronstadt, bestemt til Liverpool med

ss Øresund. N C K F. XII - 8.
B. T. 16/10 1867. (2):
Planker. Grosserer Svitzers Bjergningsdampskib
"Øresund" har sluttet Accord om at tage Skibet
af Grunden.
Berlingske Tidende Fredag 18. Oktober 1867:
Helsingør, den 18. October: - Jagtgalease "Abba",
Capitain Petersen, fra St. retersborg til London
med Hvede, har været paa Grund Nord for Helsingør,
men er ved Assistance af Dampskibet "Øresund"
kommen flot og herind i Havnen.
Helsingør Avis Lørdag 19. Oktober 1867
Igaar Aftes indstrandede udfor Domsteen Dampskibet
"Urania", Kapt. Stamkart, af og fra Amsterdam
til Kjøbenhavn og Kønigsberg med Stykgods
Dampskibet "Øresund" er afgaaet til Assistance
samt Lægterfartøier her fra Byen.
Helsingør Avis Lørdag 19. Oktober 1867:
Galease "Abba", Kapt. Petersen, af Thisted, fra
St. Petersborg med Hvede, har staaet paa Grund paa
den svenske Kyst udfor Hittarp, men er af svenske
Fiskere bragt af Grunden efter at have losset en
Deel af Ladningen i Lægterfartøi og indbugseret
hertil af Dampskibet "Øresund". Skibet er læk og
skal losse.
Nord for Aalsgaard grundstødte igaar Skonnert
"Invermark", Mackenzie, af Montrose, fra Peterhead
til Kønigsberg med salt Sild, men blev atter
af Dampskibet "Øresund" bragt flot og opbugseret
her paa Rheden.
Berlingske Tidende Mandag Morgen 21. Oktober 1867:
Helsingør, 20. Oktober: - Det hollandske Dampskib
"Urania", Kapt. Stamkart, af og fra Amsterdam
til Kjøbenhavn og Kønigsberg med Stykgods, som
var grundstødt ved Domsteen, og for hvis Afbringelse
af Capitain Nielsen paa Dampskibet "Øresund"
blev forlangt £ 3.000.-, er nu ved Assistance af
det helsingørske Bjergnings Interessentskab igjen
bragt flot mod en Bjergeløn af £ 500.-. "Urania"
er igaar Formiddags ankommen til Kjøbenhavn.

HANDELS-
ss Øresund. N C K F, III - 9.
Helsingør Avis Mandag 21. Oktober 1867:
Igaar opankrede her paa Rheden Skonnerten
"St. Alexis", Capitain Larsen, af Kjøbenhavn,
kommende fra Malaga og bestemt til Cronstadt
med Sydfrugter. Imorges blev denne Skonnert
af Dampskibet "Øresund" bugseret igjennem Drogden.
Helsingør Avis Onsdag 23. Oktober 1867:
Brig "Palmen", Larsen, af Tønsberg, fra Nieuwediep
i Holland, bestemt til Sundswall i Ballast
som Natten mellem den 21de og 22de ds. kom paa
Grund udfor Høganæs, er ved Hjælp fra Land bragt
flot og blev igaar af Dampskibet "Øresund" opbugseret
her paa Rheden.
Helsingør Avis Fredag 25. Oktober 1867:
Faa Blokhuset paa Lappegrunden er grundstødt
en engelsk Skonnert. Dampskibet "Øresund" er afgaaet
til Assistance.
Helsingør Avis Lørdag 26. Oktober 1867:
Den paa Lappegrunden igaar grundstødte Skonnert
var "Estremadura", Mackensie, af Glasgow,
fra Portmadock i Skotland til Danzig med salt
Sild, den blev om Eftermiddagen af Dampskibet
"Øresund" taget af Grunden og indbugseret her
paa Rheden.
Berlingske Tidende Mandag Aften 4. November 1867
Dragør, 3. November: - Den engelske Bark "Jane",
Capitaam Armstrong, der paa Reisen fra Newcastle
til Stockholm med Kul var grundstødt paa
Holmetunge, er i Formiddags bragt flot af Dampskibet
"Øresund" og fortsatte derpaa strax Reisen.
Helsingør Avis Mandag 4. November 1867:
Dampskibet "Øresund" retournerede hertil Havnen
igaar Eftermiddags Kl. 4 efter s. D. om Formiddagen
Kl. 10 at have taget af Grunden paa Saltholmen
Barkskibet "Jane", Armstrong, af Hull.

BANDELS- 03 S0^A~A 3MU3EE"
ss Øresund. N C K F. : III - 10.
Helsingør Avis Tirsdag 5. November 1867:
Inat har her raset en orkanagtig Storm, som vedbliver
endnu idag, dog med formiådsket Heftighed.
En ballastet norsk Bark er inat strandet paa Hveen
og Dampskibet "Øresund" er i Formiddags afgaaet
herfra til dens Assistance.
Helsingør Avis Onsdag 6. November 1867:
Den igaar omtalte norske Bark er "Marie", Capitain
Hvistendahl, af Kragerø, paa Reisen fra
Flensborg til Hjemstedet, tom, som efter at have
mistet begge sine Ankere her paa Rheden, hvor den
havde opankret, drev paa Land paa Hveen. Dampskibet
"Øresund", der som igaar omtalt var afgaaet
herfra til Assistance, vendte henad Aften tilbage
med uforrettet Sag, da Skibet staaer paa Steen saa
høit oppe paa Land (som Høivandet igaar foraarsagede)
, at det med almindeligt Vande vil staae næsten
tørt. Skibet, der er meget gammelt, var igaar
fuldt af Vand.
Helsingør Avis Tirsdag 12. November 1867:
Brig "Energy", Cgt. Akenson, af og fra Blyth
bestemt til Kjøbenhavn med Steenkul, indstrandede
igaar paa Svineboderne. Dampskibet "Øresund", der
afgik til Assistance, var saa heldig at bringe
Skibet af Grund og bugserede det herforbi til Kjøbenhavn
igaar Eftermiddags,
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 12. November 1867:
Bark "Akucla" af Arendal, Capitain Omundsen, ladet
med Trælast, kommende fra Østersøen, der har
været paa Grund Vest for Dragør, indkom her paa
Rheden i Formiddags, bugseret af Dampskibet "Øresund",
for at eftersees af Dykkere.
Helsingør Avis Onsdag 20. November 1867:
Den ved Villingebæk i Mandags Nat grundstødte
engelske Skonnert "Prince Albert" skal i det stormfulde
Veir igaar være kastet heelt op mod Land, den
tidligere tilbudte Assistance af Bjergere fra Land
og af Dampskibet "Øresund" var ikke bleven modtaget.

•HANDELS- 03 SC-AA7SMU3EET
ss Øresund. N C K F. III - 11.
Helsingør Avis Lørdag 14. December 1867:
Natten mellem den 9de og 10de ds. indstrandede
paa Lysegrunden Galease "Sofina", 0. F. Karlsson,
af Åland, kommende fra Søderhamn bestemt til Aarhuus
med Trælast. Masterne kappedes strax efter
Indstrandingen for at redde Skibet, og Dampskibet
"Øresund" afgik herfra igaar Morges til Assistance
Skibet er idag Morges indbragt heri Havnen, fuldt
af Vand.
Helsingør Avis Mandag 16. December 1867:
Dampskibet "Øresund" udgik i Formiddags af Havnen
med Vraget af Galease "Sofina" af Åland, for at!
bugsere det til Kjøbenhavn.
Berlingske Tidende Mandag Aften 23. December 1867:
Fregatten "Freya", Kapt. Nielsen, fra Matanzas,
ankom i Løverdags til Hornbækbugten. Dampskibet
"Øresund" afgik herfra til dens Assistance, men da
Sundet er fuldt af Iss, vil den rimeligviis nødsages
til igjen at gåae nordefter for at søge ind
til en norsk Havn.
Helsingør Avis Fredag 27. December 1867.
Fregatskibet "Freya", tilhørende Handelshuset
Puggaard i Kjøbenhavn, fra Havana med Sukker, blev
i Onådags bugseret herforbi af Dampskibene "Øresund 1
og "Skandinavien" og samme Dag indbragt i Kjøbenhavns
Havn af sidstnævnte Dampskib.
Berlingske Tidende Tirsutig Aften 7. Januar 1868:
Brig "Fanny", Schauer, af Stettin, som den 30,
December indstrandede paa Svineboderne, er nu af
svenske Bjergere bragt af Grunden og igaar ved Dampskibet
"Øresund" indbragt i Helsingborgs Havn.
Berlingske Tidende Onsdag Aften 22. Januar 1868:
Helsingør, 21. Januar: - Tremastet Skonnert
"Phønix", H. B. Veldhuis, af Amsterdam fra St.
Petersborg bestemt til Londom med Talg, der har
henligget i Isen Vest for Halmstad, er, forladt
af Besætningen, igaar udbragt af Isen og af Dampskibet
"Øresund" indbugseret her i Havnen. Endvidere
er igaar udbragt af Isen af Dampskibet "Øresund",
Barkskib "Swinemunde, Longe, af Swinemunde fra Stet-

iHANDELS- 03 SO-AATSiViUSEET
Dji '.(
ss Øresund. N C K F. III - 12.
B. T. 22/1 1868. (2):
tin til Grimsby med Talg og Barkskib "Atlantic",
C. Scheibenhuber, af og fra Memel til London med
Trælast. Dampskibet "Øresund", der igaar paa Grund
af Dagens Korthed ikke kunde udrette mere ved de i
Isen i Nærheden af Halmstad tæt under Land liggende
Skibe, ligger atter idag klar til at afgaae til Assistance,
saasnart det stormende Veir bedager sig.
Berlingske Tidende Onsdag Aften 29. Januar 1868:
Helsingør, 29. Januar: - Brig "Ethel", Capt. Nellest,
af vVhitby, fra Aarhuus til England med Byg,
er strandet paa Hesseløen. "Øresund" er imorges afgaaet
herfra til Assistance.
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 4. Februar 1868:
Helsingør, 3- Februar: - Brig "Hendrik", Minuth,
af Memel, fra Alloa til Hjemstedet med Steenkul,
der laa opankret her paa Reden paa Grund af den
haarde Storm, har mistet begge sine Ankre og nødsagedes
da til at søge Havn her i Lørdags ved Dampskibet
"Øresunds" Assistance.
Berlingske Tidende Onsdag Aften 5. Februar 1868:
Helsingør, 4. Februar: - Idag indkom i Havnen
Dampskibet "Øresund" med ca. 35 Tdr. Byg fra den
paa Hesseløen indstrandede engelske Brig "Ethel"
af Whitby. Dampskibet har maattet forlade Øen paa
Grund af det haarde Veir.
Berlingske Tidende Mandag 23- Marts 1868:
Helsingør, 21. marts: - Barkskibet "Merces" af
Danzig, fra Newcastle til Swinemunde med Cokes, som
igaar Formiddag var grundstødt paa Lappegrunden,
blev igaar Eftermiddags ved Assistance af Dampskibet
"Øresund" bragt flot.
Berlingske Tidende Torsdag Morgen 7. Mai 1868:
Dragør, 5- Mai: - Den engelske Brig "Staffa",
Capt. William Brown, af og til Arbroath i Skotland,
fra Riga med Hør, der var grundstødt paa Dragørsand:
Bx* er i Eftermiddag Kl. 5 ved Hjælp af Dampskibet
"Øresund" atter bragt flot og bugseret til Kjøbenhavn.

HANDELS- 03 SO^,=TS[v;LSEE7
PA iRR.OlfiZPS
ss Øresund. N C K F. III - 13
Serlingske Tidende Fredag Aften 22. Mai 1868:
Barkskibet "Galilæi", af Kjøbenhavn, Capt. Olsen,
fra St. Croix, ladet med Sukker og Rom hertil,
passerede i Søndags Bomløbet indefter paa Slæb af
Dampskibet "Øresund".
Berlingske Tidende Torsdag Aften 3o. Juli 1868.
Helsingør, 29» Juli: - Skonnertbrig 'JPala&ium", Capt.
J. Johnston, af Perth, fra St. Petersborg bestemt til London
med Havre, har i Storm i Østersøen taget Skade paa Rigning,
Seil og Rundholter, det indbugseredes igaar her i
Havnen af Dampskibet "Øresund".
Berlingske Tidende Lørdag Morgen 8. August 1868.
Dragør, 6. August: - Imorges Kl. 8 1 Tykning grundstødte
paa Dragørsand det russiske Skib "Providence",
Capt. Ahlberg, af og fra Wasa med Planker til Honfleur.
Capitainen har erholdt Assistance af Dampskibet "Øresund"
men for det Tilfælde, at Dampskibet ikke kan tage Skibet
af Grund, er der truffet Overenskomst med Dragør Bjergere
om i Forening med samme at losse og bringe Skibet flot.
Der er saaledes i Aften udsendt Lægter og Mandskab, ligesom
Anker er udført.
Berlingske Tidende Torsdag Aften 3« September 1868.
Rønne, 31* August: - I Løverdags Morges Kl. 5-6 indstrandede
ca. 1/8 Miil Syd for Hasle Havn Skonnerten
"Phenicienne", Capt. Margenest, fra Rouen bestemt til
St. Petersborg, ladet med Champagne (ca. 60.000 Flasker),
Tobak og Karapher. Besætningen bestaar af 6 Mand med Capitainen.
En stor Deel af Ladningen, hvoriblandt en Mængde
Kasser med Champagneflasker, ere ilandbjergede. Dykkerdampskibet
"Øresund" ankom igaar Eftermiddags hertil og
afgik i Formiddags til Strandingsstedet, men har nok opgivet
at tage Skibet af Grund, da det i Eftermiddag atter
er afgaaet til Kjøbenhavn.
Berlingske Tidende Lørdag Aften 31. Oktober 1868,
Helsingør, 3o. Oktober: - Galease "Caroline", Capt.
E. G. Appel, af Oscarshamn, fra Grangemouth til Kiel med
Steenkul, blev Igaar af Dampskibet "Øresund" indbugseret
her i Havnen, efter I det haarde Veir at have mistet Ankere
og Kjettinger.

iJizLo- ~.= ^CFA^iSAIUSEEi
PÅ KAOALORQ
ss Øresund. N C K F. III - 1^,
Berlingske Tidende Torsdag Aften 21. Januar I869.
Helsingør, 2o. Januar: - Dampskibet "Øresund" er Idag
Indkommet heri Havnen fra Falkenberg med Skibsinventarium
fra den tidligere ved Falkenberg indstrandede Brig
"Lucie" af Leer, der af Dampskibet "HelsingørW toges af
Grund og Indbragtes heri Havnen. Losningen af Briggen
"Lucie" skal nu paabegyndes, naar Skibet er kommet paa
Beddingen.
Berlingske Tidende Onsdag Morgen 7. April 1869.
Dragør, 6. April: - Det engelske Dampskib "Vine", der
paa Reisen fra Danzig, ladet med Hvede, var grundstødt
paa Søndre Røse, Syd for Dragør, er i Nat eller i Morges
ved Hjælp af Dampskibet "Øresund" atter blevet flot.
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 13. April I869.
Helsingør, 12. April: - Dampskibet "Øresund" er inaii
udgaaet her af Havnen for at fortsætte Bjergningen af
"Satisfactlon".
Berlingske Tidende Lørdag Aften 17. April 1869.
Helsingør, 16. April: - Dampskibet "Øresund", Capt.
Leth, af Kjøbenhavn, indkom idag heri Havnen fra Anholt
med Bjælker, Skibsinventarium og Proviant, bjerget fra
det paa Revet dersteds indstrandede Barkskib "Satxsfaction"
af Memel.
Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 28. September 1869«
Dampskibet "Øresund", Capt. Leth, er den 2o. ås* ankommen
til Cronstadt fra Dagø.
Berlingske Tidende Torsdag Morgen 7« Oktober 1869.
Dampskibet "Øresund", Capt. Leth, ankom Igaar til
Kjøbenhavns Rhed fra Gulland.
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 19. Oktober 1869.
Helsingør, 18. Oktober: - Barkskibet "Julianehaab" af
Kjøbenhavn, ført af Capt. Frederiksen, var paa Reisen
fra Grønland til Kjøbenhavn med grønlandske Producter
under Stormen Natten mellem Løteerdag og Søndag inddrevet
og opankret tæt Syd for Wikesn imellem Grundene, der bestaae
af Klipper, og havde kun kort tilbage, inden det
havde været derpaa. Da Skibets farefulde Stilling henad
Morgenstunden observeredes herfra, afgik Dampskibet "øre*

HANDELS- 03 ?0~AATSMLSEET
PÅ X^'CA j~ ~ A-^
ss Øresund. N C K F. III - 13.
B. T. 19/lo 1869. (2)
sund", Capt. Leth, til Assistance. Efter megen Anstrengelse
lykkedew det at bjerge Skib og Ladning og
bugsere dette til Hjemstedet, Kjøbenhavn. Var ikke
Dampskibet "Øresunds" Assistance herfra ikke saa betimelig
kommet tilstede, vilde Skibet upaatvivlelig
under det senere opkomne orkanagtige Veir være drevet
paa Grundene og blevet sønderslaaet.
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 2. November I869,
Helsingør, 1. November: - Dampskibet "Øresund",
Capt. Leth, er imorges indkommen heri Havnen med 180
Foustager Smør og et Parti Havresække, bjerget fra det
paa Middelgrunden sunkne Dampskib "Ossian". "Øresund"
afgaar med det Bjergede idag til Kjøbenhavn.
Berlingske Tidende Onsdag Morgen 17. November I869.
Helsingør, 15. November: - Skonnert "Arthemise",
Capt. Patte, af Dunkerque, fra St. Petersborg bestemt
til Havre med gammelt Tougværk, er kommet paa Grund
paa Hveen. Dampskibet "Øresund" afgik igaar Morges til
Assistance. Skibet skal være fuldt af Vand.
Berlingske Tidende Torsdag Aften 2. December I869.
Dampskibet "Prima", Capt. Petersen, af Flensborg,
som den 27- November strandede ved Rugenwalde, er ved
Hjælp af Bjergningsdamperen "Øresund" igjen kommen flot
og under egen Damp afgaaet til SidLnemunde. Skibet er tæti
Berlingske Tidende Fredag Morgen 11. Februar l87o:
En Bjergningssag.
Den 17de October f. A. blev det den kongelige
grønlandske Handel tilhørende Barkskib "Julianehaab",
Capt. Frederiksen, taget ud fra en farlig Ankerplads
Syd for Viken paa den svenske Kyst og bragt hertil af
det af Capt. Leth førte Dampskib "Øresund", som hører
til den Svitzerske Bjergnings-Entreprise. Forinden Assistancen
ydedes, var der mellem Capt. Leth og Capt.
Frederiksen afsluttet Contract om, at det skulde bestemmes
af Sø- og Handelsretten, hvilken Bjergeløn der skulde
betales Dampskibet for at bringe "Julianehaab" i
Sikkerhed, men da det sidstnævnte Skibs Fører ikke kunde
erkjende, at Situationen havde været saa farlig, at
der kunde tilkomme Grosserer Svitzer Bjergeløn som i
et Tilfælde af virkelig Bjergning, og denne derimod
gjorde Paastand herpaa, foranledigedes derved en Retssag
imellem Grosserer Svitzer og Capt. Frederiksen,
hvilken paakjendtes af Sø- cg Handelsretten Onsdag.

