Download rapporten i pdf-format - Amternes og Kommunernes ...

More documents

Recommendations

Info

drift ikke skyldes afstandsforskelle, men DE-forskelle, og det er således kun de bedrifter, der ligger lige på grænsen til at ligge længere væk end 500 meter, der kan opstå tvivl omkring. Grænsen på en radius af 500 meter er som beskrevet i kapitel 7 valgt på baggrund af en undersøgelse, der viser, at lugtgener fra en svinebedrift er kraftigt aftaget efter de første 250 meter. Der er dermed i første omgang gået ud fra, at det rent afstandsmæssigt er lugten fra staldene, der har den længst rækkende og største effekt, og ikke fx fluer og algevækst på huset. Da det formodes, at der er en grænse for, hvor langt fra bedriften der vil kunne mærkes en effekt på husprisen, tyder den manglende afstandsmæssige effekt på husprisen dog på, at der må kunne observeres en effekt længere væk end de 500 meter. Observationer liggende længere væk kunne derfor have været interessante at inddrage og kunne måske også have vist som antaget: at huspriseffekten af gener forbundet med at bo i nærheden af en svinebedrift falder med stigende afstand. At denne tendens ikke er fundet i undersøgelsen her, kan altså skyldes en fejlvurdering i påvirkningens rækkevidde. Svinetryksparameteren hørende til det enkelte hus er beregnet ud fra antallet af DE svin inden for en radius af 500 meter fra huset. Dermed antages trykket at være det samme 360° rundt om huset. Fremgangsmåden har været en praktisk nødvendighed, set i lyset af at mange huse er påvirket af flere bedrifter, men det betyder implicit, at der ikke tages højde for den rumlige placering af gårde og huse i forhold til hinanden inden for en ring. En faktor som fx den rumlige placering i forhold til den herskende vindretning må forventes at have en effekt på resultatet, men kan således ikke testes her. Ligeledes kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt det bør negligeres, at en gård, der ligger »i skyggen« af en anden gård, måske ikke generer helt så meget, som hvis den havde ligget »frit« i forhold til huset, og derfor ikke bør have den samme vægt. Det er heller ikke sikkert, at to bedrifter på hver 50 DE, inden for samme afstand, vægter det samme som én på 100 DE, som formlen for svinetrykket lægger op til. Effekten af den manglede inddragelse af de rumlige forhold i beskrivelsen af det oplevede geneniveau er vanskelig at bedømme, i og med at de præcise faktorer, som folk indretter deres valg af hus efter, ikke kendes. Ejendomsmæglerinterviewene peger på, at nogle folk tager hensyn til den 152
herskende vindretning i deres vurdering af risikoen for gener fra bedriften, mens andre ser den herskende vindretningen som en så usikker faktor i sig selv, at man alligevel ikke kan regne med den. Muligvis er det netop det samlede antal DE i nærområdet, og ikke de akkumulerede gener fra gårdene korrigeret for de indbyrdes beliggenhedsforhold, som har en betydning. Den samlede effekt på resultatet er altså svær at vurdere og vil eventuelt resultere i skæve parameterestimater. Ved udførelsen af husprisundersøgelser er det vigtigt, at miljøvariablen beskriver generne ud fra, hvad folk reagerer på og oplever. Svinetrykket er som sagt beskrevet i form af afstanden til de nærliggende gårde og disses DE-størrelse. Der er i kapitel 7 allerede gjort rede for, at den anvendte miljøvariabel spænder over alle former for gener i forbindelse med at bo i nærheden af en svinebedrift, og at estimatet ikke skelner imellem fx lugtgener, fluer, helbredsrisici og risiko for grundvandsforurening. Generne afhænger dog