Impuls februar.indd - Nyimpuls.dk

Atomkraft og klimaforandringer
v/Ruth Olsen
Jordens klima er ved at forandre sig, og alle eksperter
synes at mene, det skyldes for megen CO2-udledning i
atmosfæren. Men er det den eneste endsige den vigtigste
årsag? Walter Russell gav et andet bud på miséren i sin
bog fra 1957 “Atomic suicide?” (atomar selvmord). Han
mente, at brugen af atomkraft giver Jordkloden “feber”
og forklarer hvorfor. Han mente, at feberen allerede var
steget èn grad i løbet af 1950’erne.
For at forstå denne sammenhæng, må man forstå det
grundlæggende ved vort fysiske univers, dvs forstå hvordan
stof opbygges og nedbrydes. Jeg har før i flere artikler
her i bladet beskrevet Russells verdensbillede, så hermed
vil jeg blot give en kort opsummering.
Alt stof består af bevægelse. Bevægelse opstår på grund
af uligevægt. Det bag den fysiske verden bestående
bevidsthedsunivers er i ligevægt, dvs der er stilhed.
Kun bevidsthed, dvs tanker, kan skabe bevægelse. Ud
af stilhedens univers skaber bevidstheden to modsatrettede
spiralbevægelser, en indadgående komprimerende
bevægelse og en udadgående ekspansiv bevægelse. Det
er spændingen mellem disse to bevægelser, der afgør,
hvilket slags stof, det bliver.
Det er den komprimerende bevægelse, der kræver bevidsthedskraft,
den ekspansive bevægelse opstår auto-
matisk, når bevidstheden “giver slip”. Det kræver en hel
del koncentreret bevidsthedskraft at få den komprimerende
spiralbevægelse til at blive tæt og hurtig nok og
“fastfryse” spændingen, således at den for vore sanser
fremstår som stof.
Men den spænding, som stoffet er, kan ikke vedblive at
bestå. Før eller senere overtager den ekspansive bevægelse
dominansen. Dvs indstrålingen ebber ud og udstrålingen
tager mere og mere over. Den ved komprimeringen
opbyggede enhed, hvadenten det er et atom eller en sol,
begynder derved at dø. En vis stabilitet kan dog opnås ved
at et stof med udstrålingsdominans slår sig sammen med
stof, der har indstrålingsdominans, sådan som natrium og
clorid gør det i det, vi kalder salt.
I de kemiske stoffers udviklingsforløb - det man kalder
“det periodiske system” - har alle stoffer før kulstof en dominans
af den indadgående bevægelse, dvs de er opbyggende.
Kulstof har opnået ligevægt i sin spænding, mens
stoffer derover har overvægt af ekspansiv bevægelse,
dvs udstrålingen vil herfra tage til i styrke, jo højere op i
systemet, man kommer. De er døende stoffer.
Der er 20 slags metaller, der er døende, og derfor hører de
til spredt ud langt nede i jorden. De er en slags gødning,
ligesom døde dyr- og menneskekroppe. Oven over jorden
er de giftige, og af dem er især radium, thorium, plutonium
og uran farlige, fordi deres udstråling er så hurtig og
23