HANDELS- ZZ ZZR i - r-
ss Øresund. N C K F. III - 16,
>. T. 11/2 l87o. (2):
Om Aftenen den l6de October var Barkskibet paa Grund
af Tykning gaaet tilankers inde under den svenske Kyst,
lidt Syd for Viken. Man kunde da ikke, som den ombordværende
Lods som Vidne i Sagen havde forklaret, see de omgivende
Grunde, men om Morgenen, da Vinden, der om Aftenen
havde været SV. til S., naar Kuling med Regnbyger,
og om Natten var tiltagen, var SV. og SV. til V., altsaa
Paalandsvlnd, opdagede man, at det var en farlig Ankerplads,
Skibet havde, eftersom man 1 en ringe Afstand havde
Grunde S., V. og 0. agter for Skibet. Lodsen og Mandskabet
paa "Julianehaab" havde vel forklaret, at de formeentlig
vare 1 a 2 Kabellængder fra Grundene, navnlig
fra Kysten agter for Skibet, og at Skibet, paa hvis Bagbords
Anker der om Aftenen var stukket 33 a 36 Favne
Kjætting og hvis Styrbords Anker om Morgenen blev kastet
ud med 12 a 16 Favne Kjætting, som da ogsaa blev yderligere
stukket ud paa Bagbords Anker, red godt af for sine
Ankere og havde Plads nok til at svaie klar af Grunden,
dersom Vinden skulde springe om, ligesom der formeentlig
ikke var nogen Grund til at frygte for, at Ankerkjæderne
skulde springe. Men det var dog, navnlig efter de med
Stedforholdene særlig velbekjendte tvende Vidner Capt.
Swenssons og Capt. Olssons Forklaringer, antageligt, at
Barkskibet havde været Grundene endeel nærmere, og at det
havnlig, eftersom det under den tiltagende vestlige Storm
svalede med Agterenden mere Ind mod Kysten, kom denne,
eller rettere de udfor samme liggende store Stene, saa
nær, at der ikke var Plads nok til at stikke paa Kjættingerne,
hvilket uden al Tvivl, dersom Skibet skulde være
blevet liggende for sine Ankere under den tiltagende
vestlige Storm, vilde have været saare misligt. Baade
Lodsen og Barkskibets Fører maatte da ogsaa, efter deres
egne Udtalelser, ansees for at have havt en Følelse af,
at der var Fare paafærde, hvilket ogsaa fremgik deraf,
at Capt. Frederiksen fulgte de Raad om at sende Bud efter
Dampskibshjælp, som han fik, navnlig af fornævnte Olsson,
der tillige med flere Kystboere ifølge Skibets formeentlige
farlige Situation havde fundet Anledning til baade
om Aftenen og om Morgenen at advare Skibet. Og naar Lodsen
efter eget og "Julianehaabs" Styrmands Udsagn, kun havde
meent, at der var egentlig Fare, dersom det blev Storm og
Vinden gik om til NV., maatte hertil erindres, at det ike
blot, ogsaa efter Lodsens Udsagn, om Morgenen saae ud til
at blive Storm, men det var fremdeles oplyst, at det om
Morgenen var en 2-rebet Mersseilskullng og at den tiltog
opad Dagen til en 3-rebet Mersseilskullng med voldsomme
Byger, og at, om Vinden om end ikke just kunde antages at
være gaaet nordligere end V., saa have den dog ligesom
Tendents til at gaae fra sydlig til nordlig Retning vestenom,
idet den fra SV. til S. om Aftenen gik til V. henad
Middag den 17de October. For at Veiret havde været voldsomt,
talte fremdeles den Omstændighed, at Dampskibet
"Øresund" gjorde gjentagne forgæves Forsøg paa at tage
Barken, hvilket først lykkedes, medens Veiret flauede af
imellem 2 Byger, efterat Dampskibet med fuld Dampkraft
havde arbeidet derpaa i omtrent 2 Timer. Under disse Forsøg
sakkede løvrigt Barken noget agterud, da Dampskibet
maatte slippe den og inden dens Ankere Igjen kunde tage
fat, saa at den endog en Gang stødte mod Grunden.
Skjøndt det ganske vist ikke kan siges, hedder det
videre i Dommen, saaledes som Sagsøgeren (Grosserer Svitzer)
har formeent, at Barkskibet sikkert inden kort Tid
vilde være bleven slaaet istykker paa Stenene, hvis det

HANDELS- C-3 SC^TTSMUSEET
ss Øresund. N C K F. III - 17.
B. T. 11/2 l87o. (3)
ikke havde faaet Hjælp, kan det dog efter Anførte formeentlig
ikke benægtes, at det, som ovenfor bemærket, var
i en mislig Situation, der under nærliggende Eventualiteter
kunde blive meget farlig, og forsaavidt har da ogsaa
den Hjælp, der af Dampskibet blev ydet Barken til at komme
ud af den farlige Situation, Characteren af en Bjergning.
Ligesom det derfor er I sin Orden at tage Hensyn
til Værdien af "Julianehaab" med Ladning, der er opgiven
at være tilsammen ca. 32.000 Rigsdaler, saaledes bør der
paa den anden Side ogsaa sees hen, Ikke blot til den Fare,
det Besvær og de Anstrengelser, som vare forbundne med at
bringe "Julianehaab" i Sikkerhed, men tillige til Størrelsen
af den Risico, som Sagsøgeren derved var udsat for.
Det var Kl. 8 a 8i- om Morgenen, at "Øresund", der
var stationeret ved Helsingør, stod over mod den svenske
Kyst for at bringe Hjælp til Barkskibet. Man ansaae det fo:
nødvendigt at faae en bekjendt Mand ombord, for at kunne
gaae ind mellem Grundene og nærme sig til "Julianehaab",
samt at endeel svenske Kystboere, der vare komne ud paa
Søen i deres Baade, hjalp til paa Barken med at lette cg
kaste Ankrene, og, efterat de fornødne Forberedelser vare
trufne, begyndte Forsøgne paa at faae "Julianehaab" ud
Kl. 9"i" a lo, men det lykkedes, som ovenfor bemærket, først
2 Timer efter, Kl. 11-g- a 12. Stormen og Søen var vedblivende
voldsom, og Kl. ca. 6 om Eftermiddagen naaede man
først Kjøbenhavns Rhed. Paa Dampskibet forcerede man Dampmaskinen
saa stærkt man kunde - efter Maskinmesterens Udsagn
havde man saa høit Damptryk som ingensinde før, saalænge
han har været paa "Øresund" (henimod. li- Aar) -, og
det lader sig næppe forkaste, at Dampskibet, hvis Skrue
paa Grund af den voldsomme Sø undertiden blev kastet ud
af Vandet, ved denne forcerede Arbeiden med Maskinen var
udsat for et Brud eller Bræk paa samme, hvorved den vilde
blive ubrugelig og Dampskibet selv udsat for de samme Farer
som Barkskibet. Værdien af "Øresund" med Tilbehør er
under Sagen opgivet til mindst 60.000 Rigsdaler.
Efter Overveielse af de forskjellige Omstændigheder
skjønnede derfor Retten, at ^.000 Rigsdaler maatte ansees
for en passende Betaling for den af Dampskibet "Øresund"
ydede Assistance, og denne Sum tilkjendtes Grosserer Svitzer,
hvorimod Omkostningerne ophævedes.
Berlingske Tidende Lørdag Aften 3. Marts l87o:
Dansk Skonnert "Annebjerg", Capt. Birche, kommende
fra Messina, blev i Eftermiddags af Dampskibet "Øresund"
bugseret fra Ydrerheden ind paa Indrerheden.
Berlingske Tidende Fredag Aften 1. April I870:
Briggerne "Elna" til Grønland og "Bolette Puggaard"
til England bleve i Formiddags bugserede igjennem lisen
Nord efter af Dykkerdampskibet "Øresund".

HANDELS.
ss Øresund. N C K F. III - 18.
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 28. Juni l87o.
Dykkerdampskibet "Øresund", Capt. Leth, er den 22de
Juni ankommen til Cronstadt fra Daprerort.

HANDELS- 03 3^"A-S^U;
ss Øresund. N C K F. • V. - 1.
Billeder: "Svitzer" Pag. l6.
Negativer:
Litteratur:

10
u
rd
Vi °-
-J
UJ
o
z.
< X
fil
£
PH
O z
io O
vi IR -
o l
-^\
pq *
fi. C;\
li!
UJ
V)
SSi

B/s. UPI?
HANDELS- C 3 SO-AATSI^LSEET
PA IZRZRZZRG.
Registreringsprotokollers Københavns Skibsregister;
Registreringsdato: 10/6 1874«
-304- X-280. 11-372
2-131.
l/l 1894* (Omregistrering^«
Certifikaters 10/6 1874. l/lO 1883- 30/5 1891.
Bygget 1871 af A. Mac Milian & Son, Dumbarton,
ifølge Bilbrev dat. ? (findes ikke).
1 Stk. 120 NHK. = 600 IHK. Compoundmaskine.
Cylinderdiameter: Slaglængde:
Fart:
Fabrikat: A. Mac Milian & Son.
Klinkbygget af Jern.
1 Dæk. 2 Master.
Skarpt Forskib med glat, lodret Stævn. Hækbygget
Agterskib med rundt Spe^l«.
4 Hjulkassehuse. Ruf paa Overdæk. Ruf agter, Ruf
midtskibs, Ruf forude.
Ufuldstændig Inderklædning.
2 vandtætte Skodder.
Vandballast:
Længde: 205'6" Bredde: 18•5 M Dybde: 7'1"
28,5 / 43,5 dw. 254,75 brutto. 137,15 netto.
Ifølge Købebrev dat. Malmø 30/5 1874 og Nationalitets-
og Ejendoms Erklæring dat. København
12/5 1874 købt fra Malmø af:
A/S. Dampskibsselskabet "København-Malmø", Kbhvn.,
med Grosserer H. Fritsche, København, som bestyrende
Reder.

HAKDELS- 03 SØFARTSMUSEET
PÅ KF.CNiCRG
H/s. Øresund. N L P F. -1-2
Indførselstolden for dette i Juli 1873 som hjemmehørende
i G-lasgow og tilhørende Duncan Stewart,
af "Det forenede Øresunds Dampskibs Selskab" i Malmø
købte Skib og af- dette Selskab i Maj 1874 til
Dampskibsselskabet København-Malmø solgte Skib er
ifølge Kvittering dat. Københavns Toldkammer 13/5
1874 betalt med 1.680 Rigsdaler, som er 3f° af
summen, 56.

HAMDELS- C3 SO-AA^S^USEET
SAK :\,"A-.'i;.u;io
H/s. Øresund. K L P F. Int. - 1,
Ifølge Anmeldelse Nr- l85/l9oo dat. 5/k 19oo er
Skibet af Det Forenede Dampskibs Selskab, København,
solgt til:
A/S. Dampskibsselskabet Øresund, København.
Ifølge Anmeldelse Nr. V56/1900 dat. 27/6 19oo er
Skibet solgt til:
A/S. Dampskibsselskabet Kysten, København.
Pegistreret 5/9 19oo.
Ifølge Anmeldelse Nr. ^99/l9ol dat. 12/12 19ol er
Skibet i Henhold til Skrivelse dat København 7/12 19ol
fra de befuldmægtigede, PrahI og Zeuthen, fer Dampskibsselskabet
Øresund, Kobenhavn, sammen med ss "Lund" solgt
til:
W. og E. Potenberg, Swinemunde,
for Kr. iS.ooo.- for begge Skibe.
Udslettet 12/12 19ol - Udslettelsesprotokol Nr. 3 - II -
Pegisterringsprotokcl Nr. 2 - 131•
NB. A-tikler i "Nationaltidende" lo/9 og 11/9 I878 - Morgenudgaven
- om Skibets Sodygtighed.

IL ti)
O z.
w o
l~>
o

HANDELS- C 3 3C"-. : .-:! SAAJS^bs
H/s. Øresund. U P P. I II
Søforhør i København 7. - 8. og ll/8 1895:
Den 1. Juni 1895 Kl. 4?30 Em. for Udgaaende fra
Københavns Havn oversejlede "Øresund 11 , der førtes
af Kaptajn H. C. Christensen, straks nord for Toldbodbommen
en med nogle og tredleve Arbejdere fra
Burmeister & Wains Værft paa Refshaleøen fyldt Baad,
som fra Værftet roedes ind mod Toldboden. Saa snart .
Baaden saaes fra "Øresund? lagdes Roret Bagbord og
samtidig blev en Fløjtetone afgivet. I Baaden opstod
der imidlertid forvirring, saaledes at denne xi
omtrent paa Stedet blev drejet Øst over. Uagtet
"Øresund* 1 bakkede "Fuld Kraft" blev Baaden lidt
efter sejlet ned og samtlige deri værende Personer
faldt i Vandet. Redningsbøjer og Tovender udkastedes
straks. Baade udsattes og ved tililende Baade
fra Land blev alle, med Undtagelse af 1 Mand, bjer- ;
gede. Ben Forulykkede var Arbejdsmand H. C. Andrea- :
sen, København. Af de Reddede døde senere P. Mathiasen,
København, som Følge af en ved Ulykken paadragen
Sygdom.
Bfter Kaptajn Christensens Forklaring gør "Øresund"
med fuld Kraft 12 Mils Fart, men da Toldbod- ;
bommen passeredes med halv Kraft og med stærk Krængning
var Farten neppe mere end 6-7 Mil.
Om Aarsagen til Ulykken afgiver Søretten ingen
Udtalelse, men efter Vidneforklaringen synes Ulykken
nærmest at skyldes den Omstændighed, at der i
Rofartøjet ikke fandtes nogen ansvarlig Fører*

HANDELS- 03 SØFARTSMUSEET
PA KBCKEOSG
H/s. Øresund. IT 1 P F. : V. - 1,
Billeder: Arkiv
Negativer:
Litteratur:
Bering Liisberg: Danmarks Søhandel og
Søfart II - Pag. 67.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET.
PA KRONBORG
ss Ørkild ex Boscia. N P W C.

HANDELS- OG SOFARTSMUSEET
PÅ KRCN50RG
ss Ørkild ex Boscia. N P W C. : Int. - 1.
Bygget 19o6 - A/S. Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri'
Byggenummer 112.
1 Stk. 169 NHK. - 860 IHK. Tregangsmaskine.
Cylinderdiameter: 2o-32-53 n Slaglængde: 36 u
Fabrikat: Byggeværftet.
Klinkbygget af Staal. ;
1 Dæk og Åwningdæk. 2 Master, k Luger.
k vandtætte Skodder.
Vandballast: 525 Tons.
28l,7 x 42,1 x 28,4 Fod.
21? / 3.858 dw. 2.624 brutto 1.666 netto
217 / 3.641 dw. 1.958 brutto 1.178 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 451/19o6 dat. 9/I0 19o6 er
Skibet som ss "Boscia" bygget til:
A/S. Dampskibsselskabet Dan, København.
Indregistreret lo/lo 19o6.
Ifølge Anmeldelse Nr. 453/l91o dat. 18/I0 191o har
Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling, København,
taget det i København hjemmehørende A/S. Dampskibsselskabet
Dans Bo under Konkursbehandling.
Registreret I8/I0 191o.
Ifølge Anmeldelse Nr. 498/191o dat. 8/11 191o har
Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling solgt Skibet
til:
A/S. Dampskibsselskabet Atlantic, København,
for Kr. 465.000.-
Eegistreret 9/11 I9I0.
Ifølge Anmeldelse Nr. 53o/l91o dat. 23/H 191o har
Skibet forandret Navn til "ørkild".
Registreret 25/H 191o.
Ifølge Anmeldelse Nr. 271/1912 dat. 17/6 1912 er
Skibet solgt til:
A/S. Dampskibsselskabet Dannebrog, København,
for Kr. 455.ooo.-
Eegistreret 19/6 1912. Blad 2,

SS
HANDLES- 03 30"ARTSMJSEE
PÅ KR0N503G
Ørkild ex Boscia. N P W C. Int. - 2,
Ifølge Anmeldelse dat. 6/11 1928 solgt til:
A/S. Dampskibsselskabet Vesterhavet, Esbjerg,
og omdøbt til "Najaden", s. d.
Registreret / 1928.
Decbr. 1927 sluttet 3.000 Tons Oliekager a 6,25 Dollar,
Gulf - Danmark (3 Pladser) - December.

HANDELS- 03 SC^ARTSiVIUSEE
PA KR0A-0RG
ss Ørkild ex Boscia. N P W C. V. - 1.
Billeder: Arkiv
Negativer:
Litteratur

A ix
(/• o
P Vi
- ti
t> ni
i
* i
to i
ø 1
fi I
fcO 1
d i
•H J
H
O
tø
UJ
IU
Vi
S.'i
I
en i
i
• I
h> I
t
WiåmS&i

HANDEL
•-ARTSMUSEE"
PA KRCNiBC'rG
ss Ørkildshus ex Koldinghus. N S T J.
Registreringsprotokoller: IX-393 - 5-197*
Registreringsdato: l8/7 l88l.
Certifikater: l8/7 l88l.
Bygget l88l - Oscarshamns menikaniska Verkstad ved Carl
Gustaf Hasselbom, Oscarshamn, Ifølge Bilbrev dat. Oscars­
hamns Raadhus 4/7 l88l.
1 Stk. 2o NHK. - loo IHK. Compoundmaskxne.
Cylinderdiameter: Slaglængde:
Fabrikat: Byggeværftet.
Klinkbygget af Jern.
1 Dæk. Ingen Master.
Skarpt Forskib med glat Stævn. Hækbygget Agterskib med
afrundet Spejl.
Hytte. Fuldstændig Inderklædning.
51,6 x 12,o x 8,1 Fod.
dw. 35,73 brutto 14,16 netto.
Som ss "Koldinghus" ifølge Bilbrev dat. Oscarshamns
Raadhus 4/7 l88l og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring
dat. Kolding 13/7 og l6/7 l88l bygget til:
A/S. "Koldinghus", Kolding,
stiftet 16/11 lSSo.
Bestyrelse: Købmand C. Nielsen, Kolding, Formand
Mægler C. A. Halby, Kolding, Forretningsfører
Købmand M. Jørgensen, Kolding
Købmand Georg Burchardt, Kolding
Vinhandler Christian Friis, Kolding.
Indførselstolden er ifølge Kvittering dat. Kolding
Toldkammer 13/7 l88l betalt med Kr. 735--, som er 3% af
Købesummen Kr. 24.500.-, ifølge Byggekontrakt dat. Kolding
23/12 I880.
Ifølge Skrivelse dat. Kolding 8/5 1882 er Skibet
underkastet Reparation i Flensborg, hvorved Hytten er
borttaget og 1 Styrehus og 1 Mast er anbragt. Ved Rettel-;
se i Certifikatet den 8/5 I882 er Tonnagen forandret til::
32,74 brutto 12,67 netto.
Int
Blad 2.