af langt mere end blot afstanden til og antallet af DE på bedrifterne, herunder landmandspraksis, staldkonstruktioner, sædskifte og afstand til mark og gylleopbevaring. Hvis folks oplevede geneniveau indbefatter flere faktorer end blot afstand og størrelse, så burde miljøparameteren i nærværende analyse også have indbefattet disse faktorer for at kunne give et eksakt mål. Problemet vurderes dog at være størst, hvis det er afstanden til markerne, der tæller mest i folks vurdering af generne. I nærværende undersøgelse er afstanden til gården anvendt som det primære vurderingsgrundlag, men grundet de upræcise koordinater kan afstanden lige så godt måle afstanden til gylleopbevaringen som til staldbygningerne, under forudsætning af at disse ligger tæt på hinanden. Det synes meget lidt sandsynligt, at potentielle huskøbere, inden et køb, sætter sig ind i fx landmandspraksis og sædskiftet, og disse faktorers påvirkning af geneniveauet. Hvis, derimod, det er markerne, og dermed gyllespredningen, der har en stor effekt på folks betalingsvilje for et hus, vil den anvendte formel for svinetrykket ikke afspejle hele det oplevede geneniveau. Undersøgelsens udfald tyder på, at der er en påvirkning længere væk end de 500 meter, hvilket muligvis kan være udtryk for, at gylleudbringningen har en betydning, og at denne faktor derfor burde indgå som miljøvariabel i husprisfunktionen. 153
Page 1:
Værdien af gener forbundet med at
Page 5 and 6:
Indhold Sammenfatning og konklusion
Page 7 and 8:
6.3 Brug af geografiske information
Page 9 and 10:
Sammenfatning og konklusion Resume
Page 11 and 12:
ikke være rentabelt, at der bruges
Page 13 and 14:
den af en svinebedrift. Den implici
Page 15 and 16:
går i undersøgelsen, der ligelede
Page 17 and 18:
valget for Svin er i fuld gang med
Page 19 and 20:
2 Værdisætning Værdisætning, i
Page 21 and 22:
mærksom på, at det på baggrund a
Page 23 and 24:
sted, efter ændringen er sket. I p
Page 25 and 26:
De direkte værdisætningsmetoder s
Page 27 and 28:
eskrivelse af den kommende situatio
Page 29 and 30:
2.5 Sammenfatning Formålet med det
Page 31 and 32:
sets karakteristika. Således afhæ
Page 33 and 34:
ningen for den xi’te vare udtrykk
Page 35 and 36:
Figur 3.2 Sammenhængen mellem Mars
Page 37 and 38:
dette kapitel vil tage udgangspunkt
Page 39 and 40:
Figur 3.4 Idet ∂m/∂q også svar
Page 41 and 42:
Figur 3.5 Forholdet mellem den inve
Page 43 and 44:
HPM anvendes derimod husejernes fak
Page 45 and 46:
prisindekser for biler (Goodman 199
Page 47 and 48:
Markedets ligevægt ses i figur 4.1
Page 49 and 50:
Figur 4.2 (16) ∂ Phi /∂ Mn = PM
Page 51 and 52:
ændringer, og de har derfor kunnet
Page 53 and 54:
(Garrod & Willis 1992). Manglen på
Page 55 and 56:
ikke anses som en reel mulighed at
Page 57 and 58:
end 300 m fra bedriften, kan der v
Page 59 and 60:
5 Valg af funktionel form I teorien
Page 61 and 62:
hvor P er den afhængige variabel,
Page 63 and 64:
5.2 De simple, restriktive funktion
Page 65 and 66:
5.2.5 Invers-semilog I en invers se
Page 67 and 68:
udføres i økonometrien ofte ved h
Page 69 and 70:
5.4.3 Heteroscedasticitet En tredje
Page 71 and 72:
dataområder og er tegn på geograf
Page 73 and 74:
6 Erfaringer med brug af husprismet
Page 75 and 76:
samlet værdi af Drastrupprojektet
Page 77 and 78:
De variabler, som var insignifikant
Page 79 and 80:
(se kapitel 5). Disse test anvendes
Page 81 and 82:
digitaliserede data til brug for he
Page 83 and 84:
7 Databeskrivelse De områder, der
Page 85 and 86:
Den indledende udvælgelse af datao
Page 87 and 88:
7.2 Husprisfunktionens variabler Ef
Page 89 and 90:
