26.07.2013 Views

Impuls februar.indd - Nyimpuls.dk

Impuls februar.indd - Nyimpuls.dk

Impuls februar.indd - Nyimpuls.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Siden, og efter at internettet blev erstattet af cellenettet,

var teknikken blevet forfinet, og man kunne nu ved et

ganske lille operativt indgreb i hjernens kentalcenter

indsætte talogenceller. Selve operationen blev foretaget

ambulant og næsten vederlagsfrit i specialforretningerne,

og som alle andre tekniske finesser, der var skabt i Zitibaa

og andre juniorbyer, gjort til genstand for profitabel

udnyttelse. Man havde begrænset talogencellernes rækkevidde

og kunne styre, hvilken del af cellenettet, man

kunne få adgang til. På den måde kunne man tilbyde

pakker med forskelligt indhold. Der var en sportspakke,

en spændingspakke, romantik, diverse tekniske pakker,

og i sidegaderne kunne man erhverve sig adgang til de

mere obskure emner, massakre, porno, krig.

Havde man videnskabelig interesse, kunne man få

specialdesignede pakker, som gik på kryds igennem

de forskellige emner, fx sidste landvindinger indenfor

mikrobiologi parret med astrofysisk, hvis man ønskede

at foretage sammenlignende undersøgelser indenfor

forskningen i mikro- og makrokosmos. Alt holdt indenfor

det populærvidenskabelige område, da man fra højeste

sted havde bestemt, at den sidst erfarede viden skulle

holdes indenfor videnskabscirklerne. Dette for at undgå,

at amatørvidenskabsfolk med lav moral skulle udnytte

nye opfindelser til produkter, der ville være til skade for

helheden.

Martha gik forsigtigt over den våde belægning. Hun havde

ikke været forberedt på regnvejr, så hun havde ikke taget

tursko på. Sålerne på hendes dagsko gled på den glatte

belægning, og hun skulle passe på ikke at støde ind i

mineralerne. Opslugte som de var, kunne de ikke tage sig

af den ydre verden, eller hvad de eventuelt kunne støde

ind i på deres vej frem og tilbage over pladsen.

”Hvorfor bliver de ikke bare derhjemme?” havde de diskuteret

til tema-aften i Alikanda. ”Det er da mere sikkert

og komfortabelt for dem.” Det var blevet anført, at det var

fordi de oplevede fysisk gravitation, når de gik eller løb,

og det skulle ifølge brugerne forstærke oplevelsen.

Det var også blevet anført, at de udsatte sig for at få

alvorlige chok på grund af den livagtighed og intensitet,

hvormed de modtog de firedimensionale oplevelser på

nettet, og så var det trygt at koble fra et øjeblik og opleve

den almindelige verden befolket med andre almindelige

levende væsener. Derhjemme indenfor deres egne fire

talogenvægge var der blot endnu mere teknologi. Arkitekternes

forsøg på med alle midler at belive hjemmene

var ikke effektive nok i en akut angstsituation. Andre

menneskers nærvær, når man var i chok, kunne man trods

alt ikke undvære.

Martha blev overvældet af en stor medfølelse med disse

mennesker. Hun havde en klar fornemmelse af, at hun

selv havde været mineral, eller celloman, som var den

korrekte medicinske betegnelse, en gang i fortiden. Hun

havde ganske sikkert været afhængig af den evige spændingstilstand,

som en opkobling bragte hjernens ejer i. I

Alikanda lod man sig ikke friste af korte genveje til hurtig

viden. Man foretrak at træne hjernen som en muskel, så

man tilegnede sig kundskaber ved at studere på gammeldags

facon. Der var næsten en puritanisme i forhold til

opkoblinger, alle tog afstand fra det, som om alle havde

prøvet det til kvalmegrænsen i tidligere liv.

Martha havde været opslugt af sine tanker og derfor

ikke været opmærksom på mineralernes bevægelser.

Hun måtte springe til side, da en stor dreng pludselig

styrede lige imod hende i et karateangreb. Han var nok

på sportspakken. Hun gled på den fod, hun skulle være

landet med, gik i halv spagat og hamrede det andet knæ

i brolægningen. Slaget fik hun afbødet ved at rulle videre

i faldets retning, men fik samtidig en sø af koldt vand op

under jakken, da hun landede på ryggen i en vandpyt.

Drengen sparkede ud i den tomme luft, hvor hun havde

befundet sig et sekund før, samtidig med at han udstødte

et kampråb. Den furore, han havde forårsaget, ænsede

han ikke.

Som hun lå der og ømmede sig i vandpytten, så hun Agurken

fra en helt ny vinkel, herfra stod den ekstra stejlt og

stolt op mod den grå himmel og lignede mere en hævet

pegefinger end en agurk. En påmindelse. Hun grinede for

sig selv. ”Selv den mest ubehagelige oplevelse indebærer

nye indsigter”, tænkte hun.

Opfindelser

Om 500 år vil der være rigtig mange opfindelser, der

kommer helheden til gode, dvs. opfindelser, der letter

vores dagligdag og tilgodeser miljøet og fokuserer på

sundhed og helse. Her nævner jeg blot nogle få af mine

egne ideer:

Tøjvask

Tøjvask er ikke længere tidskrævende og opslidende

arbejde. I alle hjem er der installeret renseteknologi i

skabene, hvor negative ioner, komprimeret luft og naturlige

lugtfjernere sørger for rengøringen. Det betyder, at

det beskidte tøj, man hænger ind om aftenen, er rent og

velduftende den næste morgen.

Transport

Der var ingen rullende trafik i gaderne. Rullerne forbinder

alle egne og byer. Det er rullende fortove forbundet

i forskellige niveauer, skal man kort, nøjes man med at

køre på dem lige under gadeniveau, skal man længere

og har behov for at komme hurtigt frem, stiger man en

etage ned ad gangen, indtil man når den underste, der kan

29

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!