HANDc-3- ""Z SO'-A-: \ SiVTU*
PA KRONBORG
ss Ørkildshus ex K0ldlnghus. N S T J. Int.
Ved Skøde dat. K0lding 4/8 1888 og Nationalitetsog
Ejendoms Erklæring dat. Svendborg 21/8 1888 er Skibet
solgt til:
Købmand N. Jensen,Svendborg, 28/36 Part
Læderhandler A. Hybel Rasmussen,
Svendborg, 4/36 -
Overretssagfører Jens Knudsen,
Svendborg, 4/36 -
for Kr. 12.6oo.-
Købmand N. Jensen, er bestyrende Reder.
Ifølge derom indgivet Andragende har Generaldirektoratet
ved Resolution af 24/8 1888 bevilget, at Navnet
forandres til "ørkildshus".
til:
/ l392overtaget af Mægler N. Jensens Enke, Fru
Anna Kirstine Jensen, f. Schytt, Svendborg.
Ifølge Anmeldelse Nr. I06/I905 dat. 25/2 19o5 solgt
A/S. Sydfynske Dampskibsselskab, Svendborg.
Registreret 25/2 19o5.
til:
Ifølge Anmeldelse Nr. 59o/l9o5 dat. 12/12 19o5 solgt
for Kr. 5.000.-
, (Norge)
Udslettet af Skibsregister 13/12 19o5 - Udslettelsesprotokol
Nr. 4 - II - Registreringsprotokol Nr. 5 - 197.

K
*r
"V-
4 X
s
. =A
CL
3
UJ
D
o fe
o .
4
© 7<
(fi O
UJ
u)
(O
D
>
L_ C!}
o: K
IL ffl
la
• ^
^
VK
£
£
1
1)
I'
X
O
'0
I
vi
i!
^A
så
C
o
-o
i

A
•>• ^ S^ VAI
> ^ ^
A^ ^ # r> £ ^ ^ ^ r ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ #5 *K ^ ^ ^ ^ ^
0 ^
"-x.
1 *A
^
$ k
>
V%5
X
J J ^
vfr-
V)
fa
Vi
-J
1J]
o
r'C <
".-('
0.
t
o f"
V
K'"
o Vi
UJ
l!J
Vi
S)
,z
to >
fa CL
o

^1^1: .;.< I 4J 4 $
t i
l i ^ ^ rs* ^
^
*!£:£ i?.^ ^^f.jfi^i^^Jj^
A: ,A-
V 1 vS
* ^ ^: ^?! ^ ^°
^ \ n
! ^ N • *' S T ^
i \ > \
^
>:^jL 4L
.^
>
V^;
^
^ i i : I
1 ^ : ^
<
*

l ^ * A £ ? $• /5f ^ ^ $"£•* A
i i » > ^
I 1 t
i i
i
^
'I*.
l\.
Y
7)
y

Un^jrji^.^j-^] • ri < ' i * > vi • ^ 4
i4
^ ' ir n c
v
**• ^ *J N
N w v £:
* ^ Jt" ^ ^ ^
t
> i i r 1
* $ * e f v- ^
- r I
i I
$ 0 1
- tf N ^ £ -i 4 i
/$ ^ *
S A
i •
Al
r
I t
•
l>3 ]f U
•y
11

^
5> f ^ ^ F
5?1
tv*
(4 ^ ^
^
V
* N
w ty»z^
1
fi •-.
k
i
4 U
ti
MJ
CO
SJ
vi
fa
us.
['.
Vi
(fi
\
i . U
^ j
-*
.^
Vi
CA
vS
i <
^
"i"

•SMUSEEt , XV "
ss Ørneborg ex Eigen Hulp VII. O X ? D.
9/1 1954 pass. Skerries til V/orkington
18 / 1 afg. w'orkington til Partington
22 A afg«, Partington til ieixoes
2 9/l ank, Ieixoes til Setubal
11/2 afg, Setubal til Barrow-in-jftzrness!
22 /2 ank, Barrow-in-Furness

HANOcuo- CL ;;A.-A;-. .SW

HANDELS- AG A?-A~ : SIvlUStcT
ss Ørnen ex Seeadler. N D 1 J. I - II
Kroner, som er 3$ af Købesummen, Kr. 12.890,50.
Efter Omregistrering l/l 1894 beskrives Skibet
saaledes:
Længde: 69 ( 2" Bredde: Il'9" I^bde s 6 *7 n
'. 34y45 brutto. 10,22 netto.
Ifølge Skøde dat. Svendborg 4/12 1897 solgt tiis
Proprietær Rasmus Welling, Wellinggaard pr. Løgstør.
(Anmeldt 26/12 1897. Registreret 31/12 1897.)
Ifølge Udskrift af Løgstør Købstads og Aars og
Sleth Herreders Skifteprotokol for 20/9 1900 er
Rasmus Welling afgaaet ved Døden 13/7 1900 og Skibet
er overtaget af Enkens
Fru Sophie Christiane Sorvad Welling, Wellinggaard
pr. Løgstør.
(Anmeldt 20/10 1900. Registreret s. D«)
Ved Skøde dat. Wellinggaard i Næsborg 14/4 1903
solgt
Styrmand Jens Peter Olsen, Lendemark pr. Stege.
Anmeldt 16/4 1903. Registreret
og omdøbt til "Møen". (Se denne).

HAND2L5- C3 SOFAPTSMUSEET ]
ss Ørnen. N H L Y, I -
Registreringsprotokoller: Københavns Skibsregister
1-277.
IY-352. XI-164. 9-184.
Registreringsdato: 9/4 1872. (Omregistrering).
Certifikater: 9/4 1872. 10/3 1886. 29/9 1890.
„gget 1865 af I. G. Olson, Motala Værft, ifølge
Bilbrev dat. l/5 1865.
1 Stk, 30 NHK. = IHK. Lavtryksmaskine.
Cylinderdiameter: Slaglængde:
Fart:
Fabrikat: I, G-, Olson, Motala Værft.
Klinkbygget af Jern,
1 Dæk. 2 Master.
Skarp Boug med glat Stævn. Hækbygget Agterskib med
rundt Spejl,
Ufuldstændig Inderklædning.
Længde: 100•0" Bredde s 17 f 0" Dybd ei 8•0"
dw. brutto 56,0 netto.
Ifølge Bilbrev dat. 1/5 1865 bygget til:
Grosserer H. P. Prior, København.
Indført fra Sverrig 1865. Tilkøbsafgift betalt
11/5 1865 med 140 Rigsdaler og Restbeløb 580 Rigsdaler
i København ifølge Kvittering dat. Københavns
Toldkammer 25/7 1865. Taxationssum 24.000 Rigsdaler,
Ifølge Skøde dat, København 12/10 1867 og Nationalitets-
og Ejendoms Erklæring dat. København 3/4
1872 solgt til:
A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København,
for 36,000 Rigsdaler,

ss Ørnen. H H L V
HANDELS- CG S^W\RTS;v;LJS;z.E"
Ommaalt og Omregistreret paa Grund af Ombygning ok
Forlængelse i Gøteborg i Foraaret 1872. Arbejdet foretaget
af C. E, IT ormann, Lindholmens Værft, ifølge
Certifikat dat. 9/4 1872:
1 Stk. 30 UHK, = 85 IHK. Compoundmaskine.
Cylinderdiameter: 12" - 24" Slaglængde: 17,5"
Fart:
Fabrikat: C. E. Hormann, Lindholmens Værft, 1872.
I Dæk. 2 Master.
Skarp Boug med glat Stævn. Hækbygget Agterskib med
rundt Spejl.
Bak 33 ( Halvdæk agter 31 a . 2 Huse i Borde. Ruf midtskibs
til Kabys og Folkerum.
Ufuldstændig Inderklædning.
4 vandtætte Skodder,
Vandballast:
Længde: 119'8" Breddes 17 ! O" Dybdes 8 f l n
II / 55 dw. 106,32 brutto 71,11 netto.
Ommaalt paa Grund af Ombygning af Folkerum ifølge
Maalebevis dat. København 10/2 1873s 70,09 netto.
Maalt efter Ombygning ifølge Maalebevis dat
benhavn 4/3 1886:
106,32 brutto. 72,99 netto.
Skibet har nu: Bak, Halvdæk agter, Maskin- og
ruf og Ruf agter til Rygesalon.

HANDELS- "G SØFARTSMUSEET,
ss ørnen. N H L V. • Int. - 1.
Ifølge Anmeldelse Nr. 392/l9o6 har Skibet forandret
Hjemsted fra Nykøbing Falster til Aalborg.
Anmeldt og registreret 23/7 19o6.
Ifølge Anmeldelse Nr. 36k/19o9 dat - 28/7 19o9 er
Skibet solgt til:
Skibsrederne John Weide, Haynasti, og
John Skupen, Alt - Salis,
og omdøbt til "Inspector" med Hjemsted i Archangel.
Udslettet af Register 28/7 19o9 - Udslettelsesprotokol
Nr. k - II - Registreringsprotokol Nr. 9 - 18A 1 .
Findes sidste Gang i Lloyds Register 1913/1^ som
ss "Inspector" med J. R. Weide, som Reder og Riga som
Hjemsted.
29/lo I896 indbjerget Jagt "Thora" af Bogø til København
i havareret Tilstand.

HANDELS-
ss Ørnen. M H IV. III 1
Berlingske Sidende Torsdag Aften 20. April 1865:
Middelfart, den 18de April: - Dampskibet
"Ørnen", der skal gaae mellem Korsør - Middelfart
- Kolding m.m., er endnu ikke afgaaet fra Sverrig,
Berlingske Tidende Mandag Aften 16. Oktober 1865:
Fra Aalborg skrives den 14de Oktober: - Grosserer
Priors nye Dampskib "Ørnen", Kapitain Steen, ;
som paa Tirsdag begynder sin Part herfra paa Liim- \
fjordsstæderne, ankom igaar hertil. Det er et tern-!
melig hurtigseilende Skrueskib paa 30 Hestes Kraft:
og paa 28 Kommercelæster. Agter i det findes for
1ste Plads en hyggelig Herrekahyt med Køiepladser ;
og 4 smaa Kahytter for Damer, ^'orude er en 2den
Kahyt, der tillige tjener som Spisesalon. \
Dansk Rigstidende 12. September 1866
Dampbaaden "Ørnen", som har maattet underkastes
en Reparation i Kjøbenhavn, siges, ifølge "Thisted
Avis" at ville gjenoptage Parten paa Liimfjorden
til Oktober. Den vil blive ført af Capitain
Hunderup, der i disse Dage er afgaaet til
England med "Waldemar", hvor dette Skib efter Perlydende
skal sælges.. "Waldemar" afgik fra Kjøbenhavn
den 7. September til London med Stykgods.
Helsingør Avis Tirsdag 7. Maj 1867:
Da Dampskibet "Ørnen" i Løverdags indtog stude
ved Nykjøbing Mors, viste en af disse sig aldeles
ustyrlig, idet den flere Gange rev sig fra sine
Bevogtere og omsider sprang udover Bolværket i
Havnen, hvoraf den efter en længere Svømmetour
blev bragt iland ved Hjælp af en Baad.
Berlingske Tidende Onsdag Aften 7. April 1869.
Dampskibet "ørnen", der igaar Morges afgik fra
Præstø paa Touren til Stege, fik i Hærheden af Boget
Skade paa Maskineriet. Efter Forlydende er det den
Plade, der ligger under Skruen, der har faaet et Tryk
opad og derved hindret Skruens Omdreining. Det formodes,
at Trykket paa Pladen er skeet ved et Stød mod
en Steen eller, da det er meget lavt Vande, ved at den
er slæbt hen ad Grunden. Maskinen har ikke taget anden
Skade, og Skibet er flot. Passagererne, der skulde til
Stege, bleve førte dertil i en Lodsbaad fra Hyord.

HANDELS- 03 SS^RTSMuSEET
PÅ KIACA-LAOAG
ss Ørnen. N H L V. III - 2.
Berlingske Tidende Torsdag Aften 8. April 1869.
Dampskibet "Ørnen".
Til Berigtigelse af åen Beretning, vi igaar efter Møens
Avis gjengave om det Uheld, der tilstødte dette Dampskib
paa dets sidste Tour mellem Præstø og Stege, er der meddeelt
os Følgende; - Skibet har ikke taget nogen Skade
enten paa Maskinen eller paa Skroget, men Grunden til, at
Skruen ikke kunde gaa rundt, laa i, at der under det sædvanlige
Lavvande i Bøgestrømmen var kommet en Steen op
imellem Skruen og en under denne liggende Beskyttelsesplade.
Efterat Stenen igaar Morges var borttagen, fortsatte
Skibet sin Reise.

HANDELS- C-a S^-w-.JoitfJ^-i.
ss Ørnen. N H L V. i III -
Nationaltidende 9« Januar 1878:
Dampskibet "Ørnen" (DPDS) er i Gaar løbet fas'
ved Agerodde i Limfjorden, men ventes at ville
komme flot ved indtrædende Højvande.
Nationaltidende 11. Januar 1878
"Ørnen" staar endnu fast ved Aggerodde, da
Vandstanden fremdeles er usædvanlig lav. Dampbaaden
"Struer" gjorde i Gaar forgæves Porsøg
paa at tage den af Grund. "Ørnen" staar iøvrigt
i fuldstændig god Behold paa Sandbund og ventes
at komme flot ved egen Hjælp, saasnart Porandring
i Vandstanden indtræder.
Nationaltidende 15. Januar 1878
"Ørnen", som var løbet fast ved Aggerodde, kom
i Gaar Pormiddag ved det indtrædende Højvande flot
og afgik derefter til Thisted.
Nationaltidende 20. Januar 1878:
Dampskibet "Ørnen" er i Gaar atter løbet fast
i Limfjorden paa Dynen, Dampbaaden "Hals" afgik :
Gaar Eftermiddags til Assistance. "Ørnen" staar
iøvrigt aldeles uden Pare og ventedes at blive
flot i Løbet af Dåsen.
Nationaltidende 21. Januar 1878:
"Ørnen", som var løbet fast paa Grunden Dynen
i Limfjorden er atter kommet flot og afgik i Gaar
fra Aalborg til Thisted. Aarsagen til at Skibet,
som baade havde Lods og kendt Mand ombord, kom paa
Grund, var den, at alle Mærker og Koste er drevet
bort af Isen.

10 I
W I
U I
S) f
S t
0) I
o)
L
C
isar
£•< I
Vi
O
Vi
1
iu
O
z.
X <
K 1
to I
p I
O
11"
z.
" : C
tiC • I
O
(0
UJ
LU
Vi
Si
T^Z
Vi
1 —
r
0"

ss Ørnen. N R D S. • Int. - 1.
Bygget 19o9 - A/S. Burmeister & V/ain, København.
1 Stk. 99 NHK. - 850 IHK. Tregangsmaskine. Fart 13 Knob,
Cylinderdiameter: l6y-27-43§ : Slaglængde: 2k"
Fabrikat: Byggeværftet.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk og partielt Åwningdæk. 2 Master. 2 Luger.
5 vandtætte Skodder.
Vandballast 126 Tons.
191,9 x 32,1 x 19,3 Fod.
k5 / 123 dw. 793 brutto 419 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 2ll/19o9 dat. 13/4- 19o9 er
Skibet bygget til:
A/S. Dampskibsselskabet paa Bornholm af 1866, Rønne.
B TSS e P^Is Kr. k7k»2koik5.
Indregistreret ik/k 19o9.
Ifølge Anmeldelse dat. 1/3 193o er Skibet solgt til
Stockholms Rederi A/B. Svea, Stockholm,
for Kr. 3oo-ooo.-
Udslettet af Register 3/3 193o - Udslettelsesprotokol
Kr. 6 - II - Registreringsprotokol Nr. 21 - 171.
Lloyd 1930-1949 ørnen - ovennævnte Rederi.
1949-196 - - Svenska Rederi Å/B. Øresund, Malms
196 -1966 - - A/B. Wasa - Umeå, Wasa
1966-1968 Rudiae - Antonio Rubaudo (it.)
1968- Rumba - Rosvega Maritima S. A., Panama.
12/3 19o9 da Skibet under Færdiggørelse hos B. & W.
skulde tages paa Bedding for at blive malet
i Bunden, sprængtes de under Vandet liggende
Skinner, saa Vognen, der bar Skibet kom udenfor
Sporet. Skibet gled derved ned paa Siden
af Vognen og stod fast. Det blev bragt flot
af Svitzer.
28/1 1924 paa Rejse fra Rønne til København grundstødt
ved Amagers Sydspids paa Grund af Taage og Is.
Skibet fik stor Bundskade og var under Reparation
hos B. & ¥. fra 31/1 til 5/k,

HANA'i-'-A- ..'.3
PA Kr
•.FA"SAIUSE£
2- AG
ss Ørnen. N R D S. V. - 1,
Billeder: Arkiv
Rederi-Svea 1931 Fag. 286. (som svensk)
Negativer:
Litteratur

HANDELS- CG SØFARTSMUSEET!
,\:"vi'.jjn^
ss Ørnen ex Hunze XX. N S P F. : Int. - 1,
Bygget 19o8 - Gebriider Bos, Groningen.
1 Stk. NHK. - 25o IHK. Compoundmaskine,
Cylinderdiameter: Slaglængde:
Fabrikat:
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk.
3 vandtætte Skodder.
Vandballast 2 Tons.
98,5 x 17,o x Fod.
6 / dw. 88 brutto 36 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 74/1914 dat. 21/2 1914 er Skibet
som ss "Hunze XX" købt fra:
af:
A/S. Turisten, Aarhus,
og omdøbt til n ørnen".
Indregistreret 21/2 1914.
(Holland)
Ifølge Anmeldelse Nr. lo73/1916 dat. 3o/ll 1916 er
Skibet solgt til et Partrederi bestaaende af:
Købmand Herluf Møgelvang, Hellerup,
Direktør William Hakon Viggo Valdemar Hammer Sperling
Aarhus,
Direktør Emanuel Hasle, Aarhus,
Skibshandler Axel Valdemar Adrian Nyholm, Aarhus,
med sidstnævnte som bestyrende Reder. Pris Kr. 70.000.-
Reglstreret 5/12 1916.
Ifølge Anmeldelse Nr. lo4l/1917 dat. 28/12 1917 er
Skibet solgt til:
,Skien.
Udslettet af Register 29/12 1917 - Udslettelsesprotokol
Nr. 5 - II - Registreringsprotokol Nr. 24 - I06.

