Strukturalisme og socialkonstruktivisme

More documents

Recommendations

Info

STRUKTURALISME OG SOCIALKONSTRUKTIVISME - SOM KONTRÆRE SPROGPÆDAGOGISKE UDGANGSPUNKTER den franske ”chien” henviser begge til samme indhold - det firbenede dyr, der logrer og gør. Det arbitrære gælder ikke blot forholdet mellem tegnets to sider og de repræsenterende lydbilleder. Tegnet er arbitrært hele vejen igennem. Således er det, som der henvises til i verden (altså det betegnede) også arbitrært. At betegne noget skal ikke blot opfattes en simpel navngivningsproces af et sæt universelt bestemte koncepter eller forhold i verden, for sprog formgiver nemlig det, som det betegner. Her skal følge et eksempel: Det danske tegn ”kæreste” er kønsneutralt. Det opdeler ikke det betegnede efter køn. Dette virker naturligt for de fleste danskere. Vi taler ikke om ”hankærester” eller ”hunkærester”. Kaster vi et blik på vores engelske nabo dekonstrueres denne naturlighed. I det engelske sprog findes nemlig ikke en sådan neutral opdeling - der skelnes mellem ”boyfriend” og ”girlfriend”. Går vi et skridt videre, kan man sige, at denne opdelingen i køn givetvis giver god mening i lyset af seksualitet og reproduktion, men skellet kunne i dette arbitrære perspektiv ligeså godt trækkes mellem ”fatfriend” og ”skinnyfriend” - altså mellem tykke og tynde kærester. I lille skala viser dette eksempel, at det, der betegnes i verden, ikke er sproguafhængige størrelser - altså noget prægivent, der eksisterer i færdig form, før det italesættes. Saussure gør således op med forestillingen om, at tegn korresponderer nøjagtigt med det, som de henviser til i ude i verden. Men hvordan får de så betydning? Saussures svar er, at tegns betydning er baseret på forskelsrelationer indenfor systemet selv; for at forstå betydningen af tegnet ”mand”, er det nødvendigt at kende betydningen af tegnet ”kvinde” - altså det som der ikke henvises til. Tegns værdi bestemmes altså af dets forhold til de andre tegn i systemet. Vi får på den måde et yderst komplekst system, hvor tegn ikke er positivt defineret af deres indhold, men i stedet er negativt defineret af deres forhold til de andre tegn i systemet. Tegn får på den måde udelukkende mening i forhold til, hvordan de ikke lyder, eller hvad de ikke henviser til. Det illustreres på følgende måde: 16 Opsummerende kan vi sige således: Et lingvistisk tegn er arbitrært hele vejen igennem. For det første er der ikke noget naturligt forhold mellem signifié og signifiant og for det andet, er både udtrykssiden og indholdssiden i sig selv arbitrære opdelinger og afgrænsninger i et kontinuum af 16 Saussure (1966) side 115. _______________________________________________________________________________________________ HENRIK FRAHM HANSEN (20086305) 9
STRUKTURALISME OG SOCIALKONSTRUKTIVISME - SOM KONTRÆRE SPROGPÆDAGOGISKE UDGANGSPUNKTER lydlige og konceptuelle forhold - det lingvistiske tegn er et lydligt og konceptuelt net, der lægges ned over verden. Det er form og ikke substans. 2.4 Uforanderlighed og foranderlighed i sproget Ovenstående pointering af tegns arbitrære natur kan lede tankerne hen imod den opfattelse, at alt er flydende, at englændere egentlig ligeså godt kunne vælge at have ”fatfriends” og ”skinnyfriends” eller at forholdet mellem betegner og betegnede for eksempel kan skifte i tide og utide. Om dette skriver Saussure: ”The signifier, though to all appearances freely chosen with respect to the idea that it represents, is fixed, not free, with respect to the linguistic community that uses it. The masses have no voice in the matter, and the signifier chosen by language could be replaced by no other.” 17 Han slår det altså fast med syvtommersøm, at tegn er uomskiftelige - på trods af deres helt igennem arbitrære natur. Når et bestemt lydbillede først er fasttømret til et bestemt koncept, kan det ikke ændres. Den talende kan altså ikke efter frit befindende vælge betegner i forhold til det betegnede. Individet afskrives således agentur i forhold til den overordnede struktur. Det er determineret og som sådan fuldstændig uden mulighed for med egen fri vilje at påvirke eller bevidst ændre det grundlæggende system. Langue er således ifølge Saussure ikke noget, det enkelte individ bevidst er med til at udvikle - tværtimod er det snarere noget der tillæres eller assimileres passivt af individet. Alt dette til trods, ser Saussure, paradoksalt nok, ikke helt bort fra sproglig forandring og udvikling: ”Time changes all things; there is no reason why language should escape this universal law.” 18 Denne foranderlighed optager ham dog ikke særlig meget - ændringer og foranderlighed kontrasterer jo netop med det strukturalistiske ideal om at finde frem til stabile strukturer. Han uddyber dog flere steder, at forandringer opstår i parole: 17 Saussure (1966) side 71. 18 Saussure (1966) side 77. _______________________________________________________________________________________________ HENRIK FRAHM HANSEN (20086305) 10
Page 2 and 3: Indhold STRUKTURALISME OG SOCIALKON
Page 4 and 5: STRUKTURALISME OG SOCIALKONSTRUKTIV

Strukturalisme og socialkonstruktivisme

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?