Symmetrisk arkæologi - Jette Rostock

Symmetrisk arkæologi
kun gjort aktive, når de blev mobiliseret af menneskelige aktører –
udelukkende menneskelige individer kunne være aktører. Denne
asymmetri gør ANT op med og introducerer et nyt aktørbegreb: Et
hvilken som helst fænomen (en elektron, en sommerfugl, et menneske,
en organisation, et hul i ozonlaget, en tekst, en gravemaskine eller et
potteskår), der påvirker en tilstand ved at gøre en forskel, er en aktør.
Og for at adskille sig fra den traditionelle opfattelse af aktører, som
(bevidste) menneskelige enkeltindivider, bruger ANT ofte de
alternative termer aktant om de knudepunkter i et netværk, som tilskrives
handling.
Heterogene netværk – entiteter, aktanter og mediatorer
Aktanter er ikke defineret i kraft af sig selv, men i kraft af den
handling de tilskrives fra andre – der er ikke en kerne, hvorfra agency
strømmer – aktør-effekten opnås ved, at netværk ordnes på en måde,
således at et punkt i netværket kommer til at tale eller virke (agere) på
vegne af andre. Denne proces kaldes for translation: en form for
mediering, der både viderebringer og transformerer/omformer.
En aktant er den der fås til at agere/handle af mange andre – aktanten
er altså ikke selv kilden til handlingen. Ageren er derfor: lånt,
distribueret, antydet, påvirket, behersket, oversat. (Latour 2008:69-
70). Aktanten handler men påvirket, behersket af andre.
Relationer af en art der betyder at de får andre til at gøre noget er en
mediator (Latour 2008:131).
En translation er en forbindelse, en relation, som får to mediatorer til
at sameksistere. En translation er en forbindelse der så at sige
transporterer transformationer – den er ikke en aktør blandt andre og
heller ikke en kraft bag de andre aktører. Translation er en relation,
der ikke transportere kausalitet, men som får to mediatorer til at
sameksistere. (Latour 2008:132-133).
Fire principper i ANT
1. Menneskelige samfund er anderledes (end abers). De er gjort af
heterogent materiale: Samfund – det sociale – er materielt
heterogent.
2. Entiteter – menneske, ikke-menneske og tekst – er ikke faste. De
er ikke afgrænsede eller klart separeret fra deres kontekst. De har
29