KANDELS- C3 S"AART3^USEET
FÅ KACA^DAG
ss Øst. (Aaben Skruedampbaad - Bugserskib)ET K J S.; I-l,
Registreringsprotokollers VI-21.
Københavns Skibsregister
I - 373.
Overført til "Hy Fartøjs-
Fortegnelse" IV-41.
Registreringsdato: 30/7 1873.(Første Indregistrering.)
Certifikaters 30/7 1873.
l/l 1894. (Omregistrering).
Bygget af Burmeister & Wain, København, ifølge Bilbrev
dat. 23/6 1873. (G-runden til, at Bilbrev ikke
er udstedt ved Afleveringen 23/5 1871 findes ikke
anført i Registreringsprotokol).
1 Stk. 8 UHK. = 16 IHK. Højtryksmaskine.
Cylinderdiameter: 10" Slaglængdes 10"
Fart:
Fabrikat: Burmeister & Wain.
Klinkbygget af Jern.
Ingen Bæk. Ingen Master.
Skarpt Forskib med glat Stævn. Agterskib med rundt
Spejl.
Ufuldstændig Inderklædning.
Længde: 38'o" Bredde: 9 5 3" Dybde: 4 ! 7"
dw. 11,21 brutto 8,97 netto.
Bygget til Bampbaads Interessentskabet paa
Søerne, København«
Ifølge Skøde dat. København 14/7 1873 og Nationalitets-
og Ejendoms Erklæring dat. København 29/7
1873 solgt tiis
A/S. Bet Forenede Dampskibs Selskab, København,
for 5.000 Rigsdaler.

si
-fa 1
UJ
Cl
<
('• 'Si
(•'. '/
fil I
•H I
M I
to I
U I
0) 1
to i
bQ j
2 I
pq 1
UJ
1.11
Vi
Zi
f> «
fa ":.
iA
K/>
Cv-

HANDELS- 03 SSFAP.TSMUSEE1
ss Øst (2). (Bugserskib). N T H V. /OU 11 O.
Bygget 1915 - A/S. Frederikshavn Værft & Flydedok,
1 Stk. 19 NHK. - 87 IHK. Compoundmaskine.
Cylinderdiameter: Slaglængde:
Fabrikat:
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk. Ingen Haster.
3 vandtætte Skodder.
Vandballast:
k6,9 x lk,3 x 7,1 Fod.
6/5 dw. 29 brutto o netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 326/1913 dat. 9/8 I9I5 er
Skibet bygget til:
A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København.
Indregistreret 13/8 1915.
Int. - 1,

HANDELS- 00 80?
PA RRxZlR:
~$MU:
ss Øst. (2). (Bugserskib). N T H V. / O U N 0. V. - 1.
Billeder: Arkiv
Negativer:
Litteratur

ms Østbornholm (3). 0 T Y E.
HANDEL

HANDELS -" ~ "S ^SEET I III - 2
ms Østbornholm (3). OTTE, I
B0 T. 6/8 1954 (2)
ledes indrettet and "Caroline", har kostet 1,75 Miil.
Kr. Det lyder dyrt, men mon det ikke skulde have Chan
ce for at tjene Pengene ind? Det er ialt Fald fint
indrettet. Lad os se paa Detaillerne:
147,8 engelske Fod langt (bygget til at anløbe de
vanskelige bornholmske Havne selv i ret haardt Vejr).
Det maaler 310 Brutto Tons, 110 Netto Tons og laster
350 Tons dw. Maskinen er en Alpha Diesel paa 770 BHK.
ved 325 Omdrejninger i Minuttet. Skibet er beregnet
til at løbe 12 Mil i daglig Fart, men kan løbe 13»
Desuden findes der et stort Hjælpemaskineri til Anker-
og Varpespil, til de elektrisk drevne Pumper,
til Lys og til Frysemaskineriet. •
"Østbornholm" er bygget som aaben Shelterdækker. |
Mellemdækket (det egentlige Hoveddæk) er indrettet '
med Staalluger, der gaar plant med selve Dækket, saa i
der kan køres rundt paa det med de moderne Lossevogne;
Under dette Dæk - i nederste Last - findes der
(foruden anden illads) - 5-000 Kubikmeter Fryselast^
meget fornemt indrettet med specielle Fliser som j
Gulv. Væggene er isoleret med Glasuld. Her holdes en i
normal Temperatur paa minus 4 Grader, og dette Dæk !
er naturligvis i første Række beregnet til fersk
Fisk.
Skibets Aptering for Officerer og Mandskab er saa '
smuk, man kan tænke sig - Enmandskamre ogsaa for den \
menige Besætning, imdtagen et rummeligt Tomandskammer
for to Drenge, gode Toilet- og .Badeforhold for
hele Mandskabet.
i

' v
|

HANDL;..; 3 . ~~ "'^"-LTTSMUS^ET
PA RZRORZOPRZ,
ss Østen ex East ex Demetrios ex Ben Ledi. N T W H,
•-. . .*r-*-Mr**".•£ -si;"—.
s&sBiilmåB

HANDELS- OG SOi-AHTSMUSitt,
PÅKRCA33RG
ss Østen ex East ex Demetrios ex Ben Ledi. N T W H. Int. - 1.
Bygget 1884 - J. Lalng, Sunderland.
1 Stk. 173 MK. - 600 IHK. Compoundmaskine.
Cylinderdiameter: 30-60" Slaglængde: 39"
2 Stk. skotske Kedler hver med 2 glatte Kanaler.
Risteflade 72 Kvadratfod. Hedeflade 2.79^ Kvadratfod.
Arbejdstryk:
1 Stk. Donkeykedel med 70 Pund Arbejdstryk.
Kedler og Maskine fra G. Clark, Sunderland.
Klinkbygget af Jern.
1 Dæk og Welldæk. 2 Master, k Luger.
Bak 5k Fod. Brodæk 56 Fod. Halvdæk 98 Fod.
k vandtætte Skodder.
Vandballast: Dobbeltbundtank 2o9 Tons.
27o,3 x 36,3 x 23*2 Tons.
27o / 2.48o dw. 1.916 brutto 1.22o netto.
Som ss "Ben Ledi" bygget til:
Lloyd 190^/03 har Skibet som ss "Demetrios" tilhørende
Vaglianos Bros, Cephlonia. 1913/1^ Udgaven under samme
Navn tilhørende G. Vergottis, Pireus.
Ifølge Anmeldelse Kr. 477/1916 dat. 1/7 1916 er
Skibet som ss "East" købt fra:
af:
A/S. Nordisk Fjerfabrik, København,
og omdøbt til "østen".
Indregistreret 3/7 1916.
Ifølge Anmeldelse Nr. 745/1916 dat. 9/9 1916 er
Skibet solgt til:
A/S. Dampskibsselskabet Rollo, København.
Registreret 22/9 1916.
Blad 2,

HANDELS- CG SØFARTSMUSEET!
ss Østen ex East ex Demetrios ex Ben Ledi. N T W H. Int. - 2,
Ifølge Anmeldelse Nr. 26/1921 dat. 19/1 1921 er
Skibet solgt til:
A/S. Dampskibsselskabet Gylfe, København,
for Kr. 899.3oo.-
Registreret 19/1 1921.
Ifølge Anmeldelse Nr. 38/1923 dat. 19/1 1923 forandret
Hjemsted fra København til Rødby Havn.
Registreret 24/1 1923-
Ifølge Anmeldelse Nr. 3o2/l924 dat. 22/3 1924 er
Skibet blevet ombygget og Tonnagen ændret til I.877 brutto
og 1.163 netto. Skibet har samtidig forandret Navn
til "Hadsund", (s.d.)
Registreret 22/5 1924.

HANDELS- 03 S7f~AR7SMUSEE7
ss Østen ex East ex Demetrios ex Ben Ledi. N T W H. V. - 1.
Billeder: Arkiv
Negativer
Litteratur'

tQ I
IQ I
si i
0) I
o I
to I
u
!
+^ 1
W I
E3 I
(fi*^
lu
9
<
o i
H !
U I
o i
É O
D Z
V) O
(^
O /.
S'Si
UJ
UJ
(fi
o
o
O
A -

SS
Østersøen ex Borgholm ex Bornholm. 0 Y J V. Int.
Bygget 1899 - A/S. Burmeister & VJain, København.
Byggenummer 2o9-
1 Stk. 78 NHK. - 735 IHK. Tregangsmaskine.
Cylinderdiameter: 15-25~4o" Slaglængde: 24"
Fabrikat: Burmeister & Wain.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk og partielt Awning Deck. 2 Master.
5 vandtætte Skodder. Vandballast 53 Tons.
155,8 x 26,8 x lo,3'
26 / 174 dw. 456 brutto 2o7 netto.
Ifølge Anmeldelse Kr. 378/1899 dat. 22/7 1899 er
Skibet som ss "Bornholm" bygget til:
A/S. Dampskibsselskabet paa Bornholm af 1866, Ronne,
for Kr. 317-3O3JO8. Registrering foretaget 22/7 1899-
til:
Ifølge Anmeldelse Nr. /1924 dat. 25/4 1924 solgt
Rederi A/B. Svenska - Amerika Linien, Gøteborg,
for Kr. 215.000.- og omdøbt til ss "Borgholm". Udslettet
af dansk Register 25/4 1924 - Udslettelsesprotokol 5"TT
- Registreringsprotokol Nr. 14 Pag. 152.
Skibet sejlede derefter i lo Aar under svensk Elag
paa Ruten Kalmar - Klaipeda og blev ifølge Anmeldelse
Nr. / 1934 dat. / 193^ købet af:
A/S. Dampskibsselskabet Østersøen, Allinge,
for Kr. 9o.ooo.- bestemt til Allinge-SImrishamn Ruten.
Intet Navneskifte. Registrering foretaget / 1934.
Skibet blev ombygget paa Svendborg Skibsværft med en
Bekostning paa Kr. 35-ooo.- og fik bl. a. Maskinen udbedret;
og kunde derefter gøre 11,5 Knob og dermed Rejsen
paa l£ Time.
Efter Ombygning beskrives Skibet:
48 / l8o dw. 419 brutto 185 netto.
Juni I 195o: 421 - 168 -
6 vandtætte Skodder.
Vandballast: Dobbeltbund 44 Tons, Agterpeaktank 2o Tons.
Ifølge Anmeldelse Nr. /1937 dat. 22/3 1937 solgt
til: .
A/S. Dampskibsselskabet paa Bornholm af 1866, Rønne,
for Kr. 139.000.- og lo/5 1937 anmeldt omdøbt til "østersøen".
vend '

7/8 1945 Kl. 15,c5, da Skibet skulde lægge til
ved Kajen i Havnegade i København, hvor
ss "Carl" af Nexø i Forvejen laa fortøjet,
nægtede Maskinen at fungere for
Bak, da denne Ordre bley givet og "østersøen"
tørnede med sin Stævn "Carls" Agterende
om Bagbord, hvor to Plader blev trykket-.ca.
12 Tommer ind og Dækket blev revet
op nu m« "Østersøen" tog ingen Skade«

'•'Z:~A^TSiv'USE^'f
ss Østersøen ex Borgholm ex Bornholm, O T J V,
"Søfart" Nr. 1. Januar 1954:
A/S. Dampskibsselskabet paa Bornholm af 1866 har
afhændet den gamle Passagerdamper "Østersøen", der
er bygget i 1899 og maaler 421 brt. "Østersøen" har
fortrinsvis trafikeret Soimaesrruterne til Sverige og
afløses her af det nye Motorskib af samme Havn. Den
gamle Damper er solgt til Ophugning i Odense.
.11 -

ms Østersøen.
HANDELS- 03 SC^AA~SiAJSEE'
Billeder: "Søfart" Hr. 1. Januar 1954. i^ag. 23
(Siderids).
"The Shipbuilder and Marine Engine-Builder
December 1953? page 714: Søsætning. i
"Shipbuilding and Shipping Record", \
July 29, 1954. ±>ag. 148 -49: j
General Arrangements (5 Stk«) j
To-Sengs Kammer
Vogndæk med Drejeskive.
y i

ms Østersøen.
HANDELS- OG SOT^TSMUSEET
.PÅ KR0RZZP3
"Shipbuilding and Shipping Eecord, July 29 ? 1954:
The passenger motorship "Ostersoen", recently
delivered by Burmeister & Wain, Copenhagen, to
Dampskibsselskabet paa Bornholm af 1866 is intended
for summer services between the ports of Allinge
and Eonne on the island of Bornholm and the Swedish
Baltic ports of Simrishamn and Ystad. The hull of
the vessel was built by A/S. Svendborg Skibsværft
and the fitting out was carried out by Burmeister
& Wain.
Built to the requirements of Bureau Yeritas as
a passenger vessel for international routes with
extended coast sailing, the ship has four decks,
two of which are complete. Designed with a soft
nose Stem and cruiser stem, the vessel has her machinery
amidships.
The principal particulars are:
Length overall 174 r 4 n
Length bp * 157*10"
3eam • 34'5 d
Depth*to*upper deck 22*0 1/2"
Depth to main deck 14 [ 6"
Draught, loaded 11 f 3 1/2"
G-ross tonnage • 1.047 tons
Speed on trials • 12,85 knots
Special attention has heen given to the transport
of automobiles, the car deck taking up practically
the total length of the ship, with accomodation
for 24 automobiles and 10 motor cycles. tfith
a view to a quick and easy drive-in and drive-off
for vehicles, the ship big ports in her sides with
a turntable on the car deck. With this new ship the
companys weekly ferrying traffic capacity of cars
from Copenhagen to Bornholm or Swgden will be about
700. This figure can, if required, be increased by
300 cars weekly by more daily trips between Bornholm
and sweden.
Altogether the ship will carry 500 passengersj,
of which 133 are saloon bookings, viz., 54 in the
restaurant, 31 in the smoking saloon and 48 in the
veranda saloon,

ms Østersøen.
HANDELS- 03 SØFARTSMUSEET
"The Shipbuilder and Marine Engine-Builder,
December 1953, page715:
A/S. Svendborg Skibsvaerft: ]
"Østersøen" - Motor-driven passenger ship. ;
174ft. 4in. overall and 157ft. lOin. B. P.? by
34ft. 5in., by 22ft. Oin, to upper deck and 14ft.
6in. to main deck, mean load draught, lift. 3in.
1.100 tons gross. 12,85 knots speed on trial.
The hull has been built ty A/S. Svendborg Skibs-vaerft
under subcontract from Messrs. Burmeister
and w*ain, Copenhagen, who received the main contract
from Dampskibsselskabet paa Bornholm af 1866, and
who are fitting out the ship.
Th.e "Østersøen" Is primilary intended for the
owner's summer sailings to Sweden, vis. Allinge to :
Simrishamn and Rønne to Ystad.
The vessel has a raked soft-nose stem and cruiser
stern, and the hull is strengthened for navigating
in ice. There are four decks, two of which
are continuous. Accomodation is arranged for 500 \
passengers, the seating capacity is 135 persons in \
the saloon, 54 in the restaurant, 31 in the smoking,
room and 50 in the verandah saloon. Two-berth, three
berth, and four-berth cabins, for 48 passengers, ;
are provided on the main and upper decks, aft. Ae- '
comodation for the deck and the engine-room officers,
cabin attendants and crew is situated in the
tween decks forward of the engine-room, and on the
main deck forward. Special provision is made for .
the carriage of automobiles. The automobile deck j
extends for practically the whole length of the
vessel, and has space for about 24 automobiles and ,
10 motor-cycles. To facilitate loading and dischar-;
ging, large side ports are arranged, and there is
also a tumtable on the car deck. The life-saving ;
equipment includes four lifeboats and the required !
number of life-rafts. The boat winches, anchor winch
and capstan are electrically operated, and the ;
steering gear is of the electro-hydraulic type.
The propelling machinery, constructed by Messrs.|
Burmeister and v/ain, consists of a B. & W., singleacting,
two-stroke cycle, eight-rcylinder Diesel engine
developing 2.000 IHP., at 290 r.p.m.
Launched, 16th October.
III

ms Østersøen. 0 Y U E.
HANDELS- 00 SØFARTSMUSEET
Berlingske Tidende Mandag Morgen 26. April 195k:
Den 24. Maj afleverer Burmeister og Wain en Nybygning
til 66-Selskabet. Det er ms "Østersøen", som skal anvendes
paa Ruterne mellem Rønne-Ystad og Allinge-Simrishamn samt
til Turistture til Christiansø. Inden disse Sommerruter be
gynder, skal Kybygningen dog ud paa en Jomfrurejse til Karls
hamn.
Det er Foreningen "Kordens" Afdelinger paa Bornholm, der
vil chartre Skibet til denne Tur I Anledning af den store
Blekinge-Udstilling, der i Juni holdes i Sonnes Venskabsby,
Xarlshamn.
Berlingske Tidende Torsdag Morgen 20. Maj 1954:
ms "Østersøen" - det nye Skib, 1866-3elskabet
har ladet bygge til Sommerfarten mellem Bornholm
og sydsvenske Havne - er nu saa vidt færdigt fra
B. & V/., at det en af Dagene gaar ud paa teknisk
Prøvetur.
Efter at være afmagnetiseret gaar "Østersøen"
til Kaj i Havnegade, hvorfra Skibet paa Mandag
gaar ud paa en præsentationstur i Sundet.
Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 25- Maj 1954:
Saa fik 66-Selskabet endnu et prægtigt Skib. Et
Bil-Skib - nøje i Takt med Tidens Krav og med Udsigt !
til en virkelig Sukces. Motorskibet "Østersøen" blev'
præsenteret i G-aar paa en Tur i Øresund. Por første .
Gang har "Dampskibsselskabet paa Bornholm af 1866"
bygget en Baad, der i lige Grad tager Hensyn til Au-;
tomobiltrafikken og passagertrafikken i Almindelighed.
I Sommer skal Skibet afløse den gamle Damper "Øs-;
tersøen", og det er specielt Euterne til Ystad og
Simrishamn, der skal betjenes af det nye Bornholmer-j
skib. Det er lige nøjagtigt stort nok til at anløbe :
de smaa bornholmske Havne Allinge og Gudhjem. Ialt
kan der være 500 Passagerer om Bord foruden 24 Biler
og en halv Snes Motorcykler. Alt staar i disse
Aar i Automobiltrafikkens legn, og Bornholm følger
med.
Til den Bnde har man taget den sidste nye Teknik i
i Brug om Bord i "Østersøen". Paa Dækket er der ind-!
rettet en Drejeskive, der gør det muligt i løbet af ,
et Kvarters Tid at tage alle de 24 Biler og den halve
Snes Motorcykler om Bord. Med ms."Østersøen" paa ;
Euterne Allinge - Simrishamn og Bønne - Ystad vil i
66-Baadene kunne tage ialt 700 Biler om Ugen, og med!
et Par Ekstrature vil man naa op paa 1000. j
Det er et lækkert Skib, der nu er sat ind paa Bu-i
terne til Sverrig, hvorfra Turisterne bliver stadig !
flere. Skibet er udstyret ligesaa elegant som de
III

as Østersøen. O Y U E.
B. T. 25/5 1954 (2):
PÅRZRORZZRQ " I III -
sidste Hybygninger til 66-Selskabet. Parverne er omhyggeligt
afstemte- efter hinanden, Materialerne er
udsøgte - Teaktræ og lyse Parver overalt. Skroget er
bygget paa Svendborg Værft, men Burmeister og Wain •
har udrustet Skibet. Det er enkeltskruet, det har 4
Dæk, af hvilke de to er gennemgaaende. Bruttotonnagen
er paa 1.047 Tons og paa Prøvesejladsen gjorde
Skibet en Part af næsten 13 Knob. Maskinen bestaar
af en 8-cylindret totakts enkeltvirkende B. & W. Dieselmotor,
der yder 2.000 IHK ved 290 Omdrejninger i
Minuttet. Kaptajnen paa Skibet hedder Carl Thomsen
og Maskinchefen Jens Aa. Kofoed.
Der var over 80 G-æster, der i G-aar deltog i den
straalende Præsentations-Sejlads paa Øresund, og
alle var enige om: Bn ny smuk Tilvækst i dansk Skibsbygning
kommer nu til at præge Østersøen og Øresund.

