Strukturalisme og socialkonstruktivisme

STRUKTURALISME OG SOCIALKONSTRUKTIVISME - SOM KONTRÆRE SPROGPÆDAGOGISKE UDGANGSPUNKTER
6.2 Konklusion på den sprogpædagogiske del
I opgaven var det hensigten at undersøge, hvorledes strukturalistisk sprogfilosofi øver indflydelse
på materialerne, der anvendes i den dansksproglige undervisning på Freinetskolen, og hvorfor dette
er uønskværdigt. Dernæst var det hensigten at pege på, hvordan og hvorfor et
socialkonstruktivistisk sprogsyn kan fungere som et mere tilstræbelsesværdigt alternativ. Opgavens
konklusioner kan opstilles i skematisk form således:
Udgangspunkt Sprog Arbejdsopgaver Hensigt Danskfaget
Strukturalistisk
Socialkonstruktivistisk
En homogen størrelse
som naturliggøres
En heterogen størrelse
som naturliggør
Isoleret fra praksis Sproglig assimilation Redskabsfag
Integreret med praksis Sproglig emancipation Kommunikationsfag
En sprogpædagogisk praksis der tager udgangspunkt i strukturalismen, som den der præsenteres i
Dansk i syvende, er identisk med studier et homogent, overvejende statisk og naturliggjort sprog.
Arbejdet foregår isoleret fra praksis - sprogundervisningen er kontekstfri. Dette steriliserer sproget,
og der er dermed fare for, at det bliver et isoleret system for eleverne uden relation til virkeligheden.
Hensigten med undervisningen synes at være sproglig assimilation. Sprog betragtes som en
vidensmængde, eleverne skal beherske igennem indlæring af regelsæt for, hvad der er ’korrekt’.
Enhver form for kritisk stillingtagen er derfor fraværende. Danskfagets sproglige dimension bliver
på denne måde overvejende et redskabsfag, der omhandler indøvelse af sproglige kundskaber og
færdigheder.
En sådan strukturalistisk præget sprogpædagogik er problematisk set fra en udfordringsdidaktisk
position. Den imødekommer ikke de udfordringer, som florerer i et informationssamfund, som er
gennemsyret af tekster med til stadighed mere eller mindre skjulte motiver og hensigter. En
socialkonstruktivistisk sprogpædagogik er her et yderst tilstræbelsesværdigt alternativ. Den kan
fungere som dåseåbner for, at tekster aldrig siger sandheden om et sagsforhold. Tekster er altid
udtryk for en historisk og kulturelt betinget, interesse- og magtindhyllet ytring om en sag. De
naturliggør verden på forskellige måder. En socialkonstruktivistisk sprogpædagogik har et
emancipatorisk sigte, i og med at det er hensigten at bevidstgøre eleverne om sproglige virkemidler
og skjulte agendaer i tekster. Målet er, at eleverne udvikler kompetence til at forstå og forholde sig
kritisk, til den måde tekster medvirker til at skabe den verden, de selv er en del af. På den måde
bliver den sproglige side af Dansk ikke reduceret til et redskabsfag - det bliver et
_______________________________________________________________________________________________
HENRIK FRAHM HANSEN (20086305)
27