Tabel 7.1 Frasortering af ikke brug
Page 91 and 92:
mensat af flere karakteristika, så
Page 93 and 94:
Ved at måle afstanden fra de enkel
Page 95 and 96:
Tabel 7.2 Oversigt over modellens v
Page 97 and 98:
Fordelingen af observationerne inde
Page 99 and 100:
Figur 7.4 Strukturelle og områdem
Page 101 and 102: Figur 7.6 viser, hvor mange huse i
Page 103 and 104: Som eksempel på en husprisfunktion
Page 105 and 106: Tabel 8.2 Denne fortolkning skyldes
Page 107 and 108: Figur 8.1 Figur 8.2 Udviklingen i d
Page 109 and 110: Tabel 8.3 Gennemsnitlige variabelv
Page 111 and 112: Tabel 8.4 Parameterestimater for sv
Page 113 and 114: Tabel 8.5 Parameterestimater og sig
Page 115 and 116: Figur 8.4 funktioner undersøges fo
Page 117 and 118: Tabel 8.6 ln(grundstørrelse) (L_GR
Page 119 and 120: Tabel 8.7 derfor i tabel 8.7 med he
Page 121 and 122: den mindst dårlige funktion (af de
Page 123 and 124: Tabel 8.9 Parameterestimater og sig
Page 125 and 126: Tabel 8.10 Figur 8.8 Udvalgte karak
Page 127 and 128: funktioner, da disse både før og
Page 129 and 130: Tabel 8.13 Figur 8.9 Udvalgte karak
Page 131 and 132: Tabel 8.15 Udvalgte parameterestima
Page 133 and 134: tegn på, at en ændring i svinetry
Page 135 and 136: iabeltabellen, tabel 7.3, defineres
Page 137 and 138: I venstre side af tabellerne 9.1 og
Page 139 and 140: deværelsen af gener forbundet med
Page 141 and 142: er forsuring af gylle ved hjælp af
Page 143 and 144: Tabel 9.4 Tabel 9.5 De økonomiske
Page 145 and 146: Tabel 9.8 Tabel 9.8 viser det minim
Page 147 and 148: læg med en kapacitet på 250 DE, s
Page 149 and 150: der dog en udmærket overensstemmel
Page 151: én bedrift, eller som udelukkende
Page 155 and 156: havde måske været ønskeligt at i
Page 157 and 158: dyrholdet, men derimod bedriften so
Page 159 and 160: Appendiks 1 Forkortelsesliste Forko
Page 161 and 162: Appendiks 2 Oversigt over udvalgte
Page 163 and 164: Kort 1 Kort over de udvalgte områd
Page 165 and 166: Kort 3 Kort over det udvalgte områ
Page 173 and 174: Kort 11 Kort over det udvalgte omr
Page 203 and 204:
Appendiks 3 Videregivelsessystemet
Page 205 and 206:
ESR ESR blev udviklet i begyndelsen
Page 207 and 208:
lede af virkeligheden end vektormod
Page 209 and 210:
Tabel A5.1 ca. 2.000.000 polygoner
Page 211 and 212:
Appendiks 6 Generelt LandbrugsRegis
Page 213 and 214:
ninger fra Det Fælleskommunale Eje
Page 215 and 216:
Tabel A7.1 Appendiks 7 Definitionen
Page 217 and 218:
Tabel A8.1 Appendiks 8 Indledende m
Page 219 and 220:
Tabel A8.3 I første omgang smides
Page 221 and 222:
Tabel A9.1 Appendiks 9 Loglikelihoo
Page 223 and 224:
Tabel A10.1 Appendiks 10 Århus Amt
Page 225 and 226:
Tabel A10.2 Parameterestimater for
Page 227 and 228:
Figur A10.2 Scatterplot for sammenh
Page 229 and 230:
Figur A11.1 denstående figurer A11
Page 231 and 232:
Tabel A12.2 len er de insignifikant
Page 233 and 234:
Figur A12.2 Scatterplot for sammenh
Page 235 and 236:
Figur A13.1 I tabel A13.1 ses, at m
Page 237 and 238:
De medvirkende mæglere blev stille
Page 239 and 240:
Nr. b) Huskøbereopmærksomme på h
Page 241 and 242:
Århus Amt Andre Kvæg Svin DE i al
Page 243 and 244:
12 Litteraturliste Anthon, S. & B.J
Page 245 and 246:
Gawande, K. & H. Jenkins-Smith (200
Page 247 and 248:
Jensen, J.C. & N.H. Nørgaard (2002
Page 249 and 250:
Palmquist, R.B. & L.E. Danielson (1
Page 251 and 252:
Summary The Value of the nuisance r
Page 253 and 254:
It must be noted that the estimated
Page 255:
13. Serviceniveauet er defineret so
show all

Download rapporten i pdf-format - Amternes og Kommunernes ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?