ss Aage ex Sif* N K D M.
Skibsregistreringsprotokollers V-360, XI-216.
Eegistreringsdato: 6/6 1873.
Certifikater: 6/6 1873, 10/10 1882, 4/8 1887
Bygget 1872/73 af H. Lind Hansen, Skibhusene ved
Odense, ifl. Bilbrev dat. 28/3 1873.
1 Stk. 50 NHK. = 200 IHK. Compoundmaskine.
Pabrikat: Norddeutsche Schiffsbau A/G-. (Schweffel &
Howaldt), Kiel.
1 Dæk, 3 Master med Skonnertrigning.
Skarpt Porskib med glat Stævn og kvindelig Galliensfigur.
Hækbygget Agterskib med rundt Spejl.
Halvdæk agter. Hytte midtskibs«,
Kravelbygget af Eg.
Fuldstændig Inderklædning«
lu 145 ! 3" Br. 24'8" D. 12'6".
387,50 brutto. 241,97 netto.
Som ss "Sif" blev Skibet ifl. Bilbrev dat. Skibhusene
28/3 1873 og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring
dat. Nyborg 28/3 1873 bygget til:
A/S. Dampskibsselskabet "Nyborg", Nyborg:
med Vicekonsul Henrik William Clausen, Nyborg, som
Porretningsfører.
I Henhold til Generaldirektoratets Eesolution af
24/3 1873 er der af Eegistreringskontoret under 1/4
1873 udfærdiget Interims Nationalitets Certifikat
lydende paa 206 Nettotons, paa G-rund af, at Skibet
ikke kunde endelig maales i Odense, da Maskineriet
er anbragt i Kiel. Eummet under Dækket er maalt i
Odense ifl. Maalebevis dat. 5/ll 1872, Opbygninger,
Maskinrum m. v. i Helsingør den 4/6 1873«
Ommaalt efter Tilbygning af Kommandohus og Kabys
ifl. Nyborg Toldkammers Indberetning af 31/8 og 2/9
1875 til 371,63 brutto og 249,34 netto.
Ifl. Nyborg Toldkammers Indberetning af 13/l 1880
er Consul W. Kruse, Nyborg, valgt til Porretningsfører.
Ommaalt ifl. Maalebevis dat
brutto og 268,66 netto.
11/9 1882 til 393,37
Ifl. Auktionsskøde dat. Nyborg 29/7 1887 og Nationalitets-
og Ejendoms Erklæring dat. Nyborg 2/8
1887 solgt til Partrederi bestaaende af:
I-l.

ss Aage ez Sif. N K D
^•Z'^^d.1
Konsul W. iiruse, Nyborg, 13/30 Part
Købmand M. Jensen, Nyborg, 4/30 "
Mægler ¥. B. Bjerregaard, Nyborg, 4/30 !!
Skibsfører P„ G. Bom, Kerteminde, 5/30 "
Købmand J. A. Barsen, " 4/30 l!
Konsul W. Kruse er bestyrende Heder*
Ifl. Generaldirektoratets Eesolution af 4/8 1887
efter derom indgaaet Andragende er Skibets Navn forandret
til "Aage"«
Paa Grund af Borttagelse af 1. Styrmands Kammer er
Tonnagen ifl. Maalebevis dat. København 24/11 1887
ændret til 269,95 netto«
I Henhold til den bestyrende Heders Anmeldelse dat.
Nyborg 28/11 1891 samt Nyborg Eegistreringskontors
Indberetning af 29/12 1891 er Skibet ved Skøde dat.
Nyborg 28/11 1891 solgt til:
Grosserer E. Tholén, Gefle,
for en Købesum af Kr« 23*000«oo.
Nationalitetsmærker er udhuggede af Skibet ifl.
Attest fra Toldkontrolør Plyring, dat. Nyborg 4/12
1891. Certifikat indsendt med Nyborg Toldkammers
Skrivelse af 6/l 1892, hvorved meddeltes, at Certifikatet,
som var i Skibets Besiddelse, da det
under Navnet "Agge" af Gefle, indkom til Eanders,
af Toldkammeret dersteds er tilstillet Nyborg Toldkammer«
Registrering afsluttet 31/12 1891. ( Udslettelsesprotokol
Nr« 3. Afd. 2.
(Ved Salget i 1891 blev Skibet omdøbt til "Agge".
Som ss "Inga" tilhørte Skibet i 1909 Bugge og Olsen,
Laurvig, og som ss "Inger" i 1913 A. Grøn3
Sandefjord.)
- 2

CQ
CQ

ss Aage ex Sif. N K D M.
Billede: A -
Maleri af Skibet hos Pru Laura Kofoed,
Tolderlundsvej 46, Odense«
Negativr Statslods P. A« Gruelund, Yrsavej 11,
Eanders.
Model: Pru Laura Kofoed, Tolderlundsvej 46,
Odense«
V - i.

iHANDbi_3- •E5~
H/£ Aalborg. (I) III
Berlingske Tidende Torsdag Aften 3. Marts 1859
"Aalborg Avis", den 1ste i&arts:
Om ca. 14 Dage vil hos sanme anseete fortrinlige
Skibsbyggere, som tillige have leveret "Dania", Er«
Priors'nye Dampskib her til Liimfjorden^ "Aalborg",
forlade Stabelen. Det erholder Maskiner paa 60 Hest
es Kraft•
Iandag Aften 16. Maj 1859, Berlingske Tidende:
I "Aalborg Stiftstidende" hedder det fra den
14de: - Det nye særdeles smukke Jerndampskib "Aalborg"
paa 70 Hestes Kraft, til Parten paa Liimfjorden,
er igaar Aftes ankommet hertil fra Greenock.
Det var afgaaet derfra i Mandags og er passeret
inde gjennem Aggerkanal (hvor der igaar paa
den indre Eevle var 4 Pod Vand, endog noget mindre
end der fandtes over Løgstørgrunden). "Aalborg"',
som baade er fortrinlig construeret o& udstyret
og som seiler meget hurtigt, har paa Touren
herover gjort 13 Knobs Part (3?25 Miil i Timen).
Poruden elegant Herresalon, som er dekoreret med
Malerier og andre Porziringer, indeholder Dampskibet
tillige en smuk og rummelig Damekahyt, og
gjør i enhver Henseende det virksomme Ehederies
Poretagelsesaand og Dampskibets Bestemmelse Ære.
Skibet, der har 2 Skorstene, er 155 Pod langt, 10
Pod længere end "Zephyr".
Berlingske Tidende Torsdag Aften 8. December 1859:
Dampskibet "Aalborg" maatte i Mandags Morges
vende tilbage til Byen af samme Navn, da det oven£for
Nibe fandt Limfjorden belagt med lis, saa langt
Øiet kunde række. Det senere indtraadte Tøveir har
dog igjen gjort det muligt for Skibet at fortsætte
sine Parter.
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 20. December 1859
I en Telegraphdepesche fra Aalborg txl Thxstea
meldes, at Isen forhindrer Seiladsen, og at Dampskibet
"Aalborg" rxmeligviis ikke kan foretage flere
Reiser opad Liimfjorden.
Berlingske Tidende Lørdag Aften 4- Pebruar 1860:
Hvis Veirliget tillader det, ville Dampskibene ;
"Dania" og "Aalborg", ifølge "Aalborg btiftstidende 1 '
i slutningen af denne Maaned aabne deres Parter
imellem Kjøbenhavn og Aalborg.

HANDELS- C
H/s. Aalborg. (I). ; III - 2.
Berlingske i'idende Lørdag Aften 31. Marts 1860:
Isen i Liimfjorden er endnu bestandig til Hinder
for Seiladsen, og Dampskibet "Aalborg" maatte, ifl.
"Aalborg Stiftstidende", i Onsdags paa sin Tour opad
Pjorden vende tilbage, da Isen spærrede Parvandet
udfor Vaar.
Berlingske Tidende Onsdag Aften 5. September 1860:
Pra Aalborg afgik, ifølge Byens Avis, i Søndags
Dampskibet "Aalborg" med 110 Personer til Løgstør,
hvor det blev modtaget med Plagning og Hurraraab.
Det storartede Canalarbeide nærmer sig nu sin Fuldendelse.
Om fjorten Dage vil man uden Tvivl kunne
aabne Dæmningerne og lade Vandet strømme igjennem
Canalen, som dog nex>y>e vil blåve aabnet for Seiladsen
før næste Aar.
Helsingør Avis iiiandag 8. Oktober 1860:
Aalborg, den 5te October: - Dampskibet "Aalborg",
der paa Grund af Stormen igaar først kunde
afgaae fra Nykjøbing imorges, ankom i Pormiddag
Kl. 10. Ved Hvalpsund saaes fra Dampskibet en stran
det stor Jagt, i Løgstørbugten og udenfor Løgstør
saaes ligeledes to strandede Partøier.
Berlingske Tidende Lørdag Aften 22. December 1860:
Liimfjorden er, ifølge "Aalborg Stiftstidende",
bedækket med lis, og Dampskibet "Aalborg" har derfor
maattet standse sine Parter«
Helsingør Avis Lørdag 13« Juli 1861:
Hans Majestæt Kongen agter, ifølge "Aalborg
Avis", i Pormiddag at tage fra Viborg til Hjarbæk,
derfra med Dampskibet "Aalborg" til Løgstøreanalens
vestre Havn, foretage Touren gjennem Canalen
og antages Kl. 12 - 1 at naae Løgstør.
Helsingør Avis Torsdag 18. Juli 1861:
Aalborg, den 15de Juli: - Aabningen af Døgstørcanalen
i Løverdags, ved Hans Majestæt Kongen,
havde samlet vel en 8.000 Personer. Hans Majestæt
og Gemalinde ankom Kl. 11 til Canalens vestre Havn:
hvor Kongen blev modtagen med Kanonsalut, Musik og
Sang. Derefter steg Hans Majestæt atter ombord i
"Aalborg", ledsagedes af Musiken og Sangforeningen
til Løgstør, hvor Hans Majestæt med Gemalinde og

HANDELS- CG SØFARTSMUSEET
H/s. Aalborg. (1). III - 3.
Helsingør Avis 18/7 1861. (2).:
Pølge stege iland i Canalens østre Havn. Indenrigsminister
Monrad holdt her en Tale og udbad
sig, efter at Hans Majestæt højtideligt havde
aabnet Canalen for den almindelige Pærdsel, til
Polkets Lyst og Ønske, at Hans Majestæt vilde hædre
den med sit Navn. Derefter behagede det Hans
Majestæt med høi og kraftig Høst at tildele Canalen
Navnet "Prederik den Syvendes Canal&, som
gjenlød under almindelig Jubel og Hurraraab. Derpaa
lod Hans Majestæt sig forevise Dreiebroen, og
lod samme lukke op i sit Paasyn, hvorefter den af
Indenrigsministeren dreiedes tilbage. Hans Majestæt
steg derefter ombord i Dampskibet og dampede
ned til Landgangsbroen, Det høie Par drog derefter
tilbage gjennem Canalen under almindelig Jubel.
Dampskibet "Aalborg", hvorpaa Hans Majestæt
aabnede Canalen, var udstyret med megen Elegance.
Entrepreneuren, Grosserer Prior, som personlig
havde ledet Alt og ledsaget Skibet, blev af Hans
Majestæt hædret med Dannebrogsordenens Bidderkors.
Helsingør Avis Lørdag 28. December 1861:
Dampskibet "Aalborg", som i Mandags Morges
op ad Aalborg Pjord, maatte, ifølge "Aalborg
Stiftstidende", vende tilbage igjen formedels'
lis paa Pjorden.
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 5* Juli 1864
I Tirsdags
fra Nykjøbing
en Kommando S
med Pur og
liggende £"'is
: ikke havde
:res Baade
nxng
falder
i Onsdags er ifølge "Morsø Avis"
Mors med Dampskibet "Aalborg" af
Ingkysten for at ødelægge alle deråe,
en Foranstaltnings vedkomkunne
have undgaaet, saafremt
^xnge;
e samme i sin Tid enten vilde have
tilbage eller ogsaa fuld Erstat—
der
juerlin*?ske Tidende Mandag Aften 8. August 1864
Den fjendtlige Overkommando har tilmeldt den
danske Overkommando« at et fredeligt Samqvem me!
lem Jylland og det øvrige Kongerige samt mellem
Jylland og udlandet er tilladt under v&abenstilstand
en indtil en eventuel Opsigelse af samme*
Som Pølge heraf afgaaer Dampskibet "Aalborg" Kl,
7 laften til Aalborg«

hAiviUtLi-
H/s. Aalb org. (I). III 4.
Helsingør Avis Mandag 15. August 1864:
I "Dagbladet" læses følgende Correspondance fra
Aalborg den 9de August:
- Idag er der stor Glæde her i Byen, forsaavidt
det forøvrigt er muligt at glæde sig i denne Tid
og under de Porhold, vi her leve under, men idetmindste
seer man da idag et nogenlunde tilfreds Udtryk
i de ellers saa mørke Ansigter. Vi have nemlig
idag kort efter Middag faaet Dampskibet "Aalborg"
hertil, medbringende ca. 50 permitterede Soldater
og endeel Varer tilligemed Underretning om,
at Samfærdslen er givet fri, og at vi imorgen kunne
vente "Dania" og i overmorgen "Pylla". Saavel
vi som Preusserne vare aldeles uvidende om, at Communicationen
var aaben igjen, og det kan nok være,
at Preusserne gjorde store Øine, da de saae Dampskibet
komme herop ad Pjorden og uden videre lægge
til ved Broen. Kort efter dets Ankomst kom derfor
ogsaa General Plies, Major Krug v. Nidda, Plads
commandanten og flere andre Officerer ned til Havnen
og forlangte Skibets Pører i Tale, denne var
imidlertid gaaet fraborde, men dets Medrheder og
Expediteur var med det fra Kjøbenhavn, og da han
havde foreviist Generalen "Berlingske Tidende"
fra igaar med Meddelelsen om Communicationens Aabning,
gjorde han ingen videre Indsigelser, men sagde
blot, at han maatte telegraphere til Randers og
forespørge, om det ogsaa forholdt sig saaledes,
samtidig blev Generalen underrettet om, at Skibet
ville gaae op ad Pjorden imorgen. hele Eftermiddagen
var Skibet oversvømmet af Preussere, som besaae
og befølte det paa alle Kanter, og desuden
fik en Artikel ombord, som deres tydske Maver til
stor Sorg og Bedrøvelse for dem i længere Tid havde
savnet, nemlig bayersk 01, hvilket de nød i store
Qvantiteter, skjøndt det strås: gik op til en høi
Priis, da Vedkommende bemærkede, at Afsætningen var
saa rivende. Desuden erkyndigede mange Preussere
sig meget nøiagtig om Prisen for en Tour med Skibet
til Kjøbenhavn og tilbage igjen, og da de havde
hørt, at den var saa billig, yttrede de, at de vilde
søge om "Urlaub", for at tage derover i et Par
Dage.
Berlingske Tidende Onsdag Aften 4. Januar 1865:
Aalborg, den 2den Januar: - Dampskibet
borg", der igaar Morges afgik herfra til Nykjøbing!
paa Morsø, kunde paa Grund af Ils i Pjorden ikke j
naae længere end til Løgstør, hvor det maatte los-i
se hele sin Ladning. Der var saa megen lis, at
Seilskibe ikke mere ville kunne passereVesten her-;
for. Idag har "Aalborg" bugseret et Par Stykker I
hertil, som laae ved Hals, og som frygtede for at I
blive indefrosne der.

H/s. Aalborg. (I) III
Berlingske Tidende Lørdag Aften 13. Maj 1865:
Aalborg, Ilte Mai: - Dampskibet "Aalborg"
medbragte igaar Aftes vestfra en Transportbaad
ladet med Stude, og baade det og "Palken" ere
igjen idag afgaaede, hver med en Transportbaad
for at hente flere.
Berlingske Tidende Mandag Aften 21. Oktober 1867•
Det hedder fra Nykjøbing åen 19de i "Morsø
Avis": Dampskibet "Aalborg", der havde en Transportbaad
paa Slæb igaar, medbragte i denne det
i længere Tid ventede Søtoug til Telegraphledningen
i Sallingsund.

H/s« Aalborg. N P Q M.
Eegistreringsprotokoller: VHI-4, XI-94, 7-90
Københavns Skibsregister: 11-125.
Eegistrerxngsdato: 22/l 1876.
Certifikater: 22/1 1876, 3/3 1883, 16/3 1885,
30/4 1885,
Bygget 1875 af A/S Burmeister & Wain, København,
ifølge Bilbrev dat« København 4/l 1876.
1 Stk. 60 NHK. = 250 IHK. Compoundmaskine« 4 Cylindre,
2 Højtryks- a 16" og 2 Lavtrykscylindre a 26"
Diameter. Slaglængde 32".
Pabrikat: A/S Burmeister & Wain.
1 Dæk, 1 Mast.
Skarpt Porskib med glat Stævn. Hækbygget Agterskib
med rundt Spejl«
Euf agter, Maskinruf midtskibs, 4 Hjulkassehuse,
Kommandohus.
Klinkbygget af Jern.
Puldstændig Inderklædning.
4 vandtætte Skodder.
L. 150 5 3 n Br« 17*0" D. 7*5".
12 / 48 dw. 188,10 brutto, 111,55 netto.
Ifølge Bilbrev dat. København 4/1 1876 og Nationalitets-
og Ejendoms Erklæring dat« København 22/1 1876
bygget til:
A/S Det Porenede Dampskibs Selskab, København.
Ommaalt paa Grund af Fjernelse af Kommandohus ifølge
Maalebevis dat. Aalborg 3l/l 1883, hvorefter Tonnagen
er: 166,31 brutto, 107,24 netto«
Ommaalt paa Grund af Ombygning ifølge Maalebevis
dat. København 13/3 1885« Ny Tonnage: 169*53 brutto,
110,17 netto.
Ifølge nye Maalingsregler er:
L. 153 ! 8" Br. 17*0" D. 7 ! 5 n .
I -

HANDtLS- OQ S0~-RASMUS EET
H/s. Aalborg. N P Q M. Int. - 1
Ifølge Anmeldelse Nr. 4o3/l9o6 dat. k/8 19o6 har
Skibet skiftet Hjemsted fra Aalborg til Stege.
Registreret k/8 19o6.
Ifølge Anmeldelse Nr. 39l/l9o7 dat. 22/6 19o7 er
Skibet den 8/4 19o7 paa Rejse fra København til Nakskov
med Stykgods strandet paa Vejrø N* 0. Rev i tæt Taage.
Vraget med Partlast blev solgt for Kr. 4.o27»- Skibets
Værdi og Assurance Kr. 28.500.- Besætningen blev reddet,
Udslettet af Register 24/6 19o7 - Udslettelsesprotokol
Nr. 4 - I - Registreringsprotokol Nr. 7 - 9o«

PR :,SZR^ZRZ i III
H/s« Aalborg. N P Q M. <
Nationaltidende 18. April 1876:
H/s. "Aalborg" blev igaar en Del beskadiget paa
Styrbords Hjulkasse ved at tørne mod Aggersund Bro.
Nationaltidende 3« November 1876:
Ved "Aalborgs" Afgang fra Aalborg den 2/11 skete
det Uheld, at en Jolle med en Mand fra et paa Beden
liggende Partøj ved Uagtsomhed kom tværs for Dampskibets
Boug og blev sejlet i Sænk. En i Nærheden
værende Baad bjergede Manden, der slap med et koldt
Bad, medens Jollen kort efter kom op med Kølen i
Vejret og ligeledes blev bragt i Behold.
Nationaltidende Aftenudgave 3* Juli 1877
Paa Dampskibet "Aalborgs" Tur paa Limfjorden den^
1/7 hændte ifølge "Nordjyllands Polkeblad" det Uheld
at en Kaag fra Staun ved kejtet Manøvrering kom under
Dampskibets Hjul og kæntrede. 3 deri værende
Personer frelstes dog, især ved Kækhed udvist af en-
Styrmand Steffensen fra Sønderborg.
Nationaltidende Morgenudgave 13« Januar 1880:
Et i Aalborg almindeligt uåspredt Eygte, der ogsaa
fandt en Del Tiltro, vilde Ifølge "Aalborg
Stiftstidende" af 9/1 vide, at H/s. "Aalborg", der
i Onsdags den 7/l afgik derfra til København, var
forlist paa Kysten af Sjælland, uden at nogen dog
vidste Besked om, hvorledes Skibets Stilling dog
var« Da der imidlertid ingen Meddelelse var modtaget
fra København om en saadan Begivenhed, maatte
man allerede af den Grund fatte Mistillid til Rygtet,
og det erfaredes da ogsaa, at "Aalborg" i god
Behold var ankommen til København i Torsdags. Muligvis
har Bygtet sin Oprindelse fra et Dampbaaden
"Hals" tilstødt Uheld, idet det under en Bugsering
fik en Beskadigelse af Maskinen, saa at "Bravo"
maatte hente det til Aalborg«

ELS- oo SØFARTSMUSEET;
FÅ ;C\330r:G #/ _
/V /^ /v 's f/a /bo r^
f £fteU

H/s« Aalborg. N P Q M.
Billede: A. - 1«
G-. Oaroo: "Billeder af danske Dampskibe"
Negativ: Assistent J. P. Nielsen, D.P.D.S.

V
i/i fL
._J
UJ
o
re
0 . <

HANDELS- OG SC-A^TSWUSEEi:
PÅ KRCAEOAG
ss Aalborg ex Hammershus« NKQT/OYEK. lti!t. - 1,
Bygget 1899 - Københavns Flydedok og Skibsværft.
Byggen-ammer 19.
1 Stk, 51 NHK. - 35o IHK« Tregangsmaskine.
Cylinderdiameter: 12 5/8-2c-33i" Slaglængde: 21
Fabrikat: Københavns Flydedok og Skibsværft.
Klinkbygget af Staal.
2 Dæk. 2 Master. 2 Luger.
4 vandtætte Skodder.
Vandballast: 17 Ions.
127,o x 2o,8 x 9,3 Fod.
16 / 12*f dw. 237 brutto llo netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 579/1899 dat. 8/12 1899 som
"Hammershus" bygget til:
A/S. Det østbornholmske Dampskibsselskab, Nexø,
for Kr. I6I.000.- Registrering foretaget 8/12 1899«
2k/5 1929 anmeldt solgt til:
A/S. Dampskibsselskabet Østersøen, Allinge.
Intet Navneskifte.
27/6 1935 anmeldt solgt til:
Rederiet Aalborg, København,
og omdøbt til "Aalborg"«
29/3 1936 anmeldt omdøbt til "Hamlet". s. d

HANDELS- 0-3 SOFAATSMUSE 'j O. i.
HA R..-:J.\.,
ss Aalborghus. NSVF. /OXQD. 1.
I
; j ^*^^%«aillaa.,M^^.iiJ] afi JiHi.« iJ s .JÉ«

HAMDELS- 03 S C, r:\PTS\VJSl
SS Aalborghus. N S V F. / O X Q D.
c y /u
^zsA ~ ' •

..-» .^<
ss Aalborghus. N S V F. / 0 X G D. Int. - 1,
Bygget 191^ - A/S. Burmeister & Wain, Københav;
1 Stk. 133 NHK. - 1.73o IHK. Tregangsmaskine.
Cylinder diameter: 22-36-60" Slaglængde: 42"
Fabrikat: Byggeværftet.
Klinkbygget af Staal.
2 Dæk - Åwningdæk. 2 Master. 3 Luger.
6 vandtætte Skodder.
Vandballast 263 Tons.
25k,6 x 38,7 x 24,8 Fod.
79 / 831 dw. 1.4fb brutto 823 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 321/1914 dat. 22/6 1914 e:
Skibet bygget til:
A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København,
med Hjemsted i Aalborg.
Indregistreret 22/6 1914.
23/3 1936 anmeldt omdøbt til "Frederikshavn" s.d.
T? Registreret /5 1936.
/9 1928 paasejlede Skibet, der var paa Rejse fra
Aalborg til København, Skonnert "Carla" af •
Nyborg, ved Hals. Skonnerten, der var paa
Rejse fra Stevns til Tyborøn med Sten, sank :
straks og Jungmanden druknede. Kollisionen •
skyldtes en Fejlmanøvre fra Skonnerten.
16/11 1932 Kollision ved Hals Barre med ss "Katholm"
af København, der laa opankret 1 Løbet og
var drevet tværs. "Katholm" blev ramt meget •
haardt og fik en Lækage 1 Vandlinien og
maatte i Dok i Aalborg. "Aalborghus" uskadt.'
Kollisionen skete i Taage.
11/7 1934 Reddet Besætningen fra norsk Lystkutter
"UH", der var strandet paa Hals Barre.
26/1 1935 paasejlet ss "Trondhjem" udfor Nordre Toldbod.
"Aalborghus" var paa Vej ind og overhalede
udfor Lystbaadehavnen ss "Bothal".
Da Skibene var lige ud for hinanden, opdagedes
ss "Trondhjem" tværs i Løbet. Skibet
var ved at bakke ud fra Toldboden og blev
ramt paa Forskibet ved Bakken. "Aalborghus"
fik Stævnen brækket. vend

2/6 1955 da Skibet om Morgenen kom til Aalborg,
drev den stærke Strøm ind mod Kajen,
som det ramte med et Brag. Bolværket
splintredes til Pindebrænde og den brolagte
Kajgade taarnede sig op som et
Muldvarpeskud for Stævnen. Skaden androg
2.ooo Kr.

HANDELS- 03 S0:-A
FA SZRZRZZ;
SS Aalborghus. NSVF. / O X Q D .
Billeder s Arkiv
Negativer:
Litteratur
V. - 1.

ms Aalborghus. OTTE. - xil
Berlingske lidende 7. November 1947:
Pire af D. P. D. S.'s Eutebaade i den indenrigske
Part, nemlig Motorskibet "Aalborghus" og Damperen
"Kjøbenhavn" , der begge sejler paa København -
Aalborg Ruten, samt Motorskibene "Hans Broge" og
"C. P. Tietgen", der sejler paa Ruten København -
Aarhus, vil blive udstyrede med Radar. Radaranlæggene
vil gøre Sejladsen endnu mere sikker og skabe
betingelser for, at man ude i rum Sø kan holde fuld
Fart hele Tiden, uanset Sigtbarheden. D. F. D. S.
har hidtil kun haft Radaranlæg paa Englandsbaadene
"Kronprins Frederik" og "Parkeston" samt paa "Kronprins
Olav" paa Ruten København - Oslo. Anlæggene
koster 60-75.000 Kr. pr. Skib.
Foruden Radaranlæggene paa Ruteskibene, vil Selskabet
desuden indrette et Anlæg paa Administrations
bygningens Tag til Uddannelse af unge Navigatører i
Betjening af Radar.
Nationaltidende 16. Maj 1948:
Aalborg, Dørdag Aften:
Rutebaaden "Aalborghus" kom i Morges til Aalborg
med et .rar Timers forsinkelse, idet den paa Vejen
havde bjerget et Par skibbrudne Stenfiskere fra Aalborg.
Piskerne var paa Yej til København, da deres
Partøj sprang læk udfor Nakkehoved. "Aalborghus"
saa deres Nødssignaler og satte en Baad ud, men da
man mente at kunne redde Partøjet, blev det taget
paa Slæb af en anden Damper, saa Rutebaaden kunde
fortsætte paa sin Tur, og det havarerede Partøj
blev bugseret ind til Helsingør.
Berlingske Tidende 8. Deeember 1948:
I Sø- og Handelsretten blev der i Gaar afholdt j
Søforhør i Anledning af Ruteskibet ms "Aalborghus"s j
Kollision med den svenske Motorgalease "Ebba" ved i
Lappegrundens Pyrskib den 5. ds« Kl. 23.00 paa Rej- |
se fra København til Aalborg. j
Pøreren af "Aalborghus", Kaptajn J. C. Prederik- j
sen, forklarede, at han selv var paa Broen sammen j
med 1. og 3« Styrmand. Det svenske Skib kom Nord fra;
og sejlede ind i n Aalborghus"s Kurs uden at give Sig4nal,
medens der om Bord i "Aalborghus" blev givet !
Taagesignal saa godt som uafbrudt. Saa snart 1. Styr!
mand havde set det fremmede Skib paa Radar-Skærmen j
blev der slaaet langsom og Stop, saa "Aalborghus" !
sandsynligvis har ligget stille, da "Ebba" tørnede i
Boven paa "Aalborghus". Pyrskibet saas ikke paa G-rund
af Taagen, men dets Taagesignaler hørtes om Bagbord
af "Aalborghus", og der saas ogsaa i Radaren et SM,
som maa have været Pyrskibet. Kaptajnen vilde efter .
lyden af Taagesignalet mene, at Eol ^?^nfandt
Sted, mens "Aalborghus" var tværs af Pyrskxbet.

•>!'/* Ls OcE
ms Aalborghus. 0 X T H. III
B. T. 8/12 1945. (2):
Da man efter Kollisionen prajede "Ebba", blev
der svaret, at Skibet vilde fortsætte til Helsingborg,
som det ogsaa naaede. "Aalborghus" tog ingen
Skade ved Kollisionen.
De øvrige mødte af Besætningen bekræftede Kaptajnens
Porklaring.
Berlingske Tidende 5. Oktober 1949s
Aalborg, Tirsdag Aften:
Om Bord paa Rutebaaden "Aalborghus" opstod der
i Eftermiddags Brand I en af Mandskabskahytterae.
To Skibsdrenge var gaaet ned for at sove? men havde
uforsigtigt lagt deres Tøj for tæt ved en elektrisk :
Varmeovn« Der gik Ild i Tøjet, og der udvikledes en ;
kvælende Røg. Saa snart Ilden var opdaget, ilede
Besætningen ned i Kahytten, og det lykkedes at bære j
de to halvt bevidstløse Drenge op i det fri, hvor •
de snart efter kom til Hægterne. Aalborg Brandvæsens:
Røgdykkerhold trængte ned i Kahytten og fik slukket '
Ilden.

il I
P
H

(/I '-
I O
K
ILJ
III
Vi
to

ss Aarhuus. N B R &
Søforhør 14/1 og 14/2 1899 i København;
8. Januar 1899 kolliderede "Aarhuus", Kapt. Th. Petersen,
fra Gøteborg til Stettin med Sild i Kasser,
paa Stettiner Haff udfor Kaiserfahrt Pyrskib med
ss "St. Alban" af Odense«
Med lods ombord gik begge Skibe med langsom Part,
stadig afgivende Taagesignaler« Straks efter at have.
faaet hinanden i Sigte, stoppedes og Maskinerne kastedes
"Puld Kraft Bak". Desuagtet blev Kollisionen
uundgaaelig, hvorved "Aarhuus" fik Skade i Styrbords ;
Bovplader til nogle Pod under Vandgangen, medens
"St. Alban" fik Hul i Bagbords Bov over Vandgangen.
Begge Skibe søgte Nødhavn i Swinemunde.
Søforklaring i Kristiania 25/l 1900
Søforklaring i Moss 3l/l 1900,
Søforhør i København 27/2 1900:
21. Januar 1900 kolliderede "Aarhuus", Kapt« A. C.
Rasmussen, fra Kristiania til Prederikshavn med 79
Tons Stykgods, i Kristianiafjorden med ss "Skien",
Kapt. P. Johannesen, tilhørende "Skiens Dampskibs
Selskab", 209 brutto, 119 netto, fra Skien til Kristiania
med Passagerer og Stykgods.
Kl. 3,30 Eftermiddag fandt Kollisionen Sted. Begge
Damperne havde norsk Lods ombord. Lodserne saavelsom
Pørerne var paa Broen tilligemed Rorganger
og Udkig. Begge Skibe gik med langsom Part, stadig
aÆgivende Taagesignaler, endvidere var man i begge
Skibe vidende om, at man under almindelige Omstændigheder
vilde passere hinanden omtrent Kl. 3,-50 ved
Piltved«
Pra "Aarhuus", der styrede ned ad Pjorden, hørtes
"Skiens" Taagesignal forude. Roret lagdes Bagbord og
"Aarhuus" drejede 4 Streger Styrbord over. Kort efter
saas "Skien" at komme frem i Taagen tværs paa
"Aarhuus's" Bagbords Side. "Skien" løb nu ind i
"Aarhuus r s" Side om Bagbord agten for midtskibs,
brydende et Hul flere jrod under Vandgangen. Da Agter
rummet hurtigt fyldtes, maatte "Aarhuus" straks sættes
paa Land for ikke at synke. Besætningen paa
"Aarhuus" paastaar, at "Skien" ligeledes burde have
givet Bagbords Ror.
Pra "Skien", der styrede opad Pjorden, hørtes
"Aarhuus's" Taagesignal 2 a 3 Streger om Styrbord,
men Kursen holdtes uforandret indtil Kollisionen
fandt Sted. Ved denne fik "Skien" Boven knust, og da
Porrummet fyldtes, maatte Landsætning uopholdelig
foretages.
"Skiens" Besætning hævder, at "Aarhuus" ligeledes
burde have holdt kursen.
Søforhør i Prederikshavn l/lO 1900:
26/9 1900 fik "Aarhuus", Kapt. A. C. Rasmussen, fra
København til Prederikshavn med Stykgods, Søskader
i den N.V. Storm, da Skibet befandt sig i Kattegat.
Medens "Aarhuus" arbejdede haardt, skyllede én
Braadsø over Pordækket, udrev Boltene ved Laderummet
og skyllede Laderumsstykket overbord. Dækslasten
paa Pordækket gik til Dels i Drift og noget skylledes
overbord*
.1 II - 1.

ss Aarhus ex Marburg es Aarhus. N S B P. ! XXX
Berlingske Tidende 3« Marts 1946:
OIBÅ.
"TJ. M. A." - Aftalens Udløb i Gaar medfører, at ;
England frigiver fire af de danske Passagerskibe, i
som siden sidste Sommer har været anvendt til Trans- \
port af Soldater paa Orlov frem og tilbage mellem '
Tyskland og England. j
Allerede i den kommende Uge venter DPDS Motor- j
skibet "Vistula" og Damperen "Aarhus" kjem fra denne !
Part. Omkring 10. Marts kan ogsaa Motorskibet "Kron-i
prins Olav" ventes hjem, og indenfor en Uge eller ;
to venter 1866-Selskabet at faa sit Motorskib "Ham- j
mershus" frigivet fra Troppefarten. Tilbage af dan- i
ske Skibe i denne Part er derefter kun DPBS's Passagerdamper
"Dronning Maud"« Hvornaar dette Skib vil,
blive tilbageleveret, foreligger der endnu ingen en-i
delig Besked om. '
Alle de tilbageleverede Skibe maa gennemgaa en •
ret omfattende indvendig Ombygning, inden de paany |
kan anvendes i almindelig Passagerfart. Til den Trop!
petransport, de sidst har været brugt til, har der
paa alle Skibene været indrettet interimistiske Kø- I
jer over det hele - i Lastrummene og til Dels i Sa- j
Ionerne, Inden åenne Køjeindretning er pillet ned,
og Passagerkabiner og Saloner ført tilbage til deresj
oprindelige Skikkelse, vil der gaa nogle Maaneder. ;
"Aarhus" gik før Krigen i Rutefart mellem Køben- j
havn og Prederikshavn, men i øjeblikket er det ikke '
til at overse, hvornaar Tiden bliver moden for Gen- '
aabningen af denne Rute. Imidlertid vil Skibet na- |
turligvis snarest muligt blive sat i sin gamle Stand i
i
i

HANDELS- CG SAF. •^TSVIL'SEE"
PA X ~
ss Aarhus ex Marburg ex Aarhus. NS B P.
Berlingske Tidende 16. April 1948:
O Y B A.
Det Porenedes gamle ss "Aarhus" er fra Helsingør
gaaet til Gasværkshavnen til Oplægning. Skibet skulde
have været 1 Part til Pinland, men Pinnerne har
i Mellemtiden faaet deres eget Skib.
III

HAKDELS- C'3 SCFA=!TSWJS=ET
Pr 1 . K.'LU,.-Ji'Q
ss Aarhus ex Marburg ex Aarhus. NSBF. /OIBA.
i

^ANDELS- AA-AA.SMUSEE:
ss Aarhus. NSBF. /OYBA. Int. - i,
Bygget 1912 - A/S. Burmeister & Wain, København.
1 Stk. 231 NHK. - 2-3oo IHK. Firegangsmaskine.
Cylinderdiameter: 25-41-48-48" Slaglængde: 39"
Fart: 16 Knob.
Fabrikat: Byggeværftet.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk og Åwningdæk. 2 Master. 3 Luger.
Bak 35 Fod.
4 vandtætte Skodder.
Vandballast 303 Tons.
27o,4 x 39,3 x 24,9 Fod.
loo / 63o dw. 1.627 brutto 835 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 233/ 1912 dat. 8/6 1912 er
Skibet bygget til:
A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København.
Byggepris ca. l.ooo.000.- Kr.
Indregistreret 8/6 1912.
Under Besættelsen blev Skibet beslaglagt af Tyskerne
og anvendt som Lazaretskib under Navnet "Marburg".
Tilbageleveret 16/6 1945 og sendt til Rengøring og Reparation
efter hvilken Tonnagen ændredes til:
1.843 brutto l.o35 netto.
Indtil Marts 1946 blev Skibet anvendt til Transport af
Orlogssoldater mellem tyske Havne og Tllbury.
Ifølge Anmeldelse dat. 6/12 1948 har Skibet forandret
Navn til "Botnia". (s.d.)
Registreret 7/12 1948.
vend

11/12 1956 paa Rejse fra København til Aarhus var
Skibet ude for en usædvanlig Hændelse.
I Kattegat skulde Skibet passere Vandbygningsvæsenets
Bugserbaad "Lindormen",
der var paa Eejse fra Løgstør til Nyborg
med 2 Pramme. "Aarhus" sejlede ind mellem
de 2 Pramme og sprængte Staalwiren, saa
den agterste Pram drev for Vind og Strøm.
Ombord i "Aarhus" blev Uheldet ikke observeret
og Skibet fortsatte sin S jse.
Prammen blev dog bjerget i god Behold
næste Morgen.

ss Aarhus. NSBF. /OYBA. V. - 1.
Billeder: Arkiv
Negativer
Litteratur

en
tQ
•4
03
te
Vi
1
tit
o
Pi
'..'!
(Si
. /
HL <
\S>
ns
o
Cl'.
f di
\
T il
UJ
il!
(0
SD
[S»
to
i -
h'
o
0:

HÅNDE:
ss Aarhuus. N B R G.
Eegistreringsprotokoller: 1-395? IS-14-2, 2-81.
Københavns Skibsregister: 1-200, 11-232,
Aarhuus midlertidige Skibsregister: Kr. 61.
Registreringsdato: 8/12 1868 (Omregistrering)
Certifikater: 8/12 1868, 14/l 1871, ll/ll 1878,
Bygget 1865 af A/S Burmeister & Wain, København,
ifølge Bilbrev dat. København 22/12 1865«
1 Stk. 100 NHK. = 325 IHE. Compoundmaskine.
Pabrikat: A/S Burmeister & Wain«
Part: 9*5 Knob.
2 Læk, 2 Master.
Glat Stævn med Krølle, rundt Spejl, Halvdak agter.
2 Lukafer paa Lækket i Borde midtskibs.
Klinkbygget af Jern.
fuldstændig Inderklædning.
4 vandtætte Skodder«
L. 158'6" Br. 20*0" D. 12*6"
Ifølge Ommaalings- og Omregistrerings Anmodning fra
Rederiet åen 2. Lecember 1868 er Tonnagen:
dw« 301,73 brutto 188,5 netto«
Ifølge Bilbrev dat. København 22/12 1865 og Nationalitets-
og Sjendoms Erklæring dat. Aarhuus 2/12
1868 bygget til:
A/S Dampskibsselskabet i Aarhus.
Byggeprisen var 198.000.- Rigsdaler.
Ved Skøde dat. Aarhus 29/l 1870 og SFationalitetsog
Ejendoms Erklæring dat. København 14/1 18 ?!
solgt til:
A/S. Let Porenede Lampskibs Selskab, København,
Købesum i Forbindelse med H/s. "Kjøbenhavn"
258.000.- Eigsdaler tilligemed Obligat!onsgæld
25«000.- Eigsdaler, ifølge Eegistrerings Anmeldelse
dat« København 14/l 1871.
Ombygget 1878 hos Burmeister & Wain, og Ifølge Cer-j
I-l,

ss Aarhuus. N B R G.
tifikat dat« ll/ll 1878 beskrives Skibet nu saaledes:
Skarp Boug med glat Stævn.
Hytte agter, Kommandohus, 2 Sideruf forude, Rygesalon
ovenpaa Hytten og midtskibs.
2 Folkelukafer, 1 Lukaf til Kok, 2 Kamre til Styrmænd
og 2 til Mestre, Kabys og Bestiklukaf.
Ufuldstændig Inderklædning.
Tonnage: 28 / 241 dw. 383?63 brutto 230,42 netto.

HANDELS-
ss Aarhuus. N R G. Int - i
Ifølge Anmeldelse Nr. 3o9/19oo dat. 3o/5 19oo har
Skibet skiftet Hjemsted fra A arhus til Frederikshavn.
Registreret s. D.
Anmeldt solgt 21/11 19o9 til Fa. Wilhelm Alt, Hamburg,
for I6.000 Reiohsmark, til Ophugning.
Udslettet af Register 27/11 19o9 - Udslettelsesprotokol
Nr. 4 - II - Registreringsprotokol Nr. 2 - 8l.

HANDELS- C 3 SO­ AR7SMUSEE
FA KAOAA •J.ivi
ss Aarhuus. N B R G. Int. - 2.
Ifølge Anmeldelse Nr. 236/19o3 dat. 27/4 19o3
har Skibet skiftet Hjemsted fra Frederikshavn til
Kolding.
Registreret 27A 19©3*
Ifølge Anmeldelse Nr. 2o8/19o5 dat. 27/3 19o5
har Skibet skiftet Hjemsted fra Kolding til Frederikshavn.
Registreret 27/3 19o5«

HANi O-A-.TSiVlUSEET
ss Aarhuus. U B E G. III - 1.
Helsingør Avis Lørdag 25. Marts 1865:
Aarhuus, d. 23de Marts: - (Fra "Aarhuus Avis):
I Anledning af et Inserat om5 at Skibscapitain Basse
ved Actietegning søger at faae anskaffet et Damp
skib til Fart mellem Kjøbenhavn og Aarhuus, see vi
os istand til at meddele, at flere anseete Mænd fra.
Byen og Omegnen allerede for længere 'lid siden have i
gjort de indledende Skridt til et saadant Foretag- j
ende. - Ønskeligheden og Fordelene ved, at et godt,j
hurtigseilende og velindrettet Lampskib i denne I
Fart kommer til at høre hjemme i vor By, med dens j
heldige .beliggenhed ved Jernbanen og den næsten al-]
tid aabne Havn, haabe vi vil være indlysende for !
Enhver, og vi tvivle ikke om, at et saadant Fore- i
tagende, hvis Udførelse allerede kan betragtes saa ;
godt som sikkret, vil finde villig Tilslutning saa-j
vel heri £yen som i Omegnen, naar Indbydelsen til |
Actietegning om kort lid udgaaer« i
Berlingske bidende Lørdag Aften 8. April 1865:
31 navngivne Mænd indbyde i "Aarhuus Stiftstid- \
ende" deres Medborgere til paa Aktier at anskaffe [
et større Lampskib til at vedligeholde en stadig i
Forbindelse mellem Aarhuus og Kjøbenhavn. Dampskibe-fc
menes at kunne erholdes for ca. 80.000 Eigsdaler, i
der tænkes tilveiebragte ved 800 Aktier a 100 Eigs-j
daler, som ville være at indbetale i Løbet af et j
Aar med l/4 hver tredie Maaned. Af Indbyderne er |
der allerede tegnet Aktier for 26.100 Eigsdaler« j
Haar 2/3 af den nødvendige Sum er tegnet, ansees ;
Planens Udførelse for sikkret. Aktionairerne ville :
da blive indkaldte til at vælge Bestyrelse m.v. !
Helsingør Avis Mandag 1. Mai 1865:
Aarhuus, den 29de April: - Igaar afholdtes i
paa Eaadstuen et Møde af de indtegnede Aotionai- \
rer for Anskaffelsen af et Lampskib til Farten ;
imellem Aarhuus og Kjøbenhavn. Mødet dirigeredes ;
af Cancelliraad Hors, og paa Indbydernes Tegne op- !
lyste Grosserer Broge, at der allerede var Indteg- \
net Actier til et Beløb af 75.500 Eigsdaler, lige- ;
som han meddelte Beretning om de foreløbige Fore- i
spørgsler og Skridt, som vare gjorte til Erhverv- j
else af et passende Skib. Efter de foreliggende Op-;
lysninger bifaldt Forsamlingen, at der modtages '.
Actietegning til et Beløb af indtil 100.000 Eigs- ;
daler, dog saaledes, at de sidsttegnede 20.000
Eigsdaler kun tages eventuelt, hvis der bliver
Brug for Pengene* Til Medlemmer af en Bestyrelses?commitee,
hvem Fuldmagt er overdraget til at kjøbe
eller contrahere om et Dampskib, valgtes Dhrr. Kjøbmand
Eahr, Langballe, H. Broge, Capt. langgaard og ;
Maaler Klindt. En speciel Comitee til at affatte
Statuter kom til at bestaae af Kammerjunker Schol- j
ten, Cancelliraad Hors, Kammerraad Jensen, Godsejer!
Ingerslev og Eaadmand Liisberg. lil Casserer valg- •
ten Kjøbmand Seidelin. Efter Forlydende agte nogle ,
af Bestyrelsescomiteens Medlemmer at reise til Eng-;
land for at undersøge om og til hvilke Priser et ;

HAN O;
s s Aarhuus N B E G. ! III
Helsingør Avis l/5 1865« (2)
passende Skib kan erholdes, ligesom der allerede
med indenlandske Contrahenter er indledet Underhandling.
Helsingør Avis Fredag 5« Maj 1865=
Aarhuus, den 3die Mai: - Let nye Actieselskab;
for Dampskibsforbindelsen med Kjøbenhavn har igaar?
ved sin Bestyrelse afsluttet Contract med Dhrr.
Burmeister & Wain i Kjøbenhavn om Bygning af et
Skrueskib paa 100 Hestes Kraft, i alle Maader \
fuldstændig udrustet og forsynet med Inventarium
samt bygget af bedste Sort Jernplader, med vand- i
tætte -afdelinger, Dampmaskinen efter Høi- og Lav- \
tryks: jrLrincipet, og med garanteret Fart af 10 Miil:
til en Kjøbesum af 100.000 Eigsdaler. Skibet skal
under daglig Bøde være complet færdigt til 1ste
November d. A«

s s Aarhuus. N B B G
Dansk Sigstidende, Mandag 9« Oktober 1865:
I denne Uge - muligvis lirsdag eller Onsdag - vil,
ifølge "Aarhuus Avis", fra D'Herrer Burmeister &
Wains Yærft paa Christianshavn, Dampskibet "Aarhuus"
blive sat i Vandet« Omtrent 200 Arbejdere ere i disse
Lage beskæftigede med at sætte de sidste Plader
paa Skroget og male det inden og uden, og heldigvis
begunstiges dette Arbejde af det skønneste Tejr.
Saaledes som det smukke Skrog nu staar paa Stabelen,
saavidt færdigt, at ogsaa mindre teknisk-kyndige
kunne danne sig et Begreb om det, har det vundet
stort Bifald af Alle, som have set det, og da alt
Materiale er betinget og bliver leveret af bedste
Slags, saa er man berettiget til det Haab, at det
virkelig bliver et i alle Maader solidt og fortræffeligt
Skib. Netop den Omstændighed, at Bygmestrene
have skullet levere bedste Sort Plader, maatte foraarsage
nogen Forsindelse i Arbejdets Fremgang tidligere,
da det en lid ikke var muligt at erholde
disse fra de engelske Fabrikanter, og det synes derfor
nu afgjort, at Bygmestrene uagtet den paa dem
hvilende store Bøde af 100 Eigsdaler dagligt, ikke
ville kunne levere det færdigt til 1« November, som
akkorderet ved Kontrakten« Det er sandsynligere,
at det først i December vil være komplet færdigt til
Aflevering. lil yderligere Betryggelse for Skibets
Bygning og Udrustning paa bedste Maade er dets designerede
Fører, Skibskaptain 0, Broch, ankommen til
København og vil forblive her. Indtil det er færdigt«
Dansk Eigstidende, Morgenudgave 28. Oktober 1865:
Dampskibet "Aarhuus's" Udstyring bliver fremskyndet
med paaskønnelsesværdig Kraft og Iver af D'Herrer
Burmeister & V/ain. Skibet er allerede saavidt færdigt,
at Maskinerne, Kedlerne, Dækket o.s.v. ere
indlagte i Skroget, der er beliggende ved Holms
Skibsplads paa Christianshavn. Dampskibet antages
at kunne foretage sin Prøvefart I Slutningen af November
Maaned.
Dansk Eigstidende 27« December 1865:
Det nye Lampskib "Aarhuus" er nu komplet udstyret
og færdigt til at overtage sine Farter. Det har i
Julen foretaget en Prøvetur i Sundet, hvorved det
har vist sig, at dets Maskiner ere af en fortrinlig
Konstruktion.
Dansk Eigstidende 28. December 1865=
Det nye Dampskib "Aarhuus" passerede i Formiddags
Kl. 9,30 Bomløbet udefter for at foretage en Prøvetur
i Sundet, det stod øster over.
\ III - 3..

ss Aarhuus. N B E G.
Dansk Eigstidende 3. Januar 1866:
Det nye Dampskib "Aarhuus", Kaptain 0. Broch, ankom
til Aarhus i Lørdags Formiddags den 30. December '•
1865 Kl. 10. Skibets Ankomst hilstes med Kanonsalut
og Flagning fra Havnen og da det lagde til, udbragte-
Kammerjunker, Byfoged Scholten et Ønske om Held og
Lykke for Skibet og dets Fører, hvilket besvaredes
med levende Hurraraab af de talrige paa Havnemolen
Tilstedeværende. Kapt. Broch takkede med et Leve
for Dampskibsaktieselskabet, og Grosserer Broge udtalte
det Haab, at den Udvikling, som Byen i det
forløbne Aar ved flere nyttige Foretagender, deriblandt
ogsaa det nye Lampskib, arbejdede frem til,
i det nye Aar maatte skride frem, hvortil han knyttede
et Leve for Aarhus By.
Skibet har paa sin Fart til Aarhus i temmelig
haardt Yejr vist sig udmærket sødygtigt, dets Maskine
arbejdede med stor Eegelmæssighed og Kraft, og
uagtet Søgangen og den sydvestlige Yind gik det særdeles
jævnt, saa at Passagererne aldeles ikke vare
søsyge. Det vil under almindelige Forhold med Sikkerhed
kunne gøre Farten mellem Aarhus og Kjøbenhavn
i 9 a 10 limer.
Berlingske Tidende Lørdag Aften 13. Januar 1866
Om Bygning af nye Dampskibe.
Yi have tidligere yttret os om den store, for
Landet saa gavnlige Virksomhed, som i Særdeleshed,
i den senere Tid har udviklet sig i dHrr. Burmeister
& Wains Maskinfabrik ved at bygge Jernskruedampskibe
efter et forbedret Princip, der har vist
sig at være særdeles hensigtsmæssigt paa Grund af
det ringe Kulforbrug, i Forhold til den store Kraftudvikling,
forenet med åen største Simpelhed i Konstruktionen.
Efterat have meddeelt Eesultaterne af
Prøveturene med tre nye Dampskibe af denne Slags,
nemlig "Aselhuus", "Øresund" og "Veile", hvilke
fuldkommen have fyldestgjort de I Henseende til
Hastighed og Kulforbrug stipulerede Betingelser,
samt endvidere omtalt tre andre lignende Skibe, som
dengang vare under Bygning? bemærkede vi, at vi
haabede nærmere at erholde Leilighed til at udtale
os om denne ligesaa interessante som nyttige Virksomhed,
der ligesom danner en Epoke i den danske
Historie, idet et enkelt Firma nu, i mindre end et
Aar, har leveret ses fuldstændige Jernskruedampskib«
med alt Tilbehør, til fuldkommen Tilfredshed for
Ehederne. Denne Leilighed har nu frembudt sig, efterat
det større og sidste Dampskib "Aarhuus" af
100 Hestes nominel Kraft har gjort Prøvetour for
faa Dage siden og derefter strax afgik til Jylland
med fuld Ladning, men, førend vi gaae over til at
omtale dette Skib, skulle vi forudskikke nogle Tttringer
om de andre to Dampskibe, som have fulgt
efter de første tre Dampskibe, vi tidligere have
omtalt, nemlig"St. Knud" af 40 Hestes nominel Kraft,
der er bygget for et Interessentskabs Regning 1
Odense og "Uffo" af 60 hestes Kraft, der er bygget
efter samme Tegning som "Øresund", for tir. Grosserer
Priors negning. resultaterne af Prøvetouren med
"uffo** viste sig at være ligesaa heldige som de,
der bleve opnaaede med det sidstnævnte Skib, og
III - 4

JDELS- C S S^F^TSiVUSEEl
ss Aarhuus. N B E u-, III - 5
js. T. 13/1 1866. (2):
hvad "St. Knud" angaaer, da gjorde det ved Prøvetouren
en Fart af over 10 Knob med det, i Forhold
til den indicerede Kraft, ringe Kulforbrug af 1 a
1 l/6 Tønde i Timen.
Dampskibet "Aarhuus", som er betydeligt større
end de andre, nemlig af 100 Hestes nominel Kraft,
opfylder ligeledes den garanterede Fart af 10 Knobs
Gjennemsnitshastighed, og det er Interessant at erfare,
at Skibet paa sin første Eeise hertil fra
Aarhuus tilbagelagde den med et Kulforbrug af ikkun
29 Tønder, uagtet det, formedelst Veirliget,
brugte een Time længere, end det under almindelige
og gunstige Veiromstændigheder vil bruge. Lette
Skib har 1 det Hele taget et smukt Ydre, og den
Indre Udstyring er saa smagfuld og komfortabel, at
den gjør den danske Industri Ære« Man mærker desuden
ikke noget til den ubehagelige zittrende Bevægelse,
som saa ofte føles i Dampskibe, og det
vil derfor blive et fortrinligt passageerskib, medens
det indtager en ikke ringe Ladning. Denne Behagelighed
under Seiladsen skyldes naturligviis
væsentlig Maskinens særdeles rolige Gang, samt den
Maade, paa hvilken Lampen virker i de respektive
Cylindre, saaledes at derved fremkommer en stor
Eensformighed, uagtet dens Udvidekraft benyttes
til det Yderste, for at frembringe den størst mulige
Arbeldsmængde med det mindst mulige Kulforbrug,
hvilket udgjør ikke mere end to a tre pund
i Timen pr. indiceret Hestekraft, det er iøvrigt
en sand Fornøielse at see denne Maskine arbeide,
og efter det ringe Sum, den indtager, skulde man
neppe troe, at det var muligt, i et saa lille Eumfang
at udvikle en saa betydelig Kraft. Alt er saa
kompakt, at man ved første Øiekast neppe lægger
Mærke til, paa hvilken smuk mechanisk Maade det
saakaldte "Trunk"-Systern her er forenet med Cylindre
af forskjellig Størrelse, hvorved Dampens
Expansionsevne gjøres anvendelig med den muligst
største Nyttevirkning, - et Princip, som vi først
have seet udviklet paa en saa hensigtsmæssig og
smuk Maade i de omhandlede sex Skibe.
Det maa visselig glæde Enhver, som interesserer
sig for sit Fødeland, at vi nu ere istand til,
med saamegen Dygtighed at udføre Arbeider af saa
stor Betydning, uden, som tidligere, at søge til
Udlandet, og vi kunne derfor ikke slutte disse Linier,
uden at udtale det oprigtige Ønske, at de
dygtige Fabrikanter, som ved deres Virksomhed mi
beskjæftige over 600 Arbeidere, maae erholde den
Opmuntring, de saa vel fortiene.
Berlingsge Tidende Tirsdag Aften 22. Maj,1866:
Med Dampskibet "Aarhuus" afgik i Onsdags fra
Aarhuus til Kjøbenhavn ca. 50 Mormoner, der fra
forskjellige Leele af Jylland agte at begive sig
med Familie til Saltsøen.

HAMDELS- 03 SC^-,A"3IAUSEET
rA i\.-
:•'; r~.
ss Aarhuus. N B E G. III
Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 16. Juli 1867:
Dampskibet "Aarhuus".
Formedelst Paasætning af en ny Skrue indstille'
de Dampskibet "Aarhuus" sin Fart fra Kjøbenhavn
til Aarhuus for Mandagen den 15de ds, Skibet forventes
at optage sine regelæmæssige Farter Onsdagen
den 17de Juli. Nærmere bekjendtgjøres.
Expeditionen for Dampskibet "Aarhuus".
Fr. Schmidten.
Helsingør Avis Lørdag 17. August 1867:
Aarhuus, 15« August: - Med Dampskibet "Aarhuus"
ankom idag, under Opsyn af et .far kjøbenhavnske
Politibetjente, nogle og tyve Børn, som skulle anbringes
her i Jylland for at udrives af de moralsk
fordærvede Kredse, af hvis Indflydelse de tidligere
have været paavirkede.
Helsingør Avis Mandag 23« December 1867:
Følgende Skib have søgt Havn her den 21. December:
-Lampskib "Aarhuus", Capitain 0. Brok, af og
fra Aarhuus bestemt til Kjøbenhavn med Stykgods.
Helsingør Avis Tirsdag 24. Decebmer 1867:
Udgaaet af Helsingør Havn 23. December: - Dampskib
"Aarhuus", Brok, af Aarhuus, til Kjøbenhavn
med Stykgods.
Helsingør Avis Mandag 30. December 1867:
Dampskibet "Aarhuus", Capitain 0. iiroch, af of
fra Aarhuus med Stykgods, indkom igaar her til
Havnen. Lasten skal her xusses, hvorefter Skibet
skal paa .bedding for at males«
Helsingør Avis Tirsdag 31. December 1867:
Fra Aarhuus skrives under 28de December i "Aarhuus
Stiftstidende": - Dampskibet "Aarhuus" ankom
hertil anden Juledags Morgen og skulde dermed foreløbig
standse sine Farter, idet det sædvanlige
Eftersyn af Kjedler etc. skulde finde Sted. Ved
Sval n in gen af Skibet i Kjøbenhavns Havn har det
imidlertid faaet en Skade paa sin Skrue, som gjør

HANDELS- 03 SG-ARTStøUSEET
PÅ KACAOJAG
ss Aarhuus. N B E G. III - 7
Helsingør Avis Tirsdag 31. December 1867. (2)
det fornødent, at det kommer i Dok, og det vilde
nu i alt Fald have været beqvemt, om dette var
skeet i Kjøbenhavn, hvor Maskinværksteder findes.
Men Kjøbenhavn, der kunde og burde være den første
Havn i Landet, staaer, som bekjendt, tilbage
for baade Helsingør og Malmø og savner endnu en
privat Dok. Marinens to, som undertiden ved Authoriteternes
Velvillie kunne benyttes, ere optagne,
og Skibet maa saaledes gaae til Helsingør.
"Aarhuus"s Skade er foraarsaget under stærkt Lavvande
enten ved en af de Steen, som henligger i
Kjøbenhavns Havn, uden at man bekymrer sig om at
faae dem op, eller ved at Skruen slog imod et
Stykke Tømmer, som ikke kunde sees, men sandsynligviis
var flydt fra et Vrag i Farvandet. I begge
Tilfælde er det beklageligt, at der ikke er større
Orden i Hovedstadens Havn, som befares af utallige
Dampskibe i regelmæssig Fart, end at en hverken
meget stor eller meget dybtgaaende Lamper kan komme
til Skade, fordi Farvandet er belemret med slige
Hindringer. Her have vi oftere have havt Lykkere
ovre for at optage Steen, hvormeget lettere
maatte saadant ikke kunne lade sig gjøre i Kjøbenhavns
Havn, hvor Lykkerkutterne have Station.
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 9. Februar I869.
Aarhuus, 9. Februar (Telegram): - Dampskibet "Aarhuus",
Capt. Caspersen, har i Nat været paa Lillegrund,
faaet en Vinge slaaet af Skråen og har en ubetydelig
Lækage.
Berlingske Tidende Onsdag Aften 17. Februar 1869.
Helsingør, 16. Februar: - Dampskibet "-Whuus" forlod
Beddingen her imorges efter endt Reparation paa Skruen
og afgik derpaa til Kjøbenhavn.

ss Aarhuus. N B E G. \ III -
Nationaltidende 4. November 1878 Aften:
ss "Aarhuus", som har ligget stille i de sidste
4 Maaneder, er paa Burmeister & V/ains Skibs- og Maskinbyggeri
blevet underkastet en betydelig Forandring
og Udvidelse, idet Skibet foruden at have faaet
indsat ny Kedel er blevet fuldstændig ombygget,
hvorved hele Kahytsindretningen er blevet anbragt
paa Dækket og dertil en Del forstørret, blandt andet
har det faaet flere Separatkøjer end hidtil. Lastrummet,
som er blevet forøget med den Plads, som hidtil
optoges af Kahytterne, kan lade 800 Tønder mere
end før. Paa Overdækket findes Eøgesalon, Bestiklukaf
og Nedgang til Kahytten.
I Lørdags den 2. ds. gjordes Prøvetur i Sundet
med en Gennemsnitsfart af 12 Mil. Skibet lagde derefter
til ved Larsens Plads, hvor det endelige Eftersyn,
som vil medtage ca« 3 Uger, besørges.

ss Aarhuus. N B E G.
Billede: A. - 1«
G. Caroc: "Billeder af danske Dampskibe".
Y - 1.

FA RR
~.-Xa ->,U 'QC:CT
ss Aarø. NGFH./OKYX.
^^^^v^-^-fi

(fl
03
ep
hej

HANDELS- 03 SG-AATSMUStbT
PÅ KAOXSOSG
ss Aarø ex Børglum ex Secalia. N P V D. / O X V D. : Int. - 1.
Bygget 19o6 - Hoealdtswerke, Kiel.
1 Stk. 2o6 NHK, - 95o IHK. Tregangsmaskine.
Cylinderdiameter: 2o 7/8-55 1/16-55 1/16" Slaglængde: 35l"
2 Stk. skotske Kedler hver med 3 glatte Kanaler.
Kisteflade loo Kvadratfod. Hedeflade 3-279 Kvadratfod.
Arbejdstryk 185 Pund pr. Kvadrattomme.
1 S^k. Donkeykedel med loo Pund Arbejdstryk.
Kedler og Maskine fra Byggeværftet.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk og Åwningdæk. 2 Master, k Luger.
k vandtætte Skodder.
Vandballast 615 Tons.
285,6 x 42,2 x 21,6 Fod.
299 / 3.826 dw. 2.639 brutto 1.672 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 4l4/19o6 dat. 21/8 19o6 er
Skibet som ss "Secalia" bygget til:
A/S. Dampskibsselskabet Dan, København.
Indregistreret 21/8 19o6.
Ifølge Anmeldelse Nr. 4-53/1910 dat. 18/I0 191o har
Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdellng, København,
taget det i København hjemmehørende A/S. Dampskibsselskabet
Dans Bo under Konkursbehandling.
Registreret l8/lo 191o.
Ifølge Anmeldelse Nr. 496/l91o dat. 8/11 19I0 er
Skibet af Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling solgt
til:
A/S. Dampskibsselskabet Atlantic, København.
Registreret 9/11 191o.
Ifølge Anmeldelse Nr.529/l91o dat. 25/11 191o har
Skibet forandret Navn til "Børglum".
Registreret 2VH 191o. • Blad 2.

HANDELS- ^-AKTS^USHEl
;s Aarø ex Børglum ex Secalia. N P V D. /OXVD,

HANDELS- CG SØFARTSMUSEET
PÅ KRCKZZ'RO
ss Aarø ex Børglum ex Secalia. N P V D. /OXVD.' Int. - 2-.
Ifølge Anmeldelse Nr. 27o/l912 dat. 17/6 1912 er
Skibet solgt til:
A/S. Dampskibsselskabet Dannebrog, København,
for Kr. 455-QOO*-
Registreret 19/6 1912.
17/12 1928 anmeldt solgt til: '
Skibsreder Jens Joost Petersen, Haderslev,
for ca. 13-ooo Pund Sterling og omdøbt til "Aarø".
Registreret / 1928.
13/5 1939 anmeldt solgt til:
Parobrodarsko Drustvo Jugolevant S. 0. J., Dubrovnik,
for ll.ooo Pund Sterling og omdøbt til "Vldo".
Udslettet af Register 13/3 1959 - Udslettelsesprotokol
Nr. 6 II - Registreringsprotokol Nr. 38 - 19«
11/6 194o minesprængt i Sortehavet.
3/2 1937 i tæt Taage og paa G^und af stærk Strømsæt- \
ning strandet ved Hammeren lige syd for Lø- ;
vehovederne. Skibet fik Lækage og stod j
haardt paa Grunden med Stævnen kun et Par \
Meter fra Klippevæggen. Svitzers ttftaguaW-
"Svava" bragte den 8/2 Skibet flot og vilde
ledsage det til Rønne for midlertidig Tætning.
Paa Vej dertil begyndte Skibet imidlertid
at tage Vand Ind og maatte sættes
paa Grund ved Hasle for ikke at synke. Dagen
efter blev det dog bragt ind til Rønne, hvor
det viste sig, at Skaderne var betydelig
større end antaget.
26/6 1958 opbragt i Gibraltarstrædet af Franco Trawlere
og Indbragt til Ceuta for Inspektion7
men frigivet efter en Times Forløb.
9/12 1938 paa R^jse fra Leningrad til Immingham i
Ballast gik Skibet i diset Vejr paa Grund
paa Sydspidsen af Middelgrunden. Efter 3-4
Timers Forløb kom Skibet flot ved egen
Hjælp og fortsatte ubeskadiget Rejsen efter
Dykkerundersøgelse paa Københavns Red.

ss Aarø. K-H./OIIX. ; III -
"Shipbuilding & Shipping Eecord" 1. Juni 1939:
Ihe first direct shipment of scrap iron to Germany
from Saint John this season is being carried
in the Danish cargo vessel "Aarø". She loaded about
2.000 tons of the metal for Hamburg.

BANDELS- 03 SØFA.RTStøLISEEl
PÅ :

HANDELS- 03 S0?A?.TSWUSEi
PÅ K^CISBOHG
ss Aase. R F N C. Int. - 1,
Bygget 1925 - F. Schickau, Elbing. Byggenummer
1 Stk. 75 NHK. - IHK. Tregangsmaskine.
Cylinderdiameter: 15-24 13/I6-38 9/l6 ,r Slaglængde: 25 3/16 1
Fabrikat: F. Schickau, Elbing.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk og Well Deck. 2 Master. 1 Samsonpost. 5 Luger.
Bak 28 Fod. Overbygning midtskibs 94 Fod. Halvdæk 57 Fod.
4 vandtætte Skodder.
Vandballast:
222,4 x 32,5 x 11,5 Fod.
7o / 1.53o dw. 952 brutto 5oo netto.
Bygget til:
A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg.
men ikke dansk indregistreret, derimod 7/3 1925 registreret
under tysk Flag med
KnShr& Burchard Nachfolger, Hamburg,
som Reder.
Forlist 16/9 1928.

HANDELS- CG SZsr>~-.Z.; SMUSHfc"
ms Aase Mærsk. (Tankskib). NJBF. /OYRE,
"77} / L/'-A , °ru'
&> A

ms
HANiJcLS- 03 SJ6 :
PA XACA
Aase Mærsk. (Tankskib). NJBF. /OYRE. Int. - 1,
Bygget 193° - Odense Staalskibsværft. Byggenummer 4l.
Gudmoder: Fru Rosenthai«
1 Stk. 6 cyl. enkeltvirkende Dieselmotor • 2.850 IHK*
Cylinderdiameter: 29 1/8" Slaglængde: 59 1/16"
Fabrikat:. A/S. Burmeister & Wain, København.
2 Stk. Donkeykedler med 15o Pund Arbejdstryk pr. Kvadrattomme.
Fart: 11,5 Knob.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk. 2 Master. Krydser Hæk. Maskine agter. Trunkdæk.
Bak 37 Bro 37 Overbygning agter 96 Fod.
lo vandtætte Skodder*
Vandballast: Bundtanke 217 Tons
Dybtank for 7o2 -
Forpeaktank 151 -
Agterpeaktank 91 -
4o75l x 54, 7 x 3o,4 Fod. Dybgang paa Last 26,lo£ Fod.
650 / 8.95o dw. 6.184 brutto 3*656 netto.
Bygget til Interessentskab bestaaende af:
A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og
Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København.
Byggepris Kr. 2.387-346.-
21/12 196o anmeldt solgt til det engelske Firma Thos.
W. Ward Ltd. og ankom til Ophugnlngsværftet 1 Preston
2o/l2 196o.
Udslettet af dansk Register 21/12 I960.
Den 9- April 194o laa Skibet I Suez og lossede
Fueloil. Efter Udlosning indtoges I Suez en ny Last
til Port Said og Alexandria. Den 18/4 afgik Skibet i
Ballast fra Alexandria, men blev samme Dag straks udenfor
3-Mile Grænsen opbragt af en engelsk Trawler, fik Prisemandskab
ombord og blev beordret til Haifa, hvortil det
ankom den 19/4. Den 3/5 Hk Skibet sat engelsk Marineflag
paa Fortoppen. En Del af den danske Besætning gik
i Land og den 26/9 194o afgik Skibet under engelsk Flag'
fra Haifa.

ms
HANDELS-
Aase Mærsk. (Tankskib). H J B F. / O Y E E. | ±11 -
Lloyds List & Shipping Gazette 4« Oktober 1950:
Amsterdam« Oct« 3-s
Danish motor tanker "Aase Mærsk", repairing at
Amsterdam, had small fire in tank to-day. Ihe fire
was estinguished by vessel's own means. Only minor
damage was sustained.

& 4
• / > r
A
•3
S
VK tk '* > ^• ^

4 ^

mt Aase Mærsk. O T 3. E
Berlingske Tidende Onsdag Morgen 10. Februar 1954:
London? Tirsdag:
Det 6.185 Tons store danske Motorskib "Aase
kærsk" er kort før Midnat blevet beskadiget ved en
Kollision med en engelsk Damper i Bristol-Kanalen
ud for Weston-Super-Hare«
"Aase Jdærsk" var paa Vej til Cardiff, da Skibet
kom ind i tætte Taagebanker, og til Trods for at
der sejledes langsomt og forsigtigt, ramte Stævnen
pludselig Siden paa den 7.058 Tons store engelske
Damper "Ivor Isobel", der dukkede frem gennem Taagen.
Sigtbarheden var kun nogle faa Meter, og Sammenstødet
uundgaaeligt«
Det danske Skib fik en Bel af Stævnen trykket
ind og slaaet i Stykker, og Skaden betegnes som
"udstrakt". Den engelske Damper fik et gabende Hul
I Styrbordsside.
Der mentes en Overgang at være alvorlig Fare, :
og Eedningsbaade samt Bjergningsfartøjerne "Laver-!
nock" og "Falcon" gik ud fra Barry for at yde As- ;
sistance. Begge Skibe kunde imidlertid fortsætte \
til Oardiff ved egen Hjælp« \
Shipbuilding and Shipping Record, 18 Februar 1954
£he two vessels "Ivor Isobel B and "Aase Maersk
which were in collision in the Bristol Channel on
February 9, are now in Barry. The "Aase Maersk"
with bow damage entered Bailey's dry dock and the
"Ivor Isobel" was stemmed for the Barry Graving
Dock, after the discharge of her grain cargo. The
.Latter is holéd amidships.
Berlingske Ildende Fredag Morgen 19. Marts 1954:
S outhamp t on, T ors dag:
Bet danske Tankskib "Aase Mærsk", anmodede i Das;
om Assistance, da det befandt sig ud for Isle of
tfight. Skibet, som har ^orskade,"har nu faaet Bue;serhjælp
og er paa Yej til Fawley, det store Olieraffinaderi
tæt ved Southampton.
"Aase Mærsk", der har en Lasteevne paa 9.605
ions d.w., føres af Kaptejn H. F. Ibsen. Det er bys
f 6 ^ 1 i 9 ? 0 paa 0dense Staalskibsværft til Eederiet :
A. P. Møller og har Hjemsted 1 ETyb org. Rederiet
havde i Aftes endnu intet hørt om. hvad der er til- !
stødt Skibet.
•n:
III

^
ly- ^ - y
Rj "4
-X S ^
S* ^ l? F
^ *
I 1
"4A-.
v„,^
O
( )
Vi
,J
LU
C)
S--.

4 "^ 5^
«,'
,\c

HANDELS- A3 S3.-AA73L

ss ?\ 'CAC'-"-'""-^ " w ~ ' ; T _ i
' ' ' ' ^ • " - " • ^ • - • i v , i , j. ~~~ s.
Berlingske Tidende Onsdag Aften 26. September 1855
"Festved Avis":
Et Skrue-Dampskib, af ca. 120 Oommerce-Læsters
Drægtighed, siges at være kjøbt af et Interessentskabs
hvoriblandt Hr. Kjøbmand Wittusen, hersteds,
for en Sum af 80.000 Eigsdaler Rigs Mynt. Dets Hovedroute
skal være bestemt paa Korsør og England.
Det kan ventes til Karrebeksminde midt i næste Maaned.

HANDELS- 03 SC-APTSMUSEE
Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 15. Februar 1859
"Dannevirke", den 10de Februars
Foruden det af Hr. Wolfgang Petersen og Flere
projekterede Dampskib, til hvilket Aktietegningen
er begyndt, høre vi, at der ogsaa er paatænkt en
direkte Dampskibsfart igjennem Eiderkanalen til Hamborg.
Til denne Fart, der navnlig grundes paa, at
de Handlende derved oftere ville have Leilighed til
at faae Varer til bestemt Tid, saavelsom paa hurtig
Transport af Landets Produkter til det hamborgske
Marked, er det Planen at bygge en Skonnert paa omkring
26 Commercelæsters saa at den, Maskinrummet
fraregnet - vil kunne rumme en Last, lig 5-600 Idr«
Korn. Skibet skal tiltakles fuldstændig som Seilskib
og Dampmaskinen sætte en saakaldt Hjælpeskrue
i Bevægelse« Denne Forbindelse af Vindens og Dampens
Kraft har i de senere Aar, navnlig i England,
fundet megen Anvendelse og vist sig som særdeles
hensigtssvarende. Et saadant Skib, fuld færdigt til
at stikke i Søen, antages el at ville koste en høiere
Sum end 10.000 Rigsdaler, og sammes bygning at
kunne fuldendes i 3 Maaneder, saa at Farten dermed
allerede skulde kunne tage sin Begyndelse den 1ste
Juni 1 indeværende Aar. Entrepreneuren, Hr. Skipper
A. G-adeberg, vil om nogle faa Dage offentliggjøre
en Opfordring til Aktietegning (a 200 Eigsdaler Aktien)
med detailleret Beskrivelse og Rentabilitets-
Calculation. Maskineriet vil blive bygget af Maskinfabrikanterne
Petersen & Bonnichsen. Glædeligt er ."
fiet, at disse tvende hinanden lignende Entrepriser i
ikke ville komme til at staa hinanden hindrende i :
Vejen, men meget godt hver især kunne udføres og
vistnok ogsaa lønne sig, naar Alt bilver rigtig beregnet
og bestyret. i
III -

HANDELS. OG SØFARTSMUSEET
Berlingske Tidende Torsdag Aften 27« September 186Q
ny Dampfærge.
Det er kun kort siden, at der her paa Strømmen
er tilveiebragt et nyt Slags Befordringsmiddel,
der synes at ville blive meget benyttet. Den samme
hr. Fischer, der har Fortienesten ^JSLB. ikke i
materiel Forstand, thi den har hr. JUski±dsen; af
at have indført deTite Befordringsmiddel, har nu
for egen Regning anskaffet en ny, meget smuk, bred
og beqyem Baad paa otte Hestes Kraft, der en af de
første Dage vil begynde sin regelmæssige Fart i
Indrehavnen« Den har allerede vilst sig som en
dygtig Søebaad, da den paa Veien hertil passerede
Halmstadbugten i haardt Veir og høi Sø. Vi vide
Ikke endnu, hvorledes Barnet vil blive døbt, men
hvad enten det kommer til at hedde "Oaribaldi"
eller "Cavour", "Tordenskiold" eller u Den faste
Stok", vil den vist finde en god Modtagelse.